Er vi klar til konkurrencestaten?

Transkript

1 Er vi klar til konkurrencestaten? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den internationale konkurrence bliver stadigt hårdere. Skal Danmark også i fremtiden være et af verdens rigeste lande og få standset vores langsomme rutschetur ned over diverse ranglister over velstand, kræver det at vi styrker vores konkurrencekraft. Det forudsætter ikke mindst, at det offentlige indrettes til i højere grad at understøtte konkurrenceevnen i en moderne såkaldt konkurrencestat som en videreudbygning af den traditionelle offentlige sektor. Globaliseringens udfordringer nødvendiggør stærkere dansk konkurrencekraft I en traditionel velfærdsstat indrettes det offentlige med forskellige sociale ydelser osv. uden særlig hensyntagen til konkurrenceaspekter, men derimod ud fra hvad der vurderes som ret og rimeligt. I konkurrencestatstilgangen lægges vægt på, at de offentlige ordninger mv. indrettes, så de understøtter Danmarks konkurrenceevne. Dansk Erhverv har i en undersøgelse afdækket, om danskerne er klar til konkurrencestaten. Dette er blevet belyst ved at konstruere et indeks bestående af 20 spørgsmål stillet til et repræsentativt udsnit af befolkningen (vist i figur 8). Herudfra fremkommer en værdi mellem 1 (stor støtte til traditionel velfærdsstat) og 5 (stor støtte til moderne konkurrencestat). Resultaterne præsenteres i det følgende. Mænd, privatansatte og højtuddannede er mest klar til konkurrencestaten Kvinder og offentligt ansatte er markant mindre positive overfor konkurrencestatens logikker end andre. Lavtuddannede er ligeledes mindre positive end højtuddannede. Ser man på folks ideologiske ståsted følger synet på konkurrencestaten i store træk det gængse partimønster, dvs. venstrefløjsvælgere er mindst positive og mest opbakning blandt højrefløjens vælgere. Sidstnævnte er vist i figur 1 nedenfor, der placerer partierne ud fra, hvilken værdi på skalaen mellem 1 og 5, deres vælgere i gennemsnit har angivet i Dansk Erhvervs indeks: Figur 1 Partiernes vælgeres placering i forhold til konkurrencestat (5) og den traditionelle velfærdsstat (1) EL SF S RV V DF K LA Partierne placeret som forventeligt i forhold til konkurrencestatvelfærdsstat på Dansk Erhvervs indeks DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2014 # 12

2 Konkurrencestat og traditionel velfærdsstat Igennem efterkrigstiden har Danmark opbygget en meget omfattende velfærdsstat med en stor offentlig sektor, der spiller en meget stor rolle i samfundet. De forskellige ordninger, ydelser og offentlige opgaver er traditionelt i høj grad blevet defineret ud fra, at man ville hjælpe folk til at opnå hvad der blev opfattet som det gode liv. Eksempelvis blev undervisningen i folkeskolen indrettet på at skabe hele mennesker med et demokratisk sindelag, og socialpolitikken blev lagt til rette for at beskytte folk imod at få en lav indkomst med fx førtidspension, en lang dagpengeperiode med høj kompensationsgrad og en relativt generøs kontanthjælp. I konkurrencestaten lægges der derimod vægt på, at den offentlige sektor indrettes på en måde, så den understøtter vækst og erhvervslivets konkurrenceevne. Eksempelvis tilrettelægges skoleundervisningen ud fra, hvilke færdigheder der er behov for i arbejdslivet, offentlige ydelser og overførsler gøres betingede af, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet, og det accepteres, at folk generelt bør have et stærkt incitament til at søge arbejde også selvom konsekvensen er en større indkomstulighed mellem dem, der er i arbejde, og dem som ikke er. Herved søger konkurrencestaten at mobilisere samfundets ressourcer og anvende den offentlige sektor til at styrke konkurrencemulighederne ud fra de krav og omstændigheder, den internationale konkurrence betinger, snarere end til at nå politisk bestemte målsætninger, der følger en mere moralsk logik om, hvordan tingene bør være. Den traditionelle velfærdsstatslogik og den nye konkurrencestatslogik er således på mange måder hinandens modsætninger. Indretningen af den offentlige sektor indebærer en lang række valg imellem de to logikker: skal man udbygge landets infrastruktur ud fra erhvervslivets behov, og hvor der er mest trængsel, eller skal prioritere ressourcer til områder der har mindre behov, så landet dækkes nogenlunde ensartet? Skal man indrette uddannelsessystemet, så folk kan tage den uddannelse der interesserer dem mest, eller sikre, at erhvervslivet kan få folk med de uddannelser, der efterspørges? Skal man i beskæftigelsessystemet lægge vægt på, at folk får et job, der svarer til deres interesser og kvalifikationer, eller snarere på at folk kommer i job hurtigst muligt uanset jobtype? I praksis vil mange danskere have en politisk holdning, der er placeret imellem de to yderpunkter. Dansk Erhverv har ud fra 20 befolkningsspørgsmål stillet til et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning målt, hvordan de forholder sig til en lang række afvejninger. Ud fra dette kan man samlet analysere, hvordan befolkningen stiller sig, og belyse forskellene mellem forskellige grupper i befolkningen. Måling af danskernes syn på konkurrencestat - velfærdsstat Overgangen til konkurrencestat indebærer således en større omlægning af det offentliges rolle og funktion. Spørgsmålet er, om befolkningen er klar til dette? Dette har Dansk Erhverv afdækket med i alt 20 befolkningsspørgsmål, der beder svarpersonerne placere sig på en skala fra 1 til 5 imellem to udsagn, hvor hvert yderpunkt repræsenterer en konkurrencestatstankegang (5) hhv. en traditionel DANSK ERHVERV 2

3 velfærdsstatstankegang (1). Ved at betragte hvordan hver person samlet stiller sig til de 20 udsagn kan man placere danskerne på skalaen mellem traditionel velfærdsstat og konkurrencestat. De anvendte spørgsmål er vist i figur 8. Privatansatte og mænd støtter konkurrencestaten Som nævnt er der en klar tendens til, at offentligt ansatte holder fast i en traditionel velfærdslogik, mens konkurrencestatslogikken er mere udbredt blandt de privatansatte. En nyttig måde at gøre det op på er som nettotal (dvs. procentandelen der angiver værdierne 4-5 fratrukket andelen, som angiver værdierne 1-2), hvilket opsummerer overvægten af personer, der samlet set over de stillede spørgsmål over set giver udtryk for støtte til konkurrencestatslogikken. Blandt de privatansatte er det en overvægt på 10 pct. Blandt offentlige ansatte er nettotallet derimod 0 pct. Skala fra 1 til 5, hvor yderpunkterne udtrykker klar støtte til velfærdsstat/konkurrences tat målt over 20 befolkningsspørgsmål Figur 2 Syn på konkurrencestat fordelt på beskæftigelsessted (kun folk i arbejde) Offentlige ansatte Privatansatte Konkurrencestatslogik 36 pct. 43 pct. Midterposition 29 pct. 24 pct. Traditionel velfærdsstatslogik 35 pct. 33 pct. Nettotal 0 pct. 10 pct., dog kun vist for personer i beskæftigelse Anm.: Nettotallet er givet ved forskellen mellem procentdelen, der støtter en konkurrencestatslogik hhv. en traditionel velfærdsstatslogik, og er beregnet før afrunding (og giver derfor 0 pct. snarere end 1 pct.) Tilsvarende er der en klar tendens til, at mænd i højere grad giver udtryk for en konkurrencestatslogik, mens kvinder i højere grad orienterer sig mod en traditionel velfærdsstatslogik, jf. figur 3. Der er en overvægt på 11 pct. blandt mændene i undersøgelsen, der giver udtryk for en konkurrencestatstankegang, mens der blandt kvinder i stedet er en overvægt på 5 pct., der giver udtryk for en velfærdstankegang. Figur 3 Syn på konkurrencestat fordelt på køn Mænd Kvinder Konkurrencestatslogik 43 pct. 34 pct. Midterposition 24 pct. 27 pct. Traditionel velfærdsstatslogik 33 pct. 39 pct. Nettotal 11 pct. -5 pct. Anm.: Nettotallet er givet ved forskellen mellem procentdelen, der støtter en konkurrencestatslogik hhv. en traditionel velfærdsstatslogik, og er beregnet før afrunding (og giver derfor 11 pct. snarere end 10 pct.) De lavest uddannede støtter i højere grad en traditionel velfærdssstatslig logik, jf. figur 4 nedenfor. En interessant konklusion er, at sammenhængen mellem køn og syn på konkurrencestaten varierer på tværs af uddannelsesgrupper. Kvinder er i forvejen mindre tilbøjelige til at hælde i retning af en konkurrencestatslogik end mænd, og Lavtuddannede mindre positive overfor konkurrencestaten DANSK ERHVERV 3

4 denne forskel bliver stærkere jo længere deres uddannelsesbaggrund er. Tilsvarende gælder det for mændene, at de i samlet set er mere tilbøjelige til at støtte en konkurrencestatslogik, og det bliver mere udtalt, jo længere uddannelsesbaggrund de har. Dette er særligt tydeligt, hvis man ser bort fra gruppen som har en folkeskole/realskole baggrund. Disse sammenhænge er skitseret i figur 4. Resultatet kunne tyde på, at kvinder i højere grad vælger uddannelser, der peger retning af jobs indenfor velfærdsstaten (socialområdet, sundhedsområdet og humaniorauddannelser), mens mænd i højere grad vælger uddannelser der peger i retning af det private, hvilket tjener til at forstærke folks syn på indretningen af den offentlige sektor. Figur 4 Gns. score (ml. 1 og 5), ud fra køn og uddannelsesbaggrund 4,0 Højtuddannede mænd mest positive overfor konkurrencestat Mand Kvinde 3,5 3,0 2,5 Folkeskole, realeksamen Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Figur 5 viser svarfordelingen for hele befolkningen. Som det ses ligger hver femte tæt op ad en konkurrencestatslogik, og omtrent ligeså mange ligger tæt op ad den DANSK ERHVERV 4

5 traditionelle offentlige sektor. Tager man også dem, der hælder mod en af de to tilgange med (værdierne 2 og 4 i figuren), er det i begge tilfælde lidt over hver tredje. Danskerne er med andre ord delte i spørgsmålet og synet på konkurrencestaten. Som vist ovenfor afspejler det en række skillelinjer og modsætningsforhold i befolkningen, idet nogle grupper i relativt høj grad støtter en konkurrencestats-logik, mens andre grupper mere fastholder den traditionelle velfærdsstatslige logik. Figur 5 Samlet syn på konkurrencestat Samlet set er befolkningen delte i forhold til konkurrencestat 5 Konkurrencestat 21% det afspejler at mænd og 4 17% privatansatte er klar til konkurrencestaten, mens % 25% kvinder og offentlige ansatte fastholder traditionel 1 Traditionel velfærdsstat 20% velfærdstankegang Danskerne: det skal kunne betale sig at arbejde De 20 spørgsmål som analysen hviler på, som opsummeret i figur 8 nedenfor. Alle er samfundsmæssigt relevante og peger på en vigtig problemstilling, hvor man er nødt til at afbalancere modstridende hensyn. I mange tilfælde er svarfordelingerne relativt jævnt fordelt imellem de to yderpunkter. Særligt ét område skiller sig dog ud som et sted, hvor der er en meget klar opbakning til konkurrencestats-tankegangen: at det i højere grad end tilfældet er i dag skal kunne betale sig at arbejde. Dette følger efter en længere offentlig debat med eksempler på folk, der har en meget høje levestandard, selvom de er på kontanthjælp eller ikke ønsker at få et job. På den baggrund virker det plausibelt, at opbakningen til konkurrencestaten vil øges, i takt med, at befolkningen gøres opmærksom på problemerne med det eksisterende traditionelle offentlige paradigme. En overvægt af danskere giver således i undersøgelsen udtryk for holdninger om, at det i højere grad end i dag skal kunne betale sig at arbejde. Sammenlagt er det 68 pct. af danskerne, som giver udtryk for den holdning, at folk i højere grad skal belønnes for at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet, jf. figur 6. Kun 8 pct. giver udtryk for, at folks indkomst i mindre grad end i dag bør afhænge af deres værdi på arbejdsmarkedet. DANSK ERHVERV 5

6 Figur 6 Syn på gevinsten ved at arbejde Danskerne mener at det i 5 Konkurrencestat 4 30% 38% højere grad end i dag skal kunne betale sig at arbejde 3 24% 2 5% 1 Traditionel velfærdsstat 3% Tilsvarende er der en overvægt af danskere, der giver udtryk for, at man skal gøre mere for at sikre, at det kan betale sig at arbejde (sammenlagt 56 pct.), jf. figur 7. Sammenlagt 24 pct. lægger i stedet vægt på, at der skal gøres mere for at sikre at folk ikke lider nød. Figur 7 Syn på kontanthjælp 5 Konkurrencestat 36% 4 20% 3 21% 2 12% 1 Traditionel velfærdsstat 12% DANSK ERHVERV 6

7 Figur 8 Samlede resultater og indeks (mellem 1 og 5. Desto højere score desto stærkere støtte til konkurrencestatslogik) Traditionel velfærdstilgang Gennemsnit Konkurrencestats-tilgang Der bør være mere fokus i skolen på at gøre børn til hele mennesker med fx sociale kompetencer og almen viden om samfundet 3,1 Der bør være mere fokus på faglighed i skolen (fx mere undervisning i matematik og stavning) Man bør uddanne sig ud fra, hvad der interesserer en 2,7 Man bør uddanne sig efter, hvilke jobmuligheder en bestemt Veje, jernbaner og lignende bør udbygges, så det fordeles jævnt over hele landet Jobcentre og a-kasser skal have fokus på at sikre, at den enkelte finder et job som passer til ham/hende uddannelse giver 3,5 Veje, jernbaner og lignende bør udbygges ud fra, hvad der minimerer trængsel 3,0 Jobcentre og a-kasser skal have fokus på at sikre, at folk kommer hurtigst muligt i arbejde Man skal gøre mere for at sikre, at folk ikke lider økonomisk nød 3,6 Man skal gøre mere for at sikre, at det kan betale sig at arbejde Efteruddannelse skal tilbydes til personer ud fra deres interesser og ønsker til arbejdslivet Folk skal sikres mulighed for tidligere tilbagetrækning, hvis de ikke har energi til at fortsætte på arbejdsmarkedet 2,9 Efteruddannelse skal kun tilbydes dér, hvor arbejdsgivere vurderer at arbejdskraften bliver opkvalificeret 2,5 Pensionsalderen skal hæves i takt med levealderen Lægebesøg skal være gratis 1,9 Folk skal betale for lægebesøg Unge skal have tid til at nyde deres ungdom eller fordybe sig i bestemte emner uden at blive stressede af studiekrav 3,2 Unge skal hurtigt igennem deres uddannelse Dagpengeperioden bør være 4 år 3,1 Dagpengeperioden bør være 2 år Dagpenge genoptjeningsretten bør være 12 måneder 2,6 Dagpenge genoptjeningsretten bør være 6 måneder Kontanthjælpen skal være på et niveau, så man ikke bliver fattig selvom man mister sit arbejde Hvis en person pga. sygdom mister evnen til at arbejde indenfor sin profession skal vedkommende tilbydes førtidspension Der er brug for, at vi i Danmark i højere grad tager os af hinanden og lægger vægt på tryghed og velfærd Det er vigtigt at understøtte udkantsområder og de små landsbyer i hele Danmark Staten skal holde hånden under virksomheder, så de ikke forsvinder fra Danmark Folks indkomst bør i mindre grad end i dag afhænge af deres værdi på arbejdsmarkedet Hvis man har et fast job 37 timer om ugen bør man have råd til et nogenlunde komfortabelt liv Staten bør understøtte forældre med ekstra fradrag, hvis de går fra hinanden/bliver skilt og har hjemmeboende børn Folk bør få samme pension uafhængig af, hvor meget de har sparet op igennem livet 3,4 Kontanthjælpen skal være på et niveau, hvor man får en væsentlig indkomstfremgang hvis man kommer i arbejde 3,9 Hvis en person pga. sygdom mister evnen til at arbejde indenfor sin profession skal vedkommende omskoles til arbejde han/hun kan klare 3,3 Der er brug for, at vi i Danmark konkurrerer mere og generelt strammer os mere an for at blive mere produktive 2,6 Man skal ikke forøge at holde kunstigt liv små landsbyer i udkantsområder, der har svært ved at klare sig økonomisk 3,3 Virksomheder, der ikke kan klare den internationale konkurrence, må lukke 3,9 Folk skal i højere grad belønnes for at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet ved at få en højere indkomst 2,1 Hvis man ikke er særlig dygtig bør man få en ret lav løn, så arbejdsgivere alligevel vil ansætte en 3,3 I stedet for at give særlige fradrag til skilsmisseforældre bør pengene gå til velfærd/fradrag til hele befolkningen 3,3 Folks pension bør afhænge af, hvor meget man har indbetalt til sin pensionsordning Samlet: syn på trad. velfærdsstat 3,1 Samlet: syn på konkurrencestat DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Er danskerne klar til konkurrencestat? er 12. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 9. maj. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til analysechef Geert Laier Christensen på [email protected] eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; analysekonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. NOTER Analysen er baseret på en befolkningsundersøgelse gennemført af Norstat for Dansk Erhverv i april I alt er gennemført internetbaserede interviews med et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning DANSK ERHVERV 8