BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE

Transkript

1 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE Brugerhåndbg i Servicelvens 96 Helsingør Kmmune Center fr Særlig Scial Indsats Marts 2013

2 1. INDLEDNING DET SIGER LOVEN... 5 Frmål med Brgerstyret Persnlig Assistance Frudsætninger... 5 Persnkreds... 5 At kunne administrere BPA... 6 Øvrige frhld BEVILLING AF BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE... 7 Sagsgang... 7 Ansøgningens indhld... 8 Afgørelse... 8 Sagsbehandlingstid... 8 Bevillingens indhld KLAGEADGANG... 9 Oplysningspligt OPFØLGNING/REVISITATION Individuelt tilsyn/revisitatin Generelt tilsyn SITUATIONER I DAGLIGDAGEN Samliv/Ægteskab Sygdm g hspitalsindlæggelse Persnlig assistance til dit erhvervsarbejde FERIE- OG WEEKENDOPHOLD M.M Ophld g ferie i Danmark Krtvarigt feriephld i udlandet Særlige tilfælde FLYTNING BPA I UDLANDET Længerevarende phld i EU-medlemslande Midlertidigt phld i udlandet OPHØR AF DIN BPA-ORDNING Generelt Hvis betingelserne ikke længere er pfyldt Hvis du ønsker at standse din BPA-rdning Dødsfald ADMINISTRATION AF BPA Hvad indebærer arbejdsgiveransvaret CVR-nummer g erhvervsknt Erhvervsknt: Overdragelse af arbejdsgiveransvar Trepartsaftale ved ekstern arbejdsgiver Omkstninger til arbejdsgiverpgaven ØKONOMI Udmåling af hjælpen Rådighedstimer Tilskud til hjælperrelaterede udgifter RELATIONEN TIL ANDRE LOVE Merudgifter i henhld til Servicelvens Bistands- g plejetillæg Invaliditetsydelse (IY) BUDGET Budgetpstilling fr din BPA-rdning Lønbudget Budget-variable udgifter Udgifter, der betales efter regning Øvrige udgifter REGNSKAB, TILBAGEBETALING M.V Årligt regnskab fr BPA-rdning Det årlige regnskab skal mfatte Kmmunen udarbejder årsregnskabet Tilbagebetaling Marts 2013 Side 2 af 45

3 16. DIT HJEM ER EN ARBEJDSPLADS Arbejdsmiljø Arbejdspladsvurdering (APV) Hjælpemidler/frflytningsteknik Frflytningskursus Oplæring i arbejdspgaver FORSIKRING Lvpligtige frsikringer Hjælpere med på udlandsrejse Gult g blåt sygesikringsbevis ARBEJDSULYKKE OG ARBEJDSBETINGET SYGDOM Arbejdsulykke Arbejdsbetinget sygdm VIKARDÆKNING LØNADMINISTRATION Dine valgmuligheder sm arbejdsgiver Kvalifikatins- g funktinstillæg Afgrænsning fastansatte Arbejdsmarkedspensin SYGDOM OG FRAVÆR Sygemelding Raskmelding Delvis raskmelding Lægeerklæring LÆNGEREVARENDE ELLER HYPPIGT SYGEFRAVÆR Krnisk sygdm Hyppigt, krtvarigt sygefravær OPSIGELSE PÅ GRUND AF SYGEFRAVÆR LØN UNDER SYGDOM LØN UNDER BARNS 1. OG 2. SYGEDAG HJÆLPERNES FERIE Ferielvens bestemmelser Den 6. ferieuge Feriefridage, særlige feriefridage, msrgsdage m.v Optjeningsperiden Ferieåret Ferieplanlægningen Feriegdtgørelse FERIEKORT OG FERIEKONTOBEVISER BARSELSORLOV Barselsfnd NYTTIGE ADRESSER BILAG BILAGSOVERSIGT BILAG Bilag 1 Rekruttering af hjælpere Bilag 2 Ansættelsessamtale Bilag 3 Samtaler med ansatte Bilag 4 Vejledning m Persnaleadministratin Marts 2013 Side 3 af 45

4 1. INDLEDNING Denne håndbg mhandler Helsingør Kmmunes retningslinjer fr brgerstyret persnlig assistance (BPA) efter servicelvens 96 til brgere, der har et mfattende behv fr hjælp, sm frudsætter en ganske særlig frm fr støtte. Hensigten er at skabe en fælles frståelse af intentinerne med Servicelvens 96 g kmmunens serviceniveau g administrative praksis g er derfr tænkt sm et nyttigt arbejdsredskab g pslagsværk fr dig sm BPA-bruger, dine hjælpere g øvrige invlverede. Håndbgen udleveres første gang i papirudgave til alle BPA-brugere g pdateret udgave findes på Helsingør Kmmunes hjemmeside Håndbgen ajurføres i takt med lvændringer. Visitatin til g administratin af Brgerstyret persnlig assistance fretages af Center fr Psykiatri g Handicap. Håndbgen giver ikke svar på alle spørgsmål. Du er derfr altid velkmmen til at henvende dig til din rådgiver g/eller BPA arbejdsgiver, når du er i tvivl eller har et prblem i frbindelse med din BPA-rdning. Helsingør marts 2013 Marianne Mandal Områdeleder Center fr Psykiatri g Handicap Marts 2013 Side 4 af 45

5 2. DET SIGER LOVEN Frmål med Brgerstyret Persnlig Assistance. Brgerstyret persnlig assistance (BPA) er en hjælperdning, der skal sikre en sammenhængende, helhedsrienteret g fleksibel hjælp til persner med mfattende funktinsnedsættelse g sammensatte hjælpebehv. Brugerens selvbestemmelse er et nøglerd fr BPA-rdningen, frdi den bygger på den enkelte brugers individuelle hjælpebehv g persnlige ønsker m at fasthlde eller pbygge et selvstændigt liv, trds et massivt hjælpebehv. Frudsætninger Servicelvens 96 Stk. 1. Kmmunalbestyrelsen skal tilbyde brger-styret persnlig assistance. Brgerstyret persnlig assistance ydes sm tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, vervågning g ledsagelse til brgere med betydelig g varigt nedsat fysisk eller psykisk funktinsevne, der har et behv, sm gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte. Stk. 2. Det er en betingelse fr tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1, at brgeren er i stand til at fungere sm arbejdsleder fr hjælperne. Det er desuden en betingelse, at brgeren kan fungere sm arbejdsgiver fr hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærstående, en frening eller en privat virksmhed m, at tilskuddet verføres til den nærstående, freningen eller den private virksmhed, der herefter er arbejdsgiver fr hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i frhld til hjælperne vedrørende spørgsmål m ansættelse g afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærstående, freningen eller den private virksmhed i samråd med den pågældende. Stk. 3. Kmmunalbestyrelsen kan tilbyde brgerstyret persnlig assistance til brgere, der ikke er mfattet af persnkredsen efter stk. 1, hvis kmmunalbestyrelsen vurderer, at dette er den bedste mulighed fr at sikre en helhedsrienteret g sammenhængende hjælp fr brgeren. Stk. 4. I de situatiner, hvr brgeren eller en nær-stående er arbejdsgiver, skal kmmunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetaling m.v. Fr at få bevilget BPA efter 96 skal du være mfattet af persnkredsen g kunne administrere rdningen. Persnkreds Servicelvens 96 henvender sig til persner, der har et hjælpebehv, sm ikke kan dækkes efter reglerne m hjælp efter g 97 i servicelven. Det er en frudsætning fr tildeling af hjælp efter 96, at du: -Er fyldt 18 år (der er ingen øvre aldersgrænse) -Har en betydelig g varigt nedsat fysisk g/eller psykisk funktinsevne -Har et massivt behv fr pleje, vervågning g ledsagelse -Har massive g sammensatte hjælpebehv -Har brug fr hjælp i g udenfr hjemmet. Det afhænger altid af en knkret, individuel vurdering, m en persn er mfattet af persnkredsen g pfylder betingelserne fr en BPA-rdning. Der er ikke fastsat begrænsninger fr, hvilke funktinsnedsættelser der kan være mfattet af 96. Det er heller ikke et krav, at BPAbrugeren skal have behv fr hjælp døgnet rundt eller have brug fr hjælp til både pleje g vervågning g ledsagelse. Både persner med et fysisk handicap, herun- Marts 2013 Side 5 af 45

6 der gså respiratrbrugere, g persner med hjerneskade, sensriske eller kgnitive funktinsnedsættelser mv., har mulighed fr at få en BPA-rdning. Der kan nrmalt ikke tilbydes BPA til bebere på plejehjem, i plejeblig, btilbud g lignende. At kunne administrere BPA At kunne administrere BPA betyder sm udgangspunkt, at du skal kunne fungere sm arbejdsgiver g arbejdsleder fr dine hjælpere. Du behøver ikke at have erfaring med arbejdsleder-/arbejdsgiverrllen fr at pfylde betingelserne. Arbejdsgiveransvaret g de dermed frbundne pgaver kan du vælge at verdrage til en nærtstående, en frening eller en privat virksmhed, hvis du ikke selv magter eller ønsker at påtage dig dette ansvar. Arbejdsgiverpgaver er blandt andet at: - Ansætte g afskedige hjælpere, - Udarbejde ansættelsesbeviser til hjælperne, - Udbetale løn, - Indberette skat, tegne lvpligtige frsikringer, indbetale til ferie- g barselsfnd g ATP g at - Gennemføre nødvendige arbejdsmiljøfranstaltninger. Arbejdslederansvaret kan du ikke verdrage til andre. Det er derfr en klar betingelse fr at få en BPA-bevilling, at du selv kan magte denne rlle, eventuelt efter en vis plæring g instruktin. Arbejdslederpgaver er blandt andet at: - Varetage arbejdsplanlægning sammen med g fr hjælperne, - Udarbejde jbbeskrivelse g jbpslag / annncer, - Udvælge hjælpere, herunder varetage ansættelsessamtaler, - Varetage plæring g daglig instruktin af hjælperne, - Afhlde medarbejderudviklingssamtaler g at - Udarbejde APV. Scial- g Integratinsministeriet har i prettet en gratis rådgivningsfunktin m juridiske spørgsmål til BPA-brugere. Desuden vil der i samme peride blive udbudt kurser fr såvel nye sm erfarne BPA-brugere. Se mere på g Marts 2013 Side 6 af 45

7 Øvrige frhld Du har gså mulighed fr at kmbinere en BPA-rdning med hjælp fra hjemmeplejen i det mfang, du selv fretrækker en sådan løsning. Det kan være i situatiner, hvr du ønsker at være alene ngle timer i løbet af dageller nattetimerne, hvr du så kan mdtage hjælpen fra hjemmeplejen i stedet fr at have den persnlige hjælper hs dig. 3. BEVILLING AF BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE Sagsgang Du ansøger ved at rette henvendelse til Center fr Psykiatri g Handicap fr at aftale et hjemmebesøg eller evt. hspitalsbesøg. Du vil på mødet blive rienteret m rdningen g alternative muligheder fr støtte efter Servicelven. Ved mødet deltager en rådgiver fra Center fr Psykiatri g Handicap g en visitatr fra Center fr Ældre g Omsrg fr at du kan få de nødvendige infrmatiner m mulighederne fr støtte. I samarbejde med dig vil de afdække dine behv g indhente de nødvendige plysninger til behandling af din ansøgning. Kmmunen kan ikke bare indhente plysninger fra andre, det kræver, at du giver dit samtykke. Du må gerne efter dit eget valg lade pårørende eller andre, sm du har tillid til, deltage i møderne. Det kan være en gd idé, frdi du mdtager megen infrmatin, sm du efterfølgende kan have behv fr at drøfte med en anden. Du skal gså give en del infrmatin, hvr det kan være hensigtsmæssigt, at en anden kan supplere. Ofte vil det være nødvendigt med flere samtaler fr at sikre, at kmmunen har de nødvendige plysninger til at træffe en afgørelse. Helsingør Kmmune anvender Vksenudredningsmetden, g rådgiver udarbejder i den frbindelse en funktinsbeskrivelse, sm en del af grundlaget fr dels at vurdere, m du pfylder kriterierne fr at få tildelt støtte, g dels at vurdere hvilken støtte du har behv fr. Skemaet udfyldes med de plysninger, sm du kmmer med, g de plysninger der indhentes fra læge, hspital m.v. Din rådgiver skal tilbyde at udarbejde en handleplan jf. Servicelvens 141. Handleplanen skal styrke din indflydelse g tydeliggøre målet med indsatsen, så den bliver sammenhængende, helhedsrienteret g frpligtende fr alle invlverede persner g instanser. Marts 2013 Side 7 af 45

8 Ansøgningens indhld En ansøgning m BPA skal indehlde plysninger m ansøgerens handicap - herunder hvilke funktiner ansøgeren selv kan klare, g hvilke der behøves hjælp til. Når du vervejer at ansøge m BPA vil dine behv fr hjælp henver døgnet indgå i vurderingen. Det kan eksempelvis være: Persnlig hygiejne Af- g påklædning Tiletbesøg Tandbørstning Madlavning Spisning Tøjvask, rengøring g eventuelle andre gøremål i dit hjem Ledsagelse til indkøb g andre aktiviteter, herunder behv fr hjælp i frbindelse med transprt Overvågning Hvilke aktiviteter, du allerede har Hvilke aktiviteter, du ønsker at kmme i gang med. Det er derfr en gd idé, at du frud fr samtalen har vervejet dine muligheder g behv. Din rådgiver vil i tæt dialg med dig beregne, hvr mange hjælpetimer du har behv fr g til hvilke frmål. Afgørelse Din rådgiver klargør din sag til afgørelse g sender indhentede plysninger til dig til partshøring (gennemsyn g kmmentering, så det sikres, at sagen afgøres på det krrekte grundlag). Når partshøringsfristen er udløbet, fremsender rådgiver din sag til visitatinsudvalget, der træffer beslutning m tilkendelse af BPA g niveauet fr støtte. Sagsbehandlingstid Sagsbehandlingen vedrørende ansøgninger m 96-bevilling er mfattende. Helsingør Kmmune har en ambitin m at gennemføre en grundig prces, g det er erfaringen, at der fra din første henvendelse vedrørende BPA g til der ligger en afgørelse, går 4-6 måneder. Figuren herunder viser hvilke aktiviteter, der fregår i sagsbehandlingsperiden: Marts 2013 Side 8 af 45

9 Bevillingens indhld Bliver din ansøgning imødekmmet, mdtager du en skriftlig bevilling med følgende plysninger: Bevilgede antal timer enten pr. døgn, pr. uge eller pr. måned, Antallet af eventuelle rådighedstimer, Om der indgår ekstra timer til ferie eller weekendbesøg i bevillingen, Om dit bistands- eller plejetillæg indgår sm delvis betaling fr hjælpen (kun relevant fr førtidspensinister, der har pensinsbevilling fra før den 1/1 2003) g Hvrnår der følges p på bevillingen første gang. Desuden indehlder bevillingen: Tilskuddets størrelse samt hvrledes det udbetales/administreres, Din plysningspligt ved ændringer i din situatin g Mulighed fr at anke afgørelsen. 4. KLAGEADGANG Kmmunens afgørelser kan indbringes fr Det Sciale Nævn, jf. Servicelvens 166, stk. 1, g Retssikkerhedslvens 60, stk. 1 g 2. Marts 2013 Side 9 af 45

10 Hvis du ønsker at klage, skal du inden 4 uger efter mdtagelsen af afgørelsen, indgive din klage til din rådgiver. Du kan klage skriftligt eller mundtligt. Har du brug fr hjælp til at frmulere din klage, kan du få hjælp af din rådgiver. Når kmmunen har mdtaget din klage, vil din sag blive revurderet. Såfremt du ikke får medhld ved denne revurdering, skal kmmunen videresende din klage til Det Sciale Nævn, sm træffer afgørelse. Oplysningspligt I henhld til Retssikkerhedslvens 11 stk. 2, har du pligt til at plyse m ændringer, der kan have betydning fr den hjælp, du mdtager. Det kan eksempelvis dreje sig m ændringer i din helbredstilstand, flytning eller lignende. Kmmunen kan beslutte at kræve hjælpen tilbagebetalt, hvis du md bedre vidende har undladt at give plysninger eller har mdtaget hjælpen uberettiget. Det er derfr meget vigtigt, at du altid giver din rådgiver relevante plysninger. Er du i tvivl, bør du kntakte din rådgiver. 5. OPFØLGNING/REVISITATION I frbindelse med pfølgning vil du, såfremt der sker ændringer i din bevilling, mdtage en ny skriftlig bevilling med klagevejledning. Kmmunen fører både et individuelt g et generelt tilsyn med samtlige BPA-rdninger. Herunder er de t typer tilsyn beskrevet. Individuelt tilsyn/revisitatin Kmmunen er frpligtet til løbende at følge p på din BPA-rdning. Dette vil i praksis fte ske igennem din rådgivers kntakt med dig. Hvis din BPA-bevilling er ny, vil din rådgiver efter 3 måneder invitere til et pfølgningsmøde. Frmålet er at afklare, m din bevilling fungerer efter hensigten, herunder m der er behv fr: Servicelvens 148 stk. 2: Kmmunalbestyrelsen i phldskmmunen, jf. 9-9 b i lv m retssikkerhed g administratin på det sciale mråde, skal løbende følge de enkelte sager fr at sikre sig, at hjælpen frtsat pfylder sit frmål. Kmmunalbestyrelsen skal herunder være pmærksm på, m der er behv fr at yde andre frmer fr hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra mdtagerens frudsætninger g så vidt muligt i samarbejde med denne. Justeringer i timetallet, Flere hjælpemidler g/eller Rådgivning g vejledning m arbejdsleder/arbejdsgiverrllen. Marts 2013 Side 10 af 45

11 Din rådgiver vil herudver fretage en årlig revisitatin fr at vurdere, m: Den udmålte hjælp stadig stemmer verens med dit behv fr pleje, vervågning g ledsagelse, Der er sket ændringer i din situatin, sm kræver justering af din bevilling g Om du frtsat pfylder kravene til at få tildelt en BPA. Skulle det ske, at du på et tidspunkt ikke længere er i stand til at være arbejdsleder, eller du mislighlder rdningen, kan andre rdninger vervejes. En mulighed er, at du får hjælp efter Servicelvens 94 g 95 stk. 3, hvr hjælpen ydes sm naturalydelse, eller at en af dine nærtstående indgår sm arbejdsgiver fr dine hjælpere. Generelt tilsyn Kmmunen har pligt til at føre tilsyn med alle BPA-rdninger, g du vil derfr mindst én gang årligt få et tilsynsbesøg i dit hjem. Det generelle tilsyn har fkus på at afklare, m din BPA-rdning fungerer efter hensigten, herunder m: Du får den hjælp, sm er hensigten med rdningen, Du tilrettelægger arbejdet på en tilfredsstillende måde Hjælperne udfører arbejdet på en tilfredsstillende måde g Andre frhld, herunder hyppige hjælperskift, arbejdsmiljø etc., giver anledning til en særlig indsats fra kmmunens side. Tilsynet sender tilsynsrapprt til dig til partshøring, g efterfølgende sendes den til din rådgiver. Tilsynsrapprten indgår sm en sagsakt ved vurdering af, m du frtsat er i stand til at være arbejdsleder. Retssikkerhedslven: 15. Kmmunalbestyrelsen har ansvaret fr g beslutter, hvrdan kmmunen skal planlægge g udføre sin virksmhed på det sciale g sundhedsmæssige mråde efter den sciale lvgivning. 16. Kmmunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvrdan de kmmunale pgaver løses, jf. 15. Tilsynet mfatter både indhldet af tilbudene g den måde, pgaverne udføres på. 6. SITUATIONER I DAGLIGDAGEN Samliv/Ægteskab Hvis du indgår ægteskab eller samlivsfrhld, kan din ægtefælle eller samlever ikke blive pålagt at udføre udvidede pleje-, vervågnings- g ledsagefunktiner i relatin til din BPA-rdning. Marts 2013 Side 11 af 45

12 Sygdm g hspitalsindlæggelse Ved sygdm, hspitalsindlæggelse eller lignende, kan din bevilling blive øget eller reduceret midlertidigt, afhængig af dit behv g situatinen. Du skal derfr altid infrmere din rådgiver m hspitalsindlæggelse af mere end 1 uges varighed. Under indlæggelse på et ffentligt sygehus, er det sygehuset, der skal varetage patientens pleje mm. jf. Sundhedslvens 74 g 79. I så gd tid sm muligt bør du sm arbejdsleder rientere hjælperne m en kmmende sygehusindlæggelse, så de har mulighed fr at tilrettelægge deres hverdag eller eventuelt afvikle ferie i samme peride. Ved krterevarende indlæggelser (under 1 uge) er det mest praktisk, at handicaphjælperne følger med. Arbejdstiden skal stadig tilrettelægges, så hjælperne verhlder kravene m hviletid g maksimal antal arbejdstimer. Opstår der en situatin, der kræver mere end 4 ugers indlæggelse, skal din rådgiver i samarbejde med dig eller den, du har verdraget arbejdsgiveransvaret til, tage stilling til en eventuel midlertidig eller delvis standsning af rdningen g dermed hjemsendelse eller psigelse af hjælperne. Persnlig assistance til dit erhvervsarbejde Hvis du har et erhvervsarbejde, kan du bruge din BPA-rdning til at dække dit pleje-, vervågnings- g ledsagebehv i arbejdstiden. Dine hjælpere må ikke udføre andre end disse pgaver fr dig, jf. BPA-reglerne. Hvis du har brug fr praktisk hjælp til udførelse af dine arbejdspgaver på jbbet, kan du derfr søge Jbcentret i kmmunen m persnlig assistance, jf. Beskæftigelsesministeriets lv m kmpensatin til persner i erhverv. Det er muligt at få bevilget persnlig assistance p til gennemsnitlig 20 timer m ugen. En persnlig assistent ansættes g aflønnes frmelt af din arbejdsgiver. Jbcentret administrerer rdningen g refunderer løntilskuddet til den virksmhed, hvr du er ansat. Dine BPA-hjælpere kan i princippet gdt ansættes sm persnlig assistance fr dig, men udgår i så fald af din 96-bevilling i de timer, hvr de fungerer sm din persnlige assistent. 7. FERIE- OG WEEKENDOPHOLD M.M. Husk altid, at dine hjælpere så tidligt sm muligt skal have varsel m ændring af arbejdstider, hvis du fx agter at hlde ferie, weekend.l. uden fr dit hjem, såfremt det påvirker den nrmale arbejdsplan. Ophld g ferie i Danmark Sm udgangspunkt kan du medtage din BPA-rdning uændret veralt i Danmark. Marts 2013 Side 12 af 45

13 Du bør derfr allerede ved ansættelsessamtalen sikre dig, at dine hjælpere er indfrståede med, at arbejdsdagen kan begynde g slutte andre steder end i dit hjem g hvilke vilkår, der i øvrigt følger med. Du skal sm udgangspunkt sikre dig, at den fysiske indretning g adgang til arbejdsredskaber på phldsstedet svarer bedst muligt til dit sædvanlige behv fr praktisk hjælp g persnlig pleje, dels af arbejdsmiljøhensyn, dels fr at undgå unødige merudgifter til ekstra hjælpere. Sm udgangspunkt skal du selv afhlde phlds- g rejseudgifter til dine hjælpere. Hvis du i øvrigt pfylder betingelserne i Servicelvens 100 m merudgifter, har du mulighed fr at søge m tilskud til dækning af ekstra mkstninger, der er frbundet med phldet. Du skal være pmærksm på g gøre dine hjælpere pmærksmme på, at arbejdsstedet er der, hvr du er. Det vil sige at transprtudgifter til g fra arbejde afhldes af hjælperne selv, g der kan ske befrdringsfradrag i henhld til gældende regler fra Skat. Krtvarigt feriephld i udlandet Den Sciale Ankestyrelse har fastslået, at 3 uger ikke kan betegnes sm et krtvarigt feriephld. Kmmunen definerer derfr et krtvarigt feriephld sm p til 2 uger, hvr du kan tage din BPA-rdning med til udlandet i frbindelse med din ferie. Ved rejse i udlandet skal du huske at tegne rejsefrsikring fr dine hjælpere. Se under afsnittet Frsikring. Sm udgangspunkt skal du selv afhlde rejse- g phldsudgifter til dine hjælpere under feriephld i udlandet. Du kan dg i særlige tilfælde g efter en knkret vurdering få tilskud til dækning af ekstra mkstninger, hvis du i øvrigt pfylder betingelserne i Servicelvens 100 m merudgifter. Kntakt din rådgiver i gd tid før afrejsen. Særlige tilfælde Hvis frhldene på feriestedet vil medføre, at udførelsen af din sædvanlige persnlige g praktiske hjælp tager længere tid end nrmalt eller vil kræve t hjælpere samtidig, kan du søge m bevilling af ekstra hjælpertimer. Hvis dette betyder, at du må have en ekstra hjælper med, kan du søge m at få dækket dennes rejse- g phldsudgifter efter Servicelvens 100. Der ydes kun løn fr hjælpernes faktiske arbejdstid, frstået sm det udmålte timetal, under dit feriephld. Du bør i gd tid, minimum 3 måneder, før den frventede afrejse, kntakte din rådgiver m tilskudsmulighederne. Det er vigtigt, at du har fået svar på en knkret ansøgning, inden du frpligter dig øknmisk til reservatiner hs rejsearrangør, smmerhusudlejer.l. Marts 2013 Side 13 af 45

14 8. FLYTNING Hvis du flytter til en anden kmmune, kan du medbringe din hidtidige BPA-rdning, indtil din nye kmmune har truffet afgørelse m tilskud. Du bør i gd tid inden flytningen ansøge din kmmende phldskmmune m videreførelse af din BPA-rdning. Du skal i den frbindelse være pmærksm på, at din nye kmmune kan have et andet serviceniveau g andre tildelingskriterier, end du er vant til. Tal derfr så tidligt sm muligt med din rådgiver m flytteplanerne, så denne får mulighed fr at indlede et samarbejde med tilflytningskmmunen m en gd verflytning. 9. BPA I UDLANDET Servicelvens 96 b Flytter en persn fra en kmmune, der udbetaler tilskud efter 95 eller 96, skal den hidtidige phldskmmune, uanset reglerne i 9 i lv m retssikkerhed g administratin på det sciale mråde, frtsætte udbetalingen af tilskud, indtil den nye phldskmmune har truffet afgørelse m tilskud efter 95 eller 96. Stk. 2. Har en kmmune udbetalt tilskud efter stk. 1, har kmmunen krav på refusin herfr fra den nye phldskmmune. Refusinskravet mfatter tilskud, sm den hidtidige phldskmmune har betalt efter brgerens flytning fra den tidligere phldskmmune g frem til daten fr den nye phldskmmunes afgørelse. Længerevarende phld i EU-medlemslande Hvis du g din familie flytter til et EU-medlemsland, kan du medbringe din BPArdning uændret, hvis du er mfattet af EØF Frrdning nr. 1408/71 m anvendelse af de sciale sikringsrdninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende g deres familiemedlemmer, der flytter inden fr Fællesskabet. Det gælder, hvis du eksempelvis er: Arbejdstager, Studerende eller Ægtefælle. Det frudsættes, at du vælger at ansætte lkale hjælpere til phldslandets lønniveau, dg maksimalt svarende til det danske. Kntakt din rådgiver i så gd tid sm muligt, hvis du har planer m et længerevarende udlandsphld, så du er sikker på at få afklaret alle praktiske g bevillingsmæssige frhld af betydning fr din BPA-rdning. Midlertidigt phld i udlandet Den Sciale Ankestyrelse har fastslået, at et halvt års phld i udlandet kan anses fr et midlertidigt phld. Du kan medbringe din BPA-rdning til udlandet, hvis du deltager i eksempelvis: Udviklingsarbejde, Aktivering, Revalidering, Marts 2013 Side 14 af 45

15 Uddannelse, der berettiger til Statens Uddannelsesstøtte i udlandet Nødvendig lægebehandling eller Samkvem med dine børn. Du behøver ikke at søge kmmunen m gdkendelse, hvis dit midlertidige phld er under 1 måned. Hvis det derimd verstiger 1 måned, skal du søge kmmunen m gdkendelse af, at du medbringer din hjælp. Kntakt altid din rådgiver i gd tid, hvis du har planer m et midlertidigt udlandsphld ver 1 måneds varighed. Hvr længe du kan få hjælp under et phld i udlandet, afhænger af frmålet med hjælpen g de knkrete mstændigheder. Din rådgiver skal derfr altid lave en knkret g individuel vurdering af frmålet med dit phld. Du kan medbringe dine egne hjælpere, men tilskuddet kan ikke verstige dit tilsvarende behv i Danmark. Der kan ikke ydes hjælp til rejse g phld fr hjælperne efter 96 i Servicelven eller sm merudgift efter 100 i Servicelven. Du kan gså vælge at ansætte hjælpere i phldslandet efter det stedlige lønniveau, sm dg ikke må verstige det danske. Kntakt altid din rådgiver, hvis der sker ændringer i dit hjælpebehv under udlandsphldet. 10. OPHØR AF DIN BPA-ORDNING Generelt Hvis din BPA-rdning skal phøre, giver kmmunen dig 3 måneders varsel fra udgangen af den måned, hvr beslutningen er truffet. Frmålet med denne frist er at sikre, at du g den, du eventuelt har verdraget arbejdsgiveransvaret til, kan afvikle alle aftaler g frpligtelser på en gd g krrekt måde. I en akut situatin, hvr hensynet til eksempelvis din helbredstilstand gør det nødvendigt at standse BPA-rdningen straks, kan kmmunen dg ikke verhlde dette varsel. I så fald dækker kmmunen sm udgangspunkt de udgifter, der er frbundet med afvikling af rdningen. Din rådgiver skal inddrage dig i afgørelsen, frdi du har baseret din tilværelse på denne frm fr hjælp. Desuden skal din rådgiver tilbyde dig, at I sammen udarbejder en handleplan fr den fremtidige indsats. Du skal være pmærksm på, at eventuelle ufrbrugte tilskudsmidler skal tilbagebetales til kmmunen ved phør af din BPA-rdning. Marts 2013 Side 15 af 45

16 Hvis betingelserne ikke længere er pfyldt Det kan blive nødvendigt at frakende dig din BPA-rdning, hvis kmmunen vurderer, at du ikke længere pfylder betingelserne i 96. Det kan blive aktuelt, hvis eksempelvis din helbredssituatin ændres, så: Du ikke længere kan være arbejdsleder, Du skal flytte i plejeblig eller på døgninstitutin g/eller Dit hjælpebehv nedsættes. Hvis du ønsker at standse din BPA-rdning Du kan selv beslutte at psige din BPA-rdning, hvis du ikke længere ønsker at påtage dig de pgaver g det ansvar, der er frbundet med arbejdslederrllen g rdningen i det hele taget. Af hensyn til den bedst mulige afvikling af rdningen fr dig, dine hjælpere g den eventuelle arbejdsgiver, gælder gså i dette tilfælde et varsel på 3 måneder, medmindre der er frhld, der taler fr et andet varsel. Søg altid råd g vejledning hs din rådgiver, hvis du går med sådanne vervejelser. Dødsfald I tilfælde af din død brtfalder BPA-tilskuddet ved udgangen af samme måned. Hjælperen psiges uden varsel p dødsdagen, hvrfr bevillingen udløber ved udgangen af måned efter, at dødsfaldet er sket. Hvis du selv var arbejdsgiver, sørger kmmunen fr afvikling af hjælpernes ansættelsesfrhld g øvrige frpligtelser mkring rdningen. Derfr skal du sørge fr, at din rådgiver har en ajurført liste m ansatte, CPR. nr. g kntaktadresse. Hvis arbejdsgiveransvaret var verdraget til en nærtstående, frening eller privat firma, skal denne sørge fr afviklingen. Servicelven 96 c: Stk. 1. Hvis en brger, der mdtager tilskud efter 95 g 96, dør, brtfalder tilskuddet ved udgangen af den måned, hvr dødsfaldet er sket, jf. dg stk. 2. Stk. 2. Kmmunalbestyrelsen dækker dg eventuelle udgifter til hjælpere i minimum en måned efter udgangen af den måned, hvr dødsfaldet er sket. Stk. 3. Indenrigs- g scialministeren kan Marts 2013 Side 16 af 45

17 11. ADMINISTRATION AF BPA Hvad indebærer arbejdsgiveransvaret Du eller den, der varetager arbejdsgiveransvaret fr dig, har ansvaret fr at administrere de praktiske g juridiske pgaver, der er frbundet med din hjælperrdning (er nævnt tidligere i afsnit 2). CVR-nummer g erhvervsknt Du eller din nærtstående skal registreres sm virksmhed med et Centralt Virksmheds-Registernummer hs Erhvervs- g Selskabsstyrelsen. Det er gratis at få et CVR nummer. Du kan rekvirere blanketten hs: Erhvervs- g Selskabsstyrelsen Pstbks , København C eller elektrnisk på: Du kan finde vejledning m prettelse af CVR-nummer, på Erhvervs- g Selskabsstyrelsens hjemmeside. Erhvervsknt: Når Erhvervs- g Selskabsstyrelsen har tildelt dig et CVR-nummer, anbefales det, at du pretter en erhvervsknt i din bank, hvrtil kmmunen kan verføre dit BPAtilskud. Overdragelse af arbejdsgiveransvar Du kan vælge at indgå aftale med en nærtstående, en frening eller et privat firma m at verføre arbejdsgiveransvaret g dermed dit BPA-tilskud til pågældende. Arbejdsgiveren påtager sig administratinen af dit tilskud g de praktiske g juridiske pgaver, der er frbundet med din BPA-rdning. Arbejdsgiveren skal desuden yde den nødvendige støtte g generelle råd g vejledning til dig i din rlle sm arbejdsleder. Aftalen skal være skriftlig g indehlde en nærmere beskrivelse af arbejdsgiverens pgaver g frpligtelser, samt et gensidigt psigelsesvarsel. Kmmunen skal have mindst 1 måneds varsel fra udgangen af den måned, hvr aftalen er indgået. Herved får alle parter den nødvendige tid til at få iværksat BPArdningen, herunder udbetaling af tilskuddet. Valget af arbejdsgiver er dit eget ansvar, g du skal frtsat selv være arbejdsleder. Marts 2013 Side 17 af 45

18 Trepartsaftale ved ekstern arbejdsgiver Hvis du vælger en frening eller privat virksmhed sm arbejdsgiver, skal der udarbejdes en skriftlig aftale mellem dig, arbejdsgiveren g kmmunen. I bilag, kan du se den skabeln, der i Helsingør Kmmune skal anvendes til udarbejdelse af trepartsaftaler. Du har ansvar fr at indkalde arbejdsgiver g kmmunen til møde, hvr trepartsaftalen drøftes g underskrives af alle tre parter. Omkstninger til arbejdsgiverpgaven Hvis du har verført arbejdsgiveransvaret til en frening eller privat virksmhed, skal kmmunen udmåle et tilskud til varetagelsen af denne funktin. Tilskuddet skal sikre, at den eksterne arbejdsgiver kan udføre arbejdsgiverpgaverne tilfredsstillende. Herunder gså, at du sm arbejdsleder får den frnødne rådgivning g støtte. Endvidere skal tilskuddet dække arbejdsgiverens indirekte mkstninger til intern administratin, ledelse, kntrhld, løn, regnskab, frsikringsfrhld mv. Hnraret til ekstern arbejdsgiver er fastsat til maksimum 5 % af den samlede bruttløn. Servicelvens 96 a: Stk. 1. Indenrigs- g scialministeren kan fastsætte nærmere regler m kmmunalbestyrelsens udmåling af tilskud til brgerstyret persnlig assistance, herunder m dækning af udgifter til hjælpernes løn, udgifter ved varetagelse af arbejdsgiverpgaver g administrative pgaver m.v. samt andre udgifter fr brgeren, der er frbundet med den mdtagne hjælp. Stk. 2. Tilskud til brgerstyret persnlig assistance efter 95 g 96 udbetales månedsvis frud. Stk. 3. Indenrigs- g scialministeren kan fastsætte nærmere regler m udbetaling g regulering af tilskud, regnskabsaflæggelse g tilbagebetaling af tilskud. Det er derefter p til firmaet eller freningen, m det/den kan g vil udføre arbejdet fr denne pris. Se nærmere i Kap. 12 Øknmi. Du selv eller din nærtstående kan ikke få tilskud til varetagelse af arbejdsgiverpgaven. 12. ØKONOMI Udmåling af hjælpen Udmålingen af din hjælp sker ud fra en helhedsrienteret behvsvurdering med udgangspunkt i, hvad du selv kan klare. Timetallet udregnes på baggrund af: Dit behv fr hjælp ver hele døgnet eller mindre, Om ngle af timerne er rådighedstimer, Marts 2013 Side 18 af 45

19 Dit behv fr ekstra timer i f.m. sygdm, verlappende timer, intrduktin, verhldelse af arbejdsmiljølvens regler m.v., Dit behv fr mere end 1 hjælper i løftesituatiner, Hvrvidt du ønsker at kmbinere hjælperdningen med hjælp fra hjemmeplejen eks. med tilsyn m natten, Hvrvidt din samlever/ægtefælle ønsker at påtage sig at yde frivillig hjælp i ngle timer, Hvrvidt din samlever/ægtefælle ønsker at blive ansat sm hjælper g/eller Hvrdan dit bistands- g plejetillæg indgår. Rådighedstimer I Helsingør Kmmune følges bekendtgørelsens 5, stk. 3, hvr det kun i helt særlige tilfælde vil være muligt, at udmåle tilskud til dækning af rådighedstimer til brgeren. Tilskud til hjælperrelaterede udgifter Kmmunen skal i sin beregning af tilskud til din 96 BPA-rdning udmåle et beløb til dækning af andre direkte g indirekte udgifter, der er frbundet med at have hjælpere i g uden fr dit hjem. Helsingør Kmmune udbetaler 1030,- kr. pr. måned til brgere med mindre mfattende hjælp (under 16 timer pr. døgn, de fast nrmerede, ugentlige timetal) g 2060,- kr. til brgere med mere mfattende hjælp. Det er brgerens ansvar at administrere beløbet g eventuelt at spare p til udgifter til ferie etc. Der skal ikke aflægges regnskab fr beløbet. Beløbet skal dække fx ekstraudgifter til: Prt, printer, papir, telefn m.v., Ekstra frbrug af vand, varme g el, Diverse småudgifter i hushldningen (f.eks. sæbe, tiletpapir), Handsker, masker g lignende, Huslejeandel til hjælperværelse (hvis udgiften ikke er dækket efter servicelvens 100), Entré- g befrdringsudgifter g Hjælpernes transprt- g phldsudgifter ved fx weekendture, ferie m.v. 13. RELATIONEN TIL ANDRE LOVE Merudgifter i henhld til Servicelvens 100 Når du er bevilget en 96-BPA rdning kan du søge m at få dækket nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter Servicelvens 100. Merudgiften skal være en følge af din nedsatte funktinsevne g må ikke kunne dækkes efter andre regler. Marts 2013 Side 19 af 45

20 Din rådgiver kan vejlede dig m, hvilke merudgifter, du vil kunne få dækket via Servicelvens 100. Bistands- g plejetillæg Hvis du er tilkendt førtidspensin før 1. januar 2003, får du måske bistands- eller plejetillæg efter Lv m Scial Pensin, 16 stk. 1 g 2. Dit tillæg kan ikke frakendes, når du får en BPA-rdning, men der skal ved udmåling af din hjælp tages stilling til i hvilket mfang, dit tillæg skal indgå sm en del af finansieringen af din BPA-rdning. Invaliditetsydelse (IY) Hvis du har fået tilkendt invaliditetsydelse efter de gamle pensinsregler, påvirkes ydelsen ikke af din BPA-rdning. 14. BUDGET Budgetpstilling fr din BPA-rdning Kmmunen skal pstille et budget, hvr de enkelte pster i udmålingen til din BPArdning tydeligt fremgår. Budgettet er dit styringsredskab, så du har mulighed fr selv at tilrettelægge det daglige arbejde. Frmålet er herudver at synliggøre, at kmmunen har taget højde fr alle de elementer, der skal indgå i udmålingen. Budgettet er derfr et vigtigt styringsredskab fr dig i dagligdagen g danner grundlag fr dit årsregnskab. Budgettet er pdelt i: 1) Budget ver faste lønudgifter, 2) Acnt budget fr lønudgifter, 3) Acntbudget ver variable udgifter samt 4) Øvrige udgifter til hjælpere. Der skal aflægges særskilt regnskab fr de tre første budgetmråder. Budgettet mregnes til et månedligt beløb, der udbetales til din knt, eller til den du har verdraget arbejdsgiveransvaret til. Lønbudget Lønbudgettet pstilles ud fra den førmtalte gennemgang af dit behv fr støtte i det daglige. Marts 2013 Side 20 af 45

21 Det handler m: Den støtte du har behv fr hver uge (timer per uge) Den støtte du har behv fr ved længerevarende phld udenfr eget hjem fx weekend, ferier, kurser. (timer per år) Den støtte du har behv fr ved specielle arrangementer, fx deltagelse i sprtsaktivitet (timer per år) Den støtte du har behv fr i særlige tilfælde, fx hvis du har behv fr særlig støtte når du eller din ægtefælle er syg. (timer per år evt. pulje) 7,5 time per ansat per år til persnalemøder, hvis du har mere end 1 ansat 1,5 time per ansat per år til MUS samtaler. Vurdering af, m der er behv fr at afsætte timer til plæring af nyansatte. På baggrund af vennævnte punkter fastsættes et timetal, sm er de timer du har fået bevilget til BPA. Du må ikke aflønne faste medarbejder i et timetal udver det bevilgede timetal. På baggrund af denne pgørelse beregnes dine årlige lønudgifter til den faste hjælp. Udgangspunktet fr beregningen er, at dine hjælpere aflønnes med grundløn på trin 11, jf. verenskmst mellem KL g FOA fr scial- g sundhedspersnale, der ikke har en scial- g sundhedsfaglig grunduddannelse. Fr beregning af pensin mv. henvises til gældende verenskmsten fr scial- g sundhedspersnale. Hvis du udbetaler mindre i anciennitetstillæg, pensin e.l. kan du ikke bruge beløbet til andre frmål. Hvis årsregnskabet viser, at du har fået udbetalt fr meget, skal beløbet tilbagebetales. Budget-variable udgifter Nedenstående udgifter indgår i budgettet ver variable udgifter. Frmålet er at sikre, at du har mulighed fr at afhlde alle faktiske udgifter til din BPA-rdning, uden at du selv skal lægge penge ud eller søge kmmunen m ekstra midler. Ngle af beløbene er afsat ud fra bruttlønnen i det faste lønbudget. Fx er der i budgettet afsat 7 % til vikardækning ved sygdm. Kmmunen er frpligtiget til at dække udgifterne efter regning. Det kan betyde, at du i budgettet får udbetalt mere eller mindre i frhld til dit knkrete behv. Hvis du knstaterer, at dine hjælpere fx har mere sygdm end frudsat i budgettet, skal du straks henvende dig til din rådgiver, så der kan beregnes et nyt budget. Marts 2013 Side 21 af 45

22 Der afsættes følgende timer g prcentsatser (af bruttløn) til dækning af vikarløn ved Hjælpers sygdm (7%), Barnets 1. g 2. sygedag (0,40%) g Nødvendige kurser fr hjælperne (1%). Der afsættes beløb til dækning af udgifter til: Nødvendige frsikringer fr hjælpere, dg ikke hvis du afgiver arbejdsgiveransvaret, Barselsfnd g Ferietillæg (1 % af bruttløn) Ferietillægget udbetales kun til ansatte sm er antaget månedsvis eller fr længere tid, g sm har ret til fuld løn på søn/helligdage g sygedage. Disse medarbejdere har gså ret til løn under ferie. Udgifter, der betales efter regning Nødvendige mkstninger til verhldelse af arbejdsmiljølvgivningen g Annnceudgifter. Du skal indsende ansøgning g kmmunen skal give bevilling, før udgiften afhldes af kmmunen. Øvrige udgifter Jf. tidligere er der afsat et beløb til hjælperne. Det udbetales til din knt. Det er det eneste beløb, der ikke skal aflægges regnskab fr. Vedrørende lønadministratin, når du ikke selv udbetaler lønnen: Der udbetales maximum kr ,- kr. per år per fastansat. Udgifter til arbejdsgiveransvaret udgør maximum 5 % af bruttlønsummen. Beløbet kan udbetales til den, du har vergivet arbejdsgiveransvaret til. 15. REGNSKAB, TILBAGEBETALING M.V. Årligt regnskab fr BPA-rdning Du eller den, du har verdraget arbejdsgiveransvaret til, skal udarbejde et årligt regnskab til Helsingør Kmmune fr anvendelsen af det udbetalte tilskud jf. bekendtgørelse 1180 af 14/ m udmåling af tilskud til brgerstyret persnlig assistance efter servicelvens 95 g 96. Det skal kunne ses, m dit tilskud er brugt i verensstemmelse med frmålet, g m du eventuelt skal tilbagebetale beløb (se nedenfr). Regnskabet er et årsregnskab, der skal indleveres til kmmunen senest den 15. februar det efterfølgende år. Marts 2013 Side 22 af 45

23 Det årlige regnskab skal mfatte Rengskab ver frbrugte timer på de enkelte knti (fastbudget g vikarbudget) Regnskab ver lønknti dkumentatin i frm af årspgørelser fr hver af de ansatte, Dkumentatin fr at de midler der er udbetalt til pensin er indbetalt til frmålet. Dkumentatin fr indbetaling af ATP, barselsfnd, pensin, frsikringer.l. Dkumentatin fr at der er hjemtaget dagpengerefusin ved sygdm. Almindelige mkstninger ved ansættelse af hjælpere Dkumentatin fr at medarbejdere pfylder kravene fr pensinsberettigelse Dkumentatin fr tildelte tillæg Særlige mkstninger ved verførsel af tilskud eller til lønadministratin Opgørelse ver udmålte g frbrugte timer Kmmunen udarbejder årsregnskabet Hvis kmmunen varetager din lønadministratin, udarbejder kmmunen en versigt ver de frbrugte lønmidler. Du vil få tilsendt dette regnskab til brug fr den årlige regnskabsaflæggelse. Tilbagebetaling Hvis du har anvendt mindre inden fr de enkelte budgetpster, end frudsat i budgettet, skal beløbet tilbagebetales. Hvis du har brugt færre timer end udmålt, skal tilskuddet til disse timer tilbagebetales til kmmunen, medmindre du har lavet en aftale m psparing g verførsel af ufrbrugte timer til næste år. Du skal gså være pmærksm på, at tilskud, der er blevet anvendt til andet end de frmål, der fremgår af Servicelvens 96 g 96 a, skal tilbagebetales til kmmunen. Du skal være pmærksm på, at hvis du har udbetalt mere, end der er budgetdækning fr, så hæfter du selv fr udgiften. Der kan dg være særlige tilfælde, jævnfør afsnittet m variable udgifter, der kan betyde, at kmmunen refunderer udgifterne. 16. DIT HJEM ER EN ARBEJDSPLADS Arbejdsmiljø Efter arbejdsmiljølven har du sm arbejdsgiver pligt til at sørge fr, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- g sundhedsmæssigt fuldt frsvarligt fr dine hjælpere. Reglerne inden fr arbejdsmiljø kan være kmplicerede. Det er meget vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i reglerne, når du selv er arbejdsgiver. Vær især pmærksm på, at du sm arbejdsgiver kan blive gjrt ansvarlig, hvis en hjælper pådrager sig en arbejdsskade på grund af, at du har givet frkerte instruktiner. Du kan få råd g vejledning i Branchearbejdsmiljørådet Du kan gså læse meget mere m arbejdsmiljø på g på Marts 2013 Side 23 af 45

24 Hvis dine hjælperes arbejdspgaver kun består i arbejde, der nrmalt udføres i en arbejdsgivers private hushldning, eksempelvis rengøring, madlavning etc., er dit hjem sm arbejdsplads mfattet af arbejdsmiljølvens udvidede mråde, jf. 2 stk. 3. Det betyder, at du sm arbejdsgiver har pligt til at sikre, at dine hjælpere har et sikkerheds- g sundhedsmæssigt fuldt frsvarligt arbejdsmiljø. Du skal sørge fr, at: Arbejdsfrhldene er frsvarlige, Der ikke anvendes farlige, tekniske hjælpemidler, Arbejdsskader undgås ved at anvende nødvendige hjælpemidler, Hjælperne får den nødvendige plæring g instruktin i at udføre arbejdet uden risik, Arbejdet tilrettelægges, så der er tid til pauser i rimeligt mfang, En sammenhængende vagt fr en hjælper sm udgangspunkt er på maksimalt 24 timer, Arbejdsmiljøfrhldene bliver vurderet g Eventuelle arbejdsulykker anmeldes. Helsingør Kmmune stiller nødvendige arbejdsmiljørelaterede hjælpemidler frit til rådighed fr brgerne, jf. nedenfr. Arbejdspladsvurdering (APV) Hvis dine hjælpere skal udføre pgaver af mere medicinsk g/eller prfessinelt plejende karakter, er der tale m arbejde, sm ikke nrmalt udføres i en arbejdsgivers private hushldning. Det kan være pgaver sm fr eksempel: Injektinsgivning, Overvågning g Frflytning med brug af lift. I så fald gælder hele arbejdsmiljølven, herunder gså din pligt sm arbejdsgiver til at udarbejde Arbejdspladsvurdering (APV), verhlde regler m arbejdstid, arbejdspladsens indretning etc. Du kan hente gde råd g praktiske plysninger i Handicaphjælpernes arbejdsmiljø, en branchevejledning på g på Arbejdstilsynet yder gså råd g vejledning, blandt andet m APV på Udver hensynet til dine hjælpere skal disse frhldsregler gså sikre, at arbejdspgaverne bliver løst frsvarligt i frhld til dig sm bruger. Der afsættes ikke et beløb til afhldelse af APV, da det frventes, at arbejdsgiver kan gennemføre APV, evt. ud fra de skemaer, der kan findes på: Marts 2013 Side 24 af 45

25 Hjælpemidler/frflytningsteknik Du er frpligtet til at sikre dine hjælpere de nødvendige arbejdsrelaterede hjælpemidler til brug i frflytningssituatiner, eksempelvis lift til brug fr tiletbesøg, bad g andet. Helsingør Kmmune kan bevilge g udlåne nødvendige arbejdsredskaber. Hvis du har vergivet arbejdsgiver ansvaret til et firma, g dette firma ønsker at benytte egne arbejdsredskaber, kan der ydes tilskud svarende til kmmunens serviceniveau. Hvis du har behv fr arbejdsrelaterede hjælpemidler, skal du henvende dig til visitatr i Center fr Ældre g Omsrg. Bevilgede hjælpemidler skal benyttes. Fr eksempel skal alle hjælpere benytte lift, hvis dette er aftalt. Der vil blive instrueret i brugen af hjælpemidlet, når det leveres. Du skal dg selv huske, at nyansatte hjælpere gså skal instrueres i brugen. Frflytningskursus Dine hjælpere har mulighed fr at deltage i frflytningskurser på Humanica i Hillerød. Det er dit ansvar, at nye hjælpere bliver tilmeldt Humanica s frflytningskurser. Kurserne er gratis. Oplæring i arbejdspgaver Du er frpligtet til at sørge fr, at dine hjælpere får den nødvendige g relevante intrduktin i de arbejdspgaver, de skal varetage fr dig. Rådgiver vurderer sammen med dig, m der er behv fr at afsætte ekstra timer til plæring. 17. FORSIKRING Lvpligtige frsikringer Sm arbejdsgiver har du frsikringspligt i henhld til arbejdsskadefrsikringslven. Det betyder, at du skal sørge fr, at dine hjælpere er frsikret md arbejdsskader g erhvervssygdmme. Hjælpere med på udlandsrejse Du skal sørge fr at tegne en rejsefrsikring fr dine hjælpere, hvis de ledsager dig på rejse til udlandet. Da hjælperne er på arbejde, er de ikke mfattet af det gule sygesikringsbevis. Udgiften til dine hjælperes rejsefrsikring indgår i beløbet, der er udbetalt i frm af direkte g indirekte mkstninger til hjælperne. Marts 2013 Side 25 af 45

26 Gult g blåt sygesikringsbevis Der gælder de samme regler fr dig sm fr alle andre brgere mkring gult g blåt sygesikrings-bevis. Kntakt Kmmunens Brgerservice fr nærmere råd g vejledning. 18. ARBEJDSULYKKE OG ARBEJDSBETINGET SYGDOM Arbejdsulykke Hvis der sker en arbejdsulykke, sm medfører en hjælpers uarbejdsdygtighed i mindst 1 dag, har du sm arbejdsgiver pligt til at anmelde skaden til dit frsikringsselskab. Skaden skal anmeldes senest 9 dage efter første fraværsdag. Hvis der går længere tid, før skaden fremstår sm en arbejdsulykke, skal anmeldelsen ske hurtigst muligt derefter. Andre persner, herunder hjælperen selv, kan gså anmelde ulykken. Du kan rekvirere anmeldelsesblanketter hs: Arbejdstilsynet Du kan gså få anmeldelsesblanketter g anmelde arbejdsskader hs Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsbetinget sygdm Hvis en hjælper mener at have fået en arbejdsbetinget sygdm på grund af sit arbejde hs dig, skal hjælperen kntakte egen læge. Hvis lægen vurderer, at der kan være tale m en arbejdsbetinget sygdm, skal lægen indgive anmeldelse til Arbejdstilsynet. 19. VIKARDÆKNING Du har selv ansvaret fr, at der er ansat et tilstrækkeligt antal hjælpere, sm kan tilkaldes ved akut behv fr vikarer g til dækning af de faste hjælperes ferie.l. Kun i helt særlige g akutte situatiner, kan du få dækket udgiften til vikarer fra et vikarbureau. Du bør derfr sikre dig en aftale med din rådgiver m, hvrdan du skal frhlde dig i nødstilfælde, så du er sikker på, at du har bevillingsmæssig dækning. Marts 2013 Side 26 af 45

27 Hvis din bevilling er sammensat af Servicelvens 96 g 83, mfatter vikardækningen kun hjælpertimer efter 96. Skulle det frekmme, at du ikke selv kan skaffe en akut hjælper, er det Helsingør Kmmunes ansvar, at stille den nødvendige hjælp efter servicelvens 83 til rådighed fr dig (C-48-05). Du skal i dette tilfælde henvende dig til Visitatr i Center fr Ældre g Omsrg. 20. LØNADMINISTRATION Dine valgmuligheder sm arbejdsgiver Hvis du selv eller din nærtstående er arbejdsgiver, kan du vælge at lade Helsingør Kmmune stå fr alle pgaver g udgifter, frbundet med din lønadministratin. I så fald får du kun udbetalt det tilskud, der vedrører dine direkte g indirekte udgifter vedrørende hjælperne. Kntakt din rådgiver fr nærmere aftale. Du eller din nærtstående har stadig det fulde arbejdsgiveransvar. Du eller din nærtstående kan gså sm arbejdsgiver vælge at lade en frening eller en privat virksmhed stå fr lønadministratinen. Helsingør Kmmune afsætter maksimalt 1.692,- kr. pr. år per hjælper til afhldelse af udgifter til lønadministratin. Beløbet beregnes per antal fastansatte hjælpere. Du eller din nærtstående har stadig det fulde arbejdsgiveransvar. Kvalifikatins- g funktinstillæg Der er i budgettet afsat et fast krne beløb til dækning af: - Den verenskmstmæssige lønstigning efter 3 års ansættelse (anciennitetsstigning), - Kalifikatins- g funktinsløn g - Tillæg fr særlige kvalifikatiner. Beløbet udgør 3 krner per bevilgede timer per uge. Det er vigtigt, at du sm arbejdsgiver er pmærksm på, at beløbet skal dække eventuelle kmmende anciennitetslønstigninger i henhld til nuværende verenskmst (lønstigning fra løntrin 11 til 12 efter 3 års ansættelse). En ansat kan medtage anciennitet fra tidligere lignende ansættelsesfrhld (handicaphjælper). Ud ver det kan du sm arbejdsgiver yde kvalifikatins- g funktinsløn. Det er dig sm arbejdsgiver, der afgør hvrnår g til hvem. Det er ikke nget din rådgiver skal gdkende. Kmmunen har ikke fastsat kriterier fr tildeling af kvalifikatins- g funktinsløn. Du skal være pmærksm på at begrunde tildelingen, dels fr at sikre en gennemskuelighed mkring de enkelte medarbejderes lønfrhld. Marts 2013 Side 27 af 45

28 Afgrænsning fastansatte BPA-hjælpere, der har en ansættelseskntrakt på minimum 8 timer pr. uge, betragtes sm fastansatte. Arbejdsmarkedspensin En fastansat er berettiget til arbejdsmarkedspensin, når han/hun har været ansat hs dig i et år. Pensinsindbetaling kan ske fra den 1. i måneden, hvr hjælperen pfylder kravene m anciennitet (1 års ansættelse). Vikarer er ikke pensinsberettigede. I frhld til bekendtgørelsen slås det fast, at alle handicaphjælpere skal have arbejdsmarkedspensinsrdning. Der henvises til verenskmstens pensinsbestemmelser Kmmunen skal infrmeres m hvilken pensinskasse, der indberettes til. 21. SYGDOM OG FRAVÆR Sygemelding Både faste hjælpere g vikarer har pligt til at sygemelde sig til dig direkte senest inden arbejdstids begyndelse på den 1. fraværsdag. Hjælperen bør så vidt muligt plyse frventet varighed af sygefraværet. Hvis kmmunen varetager din lønadministratin, skal du samme dag, du mdtager hjælperens sygemelding, udfylde g sende syge-/fraværs-erklæringens side 1 eller ringe besked til Persnale - lønkntr. Hvis din hjælper bliver syg i arbejdstiden, nterer du på timesedlen under bemærkninger, at hjælperen måtte gå syg hjem. På 1. hele sygedag udfylder g sender du syge-/fraværserklæringens side 1 til Persnale - lønkntr. Der skal ske henvendelse til lønkntr pr. telefn eller mail. Vær altid pmærksm på at udfylde frmularerne krrekt, g husk ligeledes din underskrift. Raskmelding Når hjælperen melder sig rask, skal du udfylde g indsende syge- /fraværserklæringens side 2 til Persnale - lønkntr. Husk at anføre daten fr sidste sygedag, samt både hjælperens g din underskrift. Marts 2013 Side 28 af 45

29 Delvis raskmelding En hjælper kan have behv fr at starte igen på arbejde på nedsat tid efter en længere syge-peride. En delvis raskmelding, hvr hjælperen gradvist genptager sine arbejdspgaver, kan være gd sm en midlertidig løsning, der mindsker risiken fr en ny sygemelding, hvis vergangen fra sygdm til fuld arbejdsuge er fr str. Fr at blive anset fr delvis raskmeldt, skal hjælperen have minimum 4 timers sygefravær m ugen. Lægeerklæring Sm arbejdsgiver har du ret til at anmde m en mulighedserklæring eller en friattest på din hjælpers 4. sygedag. Der skal i den frbindelse udfyldes specielt sygefraværsskema der henvises til trg lveerklæring fraværsdkumentatin på: LÆNGEREVARENDE ELLER HYPPIGT SYGEFRAVÆR Krnisk sygdm Hvis en af dine hjælpere har en krnisk sygdm, der medfører øget sygefravær på minimum 10 dage m året, kan vedkmmende få en 56 aftale fra sin phldskmmune, jf. Sygedagepengelvens 56. Den fritager arbejdsgiveren fr at betale sygedagpenge, når hjælperen er sygemeldt på grund af sin krniske sygdm. En 56 aftale gælder i 2 år fra 1. sygedag. Når en hjælper har en 56-aftale skal du huske at afkrydse i det krrekte felt på syge-/fraværs-erklæringen, når du indsender sygemeldingen til Persnale - lønkntr. Hyppigt, krtvarigt sygefravær Hvis en hjælper har meget fravær, er det vigtigt, at du får talt med vedkmmende m, hvad fraværet skyldes, g m det skyldes frhld på arbejdspladsen. Skriv altid et referat til hjælperen g dig selv sm dkumentatin fr, at samtalen har fundet sted. Se i øvrigt under Omsrgssamtaler i bilag 3 Samtaler med ansatte. 23. OPSIGELSE PÅ GRUND AF SYGEFRAVÆR En hjælper kan psiges med sædvanligt varsel, hvis pågældende i løbet af en peride har længere g sammenhængende sygefravær. Det skal ved samtale med hjælperen eller en udvidet lægeerklæring fremgå, at hjælperen ikke frventes at genptage arbejdet inden fr en rimelig tid. Hjælperen kan så psiges med sædvanligt varsel. Marts 2013 Side 29 af 45

30 24. LØN UNDER SYGDOM Dine hjælpere har ret til løn under sygdm, når de har mindst 8 ugers ansættelse sm handicaphjælpere g mindst 74 timers arbejde i denne peride. Herudver er gældende at vikaren skal være med i vagtplanen fr den pågældende sygedag. Kmmunen skal dække nødvendige mkstninger efter regning. Jf. budgettet er der beregnet acntbeløb på baggrund af frudsætninger mkring sygdm. De første 3 uger mdtager din hjælper løn i henhld til vagtplanens timer. Efter 3 uger kan der højst udbetales løn fr gennemsnitligt 37 timer pr. uge i resten af sygeperiden. Arbejdstidsbestemte tillæg beregnes frhldsmæssigt efter nedgang i timetallet. Hjælperens timer skal påføres timeindberetningslisten i klnnen sygetimer. Hvis beskæftigelseskravet ikke er pfyldt, kan vikaren søge sin kmmune m sygedagpenge, hvis vedkmmende har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger umiddelbart før fraværet, g i denne peride har været beskæftiget i mindst 120 timer. 25. LØN UNDER BARNS 1. OG 2. SYGEDAG Din hjælper har ret til hel eller delvis frihed med løn ved barns 1. g 2. sygedag, hvis: Hensynet til barnet gør det nødvendigt, Frhldene på arbejdspladsen tillader det, Barnet er under 18 år g Barnet er hjemmeværende. Du skal være pmærksm på følgende: Den 1. sygedag er den kalenderdag, hvr barnet bliver sygt. Hvis barnet bliver sygt på en fridag, kan hjælperen ikke hlde den 1. sygedag den efterfølgende arbejdsdag. I stedet kan hjælperen hlde barnets 2. sygedag, hvis det stadig er nødvendigt, g det ikke har været muligt at finde anden pasningsmulighed. Den 2. sygedag er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar frlængelse af barnets 1. sygedag, uanset m det er en arbejdsdag eller en fridag. Afhldes barnets 1. sygedag m fredagen, er 2. sygedag altså lørdag. Barnets 1. g 2. sygedag kan hldes uafhængigt af hinanden. Barnets frældre kan gså dele de 2 dage mellem sig, men de må ikke hlde fri mere end tilsammen 2 arbejdsdage, selvm de har hver sin arbejdsplads. Marts 2013 Side 30 af 45

31 26. HJÆLPERNES FERIE Ferielvens bestemmelser Dine hjælpere er sm privatansatte mfattet af ferielven. De har derfr ret til at hlde 25 dages ferie, svarende til 5 uger m året, uanset m de har ptjent feriegdtgørelse året før eller ej. Hjælpere, der har ptjent feriegdtgørelse, har gså pligt til at hlde ferie inden fr ferieåret. Hjælpere, der eventuelt ikke har ptjent feriegdtgørelse, må selv finansiere en eventuel ferie. Den 6. ferieuge Helsingør Kmmune yder ikke refusin af feriegdtgørelse fr 6. ferieuge til hjælpere i BPA-rdningerne. Feriefridage, særlige feriefridage, msrgsdage m.v. Feriefridage, særlige feriedage, msrgsdage g lignende fridage er ikke mfattet af ferielven. Dine hjælpere har derfr sm udgangspunkt ikke ret til disse fridage. Optjeningsperiden Ferie ptjenes i kalenderåret (1. januar-31. december) med 2,08 feriedage pr. måned, din hjælper er ansat. Er hjælperens ansættelse krtere end en måned, eller er der dage i en måned, hvr hjælperen ikke ptjener ret til ferie, ptjenes 0,07 feriedag pr. ansættelsesdag. Ferieåret Ferien skal afvikles i periden 1. maj i indeværende år til 30. april året efter. Ferieplanlægningen Dine hjælpere har ret til 3 ugers sammenhængende ferie i hvedferieperiden fra 1. maj til 30. september. Du bør derfr så tidligt sm muligt udarbejde ferieplanen i samarbejde med dine hjælpere, så den enkeltes ønsker g behv imødekmmes i videst muligt mfang. Ved eventuel uenighed m ferietidspunktet, har du sm arbejdsgiver ret til at træffe den endelige afgørelse, frdi du skal tage hensyn til vagtplaner g dit hjælpebehv. Hvis du bestemmer ferietidspunktet, skal dine hjælpere have besked m deres ferieperide 3 måneder frinden. Marts 2013 Side 31 af 45

32 Feriegdtgørelse Hjælpere, der er på: Fast månedsløn ptjener Særlig feriegdtgørelse på p.t. 1 % Timeløn ptjener Almindelig Feriegdtgørelse på p.t. 12,5 %. 27. FERIEKORT OG FERIEKONTOBEVISER Vedrørende feriekrt g feriekntbeviser, så henvises der til ferielvens bestemmelser. 28. BARSELSORLOV Dine hjælpere har ret til barselsrlv i henhld til Lv m ret til rlv g dagpenge ved barsel. Lvgivningen er særdeles fleksibel g gør det muligt at hlde barselsrlv med mange frskellige kmbinatiner. Din hjælper har desuden ret til frihed til sine graviditetsundersøgelser, når disse er nødt til at finde sted i arbejdstiden. Arbejdsdirektratet g Ligestillingsministeriet har udgivet en pjece, der beskriver de frskellige muligheder. Se mere m Barsels- g fædrerlv, tidsfrister g sygdm i frbindelse med graviditet på: Barselsfnd Du er sm arbejdsgiver frpligtet til at indbetale bidrag til Barselfnden, g kmmunen dækker din udgift til dette efter regning. Marts 2013 Side 32 af 45

33 29. NYTTIGE ADRESSER Helsingør Kmmune Birkedalsvej Helsingør Tlf Helsingør Kmmune Center fr Plitik g Organisatin Persnale Service Stengade Helsingør Tlf [email protected] Den uvildige Knsulentrdning (DUKH) Banegårdspladsen 2, 2. sal Pstbks Kldingwww.dukh.dk ATP Huset Kngens Vænge Hillerød AES Kngens Vænge Hillerød Arbejdsmiljø Arbejdstilsynet Arbejdsskadestyrelsen Sankt Kjelds Plads 11 Pstbks København Ø Tlf.: Scialstyrelsen Edisnsvej Odense C Tel.: , [email protected] Marts 2013 Side 33 af 45

34 30. BILAG Bilagsversigt Bilag 1 Rekruttering af hjælpere Hjælperprfil Frslag til stillingspslagets indhld Specifikke krav til ansøger Bilag 2 Ansættelsessamtale Fremgangsmåde g frslag til spørgsmål Ansøgers helbredsfrhld Privat straffeattest Børneattest Bilag 3 Samtaler med ansatte Sygefraværssamtale Mulighedserklæring (lægeerklæring) Omsrgssamtale Tjenstlig samtale Referat af tjenstlig samtale Hyppig sygdm Samarbejdsprblemer Marts 2013 Side 34 af 45

35 Bilag 4 Persnaleadministratin Rekruttering af hjælpere Ansættelsesvilkår Arbejdstidsbestemmelser Ansættelseskntrakt Væsentlige vilkår Tavshedspligt Opsigelse Dagpengegdtgørelse Marts 2013 Side 35 af 45

36 Bilag Bilag 1 Rekruttering af hjælpere Hjælperprfil Før du indrykker stillingsannncen, er det vigtigt, at du gør dig vervejelser m dine frventninger g krav til din kmmende hjælper. Det kan eksempelvis være: Hvilke frmelle kvalifikatiner skal din hjælper have? Er det nødvendigt med kørekrt, respiratinskursus.l.? Hvilke persnlige kvalifikatiner g egenskaber skal din hjælper have? Herunder bør du gså verveje din idealhjælpers køn g alder Hvilket erfaringsgrundlag skal din hjælper have? Ønsker du en erfaren hjælper, eller en uerfaren hjælper, sm du selv kan plære? Hvrdan skal din hjælpers fysiske g psykiske frm være? Skal hjælperen klare særlige pgaver hs dig? Skal hjælperen kunne arbejde alene i hverdagen? Skal hjælperen kncentrere sig m sine pgaver uden at invlvere dig i sit eget liv g eventuelle prblemer? Ønsker du en ryger eller ikke-ryger? Skal hjælperen være indstillet på at ledsage dig på rejser i ind- g/eller udland? Frslag til stillingspslagets indhld Stillingspslaget skal tiltrække relevante ansøgere. Det er derfr en gd idé at bruge lidt tid på at verveje indhld, frmulering g pstilling af pslaget. Opslaget kan blandt andet indehlde følgende: Dit navn (du kan gså vælge at være annym) Arbejdsstedet (din bpæl eller by) Gennemsnitligt antal arbejdstimer pr. uge Stillingens indhld Kvalifikatinskrav til ansøger, herunder evt. særlige kvalifikatiner Dkumentatinskrav (cv, arbejdsgiverudtalelser, uddannelsesbeviser mv.) Oplysning m løn- g ansættelsesvilkår Oplysning m ansøgningsfrist Oplysning m den adresse, sm ansøgningen skal sendes til g Fremvisning af straffeattest. Specifikke krav til ansøger Du må ikke skrive hvad sm helst i et stillingspslag, da du sm enhver anden arbejdsgiver skal verhlde Ligestillingslven. Du må fr eksempel ikke stille krav m, at ansøger skal have en bestemt alder eller køn eller være studerende. Du må dg gdt stille specifikke krav, hvis de er nødvendige fr at ansøgeren vil kunne bestride stillingen. Eksempelvis kan det være nødvendigt at ansætte en kvindelig hjælper, hvis du selv er kvinde g skal bruge hjælperen til at assistere dig i svømmehallens mklædningsrum. Marts 2013 Side 36 af 45

37 Eller det kan være nødvendigt at ansætte en hjælper, der er fyldt 25 år, fr at din bilfrsikring dækker, når vedkmmende er fører af din bil. Bilag 2 Ansættelsessamtale Fremgangsmåde g frslag til spørgsmål Sammenlign hver ansøgning med stillingspslaget g vervej, hvilke ting, du vil bede den enkelte ansøger m at uddybe ved samtalen. Frbered samtalen grundigt, så den frløber struktureret, sammenhængende g afslappet. Husk, at du gså bliver vurderet af ansøgeren. Afsæt gd tid (1-2 timer). Sørg fr, at ansøgeren føler sig velkmmen. Tilbyd evt. vand, kaffe/the. Ansøgers helbredsfrhld Du har i en ansættelsessituatin ret til at sikre dig, at ansøgeren er sund g rask g ikke lider af en sygdm, sm vil vanskeliggøre udførelsen af arbejdet hs dig. Du må dg ikke spørge knkret, m ansøgeren lider af bestemte sygdmme. Privat straffeattest De hjælpere, du ansætter, får dit hjem sm arbejdsplads. Derfr har du under ansættelsessamtalen ret til at spørge, m en ansøger er tidligere straffet. Du har gså ret til at bede ansøgeren m at fremvise en privat straffeattest, før du beslutter dig fr eventuel ansættelse af vedkmmende. Kmmunen anbefaler principielt, at du altid beder m en sådan. Ansøgere kan gratis få udstedt en privat straffeattest på deres lkale plitistatin. Du afgør selv, m du vil kunne acceptere en ansøgers eventuelle straffefrhld. Børneattest I de tilfælde hvr det er relevant hvis du har børn under 15 år - skal du bede ansøger m at fremvise børneattest. Det er en gd ide at infrmere m, at det er en generel prcedure, sm alle bliver bedt m at efterleve. Bilag 3 Samtaler med ansatte Sygefraværssamtale Fra januar 2010 skal alle arbejdsgivere i henhld til sygedagpengelven afhlde en samtale med sygemeldte medarbejdere senest 4 uger efter første sygedag. Frmålet med samtalen er at finde ud af, m parterne i fællesskab kan findes frem til løsninger, sm kan frkrte sygefraværet. Din hjælper har pligt til at deltage i samtalen. Hvis sygdmmen hindrer fremmøde på arbejdspladsen, kan I gennemføre samtalen telefnisk. Marts 2013 Side 37 af 45

38 I Arbejdsmarkedsstyrelsens guide, Når en medarbejder melder sig syg, kan du blandt andet læse m, hvad sygefraværssamtalen skal handle m, g hvrdan du gennemfører den. Se mere på Efter samtalen skal du indberette følgende plysninger til Kmmunens Jbcenter: Daten fr samtalen, Den sygemeldtes egen vurdering af, m sygdmmen varer under eller ver 8 uger g Evt. muligheder fr, at den sygemeldte kan genptage arbejdet delvist på et tidspunkt i løbet af sygefrløbet. Jbcentret skal bruge plysninger til at vurdere, m der er grundlag fr at tage hånd m hjælperen efter 8 ugers fravær. Du kan indberette elektrnisk til Jbcentret via eller udfylde en papirblanket. Mulighedserklæring (lægeerklæring) Sygemeldte medarbejdere har efter Sygedagpengelven pligt til at skaffe en mulighedserklæring, hvis arbejdsgiveren frlanger det. Frmålet er at afdække, hvad medarbejderen kan på trds af sin sygdm. Mulighedserklæringen består af 2 dele, hvr du g hjælperen sammen skal udfylde del 1, mens hjælperens læge skal udfylde del 2. Hnraret skal afhldes af beløbet afsat til vikardækning ved sygdm. Omsrgssamtale Ved hyppige, krtvarige syge-/fraværsperider, bør du indkalde din hjælper til en msrgssamtale. Det er en ikke-tjenstlig samtale. Det kan gså være frnuftigt at kræve en mulighedserklæring. På den måde kmmer I tidligt i dialg m årsagerne til fraværet g kan måske derved frebygge en længerevarende sygemelding. Frmålet med samtalen er at: Nedbringe sygefraværet ved at drage msrg fr hjælperen g afdække, m fraværet skyldes arbejdsmiljømæssige frhld, sm du har pligt til at tage hånd m Afdække, hvad der kan gøres fr at begrænse årsagerne til hjælperens sygefravær Undersøge m hjælperen eventuelt vil kunne genptage arbejdet delvist g Frsøge at fasthlde hjælperen på arbejdspladsen. Hvis en langtidssygemeldt ikke giver udtryk fr at ville kunne genptage arbejdet ved raskmelding inden fr en rimelig tid, vil du kunne psige hjælperen. Tjenstlig samtale En tjenstlig samtale er en alvrlig samtale mellem dig sm arbejdsgiver/-leder g din hjælper, hvr det bliver præciseret, at du er utilfreds med hjælperens arbejdsindsats eller adfærd, g hvrfr, du er det. Marts 2013 Side 38 af 45

39 Du bør altid indkalde til en tjenstlig samtale, hvis du er så utilfreds med din hjælper, at du vervejer at afskedige vedkmmende. Når du indkalder til en tjenstlig samtale, har din hjælper krav på at få plyst, at der er tale m en tjenstlig samtale, g hvad du ønsker at tale m. Efter samtalen skal følgende være klart både fr dig g fr hjælperen: Hvad er prblemet, Hvad er aftalt, at henhldsvis du g hjælperen skal gøre fr at løse prblemet g Hvilken tidsfrist er der sat til at løse prblemet (fristen skal stå i rimelig frhld til ansættelsesfrhldets varighed). Det er vigtigt, at du følger p på samtalen g det aftalte. Referat af tjenstlig samtale Du bør altid sørge fr at lave referat af enhver tjenstlig samtale, sm både du g hjælperen underskriver. Referatet vil gælde sm juridisk grundlag, hvis din hjælper eventuelt rejser en sag m sin afskedigelse, hvr du skal dkumentere sagligheden af psigelsen. Se bilag Referat af tjenstlig samtale samt afsnittet Væsentlige vilkår. Hyppig sygdm Frud fr samtalen bør du have afklaret, m det hyppige fravær skyldes frhld i arbejdet eller på arbejdspladsen, sm du vil kunne ændre. Er der ingen rimelig begrundelse fr fraværet, kan du ved samtalen meddele hjælperen, at frtsat fravær vil medføre psigelse. Samarbejdsprblemer Ved samtalen skal du frtælle hjælperen, at du er utilfreds med vedkmmendes adfærd eller arbejdsindsats, g hvrfr. Du bør søge at nå frem til en fælles frståelse af klagepunktet. Hvis hjælperen ikke inden fr en nærmere fastsat frist har rettet p på de ting, du har påtalt, kan du psige vedkmmende. Bilag 4 Vejledning m Persnaleadministratin Rekruttering af hjælpere Når du har en ledig hjælperstilling, anbefales du at pslå stillingen på Jbnet er den ffentlige arbejdsfrmidlings jbprtal g er gratis at benytte. Annncering i dagblade må sm udgangspunkt kun ske, hvis du ikke på anden måde har kunnet skaffe hjælpere med de rette kvalifikatiner. Hvis dette bliver nødvendigt, bør du altid kntakte din rådgiver inden fr at sikre dig, at udgiften er mfattet af din bevilling. Marts 2013 Side 39 af 45

40 Fr vejledning vedrørende hjælperprfil, frslag til stillingspslagets indhld samt specifikke krav til ansøger se bilag 1 Rekruttering af hjælpere. Ansættelsessamtalen Du bør altid udvælge 4-5 af de mest kvalificerede ansøgere til en persnlig samtale, før du beslutter dig fr at ansætte en. Frmålet er at give dig selv et gdt grundlag fr at vurdere, hvilken ansøger der er den rette til jbbet. Fr vejledning vedrørende fremgangsmåde, ansøgers helbredsfrhld samt straffe- g børneattest, se bilag 2 Ansættelsessamtale. Vent med at give ikke-indkaldte ansøgere afslag på stillingen Hvis ingen af de indkaldte alligevel er egnede eller trækker sig i sidste øjeblik, kan du indkalde de mest kvalificerede blandt de øvrige ansøgere til samtale i stedet fr at skulle genpslå den ledige stilling. Ansættelsesvilkår Når du ansætter en hjælper, er der en række frmaliteter, sm skal verhldes. De knkrete løn- g ansættelsesvilkår samt de lve g regler, du skal verhlde sm arbejdsgiver vil fremgå af de følgende afsnit. Persnlige hjælpere er ikke dækket af en kllektiv verenskmst, g derfr vil det være frskelligt fra kmmune til kmmune, hvilke ansættelses- g lønvilkår, BPAbevillingerne bygger på. Du eller den, du har verdraget arbejdsgiveransvaret til, har det fulde arbejdsgiveransvar ver fr dine hjælpere. Ansættelsesfrhldet berr sm udgangspunkt på en aftale mellem dig g din hjælper, dg med visse begrænsninger: Du må ikke ansætte hjælpere under 18 år. Kmmunen dækker ikke lønudgifter til ikke-bevilligede hjælpertimer, lønsatser, persnalegder etc. Når en hjælper hlder ferie med ptjent feriegdtgørelse fra sit faste jb hs dig, må vedkmmende ikke ptjene løn hs dig i samme peride. En hjælper må maksimalt arbejde gennemsnitligt 48 timer m ugen, beregnet ver 4 måneder, jf. Arbejdstidsdirektivets lft ver tilladt antal arbejdstimer. Ferie g rlv indgår ikke i beregningen. Arbejdstidsbestemmelser Da dine hjælpere ikke er mfattet af en verenskmst, gælder arbejdsdirektivet, jf. Beskæftigelsesministeriets lv nr. 896 af 24. august Marts 2013 Side 40 af 45

41 Du skal derfr være pmærksm på en række specifikke regler se mere herm: Ansættelseskntrakt Straks ved ansættelse af en hjælper skal du udarbejde en ansættelseskntrakt. Hjælperen har krav på at få sit ansættelsesbevis senest 1 måned efter ansættelsen. Hvis du ikke verhlder denne frist, kan din hjælper kræve erstatning. Helsingør Kmmune har udarbejdet en standardkntrakt (se bilag), sm indehlder de løn- g ansættelsesvilkår, der gælder fr din BPA-bevilling. Benytter du en anden kntrakt, skal du være pmærksm på, at kmmunen ikke dækker udgifter til løn- g ansættelsesaftaler, der ligger udver det niveau, der gælder fr BPA-rdninger i din kmmune. Der er bestemte ting, sm en ansættelseskntrakt skal indehlde, f.eks.: Navn g adresse på arbejdsgiver g hjælper, Arbejdsstedets beliggenhed, Stillingsbetegnelse (persnlig hjælper), Ansættelsesfrhldets begyndelsestidspunkt, Ansættelsesperide ved tidsbegrænset ansættelse, Særlige vilkår, Frsikring, Opsigelsesvarsler, Gældende lønindplacering, tillæg g pensinsbidrag, Nrmal daglig eller gennemsnitlig ugentlig/månedlig arbejdstid, Lønnens udbetalingsterminer g at Arbejdet er ikke verenskmstdækket. Når ansættelseskntrakten er udfyldt g underskrevet: Skal hjælperen have riginalkntrakten Skal kmmunens lønkntr evt. have en kpi, hvis de udbetaler løn g Du eller den, der varetager arbejdsgiveransvaret, skal have en kpi. Væsentlige vilkår Når du ansætter hjælpere, har du pligt til at infrmere dem m eventuelle væsentlige vilkår fr stillingen, eksempelvis at de selv skal betale fr deres kst. Væsentlige vilkår er pgaver/arbejdsfunktiner, sm adskiller sig fra de almindelige pgaver i et hjælperjb. Væsentlige vilkår skal fremgå af ansættelseskntrakten, frdi din hjælper ikke må være i tvivl m, at det er nget, du lægger særlig vægt på, g sm gælder fr ansættelsen hs netp dig. Marts 2013 Side 41 af 45

42 Dette har betydning, hvis du senere vil bruge en hjælpers tilsidesættelse af et sådant ansættelsesvilkår sm begrundelse fr en psigelse. Eksempler på væsentlige vilkår: Aften- g natarbejde, herunder vervågning af respiratrbrugere, Søn- g helligdagsarbejde, Aktiv deltagelse i vand ved svømning, Overnatning ved udenbys phld, Arbejde g aflønning under ferie/udenlands-phld herunder at arbejdsdagen begynder g slutter et andet sted end din bpæl, Særlige aftaler m afløsning ved eksempelvis din akutte sygdm, hvr hjælp er nødvendig, g hjælperen må blive ud ver den faste bevillings rammer, Hjælperen må være indstillet på at arbejde ud ver nrmal arbejdstid, eksempelvis ved en tur i byen, Hjælp til vedligehldelsestræning, Regler fr betaling af merarbejde, Sekretærarbejde g andre arbejdsfunktiner, Særlige pgaver i en familie med børn, Ledsagelse under hspitalsphld, Kørekrt sm en frudsætning, Rygning/ikke-rygning på arbejdspladsen g Ændringer i arbejdstid/arbejdssted kan frekmme. I de tilfælde vil en måneds varsel anvendes. Der henvises til fr beskrivelse af knkrete situatiner g håndtering heraf. Hjælpere betaler selv fr kst i arbejdstiden. Tavshedspligt Dine hjælpere er underlagt tavshedspligt i henhld til Straffelvens 152 g 152 a. Tavshedspligten træder i kraft med hjælperens underskrift på ansættelseskntrakten g phører ikke ved hjælperens fratrædelse. Sm udgangspunkt må dine hjælpere kun frtælle, at de er ansat hs dig sm persnlige hjælpere, g helt verrdnet, hvilke typer pgaver, de løser. Tavshedspligten mhandler de frtrlige plysninger m dig g dine frhld, sm dine hjælpere får Straffelvens 152: Stk. 1. Den, sm virker eller har virket i ffentlig tjeneste eller erhverv, g sm uberettiget videregiver eller udnytter frtrlige plysninger, hvrtil den pågældende i den frbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Stk. 2. Begås det i stk. 1 nævnte frhld med frsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, eller freligger der i øvrigt særligt skærpende mstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år. Sm særligt skærpende mstændighed anses navnlig tilfælde, hvr videregivelsen eller udnyttelsen er sket under sådanne mstændigheder, at det påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risik herfr. Stk. 3. En plysning er frtrlig, når den ved lv eller anden gyldig bestemmelse er betegnet sm sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmelighlde den fr at varetage væsentlige hensyn til ffentlige eller private interesse. 152 a. Bestemmelsen i 152 finder tilsvarende anvendelse på den, sm i øvrigt er eller har været beskæftiget med pgaver, der udføres efter aftale med en ffentlig myndighed. Marts 2013 Side 42 af 45

43 kendskab til via deres ansættelse hs dig. Det drejer sig m plysninger m: Dit private liv, helbred, medicin, øknmi, plitiske verbevisning, seksualitet, Andre persnlige plysninger m dig, din familie g dine venner g Oplysninger m dit eventuelle erhvervs- eller freningsarbejde. Det er vigtigt, at du taler med dine hjælpere m deres tavshedspligt, så de ved, hvilke plysninger m dig, de kan videregive, g hvilke de abslut ikke kan videregive. Du bør ligeledes selv sm arbejdsgiver/arbejdsleder være yderst påpasselig med ikke at videregive frtrlige g persnlige plysninger m dine hjælpere. Opsigelse g brtvisning I ngle situatiner er du sm arbejdsgiver nødt til at psige en hjælper. Du har ansvaret fr, at arbejdsfrhldet afsluttes på en krrekt g rdentlig måde. Du vil selv hæfte fr et erstatningskrav på grund af uberettiget afskedigelse. En psigelse skal altid være saglig g velbegrundet. Er du utilfreds med en hjælpers arbejdsindsats eller adfærd, bør du altid afhlde en tjenstlig samtale, før du vervejer at afskedige vedkmmende. Se afsnittet m Tjenstlig samtale. Opsigelsen skal altid begrundes tydeligt g freligge skriftligt. Typiske årsager til psigelse er eksempelvis: Arbejdspgaverne eller arbejdsplanen skal mlægges, Opfølgning på din bevilling vil medføre reduktin i det bevilgede timetal, Hjælperen kan ikke udføre arbejdspgaverne til din tilfredshed, Samarbejdsvanskeligheder eller Hyppig g/eller langvarig sygdm. Frud fr en psigelse skal du frsøge at klare uverensstemmelsen med hjælperen gennem samtaler eller præcisering af frventninger til arbejdets udførelse. Læs i bilag 3 Samtaler med ansatte m de t typer samtaler, der bør benyttes: Omsrgssamtale g Tjenstlig samtale. Det er en frudsætning i en eventuel afskedigelsessituatin, at du har skriftlig dkumentatin fr afhldte samtaler g indgåede aftaler. Det er derfr en gd regel, at du altid straks efter en samtale, nedskriver et krt resumé af samtalefrløbet g de knkrete ting, du har påtalt ver fr den pågældende. Sm udgangspunkt bør du ikke afskedige en hjælper, sm skal have barselsrlv, medmindre din bevilling brtfalder helt. Marts 2013 Side 43 af 45

44 Hvis du alligevel mener, at vedkmmende bør psiges, anbefales du meget at søge juridisk bistand hs advkat eller retshjælp. Du kan gså få vejledning hs BPAarbejdsgiver, eller kmmunens persnaleafdeling. Opsigelsesvarsler Både du g dine hjælpere skal verhlde gældende psigelsesfrister, med mindre du i et knkret tilfælde træffer en anden aftale med en hjælper. ANSÆTTELSE ARBEJDSGIVERS VARSEL HJÆLPERS VARSEL Over 8 timer pr. uge 14 dage* 3 dage Under 8 timer pr. uge 1 dag 1 dag *Dg gælder det ved dødsfald: Opsiges uden yderligere varsel på dødsdagen Vikarer kan psiges fra dag til dag, uanset vikariatets længde. Brtvisning I ganske særlige tilfælde, hvr en hjælper udviser grv frsømmelighed, kan du vælge at brtvise hjælperen uden varsel. Dette bør kun ske i yderst sjældne tilfælde, fr eksempel ved bevisligt tyveri fra arbejdspladsen (i så fald skal der gså ske plitianmeldelse). Gyldigheden af psigelsen/brtvisningen kan afhænge af udfaldet af en efterfølgende retsafgørelse. Derfr anbefales du altid at søge juridisk rådgivning, inden du fretager brtvisning, så du ikke senere får et erstatningskrav. Fratrædelse Ved ansættelsesphør underskrives sidste side i ansættelseskntrakten g sendes til: Hjælperen (riginal), Eventuelt kmmunens løn-kntr, hvis de udbetaler løn (kpi) g Dig selv eller den, der varetager arbejdsgiveransvaret (kpi). Dagpengegdtgørelse g G-dag ved afskedigelse Du har pligt til at betale dagpengegdtgørelse fr 1., 2. g 3. ledighedsdag (G-dage) ved afskedigelse af en fastansat hjælper eller phør af en tidsbestemt ansættelse. Reglerne herm findes i Lv m Arbejdsløshedsfrsikring 84. Dette administreres af A-kasserne sm gså udleverer eventuelle blanketter. Hjælperen skal have været beskæftiget hs dig i mindst 74 timer inden fr de sidste 4 uger g være medlem af en arbejdsløshedskasse fr at få gdtgørelsen. Desuden skal hjælperen ved fratrædelsen være faktisk ledig. Det vil sige, at vedkmmende hverken Marts 2013 Side 44 af 45

45 må hlde ferie, mdtage sygedagpenge, være begyndt i andet jb eller være selvfrskyldt arbejdsløs. Hvis kmmunen varetager din lønadministratin, skal du ved hjælperens phør indsende blanketten Tr- g lveerklæring i udfyldt g underskrevet stand til Lønkntret, fr at vedkmmende kan få dagpengegdtgørelse fr G-dagene. Hvis du selv administrerer rdningen, skal du udbetale dagpengegdtgørelse på grundlag af en Tr g Lve-erklæring fra hjælperen. Der henvises i øvrigt til Fr vejledning vedrørende sygefraværssamtale, lægeerklæring, msrgssamtale, tjenstlig samtale, hyppig sygdm samt samarbejdsprblemer. Marts 2013 Side 45 af 45