Et sammenhængende sundhedsvæsen

Transkript

1 Et sammenhængende sundhedsvæsen Oplæg på DSR s fagdag om faglig forsvarlighed ved sundhedschef Birgitte Holm Andersen 27. november 2012

2 Et sammenhængende sundhedsvæsen Hvordan kan et sammenhængende sundhedsvæsen opbygges, så der virkelig skabes sammenhæng? Hvordan bliver vi som fagprofessionelle bedre til at sikre borger/patient et forløb, så de ikke falder mellem to stole? Hvordan kan vi sikre overgange mellem sektorerne?

3 Lidt om mig cand. oecon Bred erfaring fra sundhedsvæsenet: Århus Kommunehospital Psykiatrien i Århus Amt Primær Sundhedstjeneste i Århus Amt (Sygesikringen). Administrativ leder af Praksisenheden. Region Midtjylland: Folkesundhed og kronikerindsats Sundhedschef i Favrskov Kommune siden sommer 2009

4 Hvad arbejder jeg med i Favrskov: Sundhedsfremme og forebyggelse: SUNDHED GÅR PÅ TVÆRS (sundhedskonsulenter, sundhedscentre, sundhedskurser, sundhed på tværs, sundhedsambassadører) Tandplejen Sundhedsplejen Træning og Aktivitet Favrskov Madservice

5 Det mest spændende lige nu Sundhedsstrategisk ledelse i klyngen Forebyggelsespakkerne på sundhedsområdet Uddannelse af sundhedsambassadører i landsbyerne Ombygning af InSide til sundheds- og kulturcenter i Hammel

6 Hvordan skal et sammenhængende sundhedsvæsen opbygges, så der virkelig skabes sammenhæng? Tage udgangspunkt i, hvad der er bedst for borgeren/patienten Samarbejdets vej Nemmere sagt end gjort fx fødeplanen

7 Interesses-sfæren

8 Interesses-sfæren og indflydelsessfæren Indflydelses-sfære Interesses-sfære

9

10 Interesses-sfæren og indflydelsessfæren Tag en snak med naboen: Eksempler på opgaver og udfordringer inden for din organisations indflydelsessfære Hvilke opgaver og udfordringer er uden for? Bruger I tid på dem?

11 Er det nok at arbejde inden for egen indflydelses-sfære? NEJ! Eksempel med Ulf Sagen om de forsvundne telefonnumre

12 Det nære sundhedsvæsen Øget specialisering på hospitalerne almene sundheds- og plejeopgaver i højere grad skal løses tæt på borgerne - i kommunen og almen praksis Behov for at udvikle det nære sundhedsvæsen.

13 Fokus på det nære sundhedsvæsen

14 Traditionel figur: sundhedsvæsenets organisering Region Midtjylland (sygehusene) Sundhedsaftale Kommune Almen praksis

15

16 Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen Et samarbejdsprojekt i Randers-klyngen støttet af Videnscenter for Velfærdsledelse Formålet med projektet At udvikle sundhedsstrategiske ledere, der skaber og forankrer konkrete modeller for bedre samarbejde. Bærende idé: Udvikling af det nære sundhedsvæsen handler også - om ledelse.

17 Fælles udfordringer Projektet tager afsæt i en række fælles udfordringer: Et stigende antal ældre og borgere med kronisk sygdom betyder en ændret efterspørgsel på sundhedsydelser. Dette skal håndteres inden for en ramme med Manglende viden om hvilke indsatser der skaber mest værdi for pengene Stram udgiftsstyring blandt både kommuner og region. Stigende efterspørgsel efter specialiserede sundhedsydelser.

18 Den sundhedsstrategiske leder Skaber løsninger på tværs af sektor- og fagskel og baner vejen for, at opgaverne løses, så det er bedst for borgeren. Dvs. Tænker i løsninger og nye måder at samarbejde på Har fokus på det tværsektorielle samarbejde

19 Randersklyngen Vores vision et sundhedsvæsen uden knaster Fra en borgervinkel opleves - et sammenhængende, sektorløst sundhedsvæsen En ledelsesmæssig fordring og udfordring

20 Projektets styregruppe Marianne Jensen, chefsygeplejerske Regionshospitalet Randers Thomas Pazyj, direktør Regionshospitalet Randers Lone Winther Jensen, cheflæge Regionshospitalet Randers Kenneth Koed Nielsen, direktør Norddjurs Kommune Pia Moldt, sundheds- og sekretariatschef, Norddjurs Kommune Søs Fuglsang, ældrechef, Norddjurs Kommune Jørgen Andersen, direktør Syddjurs Kommune Ingelise Juhl, chef for Sundhed og Omsorg Syddjurs Kommune Jens Kjær, vicekontorchef Randers Kommune Lene Jensen, sundhedschef Randers Kommune Kate Bøgh, direktør Favrskov Kommune Peter Mikkelsen, ældrechef Favrskov Kommune Birgitte Holm Andersen, sundhedschef Favrskov Kommune Svend Kier, praksiskoordinator

21 Vision og proces 4. februar 2011: Ekstraordinært klyngemøde 11. maj 2011: Udarbejdelse af ansøgning Maj-juni 2011: Projektorganisering Juni 2012: Ansøgning godkendt September 2012: Valg af samarbejdspartnere 30. november 2011: Visionsseminar (2 dage) 6. december 2011: Kick off

22 Kick off-møde

23 Træningsbanen

24 Redskaber til innovation og udvikling Styrket ledelsesnetværk i klyngen Besøg i marken På skolebænken

25 Laboratorier Give ledelsesrum for udvikling og afprøvning af nye samarbejdsformer. Eksperiment: hvor er knasterne i konkrete patientforløb? Hvordan kan vi fjerne dem? Det vil vi undersøge og afprøve. Udviklingsprojekt - Vi kender ikke resultaterne.

26 Temaer for laboratorierne 1. Hvordan kan vi behandle KOL-patienter i eget hjem? 2. Hvordan kan vi forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser? 3. Hvordan giver vi den gode sårbehandling? 4. Hvordan sikrer vi sammenhængende forløb på børneområdet? 5. Ledelse på tværs (?)

27 Erfaringer med laboratorierne Netværk mellem ledere Indsigt på tværs af sektorerne Engagement og høj puls Vi rykker, når vi arbejder tværsektorielt på det ledelsesmæssige niveau Fokus på den fælles opgave Etablering af teams - nye opgaver

28 I laboratoriet (II) - prototyper Afprøvninger i gang Samarbejde om kortere indlæggelsesforløb for borgere med KOL. Fælles information om alternativer til indlæggelser og mere direkte adgang til akut kommunal sygepleje. Fra TOKS til TOBS (samarbejde om tidlig opsporing og et fælles klinisk sprog omkring især den ældre medicinske patient).

29 Resultater - indtil nu 1. Fælles vision fundament for de øvrige aktiviteter 2. Fælles skolebænk Kompetenceudvikling af ledergruppen Koncept begynder at tage form 3. Laboratorier Metodeudvikling Prototyper 4. Netværk og relationer Etableres gennem alle aktiviteterne på flere ledelsesniveauer

30 Netværk og relationer Skabes i styregruppen, på skolebænken og i laboratorierne Indsigt og tillid på tværs af sektorerne Fokus på den fælles opgave borgeren i centrum

31 og nye ideer opstår

32 Forankring Prototyperne prøves af i praksis (ledere, medarbejdere og borgere involveres). Relationer - et stærkt fundament for ledelse og samarbejde, men skal vedligeholdes. Overvejer laboratorium om ledelse på tværs fx give input til forankring af de nuværende tiltag og forslag til nye. Læringsseminar som afslutning på hvert laboratorium.

33 Resultaterne: Gode relationer Nemmere kommunikation Øget kendskab Mindre sektortænkning Kortere forløb for KOL-patienter Fald i antallet af forebyggelige indlæggelser (TOBS) Forbedret kvalitet i sårplejen Bedre tilbud til småbørn Model for tværsektoriel ledelse der holder

34 Følg med på

35 Audits brug dem

36 Audit gennemført i Silkeborgklyngen (kronisk sygdom) Det har været super godt. Vi har jo haft en heftig diskussion om grænseflader, hvilke overgange der er problematiske og hvilke der ikke er det. Metoden kaster lys over, hvad der er vores udfordringer, og hvordan vi kan samarbejde om at løse det det giver et helt andet perspektiv at diskutere egne patienter med folk fra andre sektorer. Vi kan så meget rent medicinsk nu, så der hvor vi skal rykke nu, for at komme videre, er håndtering af, hvem tager sig af hvad i forhold til patienten. Når vi diskuterer konkrete sager, giver det anledning til andre snakke, og det bliver mere tydeligt, hvor problematikkerne ligger. Det giver en øjenåbner for hinandens arbejdsområder og måder at organisere arbejdet på. Det er anvendeligt fra dag 1. Vi får afstemt forventninger til hinanden, og vi får indsigt i hinandens arbejdsområder det er da enormt vigtigt.

37 Et sammenhængende sundhedsvæsen, Hvordan kan et sammenhængende sundhedsvæsen opbygges, så der virkelig skabes sammenhæng? Hvordan bliver vi som fagprofessionelle bedre til at sikre borger/patient et forløb, så de ikke falder mellem to stole? Hvordan kan vi sikre overgange mellem sektorerne?

38 Et princip, som kan løfte alle interessekonflikter op på et højere niveau: Hvad er bedst for borgeren/patienten?

39 Hvis jeg alligevel kunne bestemme Regionen: Det specialiserede sundhedsvæsen (ikke det hele sundhedsvæsen) Kommunerne: Det nære sundhedsvæsen (det ikkespecialiserede) Klarhed over hvem gør hvad Og systemerne gør det de har lovet Vi lytter til patienterne/borgerne og undersøger om vi gør det vi siger, vi gør Vi har hensigtsmæssige strukturer, hvor snitflader omkring opgaveløsninger kan afklares. Vi har ikke aktivitetsbestemt medfinansiering.

40 Hvordan bliver vi som fagprofessionelle bedre til at sikre borger/patient et forløb, så de ikke falder mellem to stole? I den konkrete situation har den enkelte fagprofessionelle kompetence/lov til at handle, også selv om det går lidt ud over grænserne for det vi plejer. Vi laver audits (tager temperaturen) Vi taler sammen og løser de udfordringer, der er Vi opbygger tillid mellem systemerne