Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv

Transkript

1 Tjekliste Hæmfili hs ældre blødere - arbejdsliv Frværring af symptmer med alderen behv fr mere støtte Der kan knytte sig ngle særlige prblemstillinger til det at have blødersygdmme g at blive ældre. På grund af gentagne blødninger g belastende brug af krppen i lang tid, kan ældre blødere pleve, at deres krpslige færdigheder aftager hurtigere, end det er tilfældet hs resten af beflkningen. Dette kan kmme til udtryk ved dårlige led, stivhed, smerter g træthed. De fysiske vanskeligheder kan gså føre til mentale vanskeligheder fr eksempel i frm af udtrætning, der igen betyder, at persnen ikke har verskud til at arbejde g deltage i fritidsaktiviteter, hvilket igen kan føre til islatin g passivitet. Danmarks Bløderfrening spiller en str rlle i at lære at mestre vanskelighederne. At være i arbejde indslusning g frebyggelse Sværhedsgraden af blødersygdmmen betyder meget fr, m brgere med blødersygdm er i rdinært arbejde eller ej. Det er derfr meget vigtigt at identificere ens behv hurtigt g aktivt bruge de muligheder der er fr at kunne få g prethlde det bedste arbejdsliv. Behvet fr eventuelle skånehensyn er afhængig af, hvem den enkelte er, g hvilket jb vedkmmende varetager. Indsatsen udføres efter princippet m mindst mulig indgriben. Et af de senere års mest markante nybrud på beskæftigelsesmrådet skete ved vedtagelsen af diskriminatinsfrbuddet i lv m frbud md frskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Fkus skal være på den enkeltes kmpetencer g ikke på de mulige funktinsnedsættelse. Fra 1. januar 2009 har det været muligt at klage til det nye Ligebehandlingsnævn i henhld til lv m frbud md frskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Mulighederne fr at få det bedste arbejdsliv sm bløder kan være at lave lkale aftaler på arbejdspladsen g/eller bruge det kmmunale jbcenter. Danmarks Bløderfrening er gså behjælpelig. Det rummelige arbejdsmarked Måske kan de særlige nødvendige frhld aftales på arbejdspladsen gennem de såkaldte sciale kapitler. De sciale kapitler handler m arbejdsmarkedets parters muligheder fr at udvise scialt ansvar fr fasthldelse af allerede ansatte g nyansættelse af persner med nedsat erhvervsevne. Der er indført sciale kapitler i strt set alle verenskmster g på hele det ffentlige arbejdsmarked.

2 Fasthldelse Overenskmstens sciale kapitler giver virksmheden g medarbejderne mulighed fr at aftale g tilpasse løn- g arbejdsvilkår, pgavetilrettelæggelse g/eller arbejdstid, således at det er muligt at fasthlde medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Jb på disse vilkår mtales fte sm aftalebaserede skånejb, eller jb på særlige vilkår. Der er tale m almindeligt arbejde, uden tilskud fra jbcenteret, g i det hele taget uden ffentlig invlvering. Dette betyder så gså, at persnen kan bevare sin nrmale tilknytning til arbejdsløshedskassen g retten til efterløn. Rekruttering De sciale kapitler behandler sm regel gså vilkårene fr rekruttering af nye medarbejdere via de frskellige beskæftigelsesplitiske rdninger. Det vil sige, at de beskriver regler g prcedurer i frbindelse med ansættelse af persner i fleksjb, skånejb med løntilskud, løntilskud til ledige g så videre. Kmpensatinsrdninger Måske er der brug fr ngle af de kmpensatinsrdninger, der findes. Kmpensatin skal styrke g stimulere brgerens mulighed fr beskæftigelse ved at give de samme muligheder fr at være på arbejdsmarkedet sm persner uden funktinsnedsættelse. Det er kmmunens jbcenter, der administrerer g træffer afgørelser m kmpensatinsrdningerne. Der findes følgende kmpenserende rdninger: Støtte til intrduktin på arbejdsmarkedet Der findes rdninger, der gør det lettere fr mennesker med nedsat funktinsevne at kmme ind på arbejdsmarkedet. Eksempelvis støtte til pkvalificering. Frtrinsadgang Ved besættelse af stillinger inden fr det ffentlige kan ansøgere med funktinsnedsættelser ansøge m frtrinsindstilling, sm giver ret til en jbsamtale. Isbryderrdning Jb med løntilskud i en peride fr persner med et handicap, der har en uddannelse, men mangler erhvervserfaring inden fr det mråde, sm uddannelsen kvalificerer til. Virksmhedspraktik Virksmhedspraktik giver persner, der har svært ved at få jb på nrmale vilkår eller med løntilskud, mulighed fr at kmme i praktik på en ffentlig eller privat arbejdsplads. Jb med løntilskud Persner, der har svært ved at pnå beskæftigelse på det rdinære arbejdsmarked, kan blive ansat med løntilskud på ffentlige eller private virksmheder. Mentrrdning Mentrrdningen betyder, at en medarbejder i virksmheden frikøbes et antal timer m ugen fr at påtage sig intrduktin g plæring af nyansatte persner i jbs med løntilskud. Det frudsættes, at støtten gives i en tidsbegrænset peride, g at aktiviteterne ligger klart ud ver, hvad man nrmalt må frvente arbejdsgiveren står fr. Persnlig assistance på jbbet g til efter- eller videreuddannelse Persner med varig g betydelig fysisk funktinsnedsættelser har mulighed fr at få en persnlig assistent. En persnlig assistent skal hjælpe med praktiske arbejdsfunktiner

3 sm fr eksempel tunge løft eller sekretærpgaver. Den persnlige assistent er fte en persn, der allerede er ansat af virksmheden eller en, der ansættes til at varetage funktinen. Den persnlige assistent må gdt udføre andre pgaver fr arbejdspladsen ved siden af den persnlige assistance. Virksmheden, sm har persnen med funktinsnedsættelse ansat, bliver sm hvedregel fuldt kmpenseret fr udgiften til persnlig assistance. Den persnlige assistent gdkendes af den persn, der har behv fr assistancen. Jbcentret står fr frmalia. Revalidering g fleksjb Revalidering Brgere med begrænsninger i arbejdsevnen, sm er i fare fr at miste jbbet eller ikke kan få jb, kan måske have mulighed fr at søge m hjælp i frm af revalidering til nyt jbmråde. Det er kmmunens jbcenter, der administrerer g træffer afgørelser m revalidering. Mdtagere af sygedagpenge skal henvende sig til kmmunens sygedagpengekntr. Omskling (revalidering) kan blive nødvendig, hvis diagnsen først fastslås sm vksen eller på grund af frværringer hs den pågældende. Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter g øknmisk støtte, der bidrager til, at en persn med begrænsninger i arbejdsevnen fasthldes eller kmmer ind på arbejdsmarkedet. Når en persn gennemgår et revalideringsfrløb, er frmålet at afprøve g frbedre den enkeltes arbejdsevne. Revalidering kan blandt andet bruges til virksmhedspraktik g ansættelse (hvr man får udbetalt revalideringsydelse eller den mindste verenskmstmæssige løn) samt til vejledning g pkvalificering, herunder uddannelse. Revalidering kan gså bruges til at dække udgifter til bøger, kurser g transprt. Fleksjb Blandt bløderne ver 45 år er 9 % ansat i fleksjb, hvilket er væsentlig flere end i almenbeflkningen, hvr kun 1 % er ansat i fleksjb. Fleksjb er ansættelse på særlige vilkår fr brgere med varigt nedsat arbejdsevne, sm ikke mdtager førtidspensin, g sm ikke kan få eller varetage ansættelse på nrmale vilkår. Ordningen er både fr persner, der er i beskæftigelse, g flk, sm ikke tidligere har været i arbejde. Mulighederne fr revalidering til beskæftigelse på nrmale vilkår skal være udtømte, g man må ikke mdtage førtidspensin. Det er kmmunen, der har ansvaret fr prettelse af fleksjbbet, der kan prettes både hs private g ffentlige arbejdsgivere. Kmmunen betaler et løntilskud til arbejdsgiveren, der svarer til den nedsatte arbejdsevne. Jbcentret bevilger løntilskuddet. Kmmunen skal give tilbud m fleksjb på fuld tid. Sammen med jbcentret, arbejdsgiver g medarbejder afklares de knkrete skånehensyn sm fr eksempel hvilke typer pgaver, der skal udføres, nedsat arbejdstid g hvile. Jbcentret kan eventuelt bevilge hjælpemidler, arbejdspladsindretning, persnlig assistance, mentr med mere. Se de knkrete afsnit herm. Brgere, der enten venter på at kmme i fleksjb eller er ledig mellem t fleksjb, kan få ledighedsydelse.

4 Arbejdsevnemetde Når kmmunen behandler sager m revalidering, fleksjb g førtidspensin, skal kmmunen vurdere arbejdsevnen på grundlag af en samlet beskrivelse en ressurceprfil - g en vurdering af brgerens faglige g persnlige ressurcer sammenhldt med en vurdering af, hvilke knkrete jbfunktiner, brgeren kan varetage på arbejdsmarkedet. Det verrdnede frmål med arbejdsevnemetden er at sikre, at persner, der har en arbejdsevne, sm muliggør en tilknytning til arbejdsmarkedet, gså reelt får mulighed fr at bruge ressurcerne gennem et arbejde. Støtte til transprt Ligningslvens 9D Mennesker med nedsat funktinsevne g krnisk sygdm, der har særlige udgifter til transprt mellem arbejdspladsen g hjemmet, kan få et højere befrdringsfradrag jævnfør Ligningslvens 9D. Det er Skat, der administrerer g træffer afgørelser m højere befrdringsfradrag. Støtte til bil Brgere med en varig g betydelig funktinsnedsættelse har mulighed fr at få støtte til at købe en bil, hvis den nedsatte funktinsevne betyder, at evnen til at færdes er væsentlig frringet, eller muligheden fr at pnå eller fasthlde arbejde er væsentligt nedsat, eller det er svært at gennemføre en uddannelse uden brug af bil. Kørselsbehvet skal være af en vis størrelse g skal ikke kunne dækkes hensigtsmæssigt af andre kørselsrdninger, fr eksempel rdninger m individuel handicapkørsel med ffentlige befrdringsmidler. Det er kmmunens scialfrvaltning, der administrerer g træffer afgørelser m støtte til bil. Servicelvens 100 dækning af merudgifter (vksne) Hvis man ikke kan benytte ffentlig transprt, kan man måske få dækket ekstraudgifter til transprt. Der er en række krav, der skal være pfyldt servicelvens 100 er ligeledes subsidiær i frhld til andre ydelser, så man vil først se på alternative transprtmidler såsm handicapkørsel. Der er dg en mulighed fr at få dækning af merudgifter til transprt, hvis man har en nedsat funktinsnedsættelse af indgribende karakter, g hvis man ikke er i stand til at bruge ffentlige befrdringsmidler. Det er kmmunens scialfrvaltning, der administrerer g træffer afgørelser m dækning af merudgifter til transprt. Ergnmisk gennemgang af arbejdspladsen/indretning af arbejdspladsen Ergnmi handler m at tilpasse de fysiske krav på arbejdspladsen til de fysiske ressurcer i det enkelte menneske. Man kan få lavet en gennemgang af de knkrete ergnmiske frhld på ens arbejdsplads. En sådan ergnmisk gennemgang gør det muligt at tilpasse arbejdspladsen individuelt, hvilket er med til at frebygge nedslidning, at nedsætte sygefraværet g frebygge udstødning af arbejdsmarkedet. Gennemgangen kan dreje sig m frhld vedrørende stl, brd eller lignende. Hjælpemidler g arbejdsredskaber Fr at fremme at persner kan kmme i jb, deltage i tilbud eller fasthlde deres jb, kan jbcentret give tilskud til udgifter til hjælpemidler g arbejdsredskaber.

5 Der kan fr eksempel være tale m hjælpemidler, der letter eller muliggør bestemte arbejdspgaver, eller der letter bevægelsesmulighederne på arbejdspladsen. Fr eksempel særlige kntrstle eller mindre arbejdspladsindretninger, såsm trappelift, dørhåndtag g gelænder. Det er en betingelse fr at få tilskud, at hjælpemidlet er af afgørende betydning fr at fasthlde jbbet, at det kmpenserer fr persnens nedsatte fysiske funktinsevne, samt at udgiften er større, end hvad arbejdspladsen kan frventes at afhlde. Kntakt jbcentret m muligheder. Hjælpemiddelinstituttet har udarbejdet en database ver hjælpemidler. Hjælpemiddelbasen indehlder plysninger m mere hjælpemidler. Se At være i arbejde fasthldelse Sygedagpenge Hvis man bliver syg g ikke får fuld løn under sygdm, har man ret til sygedagpenge (dette gælder gså selvstændige). Sygedagpenge er en øknmisk kmpensatin fr det brtfald af arbejdsindtægt, der pstår ved sygefraværet. Reglerne m sygedagpenge baserer sig på tilknytningen til arbejdsmarkedet. En persn, der pfylder beskæftigelseskravet, har ret til sygedagpenge under sygdm. Det er kmmunen, der administrerer reglerne. Delvis raskmelding g delvis sygemelding Der er mulighed fr henhldsvis delvis sygemelding g delvis raskmelding. Disse t alternativer giver den enkelte mulighed fr at fasthlde en delvis tilknytning til arbejdsmarkedet i tilfælde af sygdm frem fr at skulle frlade arbejdsmarkedet helt. En delvis raskmelding bruges, når en persn efter længere tids sygdm er klar til at vende tilbage til arbejdet, men har behv fr at starte på nedsat tid g herefter trappe p til sædvanlig tid. Persner, der er syge, kan få en delvis sygemelding i stedet fr en fuldtidssygemelding. Delvis sygemelding har den frdel, at medarbejderen stadig kan passe en del af sit arbejde. Kmpensatin fr arbejdsgiver ved ansats krnisk sygdm ( 56 aftale) Langvarig eller krnisk sygdm kan betyde en frhøjet risik fr fraværsdage sm følge af sygdmmen eller behv fr behandling/ambulant kntrl, hvilket kan give bekymring fr såvel lønmdtager sm arbejdsgiver. Brgere med sygdm kan have svært ved at fasthlde et jb på grund af øget risik fr sygefravær eller have svært ved at starte på arbejde igen efter et langvarigt sygdmsfrløb. Fr eksempel ved kmplikatiner af blødersygdm, herunder hyppige hspitalsbesøg. En virksmhed g medarbejder kan med kmmunens gdkendelse indgå en 56 aftale, hvis det frventes, at lidelsen vil medføre et fravær på mindst 10 dage m året. Under fraværet mdtager medarbejderen sygedagpenge eller løn, afhængigt af verenskmsten. Aftalen betyder, at virksmheden kmpenseres øknmisk ved fravær på grund af sygdmmen fra første sygedag. Aftalen gælder fr t år af gangen, hvrefter den skal frnyes, g mfatter kun den sygdm, sm ligger til grund fr indgåelsen af aftalen.

6 At frlade arbejdslivet Efterløn Hvis man er medlem af en a-kasse g betaler efterlønsbidrag, kan man få udbetalt efterløn, der er en tilbagetrækningsydelse. A-kassen rådgiver m efterløn. Efterlønsrdningen er fleksibel. Det betyder, at man kan trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet før flkepensinsalderen. Det medfører dg fradrag i efterlønnen. Man kan tidligst gå på efterløn ved det fyldte 60. år. Der er flere øknmiske frdele, hvis man venter med at gå på efterløn g bliver længere på arbejdsmarkedet. Scial pensin (førtidspensin) Scial pensin kan tilkendes persner mellem 18 g 65 år. Det er en betingelse fr at kunne blive tilkendt førtidspensin, at den pågældende brgers arbejdsevne er så varigt nedsat, at der ikke er udsigt til, at brgeren vil kunne kmme til at frsørge sig selv. Kmmunen skal undersøge, m den enkelte persn ved hjælp af støtte- g kmpensatinsrdninger kan blive selvfrsørgende, fr eksempel ved at blive ansat i fleksjb. Fr at kmmunen kan tilkende en brger førtidspensin, skal kmmunen udfærdige en ressurceprfil i samarbejde med den, der ansøger m førtidspensin (se afsnit m arbejdsevnemetde). I afklaringsperiden - inden afgørelsen m førtidspensin freligger kan persnen være berettiget til kntanthjælp. Ansættelse med løntilskud til førtidspensinister (tidligere skånejb) Et jb med løntilskud til førtidspensinister er en stilling på særlige vilkår. Det særlige er, at man aftaler sig frem til lønnen g arbejdsvilkårene. Jb med løntilskud kan prettes til brgere, der får førtidspensin (i mdsætning til fleksjb, der prettes til persner, der ikke mdtager førtidspensin). Det er en betingelse fr at få et jb med løntilskud, at man har en varig funktinsnedsættelse. Jb med løntilskud kan tilbydes både på fuldtid g deltid. Kmmunen vejleder m, hvrvidt lønindtægten fra et jb med løntilskud til førtidspensinister kan betyde, at pensin g tilskud til eksempelvis blig g medicin bliver reduceret. Mere infrmatin - kntakt Du kan få mere viden her: Danmarks Bløderfrenings rådgivning eller hs freningens scialrådgiver, tlf , tirsdage g trsdage Kmmunens jbcentres nøglepersn på handicapmrådet Arbejdsmarkedsstyrelsen Specialfunktinen Jb & Handicap, Arbejdsmarkedsstyrelsen Center fr Aktiv BeskæftigelsesIndsats Center fr Ligebehandling af Handicappede

7 Danmarks Bløderfrening Tlf Sjældne Diagnser Tlf Center fr Små Handicapgrupper Tlf Kilder Danmarks Bløderfrenings hjemmeside Hæmfilicentrene på Skejby Sygehus g Rigshspitalet