Meningskondensering af interview med Rasmus Koberg Christiansen daglig leder af stofindtagelsesrummene.
|
|
- Ingrid Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 4 Meningskondensering af interview med Rasmus Koberg Christiansen daglig leder af stofindtagelsesrummene. Spørgsmål Resumé af meningsenhed Centralt tema 1) Interviewer spørger ind til RKC s baggrund hans uddannelse, hvor længe han har arbejdet med Mændenes Hjem og hvilke tilbud der var på Mændenes Hjem dengang han startede med at være der? 2) Interviewer spørger om arbejdsfordelingen og til hvilke professioner der er tilknyttet Stofindtagelsesrummet og til hvad RKC s roller er ift. Stofindtagelsesrummet? RKC er uddannet fra RUC, i kommunikation og geografi, og blev færdig i Fik et studiejob som vikar i Mændenes Hjem og synes på denne type job var spændende. Kunne godt lide samarbejdsprocesserne på RUC, men brød sig ikke om det meget teoretiske og akademiske. Jobbet som vikar på Mændenes Hjem var meget grænseoverskridende, og hele strukturen her var markant anderledes end i dag grænsekontrol-lignende, hvilket gjorde det besværligt for brugerne. Efter RKC havde været vikar blev han fastansat i herberget på Mændenes Hjem, og senere blev han tilknyttet deres kontaktsted (opsøgende arbejde), og derefter blev han ansat til et projekt for Københavns Kommune hvor der skulle være særlig fokus på misbrugere med anden etnisk baggrund end dansk. Derefter blev han afdelingsleder på et kvindeherberg (Sundholm) og på bofællesskabet Fristedet, også kom loven om stofindtagelsesrummet og RKC blev spurgt om han ikke ville være leder der. I stofindtagelsesrummene er der 20 fastansatte. En leder (RKC), en social vicevært som er praktisk, men som også laver opsøgende arbejde ude på gaden. Der er fastansat 10 sygeplejersker og otte pædagoger. Derudover har stofindtagelsesrummene også et vikarkorps på sygeplejersker og 10 der er ansat RKC har i mange år arbejdet med stofmisbrugere (og socialt udsatte grupper), hvilket gør ham til ekspert indenfor området, og giver vores interview legitimitet. Baggrundsviden.
2 3) Intervieweren spørger ind til narkomanerne og hvorfor det hedder stofindtagelsesrum, men omtales fixerum af bl.a. medierne? 4) Interviewer spørger herefter om processen når en misbruger kommer ind og skal indtage sit stof? 5A) Programmet til stofindtagelsesrummet uddybes og forklares. som pædagogisk personale. Ift. de sundhedsfagligt ansatte er alle uddannet, men af de pædagogisk ansatte er der både uddannede og ikke uddannede. RKC er daglig leder for stofindtagelsesrummene og dette indebærer primært arbejde udadtil. RKC protesterer og gør det klart at det er politisk ukorrekt at sige narkoman da det er det samme som perker. Man skal sige burgere, stofbrugere eller stofmisbrugere, da alt andet er nedsættende. Ved at kalde det fixerum er det kun for dem der fixer og på den måde ekskluderes den gruppe af misbrugere der ryger deres stof derfor stofindtagelsesrum. Første gang en misbruger kommer skal der laves en anonym registrering, hvor der spørges om et brugernavn (det rigtige navn kan også oplyses), fødselsår, køn og hvilken kommune misbrugeren kommer fra. Derefter skal misbrugeren underskrive denne registrering og stofindtagelsesrummets foranstaltninger og at misbrugere vil følge dem. Heri skrives der også under på at stofindtagelsesrummets personale skal yde førstehjælp hvis det bliver nødvendigt. Når dette er gjort får misbrugeren en plads enten i rygerummet eller injektionsrummet, og inde i rummene skal der oplyses til personalet hvilket stof der tages, og derefter kan misbrugeren begynde. RKC viser stofindtagelsesrummets overvågningssystem en computer hvorpå der er et program med en oversigt over hvad der sker i rummene, hvor mange der er og hvor mange der er plads til. RKC Det er politisk ukorrekt at sige narkoman da det er nedladende overfor misbrugeren, og stofindtagelsesrummets navn skyldes et mål om ikke at ekskludere nogle grupper af misbrugere alle misbrugere skal føle sig velkommen. Dette siger også noget om RKC s menneskesyn. Baggrundsviden. Stofindtagelsesrummene overvåges og testes i hoved og røv fordi de er et nyt tiltag og man endnu ikke har tal på dem. Derfor er det vigtigt at deres arbejde er
3 5B) Samt forklares det hvorfor dette system er smart og vigtigt for stofindtagelsesrummet. 6) Der forklares videre om systemet ift. brobygning til andre sociale tilbud. nævner at der på nuværende tidspunkt (kl. 10) er mange ledige pladser, hvilket er udsædvanligt, og at der omkring middag vil være fyldt. Systemet fungerer sådan at misbrugerne enten laver en registrering (hvis første gangs brugere) eller at de oplyser deres brugernavn, så indtastes der hvilket stof de skal tages, så vælges der en plads til dem i et af rummene og derefter kan de gå i gang. RKC forklarer at de har brugt den vildeste programmør til at lave deres computersystem. I dette system kan man også en se oversigt over hvor mange der har brugt rummene bare denne ene dag (2523), fordeling af kvinder og mænd (429 og 2094). Rummet på Halmtorvet har været der i længst tid og har haft stofindtag og stofindtagelsesrummet Skyen har haft stofindtag. Computersystemet udregner også at et stofindtag i gennemsnit tager 21 minutter. Derudover kan man også se hvilke dage på måneden der er flest stofindtag dagen inden den første i ny måned, fordi det er dér der udbetales penge. På de travle dage er 800 indendørs stofindtag på Vesterbro og omkring 100 i fixelancen. Stofindtagelsesrummets primære rolle er at levere rammerne til stofmisbrugerne så de kan indtage deres stof i rene og sikre forhold. Derudover vil stofindtagelsesrummet også gerne redde misbrugerne ved f.eks. en overdosis alle overdosisser registreres i systemet (de er et nyt projekt, så alt skal registres!) og siden åbningen har der være 180 overdosisser, og ingen er døde i rummene. Dernæst vil struktureret og de har alt på skrift. Viser også at stofindtagelsesrummene bliver brugt og at det er et sted stofbrugerne kommer. Fordi stofindtagelsesrummet er et nyt tiltag og projekt er det vigtigt at de har alt i systemer og styr på alt hvad der sker. Stofindtagelsesrummet er ikke kun et sted hvor misbrugeren kan tage sit stof, der gøres et stort arbejde for at give misbrugerne mulighederne til at komme videre i systemet og muligvis ud af deres misbrug.
4 7) Interviewer spørger om disse tilbud er noget brugerne selv skal opsøge? 8) Interviewer spørger RKC om hans opfattelse af byrummets omkring stofindtagelsesrummene, hvordan har det ændret sig og hvilke tiltag er der taget? stofindtagelsesrummet gerne lave brobygninger og dermed henvise til andre sociale tilbud. Kommer med et eksempel fra computersystemet tre brobygninger til politiet, en henvisning til Mændenes Hjems sygeklink. En brobygninger til det omkringliggende samfund. Der er også tilknyttet et psykiatrisk udrykningsteam, et rådgivningscenter og behandlingscentre. Der gøres ikke noget uden at brugerne er med på det udgangspunktet er at det er brugeren der sætter dagsordenen for eget liv, og stofindtagelsesrummet forsøger så at hjælpe, hvis der er et ønske om det fra brugerens side. RKC pointerer at der er en belastning for de nærmeste naboer til Mændenes Hjem og stofindtagelsesrummene (det nære byrum). Dernæst mener han også at der er mange ting der er forbedre på Vesterbro med stofindtagelsesrummene f.eks. Lille Istedgade der for to år siden var et hotspot for misbrugere, men pga. stofindtagelsesrummet er de rykket indenfor. Kanyleaffaldet er faldet med 75% siden åbningen. Dog pointerer RKC at misbrugerne stadigvæk er der og især på Vesterbro, og denne gruppe af mennesker er stadigvæk larmende og belastende for deres naboer. Disse problemer kan stofindtagelsesrummet ikke fjerne fra Vesterbro, og det ved stofindtagelsesrummet godt og derfor prøver de også at lave forbedre forholdene for beboerne med forskellige tiltag. Der gennemgås forskellige tiltag fra stofindtagelsesrummets side ift. at gøre det nemmere at være nabo. Hjælp til et eventuelt videre forløb skal være et ønske fra brugerens side. Stofindtagelsesrummet presser ikke nogen til at komme ud af et misbrug. Stofindtagelsesrummet har fjernet en del af belastningen fra stofmisbrugere på Vesterbro, men misbrugerne og problemerne med dem er der stadigvæk. De laver ikke politiarbejde, men socialarbejde i stofindtagelsesrummene.
5 9) Interviewer spørger ind til et eventuelt samarbejde med politiet og hvordan dette fungerer? 10) Interviewer spørger om stofindtagelsesrummet er med til at forbedre stofbrugernes liv? Derudover pointerer RKC at de i stofindtagelsesrummet er socialarbejdere, og derfor ikke laver politiarbejde, så deres arbejde handler meget om at appellere til brugerne om f.eks. at dæmpe sig og have respekt for at der også bor andre folk i området. Dog er misbrugere en svær gruppe og det kan være vanskeligt at komme i dialog med dem. Mændenes Hjem, stofindtagelsesrummene og politiet arbejder rigtig meget sammen. Ifølge RKC hænger stofindtagelsesrummets succes sammen med politiets gode måde at tackle stofindtagelsesrummet på. Dette sker gennem forskellige strategier den ene strategi er at indenfor en overkommelig ring om stofindtagelsesrummet tages stofferne ikke fra misbrugerne hvis de har en mængde på sig til eget forbrug og de henvises til stofindtagelsesrummet. Derudover har de intensiveret jagten på stofhandlen, og de har arresteret og retsforfulgt en handler om dagen siden stofindtagelsesrummets åbning i RKC påpeger også det paradoksale i at misbrugerne på den ene side skal have deres stoffer, men på den anden side er det ulovligt. Før har stofmisbrugere måtte tage deres stoffer i umenneskelige forholde, så stofindtagelsesrummet er et kæmpe kvalitetsløft ifølge RKC. Ifølge en brugertilfredshedsundersøgelse fra Mændenes Hjem har stofindtagelsesrummet haft en stor betydning og kvalitetsforbedring for brugerne. Samtidig påpeger RKC at dét også at have en relation til stofbrugerne mens de tager deres stof betyder at de ansatte får en Derfor at der heller ikke nogen konkrete tiltag, men et ønske om at appellere til misbrugerne og gå i dialog med dem. Stofindtagelsesrummet har et godt samarbejde med politiet, og det er et vigtigt samarbejde. Hvis politiet ikke var villige til at lade misbrugere have stof til eget forbrug ift. stofindtagelsesrummet ville det ikke fungere. Stofindtagelsesrummet har betydet at stofbrugernes liv har fået et kvalitetsløft. Gennem arbejdet i stofindtagelsesrummet opbygges der en tillid til systemet og derigennem vælger stofbrugerne også at komme til stofindtagelsesrummet og bede om hjælp, hvis der er behov for det.
6 11) Interviewer spørger videre om hvor ønsket om det permanente stofindtagelsesrum kom fra beboerne, politikerne eller brugerne, og hvad det vil sige at være nabo til stofindtagelsesrummet? 12) Interviewer spørger ind til stofindtagelsesrummets forhold med cafeer og/eller restauranter, om der er nogle relation til dem og dermed bliver de ansatte også i bedre stand til at hjælpe dem. Gennem denne opbyggede tillid vælger stofbrugerne at komme til stofindtagelsesrummet og de ansatte der, hvis de ønsker hjælp til diverse ting. En diskussion i Danmark i mange år. I Københavns Kommune har man været pro et stofindtagelsesrum i mange år, men har ikke kunne etablere det fordi det krævede en landspolitisk ændring - en ændring i Folketinget, og her har ikke været flertal, men det ville den nuværende regeringen og det var en af deres mærkesager i sidste valgkamp. De holdt ord, og i forår 2012 blev det hastet igennem af Astrid Krag. Derudover har det været et krav fra Vesterbros beboere og her mentes det at det ville være en god ide med et stofindtagelsesrum. Modsat andre storbyer har stofindtagelsesrummet været et ønske fra Vesterbros side, men RKC påpeger også at der også er forskel på at være meget tæt nabo (nære byrum) og være generel beboer på Vesterbro (byrummet Vesterbro). Vesterbro som helhed synes stofindtagelsesrummet er en god ide, men i sådanne en situation vil der altid være ofre, og det er de tætte naboer, men de ofre sig for Vesterbros skyld. RKC mener at Istedgade for 15 år siden var overfyldt med stofhandlere, men efter stofindtagelsesrummet er miljøet og problematikken mere centraliseret, og det er både godt og skidt (især for de tætte naboer). Ifølge RKC kommer der ingen klager fra cafeer og restauranter det går godt for dem. Der kommer klager fra beboere, og der er altid Stofindtagelsesrummet har været et ønske fra Vesterbros og Københavns Kommunes side i mange år, men der har manglet et politisk flertal i Folketinget da det krævede en lovændring. Dette skete med regeringsskiftet! Stofindtagelsesrummet har betydet at stofmiljøet og problematikken med denne er i langt højere grad blevet centraliseret. Det har haft en positiv betydning for Vesterbro som byrum, men har også haft nogle ofre de tætte naboer (det nære byrum). Generel opbakning fra nærmiljøet (cafeer, restauranter og beboere). Der kommer klagere, det er ikke
7 klager eller positive tilbagemeldinger og hvordan beboerne håndterer det? 13) Interviewer spørger om overvejelserne bag Skyen og Halmtorvet og om der var andre bydel i tankerne ift. placering? 14) Interviewer spørger hvor stofbrugerne kommer fra, om de er hjemløse og hvorfor de tager til stofindtagelsesrummet? nogen der er sure på stofindtagelsesrummet. Klagerne kommer ikke fra modstandere af stofindtagelsesrummet, men fra frustrerede folk, og det anerkender RKC. Halmtorvet var en midlertidig løsning, og stofindtagelsesrummene bærer også præg af at det hele skulle gå stærk og det skulle klares indenfor valgperioden. Der var rigtig meget politik i processen. Ifølge RKC var der ikke mange egnede placeringer fordi alle var enige om at rummet skulle være der hvor brugerne var (altså på Vesterbro). Mændenes Hjem meldte hurtigt at de gerne ville lægge rum til, og det ville være naturligt at have det der, da der alligevel kom mellem 500 og 600 brugere hver dag og en stor del af stofmiljøet allerede var der. Placeringen af stofindtagelsesrummet var en kombination af at der var nogen der meldte at det ville de gerne og at der ikke rigtig var andre egnede steder til det for hvor placerer man lige et stofindtagelsesrum? Der var ikke andre bydele i spil da det ikke ville give nogen mening fordi det så ikke ville blive brugt. Brugerne af stofindtagelsesrummet er primært københavnere, folk fra omegnskommunerne, svenskere eller nordmænd, folk fra Vesteuropa (ikke flygtninge eller indvandrer). En tredjedel af stofbrugerne har en lejlighed, en tredjedel bor på herberg og en tredjedel er hjemløse. Ifølge RKC kommer stofbrugere langvejs fra til Vesterbro pga. miljøet og for at købe og sælge stoffer det har de altid gjort. Det er også forskelligt hvor længe stofbrugerne er her, nogle er her kort tid mens andre er her i lang tid, fra modstandere, men fra frustrerede beboere de kan godt se stofindtagelsesrummet er nødvendigt, men nogen gange kan følgerne af det blive for meget. Det var oplagt at placere stofindtagelsesrummet i Mændene Hjem, da miljøet og stofbrugerne i høj grad er i det område ved at placere stofindtagelsesrummet i f.eks. andre bydele ville det ikke blive brugt fordi det ikke er dér stofbrugerne er. Mange typer, og mange med forskellige grunde til at komme. Stofbrugere er altid kommet til Vesterbro og det er pga. miljøet.
8 15) Interviewer vil gerne vide om der kommer nogen der kommer til stofindtagelsesrummet for at tage stoffer for første gang? 16) Interviewer spørger ind til økonomien sparer staten penge ift. færre indlæggelser og følgesygdomme eller bruger flere? og er det i orden at bruge penge på noget ulovligt, og derved gøre det lovligt, når de penge kunne bruges på noget andet? og ifølge RKC er det dem der er her lang tid der er størst problemer med og dem der har det dårligst. Magnet metafor dem der sidder fast, dem der sidder lidt fast og dem der er udenom magneten (en metafor på et stofmisbrug). Stofindtagelsesrummet ønsker ikke at der kommer nogen for at tage stoffer for første gang, men kan ikke afvise at det er sket. RKC nævner stofindtagelsesrummets forholdsregler ift. brugen af rummet man skal være over 18, have et yderst problematisk stofmisbrug og det skal være et længerevarende misbrug. På den anden side pointerer RKC også at stofindtagelsesrummet ikke er en østtysk grænsekontrol, hvor man skal gennem et forhør for at komme ind, dog kan personalet godt komme i tvivl. Herefter nævner RKC et eksempel med en svensk pige, hvor personalet var i tvivl, gav hende lov og hun fik en overdosis, men blev reddet hvis de havde afvist hende havde hun gjort det på gaden og var nok død. Ifølge RKC er det ikke noget man ved endnu, men det er forhåbningen og muligt med det sundhedsfaglige personale der vil kunne opdage de sundhedsfaglige problemstillinger tidligt og derved kan behandlingen også komme i gang hurtigere. Jo hurtigere en behandling kommer i gang, jo billigere bliver det. RKC mener at sundhedsvæsnet kommer til at spare penge på f.eks. indlæggelser og ambulanceudrykninger med stofindtagelsesrummet. Stofindtagelsesrummet skal ringe efter en ambulance, men oftest tager ambulancen ikke en bruger med fordi det bliver ordnet i stofindtagelsesrummet hvilket Som udgangspunkt vil stofindtagelsesrummene ikke have debutanter og gør et stort arbejde for at undgå det, men vil hellere have stofferne hos dem og dermed have kontrol over situationen brugerne tager stofferne alligevel. RKC mener at staten sparer penge, men også at det er svært at gøre op hvordan gør man et værdigt liv op? Dét er også dette velfærdsstaten handler om, at hjælpe dem der har det sværest (et sikkerhedsnet).
9 17) Interviewer spørger ind til fixelancen om den også indgår i stofindtagelsesrummets budget? 18) Interviewer spørger igen om stofindtagelsesrummets økonomiske forhold og om de har alt hvad de behøver? 19) Interviewer spørger om der er noget stofindtagelsesrummene ikke er godt for? også er en besparing fordi brugerne ikke skal på hospitalet. Stofindtagelsesrummene drives for 17 millioner kr. om året, der har været 2500 forskellige brugere, der har været stofindtag, der har været mellem brobygninger, affaldet i gaden er reduceret og stofindtagelsesrummet har givet både beboere og stofbrugere mere værdighed ifølge RKC er det noget der giver mening at bruge skatteydernes penge på. RKC mener også at det er vigtigt at hjælpe den måske mest belastede befolkningsgruppe, og at 17 millioner kr. om året er et håndgribeligt beløb at gøre det for. Kommunen driver ikke fixelancen, og det er Mændenes Hjem der driver de to stofindtagelsesrum RKC er den daglige leder af de to. Fixelancen har deres egen leder. Fixelancen bevæger sig ikke rundt i byen, men holder på Halmtorvet. Stofindtagelsesrummet Skyen vil gerne have 24 timers åbent og dobbelt så mange ryge pladser end hvad de har nu. RKC pointerer at de har åbent fra til (før åbnede de 8.30), og denne ændring i åbningstiden er lavet for at gavne naboerne og lokalområdet. Ved at åbne tidligere kan de få stofbrugerne ind i stofindtagelsesrummet inden børnene skal i skole. Stofindtagelsesrummet på Halmtorvet har åbent fra , hvilket er i det tidsrum der er travlest og er tilpasset for at aflaste Skyen. RKC mener som udgangspunkt nej, men pointerer også at det ikke er løsningen men en del af løsningen! Stofindtagelsesrummet skal forstås som et supplement til den palet af forskellige tilbud der måske Baggrundsviden. Stofindtagelsesrummene og fixelancen er adskilt. Der er et stort behov for stofindtagelsesrummet, og ift. efterspørgselen er rummene ikke store nok. Stofindtagelsesrummet forsøger at arbejde i forhold til (f.eks. byrummet) og inddrage lokalområdet i tiltag der også tager hensyn til naboer og lokalområdet. Stofindtagelsesrummene er en del af en løsning, og en vigtig del af den palet af tilbud der udbydes. Det er vigtigt at det er paletten der er i fokus, og at det er sammenspillet mellem
10 tilsammen udgør løsningen. Ifølge RKC vil der altid være stofbrugere, og det er noget der findes i alle lande også de lande hvor det er ulovligt. RKC mener, at hvis man skal finde en løsningen på stof problematikken er det paletten man skal fokusere på fordi man ved denne får en bred vifte af muligheder, så man derved møder den enkelte stofbruger der hvor de er, og giver hjælp derefter. Man skal handle på folks motivation! Det handler også, ifølge RKC, om hvilke tilbud vi giver dem der ikke vil eller kan behandles lader vi dem syne hen i vandpytterne eller giver vi dem trygge og sikre rammer hvori de kan indtage deres stof? de forskellige tilbud der muligvis kan være løsningen (eller vejen til en løsning) på problematikken.
Interviewets længde: 0.56.30 Thea var primær interviewer, Alma var observant og suppleant.
Bilag 3 Interviewets længde: 0.56.30 Thea var primær interviewer, Alma var observant og suppleant. Støj. Rasmus, Thea og Alma sætter sig. Thea: Så ville vi måske høre lidt om din baggrund. Om hvor længe
Læs mereAfrapportering om stofindtagelsesrum i Københavns Kommune (2014)
Afrapportering om stofindtagelsesrum i Københavns Kommune (2014) 1. stofindtagelsesrummets beliggenhed, åbningstider og kapacitet, hvorved forstås antal indtagelsespladser I Socialforvaltningen i Københavns
Læs mereSocialudvalget i Københavns Kommune ønsker bidrag til en afdækning af behovet for at
Afdækning af indsatsen for udsatte stofbrugere i København Socialudvalget i Københavns Kommune ønsker bidrag til en afdækning af behovet for at styrke indsatsen for udsatte stofbrugere i København. I skemaet
Læs mereOrientering om spørgeskemaundersøgelse på indre Vesterbro
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik Til Socialudvalget Orientering om spørgeskemaundersøgelse på indre Vesterbro Socialforvaltningen gennemførte i september en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereMændenes Hjem. Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser. Ivan Christensen
Mændenes Hjem Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser Ivan Christensen Den åbne stofscene kan enkelt defineres som et sted (gade, plads, park, etc.,) hvor flere stofbrugere har socialt
Læs mereStofscenen på Vesterbro afmagt, forråelse, skadesreduktion og udfordringer. Ivan Christensen, Mændenes Hjem
Stofscenen på Vesterbro afmagt, forråelse, skadesreduktion og udfordringer Ivan Christensen, Mændenes Hjem Mændenes Hjems aktiviteter Halmtorvet Den Runde Firkant: Sundhedsrum, Café & Stofindtagelsesrum
Læs mereUndersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro
1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum
Læs mereDatagrundlag Evalueringen er udarbejdet på baggrund af forskellige undersøgelser og datatræk, der kort præsenteres her:
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Borgercenter Voksne NOTAT 8. november 2018 Evaluering af døgnåbent i H17 - samlet dokument Introduktion På Socialudvalgets møde den 8. februar 2017 besluttede udvalget
Læs mereLOKAL NARKOTIKAPOLITIK STOFSCENEN PÅ VESTERBRO
LOKAL NARKOTIKAPOLITIK STOFSCENEN PÅ VESTERBRO NARKOTIKAPOLITIKKENS POLITISKE ØKONOMI Narkotikapolitik påvirker den samfundsmæssige fordeling af risici og omkostninger ved stofbrug. Forskellige narkotikapolitiske
Læs mereOversigt over indkomne bud på fremtidig drift af H17 og pilotprojekt på Sundholm samt Socialforvaltningens egen beskrivelse af fortsat drift af H17
Oversigt over indkomne bud på fremtidig drift af H17 og pilotprojekt på Sundholm samt Socialforvaltningens egen beskrivelse af fortsat drift af H17 H17 KIRKENS KORSHÆR MÆNDENES HJEM Fordeling af pladser
Læs mereBilag 4. Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min
Bilag 4 Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min B: Inden for denne her tid har det primært været østeuropæere der har været i Mariatjenesten,
Læs mereIndstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11.06.2013 Driftsfinansiering af Stofindtagelsesrum fra 2014 1. Resume Aarhus Byråd traf ved Byrådsmødet d. 20. februar
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereInterviewguides. Bilag 5. Interview med Lene, lokalborger på Vesterbro
Bilag 5 Interviewguides Interview med Lene, lokalborger på Vesterbro Tematisering af interviewundersøgelsen: Formulering af forskningsspørgsmål og en teoretisk afklaring af det undersøgte tema Interviewets
Læs mere25. september Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Socialpolitik og Udvikling NOTAT 25. september 2018 Bilag 3. Spørgeguide for indsamling af skriftlige bidrag Socialforvaltningen foreslår, at der iværksættes
Læs mereBilag 1 - Status for stofindtagelsesrummene på Vesterbro august til oktober 2013
Bilag 1 - Status for stofindtagelsesrummene på Vesterbro august til oktober 2013 Den 6. august 2013 åbnede Københavns Kommunes permanente stofindtagelsesrum Skyen i Mændenes Hjem på Vesterbro. Med åbningen
Læs mereForsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger
Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger
Læs mereGyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede
1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og
Læs mereSektion H/i. Version B
Sektion H/i Version B 1 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver beskrivelse
Læs mere- EN NY POLITIK I FORHOLD TIL STOFSCENEN PÅ VESTERBRO
- EN NY POLITIK I FORHOLD TIL STOFSCENEN PÅ VESTERBRO 1 NARKOTIKAPOLITIK OG FORDELINGEN AF RISICI OG BELASTNINGER Forskellige slags narkotikapolitiske tiltag påvirker karakteren og fordelingen af risici
Læs mereAnsøgning til pulje til understøttelse af kommunal indsats i forbindelse med oprettelse og drift af kommunale stofindtagelsesrum
Socialforvaltningen Adm. Direktør Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse primsund@sum.dk lpe@sum.dk Ansøgning til pulje til understøttelse af kommunal indsats i forbindelse med oprettelse og drift af
Læs mereBilag 5 -Spørgsmål/svar-notat
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Bilag 5 -Spørgsmål/svar-notat NOTAT 22-03-2017 Sagsnr. 2017-0104848 Dokumentnr. 2017-0104848-2 Spørgsmål og bestillinger til budgetmaterialet fra Socialudvalget Socialudvalget
Læs mereSammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.
Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år
Læs mereSpecialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013
Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.
Læs mere1 Midlertidige og billige boliger
maj 2019 Det er uacceptabelt for et rigt samfund som det danske, at antallet af hjemløse vokser. Alternativet ønsker en værdig og målrettet hjemløseindsats, der på en god og empatisk måde hjælper hjemløse
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar
Læs mereMargit Madsen Afdelingsleder af Bo- & Gadeteamet
Margit Madsen Afdelingsleder af Bo- & Gadeteamet Boteamet Opgangsfællesskaberne - Signalvej - OFIPP (Istedgade og Poul Paghs Gade) - Suensonsgade - Bakkebo/Søvangen Gadeteamet -Opsøgende gadearbejdere
Læs mereIndstilling. Til Aarhus Byråd Via Magistraten. Den 31. maj Placering af stofindtagelsesrum
Indstilling Til Aarhus Byråd Via Magistraten Den 31. maj 2013 1. Resume På baggrund af byrådsbeslutning om etablering af stofindtagelsesrum i Aarhus skal der tages stilling til placering og drift. Forvaltningen
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs mereBedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden
Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen
Læs mereRettelsesblad til bilag 1: Uddybende forklaringer til regnskab 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Kontoret for Tværgående økonomi NOTAT 10-03-2015 Rettelsesblad til bilag 1: Uddybende forklaringer til regnskab 2014 Bilag 1 til Socialforvaltningens årsregnskab
Læs mereInspirationskatalog om et udsatteråd på Frederiksberg. Udformet på baggrund af Frederiksberg Kommunes workshop om udsatteråd d.
Inspirationskatalog om et udsatteråd på Frederiksberg Udformet på baggrund af Frederiksberg Kommunes workshop om udsatteråd d. 8 juni 2017 Velkomst v/ Pernille Høxbro Eksperternes råd til oprettelsen af
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereLigestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den
Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI
Læs mereKFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding
KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og
Læs mereTak for din henvendelse af 24. januar 2018, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Adm. direktør Jakob Gorm, MB 02. februar 2018 Sagsnr. 2018-0042616 Dokumentnr. 2018-0042616-6 Kære Jakob Gorm Tak for din henvendelse af 24. januar 2018, hvor du
Læs mereNotat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.
Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:
Læs mereET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag
ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag GENTOFTE KOMMUNE Alle kommuner skal fra 1. juli 2016 have en værdighedspolitik, som beskriver et værdigt ældreliv for borgere over 65, som modtager hjemmehjælp, rehabilitering,
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereBilag 1: Kvalitetsstandard for stofindtagelsesrum, Aarhus Kommune, februar 2013
Bilag 1: Kvalitetsstandard for stofindtagelsesrum, Aarhus Kommune, februar 2013 Denne kvalitetsstandard er udarbejdet ved planlægning af stofindtagelsesrum i Aarhus Kommune og beskriver de overordnede
Læs mereDer er behov for sammenhængende forebyggelse
December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereSTOFMILJØET PÅ VESTERBRO og politikken i forhold til det
STOFMILJØET PÅ VESTERBRO og politikken i forhold til det I over 40 år har der eksisteret en åben stofscene på Indre Vesterbro i København, som gennem tiderne har været genstand for forskellige politikker
Læs mereSpørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder
Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der
Læs mereUdtalelse. Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Udtalelse Til: Aarhus Byråd Den 14. januar 2013 Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Udtalelse vedrørende beslutningsforslag fra SF om at indføre Sundhedsrum for misbrugere
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereFLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND
FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært
Læs mereDer er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.
Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene
Læs mereSUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007
SUSY 2017 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet DGI-byen, 30. april 2019 Rådet for socialt udsatte Seniorforsker, Nanna Ahlmark,
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereHvorfor er mitassist.dk blevet en succes? Ineva Viden til udvikling ineva.dk
Hvorfor er mitassist.dk blevet en succes? Hvad har Inevas opgave været i forhold til mitassist.dk? Løbende evaluering og opsamling på resultater Afrapportering på opstillede mål, indikatorer og succeskriterier
Læs mereBilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.
Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3
Læs mereForside til projektrapport 2. semester, BP2:
Forside til projektrapport 2. semester, BP2: År: 2014 Semester: 2. semester Hus: 20.1 Projekttitel: Stofindtagelsesrum i et rumligt og politisk perspektiv Projektvejleder: Hanne Themsen Gruppenr.: 13 Studerende
Læs mereAMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE
AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE 2018-2021 Fællesskaber i hovedstaden Mange mennesker i hovedstaden lever et godt liv. De er en del af fællesskaber, har tætte venner, gode kolleger
Læs mereET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?
ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager
Læs mereDet skal gi` mening for Kristian
Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige
Læs mereMændenes Hjem og Områdefornyelsen Centrale Vesterbro
Mændenes Hjem og Områdefornyelsen Centrale Vesterbro PLADS TIL ALLE? Gennem årtier har Vesterbro udviklet sig, og bydelen er i dag hjemsted for vidt forskellige klasser og kulturer. Vesterbro rummer både
Læs mereAfrapportering om stofindtagelsesrum til Sundheds- og Ældreministeriet (2017)
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Borgercenter Voksne NOTAT Til Sundheds- og Ældreministeriet Afrapportering om stofindtagelsesrum til Sundheds- og Ældreministeriet (2017) 1. Stofindtagelsesrummenes
Læs mereI undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.
N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser
Læs mereStatus på belægning og køb/salg af pladser på hjemløse- og krisecenterområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Status på belægning og køb/salg af pladser på hjemløse- og krisecenterområdet Følgende er en oversigt over
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mereNotat. A) Oprettelse af satellitvarmestue Nørresundby B) Udvidelse af åbningstid på Varmestuen Østerbro i Aalborg - Projekt 35. Projekt nr.
Notat Projekt nr. 35 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Line Dybdal Mads Sinding Jørgensen 4.december 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 Direkte
Læs mereBedre boligindsats. Fra Bænk til Bolig
Mennesker bliver hjemløse af mange forskellige årsager: Hårde økonomiske og sociale reformer, en socialt skæv boligpolitik, voksende ulighed, ensomhed, psykiske problemer og misbrug er blandt de typiske.
Læs mereOM VIDEN I SOCIALPÆDAGOGISK ARBEJDE. Birgitta Frello 19. marts 2019
OM VIDEN I SOCIALPÆDAGOGISK ARBEJDE Birgitta Frello Program Præsentationsrunde Kort om tre måder at forstå og studere viden i det socialpædagogiske arbejde Lille oplæg: Hvad siger socialpædagoger om viden?
Læs mereVil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug
Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:
Læs mereGRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND
BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre
Læs merewww.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference
www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference Generation Y Alice Hypervælgeren Bastian Lystfiskeren Shamir/Aisha - Generation Y blikket udefra Curlingbørnene
Læs mereØget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby.
Punkt 3. Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby. 2013-49283. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At
Læs mereOrientering om landsdækkende kortlægning af hjemløshed i Danmark 2019
Punkt 5. Orientering om landsdækkende kortlægning af hjemløshed i Danmark 2019 2019-073558 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering, Statusnotat vedr. Byens rum og socialt udsatte,
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs mereLivsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold
Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8
Læs mereFra humanitær tandpleje til konkurrence TANDLÆGEVAGTENS HISTORIE OG NUTIDENS VIRKELIGHED
Fra humanitær tandpleje til konkurrence TANDLÆGEVAGTENS HISTORIE OG NUTIDENS VIRKELIGHED Sygekasserne markerer et vendepunkt De fattiges tandlægehjælp over tid 1. Fattige københavnere boede i slum i industrialiseringen
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereBilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.
Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten
Læs mereSide2. Dokumentationsrapport forår 2016
Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad
Læs mereBilag 1: Observationsrapport
Bilag 1: Observationsrapport Dato: 11/10-15 Klokkeslæt: 17-19 Undersøgelsestemaer Observation Atmosfære Da vi ankommer til Mændenes Hjem og Skyen ligger vi mærke til, at der hverken ligger cafeer eller
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereCirkelines Æske. en genbrugsbutik PROJEKTBESKRIVELSE
Socialudvalget 2009-10 SOU alm. del Bilag 52 Offentligt Cirkelines Æske en genbrugsbutik PROJEKTBESKRIVELSE Ansøger Ansøger er Kontaktcenter Klippen på Vesterbro i København. Vi henvender os til Jer, fordi
Læs mereSocialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1
Socialsygeplejerskens hverdag 15-11-2010 1 Praktiske oplysninger 4 projektstillinger i 22 måneder Bispebjerg og Hvidovre Hospital PC Glostrup og Hillerød Ansat i KABS 15-11-2010 2 Projekt Socialsygepleje
Læs mereFør I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.
FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger
Læs mereTILLID GIVER VERDENSKLASSE ERFARINGER MED TILLID PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER
TILLID GIVER VERDENSKLASSE ERFARINGER MED TILLID PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER Samarbejde på tværs gavner både økonomi og psykisk syge unge Opholdsstedet Holmstrupgård, Region Midtjylland og Aarhus Kommune
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereKommentar til klubstruktur i Hørning fra MED udvalget.
Kommentar til klubstruktur i Hørning fra MED udvalget. Kultur og arbejdsmiljø Da man i 1995 startede klubben op, var det fra starten af vigtigt at den kom til at ligge i forbindelse med Hørning hallen,
Læs mereKvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet
Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver
Læs mereINGENIØRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereSocialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014
Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereUdgangspunktet for relationen er:
SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mere23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mere