Vand- og naturplaner i høring en udfordring for kommunal planlægning og tværfaglighed

Transkript

1 Vand- og naturplaner i høring en udfordring for kommunal planlægning og tværfaglighed

2 2 Vandplaner Oprindeligt var høringsperioden for vandog naturplanerne fastsat til december juni Men planerne indgik i regeringens Grøn Vækststrategi og er derfor ca. et år forsinket. December 2009 Vandplan og Natura 2000-plan samt indsatsprogrammer jun dec Idéfase 22. dec Miljømål i Van og indsatspro opfyldt. Nye vedtages Naturplaner Kommuneplaner December juni 2009 Offentlig høring af statens forslag til Vandplaner, Natura 2000-planer og indsatsprogrammer December 2010 Kommunale handleplaner 22. dec Indsatsprogrammet gennemført 22. dec Forslag til Vandplan og revision af Natura 2000-plan i høring Vand- og Statens miljøcentre sender vand- og naturplanerne i forhøring hos kommunerne. Det sker som forberedelse til den egentlige offentlige høring. Forhøring og offentlig høring COWI tilbyder: Sammenstilling af kommunal driftsstatus med vand- og naturplanernes indsatsprogram Vurdering af datagrundlag Overvågning og dataindsamling Vurdering af indsatsforslag i vand- og naturplaner i forhold til interesser i kommuneplaner, sektorplaner og regionale udviklingsplaner Identifikation af synergier eller modstridende interesser i de parallelle vand- og naturplaner Kommunale handleplaner COWI tilbyder: Oplandsanalyser og forslag til anvendelse af virkemidler i handleplanerne Beregning af økonomiske omkostninger ved optimering af indsatser Rådgivning og planlægning af projekter om f.eks. naturpleje og sø- og vandløbsrestaurering Procesrådgivning i forbindelse med formidling, borgerinddragelse, fundraising mv. Høring skaber overblik Høringerne giver kommunen mulighed for at koordinere vand- og naturplanerne med kommunens øvrige planlægning, herunder sektorplaner for bl.a. spildevand, vandkvalitet og natur. Høringerne er også kommunens chance for at sikre, at indsatsprogrammerne i vand- og naturplanerne stemmer overens med kommunens arbejde for at opfylde målene i Regionplan 2005, og at de er baseret på korrekte data. Komplekse sammenhænge Vand- og naturplanerne hviler på komplekse sammenhænge mel-

3 dplan gram planer 22. dec Miljømål i Vandplan og indsatsprogram opfyldt. Nye planer vedtages 22. dec Kommunale handleplaner 22. dec Sidste frist for miljømålene i Vandplanen Revideres hvert 6. år naturplaner i høring lem miljøtilstand og de faktorer, der påvirker miljøtilstanden. På den baggrund fastlægger indsatsprogrammerne behovet for at reducere påvirkningen af de enkelte vand- og naturområder. De kommunale handleplaner skal senere sikre, at reduktionerne bliver gennemført. Udover de generelle tiltag i Grøn Vækst kan kommunen benytte de virkemidler og værktøjer, som staten anviser. Disse kan også indgå i COWIs prioriteringsværktøj. Lokal viden i spil I høringsperioden er der mulighed for at optimere vand- og naturplanerne og deres indsatsprogrammer på et detaljeringsniveau, der trækker på den lokale viden og de lokale interesser i kommunen. Kommunens analysearbejde i løbet af høringen får også en del grænseflader til arbejdet i forsyningerne, spildevandsafdelingerne og i natur- og miljøforvaltningen. Faglig sparring fra COWI COWI kan bistå jeres kommune med rådgivning, der aflaster eller giver faglig sparring om de opgaver, som følger med høringerne. COWIs rådgivning hviler på et omfattende fagligt grundlag, der netop afspejler bredden i de nye kommuners opgaver. Vi har arbejdet professionelt med vand- og naturplanerne fra deres udspring i forbindelse med gennemførslen af Vandramme- og Habitatdirektiverne. COWI har desuden stor erfaring med rådgivning i forbindelse med kommunale udviklingsstrategier og udarbejdelse af kommuneplaner, sektorplaner og lokalplaner. Bredden i COWIs faglige ekspertiser betyder, at vores rådgivning er uafhængig af, hvilket teknisk grundlag jeres kommune anvender. Med COWI som rådgiver får jeres kommune: Dialogbaseret rådgivning, der tilpasser sig kommunens behov Stærk faglig rådgivning, der trækker på eksperter i natur, miljø, teknik, jura, ejerforhold, planlægning og økonomi Tekniske løsninger med udgangspunkt i kommunens organisation, kontorsystemer og software Et prioriteringsværktøj, som beregner effekt og økonomi og baserer sig på kommunens egne it-systemer.

4 4 Vand- og naturplaner giver merværdi i Randers Kommune Bent Sømod besocowi.dk Vand- og naturplaner vil betyde en masse aktiviteter, som forbedrer miljøtilstanden i naturen omkring os. Randers Kommune var sammen med COWI hurtig til at se muligheder for synergi med kommunens øvrige planer og udviklingsinteresser. Så nu planlægges der rekreative værdier for kommunens borgere. Jagten på de lavthængende frugter gik ind i foråret 2008, og hurtigt blev der identificeret en lang række muligheder for at få kommunens ønsker om attraktiv byudvikling, grønne områder og forbindelser til at gå hånd i hånd med den kommende indsats, der skal forbedre vand- og naturmiljøet. Stort sammenfald af interesser Med udgangspunkt i Randers Kommunes udviklingsstrategi beskrevet i Planstrategi 2007 screenede COWI kommunens samlede plangrundlag. Her sammenholdt man det forventede behov for indsatser til forbedring af miljøtilstanden, som blev identificeret i vand- og naturbasisanalyserne fra amterne. Projektet afdækkede en lang række interessesammenfald i tilknytning til 16 geografisk afgrænsede områder med byvækstinteresser og rekreative interesser. Sørestaurering af Langå Sø Ved Langå vest for Randers vil de kommunale handleplaner formentlig omfatte indsatser til forbedring af miljøtilstanden i Langå Sø. Søen er stærkt forurenet som følge af høje tilførsler af fosfor fra landbrugsdrift i oplandet og på grund af intern belastning fra fosforpuljer i søens bundsediment. Det forventes, at der må gennemføres ekstensivering af landbrugsdriften på de mest sårbare arealer. Sandsynligvis iværksættes også sørestaurering som indgreb mod den interne belastning. Reguleret bæk genslynges Kommunens handleplaner forventes at fokusere på dele af Farbæk nordøst for Randers. Farbæk er stærkt reguleret, og de fysiske forhold i vandløbet er så ringe, at målsætningen ikke kan opfyldes. Derfor er der behov for forbedringer af de fysiske forhold på de berørte strækninger. Forbedringerne kunne ske ved genslyngning af åen og naturgenopretning på de vandløbsnære arealer. Grønt bånd i Langå I begge områder kan indsatsen med fordel ske i synergi med en langsigtet plan for etablering af grønne rekreative arealer ved Langå Sø. Denne langsigtede plan omfatter også etablering af et grønt bånd nord om byen kombineret med attraktiv byudvikling i tilknytning til de grønne områder. Langå Sø vest for Randers er forurenet af fosfor, og sørestaurering kan komme på tale.

5 Århus Kommune har sikret, at Planstrategi 2008 rummer langsigtet udvikling af både by og det åbne land. 5 Samspil med kommuneplaner Vand- og naturplanlægning skal spille sammen med den øvrige kommunale planlægning. I kommuneplanen er temaer som sammenhængende naturnetværk, skovrejsning, byvækst og friluftszoner oplagte grænseflader. Både interesseorganisationer, erhvervsliv og den enkelte borger kan inddrages i udarbejdelsen af de kommunale handleplaner, som følger vand- og naturplanerne. Det skaber bredt ejerskab og åbner for ekstern medfinansiering. Kristian Bransager krbrcowi.dk Da Århus Kommune skulle i gang med Planstrategi 2008, valgte man sammen med COWI at arbejde helhedsorienteret med det åbne land. Planstrategi 2008 for Århus Kommune lægger de store linjer for byudviklingen de næste år. Ligesom København har kommunen siden 1966 haft sin egen fingerplan, og derfor var det naturligt, at den nye strategi skulle rumme langsigtet udvikling af både by og det åbne land. Borgerpanel spurgt til råds Strategiarbejdet begyndte med en interviewundersøgelse af Århusborgernes brug af og holdninger til det åbne land. Undersøgelsen blev gennemført via Århus Kommunes elektroniske borgerpanel. I det nyorganiserede grønne råd startede processen ligeledes med en interviewrunde med formænd for større foreninger som eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening og landbrugsorganisationerne. Diaglogmøder gav strategi Herefter blev der afholdt tre dialogmøder. På det første gennemgik man grovskitser for byvækst og de bærende principper i arven fra regionplanlægningen. Allerede på det andet dialogmøde var deltagerne klar til at præsentere visionære forslag til en strategi. Dernæst skitserede man et første bud på en sammenfattende hovedstrukturskitse for det åbne land og på vigtige naturgenopretningsområder. Det skete på store kortplancher, hvor alle kunne følge med i, hvad der kom til at indgå i den grønne struktur. Mødet endte således med en konkret hovedstrukturskitse med både mål og prioriteringer. Efter mødet bearbejdede COWI og kommunens medarbejdere hovedstrukturskitsen til et forslag, hvor også grovmodeller for langsigtet byvækst blev indarbejdet. Opgaven viste sig lettere end forventet. Det skyldes, at de indledende interviewrunder havde skabt grundlaget for god dialog og en høj grad af konsensus. På tredje dialogmøde fremlagde COWI den sammenfattende strategi. Oplægget blev godt modtaget, og dialogen pegede derefter på mulighederne for at realisere hovedstrukturskitsen. Landbruget fremlagde bl.a. konstruktive forslag til ådalsstrategi og en afklaring af, hvordan fremtidens store landbrug kan håndtere hensyn til bl.a. grundvand, natur og æstetik. To sider af samme sag Århus Kommune betragter nu overtagelsen af plankompetencen i det åbne land som en mulighed for at se den langsigtede byudvikling og strategien for det åbne land som to sider af samme sag. Andre kommuner kan på samme måde se vand- og naturplanerne i en bred kontekst, og det sikrer, at åbenland-planlægningen bliver en ligeværdig og integreret del af kommuneplanlægningen både når det gælder planindhold, proces og formidling.

6 6 Bedre vandmiljø på Lolland Ved første øjekast ligner det en umulig opgave. Kan man opfylde Vandrammedirektivets krav om god tilstand, når man har en flad ø beskyttet af kilometervis af diger? På Lolland giver man ikke bare op. Sammen med COWI har Lolland Kommune kastet sig ud i en kreativ proces for at forbedre tilstanden. Bente Villumsen bevicowi.dk Landskabet på Lolland er resultatet af både naturlige og menneskeskabte forhold. Bag øens diger ligger tørlagte arealer med drænkanaler og stærkt regulerede vandløb, som afvander til de inddigede arealer, og som derfor ikke har naturlig kontakt til havet. Det begyndte med en stormflodskatastrofe Under en stormflodskatastrofe i 1872 stod vandet op til 3 meter over dagligt vande. Det betød enorme ødelæggelser og blev anledningen til det store digebyggeri, som siden har præget Lollands sydkyst. Frem til midten af tallet blev arealer inddraget som ny landbrugsjord. Senere blev der også bygget bl.a. sommerhuse i de inddigede områder. Vandløbenes afstrømning til havet styres med højvandssluser og pumper, som hvert år pumper over 100 mio. m 3 ferskvand i havet. Med den tunge lollandske lerjord afstrømmer størstedelen af nedbøren ret hurtigt i dræn, kanaler og vandløb kun en ganske lille del bliver til grundvand. Det sætter grundvandsressourcen under pres og betyder, at de fleste vandløb må klare sig næsten uden grundvandstilskud. I tørre perioder kan vandet stå helt stille i de lange, lige kanaler. Ferskvand gemmes Genoprettelse af naturlig tilstand er helt uden for rækkevidde, og selv under naturlige forhold flyder vandløbene langsomt i perioder. Men måske er det muligt at opmagasinere vand og gemme det fra vinter til sommer? Måske kan overfladevandet udnyttes til at supplere det sparsomme grundvand? Lolland Kommune undersøger nu mulighederne for at opmagasinere overfladevand i naturlige lavninger i terrænet og udnytte det til såvel naturens som menneskenes behov i løbet af sommeren. Udført rigtigt kan sådan et reservoir også bidrage til at fjerne næringsstoffer fra vandet, inden det pumpes ud i Østersøen. Overblik med digital højdemodel Analyser af den digitale højdemodel har givet overblik over de store oplande, som afvander til pumpestationerne, og nu er arbejdet med at identificere egnede lokaliteter til reservoirområderne i gang. Der er mange hensyn at tage: Oversvømmelse af anlæg skal undgås, værdifulde naturområder må ikke påvirkes, og vandet skal helst kunne anvendes uden store investeringer i rør og pumper. GIS-analyser indgår som en vigtig del af dette arbejde. Samtidig er det nødvendigt at se på vandkvaliteten og mulige anvendelser af vandet f.eks. til markvanding, procesvand i industrianlæg eller til byggeriet af den faste forbindelse over Femer Bælt. Et værdifuldt bidrag Reservoirer til overfladevand skaber ikke i sig selv god tilstand i vandløbene på Lolland. Men de kan blive et værdifuldt bidrag til bedre tilstand i overfladevand og grundvand og til en rigere natur. Oversvømmelserne på Lolland i 1872 vist med blåt. De grønne områder er siden indvundet med digeanlæg.

7 Stor Kærguldsmed som er Guldborgsund Kommunes ansvarsart og samtidig en bilag IV-art. 7 Natura 2000 i Guldborgsund Kommune Signe Nepper Larsen slacowi.dk Hvor starter en kommune sin indsats, når man har en af Danmarks længste kyststrækninger med mange fine strandenge? COWI har prioriteret indsatsen og beregnet omkostningerne for naturforvaltning i Guldborgsund Kommune. Med de nye Natura 2000-planer, får kommunerne ansvaret for naturforvaltningen i en lang række Natura 2000-områder. Naturplanernes indsatsprogrammer skal sikre gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. Det vil sige, at den aktuelle tilstand skal bevares eller forbedres. De kommunale handleplaner konkretiserer, hvordan kommunen vil nå de mål, som Natura 2000-planen stiller for det enkelte område. Naturen prioriteres For at lave en handleplan stiller man en række spørgsmål. Er der naturtyper og arter, der skal prioriteres frem for andre? Hvor skal den første indsats lægges? Er der allerede velfungerende plejeaftaler? Hvor er der behov for nye? Hvor meget koster de enkelte tiltag? Og endelig: Hvilke tiltag giver mest natur for pengene? Intensiv plejeindsats Med en analyse af resultaterne fra den nationale kortlægning af natur har COWI forsøgt at besvare disse spørgsmål for Guldborgsund Kommune. Analysen viser, at mange strandenge i kommunen har det godt. Men den viser også, at den nuværende plejeindsats skal fastholdes og enkelte steder intensiveres. Tilstanden i de mange mindre rigkær, der typisk har mange sjældne plantearter, varierer. Nogle steder er de karakteristiske arter forsvundet på grund af tilgroning. Andre steder kan arterne bevares ved en hurtig, målrettet indsats. Udover naturtyperne er de særligt beskyttede bilag IV-arter et fokusområde. I Guldborgsund findes hele 20 arter. Det er et aktiv, men giver også planlægningsmæssige udfordringer. Den økonomiske virkelighed Naturplanerne vil ikke være gratis. I modsætning til vandområdet, hvor man har virkemiddelkataloget, findes der ikke officielle økonomiske beregningsværktøjer for naturplaner. Imidlertid kan ret simple beregninger indikere omkostningen ved forskellige indsatser. COWI har lavet et overslag på etableringsomkostninger for hegning og indledende rydninger for Guldborgsund Kommunes 750 ha strandenge, og de kan løbe op i ca. 19 millioner. Den årlige plejeomkostning anslås til ca. 3,5 millioner. Hvis kommunens budget skal række, er der altså behov for indledende prioriteringer. Forvaltning på tværs Forvaltningen af Natura 2000-områder er ikke en afgrænset opgave, men kræver opmærksomhed på en lang række områder. Det drejer sig f.eks. om samspillet med målsætningerne i Vandrammedirektivet, samarbejdet med øvrige myndigheder, der forvalter Natura områder såsom nabokommuner og Skov- og Naturstyrelsen, og sammenhængen med kommunens øvrige arealplanlægning. Samarbejde på tværs og viden om både GIS, arealplanlægning, landbrug, byudvikling og naturens dynamik er nødvendige forudsætninger, hvis handleplanerne skal føres ud i livet og medføre målbare forbedringer.

8 Hensyn til landbrug og vandmiljø forenes i EU-projekt Agwaplan er et EU-projekt, hvor 22 landmænd samarbejder med miljømyndigheder, landbrugsforskere og rådgivere. Projektet skal vise, hvordan vandplanernes miljøkrav kan opfyldes med løsninger, der er optimale for både landbrug og vandmiljø. Medarbejdere ved COWI har været involveret i vandmiljødelen og som rådgiver ved formidlingen af projektet. Henrik Skovgaard hnskcowi.dk Et af Agwaplans projektområder er Norsminde Fjord i Østjylland. Her kan målet om god økologisk tilstand i 2015 ikke opfyldes uden yderligere indsats. Den væsentligste årsag er, at tilførslen af kvælstof og fosfor fra fjordens afstrømningsopland er for stor. Samlet rådgivningspakke Grundstenen i Agwaplan er at skaffe viden om landbrug og vandmiljø, så man kan tilbyde en samlet rådgivningspakke til den enkelte bedrift. Der er fokus på både landmandens ønsker til drift og økonomi og på indsatsbehovet i vandplanen. Model viser udvaskning på markniveau Et af værktøjerne er kort med modelberegnet udvaskning på markniveau, der giver mulighed for en målrettet indsats. Kortene kan f.eks. vise, hvordan en bedre udnyttelse af kvælstof på marken giver et større høstudbytte og samtidig mindre forurening af vandmiljøet. Med ret enkle midler er det således muligt at gennemføre en del af miljøindsatsen uden økonomisk tab for landmanden blot ved at optimere driften. Fra miljømål til handling Projektet, der omsætter miljømål til handling, kan anvendes som model for brug af virkemidler i de kommunale handleplaner. Især beregning af omkostninger på bedriftsniveau og erfaringer med integreret rådgivning, vådområdeprojekter og dialog med landbrug et kan blive nyttige. Fotos: Helle Jensen, Henrik Skovgaard, Anders Hede, Jan F. Rasmussen september Norsminde Fjord er omfattet af EU-projektet Agwaplan, som har fokus på både landmandens økonomi og indsatsbehovet i vandplanen. COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 6000 medarbejdere hver især er det på deres. COWI Lyngby Parallelvej Kgs. Lyngby Tlf.: COWI Aalborg Cimbrergaarden Thulebakken Aalborg Tlf.: COWI Århus Jens Chr. Skous Vej Århus C Tlf.: COWI Odense Odensevej Odense S Tlf.: COWI Vejle Havneparken Vejle Tlf.: COWI Ringsted Nørretorv Ringsted Tlf.: