3 værktøjskasser til skole-hjem
|
|
- Mads Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3 værktøjskasser til skole-hjem samarbejde
2 Udviklingen af værktøjskasserne Amondo og AZENA har med økonomisk støtte fra Integrationsministeriet udviklet 3 værktøjskasser til skole-hjem samarbejde med tosprogede familier. Værktøjskasserne er udviklet sammen med arbejdsgrupper i Albertslund og Slagelse Kommune i foråret Værktøjskasserne er afprøvet og evalueret af 5 pilotskoler i Albertslund Kommune & i Slagelse Kommune i efteråret Integrationsministeriet har i i foråret 2010 fået trykt 1000 eksemplarer af den endelige værktøjskasse, som kan bestilles hos Dafolo.
3 Målet med værktøjskasserne Få de tosprogede forældre til at føle sig trygge i skole-hjem samarbejdet Få de tosprogede forældre til at forstå, hvad formålet med skole-hjem samarbejdet er. Få de tosprogede forældre til at forstå, hvor vigtigt det er, at de som forældre deltager aktivt i deres barns skolegang og læreproces, hvilken rolle de kan spille i den forbindelse, og hvilken resurse de udgør for deres barns læringsresultater og videre uddannelses- og erhvervsvalg. Give lærerne mulighed for bedre at forstå de tosprogede forældres udgangspunkt. Få afklaret de fælles forventninger til skole-hjem samarbejdet.
4 Fra viden til praksisrettet værktøj Viden Erfaringsindsamling: Integrationsministeriet Skole & Samfund Tosprogs-Taskforcen Taskforcen UC2 Dettevirker UC Lillebælt Dansk Flygtningehjælp Konferencer, kommuner & skoler Værktøj Forskning Nordahl (Skole og hjem) Desforges (Impact of parental involvement) DPU (Skole-hjem samarbejde som kulturel selvfølgelighed) Good-Id (Good intercultural dialogue in schools, Ulla Kofoed m.fl.)
5 Værktøjskassen Teammødet Værktøjskassen til teammødet: Leder teamet igennem en proces, hvor lærerne reflekterer over og drøfter skole-hjem samarbejdet med tosprogede forældre. Fokus på, hvordan lærerne kan gøre forældrene til medspillere, og inddrage dem aktivt i deres børns læringsproces. Produkt af proces: Plan for konkrete handlinger, som teamet vil føre ud i livet + hvornår indsatsen skal evalueres.
6 Værktøjskassen Teammødet Guide Post 2
7 Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Værktøjskassen til skole-hjem samtaler eller hjemmebesøg med de tosprogede forældre: Indeholder konkrete forslag og refleksionsøvelser til læreren. Fokus på, hvordan man i samtalen kan gøre forældrene til medspillere, bringe deres kompetencer i spil, og hvordan man kan formulere konkrete udviklingsmål for eleven en i samarbejde med forældrene. Produkt af proces: Konkrete spørgsmål og emner, som læreren vil bringe op til skole-hjem samtalen med en tosproget familie.
8 Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget: Arbejdsark
9 Værktøjskassen Forældremødet Værktøjskassen til planlægning af forældremøder: Guider læreren igennem planlægningen l af forældremøder d med tosprogede forældre. Indeholder aktivitetskort med forslag til konkrete aktiviteter, som sikrer dialog og aktiv inddragelse af forældrene. Produkt af proces: En dagsorden d til forældremødet og en drejebog med mødets aktiviteter.
10 Værktøjskassen Forældremødet Guide Post 2: Blå og gule aktivitetskort
11 Værktøjskassen Forældremødet: Aktivitetskort eksempel 1
12 Værktøjskassen Forældremødet: Aktivitetskort eksempel 2
13 Værktøjskassen Forældremødet Guide Post 2: Aktivitetscirklen
14 Værktøjskassen Forældremødet: Aktivitetskort oversigt
15 Elementer i værktøjskasserne I ALLE 3 VÆRKTØJSKASSER Introark KUN i FORÆLDREMØDE Aktivitetskort Ruten Skriveguide Guide til Ruten KUN i TEAMMØDE OG SKOLE-HJEM SAMTALEN Arbejdsark
Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde
Værktøjskassen Teammødet Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,
Læs mereVærktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere
Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,
Læs mereVærktøjskassen Forældredidaktik. Inddrag nydanske forældre i deres børns læring - i skolen og derhjemme
Værktøjskassen Forældredidaktik Inddrag nydanske forældre i deres børns læring - i skolen og derhjemme Hvorfor skal forældrene inddrages? Vil du planlægge et undervisningsforløb med forældreinddragelse
Læs mereVærktøjskassen Skoleledelsen. Skab en anerkendende skole-hjem samarbejdskultur med fokus på nydanske forældre
Værktøjskassen Skoleledelsen Skab en anerkendende skole-hjem samarbejdskultur med fokus på nydanske forældre ledelsesteam skolebestyrelsen 1,5 timer 45 min. arbejdsgruppen Tema: Hvorfor skal vi skole-hjem
Læs mereVærktøjskassen Forældremødet. Engager nydanske forældre aktivt på forældremøderne
Værktøjskassen Forældremødet Engager nydanske forældre aktivt på forældremøderne Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere, pædagoger
Læs mereAKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA
AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:
Læs mereVærktøjskassen Forældredidaktik. Inddrag nydanske forældre i deres børns læring - i skolen og derhjemme
Værktøjskassen Forældredidaktik Inddrag nydanske forældre i deres børns læring - i skolen og derhjemme Hvorfor skal forældrene inddrages? Vil du planlægge et undervisningsforløb med forældreinddragelse
Læs mereDette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.
1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først
Læs mereDet gode skole-hjem samarbejde. Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre
Det gode skole-hjem samarbejde Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre DET GODE SKOLE-HJEM SAMARBEJDE Det gode skole-hjem samarbejde Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre
Læs mereat skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel
SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereProjektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde
Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen
Læs mereDjurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole
Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration
Læs mereKvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009
Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling august 2009 Kvalitetsrapport Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009 Kommunalt indsatsområde: Kompetenceudvikling (Skolepolitik) Mål for indsatsområdet.
Læs mereAfslutningskonference
Afslutningskonference Styrket samarbejde med forældre til flygtningebørn og andre nyankomne børn www.nyankomneforældre.dk Mandag d. 11. december 2017 Hotel Storebælt Styrket samarbejde med forældre til
Læs mereKonkretisering af indsatsen i 0.C og 0.B på Gildbroskolen
Konkretisering af indsatsen i 0.C og 0.B på Gildbroskolen Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes på Gildbroskolen efter sommerferien 2010 i forbindelse med projektet om negativ social
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs merePrincipper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole.
Side 1 Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole. Hvad siger loven: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Kapitel 1 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne
Læs merePersonlige kompetencer
Personlige kompetencer Alle børn får lige muligheder for at få kendskab til computer og IPad. Børnene får et sundt, naturligt og afslappet forhold til computer og IPad i dagligdagen. Vi arbejder hen imod
Læs mereAnerkendelse, tillid og magtbalance i skole-hjem samarbejdet
Anerkendelse, tillid og magtbalance i skole-hjem samarbejdet Solveig Gaarsmand, cand.mag., fhv. konsulent i Skole og Forældre Forældre i skole Skole-hjem samarbejde er obligatorisk i den danske folkeskole.
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereI. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik
I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,
Læs mereOmkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer
Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra
Læs mereArtikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan?
Artikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i et af læreplanstemaerne Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde er
Læs mereMål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler
Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Vore værdier Med eleven i centrum sætter vi fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, på Funder og Kragelund skoler.
Læs mereGungehusskolen HVAD ER MOBNING?
Gungehusskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelses handlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereHjemområde A 2012/2013. Velkommen til hjemområde A. Team A. Velkommen til Maglegårdsskolen og i første omgang til børnehaveklassen.
Hjemområde A Velkommen til hjemområde A Velkommen til Maglegårdsskolen og i første omgang til børnehaveklassen. Det at starte i skole er en stor forandring for både børn og forældre. Vi ønsker med denne
Læs mereSkolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Læs mereRamme for faglig undervisning og prøver på Trombakken
Ramme for faglig undervisning og prøver på Trombakken Program forældremøde: Præsentation af rammer for undervisning. V. Birthe H. og Hans M. Lars Hamer UU. Tiden efter Trombakken Vejledning, udd. planer
Læs mereKristrup Børnehus AFTALE NOVEMBER 2014
Kristrup Børnehus AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereEvalueringsplan for Fænøsund Friskole.
Evalueringsplan for Fænøsund Friskole. Fænøsund Friskole er en værdibåren skole. Skolens grundlæggende værdier Kreativitet, refleksion, ansvarlighed, fællesskab og tillid skal kunne aflæses direkte i skolens
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereSkole-hjem-samarbejdet for klasse.
Skole-hjem-samarbejdet for 0.-3. klasse. Formål Skole-hjem-samarbejdet er vigtigt! Skole-hjem-samarbejdet er vigtigt fordi det har stor betydning for elevernes udbytte af deres skolegang både fagligt og
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereSkoleudviklingsprojekt: udvikling af skole/hjem-samarbejdet med henblik på at forbedre tosprogede elevers læringsresultater
Skoleudviklingsprojekt: udvikling af skole/hjem-samarbejdet med henblik på at forbedre tosprogede elevers læringsresultater Projektbeskrivelse Det er et af folkeskolens formål at samarbejde med forældrene,
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk
Læs mereIntroduktion. 4. I beslutter, hvilke metoder I vil bruge til kortlægningen, og hvornår I vil gøre arbejdet.
1 Introduktion Opsamlingsskema til vurdering er et værktøj, som I kan bruge til at skabe overblik over jeres BMV-forløb og løbende dokumentere jeres BMV-arbejde. Efterhånden som arbejdet skrider frem,
Læs mereDansk som andetsprog (DSA)
Side 1 af 7 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Abildgårdskolen Skoleår: 07/08 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser
Læs mereForældresamarbejde på Højgårdskolen
Forældresamarbejde på Højgårdskolen Overordnet målsætning: Målet for forældresamarbejdet på Højgårdskolen er gennem samarbejde og dialog mellem skole og hjem at sikre det enkelte barns trivsel og udvikling.
Læs mereGensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem
Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Amager Fælled Skole er en skole med en vilje til at møde elever og forældre med respekt og en vilje til at dyrke mangfoldigheden. Men også en
Læs mereHvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen?
Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen? Styrket samarbejde med flygtningefamilier og andre nyankomne familier Workshop Den. 11. december Barbara Day bada@via.dk Fremfærd/Børn VIA
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Blaabjergegnens Dagtilbud 2016
Aftale mellem Varde Byråd og Blaabjergegnens Dagtilbud 2016 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune Vi i naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Læs mereInspiration til arbejdet med mål og tegn på læring
Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2
Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2 Vejledere i Greve Kommune. 18. januar 2016, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål
Læs mereNyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Nyhedsbreve om projektet
JANUAR M ARTS 2012 1. NUMMER Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER I dette nummer 1 Hvad vil vi med projektet? - formålet 2 Målet
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereFrontløberne og skole-hjem samarbejdet
Frontløberne og skole-hjem samarbejdet Solveig Gaarsmand, cand.mag., fhv. konsulent ved Skole og Forældre Mål og dilemmaer Forældre som ressource i havde som overordnet mål, at forældrene skulle inddrages
Læs mereUdviklingsplan 2018 Ejby skole
Udviklingsplan 2018 Ejby skole Første udkast til udviklingsplan skal være færdigskrevet d. 29.01.2018 og den endelig udgave skal være færdig d. 01.04.2018 Udviklingsplaner skal over tid placeres i Indsigt.
Læs mereTemaerne er: Den gode relation Videndeling - Involvering og medinddragelse - Det kontaktløse samarbejde - Forebygge/løse problemer.
Udkast til strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelserne i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede
Læs mereForældresamarbejde med fokus på børns læring
Forældresamarbejde med fokus på børns læring Temadag: Styrk sproget gennem fokus på sprog og faglighed samt forældreinddragelse Vejle, den 3. februar 2014 Marta Padovan-Özdemir Ph.D.-studerende Institut
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Birkhovedskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereUdarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.
Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE
ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til
Læs mereUddannelsesplan. for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen.
Uddannelsesplan for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen. Rigtig hjertelig velkommen som studerende i Idrætsdussen på Langholt Skole. Det er altid en glæde at byde studerende velkommen i vores
Læs mereSOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU
GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed
Læs mereSkolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner
Side 1 af 5 Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner Skolens navn: Korup Skole Skoleår: 08/09 Værdigrundlag for skole-hjemsamarbejdet, Korup
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereAntimobbestrategi. Målsætninger. Begreber
Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs mereSorgpolitik. Omsorgsplan:... 1 Når en elev dør Ansvarsområder... 2 Klasselærerens opgaver... 2 Ledelsens opgaver... 3
Sorgpolitik Indhold Omsorgsplan:... 1 Når en elev dør... 2 Ansvarsområder... 2 Klasselærerens opgaver... 2 Ledelsens opgaver... 3 Når en elev mister mor, far eller søskende.... 4 Ansvarsområder... 4 Klasselærerens
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereEVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.
EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole og er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside, i januar 2014,
Læs mereNr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.
Nr. 2 Skole-hjem samarbejdet RO. Skole-hjem samarbejdet bygger på gensidig respekt mellem skolen og hjemmet gennem en åben og fordomsfri dialog, så børnene oplever, at de voksne samarbejder om at give
Læs mereDer kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation.
Sorg- og kriseplan - godkendt i MIO oktober 2013 Principper for børn og personale i krise: Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Skilsmisse, alvorlig
Læs mereFÆLLES OM EN GOD SKOLESTART
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereLP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereVÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER
VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig
Læs mereKontaktklasserne. Arden Skole
Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver
Læs mereSKOLEREFORM forældreinfo
SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde
Læs merePrincip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018
Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og
Læs mereSKOLESTART Klar, parat start!
SKOLESTART 2017 Klar, parat start! Velkommen til 0. klasse Samarbejdet mellem hjem og skole begynder i 0. klasse. Kære børn og forældre Samarbejdet mellem hjem og skole begynder i børnehaveklassen. Samarbejdet
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereSamarbejdsaftale vedrørende overgang fra daginstitution/børnehave til Hals Skole.
Samarbejdsaftale vedrørende overgang fra daginstitution/børnehave til Hals Skole. Denne samarbejdsaftale omfatter alle kommende skolebørn i Hals Skoles skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på Mål
Læs mereReferat Integrationsrådet
Referat : Torsdag den 22. januar 2015 Mødetidspunkt: Kl. 18:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:00 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere: Azubuike Ukumadu (Direkte valgt) Begüm
Læs mereByplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt
Byplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt PLC Forskellighed er det normale Vision for PLC Byplanvejens Skole 2020 RES TRIVSEL Bibliotek DSA Rette
Læs mereEvaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder
Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig
Læs mereLEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK
Læs mere
UMV Sådan! er et værktøj, som kan bruges til at udarbejde den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering
UMV Sådan! til ungdomsuddannelser UMV Sådan! er et værktøj, som kan bruges til at udarbejde den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering (UMV). Skabelonen kan bruges af den gruppe, som er nedsat til at
Læs mereStyrkede pædagogiske læreplaner
1 Gode dagtilbud gør en forskel for alle børn 2 PROGRAM Fakta og baggrund Indhold og fokus Læringsmiljø Børn i udsatte positioner Forældresamarbejde 3 Fakta og baggrund Læreplaner siden 2004 Synliggjort
Læs merePolitik for skole/hjem samarbejdet på Borris Skole
Politik for skole/hjem samarbejdet på Borris Skole Det gode Skole/hjem-samarbejdet skal medvirke til, at skolens og hjemmenes samlede ressourcer anvendes bedst muligt med udgangspunkt i den enkelte elev
Læs mereInformationshæfte for. Indskolingen Ørslevkloster Skole
Informationshæfte for Indskolingen Ørslevkloster Skole 2014 2015 11. udgave s. 1 En skole i forandring Ørslevkloster skole er en skole i forandring. I vil opleve en skole, som er anderledes, end da I selv
Læs mereOpfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier
Læs mereSkoleudviklingsprojekt: udvikling af skole/hjem-samarbejdet med henblik på at forbedre tosprogede elevers læringsresultater
Skoleudviklingsprojekt: udvikling af skole/hjem-samarbejdet med henblik på at forbedre tosprogede elevers læringsresultater Projektbesivelse Det er et af folkeskolens formål at samarbejde med forældrene,
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereHerstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole
Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag - oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole.skoleintra.dk T 43 68 73 00 Herstedøster
Læs mereGodt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Læs merePrincipper for den løbende evaluering
Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som
Læs merePRINCIP: FORÆLDREMØDER OG -SAMTALER
PRINCIP: FORÆLDREMØDER OG -SAMTALER FOR SPARKÆR SKOLE OG MØNSTED SKOLE 1 FORMÅL Princippet skal fokusere anvendelsen af forældremøder og -samtaler for at understøtte skolens hovedprincip. 1.1 Sammenhænge
Læs mere