Meningskondensering af interview med Rasmus Koberg Christiansen daglig leder af stofindtagelsesrummene.

Transkript

1 Bilag 4 Meningskondensering af interview med Rasmus Koberg Christiansen daglig leder af stofindtagelsesrummene. Spørgsmål Resumé af meningsenhed Centralt tema 1) Interviewer spørger ind til RKC s baggrund hans uddannelse, hvor længe han har arbejdet med Mændenes Hjem og hvilke tilbud der var på Mændenes Hjem dengang han startede med at være der? 2) Interviewer spørger om arbejdsfordelingen og til hvilke professioner der er tilknyttet Stofindtagelsesrummet og til hvad RKC s roller er ift. Stofindtagelsesrummet? RKC er uddannet fra RUC, i kommunikation og geografi, og blev færdig i Fik et studiejob som vikar i Mændenes Hjem og synes på denne type job var spændende. Kunne godt lide samarbejdsprocesserne på RUC, men brød sig ikke om det meget teoretiske og akademiske. Jobbet som vikar på Mændenes Hjem var meget grænseoverskridende, og hele strukturen her var markant anderledes end i dag grænsekontrol-lignende, hvilket gjorde det besværligt for brugerne. Efter RKC havde været vikar blev han fastansat i herberget på Mændenes Hjem, og senere blev han tilknyttet deres kontaktsted (opsøgende arbejde), og derefter blev han ansat til et projekt for Københavns Kommune hvor der skulle være særlig fokus på misbrugere med anden etnisk baggrund end dansk. Derefter blev han afdelingsleder på et kvindeherberg (Sundholm) og på bofællesskabet Fristedet, også kom loven om stofindtagelsesrummet og RKC blev spurgt om han ikke ville være leder der. I stofindtagelsesrummene er der 20 fastansatte. En leder (RKC), en social vicevært som er praktisk, men som også laver opsøgende arbejde ude på gaden. Der er fastansat 10 sygeplejersker og otte pædagoger. Derudover har stofindtagelsesrummene også et vikarkorps på sygeplejersker og 10 der er ansat RKC har i mange år arbejdet med stofmisbrugere (og socialt udsatte grupper), hvilket gør ham til ekspert indenfor området, og giver vores interview legitimitet. Baggrundsviden.

2 3) Intervieweren spørger ind til narkomanerne og hvorfor det hedder stofindtagelsesrum, men omtales fixerum af bl.a. medierne? 4) Interviewer spørger herefter om processen når en misbruger kommer ind og skal indtage sit stof? 5A) Programmet til stofindtagelsesrummet uddybes og forklares. som pædagogisk personale. Ift. de sundhedsfagligt ansatte er alle uddannet, men af de pædagogisk ansatte er der både uddannede og ikke uddannede. RKC er daglig leder for stofindtagelsesrummene og dette indebærer primært arbejde udadtil. RKC protesterer og gør det klart at det er politisk ukorrekt at sige narkoman da det er det samme som perker. Man skal sige burgere, stofbrugere eller stofmisbrugere, da alt andet er nedsættende. Ved at kalde det fixerum er det kun for dem der fixer og på den måde ekskluderes den gruppe af misbrugere der ryger deres stof derfor stofindtagelsesrum. Første gang en misbruger kommer skal der laves en anonym registrering, hvor der spørges om et brugernavn (det rigtige navn kan også oplyses), fødselsår, køn og hvilken kommune misbrugeren kommer fra. Derefter skal misbrugeren underskrive denne registrering og stofindtagelsesrummets foranstaltninger og at misbrugere vil følge dem. Heri skrives der også under på at stofindtagelsesrummets personale skal yde førstehjælp hvis det bliver nødvendigt. Når dette er gjort får misbrugeren en plads enten i rygerummet eller injektionsrummet, og inde i rummene skal der oplyses til personalet hvilket stof der tages, og derefter kan misbrugeren begynde. RKC viser stofindtagelsesrummets overvågningssystem en computer hvorpå der er et program med en oversigt over hvad der sker i rummene, hvor mange der er og hvor mange der er plads til. RKC Det er politisk ukorrekt at sige narkoman da det er nedladende overfor misbrugeren, og stofindtagelsesrummets navn skyldes et mål om ikke at ekskludere nogle grupper af misbrugere alle misbrugere skal føle sig velkommen. Dette siger også noget om RKC s menneskesyn. Baggrundsviden. Stofindtagelsesrummene overvåges og testes i hoved og røv fordi de er et nyt tiltag og man endnu ikke har tal på dem. Derfor er det vigtigt at deres arbejde er

3 5B) Samt forklares det hvorfor dette system er smart og vigtigt for stofindtagelsesrummet. 6) Der forklares videre om systemet ift. brobygning til andre sociale tilbud. nævner at der på nuværende tidspunkt (kl. 10) er mange ledige pladser, hvilket er udsædvanligt, og at der omkring middag vil være fyldt. Systemet fungerer sådan at misbrugerne enten laver en registrering (hvis første gangs brugere) eller at de oplyser deres brugernavn, så indtastes der hvilket stof de skal tages, så vælges der en plads til dem i et af rummene og derefter kan de gå i gang. RKC forklarer at de har brugt den vildeste programmør til at lave deres computersystem. I dette system kan man også en se oversigt over hvor mange der har brugt rummene bare denne ene dag (2523), fordeling af kvinder og mænd (429 og 2094). Rummet på Halmtorvet har været der i længst tid og har haft stofindtag og stofindtagelsesrummet Skyen har haft stofindtag. Computersystemet udregner også at et stofindtag i gennemsnit tager 21 minutter. Derudover kan man også se hvilke dage på måneden der er flest stofindtag dagen inden den første i ny måned, fordi det er dér der udbetales penge. På de travle dage er 800 indendørs stofindtag på Vesterbro og omkring 100 i fixelancen. Stofindtagelsesrummets primære rolle er at levere rammerne til stofmisbrugerne så de kan indtage deres stof i rene og sikre forhold. Derudover vil stofindtagelsesrummet også gerne redde misbrugerne ved f.eks. en overdosis alle overdosisser registreres i systemet (de er et nyt projekt, så alt skal registres!) og siden åbningen har der være 180 overdosisser, og ingen er døde i rummene. Dernæst vil struktureret og de har alt på skrift. Viser også at stofindtagelsesrummene bliver brugt og at det er et sted stofbrugerne kommer. Fordi stofindtagelsesrummet er et nyt tiltag og projekt er det vigtigt at de har alt i systemer og styr på alt hvad der sker. Stofindtagelsesrummet er ikke kun et sted hvor misbrugeren kan tage sit stof, der gøres et stort arbejde for at give misbrugerne mulighederne til at komme videre i systemet og muligvis ud af deres misbrug.

4 7) Interviewer spørger om disse tilbud er noget brugerne selv skal opsøge? 8) Interviewer spørger RKC om hans opfattelse af byrummets omkring stofindtagelsesrummene, hvordan har det ændret sig og hvilke tiltag er der taget? stofindtagelsesrummet gerne lave brobygninger og dermed henvise til andre sociale tilbud. Kommer med et eksempel fra computersystemet tre brobygninger til politiet, en henvisning til Mændenes Hjems sygeklink. En brobygninger til det omkringliggende samfund. Der er også tilknyttet et psykiatrisk udrykningsteam, et rådgivningscenter og behandlingscentre. Der gøres ikke noget uden at brugerne er med på det udgangspunktet er at det er brugeren der sætter dagsordenen for eget liv, og stofindtagelsesrummet forsøger så at hjælpe, hvis der er et ønske om det fra brugerens side. RKC pointerer at der er en belastning for de nærmeste naboer til Mændenes Hjem og stofindtagelsesrummene (det nære byrum). Dernæst mener han også at der er mange ting der er forbedre på Vesterbro med stofindtagelsesrummene f.eks. Lille Istedgade der for to år siden var et hotspot for misbrugere, men pga. stofindtagelsesrummet er de rykket indenfor. Kanyleaffaldet er faldet med 75% siden åbningen. Dog pointerer RKC at misbrugerne stadigvæk er der og især på Vesterbro, og denne gruppe af mennesker er stadigvæk larmende og belastende for deres naboer. Disse problemer kan stofindtagelsesrummet ikke fjerne fra Vesterbro, og det ved stofindtagelsesrummet godt og derfor prøver de også at lave forbedre forholdene for beboerne med forskellige tiltag. Der gennemgås forskellige tiltag fra stofindtagelsesrummets side ift. at gøre det nemmere at være nabo. Hjælp til et eventuelt videre forløb skal være et ønske fra brugerens side. Stofindtagelsesrummet presser ikke nogen til at komme ud af et misbrug. Stofindtagelsesrummet har fjernet en del af belastningen fra stofmisbrugere på Vesterbro, men misbrugerne og problemerne med dem er der stadigvæk. De laver ikke politiarbejde, men socialarbejde i stofindtagelsesrummene.

5 9) Interviewer spørger ind til et eventuelt samarbejde med politiet og hvordan dette fungerer? 10) Interviewer spørger om stofindtagelsesrummet er med til at forbedre stofbrugernes liv? Derudover pointerer RKC at de i stofindtagelsesrummet er socialarbejdere, og derfor ikke laver politiarbejde, så deres arbejde handler meget om at appellere til brugerne om f.eks. at dæmpe sig og have respekt for at der også bor andre folk i området. Dog er misbrugere en svær gruppe og det kan være vanskeligt at komme i dialog med dem. Mændenes Hjem, stofindtagelsesrummene og politiet arbejder rigtig meget sammen. Ifølge RKC hænger stofindtagelsesrummets succes sammen med politiets gode måde at tackle stofindtagelsesrummet på. Dette sker gennem forskellige strategier den ene strategi er at indenfor en overkommelig ring om stofindtagelsesrummet tages stofferne ikke fra misbrugerne hvis de har en mængde på sig til eget forbrug og de henvises til stofindtagelsesrummet. Derudover har de intensiveret jagten på stofhandlen, og de har arresteret og retsforfulgt en handler om dagen siden stofindtagelsesrummets åbning i RKC påpeger også det paradoksale i at misbrugerne på den ene side skal have deres stoffer, men på den anden side er det ulovligt. Før har stofmisbrugere måtte tage deres stoffer i umenneskelige forholde, så stofindtagelsesrummet er et kæmpe kvalitetsløft ifølge RKC. Ifølge en brugertilfredshedsundersøgelse fra Mændenes Hjem har stofindtagelsesrummet haft en stor betydning og kvalitetsforbedring for brugerne. Samtidig påpeger RKC at dét også at have en relation til stofbrugerne mens de tager deres stof betyder at de ansatte får en Derfor at der heller ikke nogen konkrete tiltag, men et ønske om at appellere til misbrugerne og gå i dialog med dem. Stofindtagelsesrummet har et godt samarbejde med politiet, og det er et vigtigt samarbejde. Hvis politiet ikke var villige til at lade misbrugere have stof til eget forbrug ift. stofindtagelsesrummet ville det ikke fungere. Stofindtagelsesrummet har betydet at stofbrugernes liv har fået et kvalitetsløft. Gennem arbejdet i stofindtagelsesrummet opbygges der en tillid til systemet og derigennem vælger stofbrugerne også at komme til stofindtagelsesrummet og bede om hjælp, hvis der er behov for det.

6 11) Interviewer spørger videre om hvor ønsket om det permanente stofindtagelsesrum kom fra beboerne, politikerne eller brugerne, og hvad det vil sige at være nabo til stofindtagelsesrummet? 12) Interviewer spørger ind til stofindtagelsesrummets forhold med cafeer og/eller restauranter, om der er nogle relation til dem og dermed bliver de ansatte også i bedre stand til at hjælpe dem. Gennem denne opbyggede tillid vælger stofbrugerne at komme til stofindtagelsesrummet og de ansatte der, hvis de ønsker hjælp til diverse ting. En diskussion i Danmark i mange år. I Københavns Kommune har man været pro et stofindtagelsesrum i mange år, men har ikke kunne etablere det fordi det krævede en landspolitisk ændring - en ændring i Folketinget, og her har ikke været flertal, men det ville den nuværende regeringen og det var en af deres mærkesager i sidste valgkamp. De holdt ord, og i forår 2012 blev det hastet igennem af Astrid Krag. Derudover har det været et krav fra Vesterbros beboere og her mentes det at det ville være en god ide med et stofindtagelsesrum. Modsat andre storbyer har stofindtagelsesrummet været et ønske fra Vesterbros side, men RKC påpeger også at der også er forskel på at være meget tæt nabo (nære byrum) og være generel beboer på Vesterbro (byrummet Vesterbro). Vesterbro som helhed synes stofindtagelsesrummet er en god ide, men i sådanne en situation vil der altid være ofre, og det er de tætte naboer, men de ofre sig for Vesterbros skyld. RKC mener at Istedgade for 15 år siden var overfyldt med stofhandlere, men efter stofindtagelsesrummet er miljøet og problematikken mere centraliseret, og det er både godt og skidt (især for de tætte naboer). Ifølge RKC kommer der ingen klager fra cafeer og restauranter det går godt for dem. Der kommer klager fra beboere, og der er altid Stofindtagelsesrummet har været et ønske fra Vesterbros og Københavns Kommunes side i mange år, men der har manglet et politisk flertal i Folketinget da det krævede en lovændring. Dette skete med regeringsskiftet! Stofindtagelsesrummet har betydet at stofmiljøet og problematikken med denne er i langt højere grad blevet centraliseret. Det har haft en positiv betydning for Vesterbro som byrum, men har også haft nogle ofre de tætte naboer (det nære byrum). Generel opbakning fra nærmiljøet (cafeer, restauranter og beboere). Der kommer klagere, det er ikke

7 klager eller positive tilbagemeldinger og hvordan beboerne håndterer det? 13) Interviewer spørger om overvejelserne bag Skyen og Halmtorvet og om der var andre bydel i tankerne ift. placering? 14) Interviewer spørger hvor stofbrugerne kommer fra, om de er hjemløse og hvorfor de tager til stofindtagelsesrummet? nogen der er sure på stofindtagelsesrummet. Klagerne kommer ikke fra modstandere af stofindtagelsesrummet, men fra frustrerede folk, og det anerkender RKC. Halmtorvet var en midlertidig løsning, og stofindtagelsesrummene bærer også præg af at det hele skulle gå stærk og det skulle klares indenfor valgperioden. Der var rigtig meget politik i processen. Ifølge RKC var der ikke mange egnede placeringer fordi alle var enige om at rummet skulle være der hvor brugerne var (altså på Vesterbro). Mændenes Hjem meldte hurtigt at de gerne ville lægge rum til, og det ville være naturligt at have det der, da der alligevel kom mellem 500 og 600 brugere hver dag og en stor del af stofmiljøet allerede var der. Placeringen af stofindtagelsesrummet var en kombination af at der var nogen der meldte at det ville de gerne og at der ikke rigtig var andre egnede steder til det for hvor placerer man lige et stofindtagelsesrum? Der var ikke andre bydele i spil da det ikke ville give nogen mening fordi det så ikke ville blive brugt. Brugerne af stofindtagelsesrummet er primært københavnere, folk fra omegnskommunerne, svenskere eller nordmænd, folk fra Vesteuropa (ikke flygtninge eller indvandrer). En tredjedel af stofbrugerne har en lejlighed, en tredjedel bor på herberg og en tredjedel er hjemløse. Ifølge RKC kommer stofbrugere langvejs fra til Vesterbro pga. miljøet og for at købe og sælge stoffer det har de altid gjort. Det er også forskelligt hvor længe stofbrugerne er her, nogle er her kort tid mens andre er her i lang tid, fra modstandere, men fra frustrerede beboere de kan godt se stofindtagelsesrummet er nødvendigt, men nogen gange kan følgerne af det blive for meget. Det var oplagt at placere stofindtagelsesrummet i Mændene Hjem, da miljøet og stofbrugerne i høj grad er i det område ved at placere stofindtagelsesrummet i f.eks. andre bydele ville det ikke blive brugt fordi det ikke er dér stofbrugerne er. Mange typer, og mange med forskellige grunde til at komme. Stofbrugere er altid kommet til Vesterbro og det er pga. miljøet.

8 15) Interviewer vil gerne vide om der kommer nogen der kommer til stofindtagelsesrummet for at tage stoffer for første gang? 16) Interviewer spørger ind til økonomien sparer staten penge ift. færre indlæggelser og følgesygdomme eller bruger flere? og er det i orden at bruge penge på noget ulovligt, og derved gøre det lovligt, når de penge kunne bruges på noget andet? og ifølge RKC er det dem der er her lang tid der er størst problemer med og dem der har det dårligst. Magnet metafor dem der sidder fast, dem der sidder lidt fast og dem der er udenom magneten (en metafor på et stofmisbrug). Stofindtagelsesrummet ønsker ikke at der kommer nogen for at tage stoffer for første gang, men kan ikke afvise at det er sket. RKC nævner stofindtagelsesrummets forholdsregler ift. brugen af rummet man skal være over 18, have et yderst problematisk stofmisbrug og det skal være et længerevarende misbrug. På den anden side pointerer RKC også at stofindtagelsesrummet ikke er en østtysk grænsekontrol, hvor man skal gennem et forhør for at komme ind, dog kan personalet godt komme i tvivl. Herefter nævner RKC et eksempel med en svensk pige, hvor personalet var i tvivl, gav hende lov og hun fik en overdosis, men blev reddet hvis de havde afvist hende havde hun gjort det på gaden og var nok død. Ifølge RKC er det ikke noget man ved endnu, men det er forhåbningen og muligt med det sundhedsfaglige personale der vil kunne opdage de sundhedsfaglige problemstillinger tidligt og derved kan behandlingen også komme i gang hurtigere. Jo hurtigere en behandling kommer i gang, jo billigere bliver det. RKC mener at sundhedsvæsnet kommer til at spare penge på f.eks. indlæggelser og ambulanceudrykninger med stofindtagelsesrummet. Stofindtagelsesrummet skal ringe efter en ambulance, men oftest tager ambulancen ikke en bruger med fordi det bliver ordnet i stofindtagelsesrummet hvilket Som udgangspunkt vil stofindtagelsesrummene ikke have debutanter og gør et stort arbejde for at undgå det, men vil hellere have stofferne hos dem og dermed have kontrol over situationen brugerne tager stofferne alligevel. RKC mener at staten sparer penge, men også at det er svært at gøre op hvordan gør man et værdigt liv op? Dét er også dette velfærdsstaten handler om, at hjælpe dem der har det sværest (et sikkerhedsnet).

9 17) Interviewer spørger ind til fixelancen om den også indgår i stofindtagelsesrummets budget? 18) Interviewer spørger igen om stofindtagelsesrummets økonomiske forhold og om de har alt hvad de behøver? 19) Interviewer spørger om der er noget stofindtagelsesrummene ikke er godt for? også er en besparing fordi brugerne ikke skal på hospitalet. Stofindtagelsesrummene drives for 17 millioner kr. om året, der har været 2500 forskellige brugere, der har været stofindtag, der har været mellem brobygninger, affaldet i gaden er reduceret og stofindtagelsesrummet har givet både beboere og stofbrugere mere værdighed ifølge RKC er det noget der giver mening at bruge skatteydernes penge på. RKC mener også at det er vigtigt at hjælpe den måske mest belastede befolkningsgruppe, og at 17 millioner kr. om året er et håndgribeligt beløb at gøre det for. Kommunen driver ikke fixelancen, og det er Mændenes Hjem der driver de to stofindtagelsesrum RKC er den daglige leder af de to. Fixelancen har deres egen leder. Fixelancen bevæger sig ikke rundt i byen, men holder på Halmtorvet. Stofindtagelsesrummet Skyen vil gerne have 24 timers åbent og dobbelt så mange ryge pladser end hvad de har nu. RKC pointerer at de har åbent fra til (før åbnede de 8.30), og denne ændring i åbningstiden er lavet for at gavne naboerne og lokalområdet. Ved at åbne tidligere kan de få stofbrugerne ind i stofindtagelsesrummet inden børnene skal i skole. Stofindtagelsesrummet på Halmtorvet har åbent fra , hvilket er i det tidsrum der er travlest og er tilpasset for at aflaste Skyen. RKC mener som udgangspunkt nej, men pointerer også at det ikke er løsningen men en del af løsningen! Stofindtagelsesrummet skal forstås som et supplement til den palet af forskellige tilbud der måske Baggrundsviden. Stofindtagelsesrummene og fixelancen er adskilt. Der er et stort behov for stofindtagelsesrummet, og ift. efterspørgselen er rummene ikke store nok. Stofindtagelsesrummet forsøger at arbejde i forhold til (f.eks. byrummet) og inddrage lokalområdet i tiltag der også tager hensyn til naboer og lokalområdet. Stofindtagelsesrummene er en del af en løsning, og en vigtig del af den palet af tilbud der udbydes. Det er vigtigt at det er paletten der er i fokus, og at det er sammenspillet mellem

10 tilsammen udgør løsningen. Ifølge RKC vil der altid være stofbrugere, og det er noget der findes i alle lande også de lande hvor det er ulovligt. RKC mener, at hvis man skal finde en løsningen på stof problematikken er det paletten man skal fokusere på fordi man ved denne får en bred vifte af muligheder, så man derved møder den enkelte stofbruger der hvor de er, og giver hjælp derefter. Man skal handle på folks motivation! Det handler også, ifølge RKC, om hvilke tilbud vi giver dem der ikke vil eller kan behandles lader vi dem syne hen i vandpytterne eller giver vi dem trygge og sikre rammer hvori de kan indtage deres stof? de forskellige tilbud der muligvis kan være løsningen (eller vejen til en løsning) på problematikken.