SIR ENTERO II test

Transkript

1 SIR ENTERO II test HURTIGTEST (4 TIMER) FOR ANTIBIOTIKAFØLSOMHED AF ENTEROBACTERIACEAES IVD

2 1- KLINISKE VÆRDIER SIR ENTERO II gør det muligt at måle Enterobacteriaceafølsomhed overfor 15 forskellige antibiotika i løbet af fire timer ved hjælp af en mikrotiterplademetode med flydende medium. 2- PRINCIP Stigningen i antibiotisk resistens kræver, at man opdaterer de antibiotiske følsomhedstests, som udføres på de bakterier, der er årsagen til de mest almindelige infektionssygdomme man kommer ud for i klinisk patologiske laboratorier: urinvejsinfektioner (UTI). Urinvejsinfektioner er også den dominerende årsag til noskomiel infektion (3). Urinvejsinfektioners bakterielle ætiologi i samfundet og på hospitalerne har været stabil over en lang årrække. Den domineres i høj grad af Enterobacteriaceae, der repræsenterer næsten 90 % af alle isolerede bakterier (2). Valg af medikament til behandling af UTI er defineret af ætiologiske, epidemiologiske og kliniske overvejelser, der har ledt til udarbejdelse af en konsensus (1). Den aktuelle behandling er primært baseret på betalactam-antibiotika og quinoloner. Dette er årsagen til, at der er føjet to nye cephalosporiner, Ceftriaxon og Cefixim, til SIR ENTERO II, og at quinolonfamilien er blevet udvidet med Ciprofloxacin. Det er nu blevet afgørende at finde en pålidelig og hurtig antibiotisk følsomhedstest med henblik på antibiotisk behandling både på hospitaler og i almindelig lægepraksis. SIR ENTERO II opfylder dette behov. Denne test er sammensat af et "SIR"-vækstmedium og mikrotiterplader med 16 brønde, der omfatter: En brønd til vækstkontrol 15 brønde, der indeholder dehydrerede antibiotika og en indikatorfarve, phenolrød. "SIR"-medium er et Mueller-Hinton-medium, som indeholder glykose. En kalibreret opløsning af teststamme bliver inokuleret i "SIR"-medium, som derefter fordeles i hver brønd på mikrotiterpladen. De antibiotika, der findes i de enkelte brønde, bliver rehydreret af det inokulerede "SIR"-medium. De antibiotikakoncentrationer, der opnås på denne måde er udvalgt til systemet, så stammernes vækstrate i mediet viser om stammen er Sensitiv, Intermediærsensitiv eller Resistent overfor hver antibiotika. Bestemmelsen af bakterievæksten er baseret på 80

3 syredannelse i mediet forårsaget af glukosens gæring. Syredannelsen fremkalder en ændring af farveindikatoren til gul (resistent stamme). Når bakterievæksten hæmmes af antibiotikummet, forbliver mediet rødt (sensitiv stamme). Efter 4 timers inkubation ved 37 C, kan resultaterne aflæses visuelt. 3- PRÆSENTATION Kit med 20 test, kode 66781, herunder: 20 individuelt pakkede mikrotiterplader 20 ark selvklæbende film 20 x 3 ml flasker med SIR-medium Diagram over mikrotiterpladen Vækstkontrol AN Amikacin Amoxicillin Amoxicillin/ clavulaninsyre Piperacillin Cefalotin Cefuroxim Ceftriaxon Cefixim SIR ENTERO II AMX AMC PIP CF CXM CRO CFM NET GM NA NOR CIP FT SXT Patient : Ref. : Date : LOT Bio-Rad Netilmicin Gentamicin Nalidixinsyre Norfloxacin Ciprofloxacin Nitrofuraner Cotrimoxazol 81

4 Antibiotikaene blev valgt for deres aktivitetsspektrum i forhold til enterobaktier og deres terapeutiske effektivitet mod de hyppigst forekommende infektioner forårsaget af bakterier fra denne familie, især urinvejsinfektioner. Sammensætning af SIR-medium Mueller-Hinton Glykose Natriumkarbonat Destilleret vand 4- OPBEVARING Ved opbevaring ved 2-8 C er alle reagenser holdbare indtil den udløbsdato der er angivet på etiketten. 5 NØDVENDIGT, IKKE LEVERET MATERIALE Sterilt, destilleret vand 1 µl kalibrerede øjepodenåle til indsamling af bakteriekolonier 100 µl mikropipetter Sterile koniske kolber Klarhedsskontrol (dvs. 2*10 8 CFU/ml) 6- FORHOLDSREGLER Brug ikke kittet efter udløbsdatoen. Stammerne og de inokulerede reagenser er potentielle smittekilder og skal håndteres efter gældende forholdsregler. Kasseret materiale skal bortskaffes iht. gældende affaldsregler for smittefarligt materiale. 7- PROCEDURE A/ KLARGØRING AF PODEDOSIS 1. Fremstil en bakteriesuspension af en frisk og ren kultur på agarmedium med en klarhed, der svarer til klarhedskontrollen (dvs. 2*10 8 CFU/ml), ved at fordele indholdet fra en 1 µl kalibreret øjepodenål i 5 ml destilleret vand (VORTEX). 2. Tag 100 µl af denne opløsning med en kalibreret pipette, og inokuler SIR-mediet (VORTEX). 82

5 B/ INOKULATION AF MIKROTITERPLADEN 1. Fordel 100 µl inokuleret SIR-medium i hver brønd på mikrotiterpladen. 2. Dæk til med selvklæbende film. C/ INKUBATION AF MIKROTITERPLADEN ved 37 C i 4 timer. 8- FORTOLKNING AF RESULTATERNE Aflæsning Undersøg mikrotiterpladen visuelt. Fortolkning Brøndens farve Rød Orange Gul Fortolkning Sensitiv Intermediær sensitiv Resistent 83

6 SIR ENTERO II frisk og ren kultur 5 ml destilleret vand: bakteriesuspension med en klarhed, der svarer til kontrollen (dvs. 2*10 8 CFU/ml) En koloni, der er høstet med en 1µl øjepodenål 100 µl 3 ml SIR-medium AN Inokulation af mikrotiterplade: 100 µl AMX NET SIR ENTERO II AMC PIP CF CXM CRO CFM GM NA NOR CIP FT SXT Patient : Ref. : Dato : LOT BIO-RAD Inkubation i fire timer ved 37 C med selvklæbende film Aflæsning VISUEL Rød farve: Sensitiv Orange farve: Intermediær Gul farve: Resistent 84

7 9- KVALITETSKONTROL AF TESTEN Kvalitetskontrollen kan udføres med Escherichia coli ATCC stammen. Fortolkningen af denne stammes vækst udføres normalt efter fem timer ifølge nedenstående tabel. E. coli ATCC Farve Kategorisering Kontrol Gul AMX Rød S AMC Rød S PIP Rød S CF Rød S CXM Rød S CRO Rød S CFM Rød S AN Rød S NET Rød S GM Rød S NA Rød S NOR Rød S CIP Rød S FT Rød S SXT Rød S 10- PRODUCENTENS KVALITETSKONTROL Alle producerede og kommercialiserede reagenser er underlagt et komplet kvalitetssystem lige fra modtagelsen af råmaterialet til den endelige kommercialisering af produktet. Hvert parti sendes til kvalitetskontrol og frigives kun på markedet, når det overholder kravene for godkendelse. Dokumentation vedrørende produktion og kontrol af hvert parti opbevares inden for virksomheden. 11 YDEEVNE Den hurtige antibiotikafølsomhedstest SIR ENTERO II blev evalueret på 82 stammer af enterobakterier, herunder 46 stammer der for nylig var isoleret klinisk, og 36 referencestammer (8). Stammernes artsfordeling er vist i tabel 1. Resistensfænotypen for de 15 antibiotika 85

8 86 i kittet blev bestemt efter fortolkning af en antibiotikafølsomhedstest udført med diskmetoden. Antallet af gruppe II og gruppe III enterobakterier er forsætligt større end det, der er beskrevet i litteraturen (5, 6), da de resistente fænotyper i gruppe II og III overfor beta-lactam-antiobiotika kan være svære at spore med antibiotisk følsomhedstest i agarmedium, og endnu sværere med en hurtig metode i flydende medium. Det var derfor vigtigt at evaluere den korrekte detektion med SIR ENTERO II, af disse resistensmekanismer, som kan være svagt udtrykt (9). Resulaterne er fortolket i henhold til Draft Recommendation No. 4 i CA-SFM: Evaluation d'une méthode antibiogramme", som blev offentliggjort i Bulletin de la Société Française de Microbiologie 11, (2), Sammenligning af de opnåede profiler (stamme/antibiotikum) med den forventede referenceprofil tillader beregning af den procentvise overensstemmelse, dvs. den del af stammerne, som blev klassificeret korrekt som S, I eller R. Den bogstavelige angivelse er (SS + SI + SR)/A, hvor SS = Sand sensitiv, SI = Sand Intermediær sensitiv, SR = Sand resistent og A = Antal test. Referencemetoden der er blevet brugt til denne evaluering er diffusionsmetoden til antibiotika følsomhed (4). Den procentvise overensstemmelse blev beregnet for hvert antibiotikum og for hele testen. Den procentvise overensstemmelse for beta-lactam-antibiotika strækker sig fra 64 % (piperacillin) til 95 % (amoxicillin). Hovedparten af resistens over for beta-lactam-antibiotika, beskrevet frem til i dag (7), påvises med SIR ENTERO II og er rapporteret i tabel 2. Penicillinaser konstateres nøjagtigt med denne hurtige metode. Inducerbare cephalosporinaser kan være vanskeligere at påvise, men resultaterne kan korrigeres ved korrekt fortolkningen (12). Overensstemmelsen for aminoglykosider lå i området fra 96% til 99%. De valgte aminoglykosider, amikacin, netilmicin og gentamicin gør det muligt at påvise hovedparten af resistens over for aminoglykosider. Resistens over for aminoglycosider blev påvist perfekt med SIR ENTERO II. Overensstemmelsen for quinoloner lå i området fra 94 til 99 %. Alle quinolon R-stammer blev påvist perfekt med SIR ENTERO II. Overensstemmelsen for alle testede antibiotika var 88 %, meget store afvigelser (VMD (very major differencies))var 0,8% og store afvigelser (MD(major differncies))1,6 %. Den samlede afvigelse (VMD og MD)

9 var 2,4 %. Denne evaluering viser, at den samlede overensstemmelse stemte overens med litteraturen (8, 10, 11), uanset at en vanskelig gruppe af stammer og en bestemt stammereferenceindsamling blev anvendt (8). Tabel 1: Fordeling af de 82 testede stammer Stammerne er anført efter art og resistensfænotype overfor beta-lactamantibiotika. Antal stammer Gruppe I Escherichia coli 30 Proteus mirabilis 3 Gruppe II Klebsiella spp. 17 Citrobacter diversus 2 Gruppe III Enterobacter spp. 13 Serratia marcescens 5 Morganella morganii 4 Proteus indole + 8 Tabel 2: Resistensfænotyper i forhold til beta-lactam-antibiotika Vildtype fænotype Erhvervet resistensfænotype Sensitiv LN Pase LN Case HN Pase BSBL Pase OXA TRI Pase Hyper Case HN Antibiotika GI GII GIII GI, II, III GI, II, III E. coli K. oxy E. coli GIII Amoxicillin S R R R R R R I/R R Amox + Clav.syre S S R* I/R I/R R I/R V I/R Piperacillin S I S R R I/R R I/R R Cefalotin S S R I/R R V R R R Cefuroxim S S V I/R R V R I/R R Ceftriaxon S S S S R S I/R V R Cefixim S S S S R S V V V * S for Proteus vulgaris og Proteus penneri G I: Escherichia coli, Salmonella, Shigella, Proteus mirabilis G II: Klebsiella (K. pneumoniae, K. oxytoca) G III: Enterobacter, Providencia, Morganella, Serratia, Hafnia alvei, Proteus vulgaris, Proteus penneri Pase: Penicillinase Case: Cephalosporinase LN: Lavt niveau 87

10 HN: Højt niveau BSBL: Bredspektret beta-lactamase TEM, OXA: type af beta-lactamase (ifølge deres aktivitetsspektrum) TRI: TEM-resistent over for b-lactamaseinhibitorer Hyper: hyperproduceret Fortolkning: S I R V : Sensitiv : Intermediær sensitiv : Resistent : Variabel (S, I eller R), afhængigt af enzymtypen og dens angivelse TESTENS BEGRÆNSNINGER I tilfælde af stammer med utilstrækkelig vækst efter fire timer (orange kontrolbrønd), forlænges inkubationstiden med en time. I tilfælde af bakterier med ringe syredannelse (f.eks. bestemte stammer af Proteus indole+ eller Serratia) vil vækstkontrollen stadig være orange efter fem timer: Intermediær sensitivitet kan ikke identificeres for disse stammer, og resultatet vil blive angivet som sensitiv (rød brønd) eller resistent (orange brønd). Disse bakterier har også et lavt niveau af naturlig resistens over for furaner, hvilket kan være utilstrækkeligt udtrykt efter kun fire timer. Orange vækstkontrol efter fem timer Brønd Rød Orange Fortolkning Sensitiv Resistent Den endelige fortolkning, kan som alle laboratoriefortolkninger ikke baseres på resultaterne af en enkelt test, men på en samlet oversigt over de kliniske data og de biokemiske-, cytologiske og immunologiske resultater. Det er vigtigt at anvende en ren og frisk bakteriekultur for at undgå forkerte resultater. 88

11 13- REFERENCES 1.Humbert G., Bensman A., Botto H., Carbon Cl, Christmann D., Gattegno B., Huber J Cl., Lemeland JF, Meyrier A., Simon E., Veyssier P. : Deuxième conférence de consensus en thérapeutique antiinfectieuse.antibiothérapie des infections urinaires: 16 novembre Méd. Mal. Infect., 20, p De Mouy D., Cavallo JD., Fabre R., Garrabe E., Grobost F., Armangaud M., Labia R. et les membres de l'aforcopibio. Les entérobactéries isolées d infections urinaires en pratique de ville : Etude AFORCOPIBIO Méd. Mal., Infect. 1997: 27 RICAI, p Cartier F., Lobel B. - Infection urinaire nosocomiale. Rev. Prat., 1990, 14, p Acar J., et coll. - Communiqué 1997 du Comité de l'antibiogramme de la Société Française de Microbiologie. Path. Biol., 1997, 45, N 8, I-XII. 5. Avril JL., Mesnard R., Roche G., Pouedras P. - Place et sensibilité aux antibiotiques des Enterobacteriaceae responsables d infections urinaires. Sem. Hôp. Paris, 1993, 69, N 4, p Nouyen Van JC., Collet L., et coll. : Etude de la sensibilité à l'augmentin de 998 souches d'e. coli isolées en 1992 dans quatre centres hospitaliers français. Etude de COLICERIBI, 1994, Méd. Mal. Infect., 24, p Philippon A., Arlet G., Schlemmer B. - ß-lactamines (I). Encycl. Méd. Clin. (Paris - France), Maladies infectieuses, 1993, C p. 8. Courvalin P., et al L antibiogramme automatisé. MPC. Vigot - Paris. 9. Soussy C. J., Ciprofloxacine : actualités et perspectives. Lettre de l infectiologue - hors série 10.Jemni S.; Acar JF.; Goldstein FW. Evaluation du systéme SIR Enterobacteriaceae d antibiogramme rapide. RICAI Fosse. T., Daoulas F.; Dartevelle L. et Garrigues ML. Evaluation d une méthode d antibiogramme rapide : Comparaison à la diffusion et aux CMI mesurées pour les ß-lactamines. RICAI Vedel G. La lecture interprétative, facteur de maîtrise de l'antibiogramme. Spectra Biologie, Vol. 16, n 85, Mars-Avril 1997.

12 90

13 91

14 Bio-Rad 3, boulevard Raymond Poincaré Marnes-la-Coquette France Tel. : +33 (0) /2006 Fax.: +33 (0) code: