Rekordstort optag Tema: Studiestart side Uddannelseskultur

Transkript

1 Ny uddannls Uddannlsskultur Portræt Aarhus Univrsitt satsr på at tilbyd n univrsittsbasrt lærruddannls allrd til næst år. Århus Lærrsminarium og Frdriksbrg Sminarium r invitrt md i forsøgt, dr skal mund ud i n lærruddannls md n stærkr faglig profil. Dr r stor forskl på, hvad man forstår vd at lær rundt om i Europa. Flr stdr r dt at lær at tænk slvstændigt slt ikk n kvalitt i sig slv, som dt r i Danmark. Md dn stignd intrnationalisring stillr dt ny krav til båd undrvisr og studrnd. Eftr 28 år takkr univrsittsdirktør Stig Møllr af. Han har haft t job fuld af udfordringr takkt vær bl.a. ændrd univrsittslov, fusionr og samfundts stignd intrss for univrsittrn. Læs portræt af dn afgånd dirktør Rkordstort optag Piratr md mdbragt sømandssang på ghttoblastr, marihøns md små følhorn af papirstrimlr, n flok studrnd klædt ud md tang og havdyr. Vi r Gal Tha, råbr d md allrd rustn stmmr, når man spørgr, hvad dt gntlig r, d skal forstill. D ny studrnd har indtagt univrsittt. Onsdag dn 22. august slog Dt Naturvi- dnskablig Fakultt dørn op for t rkordstort hold på i alt 770 ny studrnd, og i d næst dag og ugr blivr ovr 6000 ung budt vlkommn til studilivt dt størst optag på Aarhus Univrsitt nognsind. Dnn udgav af CAMPUS står i studistartns navn. Md syv portrættr, t for hvrt af d ho- vdområdr, dr optagr ny studrnd, fortællr vi historin bag d valg, dr r trufft, d forvntningr, dr r spændt til bristpunktt, og dn bagag, dr tags md til studitidn på Aarhus Univrsitt. Så hvad ntn man ntop nu løbr rundt i Univrsittsparkn md piratmaling i hl hovdt llr blot vndr tilbag til univrsi- ttshvrdagn ftr n rgnvåd sommrfri, så ønskr CAMPUS vlkommn til Aarhus Univrsitt. Som n kstra vlkomstgstus vil all ny studrnd modtag dtt nummr md postn. Frmovr vil CAMPUS vær at find i stativrn rundt om på univrsittt. Vi håbr, at du vil læs avisn, brug dn og bland dig i dbattn. Tma: Studistart sid 8-15 Foto: Sørn Kjldgaard / AU-foto

2 2 Vlkommn til t spændnd studiår Wlcom to an xciting yar of study Af rktor Lauritz B. Holm-Nilsn By rktor Lauritz B. Holm-Nilsn A arhus Univrsitt summr i diss dag af liv. Campus i Århus r fyldt md ny studrnd, og på all fakulttr, univrsittsskolr og instituttr afholds dr vlkomstarrangmntr. Dt r ikk kun på campus i Århus, dr blivr budt vlkommn. Også på Handls- og Ingniørhøjskoln i Hrning, på Danmarks Pædagogisk Univrsittsskol i Købnhavn og på Handlshøjskoln åbns dørn for d mang ny studrnd. Og mang r dt mr nd 6000 dansk og intrnational studrnd. Dt r dt størst antal ny studrnd, univrsittt nognsind har budt vlkommn. Når all r i gang, r hr ovr studrnd og omkring 9000 mdarbjdr.. Eftr fusionrn i 2007 mllm Aarhus Univrsitt, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Miljøundrsøglsr, Handlshøjskoln og Danmarks Pædagogisk Univrsitt r Aarhus Univrsitt blvt ndnu størr og mr mangfoldigt, og dt har nu nhdr mang stdr i landt. Fusionrn givr hl univrsittsbfolkningn, studrnd, forskr og all mdarbjdr, ny mulighdr indn for t mgt stort spktrum af fagområdr og for at mød kollgr og studrnd på tværs af faggrænsr. Ntop mangfoldighd og kvalitt r nøglord for Aarhus Univrsitt, og bgg dl vil univrsittts ny studrnd oplv i drs uddannlsr. Som rktor r dt godt at s og mærk dn nrgi, dt liv, som univrsittts ny studrnd tilførr. Univrsittsparkn r fuld af gruppr af ny studrnd, dr af drs tutorr blivr introducrt til uddannlsrn, til campuslivt og til Aarhus Univrsitt i dt hl tagt. Nogl r fordybt i dn information, d får, andr i gang md lg. Båd fordybls og lg r n dl af studilivt hr. Aarhus Univrsitts latinsk motto btydr nmlig søgr i dybt dn fast grund, og dts symbol r d lgnd dlfinr. Drmd ønskr univrsittt at frmhæv, at dt vil frmm dn krativ procs dn søgnd lg ftr dn fast grund, som vidn udgør. En søgn, som krævr fordybls i fagt. Jg håbr, at univrsittts ny studrnd vil oplv dn glæd, dt r at bliv opslugt og grbt af fordyblsn. Vd Aarhus Univrsitt r rammrn sat for t rigtig godt studiliv båd i n frmragnd studiby, Campus Århus, i Hrning og i Købnhavn. Jg lovr hl tidn at arbjd md at gør rammrn ndnu bdr, og ldlsn ønskr, at d studrnd og mdarbjdrn inddrags mst muligt i at udvikl univrsittt og dts mang nhdr. Jg håbr, at I all glædr jr til t spændnd år, og spcilt, at I bydr d ny studrnd vlkommn. Nyd tidn på Aarhus Univrsitt, og vær stolt ovr at vær n dl af nogl af d allrdygtigst fagmiljør, hvor dt r fantasin, dr sættr grænsn. Vlkommn all sammn! T h Univrsity of Aarhus is buzzing with lif at th momnt. Th univrsity campus is full of nw studnts, and our facultis, schools of ducation and dpartmnts ar all putting on spcial vnts to wlcom thm. But th Århus campus isn t th only plac whr this is happning: th Institut of Businss and Tchnology in Hrning, th Danish School of Education in Copnhagn, and th Aarhus School of Businss ar also opning thir doors to nw studnts. And thr rally ar a grat numbr of thm a total intak of mor than 6,000 Danish and intrnational studnts. This is th largst intak of nw studnts that th univrsity has vr had, and onc thy hav all startd thir courss th univrsity will hous mor than 34,000 studnts and about 9,000 staff. As a rsult of th mrgrs in arly 2007 btwn th Univrsity of Aarhus, th Danish Institut of Agricultural Scincs, th National Environmntal Rsarch Institut, th Aarhus School of Businss and th Danish Univrsity of Education, th Univrsity of Aarhus has grown in both siz and varity; and w now hav units basd at many Danish locations outsid Århus. Th mrgrs hav givn th ntir univrsity population, studnts, rsarchrs and staff nw opportunitis within a vast rang of subjct aras, and th chanc to mt collagus and studnts from othr aras of study. Varity and quality ar ky concpts for th Univrsity of Aarhus, and nw studnts at th univrsity will b xprincing both of ths concpts during thir studis hr. As your rctor, I am dlightd to witnss th nw nrgy and lif injctd into th univrsity by our nw studnts. Th Univrsity Park is full of groups of nw studnts bing introducd by mor xprincd studnts to thir dgr programms, to our campus, and to lif at th Univrsity of Aarhus in gnral. Som ar concntrating hard on th information thy ar bing givn, whil othrs sm mor intrstd in having a good timn. But concntration and having a good tim go hand in hand whn you study hr. Th Latin motto of th Univrsity of Aarhus mans Sk a firm footing in th dpths, and our logo faturs dolphins at play. Th univrsity strsss that it aims to promot th crativ procss th sarch for a firm footing that knowldg can giv, and a sarch that rquirs concntration on your subjct. I hop our nw studnts will xprinc th plasur of bing absorbd and fascinatd by this sarcht,. Th Univrsity of Aarhus has th framwork ndd for an xcllnt lif of study at Campus Århus, in Hrning and in Copnhagn. I promis to work constantly to mak this framwork vn bttr, and th managmnt ncourags th studnts and staff to b involvd as much as possibl in th task of dvloping th univrsity and all its many units. I hop you ar all looking forward to an xciting yar, and in particular I ask you all to xtnd a warm wlcom to our nw studnts. Enjoy your tim at th Univrsity of Aarhus, and b proud of th fact that you blong to on of th most frtil study nvironmnts you will find anywhr. Bcaus at th Univrsity of Aarhus, it rally is tru to say that th sky is th limit. A vry warm wlcom to you all! campus in brif Major diffrncs in Europan ducational culturs Thr ar major cultural and historical diffrncs in th ducational systms of Europ. And combind with incrasing intrnationalisation, this maks nw dmands on our tachrs. Ths ar th words of Cathrin Hass, who is an associat profssor at th Danish School of Education, Univrsity of Aarhus. Among othr things, sh has bn looking into how physics is studid in Southrn and Eastrn Europ. For instanc, in Italy you can study physics at univrsity vn though you spcialisd in classics and languag at uppr-scondary udgivs af Aarhus Univrsitt og udkommr hvr 2. mandag i smstrmåndrn. Næst nummr udkommr 10. sptmbr. Dadlin for indlæg mandag dn 3. sp. kl Rdaktion: Frdrik Nilsns Vj 5, bygning 1448, 8000 Århus C T: , -mail: campus@au.dk Ansvarshavnd: Souschf Ingborg Christnsn. T: ; -mail: ic@adm.au.dk school. In Italy thy hav a diffrnt ida about what physics is than in Dnmark and Eastrn Europ. To a larg xtnt thy rjct th mchanistic ida that a good physicist is somon who is good at mathmatics. Instad, thy attach grat im- portanc to th ability to think physics. Thy hav a mor philosophical approach to th subjct, which is why a classics and languag background is gratly valud in Italy, sh continus. Th tachrs at Danish univrsitis ar incrasingly awar of th fact that th diffrncs btwn thir studnts ar growing as a rsult of incrasing intrnationalisation, and thy now fac considrabl challngs as a rsult. Thr ar major diffrncs in attituds to larning all ovr Europ. In many countris larning to think indpndntly is not rgardd as a quality in itslf, although this is what w valu in Dnmark. This maks grat dmands on our tachrs, bcaus th studnts thy ar askd to tach ar growing incrasingly htrognous, says Cathrin Hass. Profssor Philipp Schrödr from th School of Businss, Univrsity of Aarhus is on of th many to hav xprincd th diffrncs btwn Europan studnts. Ths days our studnts com from vry varid backgrounds. This may b an advantag in many subjcts, but it s also a major challng particularly in subjcts which rquir spcific tchnical skills. W tachrs nd to mak a spcial ffort to inform our studnts about th dmands w mak and th idas bhind our taching, h says. Abonnmnt: Et årsabonnmnt kostr 150 kr. Studrnd vd Aarhus Univrsitt 100 kr. Hnvndlsr vdr. abonnmnt rtts til Torbn Johansn, T: , -mail: taj@adm.au.dk Annoncr: dgmdia Tryk: Avistryk Nord A/S ISSN: Andrs Corrll Rdaktør T: M: ac@adm.au.dk Hlg Hollsn Journalist T: M: hho@adm.au.dk Hans Plauborg Journalist T: M: hhp@adm.au.dk Sys Christina Vstrgaard Journalist T: M: scv@adm.au.dk Kristian Srg Skov-Larsn, studntrskribnt M: ksl@adm.au.dk

3 3 Aarhus Univrsitt går ftr n lærruddannls i 2008 Hvis ministrirn og dt ny akkrditringsråd llrs sigr ja, og bstyrlsn for AU nikkr til dn ndnu ikk færdig uddannlssplan, kan Aarhus Univrsitt vær klar til at udbyd n univrsittsbasrt lærruddannls om t år. Århus Lærrsminarium og Frdriksbrg Sminarium r invitrt md i forsøgt. ny uddannls Dt gav gnlyd i mdirn, da prorktor Mtt Bock dn 7. august offntliggjord, at Aarhus Univrsitt har planr om at udbyd n univrsittsbasrt lærruddannls fra næst år. Undrvisningsministr Brtl Haardr var ikk sn til at tal idn nd måsk fordi han ntop har tagt initiativ til at styrk lærruddannlsn gnnm d såkaldt profssionshøjskolr. Samarbjd md sminarirn Foto: Lars Krus / AU-foto Århus Lærrsminarium, dr hr ss lig bag Noblparkn, r invitrt md i forsøgt på at opbygg n univrsittsbasrt lærruddannls. Undrvisningsministrn r dog i dag mr vnligt stmt og talr nu om, at univrsittrn kan vær md til at styrk lærruddannlsn, og at dr skal sikrs bdr ovrgangsordningr. Dt r prorktor Mtt Bock sådan st ikk unig md undrvisningsministrn i, mn: I stdt for at lægg tingn vd sidn af hinandn, syns vi, at dt r langt mr spændnd at udarbjd t forslag til, hvordan n hlt ny lærruddannls kan s ud, sigr hun. For at sikr n god kontakt til dn ksistrnd lærruddannls og knytt komptncrn fra univrsittrn og sminarirn sammn har Aarhus Univrsitt invitrt Århus Lærrsminarium og Frdriksbrg Sminarium md i forsøgt. Vi har planlagt n mødrækk md d to sminarir. Mn hvordan dn ndlig ansøgning kommr til at s ud, llr hvm dr gør hvad, dt kan vi ikk sig nogt om ndnu. Plann r, at vi indgivr n ansøgning til dt nyoprttd akkrditringsråd om at udbyd n univrsittsbasrt lærruddannls på Aarhus Univrsitt md start sptmbr 2008, sigr Mtt Bock. Mangl på lærr Og dt r ikk tilfældigt, at initiativt om n ny lærruddannls kommr ntop nu. Vi kan konstatr, at sminarirn har haft faldnd søgning i d snr år, og at dr allrd nu r problmr md lærruddannlsn vd profssionsskolrn. Alt tydr på, at dt blivr vanskligt at få uddannt lærr nok til at dækk naturfagsområdt og d små sprogfag, sigr Mtt Bock. Slv om Mtt Bock tagr forbhold for, hvordan n kommnd uddannls skal opbyggs, vil hun dog godt røb, at tankrn går på at opbygg n fmårig lærruddannls ftr univrsittsmodlln md n trårig bachloruddannls ftrfulgt af n toårig kandidatuddannls. Jg mnr hlt klart, at univrsittrn burd vær garant for n lærruddannls md n stærkr faglig profil. Mn dn univrsittsbasrd lærruddannls skal kunn stå på tr bn: Dt, man kan kald for fagfaglighdn, d pædagogisk fag og praksisforankringn undrvjs i uddannlssforløbt, sigr Mtt Bock. På tværs af ministrirn Tilbag står dt politisk slagsmål om, hvorvidt båd Vidnskabsministrit og Undrvisningsministrit skal udbyd n lærruddannls på linj md, hvad man kndr fra journalistuddannlsn, dr i dag udbyds af båd Danmarks Journalisthøjskol og Syddansk Univrsitt og Roskild Univrsittscntr. Dt r jo klart, at dr liggr nogl politisk problmstillingr i, at lærruddannlsn, dr nu liggr i Undrvisningsministrit, også skal udbyds af Vidnskabsministrit mn dt hvrkn kan llr vil vi jo bland os i. Vi vil i stdt koncntrr os om dt faglig og saglig, nmlig hvordan vi bdst kan opbygg n univrsittsbasrt lærruddannls. Aarhus Univrsitt har jo n stor styrk i, at Danmarks Pædagogisk Univrsittsskol nu også r n dl af univrsittt, sigr Mtt Bock. Andrs Corrll / ac@adm.au.dk Århus Lærrsminarium vil grn samarbjd om forskningsforankring Jg går mgt fordomsfrit ind i t samarbjd md Aarhus Univrsitt og sr mgt positivt på, at vi får tablrt t mr formlt samarbjd. Jg r dog ikk tilhængr af, at Aarhus univrsitt skal tilbyd n uddannls, dr konkurrrr md d uddannlsr, vi tilbydr i dag, sigr rktor Andras Striib fra Århus Lærrsminarium. Dt, dr i dag r bhov for, r n forsk- ningsforankring af lærruddannlsn. Dt kan bl.a. sk vd, at dr i højr grad knytts forskningsbistand til d ksistrnd uddannlsr, llr vd, at man forlængr uddannlsrn. Dt r t af d spørgsmål, vi nu skal hav afklart, sigr Andra Striib og pgr i dn forbindls på, at Globalisringsrådt ntop har afsat midlr til forskningsforankring af lærruddannlsn. Andras Striib sr dt som n klar fordl, at Nano blivr ndnu størr på Aarhus Univrsitt Aarhus Univrsitt får ndnu bdr facilittr til nanoforskningn. nyt inano-cntr rruddannls md studistart næst år vær bskrvt og ligg klar til godkndls i akkrditringsrådt ultimo sptmbr, og dt r mgt ambitiøst, sigr Andras Striib. Ny prspktivr i dna-nanotknologi lds af hhv. profssor Flmming Bsnbachr fra Institut for Fysik og Astronomi, profssor Jørgn Kjms fra Molkylærbiologisk Institut og profssor Kurt Gothlf fra Kmisk Institut. D to amrikansk forskrgruppr lds af profssor Thom LaBan fra Duk Univrsity, USA, og profssor Hao Yan fra Arizona Stat Univrsity, USA. Dt r mningn, at d tr dansk forskrgruppr skal flytt ind i dt ny nanohus, når dt står klart. Få dag indn spadstikkn blv tagt til t nyt nanohus, indvid Aarhus Univrsitt t nyt grundforskningscntr for dna-nanotknologi, Cntr of DNA Nanotchnology. Dt ny cntr skal udnytt livts molkylær kod, dna, til at saml nanomatrialr og udforsk ny nanotknologisk mtodr indn for bhandling og diagnos af sygdomm rlatrd til dna. Prspktivt r at løs t af nanotknologins stor problmr, som r, at ting på nanoskala r så små, at vi ikk kan håndtr dm nkltvis. Mnnskt sættr traditionlt ting sammn manult, mns naturns løsning r at saml sig slv. Drfor forsøgr vi at ftrlign naturns vn til at saml komplks systmr vd at kod kunstig dna-stykkr til at sætt sig sammn på dn måd, vi ønskr. Et konkrt ksmpl kunn vær, at man vil kunn frmstill ny kræftmdicin, dr kun virkr, hvor kræftcllrn bfindr sig, forklarr profssor Kurt Gothlf, dr r ldr af Cntr for DNA Nanotchnology, dr r grundlagt md n fmårig bvilling fra Danmarks Grundforskningsfond på 41 mio. kr. Dt ny grundforskningscntr bstår af i alt fm forskrgruppr tr fra Aarhus Univrsitt og to fra USA. D tr dansk forskrgruppr r tilknyttt Intrdisciplinært Nanoscinc Cntr, inano, vd Aarhus Univrsitt og /ac Sys Christina Vstrgaard / scv@adm.au.dk Foto: Lars Krus Tænk at n mand md så stor ambitionr, kan intrssr sig for nogt så småt, sagd rktor Lauritz B. Holm-Nilsn om profssor Flmming Bsnbachr (billdt), da d først spadstik blv tagt onsdag dn 22. august til t nyt inano-cntr på Aarhus Univrsitt. Aarhus Univrsitt r md i dn absolutt vrdnsklass indn for nanoscinc, og dt r ikk mindst Flmming Bsnbachrs fortjnst, og han r dn absolutt drivkraft bag dt kommnd inano-cntr, tilføjd rktor. Flmming Bsnbachr frmhævd i sin tal, at dt kommnd inano-cntr r hlt afgørnd for, at Aarhus Univrsitt kan hold sin position som forsknings- og uddannlssfyrtårn. Dls fordi Aarhus Univrsitt i dag ikk har optimal laboratorifacilittr til nanoforskning, hvilkt krævr t såkaldt rntrum, som blivr byggt som dt først. Dls fordi nanoforskningn r mgt tværfaglig, og forskrn idag siddr mang forskllig stdr på univrsittt. Md dt ny hus vil d få fælls laboratorifacilittr, og dr vil vær ndnu størr mulighd for synrgiffktr. Borgmstr Nicolai Wammn, dr også tog t af d symbolsk spadstik, rost Aarhus Univrsitt for at få d stor ambitionr ralisrt. Aarhus Univrsitt har md dirkt og afldt ffktr dn størst btydning for Århus udvikling, sagd borgmstrn. Dt kommnd inano-cntr blivr byggt på trkantsgrundn lig nord for kasrnbygningrn på Langlandsgad. Hust blivr på i alt 9000 kvm. DPU md sin stor pædagogisk ksprtis r blvt n dl af univrsittt, mns Århus Lærrsminarium kan hjælp univrsittt md at håndtr rlationrn til praksis og slv undrvisningspædagogikkn. Dt størst problm md n univrsittsbasrt lærruddannls r ifølg Andras Striib tidshorisontn. Som jg har forståt dt, skal n ny læ- Onsdag dn 22. august satt profssor Flmming Bsnbachr, Cntr for Intrdisciplinær Nanotknologi, spadn i jordn på trkantsgrundn lig nord for kasrnbygningrn på Langlandsgad. Hr udvidr Aarhus Univrsitt.

4 4 Tysk lit bag nyt cntr I Århus skal dt nyopdagd liv dybt undr havbundn udforsks i samarbjd md dt vrdnsbrømt Max Planck Institut. Dt kan bring Aarhus Univrsitt hlt i front på t nyt forskningsflt, dr rokkr vd grænsrn for liv. Bo Barkr Jørgnsn blivr forskningsldr på dt ny cntr, mn fortsættr også som dirktør for instituttt i Brmn. Dt åbnd først i 90 rn undr ldls af dn dansk profssor, som litforskningsinstitutionn Max Planck Slskabt hadhuntd fra t forskningsprofssorat i Århus. Sidn har dr vært t tæt samarbjd mllm Århus og Brmn. Bo Barkr Jørgnsn r intrnationalt n af d mst indflydlssrig forskr indn for marinøkologi og mikrobiologi, og dt ny cntr vil udn tvivl trækk mang udnlandsk forskr og ph.d.-studrnd til Århus, sigr Jørgn Bundgaard. Nyt flt Foto: Max Planck Instituttt Biologisk Institut åbnr nyt cntr for Gomikrobiologi i samarbjd md dt tysk Max Planck Institut Nyt cntr Dybt undr havbundn finds massr af liv. Udn ilt og sollys trivs lvnd mikroorganismr hlt nd til én kilomtr undr havbundn. I d snr år r forskr kommt frm til, at ovr halvdln af klodns allrmindst organismr finds dr. Dt åbnr også ny prspktivr for udforskning af liv på Mars. Hr kan tilsvarnd organismr i princippt også finds dybt undr plantns ovrflad. Dn ovrrasknd vidn om liv undr havbundn har vrdn ovr sat gang i massr af såkaldt gomikrobiologisk forskning. Og nu læggr Aarhus Univrsitt an til at bliv blandt d førnd på dt ny forskningsflt. Dt skr md t nyt cntr, som oprtts i samarbjd md dt vrdnsbrømt tysk Max Planck Institut for Marin Mikrobiologi i Brmn. Undr ldls af profssor Bo Barkr Jørgnsn har instituttt vært n drivkraft i opdaglsn af dt hidtil ukndt liv. Og dt r på dtt instituts initiativ, Biologisk Institut dn 1. oktobr kan åbn dt ny Cntr for Gomikrobiologi md 50 millionr kr. til fm års forskning. Tilbud fra Tyskland Max Planck Instituttt stilld 22 millionr kronr i udsigt til t forskningscntr i Danmark, hvis Danmark kunn tilbyd t tilsvarnd bløb. Og dt lykkds at få n bvilling fra Danmarks Grundforskningsfond, dr for først gang oprttr t cntr i samarbjd md n udnlandsk partnr, forklarr Jørgn Bundgaard, dr r institutldr på Biologisk Institut. Som trdj partnr skydr Aarhus Univrsitt sks millionr kr. ind i cntrt. Md dt ny cntr åbns dr også op for forskning på tværs af biologi og gologi. Og md Bo Barkr Jørgnsn som forskningsldr sr Jørgn Bundgaard frm til at opnå n synrgiffkt, dr vil gør forskningsgruppn mgt synlig i dansk og intrnational forskning. Vi har i forvjn stærk forskning indn for mikrobiologi, marinøkologi og maringologi, og hr på fakulttt har vi læng talt om at styrk samarbjdt mllm biologr og gologr. Så cntrt r virklig t spring frmad og kommr som n applsin i turbann, sigr institutldrn. Opfattlsn af grænsrn for liv r for alvor rokkt ftr opdaglsn af livt undr havbundn. Samtidig r dr tal om baktrir, hvor n gnration skal tælls i tusindr af år mod d minuttr, timr og dag, dr gældr mikroorganismr på jordovrfladn. Dt stor spørgsmål r, hvad dr holdr livt undr havbundn i gang, sigr Bo Barkr Jørgnsn. Vi skal undrsøg, om diss mikroorganismr udgør t isolrt samfund, som lvr sit gt liv afkoblt fra Jordns øvrig organismr og stamtrær. Har organismrn gnskabr, som gør dt nødvndigt at ændr vors opfattls af grænsrn for liv? Er dr nrgikildr, vi ikk kndr til, llr lvr d af nrgi fra Jordn naturlig radioaktivitt? Er dt tilfældt, r dr tal om t økosystm, som r markant forsklligt fra all andr, vi kndr på Jordn. Dt r i så fald hlt uafhængigt af sollys og kan forkomm, hvor vi ikk har trot dt muligt. I princippt kunn dtt liv også ksistr dybt undr ovrfladn på Mars, forklarr Bo Barkr Jørgnsn. Hlg Hollsn / hho@adm.au.dk stakbogladn stakbogladn sælgr bl.a. I stakbogladn kan du Studistartstilbud Studntrns Hus Ndr. Ringgad Århus C. tlf books@stakbogladn.com Åbn mandag-frdag Studikalndr fra 29,95 slavisk Studntrns Hus Ndr. Ringgad Århus C. tlf slavic@stakbogladn.com Åbn mandag-frdag naturfag Matmatisk Institut Bygning 1530 tlf naturfag@stakbogladn.com Åbn mandag-torsdag frdag bøgrn til dit studium bøgr om studitknik ordbøgr kompndir læsstativr skønlittratur paprbacks sprogkursr studikalndr brvordnr og ringbind rgistr og fanblad lastikmappr standardblokk kollgiblokk skrivrdskabr hulapparatr hæftmaskinr lommrgnr blækpatronr printrpapir udskriv og kopir din opgavr i sort llr farv få indbundt din opgavr i spiralryg llr limryg bliv udsat for d mst fantastisk tilbud på bøgr og papirvarr Mød os på studistartsmssn og dltag i vors spændnd konkurrnc Stakkvis af vidn 10 standardblokk 70,10 brvordnr brd llr smal 150,3 lastikmappr plast llr karton 20,Pnnsæt md pnn 10 pnn værdi 234,50 69,95 Nudansk ordbog incl. CD-Rom før 399,nu kun 149,- Vis dit studikort og få 10% studirabat på studirlvant littratur =====================================================================================

5 Tak for n god sommrfri! Var du blandt d mang studrnd, dr var md til at gør Ernst & Young Univrsity 2007 til n kæmp succs? Så skal du hav tak for sidst. Dsværr mått vi jo mld udsolgt og afvis n dl. Så hvis du frmovr vil vær blandt d først invitrd til vors arrangmntr, kan jg anbfal dig at rgistrr dig på Så skrivr vi til dig, når dr r nogt nyt og rlvant i støbskn. God fornøjls og hld og lykk md dt ny smstr. Tommy Nørskov dirktør md HR som ansvar Ernst & Young r t af vrdns førnd brands indn for rvision og rådgivning. I Danmark r vi 850 mdarbjdr fordlt på 8 kontorr. Vors ydlsr indn for rvision, skat og corporat financ samt hl vors konsulntforrtning r basrt på kvalitt, værdi og tillidsfuldt samarbjd md kundrn. På all nivaur har vi komptnt mdarbjdr, dr sammn skabr t uformlt, bhagligt og rummligt miljø md plads til forskllighd.

6 6 Ny studrnd i boligpanik Århus r ign fyldt md dsprat, boligsøgnd studrnd. Flr uddannlsspladsr, ændrd vntlistrglr og færr forældrkøb har sndt især d udnbys studrnd på vild boligjagt. Siri og Eva mått bgynd drs studitid i n rgnvåd campingvogn, og Martin skal pndl mang timr hvr dag, hvis ikk han findr t værls, indn rusugn startr. Boligmangl Martin Faurholt skal flytt fra Købnhavn for at bgynd på Aarhus Univrsitt om få dag, mn indtil vidr har han kun kunnt find tag ovr hovdt hos familimdlmmr i dn lill by Ball udn for Silkborg, 1 tim og 40 minuttr i bus og tog fra rus-arrangmntrn på Institut for Statskundskab. Dt føls virklig usikkrt ikk at hav n fast bas i Århus så tæt på studistart. Jg følr ikk, at jg hørr til i dn by, hvor jg om få dag skal bgynd at læs, og min studistart blivr hlt sikkrt alt andt nd optimal, og dt r tmmlig bittrt, forklarr dn 21-årig kommnd studrnd. Ny blivr dobblt ramt At dt lig i år for alvor ign spidsr til md boligmangln, skylds flr ting. Antallt af studrnd i Århus r stgt hurtigr nd antallt af boligr til ung, og økonomin i forældrkøb r blvt markant dårligr, og bgg dl har ignnm flr år vært md til gradvist at forlæng vnttidn på t kollgiværls. Mn dt, dr for alvor sættr d ny studrnd på Aarhus Univrsitt undr boligprs, r, at Århus byråd sidst år fjrnd dn særlig boliggaranti målrttt mod tilflyttnd studrnd. Dnn grupp har for mangs vdkommnd ikk nødvndigvis t stærkt ntværk i byn, og dt btydr, ifølg Kollgikontorts dirktør, Pr Juulsn, at d i år r i n kstra dsprat situation. Er du nytilflyttr langt væk fra, blivr du dobblt ramt. Du skal, som all andr, kæmp md dn øgd ftrspørgsl, mn r samtidig også blvt sat bagst i køn, da boliggarantin blv afskafft. Og hvis du slt ikk kndr byn, kan dt vær mgt svært at skaff n bolig via ntværk, indn du startr på studit, forklarr han. Studistart i n utæt campingvogn Århus r fra i år dn nst by, hvor ny studrnd md langt til studit ikk kommr forrst i køn til ldig kollgir. Slv Købnhavn har indført n hurtig-vntlist for nytilflyttr. Og dt r kstra svært at skaff t std at bo, når man siddr i dn andn nd af landt. Dt kan d to Søndrborg-pigr Siri Lund Ptrsn og Eva Mjöll Ólavsdóttir hlt klart nikk gnkndnd til. Eftr fir dag i n rgnklam, utæt campingvogn, n kaotisk og strsst studistart og ondt i mavn ovr usikkrhdn, fandt d på dagn for studistart hlt tilfældigt t papiropslag om t værls hos n flink mand, som havd bsluttt sig for at lj billigt ud, da han hørt om dn stor boligmangl. Mn dagn, indtil værlst kom i hus, har ikk vært d nmmst. Jg har ovrvjt at dropp ud tr gang i dag, dt har simplt hn vært så forfærdligt ikk at vid, om vi nognsind vill find nogt at bo i. Studistart, ny by og ny vnnr r strssnd nok i forvjn, og når man så samtidig ikk vd, om ns tøj r ovrsvømmt ud på campingpladsn, blivr dt næstn for mgt. Dt hl r bar nmmr, når man har nogt at komm hjm til, sigr Siri Lund Ptrsn. Vnttid til dcmbr På Kollgikontort, som står for formidlingn af langt d flst kollgir og ungdomsboligr, har man for læng sidn mldt alt optagt. Ifølg Pr Juulsn kan ny studrnd risikr at skull vnt til t godt stykk ind i dcmbr, før d får t boligtilbud gnnm kollgikontort. Til sammnligning fik all udnbys studrnd sidst år tilbudt t værls via boliggarantin indn for dn først månd. Vi indvir 400 ny kollgiværlsr næst år, så prsst blivr ikk størr i 2008, mn drftr blivr dt kun værr, hvis antallt af studrnd fortsat stigr, og vi ikk byggr ny kollgir. Og som dt r nu, r dt især d ny studrnd, dr blivr tabr, forklarr Pr Juulsn. Martin Faurholt fra Statskundskab anr stadig ikk, hvad han skal gør md studistartn lig rundt om hjørnt. Jg har skrvt mig op til n mass kollgir og prøvt at skaff nogt via kontaktr, mn intt har bårt frugt. Dt lydr for mig absurd, at studrnd, dr flyttr til Århus langvjs fra, ikk kommr forrst i køn, og dt nst, jg kan håb på, r, at jg mødr nogl til studistart, som måsk kan hjælp md at skaff t værls. Dt kan virk naivt, mn dt r dt, jg klyngr mig til, forklarr han. Så siddr dr n læsr drud md t værls til n 21-årig ikk-rygnd købnhavnr, så kan én af d mang dsprat studrnd kontakts på martin_faurholt@hotmail.com. Kristian Srg Skov-Larsn / ksl@adm.au.dk Kollgikontorts tr god råd til studrnd i boligpanik: 1. Skriv dig op på kollgikontorts vntlist Slvom dt ikk givr gvinst hr og nu, optjnr man ancinnitt og får nmmr vd at få n bolig snr hn. 2. Søg hos boligforningr Slvom mang boligforningr har årtirs vnttid, finds dr n rækk særordningr for studrnd, som kan komm foran i køn i udvalgt områdr. 3. Søg værlsr hos privat, båd prmannt og midlrtidigt En rækk privat udljr værlsr, og dt kan vær n god løsning båd prmannt og i n ovrgang, indtil dt r muligt at find nogt mr varigt. Århus på Europakortt Psykologisk Institut tablrr sig som uropæisk knudpunkt indn for forskningn i volutionspsykologi. Dt skriftlig ftrmæl fra konfrncn blivr formntlig 3 llr 4 bøgr, som samlr op på d ovrordnd tmar på Human Mind Human Kind, og Psykologisk Institut r i kontakt md flr intrnational forlag, som ønskr at udgiv bøgrn. Vors gn forskningssktion på Psykologisk Institut har også indgåt n rækk aftalr md forskr fra blandt andt England, Blgin, Tyskland og Holland. Når ns mtodologisk grundlag r at arbjd md tværkulturll undrsøglsr, r dt vigtigt hl tidn at få ny kontaktr på tværs af landgrænsrn, sigr Hnrik Høgh-Olsn. 170 forskr fra hl vrdn var samlt i Sø-auditorit til konfrncn Human Mind - Human Kind. Foto: Lars Krus / AU-foto Mnnskts trang til at dfinr sig slv var hovdtmat, da 170 forskr fra 24 land dltog i konfrncn Human Mind Human Kind dn august. Psykologisk Institut var vært vd konfrncn, dr har vært to år om at komm i stand. Dt var t vllykkt arrangmnt, som også har vist os, at Psykologisk Institut r vd at manifstr sig som t uropæisk knudpunkt indn for volutionspsykologisk forskning. Som nogl af d først i uropæisk sammnhæng udbydr vi bl.a. t obligatorisk kursus i volutionspsykologi, sigr profssor Hnrik Høgh-Olsn fra Psykologisk Institut. Dn tværvidnskablig konfrnc hnvndt sig til forskr fra n rækk forskllig fagdisciplinr indn for forskningsfltt volution og kognition, og konfrncn trak bl.a. biologr, primatologr, rtsfilosoffr, økonomr, psykologr, antropologr og lingvistr til Århus. Fra Aarhus Univrsitt dltog forskr fra Samfundsvidnskab, Naturvidnskab og Humaniora. Forskningsfltts tværvidnskablig tilgang gør dt næstn umuligt at orintr sig om, hvad dr forgår indn for f.ks. arkæologi llr rtsvidnskab, så dr blv i dn grad ntværkt på konfrncn, og konfrncdltagrn var især bgjstrd for dt komparativ prspktiv, konstatrr profssor Hnrik Høgh-Olsn. Flr af konfrncns hovdtalr fokusrd på, at man i øjblikkt sr biologisk ansatsr til moral og mpati, og at btydningn af moralsk valg sr ud til at vær forankrt i pattdyrshjrnn. Dt r t paradigmskift, som kan få stor btydning for mang vidnskabr, fordi dt brørr tmar som skyld, ansvar og moral, sigr Hnrik Høgh-Olsn. Foto: Lars Krus / AU-foto Evolutions-konfrnc Aas Bak / aba@adm.au.dk (journalist, SAM) Mllm forlæsningrn var dr tid til at studr d mang planchr - nogl md mr andrlds forskningsrsultatr nd andr.

7 7 Byrådt: Vi skal s på d ny studrnds situation Århus Kommun har n stor undrsøgls af hl kollgisituationn på trapprn, og hvis d ny studrnd blivr særligt hårdt ramt, r dt slvfølglig nogt, dr skal løss, lydr dt fra flr af byrådts partir. Boligmangl Foto: Sørn Kjldgaard / AU-foto Ys! Eftr 4 dags boligpanik og n kaotisk, strsst studistart fandt Siri Lund Ptrsn og Eva Mjöll Ólavsdóttir vd t tilfæld t værls, så d slippr for flr nættr i dn rgnklamm, utætt campingvogn. Problmrn skal undrsøgs At d manglnd kollgir i særlig grad rammr ny studrnd, vil byrådts partir grn vær md til at afhjælp. Vi får ikk flr boligr til studrnd af at gnindfør garantin, vi flyttr blot boligbyrdn rundt. Så drfor r dt vigtigst, at vi blivr vd md at bygg ny kollgir. Mn hvis d ny studrnd r ndt i n særlig ulykklig situation, r dt slvfølglig også nogt, vi skal s på, sigr Socialdmokratrns politisk ordførr, Jacob B. Johansn. Dn konsrvativ Marc Prra Christnsn mnr hlt klart, at d ny studrnds forhold skal kiggs ftr i sømmn. Dr r t kollgiproblm for d ung studrnd hr og nu, og dt skal vi hav løst. Da vi i sin tid afskaffd boliggarantin, var dt, fordi rådmandn forsikrd, at dr ikk vill vær kollgimangl i Århus i lang tid frmovr, mn dt har dsværr ikk vist sig at hold stik. Dt r pinligt, at byn slår sig op på at vill vær Danmarks bdst studiby, og så ikk kan skaff tag ovr hovdt til d ny studrnd, sigr han. Århus Byråd planlæggr n undrsøgls af hl dn århusiansk kollgisituation indn jul, og d ny studrnds forhold vil også bliv diskutrt i dn forbindls Kristian Srg Skov-Larsn / ksl@adm.au.dk Rusintroduktionn skal vær farvrig og fstlig, mn sobr. Drfor har flr fakulttr lavt klar rtningslinjr for, hvad dr r go og no go, når ny studrnd byds vlkommn. Tutorarbjdt r blvt profssionalisrt, lydr mldingn fra Handlshøjskoln. Foto: Sørn Kjldgaard / AU-foto Tøjkædr og ølstafttr forbudt Da dt stor århusiansk sparforlig md ndskæringr på næstn 410 millionr undr stor borgrprotstr blv vdtagt af Århus Byråd i novmbr 2006, gik n nklt, godt skjult sparpost på kronr næstn ubmærkt ignnm. Undr ovrskriftn Planlægning og byggri konto fjrnd byrådt dn boliggaranti, som i fir år vd studistart havd sat d almindlig århusiansk kollgivntlistr i bro, og i stdt sndt ny studrnd md langt til drs ny studiby hlt forrst i køn. Dngang, for blot ott måndr sidn, stod n stor dl af værlsrn på blandt andt Skjoldhøjkollgit tomm, og byrådts forvntning var, at dr ikk mr var brug for n særlig garanti til ny studrnd. I dag btydr færr forældrkøb og flr studrnd, at 1000 flr står på vn- tlistn hos kollgikontort nd vd studistart 2006, og vnttidn på t kollgiværls for ny studrnd r fir måndr i stdt for sidst års n månd. Rusug billd fra Statskundskab sidst år Rusug Introduktionn til t nyt studium skal ikk giv ar på sjæln og før til tidligt studistop, fordi man undrvjs blv tvungt til dmonstrr sin færdighdr udi i disciplinn at knapp sin bh op samtidig md, at man bundr n lunkn Crs. Drfor har flr fakulttr indført rtningslinjr for, hvordan n rusintroduktion i hvrt fald ikk bør forgå. På Dt Samfundsvidnskablig Fakultt har dkan Svnd Hyllbrg ligfrm fåt ndskrvt rglr ovr forbudt aktivittr. Dr må sålds ikk vær grænsovrskridnd indvilssritualr. Dr r hllr ikk plads til tøjkædr llr tvungn nøgnhd, og drukkonkurrncr, ølstafttr og lignnd hørr også rus-historin til ifølg dt ny rglsæt, dr blv vdtagt ovn på kritikkn af n usædvanlig voldsom hytttur på Økonomi sidst år. Profssionll tutorr Gnrlt må man sig, at dr r skrut lidt nd for fstlighdrn, sidn jg slv bgyndt at læs statskundskab, sigr Jonas Elsborg, dr r statskundskabsstudrnd, tutor for fjrd år i træk og studilivsordførr for Studntrrådt. Dr har vært n tndns til, at man nærmst fik n kass øl udlvrt, når man gik ind ad dørn dn først dag. Mn for nogl år sidn bsluttd vi, at dr ikk skal vær øl involvrt i dagsarrangmntt. Som tutorr skal vi vær mgt opmærksomm på at skab n balancrt introduktion, så all følr sig vlkomn, sigr han. På Handlshøjskoln, Aarhus Univrsitt, har Studntrlaugt vdtagt, at rusugn skal vær udn d brygtd tøjkædr. Dsudn skal dr vær n skarp opdling mllm t fagligt og informativt dagsprogram og t mr fstligt og socialt aftnprogram. Vi tilstræbr at gør rusugn så profssionl som mulig. Drfor har vi aflønnd og uniformrd rusvjldr, og vi gør mgt ud af at informr dm om, hvad dr skal sk i rusugn, og hvad drs funktion r, sigr Hnning Ribr og Lars Axbo Gravrsn, dr r ansvarlig for rusugn på Handlshøjskoln. Studntrlaugt har ikk lavt dcidrd rglr, mn udarbjdt t moralkodks, som instruktorrn forvnts at agr ud fra. Rusvjldrn r ambassadørr for båd Handlshøjskoln og Studntrlaugt. Vd at aflønn dm og forbrd dm bdst muligt kan vi lttr forvnt os mgt af dm, sigr d to rusansvarlig. Rusug på nglsk På Statskundskab aflønns tutorrn ikk, mn dr gørs mgt ud af at find d rigtig. Dt r t mgt attraktivt job, så drfor har vi i år indført jobansøgningr, hvor folk grn skal fortæll lidt om, hvad d har at byd på. Dt r vigtigt at få n god blanding af typr, aldr og køn i tutorgruppn, så d matchr d ny studrnd, og jg tror, vi har sit ca. 40 fra i år, sigr Jonas Elsborg. Handlshøjskoln satsr kraftigt på flr intrnational studrnd og uddannlsr, og dt tags dr også hnsyn til i rusugn. Sålds skal al kommunikation før, undr og ftr rusugn og på hyttturn forgår på nglsk, hvis dr blot r én ikk-dansktalnd til std i n grupp. Ordforklaring: Tutor (lat. tutor bskyttr, hjælpr af turi bskytt, vogt ) r n vjldr ikk n lærr i gntlig forstand, mn nærmr n prson, som rådgivr andr i forhold til nogl mnr, som tutorn har rfaring md. Kild: Hans Plauborg / hhp@adm.au.dk

8 8 TEMA: studistart Dn hidtil størst årgang Aarhus Univrsitt r vokst markant dt snst år, og dt givr d studrnd ndnu størr flksibilitt, når d skal sammnsætt drs studium. studistart Omkring 6000 studrnd tagr i dnn tid hul på t nyt studium, t nyt liv. Dt r dt størst antal studrnd, dr hidtil r optagt på Aarhus Univrsitt. Dt skylds ikk mindst, at univrsittt sidn sidst studistart r fusionrt md Danmarks Pædagogisk Univrsitt, Handlshøjskoln i Århus, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Miljøundrsøglsr og Handls- og Ingniørhøjskoln i Hrning. Aarhus Univrsitt r nu t landsdækknd univrsitt og favnr næstn all samfundts områdr. I alt r dr vd dt fusionrd Aarhus Univrsitt studrnd, hvoraf langt d flst har drs daglig gang på institutionrn i Århus, mns andr blivr undrvist i Hrning og Købnhavn. D ni hovdområdr på Aarhus Univrsitt r: Dt Humanistisk Fakultt Dt Sundhdsvidnskablig Fakultt Dt Samfundsvidnskablig Fakultt, hrundr Handls- og Ingniørhøjskoln i Hrning Dt Tologisk Fakultt Dt Naturvidnskablig Fakultt Dt Jordbrugsvidnskablig Fakultt (tidl. Danmarks JordbrugsForskning) Handlshøjskoln, Aarhus Univrsitt Danmarks Pædagogisk Univrsitts skol, Aarhus Univrsitt Danmarks Miljøundrsøglsr, Aarhus Univrsitt Syv af områdrn har studrnd. Dr r ingn studrnd vd Danmarks Miljøundrsøglsr og Dt Jordbrugsvidnskablig Fakultt, mn dt r t spørgsmål om tid, hvad angår Dt Jordbrugsvidnskablig Fakultt, som fra 2008 udbydr n rækk ny uddannlsr. Studrnd vd Aarhus Univrsitt har md udvidlsn ndnu flr mulighdr for at sammnsætt drs studium ud fra lig præcis drs ønskr og intrssr. Uanst om dt r t studium til bachlor-, kandidat- llr ph.d.-uddannlsn, r d tværfaglig kombinationsmulighdr nstånd, frmhævr univrsittts rktor, Lauritz B. Holm-Nilsn. gåt, indn d valgt lig ntop drs studium. D syv studrnd r tilfældigt udvalgt og skal læs på hvrt sit af d syv hovdområdr, dr optagr studrnd. Undr portrættrn findr du n faktaboks ovr dt nklt hovdområd. Sys Christina Vstrgaard / scv@adm.au.dk For sig slv mgt synligt Dr r mang vj til Aarhus Univrsitt, og på d næst syv sidr kan du læs, hvilkn vj syv af Aarhus Univrsitts ny studrnd r Førnd dopingforskr samlt i Århus Dopingstoffrn i sport har d samm bagmænd som dn organisrd narkokriminalitt. Drfor bør kampn mod doping førs md samm midlr som kampn mod narko, mnr italinsk dopingforskr. På vrdnsplan finds dr ovr 30 millionr motionistr, dr rglmæssigt sættr liv og førlighd på spil gnnm misbrug af farlig dopingmidlr. Alligvl bkymrr dt os tilsynladnd mr, at profssionll cyklryttr og andr litsportsfolk tagr ulovlig stoffr undr rlativt kontrollrd forhold. Måsk r dr brug for at s vors antidopingholdningr og -politik ftr i sømmn. Dtt og mang andr spørgsmål blv diskutrt, da vrdns førnd dopingforskr var samlt på Aarhus Univrsitt midt i august. Konfrncn Doping and Public Halth var arrangrt af dt intrnational ntværk for humanistisk dopingforskning, dr lds af profssor Vrnr Møllr fra Cntr for Idræt, Aarhus Univrsitt. Jg syns, vi havd n fantastisk god konfrnc. Nogt af dt spændnd vd dopingforskningn r, at dn samlr kræftr fra mang fag lig fra politologi ovr filosofi og histori til fysiologi og idræt. Dt r i sandhd t tværvidnskabligt flt, sigr Vrnr Møllr. Sportsfolk brugr kokain En af d indbudt forskr var profssor Alssandro Donati, dr som konsulnt for dt italinsk socialministrium har vært md til at skriv t oplæg til n ny antidopinglovgivning. Dn sidstillr bl.a. doping md narkotika. Hvis dn blivr vdtagt, skal dt juridisk systm og ikk kun dt sportslig ftrforsk dopingrlatrt kriminalitt på samm måd som narkorlatrt kriminalitt. Donati mnr, dt r totalt forkrt, når man som vors gn kulturministr vil bkæmp doping på individnivau og blandt andt sætt atltrn i fængsl. Dt r mafian, dr styrr såvl dopingsom narkomarkdt, så dt r hr, dr skal sætts ind. Dsudn mnr han, at dt r n misforståls at skln mllm doping- og narkomisbrug. Cyklryttrn Marco Pantanis kokainmisbrug var bgyndt, lang tid før han død af dt. Kokain blivr brugt som t mntalt præstationsfrmmnd middl, fortællr Vrnr Møllr. Konfrncn fandt std i Cntr for Idræts ny bygning på Dalgas Avnu, som drmd blv indvit md manr. Hans Plauborg / hhp@adm.au.dk,&;3*7 )*9 0&77.*7*3$ ''1 MO\KX JOM QUSVKZKTZ SqRXKZZKZ UM SKTOTMYL[RJ XqJMO\TOTM Vq \KPKT ZOR T_Z PUH QROQ OTJ Vq \\\ FFP IP.\OY J[ \OR R XK JOT G QGYYK HKJXK GZ QKTJK! +!33%. &/2!+!$%-)+%2% n,.-/$4!'%2% /' 3%,634.$)'%

9 TEMA: studistart Endlig på univrsittt 9 Forvntningr Johan Christian Nord r bgyndt at tilbring n dl tid på bibliotkt, for han har rkndt, at dt som studrnd r for dyrt at køb all d bøgr, han grn vil læs. Gymnasit skull gntlig bar ovrstås. Johan Christian Nord sr frm til at bliv univrsittsnørd. Jg vil godt afkræft md dt samm, at dt har nogt md vors rgrings forsøg på at pac os ignnm uddannlsssystmt. Dt r af rn lyst, skyndr Johan Christian Nord sig at svar på spørgsmålt om, hvorfor han har valgt at gå dirkt fra gymnasit til univrsittt. Af rn lyst har dn 19-årig Johan Christian Nord også læst Iliadn i sommrfrin, og i øjblikkt går han rundt md Nitzschs Mnnskligt, alt for mnnskligt og Th Clash of Civilizations af Samul P. Huntington i taskn. Jg har altid n bog md mig, og jg kan godt lid at sidd og læs, hvor dr r andr mnnskr. Jg siddr grn på caf og læsr, og jg har tænkt mig, når jg bgyndr på univrsittt, at indrtt min hvrdag som n arbjdsdag, hvor jg tagr på univrsittt hl dagn. Dr r god læspladsr, som jg vil brug, når jg ikk r til undrvisning. Gymnasit skull ovrstås Johan Christian Nord har valgt at læs rligionsvidnskab. Eftr n rækk ovrvjlsr skull dt vis sig at vær dt studium, som bdst opfyldt hans studiintrssr. I bgyndlsn af gymnasit ovrvjd jg tnografi og filosofi. Snr hældt jg til tologi, mn n voksnd atism fik mig fra dn id. bog i ntrhånd d tu s ig rdi dn årl rn opfo g o å til 1940 rn rn til at g å t n d tu s rds øglsr p sundrs lo u rk b gang tu spitalt to o h n u m Kom om årt. Arabisk har også vært på tal, indn dt blv rligionsvidnskab, som nærmst r konklusionn på dt hl. Hvis Johan lydr som n mgt målrttt studrnd, r dt slt ikk forkrt. Han har vntt md længsl på at komm på univrsittt. Grundn til, jg tog studntrksamn, var for at komm på univrsittt. Dt skull ovrstås. Jg har da også hyggt mig md dt, r gåt i byn md vnnrn og har lavt alt muligt vd sidn af, mn gymnasit har først og frmmst skullt giv mig dt bvis og dt snit, dr skull til, for at jg kunn komm til at læs dt, jg vill. Jg har glædt mig til dt lydr nok højrøvt at bskæftig mig md nogt, som ikk all vd. Jg r fascinrt af at kunn nørd mig ind i t fag, som intrssrr mig, sigr Johan Christian Nord. forhold til, hvad dr så kan sk. Så kan jg tag orlov, llr måsk findr jg ud af, at jg hllr vil vær tømrr. Dt vil tidn vis. Opsat på at tag n ph.d.-grad Vd du så også allrd nu, hvad du skal brug din kandidatgrad til? Dt r dr nok så mang, dr sigr, mn jg vil grn hav n ph.d.-grad, mn jg vil hllr ikk hav dt skidt md at bliv gymnasilærr. Skull læslystn mod forvntning slipp op llr bar tørr lidt ud for n priod, ftr Johan r kommt i gang, har han t mgt pragmatisk Sys Christina Vstrgaard / scv@adm.au.dk CV: Johan Christian Nord Skal læs rligionsvidnskab 19 år Fra Mårslt Studnt fra Oddr Gymnasium 2007 Dt Tologisk Fakultt I 1942 blv Dt Tologisk Fakultt oprttt vd, at n profssor og n docnt i hnholdsvis gamml- og nytstamntlig ksgs undr Dt Humanistisk Fakultt i fbruar 1942 anskaffd n protokol, og i dn skrv d, at d to nu havd konstiturt sig som Dt Tologisk Fakultt. I 10 år forud for dt havd dr vd univrsittt vært udbudt n privat tologiundrvisning ldt af biskop Skat Hoffmyr. Antal studrnd: 861 bachlor- og kandidatstudrnd (pr. okt. 2006) Antal tilbudt studipladsr 2007: 139 Dkan: Dr.phil. Carstn Riis Afdlingr og cntr: Afdling for Gamml og Ny Tstamnt Afdling for Kirkhistori og Praktisk Tologi Afdling for Systmatisk Tologi Afdling for Rligionsvidnskab Drudovr r dr tr cntr. S hvilk på: Foto: Jakob Mark Jg forvntr t højt fagligt nivau, og at studit vil vær øjnåbnnd i forhold til, hvordan vrdn r, og til, hvordan folk i andr dl af vrdn kan tænk så mgt andrlds, nd vi gør i vors skulær dl af vrdn.

10 10 TEMA: studistart Plads til fordybls Forvntningr Foto: Mikkl Mortnsn Da jg var færdig som pædagog, bgyndt jg at savn at læs md dt samm. Jg vil grn arbjd md udvksling af rfaringr mllm Danmark og Estland, mn jg vil også bar grn lær nogt mr. Jg har altid grn villt læs vidr og spcialisr mig, og hvis dt skull vær, skull dt vær nu, sigr Sill Kallion Rasmussn. Sill Kallion Rasmussn r 29 år, og i d ti år hun har bot i Danmark, har hun båd nåt danskkursr, postomdling, n pædagoguddannls og t fuldtidsarbjd md døv børn. Nu vil hun supplr md n kandidatgrad fra DPU. Tallinn blv simplt hn lidt for lill til mig, da jg var færdig md gymnasit. Og vi kunn jo ikk bar sætt os op i n flyvr og rjs ud, så drfor valgt jg at tag t år som au pair for at s vrdn. At dt lig blv Danmark, var, fordi jg kndt n vnind på n dansk højskol. Lidt tilfældigt, når man kiggr tilbag, mn, vist dt sig, i sidst nd dt hlt rigtig valg. Sill Kallion r 29 år, stammr fra Estland, og bgyndr til sptmbr på n kandidatgrad i pædagogisk sociologi på Danmarks Pædagogisk Univrsittsskol (DPU) ftr 10 år i Danmark. Hun håbr, at kandidatgradn, som byggr ovn på hnds uddannls som pædagog, blandt andt kan giv hnd mulighd for at arbjd md pædagogisk rfaringsudvksling mllm Danmark og Estland. I Estland r pædagogikkn stadig mgt prægt af udnadslær, grupparbjd r ikk rigtigt nogt, man brugr, og også arbjdt md udviklingshæmmd og handicappd kan lær nogt af Danmark. Mn vi har slvfølglig også n dl flr png til områdt hr i landt, forklarr hun. Alt for klog til Post Danmark At Sill tilbag i 1997 i dt hl tagt blv hængnd i Danmark ftr au pair-tidn, skylds n forlskls md mdfølgnd bryllup og tilføjlsn af dt ærkdansk Rasmussn bag dt stisk ftrnavn. Når man intrviwr hnd i dag, slv og st var, hvis man Dt næstpinlig od t af ig styrd hn m n lærr samtid j af? r. Hvm skull bø diss to toiltt nn dt k sig tilbag, ku Hvis man slv tra ivls ilbørlig tilkndg tyds som n ut ærind ns r d profsso af, at man opfatt ha, vd Trak man sig ikk som hastnd. lig. g slv som uhøf man stmplt si na Hlttti nd.scint.pol. B Rdaktør, ca s tid om artikln Vårn brg i rindrings ll Barn træbarak på Li forholdn i d b havd or Statskundska now-grundn, hv d.): Stu7. I G. Albck (r til hus ), s dnt i Århus (197 r dt rt tilfældigt, om hun brugr ordt os om danskr llr str, og allrd for ti år sidn var hun klar til at lær så mgt om Danmark som muligt. Jg startd md danskkursr fra først dag, og ftr t par år md ufaglært arbjd hos Post Danmark sagd n af min kollgr, at jg var alt for klog til at gå dr rstn af livt. Dt tog jg som n udfordring, og drfor bgyndt jg på pædagogsminarit, forklarr hun. Mr tid til fordybls Eftr ndt uddannls og t par års arbjd, blandt andt md døv og handicappd børn, r Sill nu klar til ndnu n omgang på skolbænkn Jg har altid grn villt læs vidr og spcialisr mig, og hvis dt skull vær, skull dt vær nu, mns man stadig har råd til at ryg på SU, og indn man findr dn arbjdsplads, hvor man grn vil vær rstn af livt. Sill håbr, at kandidatuddannlsn kan giv hnd tid til mr fordybls. Pædagoguddannlsn r god nok, mn dn r også lidt for gnrl for min smag, og slvom du slvfølglig slv kan vælg, hvad du skrivr din opgavr om, r dr ikk for alvor mulighd for at spcialisr sig. Jg håbr, at min uddannls kan vær md til at åbn nogl dør og på sigt giv mig mulighd for at arbjd md båd Danmark og Estland, mn lig nu savnr jg bar at læs og lær mr, og dt r jg sikkr på, at jg også nok skal få lov til på DPU, slår Sill fast. Kristian Srg Skov-Larsn / ksl@adm.au.dk CV: Sill Kallion Rasmussn Startr på DPU s kandidatuddannls i pædagogisk sociologi 29 år Fra Tallinn, Estland Flyttd til Danmark i 1997 ftr gymnasit for at arbjd som au pair Blv gift og startd på danskundrvisning md dt samm Eftr at hav arbjdt i Post Danmark bgyndt hun på pædagogstudit i 2000 og blv færdig i 2006 Sidn har hun blandt andt arbjdt i n børnhav for døv børn Danmarks Pædagogisk Univrsittsskol Danmarks Pædagogisk Univrsitt blv til Danmarks Pædagogisk Univrsittsskol, da dt blv lagt sammn md Aarhus Univrsitt 1. juni Dt forudgånd Danmarks Pædagogisk Univrsitt var rsultatt af n fusion 1. juli 2000 af Danmarks Lærrhøjskol, Danmarks Pædagogisk Institut, Danmarks Pædagoghøjskol og Cntr for Tknologistøttt Undrvisning. Gnnmførlssprocnt: Instituttr: Snst opgørls r for kandidatuddannlsrn r lavt ud fra årgangn optagt i ,04 % af årgangn gnnmført kandidatuddannlsn på d normrd to år 13,67 % gnnmført på tr år 71,37 % var stadig studiaktiv på opgørlsstidspunktt Antal studrnd: Dkan: Institut for Pædagogisk Psykologi Institut for Pædagogisk Sociologi Institut for Pædagogisk Antropologi Institut for Pædagogisk Filosofi Institut for Curriculumforskning Larning Lab Dnmark Drudovr r dr også to cntr samt Danmarks Pædagogisk Bibliotk og Danmarks Pædagogisk Univrsitts Forlag. S: kandidat- og supplringsstudrnd Antal tilbudt studipladsr 2007: 947 Dr.phil. Lars-Hnrik Schmidt indtil vidr, mn dr skal finds n afløsr, da Lars-Hnrik Schmidt vndr tilbag til forskningn.

11 TEMA: studistart Ulykk gav inspiration til studivalg 11 Forvntningr Mads Dam ralisrd i sit sabbatår ftr gymnasit n gamml drøm om at oplv Sydamrika. Ikk mindst Brasilin, hvor han bsøgt n brasiliansk vnind, som han har lært at knd via n Sting-fanklub for syv år sidn. Da dn 21-årig Mads Dam tidligr på årt rjst rundt i Sydamrika, stod dt pludsligt klart, at han skull læs i Århus og ikk i Købnhavn. Mads Dam var ni år, da han fandt ud af, at han vill vær ortopædkirurg. Jg vill spark til vors fordør, som stod og klaprd. Dsværr ramt jg rudn i dørn og skar mit bn halvt ignnm, så jg kunn s t godt stykk af knogln på skinnbnt. Dt lappd n ortopædkirurg sammn så flot og så godt, at jg kom til at spill badminton på litnivau ign. Da tænkt jg, at nogt så sjt vill jg også lav, fortællr Mads Dam og visr dt 12 cm lang ar på sit højr bn frm og fortsættr: Så dt blv sådan lidt skæbnagtigt md dn ulykk, for nu bgyndr jg så på lægstudit. Dog vd jg ikk hlt, om jg skal vær kirurg. Dt vil tidn vis. Nu skal jg jo lig ignnm d først sks år. I all d mllmliggnd år har dt hl tidn vært idn om t liv som læg, Mads forstilld sig dog lig md dn tankmæssig afstikkr, takkt vær n inspirrnd lærr i gymnasit, at fysik også kunn vær t spændnd studium. I 3. g var jg tr dag på Aarhus Univrsitt, hvor jg fulgt nogl ph.d.-studrnd for bl.a. at s, om dt skull vær fysik. Dt skull ikk vær for at undrvis, mn for at forsk. Forskning tiltalr mig mgt, mn jg tror, at jg r mr til hurtig rsultatr, som f.ks. i kirurgin, hvor man sr rsultatt af sit arbjd md dt samm, forklarr Mads Dam. Valgt Århus i Sydamrika Dt næst spørgsmål var, om han skull læs i Århus llr Købnhavn Odns ovrvjd han ikk, kkr i t Lugtn af hngmt fra ttr mig halvsurt kældrrum sæ rbindls pludslig i dirkt lugtfo ultts garmd dt tologisk fak drob anno gaard i rin Skuspillrn Ulf Pil ættnd dringsartikln "To skls hol. i år" om tidn som stud.t : Studnt i Århus. I G. Albck (rd.) Århus (1979), s fordi dt lå for tæt på Faaborg, hvor han r født og opvokst. For ikk at træff valgt på t løst grundlag drog Mads Dam på rsarchtur for at ovrvær nogl forlæsningr og fornmm stmningn og studimiljøt på bgg univrsittr. Dt har altid hddt Købnhavn for mig, mn så bgyndt min søstr at læs på Aarhus Univrsitt og fortalt n mass godt om byn og om univrsittt. Slv om hun ikk har undrvisning i dn bygning, spisr hun af og til frokost i Fysisk Kantin, og jg kan godt lid, at univrsittt r så samlt, så man kan møds på tværs af faggrupprn. Og så har jg jo hørt om kapsjladsn på univrsittssøn. Folk får julstjrnr i øjnn, når d fortællr om dn. Dn sidst tvivl blv ryddt af vjn, da Mads Dam i sit ntop afsluttd sabbatår rjst rundt i Sydamrika. Undrvjs mødt jg nogl mdicinstudrnd fra Århus, som fortalt, at mdicinstudit også r t mgt socialt studium, og dt r vigtigt for mig. Og dt ndlig udslag blv d tr ugr, jg gik på sprogskol i Quito i Ecuador. Dr r n afslappt stmning ligsom i Århus, og dt bfandt jg mig rigtig godt md, hvorimod dr r lidt mr ræs ovr Købnhavn. Sydamrika trækkr Mads Dam rjst rundt i Sydamrika i sks måndr og r blvt bidt af kulturn og af dt spansk sprog. Så slv om mdicinstudit kommr til at tag mgt af Mads liv d næst sks år, kommr dt til at dl lidt af Mads opmærksomhd md Sydamrika. Jg sigr ikk, hvis jg skal til Sydamrika ign, mn når jg skal tilbag til Sydamrika. Sys Christina Vstrgaard / scv@adm.au.dk CV: Mads Dam Skal læs mdicin 21 år Fra Faaborg Studnt fra Faaborg Gymnasium 2006 Har arbjdt som tjnr i t halvt år og rjst i Sydamrika i t halvt år Dt Sundhdsvidnskablig Fakultt Grundlagt for Dt Sundhdsvidnskablig Fakultt blv skabt i 1933 md n propædutisk undrvisning af mdicinsk kandidatr i Århus. I 1936 blv Dt Lægvidnskablig Fakultt formlt tablrt md d basal præklinisk fag, og i 1953 kunn n fuld læguddannls gnnmførs i Århus. Md fusionn md Tandlæghøjskoln (grundlagt 1958) blv Dt Lægvidnskablig Fakultt i 1992 omdøbt til Dt Sundhdsvidnskablig Fakultt. Antal studrnd: 3014 (pr. okt. 2006) Antal tilbudt studipladsr 2007: Instituttr: 573 Anatomisk Institut Farmakologisk Institut Institut for Fysiologisk og Biofysik Institut for Human Gntik Institut for Mdicinsk Biokmi Institut for Mdicinsk Mikrobiologi og Immunologi Rtsmdicinsk Institut Institut for Folksundhd Klinisk Institut Odontologisk Institut Drudovr r dr undr Dt Sundhdsvidnskablig Fakultt n rækk cntr. S hvilk på Gnnmførlssprocnt: 52 % af 1998-årgangn (snst opgørls; studit r normrt til sks år) gnnmført på normrt tid plus maksimum t år. S mr på: Dkan: Dr.md. Sørn Mognsn Foto: Jakob Mark Jg har ikk nogt imod, at dt blivr hårdt. Dr skal virklig læss mgt. Som n forlæsr har sagt til mig, at hvis jg ikk har hård hud i røvn, så får jg dt. Mn jg vil hlt sikkrt også ngagr mig i dt social liv på studit og på kollgit, hvor jg skal bo.