Kvalitetsrapport Holbæk kommune - Skoledel

Transkript

1 Kvalitetsrapport Holbæk kommune - Skoledel

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 1 Holbæk Kommunes folkeskoler side 2 Distrikt 1, Katrinedalskolen side 3 Distrikt 2, Skolen ved Tuse Næs side 17 Distrikt 3, Engskovskolen side 26 Distrikt 4, Kildevangens skole side 36 Distrikt 5, Elverdamsskolen side 45 Distrikt 6, Tornvedskolen side 56 Distrikt 7, Sofielundskolen side 72 Distrikt 8, Isefjordskolen side 90 Holbæk Ungdomscenter side 104 1

3 Holbæk Kommunes folkeskoler Katrinedalskolen Skoleleder: Lars H. Hansson Skolen ved Tuse Næs Skoleleder: Ib Krogh Engskovskolen Skoleleder: Bo Pedersen Kildevangens skole Skoleleder Kathy Mikkelsen Elverdamsskolen Skoleleder: Anders Bo Hansen Tornvedskolen Skoleleder: Finn Martensen Sofielundskolen Skoleleder: Marianne Jeppesen Isefjordskolen Skoleleder: Mette Hunsdahl Holbæk Ungdomscenter Leder: Søren Myrup 2

4 Katrinedalskolen Skoleleder: Lars H. Hansson Afdeling Gislinge Skolevej Gislinge Daglig leder: Tina Berg Afdeling Kundby Trønningevej Svinninge Daglig leder: Annette Bluhme Afdeling Svinninge Hovedgaden 76F 4520 Svinninge Daglig leder: Elisabeth Haulund 3

5 Rammebetingelser Katrinedalskolen afd. Gislinge afd. Kundby afd. Svinninge Antal klassetrin Antal spor 1 til 3 1 til til 3 Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 18,9 20,8 15,6 19,1 Antal elever pr. lærer 9,4 10,8 8,2 9,2 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 31,4 11,8 13,7 6,4 - heraf sygefravær 15,9 6,9 5,4 3,6 - heraf lederbevilget fravær 10,1 3,7 4,3 2,2 - heraf ulovligt fravær 5,42 1,2 3,6 0,6 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt Antal elever, der går i SFO klasse *Regnskab 2012 (5/12) kr *Udgift pr. elev (5/12) kr *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr. 640 Antal elever pr. nyere pc 3,56 3,4 3 4,3 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (tim.) Antal lærerårsværk 58,5 14,6 9,6 34,3 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 33,9 32,2 34,3 35,3 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0,62 1,2 0 0,65 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 11,27 12,15 13,5 8,15 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer ,1 Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 92, ,2 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 95, ,6 Timer pr. lærer til efteruddannelse

6 Katrinedalskolen Holbæk Kommune Antal klassetrin 10 Antal spor 1 til 3 Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 18,9 18,5 Antal elever pr. lærer 9,4 9,4 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 31,4 14,5 - heraf sygefravær 15,9 7,9 - heraf lederbevilget fravær 10,1 4,6 - heraf ulovligt fravær 5,42 2,5 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt Antal elever, der går i SFO klasse *Regnskab 2012 (5/12) kr kr *Udgift pr. elev (5/12) kr kr *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr. 640 kr. 979 Antal elever pr. nyere pc 3,56 7,0 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (tim.) Antal lærerårsværk 58,5 519,1 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 33,9 33,1 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0,62 0,4 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 11,27 6,6 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 92,7 88 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 95,6 95,0 Timer pr. lærer til efteruddannelse 20 19,7 *Det skal bemærkes, at punkterne Regnskab 2012, Udgift pr. elev samt Udgifter til undervisningsmidler pr. elev er udregnet i 5/12, da den nye skolestruktur først blev en realitet fra august

7 Resultater Katrinedalskolen, Katrinedalskolen, Holbæk Folkeskolens afgangsprøver 2013 afd. Svinninge afd. Gislinge Kommune Biologi Skriftlig 5,12 6,53 Total 5,12 6,53 Læsning 7,19 4,60 5,93 Mundtlig 6,71 6,63 7,01 Dansk Retskrivning 6,03 4,49 5,46 Skriftlig 5,42 4,03 5,73 Total 6,34 4,94 6,03 Mundtlig 8,23 6,66 7,03 Engelsk Skriftlig 1,60 5,30 Total 4,92 6,66 6,54 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 5,55 5,86 5,93 Total 5,55 5,86 5,93 Geografi Skriftlig 5,63 6,18 Total 5,63 6,18 Historie Mundtlig 7,61 7,34 Total 7,61 7,34 Kristendomskundskab Mundtlig 10,07 8,16 Total 10,07 8,16 Matematisk problemløsning 5,00 5,31 5,35 Matematik Matematiske færdigheder 6,19 6,17 6,13 Mundtlig 8,33 6,06 6,69 Total 6,51 5,85 6,02 Samfundsfag Mundtlig 6,75 5,89 Total 6,75 5,89 Mundtlig 6,17 Tysk Skriftlig 7,55 7,54 Total 7,55 6,83 Hjemkundskab Mundtlig 8,5 8,75 Projektopgave Samlet bedømmelse 6,74 6,94 7,04 Total 6,45 6,06 6,34 6

8 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Skole Klasse Uddannelsesønske Total Pct. Total Pct. Katrinedalskole, afd. Gislinge 9. klasse 10. klasse 24 68,6 % 13 44,8 % Erhvervsuddannelser 1 2,9 % 4 13,8 % Gymnasiale uddannelser 10 28,6 % 11 37,9 % Individuelle uddannelser 0 0,0 % 0 0,0 % Andet 0 0,0 % 1 3,4 % Total Katrinedalskole afd. Svinninge 9. klasse 10. klasse 13 40,6 % 17 56,7 % Erhvervsuddannelser 3 9,4 % 1 23,3 % Gymnasiale uddannelser 16 50,0 % 5 16,7 % Individuelle uddannelser 0 0,0 % 0 0,0 % Andet 0 0,0 % 1 3,3 % Total

9 Specialpædagogisk bistand Specialundervisningen er organiseret dels som individuelle timer i og uden for klassen, dels som kursusforløb for mindre hold. Ledelsen har haft som mål, at specialundervisningslærerne skal undervise mest muligt inde i klasserne, denne tanke er endnu ikke helt indfaset, men det tænkes, at vi gør det i de kommende år, dog vil vi stadig satse på faglige kurser på hold. Vi har læseløft for udvalgte elever i 1. og 2. klasse et halvt år ad gangen i 4 ugentlige timer. Vi har mange elever, der har fået IT-rygsæk. Vores børn med IT-rygsæk bliver særligt superviseret af vores læsevejleder. Læsevejlederne på de tre afdelinger samarbejder om udviklingen af IT-rygsækundervisningen. Der er afsat timer til AKT-indsats (adfærd, kontakt og trivsel). På alle tre afdelinger er der uddannede AKTvejledere. Vi har både lærere og pædagoger, der er uddannet AKT-vejledere. Vejlederne har udarbejdet et sæt retningslinjer, og i det kommende år, vil ledelse fokusere endnu mere på indsatsen. I vores I-klasse har vi 22 børn. Vi arbejder bl.a. efter det mål, at eleverne i højere grad skal tilknyttes almenklasserne. Dette er vi påbegyndt i dette skoleår. Vores KF-møder og TUF-møder er nye tiltag i dette skoleår. KF-møderne er placeret på afdelingerne, hvorimod TUF-møderne afholdes sammen for hele skolen og distriktet. På KF-møder har vi både brugt BKC s proceskonsulenter men også hentet eksterne fagfolk til supervision, vejledning og kursusaktivitet til lærere og pædagoger. Vores TUF-møder har ikke fungeret specielt godt. Dette skyldes, at der ikke har været klarhed over hvilke forventninger, der har været til møderne. Vi har evalueret møderne og er nu godt på vej til at finde ind til en ny måde at afholde møderne på. Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Helt generelt er det min vurdering, at eleverne har haft stort udbytte af den specialpædagogiske bistand, der er givet. Både ledere, pædagoger og lærere er meget engagerede i, at få børn med særlige behov og børn med særlige forudsætninger til at trives og udvikle sig fagligt. Jeg kan se mange gode udviklingsforløb der har givet et stort udbytte for eleverne. Dansk som andet sprog Vi har ingen retningslinjer for dansk som andet sprog. Vi har stort set heller ikke nogen elever med dansk som andet sprog. Når der er elever med dansk som andet sprog der har et behov for anden undervisning, tages de ud af klassen og får et særligt tilrettelagt undervisningsforløb. 8

10 Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Vores elever har haft stort udbytte af undervisningen og klarer sig på niveau med skolens øvrige elever til afgangsprøven. Pædagogiske processer Katrinedalskolen har udarbejdet en overordnet strategiplan for de kommende år. Strategiplanen indeholder fire hovedpunkter, projekt fremtidens folkeskole er selvfølgelig indarbejdet i de fire nedenstående strategifelter: 1. At styrke en kultur hvor videndeling er en central del af hverdagens arbejde 2. At alle børn skal føle sig som en del af fællesskabet 3. At have et særligt fokus på fagligheden 4. At skabe en fælles skole med 3 stærke afdelinger 1.At styrke en kultur hvor videndeling er en central del af hverdagens arbejde har følgende underpunkter: Aktionslæring og klasserumsledelse Jobswop Kompetenceløft af medarbejdere og ledere Pædagogisk ledelse - Walk through (ledelsen kommer på besøg i klasserne hver uge) Fastholdelse og udbredelse af viden 2. At alle børn skal føle sig som en del af fællesskabet indeholder følgende underpunkter: AKT samarbejdet på hele skolen I-klassen Udlægning af specialundervisningsmidlerne Sorg og krise, børnegrupper oprettelse af børnegrupper Særlige forudsætninger Specialundervisningen ind i klasserummet (skal det hedde specialundervisning??) 3. At have et særligt fokus på fagligheden har følgende underpunkter: Læsepolitik og testpolitik Ny udskoling (ny profil, uddannelsesparathed, e-protokol, nye lokaler, linjer, Comenius) IT-pilotprojektet og IT-projekt udrulning Styrke læringsledelse bl.a. ansættelse af en afdelingsleder International dimension (bl.a. global classroom) Pædagogiske læreplaner i SFO Bevægelsespolitik DGI certificering af SFO en 9

11 4. At skabe en fælles skole med 3 stærke afdelinger indeholder følgende underpunkter: Skabe fælles traditioner Samarbejde på tværs af afdelingerne hvert klassetrin skal planlægge en aktivitets der er fælles. Styrke overgangen fra mellemtrin til udskoling fælles lejrskole for 6. kl. Faciliteterne innovation og optimere arbejdsgange Fortsætte udviklingen af lederteamet Uddybende punkter vedr.: Inklusion For vores I-klasse (inklusionsklasse) har vi lavet et kommissorium. Målet er: at normalklasserne i et omfang op til fuld til har inkluderet børnene, som bruger tilbuddet. at inklusionens omfang gradvis øges og effektiviseres. Tilbuddet har skullet rumme op til 25 børn, men i dette skoleår, som er tilbuddets første har der kun været børn. Af dem er foreløbig 3 børn blevet inkluderet i større eller mindre omfang. Det er rigtig vigtigt at det foregår i et tempo, som de inkluderede børn kan magte, og som de modtagende lærere og elever også kan kapere. Vi sikrer altid, at personale fra I-klassen følger med i starten af inklusionen. Tilstedeværelsen nedtrappes gradvist. I vores SFO har det givet store udfordringer, da I-klassens børn, når de skal i SFO, går fra at være en del af 20 børn til at skulle være en del af op til 150 børn. To pædagoger har den særlige opgave at være tovholde i forhold til børn fra I-klassen. I skoleåret vil der blive inkluderet flere børn. De er ved at være parate. Vi har inklusion på dagsordenen ved fællesmøder og afdelingsmøder. Vores AKT-folk arbejder med både enkeltelevers trivsel og gruppedynamikker i klasserne. Mange enkeltelever har haft stor gavn af individuelle samtaler med AKT-lærer/pæd. Vi bruger vores særligt uddannede personale fra I-klassen til sparring med det øvrige pædagogiske personale. Selvstyrende teams På Gislinge og Kundby afdeling har vi igennem flere år arbejdet med en eller anden grad af selvstyrende teams. Kundby er nok den afdeling, der er kommet længst, hvad angår fleksible skemaer og vikardækning indenfor teamet. På Svinninge afdeling er vi gået i gang med selvstyrende teams i dette skoleår. Starten er gået godt, men det tager nok flere år at indarbejde en ny kultur og nye vaner. Lærernes og pædagogernes kompetenceudvikling - Udvikling af naturfagsområdet med naturfagsvejleder som tovholder. - Udvikling af inklusions- og AKT-arbejdet. - Uddannelse af læsevejleder og AKT-medarbejdere. - Kursus i cooperative learning. - Individuelle kurser. 10

12 Løbende evaluering På Katrinedalskolen har vi endnu ikke udarbejdet fælles retningslinjer for hele skolens løbende evaluering. Vi har således besluttet, at ind til vi får udarbejdet fælles retningslinjer for hele skolen, så fortsætter hver afdeling med deres egne retningslinjer. I dette skoleår har vi introduceret uddannelsesparathedsvurdering (UPV) for de ældste elever. Dette projekt er dog langt fra i drift. Der har været meget modstand mod dette værktøj, både fordi det blev trukket ned og hovedet på lærerne, men også fordi produktet ikke helt har fungeret godt nok. Der arbejdes systematisk med evaluering på alle afdelinger på hele skolen. Herunder oplistes de nævnte fora og metoder til evaluering: Skole-hjemsamtaler. Elevsamtaler. Teamsamtaler. Ledelsen deltager i teammøder og drøfter indhold og arbejde med årsplaner. Dette er godt Ikke nået i dette efterår. Diagnostiske test i dansk og matematik på alle klassetrin. Evaluering og opfølgning fortsættes i samarbejde med læsevejledere og matematikvejleder på klasse- og fagkonferencer i dansk og matematik. De frivillige og de obligatoriske nationale test Der udarbejdes elevplaner Der udarbejdes udviklingsplaner for elever med enkeltintegreret støtte samt afholdes statusmøder med personale og forældre 2-4 gange årligt. Der gives standpunkts- og årskarakterer Der afholdes terminsprøver og afgangsprøver 0. klasse testes fra skoleårets start med Sprogvurdering fra Dansk Psykologisk. I 0. klasse testes eleverne i august/september med en bogstavtest og Find billedet fra Læseevaluering. Find billedet er en ordkendskabstest og på baggrund af denne udvælges de elever, som skal deltage i Læs, læs, læs. Eleverne testes igen i slutningen af skoleåret med Find billedet DVO gruppeprøve (ordblindescreening) og elever med særlige behov bliver testet individuelt af STU koordinator, med henblik på evt. indstilling til it-rygsæk 11

13 Samarbejde mellem skole og hjem Fælles retningslinjer for hele skolen udarbejdes i efteråret 2013 Katrinedalskolen har endnu ikke udarbejdet fælles retningslinjer for samarbejdet mellem skole og hjem. På skolebestyrelsesmøde er det besluttet, at vi skal udarbejde fælles principper for skole-hjemsamarbejdet i efteråret Indtil nye principper er besluttet og retningslinjer udarbejdet, fortsætter de 3 afdelinger med hver deres retningslinjer. Der forventes et tæt og tillidsfuld samarbejde gennem hele skoleforløbet, hvor både skole og forældre har ansvar for at tage kontakt, når det skønnes nødvendigt. Lærerne og pædagogerne inviterer hvert år til forældremøder, skole-hjemsamtaler og andre arrangementer både med og uden børn. Nogle af afdelingerne benytter sig også af hjemmebesøg i indskolingen. Dette er til stor glæde for børnene, idet de bliver stolte af at vise deres værelse for de voksne. Der er sociale arrangementer på alle afdelinger, hvor klasserådene som oftest spiller en stor rolle. Elevplaner laves 1-2 gange årligt og sendes til forældrene inden skole-hjem samtale. Der er elektronisk kommunikation mellem ansatte og forældre i både skoledelen og SFO-delen. Den formelle, daglige kontakt foregår gennem elevens kontaktbog. 12

14 Kvalitetsrapport og skolens udviklingsplan - et redskab til dialogbaseret skoleudvikling Traditionelt har kvalitetsrapporten udelukkende været et tilbageblik over det skoleår, som er afsluttet. Med dette års kvalitetsrapport ønsker skoleområdet, at rapporten også indeholder en fremadrettet del - en udviklingsdel - som så kan evalueres, når året er omme. Kombineret med udviklingssamtaler med skolernes ledelsesteam bliver kvalitetsrapporten på den måde det skriftlige omdrejningspunkt i den løbende dialog om skolens resultater og mål. Udviklingsplanen tager udgangspunkt i de fire politisk fastlagte mål i Fremtidens Folkeskole: Mere inklusion, styrket faglighed, højere uddannelsesparathed og bedre trivsel. Nedenfor er de aktiviteter, som skolen sætter i værk for at nå målene oplistet. Oversigten over aktiviteter indgår i en bredere systematik med mål, forventninger og evalueringsplaner. I år er puljen til Fremtidens Folkeskole anvendt på dels centrale tiltag, som kurser, konsulentstøtte og IT, dels til lokale puljer, hvor den enkelte skole selv definerer, hvilke indsatser der bedst befordrer, at de fire mål nås. Der er således en naturlig forbindelse mellem lokale og centrale aktiviteter. I skoleåret iværksætter Katrinedalskolen disse aktiviteter og initiativer: Inklusion Undervisning Vi tilknytter en I-klasse-ressource 0. klasse, som aktionslærings- og sparringspartner. Samarbejdet på personaleniveau vil blive støttet af ledelsen. Vi etablerer en I-klasse gruppe i fysisk nærhed af overbygningen SFO Fokus på hvordan børnene selv løser konflikter og AKT aktiviteter Fokus på sociale relationer børnene imellem (ex: massage, værdsættende snakke, trivselsemner drøftes, legeaftaler) Børnemøder Termometerundersøgelser 1-2 gange årligt for status på børnemiljøet/trivselen DGI aktiviteter i bred forstand der fanger så mange børn som muligt og som er medvirkende til at vi kan spotte de enkelte børn og deres indbyrdes relationer med andre, og som kan bidrage til styrkelse af børnenes interaktion også med børn, de ikke lige plejer, at lege med. Medarbejdere i SFO deltager i sociale arrangementer for børn og forældre i skoleregi Der kan f.eks. gives high five til samtlige børn i SFO hver dag fra de voksne 13

15 Faglighed Undervisning Ledelsen fortsætter med Walk through og udvikler evt. konceptet til andenordens walk through Læsning på hver afdeling gennemføres et projekt om læsning i samarbejde med LæseTek og læsekonsulent. Lærerne fortsætter aktionslæring med fokus på god undervisning. Der afholdes 2 pædagogiske eftermiddage for implementering af metoden. Metoden udspringer af forskning, der har påvist, at det er vigtigt, hvordan undervisningen gribes an. Vi vil arbejde systematisk på at udvikle en kultur, der understøtter arbejdet med at synliggøre læringsmål (såvel klassens som det enkelte barns). DUR (distriktudviklingsrådet) inddrages i udmøntning af dette. Ved teamsamtalerne sætter ledelsen fokus på klasseteamets samarbejde om at synliggøre læringsmål, og en drøftelse af, hvordan teamet sikrer, at læringsmålene er tilpasset den enkelte elev/klassen. SFO Skolepædagogerne samarbejder med Lærerne omkring aktionslæring med fokus på god undervisning. Skolepædagogerne (4 stk. i indeværende skoleår) skal på kursus i CL. Ledelsen fortsætter med Walk through og feedback i forhold til det pædagogiske arbejde. Personalet tilrettelægger aktiviteter, temaforløb m.m. i SFO der understøtter undervisningsdelens faglighed. Tilbud til børnene i SFO om lektiehjælp min. X 1 ugl. Udvikling af de eksisterende SFO møder for børnene, så deres medinddragelse øges. Børneinterviews med fokus på bl.a. børnenes faglige udvikling. Trivsel Undervisning Eksempler på aktiviteter: Fordybelsesuge med temaet Vores skole En årlig skoledag, hvor det er elevernes undervisningsmiljø, der er i fokus Fordybelsesdage i udskolingen hvor der arbejdes med kampagnen Det er bedst, når alle er her (Ministeriet for Børn og Undervisning) At eleverne har adgang til sunde måltider i SFO og i skole(skolebod) At forældresamarbejdet sættes på dagsordnen Der afholdes børnemøder hver uge Spørgeguide ved elevsamtaler Trin for trin Børneinterviews 4 Lærere er på ICDP-kursus (relationskompetence) med efterfølgende vidensdeling i den øvrige medarbejdergruppe 14

16 SFO Et bredt, alderssvarende og inspirerende udbud af aktiviteter afstemt efter den aktuelle børnegruppe Engagerede og nærværende voksne (personaler) Inddragelse af børnene i dagligdagen (ex. Praktiske gøremål som cafemad, brænde, skraldepatrulje på mooncars osv) Fokus på de sociale relationer, AKT aktiviteter, legeaftaler mm DGI aktiviteter der fremmer sundhed, trivsel og rammer bredt Fokus på børnenes ressourcer ( fokusbarn, trivselsdebat ud fra børneudsagn, observationer, trivselsundersøgelser osv.) Uddannelsesparathed Fortsætte implementeringen af E-protokol og UPV. Sørge for at udskolingslærerne får videndelt og videregivet deres erfaringer Have fokus på klasselærer-og kontaktpersonrollen på teammøderne Fortsætte udviklingen af en fælleskultur i udskolingen. Nedsættelse af et udskolingsudvalg. Udvalget skal bl.a. Planlægge faglige og sociale aktiviteter der skal fremme glæden ved at gå i skole. Deltage i de fælleskommunale arrangementer som Ung Holbæk indkalder til Have særlig fokus på de udsatte elever, specielt i samarbejde med SSP og UU Skolebestyrelsens udtalelse Bestyrelsen har ingen kommentarer til kvalitetsrapporten. 15

17 Skolen ved Tuse Næs Skoleleder: Ib René Krogh Afdeling Hagested Damvej Holbæk Daglig leder: Dorte Kold SFO-leder: Jette Kjær Jørgensen Afdeling Tuse Tuse Byvej Holbæk Daglig leder: Jens Peter Jensen SFO-leder: Bente Jørgensen Afdeling Udby Udbyvej Holbæk Daglig leder: Christian Thyrring SFO-leder: Jette Kjær Jørgensen 16

18 Rammebetingelser Skolen ved Tuse Næs afd. Tuse/afd. Hagested afd. Udby Antal klassetrin Antal spor 1 til 4 1 til 4 1 Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 20,2 20,6 19,3 Antal elever pr. lærer 8,55 9,2 7,9 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 12,1 12,0 12,5 - heraf sygefravær 7,5 7,3 8,5 - heraf lederbevilget fravær 3,2 3,2 3,6 - heraf ulovligt fravær 1,4 1,6 0,4 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt Antal elever, der går i SFO klasse *Regnskab 2012 (5/12) kr *Udgift pr. elev (5/12) kr *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr Antal elever pr. nyere pc 11 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (tim.) Antal lærerårsværk 63,6 43,6 20 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 29,5 34,3 24,7 Aflyste timers procentandel af planlagte timer Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 2,41 2,46 2,33 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer 90 Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 100 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 0 Timer pr. lærer til efteruddannelse 30,67 17

19 Skolen ved Tuse Næs Holbæk Kommune Antal klassetrin 10 Antal spor 1 til 4 Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 20,2 18,5 Antal elever pr. lærer 8,55 9,4 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 12,1 14,5 - heraf sygefravær 7,5 7,9 - heraf lederbevilget fravær 3,2 4,6 - heraf ulovligt fravær 1,4 2,5 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt Antal elever, der går i SFO klasse *Regnskab 2012 (5/12) kr kr *Udgift pr. elev (5/12) kr kr *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr kr. 979 Antal elever pr. nyere pc 11 7,0 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (t.) Antal lærerårsværk 63,6 519,1 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 29,5 33,1 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0 0,4 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 2,41 6,6 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 0 95,0 Timer pr. lærer til efteruddannelse 30,67 19,7 *Det skal bemærkes, at punkterne Regnskab 2012, Udgift pr. elev samt Udgifter til undervisningsmidler pr. elev er udregnet i 5/12, da den nye skolestruktur først blev en realitet fra august

20 Resultater Folkeskolens afgangsprøver 2013 Skolen ved Tuse Næs, afdeling Tuse Holbæk Kommune Biologi Skriftlig 6,89 6,53 Total 6,89 6,53 Læsning 7,02 5,93 Mundtlig 7,94 7,01 Dansk Retskrivning 6,38 5,46 Skriftlig 5,64 5,73 Total 6,75 6,03 Mundtlig 7,21 7,03 Engelsk Skriftlig 4,33 5,30 Total 5,77 6,54 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,59 5,93 Total 6,59 5,93 Geografi Skriftlig 8,67 6,18 Total 8,67 6,18 Historie Mundtlig 7,34 Total 7,34 Kristendomskundskab Mundtlig 9,60 8,16 Total 9,60 8,16 Matematisk problemløsning 6,62 5,35 Matematik Matematiske færdigheder 6,89 6,13 Mundtlig 7,27 6,69 Total 6,93 6,02 Samfundsfag Mundtlig 5,89 Total 5,89 Mundtlig 5,00 6,17 Tysk Skriftlig 7,53 7,54 Total 6,27 6,83 Hjemkundskab Mundtlig 9,00 8,75 Projektopgave Samlet bedømmelse 5,80 7,04 Total 6,96 6,34 19

21 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Skole Klasse Uddannelsesønske Total Pct. Total Pct. Skolen ved Tuse Næs, afd. Tuse 9. klasse 10. klasse 40 63,5 % 33 63,5 % Erhvervsuddannelser 1 1,6 % 3 5,8 % Gymnasiale uddannelser 19 30,2 % 14 26,9 % Individuelle uddannelser 0 0,0 % 0 0,0 % Andet 3 4,8 % 2 3,8 % Total

22 Specialpædagogisk bistand Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, ydes til børn hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Det er skolens mål, at sikre alle børn det bedst mulige udbytte af undervisningen, uanset om støtten gives inden for rammerne af den almindelige folkeskole eller i form af særlige undervisningstilbud. Specialundervisning iværksættes blandt andet som følge af testresultater og klassekonferencer på alle årgange, hvor behov og særlige tiltag drøftes og aftales med skolens læsevejledere. Undervisningen kan også aftales individuelt med specialundervisningslærerne ligeledes med mulighed for udgangspunkt i individuelle test. Godt 50 % af specialundervisningen organiseres i klasserne. Af specialundervisning uden for klassen er tiden fordelt medhovedparten i støttecenter og den øvrige af denne tid uden for klassen og støttecenterundervisning. Der afvikles systematisk kursusforløb for udvalgte elever samt for hele klasser, herunder faglige kurser. Skolens specialcenter tilbyder Læsekurser i form af korte intensive forløb med fokus på læsning og stavning. Der testes før forløbene og evalueres efterfølgende. Enkelte klasser/årgange arbejder endvidere med faste læsebånd. AKT-vejledere (som del af læringscenteret) arbejder især omkring vejledning af lærere og pædagoger, herunder deltagelse i teammøder og i møder med forældre. Afdeling Udby tilbyder særlig undervisning for elever med sproglige vanskeligheder. Eleverne er placeret i sproggrupper/klasser og i sammenhæng med- og i samarbejde med almen skolen. Eleverne i sprogklasserne modtager særlig tilrettelagt undervisning i klasserne samt individuel sprogundervisning af talepædagoger. Specialundervisning understøttes endvidere af konsultativt forum (FK). Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen gives som støtte i normalklassen Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Evalueringer efter undervisningsforløb på læseholdene viser at hovedparten af eleverne har forbedret sig. Flere elever har kun ét forløb på Læsehold, hvorefter de igen er på niveau med de øvrige elever i deres klasse. Det er således min samlede vurdering, at eleverne har stort udbytte af den ydet specialpædagogiske bistand. Det skal løbende overvejes, om fordelingen af den specialpædagogiske bistand mellem afdelinger og elever, er optimal. 21

23 Dansk som andet sprog Skolen har i indeværende skoleår 14 elever med anden etnisk baggrund end dansk ud af skolens samlede elevtal på godt 800 elever. Det vurderes, at disse elever taler og skriver dansk på lige fod med øvrige elever. I tilfælde af behov for undervisning i dansk som andet sprog varetages denne dimension af klassens lærere. Skolen har således ikke taget yderligere tiltag til særlige funktioner eller foranstaltninger. Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Det er min vurdering, at elevernes behov for- og udbytte af dansk som andetsprogsundervisningen, bliver mødt på tilfredsstillende vis. Elevtal og eventuelle behov vurderes løbende/årligt. Pædagogiske processer LP Læringsmiljø og pædagogisk analyse som understøttelse til øget inklusion er i gang på andet år. Metode og forståelsen er ved at rodfæste sig, nye lærere uddannes løbende og LP-møder er systematiseret. CL alle lærere i udskolingen har færdiggjort uddannelsesforløb og arbejder nu på at medtænke denne metode i flest mulige undervisningsforløb i alle klasser og alle fag. UPV og MHU i udskolingen er trods afbrud som følge af lock-out også ved at finde sin form dette kræver dog fortsat ledelsesfokus fremadrettet. Linjeopdelt udskoling har efter snart et år gjort sig sine første erfaringer. Der er udelt tilfredshed med ideen og forløbet blandt lærere, forældre og elever. En arbejdsgruppe vedr. implementering af selvstyrende team med fleksibelt skema på alle afdelinger, har sammen med skoleledelsen forestået en proces for iværksættelse i skoleåret 2013/14. Teamstrukturen er drøftet og besluttet til fremadrettet at være i lodrette spor grundet de 3 afdelingers forskellighed i antal elever og spor. Der er udarbejdet læseplaner i SFO, herunder tiltag som følge af DGI-certificering. Der er i indeværende år sket en styrkelse af testkultur i dansk (læsning og stavning) blandt andet i form af systematisk videndeling via test og klassekonferencer i et øget antal klasser på alle afdelinger. (Undtaget i år har været 8. og 9.kl.) De pædagogiske processer understøttes endvidere i skolens faste fagudvalg i hhv. dansk og matematik. De daglige ledere (pædagogiske ledere) er endvidere påbegyndt arbejdet med videreudviklingen i de pædagogiske processer via såkaldt Walk-Through og feed-back. 22

24 Løbende evaluering Der fortages løbende evaluering via: Nationale test Systematiserede testforløb(standardiserede diagnostiske test) og efterfølgende klassekonferencer for alle lærere. Elevsamtaler, elevplaner og skolehjemsamtaler. Lærernes individuelle vurderinger og teamevalueringer i fagteam, klasseteam og løbende samarbejde. For elever i Skolens sprogklasser og for elever med enkeltintegrerede støttetildelinger udarbejdes særlige udviklingsplaner, der evalueres løbende. UPV og MHU i udskolingen Der afholdes termins- og afgangsprøver og der afgives årligt standpunktskarakter i 8. og 9.kl. Samarbejde mellem skole og hjem Alle klasser afholder årligt forældremøder samt mindst ét socialt arrangement for de enkelte klasser på alle afdelinger. Der afholdes skolehjemsamtaler to gange årligt hvor der forud herfor hjemsendes elevplaner. Forældre til elever med enkeltintegreret særlig støtte og elever i sprogklasser indgår ofte, med udgangspunkt i udviklingsark, i et tættere samarbejde med personale og skoleledelse. For forældre på afd. Hagested(3.kl.) og Udby (6.kl.)afholdes særlige informationsmøder med henblik på et styrket samarbejde omkring overgangen til afd. Tuse. På intromøder i januar og maj - for forældre til kommende elever i 0.kl. på alle 3 afdelinger - er forventninger til skolestart og SFO drøftet og aftalt. 23

25 Kvalitetsrapport og skolens udviklingsplan - et redskab til dialogbaseret skoleudvikling Traditionelt har kvalitetsrapporten udelukkende været et tilbageblik over det skoleår, som er afsluttet. Med dette års kvalitetsrapport ønsker skoleområdet, at rapporten også indeholder en fremadrettet del - en udviklingsdel - som så kan evalueres, når året er omme. Kombineret med udviklingssamtaler med skolernes ledelsesteam bliver kvalitetsrapporten på den måde det skriftlige omdrejningspunkt i den løbende dialog om skolens resultater og mål. Udviklingsplanen tager udgangspunkt i de fire politisk fastlagte mål i Fremtidens Folkeskole: Mere inklusion, styrket faglighed, højere uddannelsesparathed og bedre trivsel. Nedenfor er de aktiviteter, som skolen sætter i værk for at nå målene oplistet. Oversigten over aktiviteter indgår i en bredere systematik med mål, forventninger og evalueringsplaner. I år er puljen til Fremtidens Folkeskole anvendt på dels centrale tiltag, som kurser, konsulentstøtte og IT, dels til lokale puljer, hvor den enkelte skole selv definerer, hvilke indsatser der bedst befordrer, at de fire mål nås. Der er således en naturlig forbindelse mellem lokale og centrale aktiviteter. I skoleåret iværksætter Skolen ved Tuse Næs disse aktiviteter og initiativer: Inklusion CL uddannelsesforløb for lærere/pædagoger 3. år af LP udviklingsforløb på alle afdelinger. Forventet reform af AKT til Trivselsteam og råd. Specialundervisning også i klasseundervisningen. Samarbejde om sammenhænge med distriktets børnehaver. Faglighed CL alle lærere/pædagoger Implementering af læse- og matematikhandleplaner Konferencer i læsning og matematik i alle klasser og alle årgange. Uddannelse af yderligere vejledere i læsning og matematik. Fagteam Mediepatrulje Uddannelse af faglige It-vejledere (Heads) It i fagene alle lærere Trivsel LP 3.år AKT/Trivselsteam/råd 24

26 Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen ønsker at fremhæve den store og vedholdende indsats, personale og ledelse har udvist for at skabe et positivt og konstruktivt samarbejdsklima i forbindelse med skolesammmenlægningen samt det fremadsigtede arbejde, der bliver lagt i forberedelse af eleverne til deres overgang fra én af skolens afdelinger til en anden. 25

27 Engskovskolen Skoleleder: Bo Pedersen Afdeling Jernløse Gl. Skovvej 150B 4420 Regstrup Daglig leder: Jannie Bækgaard Olsen Afdeling Undløse Øvej Tølløse Daglig leder: Vibeke Laursen Afdeling Knabstrup Skolevej Mørkøv Daglig leder: Vakant 26

28 Rammebetingelser Engskovskolen afd. Jernløse afd. Undløse afd. Knabstrup Antal klassetrin Antal spor 1 til 3 1 til Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 19,8 22,1 18,6 14,7 Antal elever pr. lærer 8,5 7,4 10,3 7,8 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 13,1 13,4 12,1 13,5 - heraf sygefravær 6, ,7 - heraf lederbevilget fravær 4,1 4 4,1 4,3 - heraf ulovligt fravær 2,6 3,3 1 1,5 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt Antal elever, der går i SFO klasse *Regnskab 2012 (5/12) kr *Udgift pr. elev (5/12) kr *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr Antal elever pr. nyere pc 12, ,34 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) 0 Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (t.) 0 Antal lærerårsværk 43,7 26,3 8,9 8,5 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 32,8 35,2 31,6 31,5 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0 0,5 0,1 0 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 7,49 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 100 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 0 Timer pr. lærer til efteruddannelse 15 27

29 Holbæk Engskovskolen Kommune Antal klassetrin 10 Antal spor 1 til 3 Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 19,8 18,5 Antal elever pr. lærer 8,5 9,4 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 13,1 14,5 - heraf sygefravær 6,5 7,9 - heraf lederbevilget fravær 4,1 4,6 - heraf ulovligt fravær 2,6 2,5 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt Antal elever, der går i SFO klasse *Regnskab 2012 (5/12) kr kr *Udgift pr. elev (5/12) kr kr *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr kr. 979 Antal elever pr. nyere pc 12,8 7,0 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (t.) Antal lærerårsværk 43,7 519,1 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 32,8 33,1 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0 0,4 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 7,49 6,6 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 0 95,0 Timer pr. lærer til efteruddannelse 15 19,7 *Det skal bemærkes, at punkterne Regnskab 2012, Udgift pr. elev samt Udgifter til undervisningsmidler pr. elev er udregnet i 5/12, da den nye skolestruktur først blev en realitet fra august

30 Resultater Engskovskolen, Folkeskolens afgangsprøver 2013 afdeling Jernløse Holbæk Kommune Biologi Skriftlig 6,53 Total 6,53 Læsning 5,82 5,93 Mundtlig 7,10 7,01 Dansk Retskrivning 5,85 5,46 Skriftlig 6,47 5,73 Total 6,31 6,03 Mundtlig 7,43 7,03 Engelsk Skriftlig 5,30 Total 7,43 6,54 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,49 5,93 Total 6,49 5,93 Geografi Skriftlig 8,00 6,18 Total 8,00 6,18 Historie Mundtlig 5,95 7,34 Total 5,95 7,34 Kristendomskundskab Mundtlig 8,16 Total 8,16 Matematisk problemløsning 5,47 5,35 Matematik Matematiske færdigheder 6,18 6,13 Mundtlig 5,95 6,69 Total 5,87 6,02 Samfundsfag Mundtlig 6,79 5,89 Total 6,79 5,89 Mundtlig 6,17 Tysk Skriftlig 7,54 Total 6,83 Hjemkundskab Mundtlig 8,75 Projektopgave Samlet bedømmelse 6,62 7,04 Total 6,47 6,34 29

31 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Skole Klasse Uddannelsesønske Total Pct. Total Pct. Engskovskolen, afd. Jernløse 9. klasse 10. klasse 27 69,2 % 26* 57,8 %* *(Nr. Jernløse Undløse2012) Erhvervsuddannelser 1 2,6 % 3* 6,7 %* Gymnasiale uddannelser 10 25,6 % 15* 33,3 %* Individuelle uddannelser 0 0,0 % 0* 0,0 %* Andet 1 2,6 % 1* 2,2 %* Total 39 45* Specialpædagogisk bistand Der er endnu ikke udarbejdet fælles retningslinjer for specialpædagogisk bistand på Engskovskolen, men det er i pipeline for skoleåret Overordnet de tre afdelinger: LP-tilgangen er det fælles fundament for den specialpædagogiske indsats. De tre afdelinger arbejder nu alle med LP. Specielt på Afd. Jernløse ser vi nu værdien af at være LP skole. Den specialpædagogiske indsats koordineres gennem skolens kompetencecenter, der sammenlægges i skoleåret for derigennem at sikre videndeling og en samlet indsats. Der er afsat en pulje timer til AKT samt STU timer til brug i klasserne for støtte af faglig og social inklusion samt sparring med lærerteamet Det forudsættes at der i indskolingen arbejdes løbende med holddannelse i samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Dette søges udviklet i hvor pædagogernes faglige styrker inddrages i arbejdet og der differentieres mellem klasserne, i forhold til tildelingen af pædagogtimer. Forældre inddrages mest muligt i udformningen af indsatsen, og der er især i integrationsprojekter rigtig gode erfaringer med hyppige statusmøder med lærere og forældre. KF er specielt i dette skoleår brugt flittigt, - afklaring og udredning af eleverne er blevet styrket. Så vidt muligt tilrettelægges særlige indsatser, så de kan gennemføres i normalundervisning dette sker gennem et tæt samarbejde mellem klassens normallærere og ressourcepersoner. 30

32 Dansk som andet sprog Ikke aktuelt Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Ikke aktuelt Pædagogiske processer Inklusion Skolen er nu LP skole (afd. Jernløse på 3. år samt Undløse og Knabstrup på 1. år). Alle medarbejdere er nu uddannet indenfor området og alle LP- grupper er i gang med arbejdet. Der er et tæt samarbejde med børnekonsulentcentret og skolens kompetencecenter i og omkring arbejdet. LP-opstarten har medvirket til en fælles tilgang til inklusionsproblematikker, et fælles sprog og en fælles forståelse for vores egen rolle i arbejdet med børnene. Undervisningsmiljøet og elevernes trivsel Der har været særlig indsats for at fremme undervisningsmiljø samt uddannelsesparathed ved implementering af UPV(undervisningsparathed) i overbygningen. Desværre er Engskovskolens generelle bygningstilstand i en stand der ikke understøtter et frugtbart undervisningsmiljø. Vi ser frem til at der i og de kommende år renoveres på afdelingerne. Vi ser specielt frem til renovering af afd. Jernløse med start august Der er i skoleåret og vil fortsat blive indkøbt skolemøbler således a elevernes individuelle arbejdspladser understøtter gode arbejdsstillinger. IT Vi er efter en voldsom satsning i klasserne tæt på at kunne tilbyde rimelige IT værktøjer til lærerne i klasserne (digitale tavler ig projektorer) Der er endnu store mangler omkring maskiner (bærbare og stationære). Vi ser frem til skoleåret hvor Engskovskolen ligger til at få trådløst netværk samt bærbare. Skolens egne ressourcer målrettes tillige digitale læremidler. Samarbejde mellem undervisning og SFO - Faglighed Arbejdet i klasseteamet inddrager både pædagoger og lærere der alle deltager på lige fod i de ugentlige teammøder, sociale arrangementer m.m., ligesom de i fællesskab udarbejder årsplaner, laver inklusionsindsats og forældresamarbejde. For at sikre udnyttelse af begge faggruppers kompetencer, er der udarbejdet funktionsbeskrivelse for 31

33 skolepædagogernes arbejde i undervisningstiden. SFO på de tre afdelinger samarbejder om fælles arrangementer på tværs af afdelingerne, herunder ture, ferier etc. SFO er tillige alle DGI certificeret, hvilket betyder mere bevægelse på dagen, der gerne skulle understøtte elevernes lyst og muligheder for læring. SFO samarbejder på tværs af afdelinger i forhold til personalekompetencer, hvilket betyder bedst mulig kvalitet i aktiviteterne. På afd. Undløse I indeværende skoleår har vi arbejdet med et 20 minutters læsebånd hver morgen. Året før introducerede vi arbejdet med faglig læsning i klasserne. Vi har arbejdet med planer om, at få forenet den faglige læsning med læsebåndsarbejdet som næste trin. Løbende evaluering Engskovskolen understøtter evaluering ved: UPV i overbygningen hvor der sættes mål og vurderes både af lærere og elever. Disse benyttes så dels i samtaler med eleverne og dels i samtaler mellem kontaktlæreren og forældrene. LP-tilgangen er den væsentligste indsats på området der konstant skal udvikles. LP tvinger os i arbejdet til at holde et konstant fokus på, om igangsatte initiativer virker efter hensigten. Der testes på alle klassetrin i dansk og matematik, og der er fokus på at finde egnede måder, hvorpå nationale test kan inddrages i den løbende evaluering. Der er arbejdet med elevplaner i alle fag, og der sker en evaluering sammen med forældre på skolehjemsamtaler. Vi arbejder på en fælles test og evalueringsplan for Engskovskolen, som forventes at være vedtaget på skolen efteråret 13, med inddragelse af Holbæk kommunes nye læseplan herunder obligatoriske test. Samarbejde mellem skole og hjem Vi arbejder i fællesskab med bestyrelsen omkring kommunikation, værdier og samarbejde der gerne i efteråret skal munde ud i fælles principper og retningslinjer for skole hjem samarbejdet. Især er der et udbredt samarbejdet i forbindelse med inklusion. Der afholdes løbende udviklingsmøder med deltagelse af forældre omkring alle sager, hvor der er særlige behov. Der arbejdes med elektroniske elevplaner i alle fag der benyttes ved samtalerne. I overbygningen arbejdes med UPV samt indførsel af kontaktlærerordning. Skolehjemsamtaler gennemføres to gange årligt. Der er fokus på at udvikle fleksible former for skolehjemsamarbejde, og det har medført nye mødeformer, bl.a. morgenmøder, caféarrangementer og flere sociale arrangementer. SFO og skole holder særlige introduktionsmøder for kommende børnehaveklasse forud for elevernes skolestar 32

34 Kvalitetsrapport og skolens udviklingsplan - et redskab til dialogbaseret skoleudvikling Traditionelt har kvalitetsrapporten udelukkende været et tilbageblik over det skoleår, som er afsluttet. Med dette års kvalitetsrapport ønsker skoleområdet, at rapporten også indeholder en fremadrettet del - en udviklingsdel - som så kan evalueres, når året er omme. Kombineret med udviklingssamtaler med skolernes ledelsesteam bliver kvalitetsrapporten på den måde det skriftlige omdrejningspunkt i den løbende dialog om skolens resultater og mål. Udviklingsplanen tager udgangspunkt i de fire politisk fastlagte mål i Fremtidens Folkeskole: Mere inklusion, styrket faglighed, højere uddannelsesparathed og bedre trivsel. Nedenfor er de aktiviteter, som skolen sætter i værk for at nå målene oplistet. Oversigten over aktiviteter indgår i en bredere systematik med mål, forventninger og evalueringsplaner. I år er puljen til Fremtidens Folkeskole anvendt på dels centrale tiltag, som kurser, konsulentstøtte og IT, dels til lokale puljer, hvor den enkelte skole selv definerer, hvilke indsatser der bedst befordrer, at de fire mål nås. Der er således en naturlig forbindelse mellem lokale og centrale aktiviteter. I skoleåret iværksætter Engskovskolen disse aktiviteter og initiativer: Inklusion - Faglighed - Trivsel - Uddannelsesparathed Hele skolen Udarbejdelse af samlet skoleplan for Engskovskolen omkring faglighed, kommunikation, videreuddannelse etc. LP på alle skolens matrikler Kurser/videreuddannelse af ressourcepersoner (Aktionslærere, Inklusionsmedarbejder, digitale lærermidler, læsevejleder, CL, ICDP etc.) STU team for hele Engskovskolen Fælles læringscenter for Engskovskolen Samlet AKT team - indsats der kan rykke ud på hele skolen klasse For dele af skolen Aldersintegrerede klasser på afd. Knabstrup Mere idræt i skolen klasse via 2 ekstra idrætstimer samt ATK aldersrelateret træning Team Danmark koncept samarbejde med læreruddannelsen. OS+ opdagende skrivning 2. årgang Særlig læseindsats samarbejde med LæseTek (3. årgang i Jernløse og 6. klasserne i Undløse og Knabstrup) Vokal brug af elevplaner på mellemtrinnet, dialogværktøj UPV i overbygningen klasse E-protokol i overbygningen klasse NNS samarbejde med EUC og overbygningen omkring overgange, kendskab til ungdomsuddannelserne etc. 33

35 SFO SFO samarbejde mellem matriklerne (fælles ture, samlet i ferier, jobswop ) klasse Fokus på brug af pædagogernes kompetencer i skole og fritid SFO hverdag fast bevægelsesaktivitet på hver matrikel hver dag Uddannelse løbende uddannelse af AKT Differentieret brug af skolepædagoger i undervisningen, samt udnyttelse af pædagogernes faglige kompetencer Inklusion - specifikt AKT samlet indsats på tværs af matriklerne på Engskovskolen. AKT timerne tænkes som en pulje timer, som benyttes fleksibelt til hele opgaven. LP Uddannelse af ICDP lærere og ledere - Kurser i Cooperativ Learning (lærere) Aldersintegrerede klasser på afd. Knabstrup SFO - Tilbud om uddannelse - AKT Faglighed - specifikt Uddannelse af læringsvejledere, læsevejledere (første modul) Læringscentermedarbejderne sætter faglige projekter i gang i undervisningen (læsemaraton, digitale læremidler ) ATK aldersrelateret træning alle elever 4 timers idræt om ugen Implementering af læsepolitik, fælle testplan for dansk og matematik Fagudvalgssamarbejde på tværs af matrikler, med læringsvejledere som tovholdere OS+ opdagende skrivning på 2. årgang SFO - Kompetenceafklaring af pædagogerne. Pilot - enkelt klasse med synlig læring/feedback Trivsel - specifikt LP på skolens matrikler (4. år i Jernløse, og andet år i Knabstrup og Undløse) se note 1 LP koordinator sikrer sammenhæng i LP arbejdet for hele skolen. Tovholdermøder holdes fælles. I dette år vil der sættes mere fokus på kollegiale observationer til brug for LP arbejdet, det organiseres blandt medarbejderne, herudover er der mulighed for at inklusionsvejleder, AKT eller STU medarbejder inviteres med i klassen. Det aftales på forhånd hvad der ønskes observeret på. Arbejde med værdier, principper og retningslinjer for det gode samarbejde i skolebestyrelse og blandt medarbejdere AKT i klasserne forebyggende indsats Tæt og løbende forældresamarbejde SFO - Brug af DGI værktøjskassen (alle er DGI certificerede) 34

36 Uddannelsesparathed - specifikt NNS planlægning af fælles projekt mellem EUC og overbygningen (er i beskrivelsesfasen) UPV - At benytte og videreudvikle uddannelsesparatheds-vurderingsredskabet på skolen og i Holbæk kommune. E-protokol SFO - tur, aktiviteter, mødevirksomhed på tværs af matrikler for hele Engskovskolen. Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen kan med glæde konstatere, at karakterniveauet for Engskovskolen på væsentlige områder ligger over gennemsnittet for Holbæk kommune og anerkender med glæde de mange kræfter, der er lagt i skolens udviklingsplan som fremadrettet, efter bestyrelsens mening, vil styrke Engskovskolen nu og i fremtiden omkring de faglige, sociale og personlige kompetencer for eleverne samt styrke de faglige fællesskaber for personalet. 35

37 Kildevangens skole Skoleleder: Kathy Mikkelsen Afdeling Vipperød Rensdyrvej Vipperød Daglig leder: Lis Thrane Hansen Afdeling Ågerup Krogvejen Vipperød Daglig leder: Ole Danielsen 36

38 Rammebetingelser Kildevangens skole afd. Vipperød afd. Ågerup Antal klassetrin Antal spor 1 til 3 2 til 3 1 Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 20,5 21,7 17,0 Antal elever pr. lærer 10,6 15,5 5,7 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 10,7 - heraf sygefravær 5,8 - heraf lederbevilget fravær 4 - heraf ulovligt fravær 0,5 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt Antal elever, der går i SFO klasse *Regnskab 2012 (5/12) kr *Udgift pr. elev (5/12) kr *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr. 460 Antal elever pr. nyere pc 0,05 0,05 0 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) 0 Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (t.) 0 Antal lærerårsværk 40,4 30,2 10,2 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 32,7 32,1 33,3 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0,4 0,4 0 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 7,12 3,35 7,54 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer 94,6 92,3 96,9 Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer Timer pr. lærer til efteruddannelse 15 37

39 Kildevangens skole Holbæk Kommune Antal klassetrin 10 Antal spor 1 til 3 Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 20,5 18,5 Antal elever pr. lærer 10,6 9,4 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 10,7 14,5 - heraf sygefravær 5,8 7,9 - heraf lederbevilget fravær 4 4,6 - heraf ulovligt fravær 0,5 2,5 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt Antal elever, der går i SFO klasse *Regnskab 2012 (5/12) kr kr *Udgift pr. elev (5/12) kr kr *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr. 460 kr. 979 Antal elever pr. nyere pc 0,05 7,0 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (t.) Antal lærerårsværk 40,4 519,1 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 32,7 33,1 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0,4 0,4 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 7,12 6,6 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer 94,6 94 Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 0 95,0 Timer pr. lærer til efteruddannelse 15 19,7 *Det skal bemærkes, at punkterne Regnskab 2012, Udgift pr. elev samt Udgifter til undervisningsmidler pr. elev er udregnet i 5/12, da den nye skolestruktur først blev en realitet fra august

40 Resultater Folkeskolens afgangsprøver 2013 Kildevangens skole, afd. Vipperød Holbæk Kommune Biologi Skriftlig 8,14 6,53 Total 8,14 6,53 Læsning 6,19 5,93 Mundtlig 6,27 7,01 Dansk Retskrivning 5,56 5,46 Skriftlig 6,04 5,73 Total 6,02 6,03 Mundtlig 6,38 7,03 Engelsk Skriftlig 7,47 5,30 Total 6,93 6,54 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 4,74 5,93 Total 4,74 5,93 Geografi Skriftlig 6,85 6,18 Total 6,85 6,18 Historie Mundtlig 7,34 Total 7,34 Kristendomskundskab Mundtlig 6,57 8,16 Total 6,57 8,16 Matematisk problemløsning 5,26 5,35 Matematik Matematiske færdigheder 6,41 6,13 Mundtlig 5,10 6,69 Total 5,59 6,02 Samfundsfag Mundtlig 3,33 5,89 Total 3,33 5,89 Mundtlig 6,17 Tysk Skriftlig 7,54 Total 6,83 Hjemkundskab Mundtlig 8,75 Projektopgave Samlet bedømmelse 8,59 7,04 Total 6,31 6,34 39

41 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Skole Klasse Uddannelsesønske Total Pct. Total Pct. Kildevangens Skole, afd. Vipperød 9. klasse 10. klasse 36 67,9 % 35* 54,7 %* *(Vipperød Skole 2012+Ågerup Skole 2012) Erhvervsuddannelser 0 0,0 % 4* 6,3 %* Gymnasiale uddannelser 17 32,1 % 24* 37,5 %* Individuelle uddannelser 0 0,0 % 0* 0,0 %* Andet 0 0,0 % 1* 1,6 %* Total 53 64* Specialpædagogisk bistand Indeværende skoleår har der været en overgangsordning, da vi har år 1 i en sammenlægningsproces. Der har derfor dels været nye tiltag på afdelingerne, dels en fortsættelse af hidtidig praksis. Koordinator for den specialpædagogiske bistand har arbejdet med at sætte indsatsen i system, samt kortlægge/afdække behovet på den samlede skole. Det har været intentionen, at sætte fokus på den faglige ekspertise i undervisningen, og at kunne øge fleksibiliteten ved f.eks. at samle undervisningen på få hænder. Der er samlet struktur for beskrivelse af egenindsatserne i klassen før brugen af specialpædagogisk bistand. Der har været et efterslæb i den ene afdeling grundet manglende testlærer og læsevejleder, som det har været nødvendigt at bruge en del ressourcer på. Der er i indeværende år anvendt en større ressource på e-lærerfunktionen, da skolen har en del elever med læsevanskeligheder. Der anvendes også ressourcer i indskolingen til tidlig indsats. 40

42 Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Det er min vurdering, at mange elever får et stort udbytte af undervisningen, men også at de svageste elever ikke får tilstrækkeligt udbytte. Særligt er der svingende udbytte af indsatsen for elever med itrygsæk. Afgørende er elevernes motivation. Det største udbytte ses, hvor der har været mulighed for tidlig indsats, og især hvor eleven er selvhjulpen i brug af redskabet, og ikke har barrierer i forhold til erkendelsen af behovet for hjælp. Dansk som andet sprog Ikke relevant Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Ikke relevant Pædagogiske processer Der har været et stort fokus på at arbejde hen imod én skole. Det er foregået på både medarbejder- og elevplan. Der er b.la fortsat et arbejde om værdier i samarbejdet. Der er arbejdet med at få et fælles sprog og forståelse for inklusion for alle skolens medarbejdere. Det pædagogiske personale har arbejdet videre med beskrivelse af konkrete indsatser i klassen med brug af kvalitetsstjernen. For at styrke den fremtidige indsats på begge afdelinger, har to medarbejdere fået opgaven at koordinere og vejlede på processerne for både den faglige og sociale inklusion. Vi har i det forløbne år arbejdet hen imod en handleplan for arbejdet med inklusion, som vi dog ikke er færdige med. Kurser i ICDP og CL har været med til at understøtte processerne. I udskolingen er der arbejdet med værktøj til vurdering af uddannelsesparathed. Vi er stadig ikke på plads med det, men forventer at alle funktioner er klar til brug inden sommerferien, så vi kan udnytte det i det kommende skoleår. Der blev igangsat trivselsmålinger i marts, som vi dog har valgt at udskyde til begyndelsen af det nye skoleår, da kun nogle klasser nåede igennem inden lockouten. I det forløbne år har der været et samarbejde på tværs af skole og børnehave, der dels overordnet skulle sætte større fokus på et sammenhængende børneliv, dels skulle munde ud i konkrete aktiviteter i overgangen fra børnehave til skole. Der har været fokuseret på målet om undervisningsparathed for børnehaven, og uddannelsesparathed for skolen. 41

43 Løbende evaluering Også på dette område er der tale om en overgangsordning i sammenlægningsprocessen. Der arbejdes med målrelaterede årsplaner, som grundlag for den løbende evaluering. Elevplaner skrives 1-2 gange årligt. I udskolingen er der indført et nyt værktøj, UPV, der danner grundlag for den løbende evaluering, samt erstatter elevplanerne. I Vipperød har der været afholdt klassekonferencer fra klasse med deltagelse af klassens lærere, pædagog, læsevejleder/testlærer og evt. ledelse. Samarbejde mellem skole og hjem Forældrene er skolens vigtigste samarbejdspartnere. Der er 2 forældremøder årligt samt to skolehjemsamtaler. Grundet forårets konflikt har nogle klasser ikke afholdt forældremøde eller anden skolehjemsamtale. Der har været yderligere samarbejde mellem skole og hjem, hvor der har været behov for det. Elevplanen danner grundlag for samtalen om elevens udbytte af undervisningen. Det er besluttet, at skoleintra bruges som kommunikation mellem skole og hjem. 42

44 Kvalitetsrapport og skolens udviklingsplan - et redskab til dialogbaseret skoleudvikling Traditionelt har kvalitetsrapporten udelukkende været et tilbageblik over det skoleår, som er afsluttet. Med dette års kvalitetsrapport ønsker skoleområdet, at rapporten også indeholder en fremadrettet del - en udviklingsdel - som så kan evalueres, når året er omme. Kombineret med udviklingssamtaler med skolernes ledelsesteam bliver kvalitetsrapporten på den måde det skriftlige omdrejningspunkt i den løbende dialog om skolens resultater og mål. Udviklingsplanen tager udgangspunkt i de fire politisk fastlagte mål i Fremtidens Folkeskole: Mere inklusion, styrket faglighed, højere uddannelsesparathed og bedre trivsel. Nedenfor er de aktiviteter, som skolen sætter i værk for at nå målene oplistet. Oversigten over aktiviteter indgår i en bredere systematik med mål, forventninger og evalueringsplaner. I år er puljen til Fremtidens Folkeskole anvendt på dels centrale tiltag, som kurser, konsulentstøtte og IT, dels til lokale puljer, hvor den enkelte skole selv definerer, hvilke indsatser der bedst befordrer, at de fire mål nås. Der er således en naturlig forbindelse mellem lokale og centrale aktiviteter. I skoleåret iværksætter Kildevangens Skole disse aktiviteter og initiativer: Inklusion Kurser i cooperative learning Kursus ICDP 1 og 2 Pædagogiske dage med base i ICDP Udvikling af ressourcecenter/systematisering af indsatsen E-lærer aktionslærerkursus Udfoldelse af selvstyrende team Faglighed Samarbejde med læsetek i 6.kl for it-rygsækelever, samt pilotprojekt 2.kl (2.a) Uddannelse af læsevejleder, samt moduler fra uddannelsen Uddannelse af vejledere i aktionslæring, herunder også heads i dansk, matematik, naturfag og sprog Kurser i aldersrelateret træning for idrætslærere og pædagoger Proces for en eventuel ændring af afdelingsstruktur Trivsel Trivselsundersøgelse samt udarbejdelse af handleplan Fortsat samarbejde med børnehaven og udvikling af overgange i børnelivet Inddragelse af medarbejderne (hænger også sammen med aktiviteterne i Fremtidens Folkeskole) 43

45 Uddannelsesparathed Digitalt værktøj til vurdering af uddannelsesparathed (erstatter elevplan i udskolingen) E-protokol Skolebestyrelsens udtalelse Vi bemærker, at karaktergennemsnittet ikke ligger over gennemsnittet i kommunen. Det er et opmærksomhedspunkt for os, da vi gerne vil understøtte høj faglighed. Det er positivt, at der er så mange ressourcer centralt fra kommunen, der både er med til at styrke kommunens indsatser, og vores egne prioriteringer. Bestyrelsen har prioriteret indkøb af nye pc er. 44

46 Elverdamsskolen Skoleleder: Anders Bo Hansen Afdeling Stestrup Stestrupvej Kirke Eskilstrup Daglig leder: Henning M. Jørgensen Afdeling St. Merløse Holbækvej 30 B-D 4370 St. Merløse Daglig leder: Pia Engel Pedersen Afdeling Tølløse Sportsvej Tølløse Daglig leder: Yvonne Pedersen Afdeling Ugerløse Hovedgaden Ugerløse Daglig leder: Jannik Walentin 45

47 Rammebetingelser Elverdamsskolen afd. Tølløse afd. Stestrup afd. Ugerløse afd. St Merløse Antal klassetrin Antal spor 1 til 3 2 til Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 20,2 20,9 19,0 18,8 20,3 Antal elever pr. lærer 9,8 8,7 11,1 8,6 10,9 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 11,7 12,5 9,2 14, heraf sygefravær 6 6 5,9 6,5 5,4 - heraf lederbevilget fravær 3,7 3,1 2,8 5,6 3,1 - heraf ulovligt fravær 2,1 3,4 0,5 2,9 1,5 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt Antal elever, der går i SFO klasse *Regnskab 2012 (5/12) kr *Udgift pr. elev (5/12) kr *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr. 845 Antal elever pr. nyere pc 3, ,7 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (t.) Antal lærerårsværk 76,9 42,2 9,6 15,8 9,3 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (%) 34,8 35,9 36, ,2 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0, ,6 0 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 4,96 4,8 6,44 2,48 6,11 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer 83, Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 82, Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer Timer pr. lærer til efteruddannelse 16 46

48 Holbæk Elverdamsskolen Kommune Antal klassetrin 10 Antal spor 1 til 3 Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 20,2 18,5 Antal elever pr. lærer 9,8 9,4 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 11,7 14,5 - heraf sygefravær 6 7,9 - heraf lederbevilget fravær 3,7 4,6 - heraf ulovligt fravær 2,1 2,5 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt Antal elever, der går i SFO klasse *Regnskab 2012 (5/12) kr kr *Udgift pr. elev (5/12) kr kr *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr. 845 kr. 979 Antal elever pr. nyere pc 3,2 7,0 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud Antal lærerårsværk 76,9 519,1 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (%) 34,8 33,1 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0,4 0,4 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 4,96 6,6 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer 83,3 94 Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 82,3 88 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 93 95,0 Timer pr. lærer til efteruddannelse 16 19,7 *Det skal bemærkes, at punkterne Regnskab 2012, Udgift pr. elev samt Udgifter til undervisningsmidler pr. elev er udregnet i 5/12, da den nye skolestruktur først blev en realitet fra august

49 Resultater Folkeskolens afgangsprøver 2013 Elverdamsskolen, afd. Tølløse Holbæk Kommune Biologi Skriftlig 6,53 Total 6,53 Læsning 4,52 5,93 Mundtlig 7,32 7,01 Dansk Retskrivning 4,14 5,46 Skriftlig 5,31 5,73 Total 5,32 6,03 Mundtlig 6,36 7,03 Engelsk Skriftlig 6,55 5,30 Total 6,46 6,54 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 5,62 5,93 Total 5,62 5,93 Geografi Skriftlig 4,14 6,18 Total 4,14 6,18 Historie Mundtlig 7,34 Total 7,34 Kristendomskundskab Mundtlig 8,15 8,16 Total 8,15 8,16 Matematisk problemløsning 4,71 5,35 Matematik Matematiske færdigheder 4,83 6,13 Mundtlig 9,35 6,69 Total 6,30 6,02 Samfundsfag Mundtlig 5,89 Total 5,89 Mundtlig 6,17 Tysk Skriftlig 7,54 Total 6,83 Hjemkundskab Mundtlig 8,75 Projektopgave Samlet bedømmelse 5,62 7,04 Total 5,89 6,34 48

50 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Skole Klasse Uddannelsesønske Total Pct. Total Pct. Elverdamsskolen, afd. Tølløse 9. klasse 10. klasse 28 68,3 % 49* 75,4 %* *(Tølløse skole St. Merløse Skole 2012) Erhvervsuddannelser 4 9,8 % 3* 4,6 %* Gymnasiale uddannelser 7 17,1 % 10* 15,4 %* Individuelle uddannelser 0 0,0 % 0* 0,0 %* Andet 2 4,9 % 3* 4,6 %* Total 41 65* Specialpædagogisk bistand Specialpædagogisk bistand foregår så vidt muligt i det normale klassemiljø, hvor evt. ekstra ressourcer anvendes til at understøtte et inkluderende undervisningsmiljø, der understøtter den enkelte elevs sociale og faglige udvikling. Opgaven løses derved enten af teamets lærere eller særligt kvalificerede undervisere. Særlige specialundervisningsopgaver, som f.eks. dysleksiundervisning organiseres på hold med særligt kvalificerede undervisere og der er på enkelte afdelinger et samarbejde med audiologopæder fra LÆSETEK for at styrke læsesvage elevers faglige udbytte. Enkelte afdelinger arbejder med AKT/trivselsteam og der tilbydes forskellige former for holddannelse til at understøtte det faglige udbytte Eleverne, der løbende får støtte i en eller anden sammenhæng får løbende vurderet udbyttet således at flest mulige elever støttes i løbet af skoleåret. Der tilrettelægges læseløft efter behov med særligt fokus på eleverne på 1 og 2.klassetrin Der gives desuden almindelig hold-specialundervisning til et mindre antal børn, mens andre hjælpes i klasserne. 49

51 Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Alle afdelinger arbejder med LP, hvilket har betydet at færre elever ekskluderes fra det almene fællesskab. Der er i dette skoleår på en afdeling oprettet et trivselsteam, hvilket har hjulpet flere børn både fagligt og trivselsmæssigt og forældre, børn og medarbejdere udtrykker tilfredshed med udviklingen af et fleksibelt tilbud i trivselsteamet. Samarbejdet med proceskonsulenterne er betydningsfuld for indsatsen. Vi oplever at kvaliteten hele tiden forbedres af vores tilbud, da vi løbende kan evaluere med forældre og proceskonsulent. Den socialpædagogiske bistand er samlet på få fagpersoner, hvilket har givet et løft i kvaliteten og i elevernes udbytte. Skoleafdelingerne er optaget af at udbygge samarbejdet omkring elever med behov for en særlig indsats med henblik på at videndele indsatser, der virker og dermed mindske segregering af elever. Dansk som andet sprog Ressourcen anvendes som støtte i klassen og holdundervisning. Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Oplevelse af faglig progression gennem øget inklusion. Fremadrettet ønskes undervisningen integreret i alle fag fremfor for isoleret undervisning. Den største udfordring er, om eleverne udvikler sig tilstrækkeligt begrebsmæssigt, hvis de ikke har dansktalende forældre. 50

52 Pædagogiske processer Alle skoleafdelinger har arbejdet med at få et fælles sprog i forhold til at arbejde med inklusion. Bestyrelsen har deltaget med henblik på at få udarbejdet en fælles platform og ikke mindst for at forberede den kommende decentralisering af resurserne til specialundervisning og dermed en udvikling, hvor flest mulige børn undervises inden for almenområdet. Der er enighed om, at forudsætningen for at inklusion lykkes er, at der er en fælles forståelse af begrebet samt at der er et tæt forældresamarbejde. I dette skoleår har skolerne afsat ekstra tid til inklusion: Disse resurser er anvendt til: Inklusionstimerne er brugt til bl.a. trivsels/akt team. Der er lavet mindre hold i indskolingen i kreative fag, da en gruppe børn har svært ved strukturen på store hold i de musiske/kreative fag. Timerne er brugt til tidsbegrænsede projekter i hele klasser, blandt pigegrupper og til støtte enkelte børn, som typisk har svært ved det sociale samspil med andre børn. Cooperativ learning og LP er vigtige skridt for at tilgodese elevernes faglige udvikling, da det sætter fokus på læringsmiljøet og inddragelse af elevernes egne resurser. Fælles kurser i klasseledelse har skærpet fokus på elevernes faglige udvikling. Klare mål- og rammesætninger betyder, at eleverne har fået et større indblik i deres egen faglige og sociale udvikling. Hensigten er at eleverne stadig styrkes i at opleve udviklingen i deres egen lærings- og udviklingsproces. Uddannelsesparathedsvurderingsredskabet har medvirket til at øge fokus på indsatsen mod fravær og fastholdelse af frafaldstruede elever. Det har betydet at eleverne i højere grad oplever at have værdi og føler sig anerkendt i fællesskabet. Det har mindsket fraværet for aldersgruppen samt at eleverne oplever, at de har fået større indflydelse og medansvar for sin egen uddannelsesplan. Løbende evaluering Vi anvender som minimum standardiserede diagnostiske test i dansk og i matematik samt nationale tests. Testene bruges i lærerens fortsatte tilrettelæggelse af undervisningen med henblik på yderligere undervisningsdifferentiering og styrker lærerens mulighed for dokumentation i forhold til elever og forældre med henblik på udarbejdelse handleplaner. Den løbende evaluering foregår i øvrigt gennem dialog: Lærerens/pædagogens dialog med eleven Lærerens/pædagogens dialog med forældre Teammøder, lærer lærer - pædagog Ledelsens dialog med teamet med fokus på skolens/teamets evalueringskultur. 51

53 Der er udarbejdet standardskemaer i forbindelse med socialpædagogisk bistand. Disse skemaer udfyldes og evalueres i samarbejde mellem skole og hjem Vi anvender standardiserede diagnostiske test i dansk og i matematik samt nationale tests. Testene bruges i lærerens fortsatte tilrettelæggelse af undervisningen med henblik på yderligere undervisningsdifferentiering og styrker lærerens mulighed for dokumentation i forhold til elever og forældre med henblik på udarbejdelse handleplaner. Samarbejde mellem skole og hjem Det er vigtigt, at forældre: Oplever sig anerkendt som ligeværdige samarbejdspartnere. Er med til at fastsætte sociale mål sammen med barnet, læreren og evt. pædagogen. Bakker op om de fastsatte mål. Påtager sig forældrerollen. Der afholdes minimum 1 årlig samtale suppleret med samtaler efter behov. Elevplanen er udgangspunkt for den årlige samtale. Der er igangsat et arbejde for at intensivere forældrenes inddragelse i skolens hverdag. Alle afdelinger både medarbejdere, bestyrelse og afdelingsforældreråd har arbejdet ud fra det samme oplæg. Bestyrelse og afdelingsforældreråd har på et fællesmøde videndelt gode ideer til udbygning af forældresamarbejdet og det et indsatsområde som der fortsat arbejdes med i 2013/14. Forældrene er rollemodeller for børnene. Der arbejdes med det inkluderende forældrefællesskab, hvor forældrene tager et ansvar for at inkludere alle forældre. Ved fælles forældremøder og møder for alle klassernes forældreråd arrangeres kurser og dialog om forældrerollen. Forældrerådene tager initiativ til møder og arrangementer med eller uden deltagelse af personalet, og fremmødeprocenten er på visse afdelinger steget i væsentlig grad. Forældreintra er blevet et stadig mere udbredt kommunikationsværktøj og det opleves som et konstruktivt element i forældresamarbejdet. 52

54 Kvalitetsrapport og skolens udviklingsplan - et redskab til dialogbaseret skoleudvikling Traditionelt har kvalitetsrapporten udelukkende været et tilbageblik over det skoleår, som er afsluttet. Med dette års kvalitetsrapport ønsker skoleområdet, at rapporten også indeholder en fremadrettet del - en udviklingsdel - som så kan evalueres, når året er omme. Kombineret med udviklingssamtaler med skolernes ledelsesteam bliver kvalitetsrapporten på den måde det skriftlige omdrejningspunkt i den løbende dialog om skolens resultater og mål. Udviklingsplanen tager udgangspunkt i de fire politisk fastlagte mål i Fremtidens Folkeskole: Mere inklusion, styrket faglighed, højere uddannelsesparathed og bedre trivsel. Nedenfor er de aktiviteter, som skolen sætter i værk for at nå målene oplistet. Oversigten over aktiviteter indgår i en bredere systematik med mål, forventninger og evalueringsplaner. I år er puljen til Fremtidens Folkeskole anvendt på dels centrale tiltag, som kurser, konsulentstøtte og IT, dels til lokale puljer, hvor den enkelte skole selv definerer, hvilke indsatser der bedst befordrer, at de fire mål nås. Der er således en naturlig forbindelse mellem lokale og centrale aktiviteter. I skoleåret iværksætter Elverdamsskolen disse aktiviteter og initiativer: Inklusion Indsatsområderne 1. Fælles forståelse for inklusion 2. Læringsparathed 3. Inkluderende forældrenetvæk 4. Efteruddannelse af personale i relationskompetence (LP,) 5. AKT/trivselsteam Aktiviteterne Der er et udvidet samarbejde mellem special- og almenklasser Der er et udvidet samarbejde mellem børnehaver og skole/sfo Kvalificere lederteamet i LP Etablere og facilitere inkluderende forældrenetværk Udvikle AKT/trivselsteam i alle afdelinger der understøtter barnets akutte brug for hjælp og det forebyggende arbejde DGI integreres i skole og SFO Personalet får et individuelt og fælles kompetenceløft og oplever sig klædt bedre på i forhold til særlige udfordringer f.eks. diagnoser Have fokus på de gode historier/arbejdspladsfortællinger Lærere og pædagoger formulerer fælles forventninger til, hvad der forstås ved læringsparathed Storgruppen i børnehaven besøger skolen flere gange årligt Ved særlige kulturelle begivenheder afholdes fælles aktivitetsdage for børnehaven og børnehaveklassen 53

55 Faglighed Indsatsområderne 1. Elevernes læringsprogression 2. Elevplaner Vokal 3. Digitale læremidler 4. Efteruddannelse aktionslæring/digitale læremidler, CL 5. Strategi for elevernes læseudvikling 6. Undervisningsmiljøet. Aktiviteterne For de elever, der ikke mestrer det forventede læseniveau, udarbejdes en udviklingsplan, der tilgodeser barnets læseudvikling Læsevejlederen, med rådgivning fra Læsetek, understøtter teamets arbejde med læsning, herunder specifikke tiltag Læsevejlederen understøtter teamets planlægning af læseundervisningen, herunder differentiering i forhold til elevernes potentiale og behov Skolens organisering af læseundervisning tilrettelægges, således at børnenes læseudvikling kan understøttes indenfor den ramme, som skolen tilbyder f.eks. læsecafe i forlængelse af skoledagen Alle lærere gennemgår et kursus, der øger kenskabet til brug af digitale læremidler Der arbejdes efter klare målsætninger. Der evaluereres løbende på opstillede mål og opnået læring. Elevplanerne indgår naturligt i samarbejdet mellem skolen og hjemmene. Der udvikles et elevplanskoncept, der giver sammenhængskraft mellem elev, forældre og medarbejder omkring den enkelte elevs læringsprogression. Skolevandring Kursusforløb aktionslæringsforløb for 18 lærere Elevevaluering af klasseledelse Trivsel Indsatsområderne 1. Forældrenetværk 2. Udvikling af gode børne- og voksen fællesskaber 3. Kommunikation 4. Relationsopbyggende værktøjer (CL og LP) 5. Frikvartersaktiviteter (f.eks. Legepatrulje) 6. Elevdemokrati (Elevråd) Aktiviteterne Udvikle det repræsentative elevdemokrati i afdelingerne og i den samlede skole Udvikle selvstyrende team Afprøve forskellige metoder som stå op møder og logbøger til kommunikation mellem skole og SFO Etablere venskabsklasser Etablere legepatrulje 54

56 Børnene er tovholder på frikvartersaktiviteter Fortsætte arbejdet med at implementere LP og CL Ind-tænke fysiske aktiviteter i undervisningen DGI-arbejdet i SFO fortsætter Alle deltager i de forpligtende fælles aktiviteter på Elverdamsskolen Inddrage børnene i hverdagens opgaver, så de oplever, at de er betydningsfulde for fællesskabet Starte projekt med pædagogen som kulturbærer på den demokratiske dannelse på mellemtrinnet Den enkelte afdeling udarbejder handleplan for forældreinddragelsen Uddannelsesparathed Indsatsområderne 1. Overgang institution-skole 2. Overgang skole-ungdomsområde 3. Uddannelses-parathedsvurdering og e-protokol 4. Understøttelse af elevernes læringspotentiale Aktiviteterne Der bruges forskellige læringsstile i undervisningssituationer f.eks. CL Der tilbydes forskellige aktiviteter, så der er en kobling mellem boglige og kreative fag/aktiviteter Der tilbydes differenceret undervisning, så der skabes rum til alle (se tingene fra børneperspektiv) Dagligdagen tager udgangspunkt i elevernes styrker, så faglige og personlige kompetencer øges Forældre inddrages, der planlægges meningsfyldte samarbejdsmøder m. udgangspunkt i den enkelte elevs læring Der samarbejdes med Læsetek. og læsevejleder CL bruges naturligt og konsekvent i undervisningen Forældrene inviteres til deltagelse i skolens hverdag LP arbejdet prioriteres Der indføres VOKAL elevplaner Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen ser frem til at forsætte udviklingsarbejde i rammen af den kommende skolereform samt rammerne i Fremtidens Folkeskole. Skolebestyrelsen glæder sig over den udvikling skolen er i, herunder modningen til et mere inkluderende forældresamarbejde. Vi er optaget af at indarbejde en sund balance mellem momentum og tålmodighed, idet vi oplever at mange af de udviklingstiltag som reform, struktur og Skolebestyrelse initiere i stor grad skal funderes i skolen kultur. Vi vil fortsætte med at understøtte paratheden til kompetenceløft i skolen. 55

57 Tornvedskolen Skoleleder: Finn Martensen Afdeling Jyderup Holbækvej Jyderup Daglig leder: Pia Traugott Afdeling Kildebjerg Skamstrupvej Mørkøv Daglig leder: Jacob Plambeck 56

58 Rammebetingelser Tornvedskolen afd. Jyderup afd. Kildebjerg Antal klassetrin Antal spor 2 til 3 2 til 3 2 Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 22,1 22,7 21,4 Antal elever pr. lærer 10,65 10,9 10,4 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 8,4 10,9 5,4 - heraf sygefravær 5,5 7,2 4 - heraf lederbevilget fravær 2,1 2,8 1,3 - heraf ulovligt fravær 0,8 1,4 0,1 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt Antal elever, der går i SFO klasse *Regnskab 2012 (5/12) kr *Udgift pr. elev (5/12) kr *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr. 926 Antal elever pr. nyere pc 9,25 11,5 7 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer)** 0 Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud 0 Antal lærerårsværk 56,7 30,4 26,3 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (%) 33,6 34,9 32,3 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0,81 1,22 0,4 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 4,7 5,53 3,77 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer Timer pr. lærer til efteruddannelse 7,86 **Indregnet i resurse til specialpædagogisk bistand 57

59 Tornvedskolen Holbæk Kommune Antal klassetrin 10 Antal spor 2 til 3 Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 22,1 18,5 Antal elever pr. lærer 10,65 9,4 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 8,4 14,5 - heraf sygefravær 5,5 7,9 - heraf lederbevilget fravær 2,1 4,6 - heraf ulovligt fravær 0,8 2,5 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt Antal elever, der går i SFO klasse *Regnskab 2012 (5/12) kr kr *Udgift pr. elev (5/12) kr kr *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr. 926 kr. 979 Antal elever pr. nyere pc 9,25 7,0 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud Antal lærerårsværk 56,7 519,1 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (%) 33,6 33,1 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0,81 0,4 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 4,7 6,6 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer ,0 Timer pr. lærer til efteruddannelse 7,86 19,7 *Det skal bemærkes, at punkterne Regnskab 2012, Udgift pr. elev samt Udgifter til undervisningsmidler pr. elev er udregnet i 5/12, da den nye skolestruktur først blev en realitet fra august

60 Resultat Tornvedskolen, Tornvedskolen, Holbæk Folkeskolens afgangsprøver 2013 afd. Kildebjerg afd. Jyderup Kommune Biologi Skriftlig 7,59 6,53 Total 7,59 6,53 Læsning 4,83 7,70 5,93 Mundtlig 7,75 6,25 7,01 Dansk Retskrivning 4,89 6,70 5,46 Skriftlig 5,97 6,97 5,73 Total 5,86 6,91 6,03 Mundtlig 6,69 8,32 7,03 Engelsk Skriftlig 4,44 5,30 Total 5,57 8,32 6,54 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 5,53 6,88 5,93 Total 5,53 6,88 5,93 Geografi Skriftlig 5,72 6,18 Total 5,72 6,18 Historie Mundtlig 7,34 Total 7,34 Kristendomskundskab Mundtlig 6,05 8,16 Total 6,05 8,16 Matematisk problemløsning 4,63 6,43 5,35 Matematik Matematiske færdigheder 5,11 7,45 6,13 Mundtlig 5,30 6,72 6,69 Total 5,01 6,87 6,02 Samfundsfag Mundtlig 5,89 Total 5,89 Mundtlig 6,90 6,17 Tysk Skriftlig 7,54 Total 6,90 6,83 Hjemkundskab Mundtlig 8,75 Projektopgave Samlet bedømmelse 7,87 6,85 7,04 Total 5,72 6,89 6,34 59

61 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Skole Klasse Uddannelsesønske Total Pct. Total Pct. Tornvedskolen, afd. Kildebjerg 9. klasse 10. klasse 26 72,2 % 33 53,2 % Erhvervsuddannelser 3 8,3 % 4 6,5 % Gymnasiale uddannelser 7 19,4 % 22 35,5 % Individuelle uddannelser 0 0,0 % 0 0,0 % Andet 0 0,0 % 3 4,8 % Total Tornvedskolen, afd. Jyderup 9. klasse 10. klasse 27 67,5 % 25 65,8 % Erhvervsuddannelser 1 2,5 % 4 10,5 % Gymnasiale uddannelser 10 25,0 % 9 23,7 % Individuelle uddannelser 0 0,0 % 0 0,0 % Andet 2 5,0 % 0 0,0 % Total

62 Afdeling Jyderup Specialpædagogisk bistand Der afsættes timer, således at følgende funktioner kan varetages af kompetencecentret i forhold til det aktuelle behov: Fagspecifik specialpædagogisk bistand Faglige kurser med holddannelse, herunder forebyggende specialpædagogisk bistand i Læsning AKT Dansk som andetsprog Konsultativ bistand i forhold til lærerteams I skoleåret har Jyderupafdelingen oprettet inklusionsprojekt: Tanken som en del af den specialpædagogiske bistand. Formål: At støtte elevens klasseteam i at inkludere elever med behov for specialpædagogisk bistand i det lokale skoletilbud Målgruppe: Elever fra klasse Organisering: Tilbuddet gives i varierende længde i både tid og periode. De første tre uger er eleven i Tanken i alle timer, således at lærer og elev har mulighed for at danne en god relation. Eleverne er efterfølgende fortsat tilknyttet stamklassen, hvor eleven har timer i det omfang, der giver mening. Eleverne opdeles fortrinsvis i grupper efter alder og klassetrin. Tilbuddet bemandes med 2 lærer og 1 pædagog i hele skolens undervisningstid. ( ). Fredag til klokken 11.50). Principper for specialpædagogisk bistand revideres i skoleåret 13.14, således at de afstemmes mellem Kildebjerg og Jyderup afdelinger i Tornvedskolen. 61

63 Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Teamet fastsætter individuelle faglige og sociale mål for elever, som yder specialpædagogisk bistand. Målene tilstræbes at svare til det potentiale, som eleverne vurderes til at have på det aktuelle tidspunkt. Det tilstræbes at yde en bistand således, at eleverne når de Fælles mål i fagene. Det er dog ikke alle elever, der har potentiale til det. Til prøverne i år har vi haft 2 elever, der har fået forlænget tid til at gennemføre de skriftlige prøver, men de har ikke benyttet sig af muligheden. Vi arbejder for, at eleverne benytter IT som redskab i den daglige undervisning, men det er ikke alle, der profiterer af denne mulighed. For nogle af eleverne gælder det, at de føler sig anderledes, når de skal bruge IT som dagligt redskab til læsning. Vi skal i samarbejde med forældrene - blive bedre til at motivere elever til at bruge IT støttet læsning. Det er nødvendigt fortsat at arbejde for at udvikle og effektivisere området specielt med henblik på inklusion i det daglige fællesskab. Dansk som andet sprog Gennemføres både som hold og som individuel undervisning. Med vægt på den tidlige indsats. I Helhedsskolen varetager pædagogerne sproglig træning af tosprogede elever på mindre hold. Her trænes også udtale. Det kan være vanskeligt at vurdere, hvorvidt der er tale om undervisning i dansk 2 eller specialpædagogisk bistand, da nogle af elevernes sproglige beredskab og fundament er en barriere for den videre faglige udvikling. Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Mange af vores tosprogede elever klarer sig på lige fod med etnisk danske elever. Vi har 8 elever, som ikke gør det. En enkelt af disse elever i 2. klasse er visiteret til sprogklassen i Udby, ligesom vi har indstillet en lillebror i 1. klasse. Fælles for eleverne er, at de kommer fra 3 familier, hvor det sproglige beredskab i familien ikke er tilstrækkeligt til at stimulere og udvikle børnenes sproglige kompetencer. Den faglige udvikling vanskeliggøres af, at familiens og dermed også elevens sproglige fundament er utilstrækkeligt. Vi samarbejder med SSP-konsulent, UU-vejleder og medarbejdere fra Familiecenter Holbæk om en koordineret strategi for elevernes faglige og sociale udvikling. Området bør udvikles yderligere. 62

64 Pædagogiske processer Inklusion: I Helhedsskolen har skolepædagogen en vigtig rolle at udfylde i forhold til inklusion ved at anvende den viden de har om barnets potentialer og kompetencer fra fritiden og bringe denne viden ind i skoletiden. Skolepædagogen varetager praktiske aktiviteter og social træning på hold med nogle af de elever, der har behov for og som profiterer heraf. Viden om elevens kompetencer fra skolen bringes omvendt videre til SFO-tiden. Oprettelse af inklusionsprojekt: Tanken se ovenfor under specialpædagogisk bistand er netop under evaluering og justering. Gennemført af teamsamtaler på årgangs teams med fokus på inklusionsindsatsen. Gennemført 2 temaeftermiddage med temaet: Inkluderende klasserumsledelse Gennemført temaeftermiddag med temaet: konflikthåndtering Gennemført lærermøde med temaet: videndeling om inklusion og afdækning af yderligere behov for udvikling af metoder og organisering. Faglighed: Gennemført temaeftermiddag med temaet: læsning i fagene, årgangs og fagteams har udvalgt relevante strategier til arbejdet med læsning i fagene. Afholdelse af FN s internationale læsedag og efterfølgende gennemførelse af 20 minutters læsebånd for hele afdelingen i alle fag over en periode Lærer og pædagogsamarbejde om faglige forløb styrker elevens faglige udbytte, ligesom et tilbud om lektiecafe i SFO. I SFO2 arbejdes der intensivt i lektiecafeen for at yde elever, som har det fagligt svært, en ekstra indsats. Trivsel: Gennemført aktiviteter i henhold til skolens trivselspolitik. Pædagogerne bidrager til understøttelse af elevernes løsning af konflikter. Alle de pædagogiske medarbejdere er vigtige kulturbærere i forhold til at fremme afdelingens fælles værdi: at vise respekt for hinanden såvel i ord som i gerning. SFO1 og 2 er i dette skoleår blevet DGI certificerede og har udarbejdet en fælles DGI-politik for hele Tornvedskolen (vedlagt). Der er fastlagt faste bevægelsesforløb i SFO-tiden og i skoletiden inddrager pædagogerne de samme aktiviteter til understøttelse af den daglige undervisning. Uddannelsesparat.dk: Alle elever på årgang har fået kontaktlærerordning Kontaktlærere har gennemført 2 forældresamtaler og 1 elevsamtale samt udarbejdet uddannelsesplan for eleverne. Alle klasser har E-protokol 63

65 Løbende evaluering Den enkelte lærer i faget udarbejder årsplaner, hvoraf fremgår periodiske mål. Målene er udtryk for progression frem mod Fælles mål for fagene. Der gennemføres lokale test i henhold til testplan og plan for afholdelse af nationale test. Der afholdes klassekonferencer efter hver test med henblik på afdækning af samt udarbejdelse af individuel mål- og handleplan for de elever, der har behov for det. Ledelsen indkalder til - og deltager i en konference årligt på årgangene. Teamet evaluerer løbende elevens udbytte af skolegangen i henhold til målene i årsplanen og resultater af lokale - og Nationale test. Læreren i dansk anvender Dafolos elevprofilberegner klasse et ugentligt møde a 1 time. Lærere og pædagoger (i Helhedsskolen) fastsætter individuelle faglige og sociale mål for de elever, der er aktuelle klasse typisk 1 månedligt møde a 1,5 timer SFO1 og 2 har udarbejdet pædagogiske læreplaner. Disse understøttes af forløb og aktiviteter. Som afslutning på hvert forløb evalueres om målene i læreplanen er opfyldt for børnene.. Samarbejde mellem skole og hjem Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde og regler i henhold til Folkeskoleloven. Tillid i samarbejdet betyder, at forældre og medarbejdere bevarer en god kontakt, tone, åbenhed og dialog i samarbejdet, således at eleven mærker den opbakning og støtte, der skal til fra begge parter, og som givere eleven en frugtbar skolegang. Ansvar i samarbejdet betyder, at forældre og medarbejdere forpligter hinanden i et gensidigt samspil om elevens faglige og sociale udvikling i skolen Begge parter har elevens trivsel og faglige udvikling for øje og tager aktivt del i dette. Engagement i samarbejdet betyder, at medarbejdere og forældre er optaget af og deltager i elevens trivsel, sociale adfærd og faglige udvikling. Tryghed i samarbejdet betyder, at forældre, elever og medarbejdere medvirker i samspil til en rar, tryg og sikker hverdag for alle. 64

66 Værdierne i skole/hjem samarbejdet kommer til udtryk ved, at klassens medarbejdere holder forældrene orienteret om klassens mål i de enkelte fag orienterer forældrene om elevens faglige og sociale udbytte af skolegangen inddrager elever og forældre i fastsættelse af individuelle mål for de elever, der har behov for det holder forældrene løbende orienteret om skolens/klassens samværsregler og andre aftaler orienterer forældrene om episoder og begivenheder, der har betydning for elevens trivsel og om ændring i elevens adfærd, som giver anledning til anerkendelse eller bekymring inddrager elever og forældre i drøftelser, hvis samværsreglerne overtrædes (individuelt/ klassevis) giver muligheder for at klassens forældre kan lære hinanden og klassens nærmeste medarbejdere at kende giver muligheder for pædagogiske og sociale drøftelser mellem forældre og medarbejdere og mellem forældrene indbyrdes giver muligheder for uformelt samvær mellem elever, forældre og medarbejdere Værdierne i skole/hjemsamarbejdet kommer til udtryk ved at forældrene: løbende følger op på skriftlige og mundtlige informationer holder de aftaler, som de aftaler med skolens medarbejdere deltager aktivt i skolens/klassens arrangementer løbende holder klasselæreren orienteret om forhold, der har betydning for eleven, og som klassens medarbejdere bør have kendskab til går direkte til klasselærer/faglærer, når de har spørgsmål omkring undervisningen eller elevens trivsel. Revideret og godkendt den 21.september 2009 Elev og uddannelsesplaner Jyderupafdelingen udarbejder elevplan 1 gang årligt. På årgang er der udleveret elevplan i tilknytning til 1. samtale På årgang er der i skoleåret arbejdet med uddannelsesplan i tilknytning til projekt uddannelsesparat.dk. 65

67 Afdeling Kildebjerg Specialpædagogisk bistand Vi har et specielt tilbud til 5-6 elever fra klasse kaldet X-klasse. Eleverne er i X-klassen noget af tiden og i deres hjemklasse noget af tiden. Der arbejdes med anerkendende pædagogik og relations pædagogik. Der arbejdes på at bibringe eleverne selvværd samt at give dem individuelle faglige færdigheder. Der arbejdes konstant for at eleverne kan vende tilbage til deres hjemklasse på fuld tid. Daglig leders vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand De elever der er i X-klassen, er typisk elever der for år tilbage, ville være tilbudt undervisningsforløb i andre skoleformer. Det er positivt, at X-klassen fungerer godt for de elever der er tilknyttet og det generelt er et accepteret tilbud blandt skolens elever. Man føler sig ikke stigmatiseret, hvis man går i klassen og vi har haft flere eksempler på elever, der selv har bedt om i kortere eller længere perioder, at få et ophold der. Den store udfordring er og har været, at få eleverne tilbage til normalklasserne. Der forestår en stor udfordring med at få udbredt tankerne om inklusion, en-skole-for-alle, til alle de samarbejdsparter der er omkring folkeskolen, herunder ikke mindst forældrene. Generelt har eleverne i X-klassen, udover deres diagnoser, også generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne fortæller selv, at det er trygt at være i et mindre miljø hvor det ikke er et problem at være fagligt mindre godt funderet. Pædagogiske processer Inklusion: Kildebjergskolen er i høj grad både en inkluderende og en ikke-ekskluderende skole. Vi rummer de elever der hører til i skoledistriktet, nogle med støttetimer i højere eller mindre grad. En del af støttetimerne blev igen i samlet til et særligt tilbud, X-klassen, hvor en afgrænset gruppe elever med generelle indlæringsvanskeligheder, kunne komme og have større eller mindre del af deres undervisning. Vi arbejder ikke målrettet med LP-modellen, men den er blevet præsenteret for størstedelen af personalet, som intuitivt bruger mange af idéerne fra LP i arbejdet med den inkluderende skole. At elever er i problemer i stedet for med problemer er en tankegang som også på vores skole er vidt udbredt. Skolen har haft en særlig opmærksomhed på elever med dyslektiske vanskeligheder. Vi har således skaffet IT-rygsæk til i alt 10 elever. Indskolingen har igen haft fokus på motorik & læring. I forhold til inklusion vægter vi skole/hjemsamarbejdet højt. Vi afholder temmelig mange individuelle samtaler med forældre, ofte med tilstedeværelse af både lærere og ledelse, hvor der laves aftaler. Der satses meget på at få forældrene som medspillere og i de fleste tilfælde lykkes det. Til disse samtaler trækkes naturligvis også på såvel psykologer fra BKC som SSP medarbejdere. 66

68 Skolebestyrelsens initiativ med at forældresamarbejdet i de enkelte klasser, skal involvere samtlige hjem, således at der opnås større forståelse for helheden og dermed også medvirker til, at fastholde alle elever på skolen er fortsat. Med de ældste elever laver vi til tider kontrakter: Hvad skal skolen byde ind med, hvad skal eleven byde ind med og hvad skal forældrene byde ind med. Det har vist sig som en særdeles brugbar model, som naturligvis altid følges op af hyppige evalueringssamtaler. Ledelsesmæssig fylder arbejdet med inklusionen meget. Til gengæld er det vores faste overbevisning, at indsatsen hjælper og betyder, at vi inkluderer langt flere elever end ellers. Faglighed: Skolen er kendetegnet ved en stor elevgruppe, som kommer fra ikke-boglige hjem, samt en del anbragte børn, herunder en del på opholdssteder. Vi har også fagligt dygtige børn, der generelt klarer sig godt til de test og prøver de møder. Der er på skolen stort fokus på faglighed, ikke mindst læsning. Det er tydeligt at mærke, at tildelingsmodellen og den øgede fokus på inklusion, har betydet har betydet en reduktion af vores specialundervisning på 50 % fra skoleåret til skoleåret Det er en problematik, man er nødt til at adressere i de kommende år. Trivsel og sundhedsfremme: Vi har i samarbejde med skolebestyrelsen vedtaget en anti-mobbestrategi, hvor hovedsigtet er, at elevernes trivsel hele tiden har høj prioritet og det er vigtigere at forebygge end at helbrede, således at man i alle klasser kontinuerligt arbejder med de gode relationer eleverne imellem. I vores seneste trivselsundersøgelse var der ca. 75 % af eleverne der svarede, at de ikke var blevet mobbet det sidste halve år og ca. 15 % svarede at de var blevet mobbet én gang. Selvom det er tilfredsstillende tal, skal og vil der fortsat være fokus på emnet. Den helt store synlige forbedring også i er en fortsat markant lavere drenge-problematikker Der er fra alle ansattes side meget stor fokus på, at eleverne trives. Hvis vi får henvendelser om mistrivsel eller selv opdager det, tager vi straks fat i pågældende elev. I langt de fleste tilfælde af mistrivsel ligger årsagen i hjemlige forhold, men det forhindrer os naturligvis ikke i, at hjælpe så godt vi kan, blandt andet ved at etablere kontakt til forældrene. Vi har ikke problemer med større grupper der skiller sig uheldigt ud. Det er min faste overbevisning, at vores skole rummer en meget høj elevtrivsel. Skolen har udarbejdet en kostpolitik i samarbejde med skolebestyrelsen. Politikken er vedtaget for at styrke elevernes kostvaner, sundhed og trivsel. Desuden skal den være med til at forebygge sygdomme. Kostpolitikken bygger på Sundhedsstyrelsens otte kostråd. Der er i alle klasser afsat de første 10 minutter af spisepausen til spisning, hvor læreren er til stede. 67

69 Uddannelsesparathed: I lighed med de andre overbygningsafdelinger er der fokus på uddannelsesparathed. Vi bruger naturligvis målrettet vores UU-vejleder, der sørger for brobygning på 8. klassetrin og praktik for eleverne på 9. årgang. Derudover afholdes på skolen forskellige arrangementer i løbet af skoleåret, hvor eleverne præsenteres for uddannelser bredt. Vores målsætning er, at ALLE vores afgangselever overleveres til en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Den største gruppe fortsætter i 10. klasse, men vi har også en del elever der går direkte videre til de gymnasiale uddannelser. Vi har på nogle årgange, haft elever der er droppet ud af den uddannelse de er begyndt på. Heldigvis får de fleste påbegyndt en ny uddannelse, men vi har også tidligere elever som dropper helt ud. Jeg ved, at UU systemet arbejder hårdt og målrettet med disse elever. Løbende evaluering Vi har to årlige elevsamtaler på klassetrin, 2 årlige forældremøder og to årlige skole/hjem samtaler i alle klasser. Derudover bruger vi naturligvis elevplaner, læsetest, matematiktest, generelle test i alle fag, nationale test og folkeskolens afgangsprøver. Desuden er uddannelsesparat.dk fuldt implementeret i klasse. Den løbende evaluering foregår fortrinsvis gennem afdelings- eller klassemøder, samt på UM møder for elever med særlige behov. Der er systematik for eleverne i forhold til læsning. Der er fokus på elever der kræver særlig støtte og opmærksomhed. De aktiviteter der foregår i forhold til den enkelte elev og den enkelte klasse, gør at indsatsen over for den enkelte elev er høj, ikke mindst overfor den marginaliserede elever med henblik på, at bevare dem på skolen. Skolen vil fremadrettet i højere grad bruge Klassekonferencen til at afdække, hvilke elever der har mest brug for opmærksomhed Fokus er et stadig godt samarbejde med forældrene. Samarbejde mellem skole og hjem Retningslinjer for skole-hjemsamarbejdet: Et gensidigt, forpligtende og trygt samarbejde mellem forældre og skole er afgørende for et vellykket skoleforløb. Med respekt for barnets hele udvikling finder bestyrelsen det vigtigt, at såvel den enkelte elev som forældrene inddrages i evalueringen af elevernes faglige og sociale udbytte af skolegangen for dermed at være med til at sikre enighed og fuld opbakning omkring de individuelle mål, der formuleres af/for den enkelte elev. Det er vigtigt, at lærerne løbende informerer forældrene om klassens og skolens dagligdag, samt den enkelte elevs trivsel. Bestyrelsen finder det vigtigt, at der mellem skole og hjem er en gensidig respekt og dialog. 68

70 Udmøntning af princippet: Der afholdes to forældremøder pr. år pr. klasse. I forældremøderne deltager foruden klasselæreren en eller flere lærere, der er tilknyttet klassen. For at give lærerne den bedste indsigt i barnets hverdag kan den første forældresamtale i 1. klasse tilbydes som hjemmebesøg. Forældrene kan fravælge hjemmebesøget og i stedet afholdes samtalen på skolen. Skoleledelsen deltager i det første forældremøde i børnehaveklassen. Her orienterer skoleledelsen om de regler og normer, man ønsker skal være kendetegnende for skolens daglige virke. For at sikre medindflydelse på forældremødet og andre sociale arrangementer i klassen vælges et klasseforældreråd for et år ad gangen, med bl.a. den opgave at støtte det sociale arbejde i klassen. Alle tilbydes mindst 2 individuelle samtaler pr. barn/pr. år. I samtalerne deltager ud over klasselæreren en eller to andre lærere fra klassen. Lærerne aftales indbyrdes hvilke lærere, der skal deltage i samtalerne. Sammen med indbydelsen til forældresamtalen sendes et forberedelsesskema til hjemmet. Skemaet skal sikre, at elever og forældre får mulighed for at gennemtænke hele elevens øjeblikkelige skolesituation. Skemaet udarbejdes af klassens lærere På baggrund af forberedelsesskemaet har klasselæreren en samtale med eleven inden forældresamtalen. Under denne samtale formuleres mål for elevens videre skolegang. Disse mål drøftes til forældresamtalerne. Alle elever i overbygningen modtager 3 gange årligt et meddelelsesblad, hvori deres standpunkt i de forskellige fag er bedømt efter 12 skalaen. 69

71 Kvalitetsrapport og skolens udviklingsplan - et redskab til dialogbaseret skoleudvikling Traditionelt har kvalitetsrapporten udelukkende været et tilbageblik over det skoleår, som er afsluttet. Med dette års kvalitetsrapport ønsker skoleområdet, at rapporten også indeholder en fremadrettet del - en udviklingsdel - som så kan evalueres, når året er omme. Kombineret med udviklingssamtaler med skolernes ledelsesteam bliver kvalitetsrapporten på den måde det skriftlige omdrejningspunkt i den løbende dialog om skolens resultater og mål. Udviklingsplanen tager udgangspunkt i de fire politisk fastlagte mål i Fremtidens Folkeskole: Mere inklusion, styrket faglighed, højere uddannelsesparathed og bedre trivsel. Nedenfor er de aktiviteter, som skolen sætter i værk for at nå målene oplistet. Oversigten over aktiviteter indgår i en bredere systematik med mål, forventninger og evalueringsplaner. I år er puljen til Fremtidens Folkeskole anvendt på dels centrale tiltag, som kurser, konsulentstøtte og IT, dels til lokale puljer, hvor den enkelte skole selv definerer, hvilke indsatser der bedst befordrer, at de fire mål nås. Der er således en naturlig forbindelse mellem lokale og centrale aktiviteter. I skoleåret iværksætter Tornvedskolen disse aktiviteter og initiativer: Inklusion Fælles møde om Holbæks inklusionsgrundlag Reorganisering af brug af resurser Reorganisering af udslusningsforløb Årsplaner, mål, veje og løbende evaluering Arbejde med klasserumsledelse 2 refleksive teamsamtaler kursusdeltagelse Faglighed Fælles møde om Holbæks læsepolitik og strategiplan Gennemførelse af faglig læsning i alle fag Læsebånd på 4. og 5. årgang med rådgivning fra Læse-Tek Trivsel Fælles møde om trivsel og inklusion Udarbejdelse af fælles trivselspolitik for Tornvedskolen Gennemførelse af elevkurser, aktiviteter med fokus på leg og bevægelse Videndeling Styrkelse af Jyderups elevrådsarbejde 70

72 Uddannelsesparathed Styrkelse af arbejdet med uddannelsesparat.dk Samarbejde på tværs om elever i problemer Øget læseindsats Inddragelse af IT som dagligt redskab Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen tilslutter sig det skrevne i kvalitetsrapporten. Skolebestyrelsen bemærker sig forskellen i afgangsprøveresultaterne på de to afdelinger og vil fremadrettet følge udviklingen. Endvidere vil skolebestyrelsen målrettet arbejde på at synliggøre arbejdsgrundlagene gennem et værdigrundlag, der i dagligdagen tegner et billede af Tornvedskolen, hvor sammenhængskraften mellem afdelingerne styrkes Traditionelt har kvalitetsrapporten været tilbageskuende, hvorfor skolebestyrelsen hilser udviklingsdelen i kvalitetsrapporten velkommen. De fire indsatsområder, inklusion. trivsel, faglighed og uddannelsesparathed samt et vellykket forældresamarbejde, vil fremadrettet være kerneområderne i udviklingen af en god folkeskole 71

73 Sofielundskolen Skoleleder: Marianne Jeppesen Afdeling Bjergmarken Bispehøjen Holbæk Daglig leder: Jørgen Schandorff Afdeling Østre Tidemandsvej Holbæk Daglig leder: Kirsten Staxen Sofielundskolen er et alment skoletilbud for børnehaveklasse til niende klasse. Desuden har skolen specialklasser for børn med generelle vanskeligheder fra børnehaveklasse til ottende klasse og undervisningstilbud for børn med udfordringer inden for ADHD spektret. 72

74 Rammebetingelser Sofielundskolen afd. Bjergmark afd. Østre Antal klassetrin Antal spor 1 til 5 3 til 5 1 til 2 Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 23,4 23,5 23,1 Antal elever pr. lærer 9 10,5 7,5 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 14,8 15,3 13,2 - heraf sygefravær 7,7 7,9 7,2 - heraf lederbevilget fravær 3,9 4 3,3 - heraf ulovligt fravær 3 3,1 2,7 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt Antal elever, der går i SFO klasse *Regnskab 2012 (5/12) kr *Udgift pr. elev (5/12) kr *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr Antal elever pr. nyere pc 14, ,4 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud Antal lærerårsværk 100,8 72,9 27,9 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 35,2 34,8 35,6 Aflyste timers procentandel af planlagte timer Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 5,34 4,58 6,85 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 91, Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 81, Timer pr. lærer til efteruddannelse 24,

75 Holbæk Sofielundskolen Kommune Antal klassetrin 10 Antal spor 1 til 5 Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 23,4 18,5 Antal elever pr. lærer 9 9,4 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 14,8 14,5 - heraf sygefravær 7,7 7,9 - heraf lederbevilget fravær 3,9 4,6 - heraf ulovligt fravær 3 2,5 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt Antal elever, der går i SFO klasse *Regnskab 2012 (5/12) kr kr *Udgift pr. elev (5/12) kr kr *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr kr. 979 Antal elever pr. nyere pc 14,2 7,0 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud Antal lærerårsværk 100,8 519,1 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 35,2 33,1 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0 0,4 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 5,34 6,6 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 91,2 88 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 81,6 95,0 Timer pr. lærer til efteruddannelse 24,8 19,7 *Det skal bemærkes, at punkterne Regnskab 2012, Udgift pr. elev samt Udgifter til undervisningsmidler pr. elev er udregnet i 5/12, da den nye skolestruktur først blev en realitet fra august

76 Resultater Folkeskolens afgangsprøver 2013 Sofielundskolen, afd. Bjergmarken Holbæk Kommune Biologi Skriftlig 5,19 6,53 Total 5,19 6,53 Læsning 6,05 5,93 Mundtlig 7,70 7,01 Dansk Retskrivning 5,41 5,46 Skriftlig 5,81 5,73 Total 6,24 6,03 Mundtlig 6,75 7,03 Engelsk Skriftlig 7,42 5,30 Total 7,06 6,54 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 5,94 5,93 Total 5,94 5,93 Geografi Skriftlig 5,11 6,18 Total 5,11 6,18 Historie Mundtlig 7,93 7,34 Total 7,93 7,34 Kristendomskundskab Mundtlig 8,50 8,16 Total 8,50 8,16 Matematisk problemløsning 5,24 5,35 Matematik Matematiske færdigheder 5,72 6,13 Mundtlig 6,13 6,69 Total 5,70 6,02 Samfundsfag Mundtlig 5,89 Total 5,89 Mundtlig 6,61 6,17 Tysk Skriftlig 7,54 Total 6,61 6,83 Hjemkundskab Mundtlig 8,75 Projektopgave Samlet bedømmelse 7,31 7,04 Total 6,43 6,34 75

77 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Skole Klasse Uddannelsesønske Total Pct. Total Pct. Sofielundskolen afd. Bjergmarken 9. klasse 10. klasse 56 65,9 % 54* 59,3 %* *( Bjergmarkskole Østre skole 2012) Erhvervsuddannelser 0 0,0 % 1* 1,1 %* Gymnasiale uddannelser 27 31,8 % 35* 38,5 %* Individuelle uddannelser 0 0,0 % 0* 0,0 %** Andet 2 2,4 % 1* 1,1 %* Total 85 91* Specialpædagogisk bistand med fokus på Læsning Der tillægges de enkelte klasser/årgange ekstra ressourcer fra skoleårets start. Disse timer organiseres i og af teamet eller årgangen, og anvendes primært til at styrke elevens inklusion i fællesskabet. Læsning Læsehandleplan er udarbejdet af skolens læsevejledere. Alle børn i 0.kl. 9.kl. testes årligt og alle lærere i klasseteam deltager i opfølgningen via læsekonferencer. Herudover afholdes enkeltvis særskilt danskkonference med dansklærere. Indskolingen I kl. tilrettelægges den specialpædagogiske bistand som forebyggende undervisning I 2. klasse januar juni er der intensivt læsekursus. Test i læsning På Sofielundskolen testes eleverne i børnehaveklassen med henblik på en analyse af den enkelte elevs forudsætninger for læseindlæring. I afdeling Østre testes alle klasser to gange årligt. I afdeling Bjergmarken testes 1., 2. og 3. klassetrin 2 gange årligt, på 4. og 7. klassetrin 1 gang årligt. Øvrige klassetrin (undtagen 9. klasse) gennemfører læsetest i form af de nationale test. 76

78 Læsevejlederens arbejdsopgave Læsevejlederen er initiativtager til faglige diskussioner med dansklærerne om fagdidaktiske overvejelser i forhold til den enkelte elevs fortsatte læseindlæring. Læsevejledning for dansklærere på 0., 1., 2., 4. og 6. klassetrin Ledelse, læsevejleder, testlærer og dansklærer fra de klasser som testes mødes for at diskutere, evaluere og planlægge fremtidige undervisningsstrategier med udgangspunkt i den enkelte elevs testresultatet. Mødet skal skabe rum til fælles og samarbejdende refleksioner blandt kolleger om: Fortolkning og forståelse af testresultater forstået som dansklærerens feedback på egen hidtidige undervisningsstrategier. Drøftelse af fremtidige undervisningsstrategier (fra enkeltideer til mange forskellige ideer), der understøtter den enkelte elevs fortsatte læseudvikling. Drøftelse af hvilke læse- og stavetest/evalueringsformer læreren selv kan anvende for at sikre sig viden om den enkelte elevs fortsatte faglige progression og dermed viden om/feedback på effekt af egen undervisningsstrategi. Læsevejlederen skaber refleksionsrum for kollegers samarbejdende refleksioner vedr. fx: Udvikling af skolens øvrige indsatsområder vedr. læsning (fx opdagende skrivning i klasse, forståelsesstrategier i 4. klasse) Elever, der er udredt i forhold til individuelle læsevanskeligheder, herunder IT-rygsæk Brug af IT-støtte læring i almenundervisningen også for elever uden IT-rygsæk Læseudvikling hos udskolingselever på klassetrin Endvidere deltager læsevejleder i forældremøder. (I indskolingen om læsestrategier, om hvordan forældre bedst støtter op om deres børns læsning og på mellemtrinnet om at holde fast i de gode læsevaner, at læse hver dag, selvom de fleste børn er blevet læsere.) E-lærerens arbejdsopgaver i samarbejde med audiolopæd fra LæseTek På Sofielundskolen har vi 30 elever med IT rygsæk. De har alle tilknyttet en audiologopæd og/eller en e-lærer. Disse afholder kurser for eleverne for at sikre, at de bliver superbrugere af ITprogrammerne. Endvidere afholdes kurser for forældre og samtlige elevens faglærere. Efter kurserne deltager e-læreren i den daglige undervisning sammen med eleverne. Målet er at sikre, at faglærere har mulighed for sparring i forhold til at skabe et læringsrum, der anerkender elevens 77

79 læringsbehov og potentiale. 2 gange årligt afholdes status- og refleksionsmøder om den enkelte elevs faglige progression. I mødet deltager audiologopæd, skoleledelse, e-lærer og klassens lærere. Øvrige specialpædagogiske indsatser Specialpædagogiske indsatser (fx AKT og tilbud om deltagelse i *Familieklasse) sker efter aftale med psykolog fra Børnekonsulentcenter, lærere, ledelse og forældre. Hidtil har alle klasser/lærere været tildelt holdtimer, der kan anvendes fleksibelt efter behov og efter aftale i de enkelte lærerteam. AKT-lærere og vejledere kan endvidere supervisere kollegaer og støtte enkelte elever i klassen i tidsafgrænsede forløb. Skolens specialtilbud (S-klasse) - arbejder med elever med ADHD eller lignende problematikker. Alle elever (16) er tilknyttet en stamklasse, og der arbejdes fra dag ét mod at alle børn i videst muligt omfang deltager mest muligt i undervisningen i stamklassen. (*Familieklasse er på Sofielundskolen, afd. Østre hvor forældre og elever via kurser 2 x 3 timer ugentligt i mindst 6 sammenhængende uger tilbydes hjælp og støtte. Der arbejdes med konkrete mål og scoreskemaer i samarbejde med barnets lærere.) Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand: Vi gør det, vi ved virker. Vi arbejder strategisk med udfordringer i barnets kontekst. Det pædagogiske personale indgår i team, hvor fokus er på samarbejdende refleksioner og diskussioner om læringsmål og effekten af egne undervisningsstrategier som forudsætninger for et inkluderende læringsmiljø. At vurdere udbyttet i forhold til de øvrige elevers udbytte er utidssvarende og stammer fra før John Hatties metaanalyser og før ny bekendtgørelse om specialundervisning. Denne form for vurdering opleves lidet inkluderende og fremmende for folkeskolens fællesskaber. 78

80 Dansk som andet sprog Indsatsen tilrettelægges i sammenhæng med undervisningen i de almindelige fag. Vi har i indeværende skoleår, som afslutning på et treårigt projekt, haft fokus på kompetenceudvikling af lærere i de humanistiske fag. Lærerne har deltaget i et kursus fra Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet (UCC). Læringsmål for kompetenceudvikling Lærerne får indsigt i forhold omkring tosprogethed og det skolefaglige sprog som baggrund for at forstå tosprogethed som et læringsvilkår. Lærerne får kendskab til forskellige pædagogiske tilgange til integration af andetsprogsdimensionen. Lærerne får indsigt i forhold omkring faglig læsning og skrivning for tosprogede elever. Lærerne får mulighed for at udvikle deres undervisningsstrategier, dels gennem observationer og samtaler med vejleder, dels ved at planlægge, undersøge, og diskutere andres og egen undervisning. Kompetenceudviklingen understøttes af og implementeres i Aktionslæringsforløb Alle lærere i humanistiske fag definerer og planlægger i samarbejde med aktionslærer et aktionslæringsforløb i forhold til projektbeskrivelse for Sproget i Fagene. Gennemførelse af undervisningsforløb, hvor klassens humanist-lærer og aktionslærer sammen deltager i 2 ugentlige timer i et halvt år. Afdelingens humanist-lærere videndeler i samarbejde med aktionslærer. Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Det 3-årige kommunale kompetenceløft for lærerne på byens skoler afsluttes i dette skoleår. Forløbet har været en del af Holbæk Kommunes integrationsstrategi. Efter planen har alle lærere på skolen gennemført dette kursus i foråret

81 Kompetenceforløbet har øget vores fokus og opmærksomhed på vigtigheden af: at aktivere elevernes forhåndsviden og give eleverne forforståelse inden læsning at forklare før-faglige og faglige ord og begreber inden læsning at fokusere på udvikling af elevernes ordforråd at gengive elevernes udsagn med brug af mere præcise faglige udtryk at anvende flere sproglige udtryk for samme begreb at anvende dialogisk oplæsning i børnehaveklassen Den systematiske brug af dialogisk oplæsning i børnehaveklassen og i første halvdel af 1. kl. har øget de tosprogede elevers aktive ordforråd og deres danskfaglige kompetencer i forhold til at kunne anvende længere og mere beskrivende sætninger. Pædagogiske processer Inklusion På Sofielundskolen ser vi inklusion som et dynamisk begreb, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske med styrkesider såvel som svage sider, således at forskelligheden i det kulturelle fællesskab bliver en ressource. Vi lærer ved at være sammen, det er i mangfoldigheden, at læring foregår. Alligevel er der børn, der af forskellige årsager har risiko for faglig, social eller kulturel ekskludering. Dette arbejder vi strategisk med som beskrevet nedenstående. Den inkluderende skole er karakteriseret ved, at medarbejderne aktivt søger at inddrage og understøtte de forskelle, der er imellem eleverne ud fra en opfattelse af, at det netop er forskelle i holdninger og tilgange, der fører til nytænkning og større iderigdom. i samarbejdende diskussioner og refleksioner finder ud af, hvad der skal til, for at eleverne kan trives og udvikle sig med hver deres særlige behov og forudsætninger. Når inklusion skal lykkes, kræver det vilje til, at ovenstående holdninger og værdier accepteres på alle niveauer (hos ledelse, personale, elever og forældre), samt at arbejdet med inklusion er systematiseret. På Sofielundskolen har vi arbejdet systematisk med inklusion gennem en årrække, og vi har løbende kvalificeret arbejdet med fx aktionslæring, herunder AKT, forebyggende indsatser i samarbejde med BKC og med tilbud om forløb for forældre-barn i familieklasse. I alle indsatser er fokus på interaktionen mellem elev og omgivelser. 80

82 Alle skolens lærere og nogle pædagoger skal gennemføre et længerevarende udviklingsforløb i Cooperative learning. Vi forventer at dette afsluttes i Enkelte lærere og den daglige ledelse er i gang med et udviklingsforløb i ICDP. Den konsultative metode Vi arbejder med aktionslæring ud fra en konsultativ metode, der baserer sig på en ligeværdig og udviklingsstøttende dialog. I den konsultative metode flyttes fokus fra det enkelte barn til en analyse af kontekst. Aktionslæringen har samskabende mellem aktionslærer og faglærer - til formål at: At observere, reflektere over og italesætte relationer og samspil i læringsrummet. At diskutere, evaluere og planlægge undervisningsstrategier, der understøtter inklusion. At sikre at skolens og klassens muligheder udnyttes optimalt i læringsrummet. At koble problemstillinger og løsninger sammen på nye måder, for på denne måde at finde nye indfaldsvinkler til at anskue daglig praksis på. At udvikle medarbejderens parathed i forhold til at fortolke og evt. ændre egen praksis. Udvikling af skolernes it Alle klasser har inden udgangen af skoleåret smartboard inkl. printtilslutning. Der er fortsat en del faglokaler uden interaktive tavler. Der er fortsat fokus på digitale læremidler. Pædagogisk læringscenter er en aktiv spiller i samarbejde med fagudvalgene til udvikling og understøttelse af arbejdet med digitale midler. Vejledere forestår løbende sparring og såkaldte spotkurser fx vedr. brug af fx smartboard. Alle klasser arbejder ud fra fælles medieplan. Undervisningsmiljøet og elevernes trivsel Undervisningsmiljøvurdering udarbejdes jvf. lovgivningen (DCUM). Alle klasser arbejder efterfølgende med egne/lokale udfordringer og forbedringer. Fokus på undervisningsmiljøet er fortsat en fast del af læreres og pædagogers refleksion over egen praksis, herunder tilrettelæggelse af lektier opgaver og forældreinformation/inddragelse i undervisningen. Det er en indarbejdet del af kulturen på Sofielundskolen, at det er i orden at være en elev der vil have udbytte ud af undervisningen og være en god kammerat. Det har stor betydning for undervisningsmiljøet på skolen, som vi prioriterer højt. Lektiecafe tilbydes i SFO og i Åben skole. 81

83 Samarbejde mellem undervisning og SFO Alle klasser i helhedsskolen har tilknyttet en primærpædagog, der sammen med klassens lærere sikrer sammenhæng mellem skole og SFO. Pædagoger støtter og deltager i undervisningen, bl.a. ved holddeling. Dette medvirker til øgede muligheder for differentiering samt styrkede muligheder for kontakt ml. børn og voksne. Der er fælles teamsamarbejde omkring klasserne. Teamsamarbejdet sikrer et pædagogisk forum for videndeling og kollegavejledning vedr. undervisning, læring og pædagogisk udvikling samt et forum for udvikling af nye organisationsformer på tværs af klasserne. Samarbejde i klasseteam, afdelingsteam og fagteam Klasseteam og afdelingsteam Klasselæreren er koordinator for klassens/afdelingens team og koordinerer teamets arbejde med dagsordner, referater, årsplaner mm. Formål: Teamsamarbejdet er et arbejdsfællesskab om udvikling af undervisningsstrategier der understøtter den enkelte elevs personlige udvikling og trivsel. I teamsamarbejdet sker en koordinering af arbejdet omkring den enkelte klasse vedrørende børnenes personlige, sociale og faglige udvikling samt af samarbejdet med interne og eksterne samarbejdspartnerne (Læringscenter, specialcenter, UU, vejledere, sundhedsplejerske m.m.) Teamet udarbejder forslag til skolehjemsamarbejde, klasseaktiviteter, sociale arrangementer mv. og beslutter i samarbejde med forældrerådet, hvordan skole hjem samarbejdet skal foregå, jf. gældende principper Klasseteamet sikrer et højt informationsniveau til alle klassens lærere og pædagoger. (F.eks. fører logbog, skriver referat eller er skriftlige på anden måde omkring teamets arbejde. Dette skal være tilgængeligt for alle klassens lærere og pædagoger). Alle i teamet er forpligtet til at samarbejde om og bidrage til: Mødeindkaldelser og anden information til elever og forældre. At faglærere sikres relevant information om klassen og inviteres til relevante teammøder. At inddrage ledelsen i problemstillinger omkring klassen. At udarbejde ugeplaner og at samarbejde omkring elevplaner jf. skolens retningslinjer. At holde klassens side på forældreintra opdateret, samt samarbejde om elevintra, så dette er en integreret i undervisningen. Forældresamarbejde og sociale aktiviteter (jf. retningslinjer for skole hjem samarbejde). Lektier o. lign. 82

84 Samarbejde i fagteam Formål: Fagteamets overordnede opgave er at sikre den røde tråd i fagene (den faglige progression gennem hele skoleforløbet), udvikling af fag, metoder samt vedligeholde skolens materialesamling. Forpligtelse: Alle lærere med dansk og matematik er fødte medlemmer i udvidet fagudvalg. (1 fællesmøde) Alle lærere der underviser i engelsk, historie, idræt, kristendom, N/T og billedkunst er fødte medlemmer i udvidet fagudvalg. (1 fællesmøde) Pædagogerne skal være repræsenteret i billedkunst, håndarbejde og musik. Alle lærere skal deltage i minimum 2 fagudvalg ud over udvidet fagudvalg. Mødestruktur: Alle fagudvalg uden udvidet fagudvalg afholder 3 årlige møder. Møderne arrangeres i samarbejde med læringscentret. Alle fagudvalg udpeger en kontaktperson/formand der har kontakten til læringscentret og ledelse, samt kommunikation til øvrige lærere om fagfaglige problemstillinger, herunder den årlige kontakt til økonomiudvalget. Lærere med tilsyn, er normalt kontaktpersoner for faget. (Fag uden tilsynstid udpeger en kontaktperson). Arbejdsopgaver for fagteam og udvalg: Inspirere til fortsat pædagogisk udvikling Oparbejde materialekendskab, herunder IT-programmer for fagene samt vedligehold af samlinger Inspirere til fortsat fokus på Sproget i fagene Sikre den internationale dimension (interkulturelle kompetencer) jf. Fælles Mål Sikre inddragelse af IT i fagene Økonomi og budgetønsker Aftaler om brug af lokaler 83

85 Løbende evaluering På Sofielundskolen arbejder vi strategisk og systematisk med evaluering. I praksis betyder det, at vi har en testpolitik, der lægger vægt på, at de prøver, eleverne deltager i, bliver fulgt op af tilbud om målrettede kurser for de elever, der har brug for særlig tilrettelagt undervisning med henblik på et fagligt løft. Der er pt. Ikke sket en endelig harmonisering mellem de to afdelinger. Dansk med fokus på Læsning Helhedsskolen I børnehaveklassen testes eleverne i august/september med en bogstavtest og Find billedet fra Læseevaluering. Find billedet er en ordkendskabstest og på baggrund af denne udvælges de elever, som skal deltage i projekt Dialogisk oplæsning. Eleverne testes igen i slutningen af skoleåret med Find billedet. I børnehaveklassen påbegyndes prøvesættet IL- basis. Dette fortsættes i 1. klasse. Prøveresultater bliver efterfulgt af målrettede kurser, Læseløft, for de elever, der har behov for en repetition af udvalgte fagområder. I maj måned bliver der ligeledes taget en ordlæsningsprøve OS 64, som vil ligge til grund for kurser i læsestrategier i 2. klasse. I efteråret 2. klasse tages den samme OS 64, hvorefter man kan iagttage, om eleverne har haft en tilfredsstillende udvikling i læseprocessen. Eleverne testes ligeledes i efteråret med staveprøve samt en individuel læseprøve og resultaterne drøftes på klassekonferencer. Efterfølgende afholdes læsekurser på hele årgangen. Der tilknyttes 4-5 speciallærere i 5 lektioner i ca. 11 uger, og elever med behov for undervisning på mindre hold tilbydes dette. Efter læsekurserne testes eleverne individuelt. I maj 2. klasse testes alle elever med OS120, som er en ordlæsningsprøve. I juni 2. klasse testes alle elever med non-ord-stavning fra DVO (Dansk Viden Center for Ordblindhed). Testens formål er at identificere de elever, som er i risiko for dysleksi. Elever i risikogruppen tilbydes undervisning på mindre hold i 3. klasse. I efteråret 3. klasse testes alle elever igen med OS120 for at kunne iagttage, om eleverne har haft en god læseudvikling. I 3. klasse bliver elever, som stadig har behov for det, tilbudt et opfølgende læsekursus. I maj 3. klasse bliver eleverne testet med en klasseprøve, SL 60, som er en sætningslæseprøve. I slutningen af 3. klasse testes eleverne, som var i risiko for at have dysleksi igen. Hvis testen viser, at eleverne har en ordblindeproblematik, vurderes det i begyndelsen af 4. klasse, om eleven kan profitere af IT-rygsæk. De elever, som får IT-rygsæk, fortsætter med undervisning på mindre hold i læsning, og der tilknyttes en e-lærer, som støtter eleven i brugen af IT-rygsækken i den almindelige undervisning. 84

86 Mellemtrinnet - Udskolingen I 4. klasse bliver elever, med behov herfor, tilbudt et opfølgende læsekursus. I maj 4. klasse bliver eleverne testet med en klasseprøve, SL 40, som er en sætningslæseprøve. I 7. klasse testes eleverne med TL1, som er en prøve i læsning af forskellige teksttyper. Alle elever som modtager undervisning på mindre hold i dansk, testes individuelt en gang årligt i læsning og/eller stavning Matematik I matematik testerafdeling Bjergmarken med testen Mat- prøve på og 7.klassetrin, i afdeling Øster testes alle klasser. Prøverne bruges til at få et overblik over klassens niveau i forhold til det gennemgåede stof og til at spotte de elever, der har brug for særlig opmærksomhed og støtte. Det vurderes efterfølgende hvilken indsats der er brug for. Klassekonferencer Evaluering og opfølgning fortsættes i samarbejde med læsevejleder og matematikvejleder på klasse- og fagkonferencer i dansk og matematik. Resultater af de nationale test inddrages ligeledes i disse konferencer. Individuelle elev- og udviklingsplaner I afdeling Bjergmarken udarbejdes Elevplaner for alle elever én gang årligt på afdeling Østre sker dette to gange årligt. (Bestyrelsen har fra næste skoleår besluttet at Sofielundskolen udarbejder to elevplaner årligt.) Der udarbejdes udviklingsplaner for elever i specialtilbud (Stjerneskud samt specialklasserækken) med enkeltintegreret støtte samt afholdes statusmøder med personale og forældre 3-4 gange årligt. Ledelsen deltager i teammøder og drøfter indhold og arbejde med årsplaner. 85

87 Samarbejde mellem skole og hjem Skole/hjemsamarbejdet sker i forlængelse af principper på området. Elevplaner indgår i skolehjemsamtaler to gange årligt og hjemsendes til forældre før samtalen. Forældremøder Der afholdes 2 forældremøder årligt. Det sikres ved planlægningen, at alle klassens lærere bliver præsenteret for forældrene. Klasselærere og pædagoger deltager normalt ved begge forældremøder. På forældremøder drøfter forældre og klassens team planer for klassens arbejde herunder aftaler vedr. skole-hjemsamarbejdet og klasserådets arbejde. Der laves aftaler om sociale arrangementer med og uden deltagelse af lærere og pædagoger. Forældresamtaler Elevplanen eller uddannelsesplanen er udgangspunkt for forældresamtaler. Klassens lærere og pædagoger indkalder 2 gange årligt barn og forældre til personlig samtale, og i øvrigt efter behov. Samtalerne organiseres, så alle klassens lærere får mulighed for at komme med deres bidrag. (ex. ved deltagelse, åbent hus, skriftligt eller via elevplanen). På udvalgte klassetrin i overbygningen deltager UU vejlederen. Øvrige samtaler tilbydes efter behov, herunder samtaler hvor skolens ledelse evt. kan være repræsenteret. Klasselærere, dansklærer, matematiklærer og pædagoger forventes at deltage ved alle samtaler. Forældre til børn med særlige behov tilbydes et udvidet skole-hjemsamarbejde. Sociale arrangementer. Der afholdes 1-2 sociale arrangementer årligt, hvor lærere og pædagoger deltager. Arrangementerne planlægges af lærere og pædagoger evt. i samarbejde med klasserådene. Klasseråd - klasserådsmøder klasserådets arrangementer Der afholdes normalt 4 klasserådsmøder om året. Klasselæreren og primærpædagogen er fødte medlemmer af klasserådet. På første klasserådsmøde aftales arbejdsdeling, herunder antallet af møder, samt hvilke lærere og pædagoger der deltager i møderne. Klasserådene kan bidrage til sociale arrangementer, og kan selv lave arrangementer for klassens elever. Klassens lærere og/eller pædagoger deltager ikke nødvendigvis i alle sociale arrangementer. Arrangementer der forudsætter hjælp eller deltagelse fra skolens side, (f.eks. ved lån af lokaler) skal være aftalt med klassens lærere og pædagoger. Det kan f.eks. være en fælles overnatning, klassefest o. lign. 86

88 Lån af skolens lokaler Ønsker klasserådet at låne skolen/klasselokalet til et arrangement, sørger klassens lærere og pædagoger for det fornødne i forhold til f.eks. at booke lokalet og sikre, at lokalet er til rådighed. Ved overnatning på skolen skal pedeller kontaktes 14 dage før arrangementet af hensyn til brandmyndighederne. I de tilfælde der skal åbnes og lukkes efter et arrangement aftalt med klasserådet, aftales det i teamet, hvem der åbner og/eller låser efter arrangementet. Skolen kan kun benyttes til arrangementer der er arrangeret af klasserådene, og ikke arrangementer af privat karakter. Kommunikation Forældreintra skal bidrage til samarbejdet mellem skole og hjem. Via forældreintra skal der være mulighed for, at forældrene kommunikerer direkte til en eller flere i teamet. Ved brug af mail mellem forældre og medarbejdere forventes en respektfuld tone i kommunikationen. Mail med spørgsmål til et team, kan normalt forventes besvaret inden for fem arbejdsdage, jf. principper for skole-hjem samarbejde. Ugeplaner Alle klasser benytter ugeplaner. Af ugeplanerne fremgår det, hvad klassen arbejder med i den pågældende uge/periode. Ugeplanerne lægges på forældreintra og udleveres i papirudgave til de forældre der ønsker det. 87

89 Kvalitetsrapport og skolens udviklingsplan - et redskab til dialogbaseret skoleudvikling Traditionelt har kvalitetsrapporten udelukkende været et tilbageblik over det skoleår, som er afsluttet. Med dette års kvalitetsrapport ønsker skoleområdet, at rapporten også indeholder en fremadrettet del - en udviklingsdel - som så kan evalueres, når året er omme. Kombineret med udviklingssamtaler med skolernes ledelsesteam bliver kvalitetsrapporten på den måde det skriftlige omdrejningspunkt i den løbende dialog om skolens resultater og mål. Udviklingsplanen tager udgangspunkt i de fire politisk fastlagte mål i Fremtidens Folkeskole: Mere inklusion, styrket faglighed, højere uddannelsesparathed og bedre trivsel. Nedenfor er de aktiviteter, som skolen sætter i værk for at nå målene oplistet. Oversigten over aktiviteter indgår i en bredere systematik med mål, forventninger og evalueringsplaner. I år er puljen til Fremtidens Folkeskole anvendt på dels centrale tiltag, som kurser, konsulentstøtte og IT, dels til lokale puljer, hvor den enkelte skole selv definerer, hvilke indsatser der bedst befordrer, at de fire mål nås. Der er således en naturlig forbindelse mellem lokale og centrale aktiviteter. I skoleåret iværksætter Sofielundskolen disse aktiviteter og initiativer: Inklusion Pædagogisk ledelse tæt på. Aktionslæring og faglig vejledning fra skolens vejledere. Aktionslæring og faglig vejledning fra eksterne konsulenter, fx fra LæseTek og BørneSpecialCenter 2 Faglighed Vi gør det, vi ved virker. Vi tester for at synliggøre læring. Alle elever testes i læsning, stavning og matematik (nationale test eller skoletest). Ved klassekonferencer, med deltagelse af ledelse, lærere og vejledere, udarbejdes individuelle handleplaner for elever med særlige udfordringer. Forældre inddrages efterfølgende forventningsafstemning. Lærere og ledelse indgår i samskabende reflektionsrum med henblik på udviklings af relevante undervisningsstrategier målrettet den enkelte elev Heads skal understøtter udvikling af tværgående fagteam bl.a. i relation til udvikling af digitale læringsplatforme Lektiehjælp til alle 88

90 Trivsel Skole-hjemvejlederen deltager i forældremøder/-samtaler omkring: De to-kulturelle forældre til skolebegyndere og alle elever i socialt udsatte positioner Skole-hjemvejlederen deltager i forskellige trivselsprojekter for socialt udsatte børn, unge og familier i Holbæk Øst-by-område (fx projekt 4300) Skole-hjemvejlederen samarbejder med kollega fra Isefjordsskolen om tværgående udfordringer i Holbæk by. Uddannelsesparathed Klasselærerordning udvikles og forankres som kontaktlærerordning i første omgang i udskolingen. Kontaktlæreren skal sammen med UU-vejlederen kvalificere UPV en med henblik på rådgivning af elev og forældre Skolebestyrelsens udtalelse Kvalitetsrapport drøftet, taget til efterretning. Det ser fint ud. 89

91 Isefjordskolen Skoleleder: Mette Hunsdahl Afdeling Holbæk Vandtårnsvej Holbæk Daglig leder: Michael Larsen Afdeling Orø Bygaden 50 Orø 4300 Holbæk Daglig leder: Mai-Britt Just 90

92 Rammebetingelser Isefjordskolen afd. Holbæk afd. Orø Antal klassetrin Antal spor 1 til 4 2 til 4 1 Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 21,0 22,3 9,7 Antal elever pr. lærer 7,3 9,7 4,8 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 9,1 9,1 7,4 - heraf sygefravær 4,2 4,2 4,3 - heraf lederbevilget fravær 2,3 2,3 3,0 - heraf ulovligt fravær 2,8 2,9 0,1 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikter Antal elever, der går i SFO klasse *Regnskab 2012 (5/12) kr *Udgift pr. elev (5/12) kr *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr. 609 Antal elever pr. nyere pc 6,7 6,9 4,5 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (timer) Antal lærerårsværk 52,4 49,6 2,8 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 37,0 37,8 36,1 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0,05 0,05 0 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 9,73 9,1 13,24 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer Timer pr. lærer til efteruddannelse 22,2 22,

93 Holbæk Isefjordskolen Kommune Antal klassetrin 10 Antal spor 1 til 4 Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 21,0 18,5 Antal elever pr. lærer 7,3 9,4 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 9,1 14,5 - heraf sygefravær 4,2 7,9 - heraf lederbevilget fravær 2,3 4,6 - heraf ulovligt fravær 2,8 2,5 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikter Antal elever, der går i SFO klasse *Regnskab 2012 (5/12) kr kr *Udgift pr. elev (5/12) kr kr *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr. 609 kr. 979 Antal elever pr. nyere pc 6,7 7,0 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (timer) Antal lærerårsværk 52,4 519,1 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 37,0 33,1 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0,05 0,4 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 9,73 6,6 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer ,0 Timer pr. lærer til efteruddannelse 22,2 19,7 *Det skal bemærkes, at punkterne Regnskab 2012, Udgift pr. elev samt Udgifter til undervisningsmidler pr. elev er udregnet i 5/12, da den nye skolestruktur først blev en realitet fra august

94 Resultater Folkeskolens afgangsprøve 2013 Isefjordskolen, afd. Holbæk Holbæk Kommune Biologi Skriftlig 6,26 6,53 Total 6,26 6,53 Læsning 5,39 5,93 Mundtlig 6,41 7,01 Dansk Retskrivning 5,14 5,46 Skriftlig 5,65 5,73 Total 5,65 6,03 Mundtlig 6,29 7,03 Engelsk Skriftlig 5,30 Total 6,29 6,54 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,05 5,93 Total 6,05 5,93 Geografi Skriftlig 5,35 6,18 Total 5,35 6,18 Historie Mundtlig 7,86 7,34 Total 7,86 7,34 Kristendomskundskab Mundtlig 8,16 Total 8,16 Matematisk problemløsning 4,80 5,35 Matematik Matematiske færdigheder 6,39 6,13 Mundtlig 6,69 Total 5,60 6,02 Samfundsfag Mundtlig 6,70 5,89 Total 6,70 5,89 Mundtlig 6,17 Tysk Skriftlig 7,54 Total 6,83 Hjemkundskab Mundtlig 8,75 Projektopgave Samlet bedømmelse 8,05 7,04 Total 6,18 6,34 93

95 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Skole Klasse Uddannelsesønske Total Pct. Total Pct. Isefjordskolen afd. Holbæk 9. klasse 10. klasse 22 51,2 % 39 69,6 % Erhvervsuddannelser 0 0,0 % 2 3,6 % Gymnasiale uddannelser 21 48,8 % 15 26,8 % Individuelle uddannelser 0 0,0 % 0 0,0 % Andet 0 0,0 % 0 0,0 % Total Specialpædagogisk bistand Den specialpædagogiske bistand gives så vidt muligt i det normale klassemiljø, hvor evt. ekstra ressourcer anvendes til at understøtte et inkluderende undervisningsmiljø, der understøtter den enkelte elevs sociale og faglige udvikling så tæt på nærmiljøet som muligt. Det indebærer, at opgaven løses enten af teamets lærere, eller af en af skolens fastansatte støttepædagoger/lærere, der så tilknyttes teamet i en periode. Der tilrettelægges derudover med særlige faglige forløb udenfor undervisningstiden, det kan f.eks. være dysleksiundervisning, koncentrerede kursusforløb eller strukturerede lektiecaféer. AKT teamet understøtter aktivt teamets arbejde med trivsel i klassen, herunder med tilbud til alle klasser om forløb omkring bedre trivsel. Skolens AKT-projekt har fokus på at understøtte børn i deres normale kontekst. Der arbejdes målrettet og fleksibelt med en inklusionsindsats, der fokuserer på udvikling af læringsmiljøer, tydelige strukturer, viden om børn med særlige behov, fastholdelse af elever i skolen m.m. AKT-teamet er gearet til fleksibel, hurtig, effektiv og forebyggende indsats. Isefjordskolen har LP-tilgangen som fælles afsæt. Holbæk afdeling har arbejdet med det i snart 6 år, mens Orø afdeling er startet i år. LP-tilgangen indebærer bl.a., at der er et fælles fokus på arbejdet med udvikling af læringsfællesskaber og kontekst frem for fokus på individ. Der er hele året blevet arbejdet i et projekt omkring udvikling af samarbejdet med børnedistrikt Isefjord om overgange. Her er der særligt fokus på forberedelse af og indslusning af elever med særlige behov. Der arbejdes især med udvikling af læringsfællesskaber, der modsvarer de konkrete børns udviklingsbehov. 94

96 En stor del af lærerne på Isefjordskolen har været på kursus i CL, og det indgår nu i arbejde med at udvikle fælles tilgange til klasseledelse og læring. Undervisningen på Isefjordskolen er struktureret i selvstyrende årgangsteam. Her tilrettelægges undervisningen fleksibelt efter læringsbehov hos den konkrete børnegruppe. Der arbejdes på tværs af klasser på årgangen, og her er holddeling et udbredt værktøj i arbejdet. Der arbejdes med mange kriterier for holddeling, men i denne sammenhæng er holddelingen organiseringsformen, når der skal tilrettelægges særlige faglige forløb. Åben skole tilbyder særlig tilrettelagt opbakning til lektier eller mindre kurser til elever med behov for dette. Skolens E-klasse har i skoleåret arbejdet med elever fra 0. til 4. klasse. Da det er besluttet at nedlægge tilbuddet pr. 1/8 2013, har en del af fokus i indeværende år været på at udsluse elever til enten normalklasser i kommunen eller til andre tilbud. Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Med LP som den fælles basis og den fælles kontekstbaserede tilgang sikres, at der konstant er fokus på tilpasning af kontekst og indsats, så udbyttet af indsatsen bliver optimalt. Målet er, at vi løbende får afprøvet, om indsatsen virker og hvis den ikke virker gør vi noget andet. Det fælles fokus på en inkluderende undervisningspraksis skal sikre, at færre elever ekskluderes fra fællesskabet. Holddelingen som organisationsform er nu ved at være bredt implementeret, og det giver god mulighed for at målrette faglige forløb så alle elever udfordres på rette niveau og mødes med den rette pædagogik. Der er arbejdet med en meget struktureret indsats omkring læseresultater i især indskoling, og det er tydeligt, at det medfører, at færre elever falder fra fagligt. Det er endnu ikke slået tydeligt igennem på mellemtrinnet, men der er tegn på forbedrede resultater også for den svageste gruppe af læsere. Arbejdet på mellemtrinnet får nu mere fokus. 95

97 Dansk som andet sprog Indsatsen omkring dansk som andet sprog tilrettelægges som en integreret del af det samlede undervisningsforløb. Teamene er tillagt ressourcer til løsning af opgaven, og de særlige indsatser kan således tilrettelægges som en del af den daglige undervisning. Alle lærere har over en treårig periode indgået i et kompetenceløft indenfor arbejdet med sprogudvikling i fagene. Kompetenceløftet er en del af Holbæk Kommunes integrationsstrategi. Kompetenceløftet følges op af en fælles indsats på skolen. Her fokuseres på de udpegede fokusområder, ex forhåndsviden, forforståelse, ordforråd, sproglig variation. Der er fokuseret på pædagogernes rolle i sprogarbejdet i indskoling. Desuden arbejdes målrettet med udvikling af sprog, faglighed og kultur i vores 3 modtageklasser. Eleverne herfra integreres hurtigst muligt i relevante aktiviteter og undervisning på skolen. Skolens skolehjemvejleder har nu i to år arbejdet målrettet med at understøtte familier med anden etnisk baggrund en dansk, så de familier der har behov, kan blive understøttet i hvordan de bakker deres børn op i skolearbejde og sprogudvikling. Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Vi ser en fremgang indenfor denne gruppes faglige resultater, men vi har stadig en udfordring med at sikre et høj fagligt niveau for den gruppe af elever, som har anden etnisk baggrund end dansk. 96

98 Pædagogiske processer Inklusion: LP-modellens tilgang er det fælles afsæt for inklusionsarbejdet. Alle lærere og pædagoger er opkvalificeret indenfor området, og LP-arbejdsformen fastholder fokus på at finde tilgange, der virker. Før der iværksættes en særlig indsats er problematikken gennemarbejdet i en LP-analyse og oftest også på KFmøde. Det har vist sig at være en tilgang, der ofte giver en bredere indsats. Alle årgangsteam har udarbejdet teamets inklusionsplan, hvor udviklingspotentiale er identificeret og indsatser beskrevet. Denne justeret løbende. Der har været fælles fokus på klasseledelse og relationsarbejde, og vi oplever, at det fælles fokus på en inkluderende pædagogik sikrer, at færre elever ekskluderes fra fællesskabet. Vi har et tæt samarbejde med forældre, og i svære problematikker tilbyder vi et udvidet forældresamarbejde med f.eks. løbende samtaler med forældre. Vi kan se, at dette har stor betydning for, at vores socialt svageste elever trives bedre og fastholdes i normalundervisningen. Pusterummet er et udvidet AKT-tilbud etableret i samarbejde med familiecentret. Det tilbyder en bred vifte af AKT-tilbud, og er sammen med lærere og pædagoger i klasserne rygraden i Isefjordskolens inklusionsindsats. Her hentes støtte til team, børn og forældre. Vi oplever et behov for løbende supervision ift. Indsats omkring enkeltintegrerede elever. Dette imødekommes til dels via vores eget AKT-team, men her kunne være et område, der skulle sættes fokus på. Ved skolestart iværksættes forebyggende AKT-indsats i børnehaveklasser, så vi sikrer, at alle kommer godt i gang. Der er hele året blevet arbejdet i et projekt omkring udvikling af samarbejdet med børnedistrikt Isefjord om overgange fra institution til skole. Her er der særligt fokus på forberedelse af og indslusning af elever med særlige behov. Der arbejdes især med udvikling af læringsfællesskaber, der modsvarer de konkrete børns udviklingsbehov. Faglighed: Der har i skoleåret året været sat fokus på læring generelt og på sikring af, at alle elever lærer mest muligt. Dette fokus har ført til en tilslutning til projekt Ny Nordisk Skole, som lige nu er i opstart. Medarbejderne har valgt at tilslutte sig projektet, der som målsætninger har, at alle elever lærer mest muligt, at vi mindsker betydning af den sociale arv og at vi forbedrer skolens omdømme. Skolens faglige vejledere udgør tilsammen skolens læringscenterteam. I den faglige vejledning sættes fokus på elevernes læring i alle fag, og der ydes vejledning i forhold til tilrettelæggelse af læringsforløb. Der er sat fokus på brugen af digitale undervisningsmaterialer. Vores aktuelle tekniske IT-niveau sætter visse grænser for udfoldelsen, og vi afventer med spænding at komme med på næste bølge af IT-udvikling. I Åben skole for de ældste elever arbejdes med faglig opbakning til alle elevgrupper, og der arbejdes med relationsarbejdet som forudsætning for elevernes gode læring og motivation. 97

99 Der har i skoleåret været engelskundervisning fra 1. klasse. Forsøget er med det formål at styrke fagligheden på området. Projektet forsætter i kommende skoleår. Trivsel: Vi arbejder med trivsel jfr. undervisningsmiljøvurdering fra DCUM. Der iværksættes handleplaner på baggrund af resultater af denne. AKT-teamet tilbyder alle klasser et forløb med bedre trivsel og de understøtter desuden andre specifikke klasseindsatser omkring enkeltelevers eller gruppers trivsel. Der arbejdes også her med at inddrage forældre i indsatsen for klassernes trivsel. Enkeltelever kan tilbydes samtaleforløb mhp. bedre trivsel. Uddannelsesparathed: Vi arbejder med uddannelsesparathed med afsæt i det kommunale projekt om uddannelsesparathedsvurdering (UPV). Samtidig har vi i flere år haft fokus på elevernes fremmøde med afsæt i E-protokol, som anvendes fra 7. til 9. klasse. Løbende evaluering Skolens ledelse følger sammen med de faglige vejledere resultater ved gennemførte test. Disse følges på hovedområderne op af enten klassekonferencer eller af sparringssamtaler med teamet, og her kan indsatser aftales. Læsetest i indskoling følges altid op af konferencer og opfølgende indsats fra læsevejleder og/eller læselærere. Teamene udarbejder på alle årgange årsplaner, og heraf fremgår mål, aktiviteter og evalueringsformer på klassetrinnet. LP-modellens tilgang til evaluering anvendes løbende i bl.a. inklusionsprojekter og projekter med fokus på udvikling af læringsmiljø. 98

100 Samarbejde mellem skole og hjem Der arbejdes med en fleksibel tilrettelæggelse af samarbejdet mellem skole og hjem. Dette skal give mulighed for at udvikle meningsfulde samarbejdsformer for alle grupper af forældre. Det betyder, at det principielt er lærere, pædagoger og forældre, der i fællesskab udvikler arbejdet og løbende afprøver nye former. Vi arbejder fortsat med afdelingsråd(storklasseråd) i alle afdelinger. Her inddrages forældre fra alle klasser i de nære beslutninger om udviklingen i deres barns skole, f.eks. tilrettelæggelse af skolehjemsamarbejde, sundhed, inde/ude aftaler, kontakt ved elevfravær, aftaler om rygning, elevplaner for aldersgruppen m.m. Skolebestyrelsen har udarbejdet en model for samarbejdet med forældre organiseret i afdelingsråd: Afdelingsråd på Isefjordskolen(uddrag): Forældre, ledelse og medarbejdere har en fælles opgave med at gøre skolen til det bedst mulige sted for vores børn. For at styrke og udvikle dialogen, har skolebestyrelsen besluttet at etablere afdelingsråd i begge skolens afdelinger. Der etableres 4 afdelingsråd: Afdeling Orø og afdeling Holbæk deles op i 3 afdelinger: Indskoling, mellemtrin og overbygning. Bestyrelsen ønsker at etablere et dialogforum, hvor skolens parter i fællesskab kan finde frem til de bedste løsninger, og hvor vi finder fælles løsninger på fælles problemer. Hvor vi lytter til hinanden og deler vores ideer. Jo flere der arbejder sammen om finde de bedste veje, jo bedre løsninger vil vi nå frem til. Afdelingsrådenes rolle og opgaver: Ved start af hver skoleår afstemmes forventninger, og der laves en foreløbig plan for årets arbejde. Dette sikrer, at hvert afdelingsråd tilpasser indholdet til den aktuelle aldersgruppe. Afdelingsrådet skal være med til at forme hverdagen og fællesskabet i den enkelte afdeling. Afdelingsrådene er uformelle fora, hvor det væsentligste er at sikre dialog og udvikling af ideer, der kan forbedre hverdagen på skolen. Formålet med drøftelserne er at finde de bedste veje til løsning af vores udfordringer, og samtidig finde ud af, hvad vi hver især kan gøre for at hjælpe til. Både forældre, medarbejdere og ledere kan fremsende dagsordenspunkter. Det kan være, at medarbejderne ønsker at høre forældres synsvinkel på et emne, men det kan også være forældre, der ønsker et emne til debat. Temaerne kan f.eks. være: Hvordan kan vi få gavn af frivillig indsats i vores afdeling? Forslag til debataften for forældre Kostpolitik omsat til praksis Brug af computere i SFO Hvordan hjælper vi hinanden med at holde orden i garderoberne? Hvorfor er det vigtigt, at vi ikke skælder børn ud? Hvordan forældre kan bidrage i hverdagen? Fælles indsat med lektierne Brug af sociale medier Og meget mere 99

101 Kontaktpersoner fra skolebestyrelsen vil så vidt muligt deltage i møderne, og de kan derfor også ses som sparring og inspiration til skolebestyrelsen Rammerne om afdelingsrådene: Der etableres 4 afdelingsråd på Isefjordskolen: Indskolingens afdelingsråd, mellemtrinnets afdelingsråd, overbygningens afdelingsråd og Orø afdelingsråd, som også inddrager forældre fra 0-6-års området. Ved starten af skoleåret har hver klasse mulighed for at udpege 1-2 forældre til afdelingsrådet. På Orø indgår alle forældre i afdelingsrådet. Afdelingsleder samt medarbejdere fra hvert team vil deltage i møderne. Der indbydes til minimum 3 årlige møder i afdelingsrådene. Et af møderne falder sammen med skolebestyrelsens årsmøde. Mødedatoer fastsættes i starten af skoleåret. Afdelingsleder indkalder til møderne senest 10 dage før mødeafholdelse. Afdelingsrådet kan beslutte at holde åbne møder for alle afdelingens forældre. På skolens intranet kan man følge de behandlede emner, og man kan her se, hvad der er aftalt, om der er sket en afklaring af sagen og hvordan der bliver fulgt op. Elevplaner: Fra 7- til 9. klasse arbejdes med elevplaner i forlængelse af arbejdet med UPV (projekt vedr. uddannelsesparathedsvurdering). Dette er et udviklingsprojekt, og endnu ikke evalueret. Fra 0. til 6. klasse arbejdes med elektroniske elevplaner. Disse laves som minimum én gang årligt. Fokus på forældre som ressource: Der har i skoleåret været gennemført fælles aktiviteter med fokus på forældre som ressource. Vores intention er at inddrage forældreressourcer i større omfang, og vi arbejder på at finde veje til dette. Projektet fortsætter i kommende skoleår. 100

102 Kvalitetsrapport og skolens udviklingsplan - et redskab til dialogbaseret skoleudvikling Traditionelt har kvalitetsrapporten udelukkende været et tilbageblik over det skoleår, som er afsluttet. Med dette års kvalitetsrapport ønsker skoleområdet, at rapporten også indeholder en fremadrettet del - en udviklingsdel - som så kan evalueres, når året er omme. Kombineret med udviklingssamtaler med skolernes ledelsesteam bliver kvalitetsrapporten på den måde det skriftlige omdrejningspunkt i den løbende dialog om skolens resultater og mål. Udviklingsplanen tager udgangspunkt i de fire politisk fastlagte mål i Fremtidens Folkeskole: Mere inklusion, styrket faglighed, højere uddannelsesparathed og bedre trivsel. Nedenfor er de aktiviteter, som skolen sætter i værk for at nå målene oplistet. Oversigten over aktiviteter indgår i en bredere systematik med mål, forventninger og evalueringsplaner. I år er puljen til Fremtidens Folkeskole anvendt på dels centrale tiltag, som kurser, konsulentstøtte og IT, dels til lokale puljer, hvor den enkelte skole selv definerer, hvilke indsatser der bedst befordrer, at de fire mål nås. Der er således en naturlig forbindelse mellem lokale og centrale aktiviteter. I skoleåret iværksætter Isefjordskolens disse aktiviteter og initiativer: Inklusion & Læring - Trivsel Lærings- og inklusionscenter. Vi har ændret vores organisationen så det fremover er det nyetablerede Lærings-og inklusionscenter, der er rammen om udvikling og indsatser indenfor læring og inklusion: Udviklingsarbejde med beskrivelse af projektet Opkvalificering af medarbejdere indenfor læsevejledning, IT og aktionslæring Ny vejlederroller implementeres Fokus på implementering af LP,CL og ICDP Samarbejde med Læse-Tek om IT-baseret læseløft Flere overgangsprojekter i samarbejde med Børnedistrikt Isefjord Projekt omkring forældre som ressource Nyansat socialrådgiver (i familiecenter) tiltræder 1/8. Information om nye samarbejdsmuligheder strategi udarbejdes i fællesskab Udarbejdelse af funktionsbeskrivelse med beskrivelse af daglig funktion Kompetenceudvikling omkring udarbejdelse af underretninger Igangsætte og implementere funktionen LP, CL og læringsfokus To temaarrangementer vedr. progression i læring LP-introkursus til nyansatte medarbejdere Ny vejleder for LP, CL og læringsledelse 101

103 Samarbejde med Børnekonsulentcentret Der gennemføres tre forløb efter aftale mellem skole og BKC Konsulenter fra BKC deltager i både praksis og i møder, hvor udvikling af læringsmiljøer drøftes. Ledelsen deltager i møder. Overgang institution - skole Der gennemføres 3 projekter, hvor både børnehuse og skole er involverede: Overgangsprojekt distrikt vest 2 årigt udviklingsprojekt Ny Nordisk Skole projekt med fokus på overgang institution/skole Projekt vedr. opkvalificering af tosprogede forældre, så de har bedre mulighed for at hjælpe deres børn i skolestart. Skolehjemvejlederen er tovholder på projekt, der gennemføres i samarbejde med Sofielundsskolen. Struktureret ledelsessamarbejde i distriktet Fastlag mødeplan mellem medarbejdere fra skole og institution Inddragelse af skolebestyrelse og forældreråd. Faglighed Nye vejlederroller Kompetenceudvikling af alle lærere: Temadag om aktionslæring og to temaarrangementer omkring iagttagelse af læringsprocesser Beskrivelse af nye roller Kompetenceløft for vejledere: Uddannelse af to læsevejledere, uddannelse af faglige IT-vejledere, kursus i aktionslæring Kompetenceudvikling af ledere indenfor samme områder Ny mødestruktur Ny lederinvolvering gennem projektledelse, dialog med team om læreprocesser, struktureret opfølgning. Engelsk fra 1. klasse Engelskundervisningen starter i 1. klasse. Tilgangen til undervisningen er mundtlig og baseret på sange, sanglege, rim og rytme, gentagelser, rollespil, musik og bevægelse og ikke mindst lærerens brug af engelsk i undervisningen Forældre som en ressource Temaaften hvor medarbejdere sætter fokus på temaet som opfølgning på indsats i sidste skoleår Opfølgning på sidste års oplæg med Ask Skotte f.eks. med idekatalog. Sætte temaet på dagsordenen på afdelingsrådsmøder i alle afdelinger Digitalisering Ny Nordisk Skole Uddannelsesparathed Upv E - protokol 102

104 Skolebestyrelsens udtalelse Bestyrelsen har fået kvalitetsrapporten fremlagt på bestyrelsesmøde den 29/ Bestyrelsen glæder sig over, at den målrettede indsats både lokalt og kommunalt umiddelbart har ført til væsentlige forbedring på nøgleparametre som elevfremmøde og faglige resultater. Vi håber at denne tendens vil stadfæste sig i de kommende år. Der er fortsat en udfordring omkring fremmøde for medarbejdere. Vi ved at dette i nogen udstrækning er fremkommet i forbindelse med nødvendige afskedigelser, men vi ønsker et fortsat fokus på dette på skolen. Generelt har vi et ønske om, at kvalitetsrapportens talmateriale bliver langt mere gennemskueligt og at man kan sammenligne mellem skoleårene på samme parametre. Vi vil derfor opfordre til, at der nu udvikles en model, som er forholdsvis stabil over de kommende år. 103

105 Holbæk Ungdomscenter Leder: Søren Myrup 10. klasse og Ungdomsklassen Gl. Ringstedvej Holbæk 104

106 Rammebetingelser Holbæk Ungdomscenter Holbæk Kommune Antal klassetrin 2 Antal spor Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt 305 Antal elever pr. normalklasse 18,5 Antal elever pr. lærer 10,7 9,4 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 19 14,5 - heraf sygefravær 12 7,9 - heraf lederbevilget fravær 3,7 4,6 - heraf ulovligt fravær 3,7 2,5 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt 644 Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikter 744 Antal elever, der går i SFO klasse Regnskab 2012 (5/12) kr kr Udgift pr. elev (5/12) kr kr Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr kr. 979 Antal elever pr. nyere pc 2 7,0 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (timer) Antal lærerårsværk 26,1 519,1 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 28,8 33,1 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 1,2 0,4 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 6,7 6,6 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer ,0 Timer pr. lærer til efteruddannelse 26 19,7 *Det skal bemærkes, at punkterne Regnskab 2012, Udgift pr. elev samt Udgifter til undervisningsmidler pr. elev er udregnet i 5/12, da den nye skolestruktur først blev en realitet fra august Holbæk Ungdomscenter blev dog ikke berørt af den nye skolestruktur, men må også indskrive tallene i 5/12, hvis der skal kunne sammenlignes internt i skolesystemet. 105

107 Holbæk Ungdomscenter har desuden ikke indskrevet tal i rammebetingelserne ved følgende to grupperinger: - Når det handler om indskolingen, som ikke forefindes på Holbæk ungdomscenter - Når det handler om nogle af stuktur/organiseringstallene. Holbæks Ungdomscenters struktur og organisering er anderledes end en almindelig folkeskoles. Her kan som eksempel nævnes den faste klasseopdelingen i folkeskolen, hvorimod Holbæk Ungdomscenter arbejder med anderledes holdopdelinger af gruppen. Resultater Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver 2013 For at opnå større sammenligelighed, og dermed en mere kvalificeret vurdering af elevernes faglige kompetenceudvikling i 10.klasse, er følgende vurdering foretaget: DEN FORVENTEDE FAGLIGE UDVIKLING FOR ELEVERNE I 10. KLASSE 2012/13 Standpunkt Prøveestimat Prøve 9.kl. regulerings PRØVE 10.kl. 10.kl. Prøve 9.kl. FSA FSA FS10 faktor FSA FS10 =100 Skriftlig Fremstilling 4,6 5,2 1,01 5,3 115 Mundtlig dansk 5,4 6,1 1,18 7,2 133 Matematik - problemregn & færdighed 1,7 3,3 0,90 3,0 182 Matematik problemregning 4,0 5,5 0,82 4,5 111 Engelsk skriftlig 4,7 6,4 0,90 5,8 122 Mundtlig engelsk 5,3 6,5 0,99 6,4 122 Mundtlig engelsk 1,7 3,9 0,99 3,8 224 Fysik/kemi 5,6 7,4 0,94 7,0 124 Beregningerne i tabellen er foretaget med udgangspunkt i karakterstatistikken i Uddannelsespart. Alle beregninger er foretaget mellem sammenlignelige elevgrupper. De forventede prøveresultater (prøveestimatet) er beregnet ved at gange den sidste standpunktskarakter med en reguleringsfaktor. Reguleringsfaktoren udtrykker det normale forhold mellem den sidste standpunktskarakter og prøveresultatet (faktoren på 0,82 i problemregning, udtrykker at den gennemsnitlige prøvekarakter almindeligvis udgør 82 % af den sidste standpunktskarakter). 106

108 Med udgangspunkt i tabellen, kan følgende foreløbige tendenser iagttages: Året i 10.klasse øger generelt set elevernes faglige kompetencegrundlag. Der er tale om en væsentlig forbedring. Den positive udvikling er mest markant for de elever, der gentager FSA-prøverne i 10.klasse. Dette gælder f.eks. i mundtlig engelsk og FSA-prøven i matematik. Elever der gentager FSA-prøven i 10.klasse har, i de obligatoriske fag, valgt undervisningstilbuddet på profil 3. De elever, der ved skoleårets begyndelse, har det mindste faglige kompetencegrundlag er også de elever, der øger deres faglige kompetencer mest i løbet af 10.klasse. De største faglige forbedringer, opnås i dansk (24 % - 92 % af prøverne aflægges på FS10 niveau) og engelsk (22 % - 91 % af prøverne aflægges på FS10 niveau). I matematik opnås en forbedring på 82 % for de elever, der gentager afgangsprøven, mens elever, der aflægger en FS10-prøve opnår en forbedring på 11 % (87 % af prøverne aflægges på FS10 niveau). Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Skole Klasse Uddannelsesønske Total Pct. Total Pct. Holbæk Ungdomscenter 10. klasse 10. klasse Erhvervsuddannelser 84 42,0 % 87 38,2 % Gymnasiale uddannelser 98 49,0 % ,2 % Individuelle uddannelser 0 0,0 % 3 1,3 % Andet 18 9,0 % 19 8,3 % Total

109 Specialpædagogisk bistand På 10. klassecentret er den specielpædagogiske bistand integreret i den profilopdelte undervisning og det individuelle undervisningstilbud, herunder vejledningen fra læsefunktionslærer og funktionslærer for 2- kulturelle. Ungdomsklassen er et specialpædagogisk undervisningstilbud. Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Ingen bemærkning. Dansk som andet sprog På 10. klassecentret tilbydes faget 2 sprog - en udfordring et fag som støtter op om elevernes 10. klasseforløb og uddannelsesvalg. Derudover har vi en Funktionslærer for 2-kulturelle. I Ungdomsklassen indgår dansk som andet sprog individuelt efter behov, når den enkelte elevs forløb i Ungdomsklassen tilrettelægges. Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Ingen bemærkning. Pædagogiske processer Inklusion For 10. klassecentret gælder at samtlige elever kan inkluderes i læringsmiljøet. Den individuelle skemalægning, brugen af profilopdelt undervisning samt mulighed for individuelle ordninger til elever med særlige udfordringer, understøtter inklusionsprocessen. Den væsentlige forbedring af karaktersnittene for eleverne i 10.klasse dokumenterer, at den benyttede måde at organisere undervisningen på understøtter elevernes faglige kompetenceudvikling. Størrelsen af elevfraværet udgør også en væsentlig indikation på, hvor godt eleverne inkluderes. Ikke mindst inklusionen af de frafaldstruede elever, en elevgruppe der i indeværende skoleår er vokset yderlige, forudsætter en mere kvalificeret og målrettet indsats end den nuværende. 108

110 Elevfraværet 10. klasse Fraværstal for 10.klasse 2012/ /2012 Elevfraværsdage (gennemsnit pr. elev) 19,1 17,1 heraf sygefravær 12,1 8,9 heraf ulovligt fravær 3,9 4,4 heraf lederbevilget fravær 3,2 3,8 Fraværstal for indeværende skoleår er beregnet med udgangspunkt i fraværsstatistikken i E-protokol. De viste tal er beregnet med udgangspunkt i de sidste % -tal før konfliktens ikrafttrædelse. Sammenlignet med 2012 har fraværsniveauet været stigende. Det samlede fravær på 10. klassecentret er steget til 14,1 %, mod 12,9 % i Især antallet af sygefraværsdage har været voksende, mens der er sket et mindre fald i det ulovlige fravær. Opgørelsen af elevfraværet viser at der, til trods for de seneste års særlige fokus på elevernes fremmøde, ikke er opnået den tilstrækkelige effekt af indsatsen. Der bliver flere og flere elever med et stort behov for udvikling af fremmødekompetencer i 10.klasse. Udviklingen af elevernes fremmødekompetencer vil også udgøre et centralt indsatsområde i skoleåret 2013/14. Med udgangspunkt i resultaterne fra dette år fraværsprojekt, der primært har bidraget med ny viden om lokalisering og årsagsafklaringer, har det været muligt at udvikle en ny mere målrettet strategi for næste års indsats. Undervisningsmiljøet og elevernes trivsel Blandt eleverne på 10. klassecentret udarbejdes årligt en større elevtilfredshedsundersøgelse som bl.a. danner baggrund for næste skoleårs planlægning. Eleverne udrykker en stor, generel tilfredshed med året i 10. klasse, ikke mindst mht. den profilopdelte undervisning. Eleverne i Ungdomsklassen er fordelt i syv grupper med hver deres kontaktlærer. Kontaktlæreren varetager det tætte forældresamarbejde, og det daglige arbejde med at skabe god trivsel for alle eleverne. De ansatte i Ungdomsklassen har hele tiden for øje at de skal være inkluderende og skabe et miljø, hvor hver enkelt elev føler sig godt tilpas og fagligt udfordret. Der er stor fokus på sundhedsfremmende initiativer, bl.a. er der lagt 3 timers motion om ugen i skemaet, og derudover kan eleverne vælge idræt som valgfag. For både 10. klassecenteret og Ungdomsklassen gælder, at kontaktlærerordningen er central i bestræbelserne for at understøtte elevernes trivsel. 109

111 Uddannelsesparathed Udviklingen af elevernes uddannelsesparathed sker med udgangspunkt i den dialogbaserede elevplan: Uddannelsesparat. Med afsæt i elevernes uddannelsesmål arbejdes der frem til udskolingstidspunktet på at udvikle de nødvendige faglige-, sociale- og personlige kompetencer. Ved den sidste evaluering (EIU 2) foretager lærergruppen og UU-vejlederne en slutvurdering af uddannelsesparatheden. UDDANNELSESPARATHED I FORHOLD TIL ELEVENS UDDANNELSESØNSKE Sådan blev eleverne vurderet i forhold til den, Antal Procent først ønskede, ungdomsuddannelse. 2011/ / / /13 Ændring Eleven blev erklæret uddannelsesparat Eleven blev erklæret ikke-uddannelsesparat Elevens uddannelsesparathed uafklaret I ALT Tallene er hentet fra databanken i Uddannelsesparat. Uddannelsesparathedsvurderingen er foretaget i forhold elevens 1. ønske. En elev der bliver erklæret ikke-uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse, kan efterfølgende blive erklæret uddannelsesparat til en anden, erhvervsrettet uddannelse. Andelen af elever der bliver erklæret uddannelsesparate i forhold til deres primære uddannelsesønske er vokset fra 77 % til 81 % i indeværende skoleår. Ændringen kan både skyldes en forbedret kompetenceudvikling, mere realistiske uddannelsesønsker eller en forbedret vejledningsindsats af kontaktlærerne og UU-vejlederne. De viste tal indikerer samtidigt at brugen af Uddannelsesparat kan forbedres, ikke mindst i vejledningsprocesserne. Løbende evaluering På 10. klassecentret vælger eleverne selv fag ud over dansk, matematik og engelsk. Skemavalgene er et kernepunkt i elevens individuelle 10. klasseprojekt og retter sig mod udviklingen af de kompetencer, der kræves på den ungdomsuddannelse eleven ønsker sig. Skoleåret begynder med 45 minutters målsamtale med kontaktlæreren. Her aftales mål ift. udviklingen af elevens faglige-, personlige- og sociale kompetencer. Eleverne deltager i mindst 5 udviklingssamtaler i løbet af skoleåret, hvor deres 10. klasseprojekt vurderes og eventuelt justeres. I Ungdomsklassen tilrettelægges undervisningen, så eleverne har mulighed for at vælge deres valgfag i en løbende proces året igennem. Der afholdes løbende velfærdssamtaler mellem elev og kontaktlærer, hvor opfølgning, justering og aftaler om nye mål udgør kernepunktet. 110

112 Samarbejde mellem skole og hjem På 10. klassecentret afholdes fælles opstartsmøde og minimum 3 årlige skole/hjem samtaler. Første samtale, målsamtalen, afholdes efter 14 dage, hvor forældrene inddrages i de aftaler elev og kontaktlærer har indgået ved målsamtalen. Anden samtale, evalueringssamtalen, afholdes sidst på efteråret. Her indgår elev og forældre i en dialog med kontaktlæreren om elevens kompetenceudvikling siden skolestart. Samtalen indeholder også en foreløbig vurdering af elevens uddannelsesparathed i forhold til den ønskede ungdomsuddannelse. Tredje samtale, udskolingssamtalen, afholdes i slutningen af februar. Samtalens omdrejnings er den endelige vurdering af elevens uddannelsesparathed i forhold til den valgte ungdomsuddannelse. Uddannelsesparat.dk, der er et produkt at 10. klassecentrets udviklingsarbejde indenfor web-baserede elevplaner, er omdrejningspunktet i kontaktlærernes arbejde og benyttes derfor kontinuerligt i forhold til udviklingssamtaler og skole-hjemsamtaler. Ungdomsklassen afholder minimum 2 årlige skole/hjem samtaler. Derudover aftales samtalerækken individuelt mellem kontaktlærer og hjemmet. Elevplanerne er arbejdsredskabet for kontaktlærerne og bruges kontinuerligt i forhold til udviklingssamtalerne. UU-vejleder er en meget tæt samarbejdspartner omkring hver enkelt elev i Ungdomsklassen også vedrørende skole/hjem samarbejdet. 111

113 Kvalitetsrapport og skolens udviklingsplan - et redskab til dialogbaseret skoleudvikling Traditionelt har kvalitetsrapporten udelukkende været et tilbageblik over det skoleår, som er afsluttet. Med dette års kvalitetsrapport ønsker skoleområdet, at rapporten også indeholder en fremadrettet del - en udviklingsdel - som så kan evalueres, når året er omme. Kombineret med udviklingssamtaler med skolernes ledelsesteam bliver kvalitetsrapporten på den måde det skriftlige omdrejningspunkt i den løbende dialog om skolens resultater og mål. Udviklingsplanen tager udgangspunkt i de fire politisk fastlagte mål i Fremtidens Folkeskole: Mere inklusion, styrket faglighed, højere uddannelsesparathed og bedre trivsel. Nedenfor er de aktiviteter, som skolen sætter i værk for at nå målene oplistet. Oversigten over aktiviteter indgår i en bredere systematik med mål, forventninger og evalueringsplaner. I år er puljen til Fremtidens Folkeskole anvendt på dels centrale tiltag, som kurser, konsulentstøtte og IT, dels til lokale puljer, hvor den enkelte skole selv definerer, hvilke indsatser der bedst befordrer, at de fire mål nås. Der er således en naturlig forbindelse mellem lokale og centrale aktiviteter. I skoleåret iværksætter Ungdomscentret disse aktiviteter og initiativer: Inklusion Blok E målrettes i højere grad til elever, som motiveres gennem 2 ugentlige praktikdage. Blok I er et nyt tilbud til elever, der har behov for en individuel tilrettelæggelse af deres 10. klasseforløb. For at understøtte frafaldstruede elever oprettes funktionen I-koordinator. Der indføres i øget omfang automatiserede sanktioner overfor, samt værktøjer til samarbejde med den unge, familien og netværket. Tilbudsfaget Det sunde liv etableres. Faglighed Kursus i CL for matematik og dansk lærerne og uddannelse af 2 aktionslærere og uddannelse af 2 ICDP lærere Kollegial sparring - f.eks. med fokus på CL, relations kompetence eller klasserumsledelse Ledelsesbaseret coaching på baggrund af undervisningsobservation. Fortsættelse af arbejdet med LP 3. år. Udvikling af Læringscentret digitalt, fysisk og fagligt. Anvende de faglige mål eleverne opstiller i Uddannelsesparat i planlægningen af den faglige undervisning. Udvikling af de faglige indsatsværktøjer, der benyttes i Uddannelsesparat. 112

114 Trivsel Etablering af individuelt tilrettelagte undervisningsforløb i I-blokken. I-koordinatoren får også de frafaldstruede elevers trivsel som fokuspunkt. Udarbejdelse af årlig elevtilfredshedsundersøgelse. Der udarbejdes såvel en kvantitativ som en kvalitativ undersøgelse, bl.a. gennem fokusinterview. De fysiske rammer er generelt gode, men øget fokus på æstetikken kan understøtte såvel elevernes trivsel som det faglige miljø. Processen afventer afklaring af omfanget af PCB i 69.bygningen. Uddannelsesparathed For at fastholde fokus på den enkelte elevs behov for at udvikle de nødvendige faglige, sociale- og personlige kompetencer afholdes: Målsamtaler med elev og forældre ved skoleårets start. Jævnlige udviklingssamtaler mellem elev og kontaktlærer. To årlige evalueringssamtaler, hvor forældrene også deltager. Løbende udvikling af metoder, værktøjer og netværk: Fortsat udvikling og forbedring af værktøjet Uddannelsesparat.dk samt brugen af dette. Samarbejdet med ungdomsuddannelsesintuitionerne. Tilrettelæggelse af undervisning i samarbejde med ungdomsuddannelserne. I samarbejdet med ungdomsuddannelserne og UU, drøftes og afstemmes forventningerne til elevernes uddannelsesparathed. 113

115 Skolebestyrelsens udtalelse På vegne af bestyrelsen for UngHolbæk skal undertegnede herved udtale følgende, da bestyrelsen ikke har haft lejlighed til samlet at drøfte kvalitetsrapporten: Bestyrelsen anerkender igen i år med tilfredshed driften af Holbæk Ungdomscenter, der jo rummer såvel Holbæk 10. klassecenter som udskolingen af kommunes specialklasseelever i Ungdomsklassen. Bestyrelsen ser med stor tilfredshed, at opfordringen fra UngHolbæks bestyrelse, i forrige års kvalitetsrapport, om udbredelse at E-protokol og Uddannelsesparat.dk, er efterlevet. Holbæk Ungdomscentrets fokusering på elevernes fremmøde samt uddannelsesparathed sker med bestyrelsens billigelse. Bestyrelse opfordrer Holbæk Ungdomscenter til at fastholde denne fokusering fremover. Bestyrelsen anerkender det uddannelsesmæssige løft, som kvalitetsrapporten peger på, at 10. klassecentret tilfører de unge. Dette er en væsentlig pointe i den kommunale drøftelse om nytteværdi. Bestyrelsen er opmærksom på den særlige indsats, det store elev-flow på 10. klassecentret kræver. Der udskoles og optages elever gennem næsten hele skoleåret. Bestyrelsen skal anbefale ledelsen til stadighed at fokusere på, hvordan synergien mellem Holbæk Ungdomscenter og Heltidsundervisningen i Undløse kan øges og opfordrer ledelsen til at holde fokus på samarbejdet med de uddannelsesinstitutioner, der skal tage imod de unge, når de forlader Holbæk Ungdomscenter. Endelig vil bestyrelsen understrege, at UngHolbæks samlede tværgående fokus på alle sider af ungdomslivet er med til at højne Holbæk Ungdomscenters samlede opgaveløsning. P.b.v. Dorte Mogensen og Jens Kronborg, hhv. formand og næstformand for UngHolbæks bestyrelse 114