Interessetilkendegivelse - Kulturarvskommune part III
|
|
- Børge Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 of Kulturstyrelsen bygogplan@kulturstyrelsen.dk Sagsnummer: 15/4963 Sagstype: KLE Dok nr /15 Sagsbehandler: Alette Lena Skov-Hansen Tlf.: alsh@syddjurs.dk Interessetilkendegivelse - Kulturarvskommune part III Kulturarven som potentialet i transformationen af Ebeltoft Bymidte. Med nærværende interessetilkendegivelse søger Syddjurs Kommune at komme i betragtning som kulturarvskommune Den gamle købstad Ebeltoft er Djurslands centrale turistby placeret midt i Nationalpark Mols Bjerge og kendetegnet ved sin lange havnefront og midtbyens smalle, brostensbelagte gader og bindingsværkshuse. Byen rummer en unik kulturarv med særlige kulturmiljøer og en særdeles høj koncentration af bevaringsværdige bygninger. Men Ebeltoft står også over for en række udfordringer, som kræver en gentænkning af byens rolle og nye strategier for udvikling. Nye samfundstendenser, et stagneret befolkningstal, et generelt udfordret handelsliv, et funktionstømt havneområde samt nye krav til byrum og byliv gør, at Ebeltoft må se på sig selv som by; der må søges nye veje til modernisering og opdatering byen. Her spiller den unikke kulturarv en afgørende rolle! Kulturarven som potentiale i bymidtetransformationen I Ebeltoft spiller kulturarven en helt central rolle som katalysator for omstilling og transformation. En omstilling, der skal stå på skuldrene af den markante kulturarv og mere præcist kulturmiljøerne omkring dels handelsgaden Adelgade, dels den i dag delvist funktionstømte havnefront. Der eksisterer allerede i dag en bevidsthed om denne kulturarv, hvilket blandt andet er udtrykt i den eksisterende og omfattende kortlægning af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. En kortlægning, der er blandt andet kommer til udtryk i kommuneatlasset for den tidligere Ebeltoft Kommune, i den bevarende lokalplan for Ebeltoft Midtby, og som ligger til grund for Syddjurs Kommunes bevaringsstrategi fra Ligeledes har Syddjurs Kommune i samarbejde med Realdania af Dansk Bygningsarv maj 2015 fået udarbejdet en Udviklingsplan for Ebeltoft By og Havn, der også hviler på kulturarvens potentiale for udviklingen af Ebeltoft. Der er med andre ord i Syddjurs Kommune en høj grad af bevidsthed om kulturarven og dens betydning for byudvikling og turisme. Udvikling Lundbergsvej Ebeltoft Tlf.: syddjurs@syddjurs.dk Postadresse Lundbergsvej Ebeltoft
2 2 of 9 Men samtidig oplever Syddjurs Kommune i lighed med en række øvrige kommuner en række udfordringer og dilemmaer, når kulturarven skal aktiveres som ressource. Disse udfordringer omfatter blandt andre: Hvorledes kan de funktionstømte områder og tomrum i bymidten revitaliseres ved at der skabes fornyede sammenhænge fysiske såvel som formidlingsmæssige? Hvordan sikrer vi balancen mellem beskyttelse og benyttelse af bygningsarven herunder i særlig grad hvilke bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer, der kan udvikles og forandres, og hvilke der skal beskyttes mod netop forandring? Hvorledes kan de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer tilføres nye funktioner og dermed aktiveres som en levende del af bymiljøet? Hvorledes kan vi gøre kulturarven til et fælles projekt - en lokalt forankret folkesag - med stolthed over den kulturarv, man forvalter hos både kommune, ejere, museer og civilsamfundet bredt forstået? Hvorledes kan der skabes en incitamentstruktur, således at ejerne af bevaringsværdige bygninger bedst muligt animeres til vedligeholde kulturarven og samtidig sikres muligheder for det moderne liv? Hvordan kan kommunen, ejere af bevaringsværdige bygninger, museet, Nationalpark Mols Bjerge, håndværkere og rådgivere tilsammen sikre, at Ebeltofts eksisterende bevaringsværdige bygninger bliver bærende i byudviklingen i sammenhæng med smukke og velholdte gader og byrum, som sammen bidrager til en fortælling om det historiske kulturmiljø? 1. Formål I forbindelse med nærværende projekt ønsker Syddjurs Kommune at arbejde strategisk med de nedenstående indsatser og formål. a. Revitalisering og sammenhænge Smukke, istandsatte bevaringsværdige bygninger bidrager til, at værdien af et helt byområde eller kvarter øges, ligesom de byrum, der udgør livet mellem husene har betydning for kvaliteten og for værdien af de omkringliggende bygninger. De bevaringsværdige bygninger kan blive bærende i byudviklingen i sammenhæng med smukke og velholdte gader og byrum, som sammen bidrager til en fortælling om det historiske kulturmiljø. Fortællinger som synliggøres og formidles, dels gennem fysiske forbindelser der formidler en historisk tilknytning og sammenhæng mellem byen og havnen, dels gennem guidede byvandringer og fortællinger, dels gennem kortmateriale, vejvisere og lignende. Side 2 af 9
3 3 of 9 Udformningen og forbindelserne mellem byens forskellige rum bidrager til at binde de bevaringsværdige bygninger sammen til en forståelig helhed, der kan indoptage og rumme de bygninger, som måske ikke helt passer ind, og som blev bygget i en anden tid. Inventar og skiltning udgør en væsentlig del af helhedsindtrykket. Placeringen af bænke og skabelse af nye opholdsmuligheder vil bidrage til mere byliv. I takt med funktionstømningen af havneområdet er den naturlige sammenhæng mellem købstadens bymidte og kulturmiljøet omkring havnen forsvundet. Syddjurs Kommune ønsker at genskabe forbindelsen mellem den samlede bymidtes kulturmiljøer og dermed lade disse komme til sin fulde ret også i en sammenhæng. Herunder ønsker vi i særlig grad sammenhæng mellem købstadens handelsgade og havnen, hvor den tidligere funktionsmæssige tilknytning er forsvundet og disse to bymidtemiljøer i dag ikke hænger sammen på samme indlysende måde som tidligere. Det historiske kulturmiljø omkring fiskerihavnen opleves blandt andet unaturligt afsondret fra bymidten, og lukningen og nedrivningen af et tidligere slagteri har efterladt et tomrum midt på havnen med ubenyttede arealer. Dermed er en tidligere naturlig overgang mellem den tætte by og havnearealerne ikke tilstede. Med udgangspunkt i havnens oprindelige kulturhistorie ønsker Syddjurs Kommune med etableringen af en folkepark med tilhørende havnebad at transformere dette tomrum til en ny anvendelse i overensstemmelse med den nutidige brug af havnearealerne. Dermed fastholdes en afgørende del af kulturarven som et offentligt rum samtidig med, at områdets attraktion forøges, og der med udgangspunkt i kulturarven tilføres nyt liv i de tomme kulturmiljøer og skabes nye aktiviteter i området for fritidsbrug og rekreative aktiviteter. Ligeledes vil kommunen med etableringen af en havnepromenade skabe øget sammenhæng mellem og tilgængelighed og nyt liv til de eksisterende kulturmiljøer på havnen i form af blandt andet den autentiske fiskerihavn og Skudehavnen. b. Balancen mellem beskyttelse og benyttelse et bredere bevaringsbegreb Ved siden af de funktionstømte byrum er de enkeltstående bevaringsværdige bygninger de afgørende brikker for en revitalisering af bymidterne ved brug af kulturarven. Spørgsmålet er her, hvorledes der kan arbejdes med bevaring, beskyttelse og benyttelse, således at de bevaringsværdige bygninger kommer til at indgå i et moderne bysamfund, der modsvarer de forventninger mennesker har til et godt liv i byen? Ebeltoft Bymidte rummer en stor koncentration af bevaringsværdige bygninger, der set i en sammenhæng bidrager til et bevaringsværdigt kulturmiljø. Bygninger Side 3 af 9
4 4 of 9 med en middelbevaringsværdi rummer dog ikke nødvendigvis altid en værdi i sig selv, men mere en værdi i kraft af den sammenhæng, det gadeforløb, den facaderække mm., som bygningen indgår i. Bygninger med en middelbevaringsværdi er samtidig i større fare for at miste deres værdi for ejeren, da de typisk er i dårligere stand end bygninger med en høj bevaringsværdi, hvor de arkitektoniske og bevaringsværdige kvaliteter er tydeligere, og hvor ejeren ofte i højere grad har blik for bygningens værdi som arkitektur og derfor også værdsætter og vedligeholder bygningen stilhistorisk korrekt. Bygninger med en middelbevaringsværdi kan derfor ofte så længe værdien for helheden og sammenhængen respekteres som bygninger bedre tåle større omforandringer, tilbygninger eller bygningsmæssige ændringer, der ikke ændrer ved bygningens hovedform eller placering, hvis bebyggelsesstruktur og historiske vejforløb er afgørende for helheden. Kulturarven bevares bedst, hvis den bruges, og bevaringsværdige bygninger bevares bedst, hvis de kan modsvare kravene til en moderne og tidsvarende bolig - at bygninger kan efterisoleres, at sanitære forhold er tilstrækkeligt gode, at boligen er funktionel og har en størrelse der modsvarer nutidens krav. Af hensyn til en fortsat attraktiv bygningsmasse i midten af Ebeltoft ønsker Syddjurs Kommune at udvikle et bredere bevaringsbegreb end det, der har ligget til grund for den bevarende lokalplan for Ebeltoft midtby og for en lang række af landets øvrige bevarende lokalplaner. c. Nye funktioner i bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer Den centrale handelsgade i bymidten, Adelgade, med dens mange bevaringsværdige og fredede bygninger samt forskelligartede større og mindre by- og gårdrum udpeges som projektområde i nærværende projekt. Her er flere specialbutikker lukket som følge af de større dagligvarebutikker i periferien af bymidten, ligesom byrummene i dag i mindre grad animerer til ophold. Samtidig betrædes der dog nye veje i disse år, der skal skabe nyt liv i såvel bygninger som byrummene i Ebeltoft. Således er eksempelvis et større funktionstømt industribyggeri (Den gamle Maltfabrik) undervejs med at blive omdannet til nye erhvervslejemål for kreative erhverv, ligesom bymidten forsøges transformeret ved placeringen af et nyt og fusioneret bibliotek og museum. Ligeledes er det historiske Tinghuset overfor det ikoniske gamle rådhus på torvet i Ebeltoft i dag omdannet til kunstgalleri og udstillingsbygning drevet af Ebeltoft Kunstforening. En stor del af havneområdet er ligeledes tømt for funktion og opleves unaturligt afsondret fra bymidten pga. at de tomme og ubenyttede arealer, der danner overgang mellem den tætte by og havnearealerne. Med etableringen af den ovenfor nævnte folkepark ønsker Syddjurs Kommune at øge områdets muligheder for beboelse og rekreative oplevelser. Med dette projekt ønsker Syddjurs Kommune at afsøge nye veje for at putte yderligere og nye funktioner ind i de bevaringsværdige bygninger og byrum. Side 4 af 9
5 5 of 9 d. Kulturarven som folkesag Kommunens, områdets, byens, institutionernes og ikke mindst ejerens blik for de bærende bevaringsværdier er afgørende for sikringen af de bevaringsværdige bygninger og byrum. Ejerens blik skærpes gennem stolthed over kulturarven og i særlig grad gennem viden og kendskab til historien, byggeskik og de håndværksmæssige traditioner. Gode og erfarne håndværkere er her afgørende for ejerens muligheder for at selv at sikre sin bygning. Gode rådgivere er ligeledes vigtige for at sikre bygningskulturen og den bygningskulturelle arv. Syddjurs Kommune vil tage initiativ til at danne et netværk bestående af lokale interesseorganisationer og institutioner (bevaringsforeningen, Nationalpark Mols Bjerge, Museum Østjylland, museumsforeningen, rådgivere, håndværkere, ingeniører og arkitekter, producenter, m.fl.), der får til opgave dels at sætte kulturarven yderligere på dagsordenen og gøre den til en folkesag i Ebeltoft. Dels at samle og dele den eksisterende viden, sætte et særligt fokus på restaurering og bygningsforbedring, udveksle viden og erfaring, skabe mulighed for samarbejder og give ejere af bevaringsværdige bygninger et forum at henvende sig til. Syddjurs Kommune vil i denne forbindelse ligeledes tage initiativ til oprette en tegne-hjælp hvor første råd er gratis. Ejeren kan få gratis rådgivning og vejledning i forhold til ombygninger eller istandsættelser, og netværket kan aktiveres. 2. Gennemførelse Med ovenstående projektbeskrivelse har Syddjurs Kommune slået et stort brød op, og der er tale om et ambitiøst projekt fra kommunens side. Når vi mener, at det trods dette er realistisk at gennemføre projektet i sit fulde omfang skyldes det den stærke opmærksomhed på og de mange igangværende initiativer omfattende kulturarven i Syddjurs Kommune, hvor vi vil sikre synergi og samklang med nærværende projekt. Projektet ønskes for det første gennemført i tæt samarbejde med Museum Østjylland, der har fokus på den store omfattende kulturarv i Syddjurs Kommune og besidder både megen af den nødvendige viden og muligheden for sammen med øvrige partnere at gøre denne viden tilgængelig. Derudover ønskes projekt gennemført i tæt samarbejde med lokale håndværkere, Ebeltoft distriktsråd, det nystiftede Bevaringsråd for Syddjurs Kommune, Nationalpark Mols Bjerge og andre relevante interessenter, der alle kan bidrage til at gøre kulturarvens potentialer for udvikling til en folkesag i den pågående omstilling af Ebeltoft. Side 5 af 9
6 6 of 9 Denne pågående omstilling er i særlig grad forankret i den netop vedtagne Udviklingsplan for Ebeltoft By og Havn, der udmøntes over de kommende år. Nærværende projekt gennemføres som en integreret del af udviklingsplanen, der netop har den stærke kulturarv som det bærende element, der skal aktiveres i omstillingen af Ebeltoft som bosætningsby og ikke mindst som turismeby. I forlængelse heraf spiller kulturarven og kulturmiljøerne allerede i dag en betydelig rolle i markedsføringen og formidlingen af Syddjurs Kommune som en af landets førende turismekommuner. Her kan blot nævnes Ebeltofts autentiske købstadsmiljø, Nationalpark Mols Bjerges mange herregårdsmiljøer, Kalø Slotsruin og Egil Fischers revitaliserede ferieby, der er centrale i fortællingen om Syddjurs Kommune som feriested. Vi vil i tæt samarbejde med turismeudviklingsselskabet Destination Djursland sikre, at kulturarvens potentiale i turismeudviklingen i og omkring Ebeltoft integreres i de kommende turismestrategier. Endvidere vil projektet blive understøttet af den i 2014 vedtagne Bevaringsstrategi for Syddjurs Kommune med de tilknyttede handleplaner for 2015 og 16 herunder det pågående arbejde med videreregistrering og særligt formidling af kulturmiljøerne i Nationalpark Mols Bjerge, hvor Ebeltoft er hovedstaden. Et yderligere instrument i gennemførelsen af projektet vil være Landsbypuljen for Syddjurs Kommune, der i henhold til byrådets vedtagne strategi for denne prioriterer bygningsforbedring af bevaringsværdige bygninger. Opmærksomheden på kulturarven er som det fremgår af ovennævnte således særdeles stærk i Syddjurs Kommune og udmøntet i en lang række af indsatser og initiativer, der kan og skal understøtte nærværende projekt. Dertil kommer, at vi i projektet vil udnytte erfaringerne fra det kommunale netværkssamarbejde under Bygningskultur 2015, hvor Syddjurs Kommune har deltaget aktivt og blandt andet i 2014 huset kuffertudstillingen Steder med sjæl, der blev kombineret med en lokal fotokonkurrence og afsluttende debatarrangement med ejere, borgere, politikere og foreninger. 3. Forventede resultater og realiserbarhed Nærværende projekt skal, som det fremgår ovenfor, ses i sammenhæng med en række øvrige projekter, der alle har kulturarven som et prioriteret kommunalt omdrejningspunkt. Og netop denne samklang med allerede politisk forankrede og igangsatte projekter, vil i meget høj grad understøtte projektet om Syddjurs Kommune som kulturarvskommune og dermed sikre dets realisering. Konkret vil resultatet af dette projekt være et omdannelsesprojekt, der i samklang med en række parallelle indsatser sikrer en revitalisering af Ebeltoft i kraft af Side 6 af 9
7 7 of 9 skabelsen af fornyede fysiske og formidlingsmæssige sammenhænge mellem bymidtens kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger. Det være sig i form af fysiske løft af funktionstømte by- og gårdrum, etablering af fysiske forbindelseslinjer og fortællinger i form af skilte, vejvisere, kortmateriale og byvandringer, der synliggør og formidler byens kulturarv. Ligeledes vil resultatet være, at endnu flere af de bevaringsværdige bygninger og byrum er tilført nye funktioner og aktiviteter, der kan bidrage til skabelsen af mere liv. Herunder er der konkret igangsat arbejdet med etableringen af en såkaldt pop-up -butik for kreative iværksættere og virksomheder, der ønskes etableret i en af Adelgades tomme, bevaringsværdige butiksbygninger, ligesom der konkret tilføres nye funktioner og oplevelser i form af en folkepark med tilknyttede aktivitetsmuligheder på et i dag funktionstømt havneområde. På den mere immaterielle side vil projektet i afsøgningen mellem beskyttelse og benyttelse af kulturarven og de bevaringsværdige bygninger derudover bidrage til udviklingen af et bredere bevaringsbegreb, der vil være anvendelig i mange kommuners arbejde med sikring af kulturarven gennem blandt andet bevarende lokalplaner. Det er forventningen, at eksempelværdien af dette arbejde vil være høj, og det samles i et inspirationskatalog, der også vil indeholde konkrete anbefalinger for en incitamentstruktur, der skal animere ejerne af bevaringsværdige bygninger til at vedligeholde kulturarven - herunder anbefalinger for implementeringen af tegne-hjælp. Sidst men ikke mindst vil resultatet af projektet være et etableret, lokalt netværk bestående af lokale interesseorganisationer og institutioner (Bevaringsrådet, Nationalpark Mols Bjerge, Museum Østjylland, museumsforeningen, rådgivere, håndværkere, ingeniører og arkitekter, producenter, m.fl.), der har som formål at gøre kulturarven til en lokalt forankret folkesag. Det samme netværk vil endvidere have en rådgivende funktion i forhold til ejere af bevaringsværdige bygninger og byrum, der ønsker at modernisere og transformer disse. Ovennævnte resultater vil alle indgå i det samlede digitale inspirationskatalog for andre kommuner, hvor resultater og anbefalinger formidles. 4. Budget og kommunale bidrag Kulturstyrelsen og Realdania vil blive ansøgt om kr , hvoraf der betales 17,5 % i fondsafgift. Et foreløbigt budget ser på denne baggrund ud som nedenstående. Såfremt Syddjurs Kommune udvælges til det videre ansøgningsforløb, vil der blive udarbejdet et detaljeret budget såvel som finansieringsskema. Side 7 af 9
8 8 of 9 Udgifter til konsulenter Skabelse af fornyede fysiske og formidlingsmæssige sammenhænge kr. Procesbistand i forbindelse med nye funktioner og oplevelser i byrummene Udvikling af bredere bevaringsbegreb Procesbistand i forbindelse med etablering af tegne-hjælp Arkitektkonkurrence el.l. i forbindelse med revitalisering og skabelse af sammenhænge Udgifter til publicering og udarbejdelse af inspirationskatalog Etablering og facilitering af netværk Udgifter til øvrige møder Lønudgifter (egen finansiering) I alt kr kr kr kr kr kr. Det kommunale medfinansiering vil bestå i midler, der afsættes indenfor de mange igangværende indsatser herunder i særlig grad udmøntningen af Udviklingsplanen for Ebeltoft Havn og By, implementeringen af Bevaringsstrategien for Syddjurs Kommune samt Landsbypuljen for Syddjurs Kommune, der i henhold til byrådets vedtagne strategi for denne prioriterer bygningsforbedring af bevaringsværdige bygninger. Syddjurs Kommune vil varetage den daglige projektledelse. 5. Konsulentbistand Som konsulent på opgaven er der indgået forhåndsaftale med Dansk Bygningsarv, der i kraft af de seneste års samarbejde med Syddjurs Kommune har stor fortrolighed med Ebeltoft, dens kulturarv og potentialer. Endvidere vil der i forbindelse med de enkelte delprojekter blive indgået aftale med lokale konsulenter og rådgivere. Med venlig hilsen Side 8 af 9
9 9 of 9 Poul Møller Direktør Syddjurs Kommune Side 9 af 9
EBELTOFT BYMIDTE. Ansøgning til kulturar vskommune 2015 KULTUR ARVEN SOM POTENTIALE I TR ANSFORMATIONEN EBELTOFT
1 EBELTOFT Udviklingsplan for Ebeltoft by & havn Indledning Ansøgning til kulturar vskommune 2015 KULTUR ARVEN SOM POTENTIALE I TR ANSFORMATIONEN AF EBELTOFT BYMIDTE Ansøgning - Kulturarvskommuneprojekt
Læs mereEBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden
EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden Vi udvikler Ebeltoft sammen Sammen med borgere og andre aktører i Ebeltoft, udarbejdede Realdania i 2016 en analyse af byen. Analysen pegede på, at der med fordel
Læs mereBevaringsrådet i Syddjurs Kommune
Bevaringsrådet i Syddjurs Kommune 14-11-2017 Sagsnummer: 14/19273 Sagstype: KLE 01.11.00 Dok nr. 270536/17 Sagsbehandler: Alette Lena Skov-Hansen Tlf.: 87535058 E-mail: Alsh@syddjurs.dk Referat fra møde
Læs mereBygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter
Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for
Læs mereSteder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk
Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren
Læs mereVordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.
Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag
Læs mereUDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2
Bilag 2 1 2 3 4 5 6 UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks
Læs mereBygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.
Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4
Læs mereSTRATEGISK MIDTBYPLAN
STRATEGISK MIDTBYPLAN RANDERS MIDTBY INDSATSER RANDERS MIDTBY FORANDRER SIG DETAILHANDEL Detailhandel er med til at skabe byliv og grundlag for andre funktioner fx restauranter og service. Hvor vil vi
Læs mereTillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021
Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade
Læs mereBYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN
BYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN Af Hans Peter Svendler, direktør, Realdania, og Steen Hvass, direktør, Kulturarvsstyrelsen Realdania og Kulturarvsstyrelsen har igennem
Læs mereLokalplan med fokus på bevaring af. Egil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby Proces Lokalplanens formål At opdatere SAVE registreringer som blev fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneatlas Ebeltoft fra 1999, og
Læs mereKulturarven ved Vadehavet - set gennem udpegede kulturmiljøer og bygningsarv
Kulturarven ved Vadehavet - set gennem udpegede kulturmiljøer og bygningsarv Syddansk Universitet 13. april 2016 Mette Slyngborg 1. KoP: (Kulturhistorie og planlægning) Kommuner og museer m. fl. 2. Kulturhistorien
Læs mereKulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D.
Kulturmiljøet i landdistrikterne Morten Stenak Konsulent, Ph.D. 19. juni 2013 SIDE 1 De stedbundne ressourcer Lokalt engagement Kyster Kulturarv Natur 19. juni 2013 side 2 Beliggenhed Lokale produkter
Læs mereEgil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby OPSTARTSMØDE 31. MAJ 2019 Lokalplan for Egil Fischers Ferieby - Program Program: 10:00 Velkomst ved Grundejerforeningen Femmøller Strand og Syddjurs
Læs mereSAK SCREENING AF KULTURMILJØER
SAK SCREENING AF KULTURMILJØER METODE TIL VURDERING OG UDPEGNING AF VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KOMMUNERNE HVAD ER ET KULTURMILJØ? DET HANDLER OM HELHEDER Rundt om i landet findes fine bebyggede helheder,
Læs mereStrategi for maritim kulturarv
54 Strategi for maritim kulturarv Baggrund Svendborg Havn har i århundreder været udgangspunkt for vækst og udvikling for Sydfyn, og heldigvis kan havnens centrale rolle stadig enkeltbygninger. Tilsammen
Læs mereFORENINGEN FOR BYGNING- OG LANDSKABSKULTUR PÅ FREDERIKSBERG (FBLF)
Frederiksberg Kommune By og Miljøområdet Bygge-, Plan og Miljøområdet Rådhuet 2000 Frederiksberg bpm@frederiksberg.dk Frederiksberg den 25.02.2016 Frederiksstrategien Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur
Læs mereSagsnr. xx.xx.xx-p20-xx-xx Godkendt dato xx-xx-xxxx Dato xx-xx-xxxx Revideret dato Sagsbehandler Xxxx Xxxxxxx
Sagsnr. xx.xx.xx-p20-xx-xx Godkendt dato xx-xx-xxxx Dato xx-xx-xxxx Revideret dato Sagsbehandler Xxxx Xxxxxxx Projektaftale Projekt Udvikling af Næstved Bymidte 2025 Ansvarlig enhed Projektejer Projektleder
Læs mereFormidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet
Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde
Læs merevejledning til Ansøgningsskema
Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
Til høringsparterne Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 13. september 2018 Jour.nr.: 18/00066 Ophævelse af fredningen
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereMulighedernes Danmark
Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereVedr. høringsbreve fra Slots og Kultur Styrelsen, ifb. m. affredning af 3 ejendomme i Syddjurs Kommune.
From: Sent: Mon, 26 Mar 2018 09:28:12 +0200 To: Kurt Sørensen Cc: 'Team Hoffmann Co';enybo@stofanet.dk;Hanne Sloth;'Lea Glerup Møller' Subject: SV: Tre høringsbreve Til Syddjurs kommune, Att. Kurt Sørensen.
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik
Læs mereSyddjurs Kommune Team Byggeri Lundbergsvej Ebeltoft
Syddjurs Kommune Team Byggeri Lundbergsvej 2 8400 Ebeltoft Fuglsøvej 12 8400 Ebeltoft Partshøring Nedrivning af bevaringsværdigt sommerhus Sagsnummer 18/10540 BLIS har modtaget brev om partshøring fra
Læs mereThorkild Hansen. Aktiv bl.a. i følgende foreninger:
Thorkild Hansen Aktiv senior, bor i Ebeltoft Tidligere konsulent i Mercuri Urval Aktiv bl.a. i følgende foreninger: Foreningen BLIS, By- og Landskabskultur i Syddjurs Foreningen Ålekvasen Rigmor Foreningen
Læs mereByens historie og internationalt udblik i Rådhuskarréen i Ebeltoft
Byens historie og internationalt udblik i Rådhuskarréen i Ebeltoft Ebeltoft er en aktiv by med mange besøgende. Byens dna som turistdestination knytter sig historisk til to elementer: bade- og rekreationsmuligheder
Læs mereVelkommen til kick-off
Tøndermarsk Initiativet Velkommen til kick-off Marskhallen, Højer Onsdag den 28. september 2016 29-09-2016 www.toender.dk 2 Velkommen 29-09-2016 www.toender.dk 3 Kick-off 19.00-19.10 Velkommen v. borgmester
Læs mereForstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler
Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012
Læs mereFREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy
FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.
Læs mereHøringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
Læs mereVækst gennem oplevelser
Vækst gennem oplevelser Den turistpolitiske handlingsplan for Djursland Turismestrategi og indsatser for perioden 2012 2015 Destination Djursland, Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune igangsætter en række
Læs mereFREMTIDENS ASSENS SAMMEN SÆTTER VI KURSEN BYMØDE FREMTIDENS ASSENS - SAMMEN SÆTTER VI KURSEN. Assens den 12. november 2018.
FREMTIDENS ASSENS - SAMMEN SÆTTER VI KURSEN BYMØDE Assens den 12. november 2018 FREMTIDENS ASSENS SAMMEN SÆTTER VI KURSEN side 1/5 BARK Rådgivning A/S EN BY MED FORANDRET ROLLE EN NY FÆLLES FORTÆLLING
Læs mereHERNING+ Sygehusgrunden i Herning
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye
Læs mereInteressetilkendegivelse for deltagelse i kampagnen Gang i hovedgaden
22. september 2017 Interessetilkendegivelse for deltagelse i kampagnen Gang i hovedgaden 1. Angivelse af, hvad der søges støtte til Assens Kommune ønsker at søge støtte til en strategisk helhedsplan for
Læs mereMed strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:
International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image
Læs mereKulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017
Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs mereNexø Mole Oplæg på samarbejde omkring nyt borgerservice og bibliotek i eksisterende DLG bygninger.
Anmodning om samarbejde. S: 1004788-001 Dato: 06.12.2017 T: +45 2528 1845 E: amk@moe.dk Nexø Mole Oplæg på samarbejde omkring nyt borgerservice og bibliotek i eksisterende DLG bygninger. INDLEDNING Denne
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereUdvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 15. maj 2014 Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti
Læs mereFormålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at:
Teknik & Miljø Plan Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 plan@viborg.dk Tilgængelighed i historiske bykerner - nye veje til Viborgs kulturarv Dato: 10. februar 2014 Tilbudsindhentning Viborg Kommune
Læs mereKulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020
Kulturpolitisk Handleplan 2018 Frem mod 2020 Godkendt af Udvalget for plan, udvikling og kultur 7. februar 2018 Kulturpolitisk handleplan 2018 Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik
Læs mereNUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA
NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Bygningsfredning og BK 2015 Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 5. og 6. okt. 2010 Seminar om bygningsbevaring i Nuuk SIDE 1 5. oktober 2010 Bygningsfredning
Læs mereV/ PLAN- & UDVIKLINGSCHEF BO RIIS DUUN
V/ PLAN- & UDVIKLINGSCHEF BO RIIS DUUN SAMMENHÆNG MELLEM PLANER PLANSTRATEGI Udkast til Planstrategi 2011 SUND VÆKST VÆKSTPLAN FREMTIDENS KØBSTAD HAL 3 CAMPUS Projektets udspring - Planstrategi SUND VÆKST
Læs mereNotat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området
Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som
Læs mereNETVÆRK FOR NYERE TIDS FYSISKE KULTURARV 2018 // ORGANISATIONEN DANSKE MUSEER
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur: 90 lokale foreninger 600 personlige medlemmer 40 frivillige 4 fagudvalg 1 sekretariat Utallige samarbejdsparter Lokalplaner: Svar i høringsfasen Støtte
Læs mereSYDHAVNSKVARTERET I AARHUS
SYDHAVNSKVARTERET I AARHUS Møde i Advisory Board 10./11. august 2016 Vilkår og virkelighed dilemmaer i udviklingen af Sydhavnen Bente Lykke Sørensen, Bolig og Projektudvikling Aarhus Kommune et godt sted
Læs mere- En koordineret indsats for bygningskulturen
Bygningskultur 2015 - En koordineret indsats for bygningskulturen side 1 20. marts 2011 Bygningskultur 2015 Bygningskultur 2015 er en satsning på at kvalificere arbejdet med den danske bygningsarv ud fra
Læs mere1 of 7 NYT LYS I MØRKE
1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen
Læs mereHandlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme
Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges
Læs merePartnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken
Partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken 0. Aftalens parter Partnerskabsaftalens parter udgør følgende Syddjurs
Læs mereSyddjurs Kommune vi gør det sammen
Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev
Læs mereAnsøgningsvejledning
September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereSag: Kulturarvskommune
Industrimuseet Frederiks Værk Projektbeskrivelse Projektnavn: Kulturarvskommune Udarbejdet dato: 22. april 2009 Projektleder: Frank Allan Rasmussen Udarbejdet af: Frank Allan Rasmussen Projektejer: Halsnæs
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune udkast Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur.
Læs mereDET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.
e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske
Læs merePotentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2
Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 TIRSDAG D. 25. SEPTEMBER 2012 KL. 17-20 HEDEHUSENE STATION HOVEDGADEN 437 C 2640 HEDEHUSENE s.2 Forventningsafstemning Hvad er formålet med aftenen?
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg
Læs mereKulturarv i planlægningen
Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter
Læs merePrækvalifikation - konsulentydelser
10-09-2015 Sagsnummer.: 15/19096 Sagstype: KLE: 88.08.12 Sagsbehandler: Karin Sonne Tlf.: 87535775 Prækvalifikation - konsulentydelser Strategiplan for Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune annoncerer hermed
Læs mereVelkommen til information om Byfonden
Tøndermarsk Initiativet Velkommen til information om Byfonden Kiersgaard 6. januar 2017 09-01-2017 www.toender.dk 1 Program Velkomst og nyt v/ Karsten Jensen Intro og baggrund for indsatsen Hvad betyder
Læs mereOpfølgning på målbeskrivelse for budget 2017
Opfølgning på målbeskrivelse for budget 2017 Serviceområde 15 Kultur Brugerdrevet og flexibel kulturforvaltning Udfordring Den måde, der uddeles kulturstøtte på, skal være mere brugerdefineret, brugerdreven,
Læs mereUdviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
Læs mereRenovering og byfornyelse
Renovering og byfornyelse 2018-2021 26 mio kr til investering i Bogense, Otterup, Morud og Søndersø Forfatter: Teknik, Erhverv og Kultur Revideret den 30. januar 2018 Indhold Formål... 2 Budget... 3 Tidsplan...
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 23 Godkendelse af dagsorden 3 24 Opsamling på byvandring og anbefalinger 4 25
Læs mereKommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017
Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mere10. Udviklingsudvalget Anlæg
10. Udviklingsudvalget Anlæg Skattefinansieret anlæg 10. Udviklingsudvalget Skattefinansieret anlæg Byen til Vandet... 3 C2C CC Klimabåndet... 5 Byen til Vandet opsparing til Klimabro... 7 Udvalg Udviklingsudvalget
Læs mereMuseum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014
Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereArkitekturstrategi Hillerød Kommune Arkitektonisk tilpasning til omgivelser. Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri
Arkitektonisk tilpasning til omgivelser RIKSBRO - HILLERØD Arkitekturstrategi Hillerød Kommune 2017 Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri Arkitektonisk bevaring i kulturmiljøer Den grønne kile
Læs mereHandlingsplan 2017 Fritids- og friluftspolitik frem mod 2020
Handlingsplan 2017 Fritids- og friluftspolitik frem mod 2020 Handlinger 2017 Syddjurs Kommune har i 2016 vedtaget ny Fritids- og friluftspolitik, og politikken udmøntes i konkrete handlinger i 2017 og
Læs mereBystrategi for Augustenborg
Bystrategi for Indhold Byens identitet... side 3 Baggrunden for bystrategierne... side 3 Inddragelse af s borgere... side 4 Selve bystrategien... side 5 De fire fokusområder Natur og landskab Udfoldelse
Læs mereReferat af styregruppemøde den 25. marts 2015. Egil Fischers Ferieby
1 of 7 Styregruppen Egil Fischers Ferieby 27-03-2015 Poul Møller, Direktør Sagsnummer: 14/41833 Flemming Rasmussen, Destination Djursland Sagstype: KLE 04.01.09 Mika Leth Pedersen, Nationalparken Dok nr.
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs mereKultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:
Referat Mødetidspunkt: 21:40 Mødested: Udvalgsværelse 2 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 30. Fortsat udvikling under Bispeengbuen Åbent - 01.11.20-P20-6-17
Læs mereNyt centralt havnebyrum og Multimediehus
Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereKøge vender ansigtet mod vandet
Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig
Læs mereHandelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne
Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne Haslev, 12 maj 2015 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 Tendenser Nethandel vokser Butikscentre går lidt frem Lille
Læs merePressemeddelelse Kullegaard transformerer bevaringsværdig skole April 2019
Pressemeddelelse Kullegaard transformerer bevaringsværdig skole April 2019 Kullegaard transformerer bevaringsværdig skole Den over hundrede år gamle Østre Skole skal fremover bruges til statslige arbejdspladser.
Læs mereIndustrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen
/ billedet: Slet det uværende e, Klik på onet midt på siden. et billede, g derefter t bagerst, t markere, højreklik lg Send Bagerst. Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen En strategi for
Læs mereKøge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst
Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)
Læs merePROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding
HVAD SKAL DER PROGRAM SKE PÅ ODENSE HAVN? Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind Præsentation af planforslaget + spørgsmål og debat Temaborde Opsamling og afrunding Tak for i aften Havnen er en
Læs mereSagsansvarlig: Helen Rosager 27. juni 2017 Acadrenr. 17/10323
Fremtidens Ebeltoft - Udvikling af Ebeltoft By og Havn 1. Indledning...1 2. Status...2 3. By-udviklingstemaer...3 3.1. De gode forbindelser og rekreative stoppesteder...3 3.2. Den gode havneoplevelse fleksible,
Læs mereKulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020
Kulturpolitisk Handleplan 2019 Frem mod 2020 Godkendt i Udvalget for plan, udvikling og kultur 6. februar 2018 Kulturpolitisk handleplan 2019 Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik
Læs mereGodkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum'
Punkt 13. Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum' 2017-012738 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender igangsætning af ovennævnte debat på 9
Læs mereHvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?
Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde
Læs merePressemeddelelse 11. december 2012. Fem unikke nordjyske steder udpeget
Fem unikke nordjyske steder udpeget Løkken vil genopfinde sig selv som turismedestination i høj kvalitet og skabe bedre sammenhæng mellem by og hav. Ved Ejerslev Havn skal moleret formidles og tilgængeliggøres.
Læs mereBEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE
Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt
Læs mereMODEL 4: POTENTIALEVALIDERING
MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV
Læs mereÅrhus Byråd Rådhuset 8000 Århus C
Århus Byråd Rådhuset 8000 Århus C 03-06- 2008 Århus Kommunes ansøgning om fritagelse for offentligt udbud i forbindelse med salg af ejerlejlighed med parkeringsanlæg under det kommende Multimediehus på
Læs mereTuren starter i Middelfart, derefter fortsættes til Fåborg og på vej hjem gøres kortvarigt ophold i Horsens. Der tænkes en overnatning på turen.
1 Scenarier for studietur for NTM og PUK Scenarie 1: Indlandstur. Middelfart, Fåborg og Horsens Turen starter i Middelfart, derefter fortsættes til Fåborg og på vej hjem gøres kortvarigt ophold i Horsens.
Læs mere