HJEMMESERVICE STATUS OG FREMTID
|
|
- Jeppe Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 i:\marts-2000\erhv-c doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: april 2000 RESUMÈ HJEMMESERVICE STATUS OG FREMTID Da hjemmeserviceordningen efterhånden lægger beslag på 600 mill.kr. i offentlig støtte, kan det være formålstjenligt at vurdere, hvad vi får for disse penge. Da loven om hjemmeservice netop er blevet ændret, er der samtidig god tid til en mere afslappet diskussion om fremtiden for hjemmeservice. Hvis hjemmeserviceordningens succes måles på udviklingen i omsætningen, må man sige, ordningen har været en succes. Fra en hjemmeserviceomsætning på 170 mill. kr. i 1994 er omsætningen steget med nærmest raketfart til 1200 mill. kr. i Selvom omsætningen er steget kraftigt, udgør den dog stadig kun en lille del af rengøringsbranchen, som hjemmeservice hører ind under. Og hjemmeservice forklarer kun ca. en tredjedel af fremgangen i omsætningen indenfor rengøringsbranchen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer, at hjemmeserviceordningen i 1999 skabte 13 til arbejdspladser. Disse ret store beskæftigelsestal skyldes dog, at hver normal fuldtidsstilling dækker over ca. 3 jobs indenfor hjemmeservice. Branchens manglende evne til at skabe fuldtidsjob samt de generelt dårlige løn- og arbejdsvilkår også set i forhold til rengøringsbranchen generelt har medført, at branchen har betydelige rekrutteringsproblemer. Dette er lidt af et paradoks, da det væsentligste formål med hjemmeservice var at skabe jobs til personer, som ellers ville have svært ved at komme i job. Hovedmålsætningen for hjemmeservice må være at skabe et marked, som skaber ordentlige arbejdspladser, der giver en løn, man kan leve af. Hovedmålsætningen kan ikke være, at folk i de rige enklaver kan få passet deres hus og have med offentligt tilskud. Fritidsjobs til unge og bijobs til voksne er der mange af også på markedsmæssige vilkår. Det forhold, at de rigtige jobs først og fremmest skal findes i den ikke-specialiserede del af hjemmeservice - måske bortset fra de nordlige forstæder til København, hvor markedet og betalingsvilligheden er stor indikerer, at en erhvervspolitisk indsats i forhold til hjemmeservice alene vil være en gal vej. Det, man derimod må tage udgangspunkt i, er, at hjemmeservice er en ydelse, der leveres af rengøringsbranchen. Derfor er det mere bredt udviklingsmulighederne for rengøringsbranchen, man må tage fat i erhvervspolitisk, hvor hjemmeservice i dens nuværende form (måske) er én af ydelserne.
2 2 HJEMMESERVICE STATUS OG FREMTID Hjemmeserviceordningen har næsten et religiøst præg over sig. Få erhvervsstøtteordninger har vel så mange både fanatiske tilhængere og modstandere som hjemmeserviceordningen. Da ordningen efterhånden lægger beslag på 600 mill.kr. i offentlig støtte, kan det være formålstjenligt at vurdere, hvad vi får for disse penge. Samtidig er der god tid til en mere fordomsfri diskussion om fremtiden for hjemmeservice, da loven om hjemmeservice netop er blevet ændret. De lovændringer, der blev vedtaget i forbindelse med finansloven, vil betyde, at rengøring bliver den helt dominerende hjemmeserviceydelse. Tilskuddet til vinduespudsning er således bortfaldet, ligesom tilskuddet til havearbejde er nedsat fra 50 procent til 35 procent. Ændringerne må siges at være velbegrundede, da rengøring i 1999 tegnede sig for under halvdelen af hjemmeservicetilskuddene, nemlig ca. 44 procent. Til gengæld var markedsandelen for vinduespudsning og havearbejde steget til henholdsvis 25 procent og 28 procent. I de storforbrugene hjemmeservicekommuner nord for København havde havearbejde ligefrem overhalet rengøring som den dominerende hjemmeserviceydelse. Hovedbaggrunden for hjemmeserviceordningen var den store ledighed først i 1990 erne kombineret med en manglende tro på, at ledige uden uddannelse kunne finde job på fremtidens arbejdsmarked på markedsmæssige vilkår. Omsætning Hvis hjemmeserviceordningens succes måles på udviklingen i omsætningen, må man sige, ordningen har været en succes. Fra en hjemmeserviceomsætning på 170 mill. kr. i 1994 er omsætningen steget med nærmest raketfart til 1200 mill. kr. i 1999, jf. figur 1.
3 3 Figur 1. Omsætning indenfor hjemmeservice mill. kr Kilde: Erhvervs- og selskabsstyrelsen Selvom omsætningen er steget kraftigt, udgør den dog stadig kun en lille del af rengøringsbranchen, som hjemmeservice hører ind under. Det fremgår af figur 2. Hjemmeserviceomsætningen tegnede sig for ca. 14 procent af den samlede omsætning i rengøringsbranchen i Figur 2. Omsætning indenfor rengøring, mill. kr total hj.service Kilde: Omsætningsstatistikken (DS) og Erhvervs- og selskabsstyrelsen
4 4 En af forklaringerne på, at hjemmeserviceandelen ikke er større, er, at hele rengøringsbranchen har været i kraftig vækst. Hjemmeserviceordningen forklarer således kun ca. en tredjedel af den vækst, vi har set i rengøringsbranchen siden Dette er illustreret i figur 3, der viser dels den samlede omsætningsfremgang og dels den fremgang, der ville være fremkommet, hvis væksten i omsætningen kun var blevet skabt af hjemmeservice. Forskellen mellem de to kurver i figuren viser omsætningsstigningen i den del af rengøringsbranchen, der ikke lever af hjemmeservicetilskud. Fra 1994 til 1999 beløber denne omsætningsstigning sig til ca. 2 mia. kr. Selvom hjemmeservice rent omsætningsmæssigt har været en succes, forklarer den altså kun ca. en tredjedel af fremgangen indenfor rengøringsbranchen. Figur 3. Omsætningsudvikling indenfor rengøring, mill. kr total 94+hj.service Kilde: Danmarks Statistik og Erhvervs- og selskabsstyrelsen Beskæftigelse Mens omsætningen kan følges fra måned til måned, er det straks mere sparsomt med hensyn til oplysninger om beskæftigelsen selvom netop hensynet til beskæftigelsen var et af hovedargumenterne for hjemmeserviceordningen. En af forklaringerne på vanskelighederne med at analysere beskæftigelsen
5 5 indenfor hjemmeservice er, at hjemmeservice ikke er en branche, sådan som det ofte fremstilles i offentligheden. Hjemmeservice er derimod en ydelse, der produceres af rengøringsbranchen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer, at hjemmeserviceordningen i 1999 skabte 13 til arbejdspladser, svarende til fuldtidsstillinger. Den store forskel mellem antallet af jobs og antallet af udførte arbejdstimer omregnet til fuldtidsstillinger viser, at vi har at gøre med et område, som har mange deltidsbeskæftigede. Den udbredte tilstedeværelse af deltidsbeskæftigelse, kan også let indses, når man ser på omsætningen pr. beskæftiget. Tages der udgangspunkt i de 13 til arbejdspladser, svarer det således kun til en årlig omsætning, ekskl. moms på mellem og kr. per beskæftiget. Selvom der ikke indgår mange rå- og hjælpestoffer i hjemmeservice, ligesom der heller ikke er noget stort kapitalapparat at forrente, må det vurderes, at der kun er mellem og kr. tilbage til aflønning pr. beskæftiget ejer eller ansat på årsbasis. De ret store beskæftigelsestal, man ofte hører omtalt i forbindelse hjemmeserviceordnigen, skyldes altså for en stor dels vedkommende, at hver normal fuldtidsstilling indenfor hjemmeservice dækker over ca. 3 jobs. Man kan så spørge, hvordan så mange personer tilsyneladende kan leve af den beskedne aflønning, der er pr. beskæftiget. Det kan de af flere grunde. For det første er der ansat en lang række uddannelsessøgende, studenter og lignende, der bruger hjemmeservice til at supplerende indtægten. En registerundersøgelse, som blev offentliggjort i sommeren 1999, viser således, at næsten 60 procent af de ansatte indenfor hjemmeservice i 1994/95 var under 30 år. Samtidig havde 25 procent af de ansatte indenfor hjemmeservice en arbejdstid på mellem 1 og 9 timer ugentligt. En anden forklaring er, at brugen af supplerende dagpenge er meget udbredt indenfor hjemmeservice. En spørgeundersøgelse foretaget af Politiken i 1996 viste således, at omkring halvdelen af de ansatte indenfor hjemmeservice modtog supplerende dagpenge. For det tredje har mange hjemmeservice som en bibeskæftigelse både som ansat og som ejer. Ser man på rengøringsbranchen under ét som hjemmeservice hører ind under havde ca af de ansatte et hovedjob ved siden af deres job indenfor rengøring i For de selvstændiges vedkom-
6 6 mende havde ca personer et hovedjob ved siden af deres rengøringsvirksomhed. 1 Desværre kan data ikke brydes ned på hjemmeservice alene, men en stor del af disse bijobs ligger uden tvivl indenfor hjemmeserviceområdet. Endelig eksisterer der en stor gruppe af selvstændige, der har hjemmeservice som eneste beskæftigelse og som samtidig har en lav indtjening lidt svarende til døgner og grillbar selvstændige. Omkring to tredjedele af virksomhederne indenfor hjemmeservice har således ingen ansatte. I modsætning til "døgner"- og grillbar branchen er det dog etniske danskere, der driver hjemmeservicevirksomhederne. Et af kendetegnene ved hjemmeservice er nemlig, at der stort set ikke er beskæftiget indvandrere. Ifølge branchefolk er man tilbageholdende med at ansætte personer med anden etnisk baggrund på grund af sprogproblemer og kundernes reaktioner. Den ringe indtjening betyder også, at mange af hjemmeservicevirksomhederne ikke lever ret længe. De seneste tal fra 1999 viser, at ca. 15 procent af virksomhederne ophører i løbet af ét år. I 1998 var tallet 20 procent. Gennemstrømningen er endnu større, når man ser på de ansatte. De senest tilgængelige tal, som er fra 1994 og 1995, viser, at to tredjedele af de ansatte indenfor hjemmeservice holder op i løbet af ét år. Det skal dog bemærkes, at disse tal stammer fra de første år med hjemmeservicetilskud. Et af formålene med hjemmeserviceordningen var at skabe jobs til personer uden uddannelse. Dette er lykkedes, idet ca. 73 procent af de ansatte indenfor hjemmeservice ikke har nogen erhvervsuddannelse bag sig. Blandt ejerne af hjemmeservicefirmaer ligger andelen af personer uden en erhvervsuddannelse på ca. 50 procent. Begge tal ligger væsentligt over arbejdsmarkedet generelt, som det vises i Erhvervsfremmestyrelsens rapport fra sommeren Andelen af ufaglærte jobs afviger dog ikke fra rengøringsbranchen generelt. Indenfor rengøringsbranchen set under ét har 73,5 procent af de beskæftigede således ingen erhvervsuddannelse. Det forhold, at beskæftigelsessituationen i dag er helt forskellig fra situationen i 1993/94, hvor man besluttede at indføre ordningen, har ledt til den paradoksale situation, at hjemmeservice - hvis væsentligste formål var at skabe jobs til personer, som ellers ville have svært ved at komme i job - har betydelige rekrutteringsproblemer. Stort set alle de hjemmeservicevirksomheder, der indgår i en undersøgelse foretaget af Teknologisk Institut for HTS-kartellet, melder således om mangel på kvalificeret 1 Tallene for bijobs stammer fra et specialudtræk fra den nye arbejdstidsstatitsik
7 7 arbejdskraft 2. Baggrunden for rekrutteringsproblemerne er branchens løn- og arbejdsvilkår, samt branchens manglende evne til at skabe fuldtidsjobs. To-deling af hjemmeservice. Ser man på de virksomheder, der leverer hjemmeservice, er langt størstedelen af virksomhederne specialiseret i hjemmeservice. En registeranalyse fra 1996 viser, at de specialiserede hjemmeservicevirksomheder hentede ca. 97 procent af deres omsætning fra hjemmeserviceaktiviteter. Hovedparten af de virksomheder, der er specialiseret i hjemmeservice, er endvidere kendetegnet ved ikke at have nogen ansatte samt ved at have et lavt prisniveau og dermed også en lav indtjening. De virksomheder, der ikke er specialiseret i hjemmeservice, har typisk hjemmeservice som en mindre biaktivitet ved siden af erhvervsrengøring. Registerundersøgelsen fra 1996 viser, at for den ikke-specialiserede del af hjemmeservice udgjorde hjemmeservice kun ca. 4 procent af den samlede omsætning - altså kun en marginal del af deres samlede marked. Forbrugerne af hjemmeservice Storforbrugerne af hjemmeservice skal findes i de rige forstæder til København. Det fremgår af nedenstående top-ti liste over kommunefordelte tilskud til hjemmeservice. Disse 10 mest forbrugende kommuner lagde i 1999 beslag på i alt ca. 80 mill.kr. af de tilskud, der blev udbetalt i forbindelse med hjemmeservice. 2 Teknologisk Institut, Hjemmeservice, oktober 1999
8 8 Figur 4. Hjemmeservicetilskud pr. indbygger København Hele landet Farum Fredensborg-Humlebæk Dragør Værløse Lyngby-Taarbæk Tønder Birkerød Gentofte Hørsholm Søllerød Kilde: Erhvervs- og selskabsstyrelsen Tilskud pr. indbygger De mindst forbrugende kommuner skal dels findes på landet, men også i Københavns kommune og i de sydvestlige forstæder til København. I Københavns kommune udgjorde hjemmeservicetilskuddet 50 kr. pr. indbygger, mens det i f.eks. Brøndby lå på 55 kr. pr. indbygger. Tilsvarende lave tilskud ses for de øvrige vestegnskommuner. Her lå tilskuddet i 1999 på mellem 60 og 70 kr. pr. indbygger. Fremtiden for hjemmeservice Hovedmålsætningen for hjemmeservice må være at skabe et marked, som skaber ordentlige arbejdspladser, der giver en løn, man kan leve af. Hovedmålsætningen kan ikke være, at folk i de rige enklaver kan få passet deres hus og have med offentligt tilskud 3. Fritidsjobs til unge og bi- og deltidsjobs til voksne er der mange af også på markedsmæssige vilkår. Det gælder indenfor f.eks. handel, restaurant og taxa-området. Disse områder tilbyder også mange jobs på markedsvilkår til selvstændige, der er tilfredse med en lav indtjening. 3 Med fare for at blive anklaget for at opfordre til kriminel adfærd er det lige før, det i den nuværende og fremtidige arbejdsmarkedssituation er bedre, at mindre hus- og havetjenester bliver udført sort af efterlønnere og unge pensionister. Her kan der måske også blive tid til at drikke en kop kaffe med en evt. ensom ældre kunde.
9 9 I modsætning til det, man måske forventede i 1993/94, er der faktisk de seneste år blevet skabt en lang række jobs til personer uden uddannelse herunder fuldtidsjobs med en ordentlig løn. Som det fremgår af tabel 1, ligger den samlede rengøringsbranche på en femteplads, når det gælder evnen til at skabe jobs til ufaglærte og heraf tegner den del af rengøringsbranchen, som opererer på markedsvilkår, sig for to tredjedele af omsætningsvæksten, jf. figur 3 ovenfor. Tabel 1. Ændring i beskæftigelse for ufaglærte, nov til nov Top-ti personer Sociale institutioner m.v. for børn og unge 7,4 Restauranter m.v. 6,1 Anden forretningsservice 5,7 Detailhandel 5,7 Rengøringsvirksomhed 5,3 Byggeri 4,6 Reklame- og markedsføring 1,7 Databehandlingsvirksomhed 1,6 Underholdning (markedsmæssig) 1,5 Fremstilling af andre plastprodukter 1,1 Anm. De største underbrancher indenfor anden forretningsservice er vikarbureauer og virksomhedsrådgivning. Kilde: Udtræk fra Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik Det forhold, at de rigtige jobs først og fremmest skal findes i den ikke-specialiserede del af hjemmeservice - måske bortset fra nordlige forstæder til København, hvor markedet og betalingsvilligheden er stor - indikerer, at en erhvervspolitisk indsats i forhold til hjemmeservice alene vil være en gal vej. Det, man derimod må tage udgangspunkt i, er, at hjemmeservice er en ydelse, der leveres af rengøringsbranchen. Derfor er det mere bredt udviklingsmulighederne for rengøringsbranchen, man må tage fat i erhvervspolitisk, hvor hjemmeservice i dens nuværende form (måske) er én af ydelserne. Dette er ikke stedet for et erhvervspolitisk program for rengøringsbranchen. Der er dog næppe tvivl om, at fremtiden for branchen ligger i at brede sig ud. Dels ved, at branchen i højere grad har det offentlige som kunde det være sig som totalleverandør eller som leverandør af specifikke ydelser
10 10 dels ved, at varesortimentet øges således, at branchen kan tilbyde flere serviceydelser end i dag. Hjemmeservice vil i denne forbindelse kunne være en tillægsydelse, hvor man udnytter medarbejdernes marginaltid (medarbejderen er i forvejen hos kunden eller lige i nærheden). Sidstnævnte vil kunne reducere omkostninger med op imod 30 procent. Der er altså mere et behov for en grundig analyse af rengøringsbranchen herunder vurdering af fremtidige markedsmuligheder, end der er behov for grundige analyser af hjemmeserviceområdet.
ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang
ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereHjemmeservice-ordningen
Hjemmeservice-ordningen Rapport over hjemmeserviceordningen 1997 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Marts 1998 Indhold Side 1 Tilskudsudbetalingerne 3 2 Virksomhederne i hjemmeservice-ordningen 4 3 Tilskuddets
Læs mereFLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE. 13. september Resumé:
13. september 2008 FLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET Resumé: - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE Arbejdsstyrken blandt unge i alderen 16-25 år, der ikke er under uddannelse, er steget med næsten 11.000
Læs mereHjemmeservice - En analyse af de beskæftigede
Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Sammenfatning Denne analyse af -ordningen i 1997 beskæftiger sig med udbudssiden i, det vil sige -virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte.
Læs mereBrugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv
1K 213 2K 213 3K 213 4K 213 1K 214 2K 214 3K 214 4K 214 1K 21 2K 21 3K 21 4K 21 1K 216 2K 216 Fakta om økonomi August 216 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv
Læs mereLøn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet
Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold
Læs mereFakta om Advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Læs mereEksport giver job til rekordmange
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 OKTOBER 2018 Eksport giver job til rekordmange 805.000 danske jobs afhænger af eksport. Dette er det højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der producerer
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereFakta om advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Læs mereKvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet
Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort
Læs mereorganisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2011
organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse Malerfagets konjunkturundersøgelse Resume Stor optimisme i malervirksomhederne (side 2) Selv om det er for tidligt at konstatere, at krisen
Læs mereFÆRRE FÅR EN UNGDOMSUDDANNELSE
18. august 28 af Lars Andersen direkte tlf. 337717 Resumé: FÆRRE FÅR EN UNGDOMSUDDANNELSE 13 procent flere unge får ikke en ungdomsuddannelse sammenlignet med 21. For de 26 årige er det mere end hver fjerde,
Læs mereUDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice
UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeservice (Ændring af den bidragsberettigede persongruppe mv.) 1 I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 23. januar 2003, som ændret ved
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Hver 10. job i Danmark er tilknyttet rådgiverbranchen Resumé Der er stor fremgang i rådgiverbranchen. 2017 var det sjette
Læs mereANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR
18. juni 2008 Af Louise A. Hansen og Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR Resumé: Det pressede arbejdsmarked har fået danskernes
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...
Læs mereVÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015
VÆKST BAROMETER Februar 2015 Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft Virksomhederne i Region Syddanmark har fortsat vanskeligt ved at finde de rette medarbejdere
Læs mereVækstVilkår 2016 FREDERIKSBERG. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland
VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv FREDERIKSBERG Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 er en serie af 46 analyser - én for hver kommune i Region Hovedstaden
Læs mereANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv
ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,
Læs merei:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000
i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs
Læs mereKvartalsstatistik nr.3 2012
nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereFærre faglærte udfordrer fødevarebranchen
Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006
Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft
Læs mereRekordmange private leverer offentlig service
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 398 APRIL 219 Rekordmange private leverer offentlig service Antallet af ansatte i private erhverv, der leverer offentlig service, sætter ny rekord. Siden
Læs mereRådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 MAJ 2018 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Omsætningen
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereStatistiske informationer
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereKonkurrentsammenligning nr. 2
nr. 2 Velkommen til Danske Advokaters Konkurrentsammenligning Konkurrentsammenligningen holder advokatbranchen op mod revisionsbranchen. Der fokuseres på de to branchers omsætning og indtjening, ydelser
Læs mereB2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien
D Indsigt Nummer 15 5. oktober 25 B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen A f b r a n c h e d i r e k t ø r F r a n k B i l l, f b i @ d i. d k O G Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A
Læs mereVækstVilkår 2016 HALSNÆS. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland
VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv HALSNÆS Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 VækstVilkår 2016 VækstVilkår 2016 er en serie af 46 analyser - én for
Læs mereKloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske
August 2007 Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske Arbejdskraft. 3 ud af 4 direktører fra det midtjyske erhvervsliv har inden for det sidste halve år oplevet problemer med at skaffe
Læs mereVikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau
Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereKonkursanalyse Flere ældre virksomheder går konkurs
Flere ældre virksomheder går konkurs Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra Danmarks
Læs mereKonkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal
Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5
Læs mereVækstRegnskab KØGE NØGLETAL PER 2. KVARTAL VækstAnalyse. Udarbejdet januar
VækstRegnskab NØGLETAL PER 2. KVARTAL 2015 Udarbejdet januar 2016 13.991 14.085 13.579 13.695 13.012 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157 9.608 21.722 22.147 21.700 20.225
Læs mereDI's Virksomhedspanel: Udsigterne for beskæftigelsen på rekordniveau
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 OKTOBER 2018 DI's Virksomhedspanel: Udsigterne for beskæftigelsen på rekordniveau DI s medlemsvirksomheder ser positivt på årets sidste kvartal. Deres
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereDeltidsansættelser i Danmark
Side 1 af 6 Deltidsansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Deltidsansættelser fordelt på køn... 3 2. Deltidsansættelse blandt akademikere... 5 Hovedkonklusioner
Læs mereDen samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland
Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mereDeltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn
1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig
Læs mereIværksættere bidrager til jobfest i Hoteller og restauranter
Iværksættere bidrager til jobfest i har siden 2010 iført sig den jobmæssige førertrøje. Beskæftigelsen er i dag væsentlig højere end ved finanskrisens start i 2008 på trods af et kraftigt fald i finanskrisens
Læs mereHalvdelen af den danske jobfremgang
Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.
Læs merekraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse
Læs mereVÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010
VÆKST BAROMETER 30. september 2010 Vækstforventninger bider sig fast Over sommeren har der været spekulationer om, hvorvidt virksomhedernes vækstoptimisme fra foråret 2010 ville holde. Den skepsis bliver
Læs mereIværksættere og selvstændige i DM
Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereRådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 JULI 2018 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Omsætningen
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar
Læs mereBeskæftigelsen i fødevareindustrien
DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under
Læs mereVÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015
VÆKST BAROMETER Maj 2015 Mangel på koster på omsætningen Det begynder at koste for de små- og mellemstore syddanske virksomheder, at det fortsat er svært at rekruttere kvalificeret. Hver fjerde virksomhed
Læs mereUdvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen
Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen Om statistikken Kilder Statistikken er udarbejdet på baggrund af data fra henholdsvis Danmarks Statistik og Experian. Kilden fremgår ved hver figur. Definitioner
Læs mereVæksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear
Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Data for 1. kvartal 2015 RESUMÉ Vikarbranchen har gennem de senere år oplevet en betydelig vækst i vikarbeskæftigelsen. Der er tale om en kraftig vækst, der
Læs mereSygeplejerskers bijob
Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.
Læs mereFortsat tro på vækst i omsætning
Fortsat tro på vækst i omsætning og flere job Konjunktur for 3. kvartal De små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark har overvejende positive til omsætning og ansættelser i 3. kvartal. De positive
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereMARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST
. januar af Frederik I. Pedersen direkte tlf. Resumé: MARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST De seneste nationalregnskabstal for dansk vækst, beskæftigelse og arbejdstimer indeholder en kraftig
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995
Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994
Læs mereFå er midlertidigt ansat i Danmark
Få er midlertidigt ansat i I er relativt få ansat på en midlertidig ansættelsesordning. I EU er det omkring pct., der er ansat midlertidigt. I er det knap pct. Ser man på aldersgruppen -34-årige, er tendensen
Læs mereTABER- OG VINDERBRANCHER UNDER OPSVINGET
i:\december 99\tab-vinder-hh.doc Af Henrik Hofman RESUMÈ 3. januar 2000 TABER- OG VINDERBRANCHER UNDER OPSVINGET Under opsvinget i 1990 erne er jobbene hovedsageligt skabt i servicesektoren. Det er de
Læs mereHighlights for foder- og fødevareingredienssektoren:
Økonomisk analyse 1. juni 2018 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Den danske foder- og fødevareingredienssektor Den danske foder- og fødevareingredienssektor
Læs mereFSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK
Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Læs meredanske fuldtidsjobs knyttet til EU s indre marked
ANALYSE 323.000 danske fuldtidsjobs knyttet til EU s indre marked Resumé Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med udlandet er selve fundamentet for den danske velstand. Det største danske eksportmarked
Læs mereD e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d
D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor
Læs merePendling i Østdanske kommuner
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Pendling i Østdanske kommuner November 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereStatistiske informationer
Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus
Læs mereFÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG
29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen
Læs mereOffentlig service leveres også af privatansatte
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 398 JUNI 218 Offentlig service leveres også af privatansatte Antallet af offentligt ansatte er en dårlig indikator for den offentlige service, der bliver
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mere1. december Resumé:
1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008
Læs mereHver anden virksomhed i Region Midtjylland regner med færre ansatte
18. maj 2009 Hver anden virksomhed i Region Midtjylland regner med færre ansatte Erhvervskonjunkturer. Hver anden mindre virksomhed i Region Midtjylland forventer færre ansatte. I virksomheder med over
Læs mereVækstVilkår 2016 GLADSAXE. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland
VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv GLADSAXE Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 VækstVilkår 2016 VækstVilkår 2016 er en serie af 46 analyser - én for
Læs mereKrisen påvirker praktikpladssituationen
22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent
Læs mereOvergangen fra kontanthjælp til job er næsten uændret trods loft
Overgangen fra kontanthjælp til job er næsten uændret trods loft Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der får job og dermed forlader kontanthjælpssystemet, er nogenlunde uændret siden 1. Antallet af kontanthjælpsmodtagere
Læs mereMidtjyske virksomheder mindre optimistiske
1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereBeskæftigelse i procesindustrien
Thomas Klintefelt, chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 APRIL 218 Beskæftigelse i procesindustrien Beskæftigelsen i procesindustrien er steget i de seneste at beskæftigelsen stiger. Sammenfatning I perioden
Læs mereProjekt udvidelse af arbejdsstyrken
Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Formål Formålet med projektet er at styrke betingelserne for vækst, innovation og velfærd Mål Målet er at arbejdsstyrken udvides og udvikles Delmålene er: 1. At udsatte
Læs mereSTIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID
12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Småjob på det danske arbejdsmarked November 216 1. Indledning og sammenfatning Denne analyse undersøger, hvor mange småjob der findes på det nuværende
Læs mereProfil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer
Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks
Læs mereKonkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017
33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning
Læs mereBEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET
NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De
Læs mereVækstVilkår 2016 FREDERIKSSUND. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland
VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv FREDERIKSSUND Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 VækstVilkår 2016 VækstVilkår 2016 er en serie af 46 analyser -
Læs mereFORHOLDENE FOR SERVICE SMV ERNE 2015
Danske Services Brancheundersøgelse af små og mellemstore virksomheder i servicebranchen 2015: FORHOLDENE FOR SERVICE SMV ERNE 2015 D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e 2 0 1 5 S i d
Læs mereDe unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereStatistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse
Konjunkturnyt februar 013 Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Omsætningen når nyt toppunkt 1. Omsætning af energiteknologi Figur 1 viser de danske virksomheders samlede omsætning af
Læs mereFaglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark
Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel
Læs mereStatus på erhvervslivets udvikling i Ballerup Kommune
15. august 218 SagsID: 2.-G1-16-18 Status på erhvervslivets udvikling i Ballerup Erhvervs- og Vækstpolitik Ballerup s Erhvervs- og Vækstpolitik har fire mål: nye private arbejdspladser 75 flere Ballerupborgere
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereVOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først
Læs mereIværksættere i Business Region Aarhus
Iværksættere i Business Region Aarhus 1 Iværksætteri i Business Region Aarhus 1. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af nye virksomheder i Business Region Aarhus stiger med 1,6 procent fra 2013
Læs mere