MØDE I UDVIKLINGUDVALG FOR ARBEJDSORGANISERING Mandag d. 9. maj 2011 kl ca

Transkript

1 Udviklingsudvalg for ArbejdsOrganisering København d. 5. maj 2011 DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen, Næstformand Finn Buch Helle Ankersen Kurt Mikkelsen (afbud) 3F-repræsentanter: Pia Maul Andersen, Formand Claus Eskesen Jannie Ottesen Bunk Peter Basse Jensen Sekretariatet: Tanja Bundesen Niels-Erik Stahl Dorte Würtz MØDE I UDVIKLINGUDVALG FOR ARBEJDSORGANISERING Mandag d. 9. maj 2011 kl ca Afholdes hos: Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 1780 Kbh. V 5. sal, mødelokale 2 Opsummering af dagsorden 1. Indledning, Godkendelse af dagsorden og opfølgningspunkter fra referat 2. Opsamling på krøllede hjerner 3. Jobprofil-analyse 4. Årets spørgeundersøgelse om industriens uddannelsesbehov 5. Rapportering fra CAP-projekt 6. LUU-oversigt og LUU-referater 7. Spydspidsskoler 8. Status på udviklingsaktiviteter 9. Handlingsplan 10. Meddelelser 11. TV2 indslag om AMU-svindel orientering 12. Mødeplanlægning 13. Eventuelt TEMA Behov Har vi det rigtige på hylderne (FKB 2752) Side 1 af 7

2 Dagsorden 1. Indledning Godkendelse af dagsorden og referat (BILAG 1.1) 2. Opsamling på krøllede hjerner Egne noter Indledning Godkendelse af dagsorden og referat Opsamling på krøllede hjerner (BILAG 2.1) Dette bilag er opsamlingen på dagen med de krøllede hjerner og udgør det der foreslås fremsendt til skolerne. Oplæg til dagsordenspunkt ang. UU for AO s opgaver udledt af Krøllede hjerner På baggrund af Krøllede hjerne indstiller sekretariatet at udvalget diskuterer mødets resultater. Udvalget bedes desuden prioritere indsatsområderne: Brancheprofilanalyse Markedsføringsarbejdet Certifikater Spydspidsskoler (se i øvrigt punkt 7) vejledninger og konferencer præ-sammensatte af uddannelsesforløb Brancheprofilanalyse Brancheprofilanalyse der kan tydeliggøre hvem der bruger AO. Dette ville kunne styrke indsatsområdet for markedsføringen af 2752, som også ville kunne fange MMV inden for brancher hvor større virksomheder har gavn af FKB en Markedsføringsarbejdet Hvordan ønsker udvalget at støtte skolernes arbejde med at lave en målrettet markedsføring i forhold til MMV ledige arbejdsliv på kryds og tværs skolenetværk regionale initiativer jobrotation Hierarki og certifikater Ønsker udvalget at AO opsættes i et hierarkisk system, hvor der ud fra pakker og et hierarkiet vil kunne udstedes certifikater? Spydspidsskoler Ønsker udvalget at udpege spydspids skoler inden for AO området. På hvilket grundlag skal denne udpegning finde sted? (se pkt.7) Side 2 af 7

3 Vejledninger og konferencer Skal udvalget og sekretariatet varetage af udarbejdelse af vejledninger/undervisningsinspirations-hjemmeside og læreruddannelser/konferencer, eventuel blot med en koordinerende funktion? præ-sammensatte uddannelsesforløb Ønsker udvalget at pakke uddannelserne i forhold til selvvalgt uddannelse ledige pakker Beslutningspunkt 3. Jobprofil-analyse Jobprofil-analyse På sidste møde i udvalget startede vi op med en præsentation af analysen. Formålet er at starte en drøftelse af industriens udviklingstendenser, jobprofiler samt aktuelle og fremadrettede uddannelsesbehov med specielt fokus på AO området. Selve analysen har umiddelbart sin største styrke i sin helhedstilgang og det overbliksbillede (helikopter-perspektiv), som præsenteres. Udvalgets sekretær giver en overordnet præsentation af Jobprofilanalysen rettet mod AO området. Det forventes at Jobprofilanalysen diskuteres på flere af årets udvalgsmøder. Udvalget har tidligere fået udleveret en PIXI udgave af analysen. Sekretariatet præsenterer highlights fra analysen. Formålet med punktet er at skabe grundlag for at afdække og konkretisere aktuelle og fremtidige AO kompetencekrav og uddannelsesbehov for operatører beskæftiget i industrien samt opfølgende handlinger. 4. Årets spørgeundersøgelse om industriens uddannelsesbehov 2012 Respondenterne er blevet spurgt til behovene for kompetenceudvikling inden for det arbejdsorganisatoriske område. Sekretariatet har lavet et uddrag af undersøgelsen der primært retter sig mod AO området. (BILAG 4.1) Analysen indeholder: en vurdering af behov for nye AMU-kurser inden for det arbejdsorganisatoriske område. Brugen af nuværende AMU kurser inden for arbejdets organisering samt begrundelser for hvorfor virksomhederne ikke bruger de eksisterende kurser inden for arbejdets organisering i større omfang end tilfældet. Årets spørgeundersøgelse om industriens uddannelsesbehov 2012 Side 3 af 7

4 Forventninger til brugen af AMU i de kommende år Industriens Uddannelser udsendte spørgeskemaet til i alt 926 svarpersoner, som sidder i udviklingsudvalg, lokale uddannelsesudvalg eller arbejder som skuemestre. Resultatet af analysen indgår i udvalgets debat 5. Rapportering fra CAP-projekt Sekretariatet vil på mødet præsentere en række læringspunkter fra CAP projektet "De faglærtes møde med produktions- og ledelseskoncepter". Rapportering fra CAP-projekt Herudover er der udarbejdet et notat om lederrollen i forbindelse med udfoldelse af mål fra FKB 2752 der sætter fokus på at der ikke længere trækkes en entydig grænse for, hvem der i en produktionsgruppe / projektgruppe / arbejdsgruppe og lignende, er formelle ledere, og hvem der i praksis er ledere. Dette har stor betydning i forbindelse med implementering af de erhvervede kompetencer fra FKB 2752 og dermed også den succes, der bør være for virksomhed og medarbejdere i forbindelse med anvendelse af kurserne. Baggrund for problemstillingen skal ses i lyset af de virksomhedsinterview, der er foretaget i forbindelse med CAP projektet "De faglærtes møde med produktions og Ledelseskoncepter" samt en censoroplevelse på IOP uddannelsen, Trin II. (BILAG 5.1) 6. LUU-oversigt og LUU-referater Vedhæftet status på LUU udvalg. Opgørelsen er under forfinelse og vil på et senere tidspunkt også få påført hvor de LUU medlemmerne er beskæftiget og samtidig forsøger vi at få funktionstitlerne med på listen (BILAG 6.1) LUU-oversigt og LUU-referater Vedhæftet: BILAG BILAG 6.2 Referat af møde LUU Arbejdets Organisering i Industrien 16. marts 2011 AMU SYD, Kolding Referater af møde i Det lokale uddannelsesudvalg for EUC BILAG 6.3 EUC NORDVEST Arbejdets Organisering 3 referater indtil 9. marts BILAG 6.4 Indkaldelse til møde onsdag d. 3. marts 2010 på AMU-Fyn BILAG 6.5 Referater af møde på EUC NORD Arbejdets organisering den Spydspidsskoler IF har på sit sidste udvalgsmøde arbejdet med temaet spydspidsskoler. Et af de initiativer, der blev diskuteret var en tjekliste, som skolerne skal efterleve for at kun- Side 4 af 7

5 ne betegne sig som en IF spydspidsskole. På mødet blev der lagt op til en diskussion af, hvilke krav og forventninger, IF skal stille til de skoler, der udbyder IF s uddannelser. Omdrejningspunktet vil særligt være i forhold til skoler, der udbyder AMU. Til Orientering 8. Status på udviklings- og analyseaktiviteter Godkendt uddannelsesmål/materialer/faglærer siden sidst. Status på udviklings- og analyseaktiviteter Der udbydes Innovations læreruddannelse den august 2011 Der afholdes lærerkonference den 12. august Ansøge UVM om et samarbejde om kombinerede pædagogiske og faglige uddannelser. Sekretariatet har kontaktet UVM, der har meddelt at man var villig til at se på ideen og man kan sagtens se værdien i et sådant samarbejde. UVM betonede dog, at det var absolut udelukket, at vi kunne søge midler direkte i ministeriet til en sådan opgave, primært begrundet i at UVM faktisk ikke havde frie midler til dette formål. Vi har dog aftalt at sekretariatet laver en "projektbeskrivelse" som vi fremsender til UVM om et samarbejde og ministeriet har lovet at se positivt på et samarbejde. Ministeriet ville også gerne se positivt på at vi evt. fandt midler via en omdisponering. Udvikling af AMU-mål Udvikling af AMU-mål Risikoadfærd. CP Kelco har for alvor sat fokus på risikoadfærd / sikkerhed. De vil gerne indgå som virksomhed i udvikling af AMU på dette felt? Der henvises til, at vi endnu ikke har fået bevilling til at udvikle på AMU mål (bevilling 2011). Det er besluttet at inddrage John Villadsen, 3F og Jan Lorentzen, DI i det videre forløb. Dette vil ske på et møde der vil blive afholdt med udviklende skole når vi får bevilling 2011 på plads. Sekretariatet har dog udarbejdet et første udkast. Se (Bilag 8.1) Sekretariatet inddrager EUC Nordvestsjælland og Tradium i udviklingen. Udvikling af undervisningsmaterialer Udvikling af undervisningsmaterialer Forretningsforståelse er under en kraftig omredigering og forventes endelig færdig primo juni det samme gælder for "Dilemmaspil" hvor der har vist sig behov for at eksemplificere Dilemma som metode. Vi trækker her på erfaringer der er anvendt på IB Andresen Industries og en beskrivelse af disse forsøges inddraget i det endelige ma- Side 5 af 7

6 teriale. Når materialet er i sin endelige form sendes det til udvalget sammen med materialet "Hvad er Kaizen?" 9. Handlingsplan 2011 Bilag 9.1 Der henvises til, at vi endnu ikke har fået bevilling til at udvikle på AMU området (bevilling 2011). Der er stadig ingen politisk beslutning i forhold til midlerne, og processen er forsinket grundet ny minister og den kommende kulegravning af AMU området. Handlingsplan Meddelelser Meddelelser fra Formandskabet Meddelelser Meddelelser fra Formandskabet Meddelelser fra udvalgets medlemmer herunder LUU Meddelelser fra udvalgets medlemmer herunder LUU Meddelelser fra sekretariatet 11. TV indslag om AMU-svindel orientering I forlængelse af "TV indslaget om AMU Operation X Meddelelser fra sekretariatet TV indslag om AMU-svindel - orientering mandag den 18. april 2011 kl. 20:00 har sekretariatet samlet en række af de presseklip der relaterer til udsendelsen. (BILAG 11.1) I udsendelsen indgik følgende mål fra AO porteføljen: IT og produktionsstyring for medarbejdere Personlig udvikling til arbejde og uddannelse Uddannelsesplanlægning for medarbejdere Kvalitetsstyring i virksomheden Håndtering af ensidigt gentaget arbejde Medarbejdernes personlige ressourcer i jobbet Herudover indgik AO målet Værdibaserede arbejdspladser i forhold til "tele" træningsdelen. Som en følge af TV indslaget lægger UVM op til en kulegravning af AMU området. Der vil blive igangsat et grundlæggende systemeftersyn, som ministeren har skrevet i en pressemeddelelse forud for udsendelse Operation X. Bl.a. vurderer UVM at det bløde område vil komme under pres i forhold til, om det stadig skal støttes. Kulegravningen vil ske inden sommerferien. Ingen kan forudsige hvor det ender, men alt er i spil lige fra beskrivelsessystemet, til hvad der skal ydes tilskud til og hvem der skal have udbud. 12. Mødeplanlægning Mødeplanlægning Næste ordinære møde bliver afholdt: 4. oktober Der afholdes herudover ordinært UU-møde: 7. december 2011 Side 6 af 7

7 13. Eventuelt Eventuelt Side 7 af 7

8 Udviklingsudvalg for ArbejdsOrganisering (BILAG 1.1) Referat af møde i Udviklingsudvalg for arbejdsorganisering afholdt onsdag d. 2. marts 2011 hos AMU SYD, C. F. Tietgens Vej 6, 6000 Kolding Deltagere DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen, Næstformand Finn Buch Helle Ankersen Kurt Mikkelsen 3F-repræsentanter: Pia Maul Andersen, Formand Claus Eskesen Jannie Ottesen Bunk (AFBUD) Peter Basse Jensen Sekretariatet: Niels-Erik Stahl Program for dagen: Møde Fællesmøde for "Krøllede hjerner" Frokost Ordinært UU-mødet (mens de krøllede hjerner arbejder videre) Opsamling Opsamling fra arbejdet med de "Krøllede hjerner" OPSUMMERING AF DAGSORDEN 1. Indledning Godkendelse af dagsorden og opfølgningspunkter fra referat 2. Jobprofil-analyse 3. Forhåndsanmeldelse Status på udviklings- og analyseaktiviteter 5. Handlingsplan Meddelelser 7. Mødeplanlægning 8. Eventuelt Side 1 af 9

9 DAGSORDEN 1. Indledning EGNE NOTATER 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden og referat A. Godkendelse af dagsorden og referat Udvalgets formandskab udgøres i 2011 af Pia Maul Andersen, formand, og Christine Bernt Henriksen, næstformand. Dagsorden blev godkendt med den ændring, at pkt. 2 Jobprofilanalyse af tidsmæssige årsager blev henlagt til pkt. 8. Godkendelse af referat af møde i udviklingsudvalget afholdt den 22. september 2010 fra kl kl BILAG: 1.A.1 Der var ingen bemærkninger. Fra referatet er der følgende opfølgningspunkter: Opfølgningspunkterne blev gennemgået. 1. Hvor meget kører skolerne selv? Citat fra mødet med skolerne: 80 % ser ud til at være udliciteret. Spørgsmål blev ikke berørt i tilstrækkeligt omfang på mødet. UVM har indkaldt til en afrapportering omfanget af udlicitering. Fristen til afrapportering er den 18. februar. Resultatet drøftes efterfølgende mellem efteruddannelsesudvalgene og UVM. Senere vil ministeriets samlede indstilling blive drøftet på VEU rådets møde i april. Behandles under pkt. 4.F 2. Kan vi se udliciteringsaftalerne? Sekretariatet har lavet en oversigt der alene viser hvem de samarbejder med. Det skal dog bemærkes, at materialet der er tilgængeligt på de enkelte skolers hjemmesider, er meget mangelfuldt. Behandles under pkt. 4.F 2. Krøllede hjerner: Det blev besluttet at afholde et møde med "krøllede hjerner" fra de skoler der er godkendt til udbud. Det gennemgående tema er: Hvordan får vi fat i de mindre og mellemstore virksomheder inklusive ledige og menige medarbejdere. Dette er tema for dagen indgår som en del af dagen. Der har været stor interesse for arrangementet. 3. Pjecen. Det blev besluttet, at sekretariatet skulle undersøge lovligheden af overskrifter og titler i AO pjecen. Undervisningsministeriet har under- Side 2 af 9

10 DAGSORDEN søgt sagen nærmere og har meddelt, at man fandt pjecen i overensstemmelse med gældende regler. Skolerne kan derfor roligt anvende pjecen i markedsførings sammenhæng. Dette er efterfølgende meddelt skolerne. Det blev besluttet, at pjecen sendes ud til skolerne elektronisk, så de kan få egne oplysninger på bagsiden. Sekretariatet har udarbejdet en vejledning til skolerne i at få sat eget logo på. Brochuren bliver genoptrykt i 5000 eksemplarer i redigeret udgave med to nye mål. Forventes færdig medio marts. Behandles under pkt. 4.G EGNE NOTATER 4. Faglæreruddannelse: På mødet blev det besluttet, at faglæreruddannelse skal forankres i skolernes eget netværk. Vi har haft aftaler med tre skoler om at løfte denne opgave. Tilslutningen til disse initiativer har været ringe i UVM er interesseret i en dialog med udvalget om kombinerede pædagogiske og faglige uddannelser. Emnet behandles under pkt. 4.C 5. Opdatering på Det blev besluttet, at sekretariatet skulle bede udbyderne opdatere de nyudviklede kurser på hjemmesiden. Sekretariatet holder øje med, om nye kurser bliver lagt på efteruddannelse.dk. Dette er senest gjort med kurset Tavlemøder. 6. Kontaktpersoner: Det blev besluttet, at sekretariatet skulle bede udbyderne melde tilbage med "kontaktpersoner på skolen". Dette arbejde er afsluttet. 7. Konflikthåndtering: Det blev besluttet, at undersøge hvorvidt AMU mål Konflikthåndtering, kan tilkobles FKB Sekretariatet har udarbejdet et notat. Ministeriet har behandlet spørgsmålet på et møde den 10. februar og konklusionen er umiddelbart klar. Der er tale om en fejl i målgruppeformuleringen og udvalget vil uden problemer kunne tilkoble dette til FKB Side 3 af 9

11 DAGSORDEN Emnet behandles under pkt. 4.I 8. LUU Handlingsplan Forarbejdet med LUU-handlingsplan er afsluttet og skal godkendes på næste fælles IF/MIformandskabsmøde d. 1. marts. Handlingsplanen skal dels arbejde videre med de resultater, IF har opnået i arbejde med LUU og dels i forhold til de tilbagemeldinger, IU har fået i stakeholderanalysen. De sammensatte LUU har for mange uddannelsesområder, der skal dækkes. Derfor er det vigtigt, at der i arbejdet med LUU handlingsplan står klart, hvilke områder LUU har ansvar for. Desuden er det vigtigt at skabe rammer for ildsjæle i LUU. EGNE NOTATER 9. Tavlemøder: Det blev besluttet, at der følges op på AMU-målet tavlemøder. Eleverne bedes melde konkret tilbage til sekretariatet. Målet er først ultimo januar blevet endelig godkendt. LUU er orienteret pr mail om det nye kursus og at sekretariatet følger målet tæt i fht elev-evalueringer. 10. Uddannelsespakker: Udvalget adviserer skolerne om, at arbejdet er i gang og indkalder ideer til forslag om uddannelsespakker. To uddannelsespakker præsenteres på mødet med de krøllede hjerner. Behandles under pkt. 4.D Orienteringspunkt 2. Jobprofilanalyse Formålet med dette punkt er at starte en drøftelse af industriens udviklingstendenser, jobprofiler samt aktuelle og fremadrettede uddannelsesbehov med specielt fokus på AO området. Industriens Uddannelser har fået udarbejdet analysen Fremtidens jobprofiler i industrien. I analysen kortlægges de nuværende jobprofiler, specifikt inden for maskin- og elektronikindustrien. Dernæst beskrives de fremtidige kompetencekrav til produktionsmedarbejdere inden for de to brancheområder, og afsluttende opstilles bud på fremtidens jobprofiler, kompetencekrav og uddannelsesbehov set i et tiårigt perspektiv frem mod Analysen har umiddelbart sin største styrke i sin helhedstilgang og det overbliksbillede (helikopter-perspektiv), som præsenteres. 2. Jobprofilanalyse Udvalget besluttede at udskyde den videre diskussion til næste udvalgsmøde den 9. maj 2011 i København. Side 4 af 9

12 DAGSORDEN EGNE NOTATER Udvalgets sekretær giver en overordnet præsentation af Jobprofilanalysen. Det forventes at Jobprofil-analysen diskuteres på flere af årets udvalgsmøder. Hvad betyder jobprofilanalysen for UU AO? Relevante bilag: En pixi udgave af Jobprofil-analysen sendes med almindelig post til udvalgets medlemmer: Fremtidens jobprofiler i industrien resume Jobprofilanalysen vil blive præsenteret AO relateret. Særligt interesserede kan læse mere om Jobprofilanalysen her: og/eller læse Jobprofilanalysen i sin helhed her: 3. Forhåndsanmeldelse 2011 Udviklingsudvalget har drøftet hvorledes mindre -og mellemstore virksomheder i højere grad kan få nytte af de eksisterende arbejdsorganisatoriske kurser. 3. Forhåndsanmeldelse 2011 Der er identificeret en række barrierer for anvendelse af de arbejdsorganisatoriske kurser hos MMVer, som udviklingsudvalget vurderer, at der via bearbejdning af de eksisterende kurser og undervisningsmaterialer kan gøres mindre. Udvalget vurderer, at ovenstående udviklingstendenser også vil stille krav til udvikling af faglærerkompetencerne inden for området. Derfor har vi søgt midler til et analyseprojekt, der skal identificere hvordan de eksisterende AMU kurser kan afvikles på en måde, så de i højere grad matcher de mindre og mellemstore virksomheders behov. Kr ,- Der søges om midler til udvikling af 4 kurser inden for følgende områder: Sekretariatet skal forsøge at præcisere de anvendte arbejdstitler. AMU mål Kvalitet og miljøstyring audit AMU mål Arbejdsmiljø sikkerhed AMU mål Udvikling af produktionsgrupper AMU mål Sundhed Læreruddannelse Produktionsgrupper Læreruddannelse Lean u/ stress Kr ,- Vedr. AMU mål Arbejdsmiljø sikkerhed bemærkede Kurt Mikkelsen, at hos Grundfos hed dette ZAP (0- ulykkesfilosofi). Vedr. AMU mål Sundhed - det fremsendte tilhørende notat skal tilrettes, så det afspejler projektet "Linus" LEAN uden stress og skal sendes til udvalget. Der er udarbejdet notater om kurserne: Arbejdsmiljø / sikkerhed Bilag 3.1 Side 5 af 9

13 DAGSORDEN EGNE NOTATER Sundhedsfremme. Bilag 3.2 Der afholdes møde om arbejdsmiljø og sikkerhed med deltagelse af begge organisationer og AO formandskabet. Herudover er der søgt bevilling til en analyse omkring etablering af AMU-uddannelsesstrukturer inden for bl.a. uddannelsesporteføljen FKB Sekretariatet har modtaget mundtlig tilkendegivelse om, at de ansøgte opgaver bevilges. Sekretariatet har dog ikke d.d. modtaget formel bevillingsskrivelse. Formandskabet udtrykte bekymring for, hvor disse kommende strukturer skal ligge det var ikke lige umiddelbart oplagt hvor, man som bruger skal hente strukturinformationerne. Orienteringspunkt 4. Status på udviklings- og analyseaktiviteter Godkendt uddannelsesmål / materialer / faglærer siden sidst. 4. Status på udviklings- og analyseaktiviteter Generelt gælder, at vi skal følge nye mål til dørs. Sekretariatet følger op med skrivelse til skolerne om at melde tilbage på den afholdte aktivitet. Sekretariat skal udvikle en procedure, der kan anvendes af et udvalg af skoler (2-3 skoler), som beskriver hvordan det er at være "spydspids" skole. Det kan konstateres at innovationsmålet ikke har vundet indpas på skolerne. Skolerne har en begrænset viden om innovation. Sekretariatet skal forsøge at få etableret et netværk af skoler (2-3 skoler) der kan være initiativtagere på dette felt. Der skal sendes en mail til skolerne med case eksempler på afholdelse af innovations mål med link til tilgængelige materialer på hjemmesiden. 4. A Udvikling af AMU-mål Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere. Undervisningsministeriet har bekræftet at have modtaget udvalgets ansøgning om godkendelse af mål nr Forventes godkendt uge 10 jf. UVM. 4. A Udvikling af AMU-mål Tavlemøder for selvstyrende produktionsgrupper er takstindplaceret og endelig godkendt. Kurset ligger som nyhed på IUs hjemmeside og er udsendt i IUs nyhedsmail til godt 800 modtagere: Kortlægning af egne kompetencer (arbejdstitel) er beskrevet, men skal afvente, at vi kan ansøge om at få den godkendt, når vores FKB er tilpasset. Side 6 af 9

14 DAGSORDEN 4. B Udvikling af undervisningsmaterialer Forretningsforståelse: Der er udviklet materiale til forretningsforståelse. Sekretariatet har ved en høring i udvalget taget til efterretning, at ufaglærte slet ikke forstår, hvad materialet går ud på. CO-industri som udbyder samme temaer til kommende tillidsmænd, har set på materialet og har tilkendegivet, at materialet er på et alt for højt niveau. Endda højere end det de bruger i regi af CO-industri. Der er (for) mange forskellige emner, som kan være svære at håndtere, hvis der ikke er en forhåndsviden. CO-industri har foreslået, at der laves en række små delopgaver, som leder hen mod den samlede konklusion /mål. Allan Pagh og sekretariatet planlægger at mødes med Peter Michaelsen, der underviser for CO industri, med henblik på at revidere undervisningsforløbet og tilpasse materialet. Forventes tilendebragt ultimo marts. EGNE NOTATER 4. B Udvikling af undervisningsmaterialer "Hvad er Kaizen?" Der er udviklet undervisningsmateriale til kurser inden for LEAN materialet hedder "Hvad er Kaizen?". Materialet ligger på EMU.DK og skolerne er orienteret. "Hvad er Kaizen?" Materialet sendes til udvalget Dilemmaspil: Der er udviklet undervisningsmateriale / vejledning til styrkelse af undervisning via Dilemmaspil. Materialet ligger på EMU.DK og skolerne er orienteret. Dilemmaspil: Materialet sendes til udvalget 4. C Udvikling af faglærerkonference 2011 Udvikling af kursusprogram er igangsat for næste års faglærerkonference vedr. modeller for åbne værksteder og afvikling af kernemål. 4. C Udvikling af faglærerkonference 2011 Sekretariatet ansøger UVM om muligheden for at kombinere et pædagogisk og fagligt uddannelsesforløb. Sekretariatet følger op på samarbejde med UVM. Vi kender endnu ikke den nye struktur i UVM. 4. D Uddannelsespakker Et stort flertal (82 %) af de adspurgte i IUs igangværende behovsundersøgelse er positive overfor markedsføringen af uddannelsespakker målrettet bestemte områder i industrien. 4. D Uddannelsespakker: Sekretariatet skal indsamle ideer og erfaringer fra skolerne omkring uddannelsespakker 4. E Aktivitets tal Af bilag 4.E.1 er aktivitetstallene opgjort på kernemål. Tradium og Mercantec har ikke opnået de krævede 5 Årselever. Mercantec har særskilt redegjort for den manglende aktivitet. Se bilag 4.E.2 som er redegørelsen fra Mercantec. 4. E Aktivitets tal Tradium har taget en række initiativer, som styrker skolens mulighed fremadrettet for øget aktivitet. Blandt an- Side 7 af 9

15 DAGSORDEN EGNE NOTATER det gennem en række nyansættelser og et konkret initiativ til afholdelse af et LEAN Seminar (konference), der løber af stablen den 17. marts på Randers Tandhjulsfabrik. Af bilag 4.E.3 fremgår sekretariatets indstilling vedr. Tradium og Mercantec. 4. F Udlicitering og udlån Sekretariatet har lavet en opgørelse over de enkelte skolers oplysninger om udlicitering og udlagt undervisning se bilag 4.F.1 4. G Den pink pjece Brochuren VÆRDISKABENDE KURSER vil blive redigeret og genoptrykt i 5000 eksemplarer. Forventes færdig medio marts. 4. G Den pink pjece Brochuren sendes til de 72 kendte udvalgsmedlemmer 4. H Status på etablering af LUU (bilag 4.H.1 eftersendes) 4. I Notat om Konflikthåndtering BILAG 4.I.1 4. I Notat om Konflikthåndtering Målet søges tilkoblet FKB Handlingsplan 2011 Indstilling: Sekretariatet indstiller, at udvalget drøfter udkast til udvalgets handlingsplan og evt. andre aktiviteter for 2011 evt. med bemærkninger, forslag til temaer og lign. Udkast til de første 2 møder er vedlagt. Bilag 5.1 Beslutningspunkt 6. Meddelelser Meddelelser fra Formandskabet 5. Handlingsplan 2011 Modellen blev præsenteret og godkendt. 6. Meddelelser Meddelelser fra Formandskabet Meddelelser fra udvalgets medlemmer herunder LUU Bilag 6.1 Referat fra AMU Fyn 6.2 Indkaldelse til stiftende møde i Ålborg Det første møde i det lokale uddannelsesudvalg er fastlagt til tirsdag, den 1. marts 2011 kl På det første møde vil skolen orientere om uddannelsesudvalgets sammensætning, gældende forretningsorden samt om de AMU-uddannelser, der tilknyttet udvalgets arbejdsområde. Bilag 6.3 Næste møde i Esbjerg (AMU VEST) Meddelelser fra udvalgets medlemmer herunder LUU Meddelelser fra sekretariatet Meddelelser fra sekretariatet Genopretningsaftalen og Finanslov ) Den vedtagne taxameternedsættelse på VEU Side 8 af 9

16 DAGSORDEN godtgørelsen til 80 % af det nuværende niveau (2010) fremskyndes og får virkning fra primo februar 2011 i stedet for 1/ ) Vedr. 6 ugers selvvalgt uddannelse for ledige indføres et driftsloft til udgiften på kr pr. årselev eller kr per uge/elev. Inden for udvalgets kursusportefølje vil det ikke få konsekvenser. 3) Personer med en videregående uddannelse kan ikke længere få tilskud fra det offentlige til at efteruddanne sig i for eksempel AMU-systemet uanset, om de arbejder som ikke faglært eller faglært i industrien. 7. Mødeplanlægning EGNE NOTATER 7. Mødeplanlægning Næste ordinære møde d. 9. maj 2011 bliver afholdt i Industriens Uddannelser. Der afholdes herudover ordinære UU-møder på flg. datoer: 4. oktober december 2011 Udvalgsmødet d. 16. november 2011 aflyses. I stedet afholdes mødet onsdag d. 7. december Eventuelt 8. Eventuelt Side 9 af 9

17 BILAG 2.1 Til skolerne på konferencen "krøllede hjerner" Opsamling "Krøllede hjerner" Dette notat udgør opsamlingen på 2011 mødet med deltagelse af gode kreative folk fra de godkendte skoler inden for FKB Kort sagt mødet med "krøllede hjerner". Nogle mål bliver brugt meget - andre næsten ikke! Skolerne anfører, at målene umiddelbart egner sig bedst til virksomheds hold. Holddannelse for ledige er ikke praktiseret. De lukkede kurser gør det vanskeligt at supplere med ledige. Åbne kurser er et problem, idet kurserne ikke appellerer til selvvalg. Endvidere anføres, at det er svært at bevare overblikket, citat: det var lettere den gang der kun var et kursus og MMV kan i øvrigt heller ikke overskue udbuddet. Hvad kan skolerne gøre? Vi skal synliggøre "afkastet" dvs. hvad får virksomhederne ud af det her? Skolerne kan uden større omkostninger etablere virksomheds- og skolenetværk og herigennem anvende en målrettet dialogbaseret markedsføring. Der blev stillet forslag til en dialogbaseret markedsføring, som skal appellere til en bredere målgruppe herunder de ledige. Der var en idé om at køre et tema for ledige med titlen "arbejdsliv på kryds og tværs" Herudover var der forslag om at lave en mail gruppe med oplysninger om evt. tomme pladser, og når der er åbne hold sendes der målrettet mail ud. Alle skoler udbyder samme kurser på samme tid, endog inden for sammen region. Med henblik på at etablere hele hold kunne det give mening at henvise til den udbyder, hvor det giver bedst mening. I stedet for at alle hold aflyses grundet lavt deltagerantal, kunne man sikre at mindst én skole forestod en afvikling. Appellerer nogle kurser fortrinsvis til store frem for små og mellemstore virksomheder? Der blev anført, at en række mål kun appellerer til store virksomheder f. eks LEAN (programmet) Six Sigma o.l. Fokus er kun på virksomheder og ikke på deltagerne vi bør kunne give deltagerne et "certifikat". Desuden bør vi se på hvad kurserne egentlig

18 giver, samt have fokus på barrierer som vanskeligheder ved at implementere det lærte. Her kunne skolerne med fordel videndele. En klar udfordring er at søge i alternative økonomier med henblik på at etablere jobrotation. Her kunne VEU-centre være en slags byskoler der sikrer et både relevant og koordineret udbud samt tager initiativ til etablering af Åbne Værkssteder, hvor AO mål lægges i pakker til medarbejdere (og ledige). Hvad kan skolerne gøre? -Kunne skolerne give forslag til at retænke varigheden? -Kan skolerne være tovholder i de små virksomheder? -Der skal laves pakker der henvender sig til små og mellemstore virksomheder -Kan skolerne give forslag til andre navne end LEAN fx ressourcetænkning, kvalitetsforbedringer, Produktionsoptimering,? Hvad skal der til for at nygodkendte kurser komme hurtigere i gang på alle skoler? Årsager til at nye kurser ikke kommer i udbud straks efter godkendelse kan skyldes problemer med at danne hele hold. De nye miljøkurser er eksempler på det. Nogle skoler henviser desuden til, at dårlig økonomi ved bl.a. virksomhedsforlagt uddannelse udgør en barriere. Herudover anføres det, at der mangler tid til uddannelse af undervisere samt tid til at deltage i faglæreruddannelse. Hvad kan skolerne gøre? Vi skal have nogle "flagskibe" (skoler) der kan gå forrest. Når vi har en nyhed skal den staks ud til kunden via flagskibene. Der skal laves virksomhedscases, så kurserne relateres til noget virksomhederne kan genkende. Der bør satses på en fælles markedsføring gennem VEU-Centre og skolene. Et nyt kursus skal følges op af en vejledning og "læreruddannelse". Skolerne skal etablere netværk og give hinanden mulighed for at gå føltjeneste. De nye mål skal kunne ses i relation til andre fagområder og der kunne etableres branchenetværk. I den mere kontroversielle afdeling kom der et forslag om at: "Prøv med en fripladsordning" Hvordan sikrer vi, at udbudte faglæreruddannelser bliver til noget? - og hvordan styrker vi faglæreruddannelsen? Praktiske overvejelser om faglærerkonferencer: Tid: Juli, august august / sept. (3. kvartal) Sted: Afholdes af den udviklende skole (forpligtelse) på et centralt sted 2

19 Længde: Indhold: 1-2 dage dog absolut max 5 dage Kursets mål, pæd. vejledning, struktur Det foreslås, at der i øvrigt arbejdes med fremtidige uddannelsesbehov gennem relevante oplæg fra eksterne fagligt dygtige personer, og gennem oplæg om erfaringsudveksling. Forslag til et tema for en konference er Før, under og efter en uddannelsesydelse. Der bør sættes fokus på dannelse af netværk og afholdelse af workshop i forbindelse med nye FKB er og tilhørende mål. Alle bør medvirke til sikring af et ensartet udbud Der er opfordring til: - at skolerne benytter sig af gratis virksomhedspraktik - at IF prioriterer læreruddannelse som et krav - at der indgås partnerskabsaftaler med virksomheder Uddannelsesmaterialer, opgavebank /efterlysningsportal Skolerne efterlyser oprettelse af en såkaldt efterlysningsportal, der samtidig kunne fungere som en opgavebank og inspirationsbase for lærerne. En sådan portal vil kunne støtte op om at få en større ensartethed i AMUkurserne. Portalen kan samtidig fungere som et setup for, hvordan vi får aktiviteten til at lykkes en slags uddannelsesplan. Det skal oplyses, at UVMs hjemmesider og den nye indeholder både tilgængelige lærermaterialer samt lærerforum. Alle var enige om at den pink folder er rigtig god og at den gamle plakat bør genoptrykkes både som hel og som enkeltbilleder til download. Hvad kan skolerne gøre? Skolerne skal satse på de gode historier, anvende referencer pjecer, film, apps (tlf., web), facebook, youtube etc. De gode historier skal synliggøres. Fx lægge kursistudtalelser på skolernes hjemmeside. Der var forslag om at udvikle en intro dvd til kurser. Der er gode erfaringer med avisreklamer for AMU-kurser generelt, som medvirker til at forbedre AMU image. Skolerne bør kigge deres egen hjemmesider efter i sømmene. Mange er ikke ligefrem nemme at betjene, hvis man vil ønsker efteruddannelse eller viden om samme. 3

20 Hvordan involveres små og mellemstore virksomheder? Der blev stillet forslag om at få foretaget en analyse af hvilke virksomheder, der i dag bruger AO: Når vi (IF) siger, at vi ikke har fat i de mindre og mellemstore virksomheder, hvad er det da vi måler på? Der var enighed om, at det er formen, der er problemet for MMV og ikke indholdet. Det er bla. et problem at skulle "affolke" virksomheden. MMV arbejder med en kort horisont. På skolerne er der for få administrative ressourcer til at understøtte arbejdet med MMV. Hvad kan skolerne gøre? Synliggøre effekt af kurser Skoler kan støtte virksomheder i den adm. proces Skoler kan medvirke ved Rotation / vikarer Etablere Åbent værksted SMV (MMV) repræsenteres i AO-udviklingsudvalg Lokale uddannelsesudvalg Skoler skal sørge for at melde forslag ind til sekretariatet om nye LUUmedlemmer til vakante pladser. Gode eksempler og erfaringer efterlyses til i højere grad at aktivere LUU. Hvad kan der gøres LUU roadshow Inddrage HR netværk (erfa) faggrupper i LUU Krav og forventninger til LUU afstemmes med skolerne Sikre opbakning til ildsjæle Arbejde med strukturer - inspiration via six sigma Hvad kan skolerne gøre? Der bør laves pakker i forhold til selvvalgt uddannelse. I vejledning af ledige og andre, skal man kunne sammensætte kurser, der peger mod erhvervsuddannelse. (en formel godskrivning). Dette kunne ske gennem udvikling af brancherettede pakker/moduler. Der var forslag om graduering indenfor forskellige linjer f.eks. kvalitet el. LEAN uddannelse af 1. grad 2.g, 3.g osv. eller at sammensætte kurser på tværs og blive uddannet som el. 1. grads AO er. Ideer fra skoler til fri efterfølgelse: Hvad kan skolerne gøre? - Lean Club projekt. Opstartet af EUC Nordsjælland - Innovation Lad skoler mødes Learnmark - Fælles brancheindsats f.eks. fødevarer som hos i EUC Nord. - Udsend materiale til virksomheder m. opsøgende arbejde efter 7-10 dage (Learnmark) 4

21 - Tradium - afviklet konference i samarbejde med erhvervsråd og ildsjælsvirksomhed - Arbejdslivet på kryds og tværs. Samarbejde mellem EUC Nord/Jobcentret - Mail fra skoler til MMV, når der er åbne hold - Skoler skal gå sammen i et VEU-samarbejde om hele hold - Lave særlig MMV pjece der viser, at AMU giver værdi - Forslag om at SMV ere (MMV) skal ind i LUU/UU - Skolerne bør etablere åbne værksteder - Vi bør lave nogle forsøgsskoler for AO - Giv deltagerne certifikat på LEAN Skolerne giver sekretariatet mailadresser på kontakter i fht ovenstående initiativer. 5

22 (BILAG 4.1) UDVIKLINGSTENDENSER INDEN FOR ARBEJDETS ORGANISERING Alle svarpersoner blev spurgt til behovene for kompetenceudvikling inden for det arbejdsorganisatoriske område. Resultaterne af disse spørgsmål er gengivet nedenfor Vurdering af behov for nye AMU-kurser inden for det arbejdsorganisatoriske område Vurderer du, at der er behov for nye AMU-kurser inden for følgende emner? Ja Nej Ved ikke Procent Antal Lean 55% % 96 23% % 433 Gennemførelse af audit kvalitet og miljø 60% % 89 20% % 433 Forretningsforståelse 52% % % % 433 Kvalitetsstyring 74% % 66 11% % 433 Innovation 62% % 75 21% % 433 Outsourcing 36% % % % 433 ANDET 7 (personer) ANDET (i alt 7 personer) Mangler kendskab til AMU 2 29% Bruger intern oplæring/kursus 2 29% Behov for kursus i selvledelse, ansvar, teamkultur 2 29% Behov for kursus i kvalitetsstyring i forhold til standarder 1 14% Total 7 100% Brugen af nuværende AMU kurser inden for arbejdets organisering I hvilket omfang benytter din virksomhed sig af de nuværende AMU-kurser inden for arbejdets organisering? (dvs. Lean, kvalitet, miljø og energi, produktionsgrupper, medarbejderudvikling m.m.) Procent Antal I stort omfang 18% 80 I mindre omfang 52% 225 Slet ikke 20% 85 Ikke relevant 10% 43 Total 100% 433 1

23 (BILAG 4.1) Begrundelser for hvorfor virksomheden ikke bruger de eksisterende kurser inden for arbejdets organisering i større omfang end tilfældet? Mangler kendskab til AMU 14 5% Bruger importør/forhandlerkurser/andre kursusudbydere 18 6% Tidspres/travlhed/"produktionen først" 25 8% Presset økonomi/"for dyrt" 15 5% Der vurderes ikke at være noget behov 23 7% Der er ikke efterspørgsel 4 1% Mangler kompetenceafklaring 1 0% For lille mandskab til at sende på AMU 13 4% For dårligt samspil med ledelsen, når kursisterne kommer tilbage fra AMU 1 0% AMU skaber ikke den fornødne effekt 4 1% AMU ikke specifik nok ifht. arbejdsopgaver 9 3% AMU kurser mangler relevans 24 8% AMU ikke på tilstrækkeligt højt niveau 4 1% Bruger intern oplæring/kursus 41 13% Har ikke tradition for uddannelse generelt 4 1% Ved ikke 46 15% Er organisationsrepræsentant og kan ikke svare 7 2% Manglende prioritering af efteruddannelse fra ledelsen 16 5% Problemer med afholdelse (afstand, aflysninger, ikke kurser når vi har brug for det) 4 1% Mangler ressourcer 2 1% Har kursusstop på virksomheden 2 1% Problemer med planlægning af uddannelse på virksomheden 8 3% Der er ikke kurser til pågældende fagområde 2 1% Andet 23 7% Total % 2

24 (BILAG 4.1) FORVENTNINGER TIL BRUGEN AF AMU I DE KOMMENDE ÅR Alle svarpersoner blev spurgt til forventningerne omkring brugen af AMU i de kommende år. Et stort flertal forventer en stigning i brugen af AMU i de kommende år. Dette er gengivet i tabellen og figuren nedenfor: Forventninger til brugen af AMU i de kommende år Hvordan vurderer du, at efterspørgslen på AMU-kurser generelt vil være i de kommende år? Procent Antal Stigende 43% 185 Uændret 33% 145 Aftagende 15% 65 Ved ikke 9% 38 Total 100% 433 3

25 Udviklingsudvalg for arbejdsorganisering (BILAG 5.1) Notat om lederrollen i forbindelse med udfoldelse af mål fra FKB 2752 Problem Forskellige spørgsmål relateret til ledelsesroller i sammenhæng med anvendelsen af FKB 2752 er med tiden blevet meget aktuelle at få diskuteret i udviklingsudvalget. Det skyldes, at der ikke længere kan trækkes en entydig grænse for, hvem der i en produktionsgruppe / projektgruppe / arbejdsgruppe og lignende, er formelle ledere, og hvem der i praksis er ledere. Dette har stor betydning i forbindelse med implementering af de erhvervede kompetencer fra FKB 2752 og dermed også den succes, der bør være for virksomhed og medarbejdere i forbindelse med anvendelse af kurserne. Baggrund Baggrund for problemstillingen skal ses i lyset af de virksomhedsinterview, der er foretaget i forbindelse med CAP projektet "De faglærtes møde med produktions og Ledelseskoncepter" samt en censoroplevelse på IOP uddannelsen, Trin II. I forbindelse med f.eks. Lean opstår der ofte nye roller for medarbejdere: Ledelse af tavlemøder, særlige roller, som knytter sig til ansvar for kvalitet, sikkerhed, ambassadørordninger etc. Det er åbenlyst afgørende for, hvilke kompetencer medarbejderne skal have, om det er ledelsen eller medarbejderne, som udfylder rollerne. Hvad sker der for eksempel i en produktionsafdeling, når rollerne med at køre tavlemøder og gennemføre Kaizen events pludselig skifter fra at være varetaget af ledere og konsulenter fra en intern Lean afdeling, til at være medarbejderne, der selv skal køre tavlemøderne? Der stilles andre kompetencemæssige krav til en medarbejder, der skal lede et møde med kolleger og måske også med medarbejdere og ledere fra andre afdelinger. Vores uddannelsesportefølje er overvejende rettet mod de rent værktøjsbaserede teknikkurser. Arbejdets Organisering For AO udvalget er det en kendt sag, at den måde industrien organiserer arbejdet på, har ændret sig markant - ikke mindst i takt med indførelsen af forskellige produktivitetsfilosofier. Måske har vi overset, at også lederrollen og ledelsesbegrebet har ændret sig over tid. Mange ansatte uden titel af leder udøver faktisk ledelse, og er dermed ledere for en kort periode eller inden for en afgrænset opgave. Men i praksis er de "ledere". Udviklingen har åbnet op for, at mange flere blandt virksomhedens ansatte i praksis udøver ledelse. Et eksempel ses ved udbredelsen af selvstyrende grupper. Her varetages ledelse af ansatte med titler som koordinator eller tilsvarende. Koordinatorrollen går ofte på skift blandt teamets medlemmer. Ofte udpeges disse af de ansatte selv. Et andet eksempel er 1

26 Udviklingsudvalg for arbejdsorganisering ansatte uden ledelsesansvar, der i en periode udnævnes til at være "projektleder". Der kan ikke i samme grad som tidligere sættes lighedstegn mellem ledelse og ledere Selvledelse Der er i den aktuelle situation på arbejdsmarkedet et behov for at skelne imellem ledelse der udøves af formelle ledere og ledelse som aktivitet. Situationen er, at andre ansatte end formelt udpegede ledere udøver ledelse, og har et reelt ansvar for arbejdsopgaver, der tidligere blev forbundet med den formelle lederrolle. Langt de fleste ansatte koordinerer i større eller mindre omfang eget arbejde, uden at de af den årsag er ledere. Det gør her ingen forskel, at koordination af eget arbejde i en række sammenhænge italesættes som eksempelvis selvledelse. Udviklingen er præget at hastige og vidtgående forandringer og en stigende kompleksitet Det skaber behov for en mere fleksibel organisation, hvor de ansattes opgaver og ansvar bliver mere situationsbestemt. En af konsekvenserne er, at ansatte i produktionen overtager ledelsesopgaver. Altså opgaver der tidligere var placeret hos de formelle ledere. Ledelsesopgaver er bl.a. overdraget til de ansatte i forlængelse af etablering af selvstyrende grupper eller lignende former for arbejdsorganisering. En lang række opgaver med planlægning, tilrettelæggelse og kontrol, varetages af grupperne, hvor grupperne i praksis varetager opgaver gennem koordinatorfunktioner. Koordinatorfunktionen Projektledelse Der er en række forskelle på, hvordan koordinatorfunktionen varetages grupperne imellem. En meget udbredt form er, at en fast person i gruppen er ansvarlig for et afgrænset område. Det betyder, at der er flere koordinatorer i hver gruppe. I andre grupper er der kun en koordinator. Det er enten en fast person, der på den måde bliver en de facto arbejdsleder, - eller opgaverne går på skift mellem alle eller nogle af de ansatte med forudbestemte tidsintervaller. Et projekt kan være en afgrænset produktion o.l. eller en specifik produktionsopgave. At være projektleder er en midlertidig funktion. Ved mindre ændringsprojekter og udviklingsopgaver er det almindeligt, at en ansat uden ledelsesansvar tildeles en rolle som projektleder. Fælles er, at de uden at have en formel titel af leder er bemyndiget til at udøve ledelse i praksis. Alle omtalte personalegrupper er formelt ansat uden ledelsesansvar, men udøver de facto ledelse overfor deres kolleger i hverdagen Den nuværende uklarhed om, hvem der er leder på et arbejdsmarked, hvor mange udøver ledelse i praksis, har paradoksalt åbnet op for, at mange kan kalde sig ledere uden at dette er forkert eller vækker undren. Det gælder også, når vi taler om de krav, der stilles til disse medarbejderes kompetencer. At håndtere rollen med at udøve ledelse overfor kolleger uden at have titlen eller det formelle ansvar som leder, stiller krav til både eksakte færdigheder som at evne kommunikation, udvise organisationsforståelse, kunne konflikthåndtering, udøve personlig planlægning og udvise psykologisk indsigt. Ligesom det kræver færdigheder og støtte til at håndtere den særlige rolle, disse mange ansatte er bragt i s om følge af denne "nye" position i organisationen. 2

27 Udviklingsudvalg for arbejdsorganisering Behov for kompetencer? Er AMU systemet en mulighed? Skal der udvikles på dette område? Ansatte der udøver ledelse i praksis har behov for kompetencer, som kan adskille deres rolle fra de formelle lederes. Det gælder også den anden vej - at de formelle ledere mangler kompetencer til at samarbejde og lede de ansatte, som har fået overdraget ledelsesopgaver. Praksis i dag er, at AO-udvalget skelner skarpt mellem kurser for formelle ledere og kurser for ansatte. Lederkompetencer knytter sig til AMU mål for ledere, udbudt i regi af Ledernes Hovedorganisation. Mens AO-udvalget af princip ikke beskæftiger sig med opkvalificering til lederfunktioner. Efter min opfattelse er her et felt, hvor der kan og bør udvikles tilbud netop i r egi af AMU FKB Jeg skal dog gøre opmærksom på, at der er udviklet en række mål, som modsvarer enkelte af de udfordringer, som den omtalte gruppe af ansatte står overfor. Det er mål som f.eks. "Konflikthåndtering" og "Kommunikation i produktionsgrupper". Hvorimod der ikke findes mål, der retter sig målrettet mod eksempelvis en koordinatorfunktion. De ansatte der måtte ønske sig "lederkompetencer" er henvist til de AMU tilbud, som er udviklet til målgruppen af formelle ledere. Der indlades til diskussion. 3

28 Skole LUU (BILAG 6.1) Organisation Navn Firma AMU Fyn Uddannelsesudvalg for Jern og Metal 3F Gert Buus Pedersen AMU Fyn Uddannelsesudvalg for Jern og Metal 3F Kim Skovlund Hansen AMU Fyn Uddannelsesudvalg for Jern og Metal 3F Ninna Charlotte Buch AMU Fyn Uddannelsesudvalg for Jern og Metal DI Ole Eilsø Nielsen Broen A/S AMU Fyn Uddannelsesudvalg for Jern og Metal DI Finn Buch Ib Andresen Industri A/S AMU Fyn Uddannelsesudvalg for Jern og Metal DI VAKANT AMU Nordjylland Arbejdets Organisering 3F Anita Larsen AMU Nordjylland Arbejdets Organisering 3F Morten Christensen AMU Nordjylland Arbejdets Organisering 3F René Olsson AMU Nordjylland Arbejdets Organisering 3F Tommy Pedersen AMU Nordjylland Arbejdets Organisering DI Torben Nørgaard Christensen Aalborg Industries A/S AMU Nordjylland Arbejdets Organisering DI Berit Kjerulf Rockwool A/S AMU Nordjylland Arbejdets Organisering DI Jes Hovmøller Pindstrup Mosebrug A/S AMU Nordjylland Arbejdets Organisering DI VAKANT AMU Syd Arbejdets Organisering 3F Kirsten Klitgaard Johansen AMU Syd Arbejdets Organisering 3F Lone Kristensen AMU Syd Arbejdets Organisering 3F Monika Jessen AMU Syd Arbejdets Organisering DI Charlotte Reersted Viking LIFE-SAVING Equipment A/S AMU Syd Arbejdets Organisering DI Gitte Larsen APV, An SPX Brand AMU Syd Arbejdets Organisering DI Henning Krogh Danfoss A/S AMU Vest Arbejdets Organisering 3F Betina Kristensen AMU Vest Arbejdets Organisering 3F Bjarne Kirkeby AMU Vest Arbejdets Organisering 3F Charlotte Rungborg AMU Vest Arbejdets Organisering 3F Ingolf Knudsen AMU Vest Arbejdets Organisering 3F VAKANT AMU Vest Arbejdets Organisering DI Jes Achermann Trelleborg Phønix A/S AMU Vest Arbejdets Organisering DI Kent Vinkel MT Højgaard A/S AMU Vest Arbejdets Organisering DI Søren Poulsen Tulip Food Company AMU Vest Arbejdets Organisering DI Inga Andersen HTH Køkkener A/S AMU Vest Arbejdets Organisering DI VAKANT Erhvervsskolen Nordsjælland Fællesudvalg for industriudd.området 3F Jørn Nielsen Erhvervsskolen Nordsjælland Fællesudvalg for industriudd.området 3F Michael Tonny Hansen Erhvervsskolen Nordsjælland Fællesudvalg for industriudd.området 3F Peter Basse Jensen Erhvervsskolen Nordsjælland Fællesudvalg for industriudd.området 3F Pia Carøe Pedersen Erhvervsskolen Nordsjælland Fællesudvalg for industriudd.området DM Ole Jensen Metal Nordsjælland Erhvervsskolen Nordsjælland Fællesudvalg for industriudd.området DI Charlotte Daugaard Kluge Haldor Topsøe A/S Erhvervsskolen Nordsjælland Fællesudvalg for industriudd.området DI Liselotte Zedeler Coloplast A/S Erhvervsskolen Nordsjælland Fællesudvalg for industriudd.området DI Søren Mols Brüel & Kjær Sound and Vibration A/S Erhvervsskolen Nordsjælland Fællesudvalg for industriudd.området DI VAKANT Erhvervsskolen Nordsjælland Fællesudvalg for industriudd.området DI VAKANT EUC Lillebælt Fællesudvalget for IOP, Produktør, AO og Post 3F Jan Michael Gregersen EUC Lillebælt Fællesudvalget for IOP, Produktør, AO og Post 3F Mogens Lassen EUC Lillebælt Fællesudvalget for IOP, Produktør, AO og Post 3F VAKANT EUC Lillebælt Fællesudvalget for IOP, Produktør, AO og Post DM Peter Jacobsen EUC Lillebælt Fællesudvalget for IOP, Produktør, AO og Post DI Niels H. Lynggaard Smurfit Kappa Danmark AS EUC Lillebælt Fællesudvalget for IOP, Produktør, AO og Post DI Ann Jørgensen Post Danmark A/S, Sydjyllands Postcenter EUC Lillebælt Fællesudvalget for IOP, Produktør, AO og Post DI VAKANT EUC Lillebælt Fællesudvalget for IOP, Produktør, AO og Post DI VAKANT EUC Nord AO og Industrioperatør 3F Bent Hvitved EUC Nord AO og Industrioperatør 3F Erik Jensen EUC Nord AO og Industrioperatør 3F Hans Ulrik Sørig EUC Nord AO og Industrioperatør DM Mogens Bjerre Dansk Metal EUC Nord AO og Industrioperatør DI Anders Chr. Christensen Skiold A/S EUC Nord AO og Industrioperatør DI Jens Stokholm Olsen A/S Peder Nielsen Beslagfabrik EUC Nord AO og Industrioperatør DI Per Kristiansen Fynbo Foods A/S EUC Nord AO og Industrioperatør DI VAKANT EUC Nordvest Arbejdets Organisering 3F Jannie Ottesen Bunk EUC Nordvest Arbejdets Organisering 3F Karin Ubbesen EUC Nordvest Arbejdets Organisering 3F Per Andersen EUC Nordvest Arbejdets Organisering DI Jens Erik Lønstrup Migatronic A/S EUC Nordvest Arbejdets Organisering DI Jørgen Haack J.A. Plastindustri A/S EUC Nordvest Arbejdets Organisering DI Lars Torrild Dolle A/S EUC Nordvestsjælland Procesbranchen 3F Hans-Jørgen Olling Larsen EUC Nordvestsjælland Procesbranchen 3F Johnny Dahl Christensen EUC Nordvestsjælland Procesbranchen 3F Søren Bjørn Friis EUC Nordvestsjælland Procesbranchen 3F Anders Kaae (ovf. fra LUU IOP ved sammenlægningen) EUC Nordvestsjælland Procesbranchen 3F Anders Mortensen (ovf. fra LUU IOP ved sammenlægningen) EUC Nordvestsjælland Procesbranchen DM VAKANT EUC Nordvestsjælland Procesbranchen DI Keld Norup Lauridsen Royal Unibrew A/S EUC Nordvestsjælland Procesbranchen DI Kurt A. Thuesen CP Kelco ApS EUC Nordvestsjælland Procesbranchen DI Lars Jespersen H. Lundbeck A/S EUC Nordvestsjælland Procesbranchen DI Ole Rubach Pronova BioPharma Danmark A/S EUC Syd Maskinbearbejdning og IOP 3F Knud Jørgensen EUC Syd Maskinbearbejdning og IOP 3F Randi Ørebro EUC Syd Maskinbearbejdning og IOP 3F VAKANT EUC Syd Maskinbearbejdning og IOP DM Lorens Petersen EUC Syd Maskinbearbejdning og IOP DI Peter Andreasen Sauer-Danfoss ApS EUC Syd Maskinbearbejdning og IOP DI Steen Bech-Petersen Danfoss A/S EUC Syd Maskinbearbejdning og IOP DI Tage Clausen Sauer-Danfoss ApS EUC Syd Maskinbearbejdning og IOP DI VAKANT Københavns Tekniske Skole IOP-, Procesoperatør og Produktørudd. 3F Vinni Nørgaard Københavns Tekniske Skole IOP-, Procesoperatør og Produktørudd. 3F Charlotte Jacobsen Københavns Tekniske Skole IOP-, Procesoperatør og Produktørudd. 3F Claus Jepsen Københavns Tekniske Skole IOP-, Procesoperatør og Produktørudd. DM VAKANT