Forældresamarbejde med fokus på børns læring

Transkript

1 Forældresamarbejde med fokus på børns læring Temadag: Styrk sproget gennem fokus på sprog og faglighed samt forældreinddragelse Vejle, den 3. februar 2014 Marta Padovan-Özdemir Ph.D.-studerende Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Afdeling for Pædagogik

2 Program 1. Hvad er på spil i det samarbejdende kulturmøde? 2. At spørge så man bliver klogere 3. Idéer til praksis 4. Spørgsmål og diskussion

3 Stemmer i praksis vi behandler alle lige vi lægger ikke mærke til, hvor de kommer fra vi taler med eleverne om, hvor de kommer fra, hvilke sprog de taler det er svært med nogen af de tosprogede forældre de kan jo ikke sproget de kommer jo aldrig den kulturelle mangfoldighed er en ressource, og vi bruger den i hverdagen og laver fx tyrkisk aften

4 Hvem hvad - hvor Hvem er på spil? Hvad er i spil? Hvor spilles der? Pædagoger Forældre Børn Ledere Lærere Socialarbejdere Sundhedsplejerske Tosprogskonsulent Andre Erfaringer Forventninger (mål) Ressourcer Viden og kompetencer Handle-muligheder Garderoben Stuen Klasseværelset Faglokalet Legepladsen Mødelokalet Hjemme På tur Andet

5 Flere sprog i hverdagen Dobbelt etsprogethedsnorm vs. Integreret tosprogethedsnorm Personer, der behersker to sprog, benytter i deres sprogbrug hele deres sproglige kompetence, tilpasset den pågældende sprogbrugs formål og den pågældende situations muligheder, herunder samtalepartnernes sproglige kompetence (Holmen & Jørgensen 1998 i Holm & Laursen 2004, s. 23) Sprogdomæner i dagtilbuddets, skolens og SFO ens hverdag Sprogbrug og sprogvalg Hvilke læringsmæssige, sociale og personlige konsekvenser kan sprogvalget og sprogbrugen have?

6 Det lyder mærkeligt. Men alt det rigtige, der er at gøre for at anerkende og inddrage de tosprogede forældre, gør jeg i møder med danske forældre. Men når jeg sidder foran en tosproget forældre, er det, som om jeg glemmer alt det, jeg godt ved og kan (Lærerudsagn, Özdemir 2008, s. 124)

7 Analyse af den interkulturelle kommunikation Fra: Iben Jensen, Grundbog i kulturforståelse, 2005, s. 105.

8 Hjemmebesøg Lærer: så arbejder vi også videre med alfabetet og der har Akin lidt problemer (med udgangspunkt i elevmappen og i samtale med eleven illustrerer læreren, hvilke bogstaver Akin kan og har svært ved) Far: hvor er I nået til i alfabetet? Lærer: nogle dage arbejder vi med L i går arbejdede vi med B. Akin, kan du sige et ord, der starter med B? (Akin tøver ) Far hjælper: b b b bam bam Lærer: bam-se, ik. Og så tegnede du en bamse ovre i klassen, ik Far: ja, det er fint. Men jeg vil vide, hvor I er nået til i alfabetet. Så jeg kan øve med Akin hver dag, når han kommer hjem fra skole. Altså, hvor er bogen? Lærer: jamen altså, vi følger ikke rigtig bogen. Og eleverne har jo lært alfabetet i BH-klassen. Far: men Akin har jo stadig svært ved det har I slet ikke nogen bog? Lærer: Akin, har du ikke vist din far alfabet-bogen (Akin henter bogen frem fra skoletasken) Far: se, det var meget bedre. Nu kan vi læse og øve sammen i bogen.

9 At spørge så man bliver klogere Forståelse + Ejerskab

10 Lærerige spørgsmål 1. Orienterende spørgsmål 2. Frigørende spørgsmål 3. Faciliterende spørgsmål 4. Strategiske spørgsmål 5. Spørg med udgangspunkt i det fortalte 6. Spørg ind til undtagelserne

11 Konstruktive alternativer 1. scenarie: En pædagog har et meget tillidsfuldt forhold til en kulturel minoritetsfar, og faderen kommer en dag og betror pædagogen, at nu må denne gerne slå hans barn, hvis barnet ikke opfører sig ordentligt

12 Konstruktive alternativer 2. Scenarie Læreren fremlægger elevens standpunkt i matematik som meget utilstrækkeligt. Den kulturelle minoritetsmor byder ind med, at hun oplever, at hendes datter godt kan lære og bruge matematik derhjemme.

13 (Øjvind Dahl, Møter mellom mennesker, 2001) Jeg har en kæledyr derhjemme Hvilket slags kæledyr? Det er en hund Hvilken slags hun? En Cocker spaniel Voksen eller hvalp? Voksen Hvilken farve har den? Sort og hvid Nårh, nu forstår jeg

14 Beskæftigelse (arbejdstider) Jeg ved Jeg tror Jeg ved ikke Uddannelse Hvilke sprog tales i hjemmet? Migrationshistorie og netværk Hvad laver familien i fritiden? Hvordan laver barnet lektier derhjemme? Andet relevant?

15 Fra Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget, Azena, 2010

16 skole- hjem- forældre- samarbejde

17 Inkluderende principper for forældremødet Samtidig interaktion Positiv gensidig afhængighed Individuel ansvarlighed Lige deltagelse (Fra Kagan & Stenlev, Cooperative Learning, 2009)

18 Fra Værktøjskassen Forældremødet, AZENA, 2010

19 Fælles kreativ og positiv problemløsning Jeg undrer mig over at Jeg undrer mig over at Forklaringsmuligheder: Løsningsforslag:

20 Med oplevelsen som udgangspunkt Samspil Aktivering af ressourcer Forskellige roller Fælles referenceramme Grundlag for erfaringsudveksling

21 Ansvarliggørende evaluering Hvad bidrog jeg med på mødet? Min største aha-oplevelse? Hvad har undret mig? To vigtige pointer Hvad nåede vi frem til? Hvad gør du med dit barn i morgen?

22 Tal med dem, der kommer ikke om dem, der ikke kommer!

23 Referencer Holm, Lars & Laursen, Helle Pia (2004), Andetsprogsdidaktik, Dansklærerforeningens Forlag. Jensen, Iben (2005), Grundbog i kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag. Jensen, Line Holst (2010), Værktøjskassen Forældremødet, AZENA og INM. Jensen, Line Holst (2010), Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget, AZENA og INM. Kagan, Spencer & Stenlev, Jette (2009), Cooperative Learning, Alinea. Özdemir, Marta Padovan (2008), Evalueringsrapport, Ord på handling handling på ord, Tjørnegårdskolen, Roskilde, /2009/07/ htm.