Kvalitet i uddannelserne. Ursula Dybmose, KL, næstformand i PASS

Transkript

1 Kvalitet i uddannelserne Ursula Dybmose, KL, næstformand i PASS

2 Invitation til samarbejde om kvalitet PASS har besluttet at arbejde for at fremme en række kvalitetsmål - og har sat arbejdet i gang De lokale uddannelsesudvalg har stor betydning for udviklingen af uddannelsernes kvalitet PASS opfordrer til, at de lokale uddannelsesudvalg vil sætte Kvalitet i uddannelserne på dagsordenen og drøfte, hvordan man lokalt kan medvirke til at fremme kvaliteten Det er de lokale uddannelsesudvalg, der ved, hvor der lokalt er brug for at gøre en indsats i forhold til kvaliteten PASS vil ligeledes gerne opfordre de lokale uddannelsesudvalg til en fælles dialog med uddannelsesinstitutionerne om projekter om at fremme kvaliteten

3 Hvad er målene for kvalitet? PASS arbejder ud fra følgende kvalitetsmål: 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene på arbejdsmarkedet 2. Uddannelserne skal tilrettelægges, så de er praksisnære 3. Uddannelserne skal være fleksible 4. Uddannelsernes faglige niveau skal være højt 5. Uddannelserne skal være tilgængelige 6. Uddannelserne skal give formelle kompetencer 7. Information om uddannelserne skal være let tilgængelig, og uddannelserne skal have en enkel administration

4 Invitation til samarbejde om kvalitet PASS har iværksat en række initiativer i forhold til de 7 kvalitetsmål De kan ses på PASS hjemmeside: PASS??? De lokale uddannelsesudvalg har på nogle punkter særligt gode muligheder for fremme kvaliteten i samarbejde med udbyderne?? De lokale uddannelsesudvalg beslutter selv, hvilke kvalitetsmål de vil vælge at arbejde med?? De følgende eksempler er til inspiration og der kommer et særskilt oplæg om talentudvikling??

5 Kompetencebehov på arbejdsmarkedet Mål 1: Uddannelserne skal give de uddannelsessøgende de kompetencer, der er brug for i jobfunktionerne, som uddannelserne er rettet mod Uddannelser i takt med arbejdsmarkedet - det lokale uddannelsesudvalg skal arbejde for, at uddannelsen understøtter og afspejler de lokale behov i kommuner og regioner. Eksempel: Indsatsen for at fremme sammenhængende borgerforløb stiller nye krav til det tværsektorielle samarbejde. Hvordan tilrettelægges dette i hhv. skolens temaer og arbejdet i praktikken? Hvordan arbejdes der fx med det øgede krav om at assistenternes fagsprog og kendskabet til de øvrige medarbejdergrupper i sundhedsvæsenet? Hvordan fremgår centrale temaer af den lokale undervisningsplan? Behov for nye valgfag eller valgfri specialefag?

6 Fremme stærke praktiske kompetencer Mål 2: Uddannelserne skal være praksisnære, så de forberede eleverne på at håndtere opgaver og funktioner på arbejdsmarkedet. Uddannelsen skal herunder klæde eleven på i at forstå egen og kollegaers rolle ift. borger og patient og gennem konkrete arbejdssituationer. Eksempel: De fleste uddannelsesinstitutioner inddrager på forskellig vis færdighedstræning i undervisningen. Det er i praktikken eleven skal bruge de praktiske færdigheder og de lokale uddannelsesudvalg kan med fordel inddrages i forbindelse med udvikling af færdighedstræning. Hvordan anvendes færdighedstræning på skolen? Hvordan kan den understøtte arbejdet i praktikken? Hvordan arbejder praktikken med træning af færdigheder? Skal det beskrives i den lokale undervisningsplan?

7 Højt fagligt niveau i uddannelserne Mål 4: Uddannelserne bør tilrettelægges så eleverne når det højest faglige niveau ud fra den enkeltes forudsætninger. Det lokale uddannelsesudvalg kan drøfte hvordan det gøres tydeligere for eleverne hvad et højt fagligt niveau er. Og hvordan der arbejdes med denne tydelighed genne hele uddannelsen. Eksempel: hvordan kommer avanceret niveau til udtryk i praksis er der udarbejdet en fælles beskrivelse som eleverne præsenteres for? Kan der laves små video/ youtube klip af den rigtige måde at varetage en konkret opgave på, som kan ligge på elevintra? Hvordan arbejder hhv. skole og praktik med elevernes motivation i forhold til at blive dygtig til sit fag? Hvilke tiltag udover Skills - bruges til at tydeliggøre vigtigheden af at være dygtig til sit fag?

8 Proces PASS vil sende et oplæg til de lokale uddannelsesudvalg med en opfordring til at sætte kvalitet på dagsordenen PASS opfordrer til, at arbejde med kvalitet sker i samarbejde med udbyderne PASS vil invitere til dialogmøder med de lokale uddannelsesudvalg i juni Her vil kvalitet være et tema Spørgsmål Refleksioner til dette indsatsområde? Hvilke oplæg skal dialogmøderne indeholde? Refleksioner over de lokale uddannelsesudvalg mulighed / rolle i forhold til at fremme kvaliteten i uddannelserne?

9 Udvikling af talenter

10 Talentudvikling på dagsorden Talentudvikling indgår som en vigtig del af arbejdet med at udvikle uddannelsernes kvalitet PASS-udvalget inviterer de lokale uddannelsesudvalg til et samarbejde om at fremme kvaliteten i uddannelserne gennem at arbejde målrettet med talentudvikling. PASS-udvalget opfordrer de lokale uddannelsesudvalg til at sætte talentudvikling på dagsordenen, så de lokale udvalg i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne kan sætte initiativer i gang, der passer til de lokale behov og muligheder.

11 Hvad er talentudvikling? Talentudvikling handler om skærpe opmærksomheden på måden opgaven løses på. Talentudvikling handler om at sætte ord på succes så det bliver lettere at gentage det der gik godt. Talentudviklingen er fokus på elevernes praksisnære handlekompetencer dvs. at gøre sit fag Talentudvikling handler om at styrke og dyrke engagement og motivation mhp. at blive dygtig og faglig stolt. Gennem talentudvikling kan opmærksomheden øges ift. prioriterede faglige indsatsområder

12 Ministeriets definition Talent er, når børn og unge i uddannelsessystemet, har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder har lysten og viljen til at yde en særlig indsats har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres Talent omfatter andet og mere end den kvikke elev i klassen. Talent findes ikke kun inden for de almene fag, men også inden for de praktiske områder.

13 Talent i SOSU Selvstændig og tager ansvar for egen uddannelse Tager ansvar for udfordringer nysgerrig og initiativrig Empatisk og pædagogisk tilgang til borgere og kollegaer Evne at tage imod og omsætte vejledning Evner at ændre adfærd Målretning og fordybelse Struktureret og velforberedt Bidrager til fælles løsning af opgaver At tænke kreativt og selvstædigt med henblik på at sikre en god opgaveløsning for såvel borgeren og fx øvrige beboere.

14 Eksempel på talent Eleven har en fantastisk evne til at bruge sig selv og forbygge ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Eleven har overblik over hvilke beboere der har brug for kontakt både på den ene eller anden måde. Også de beboere der isolerer sig i første omgang. Eleven arbejder meget bevist på at inddrage beboernes egne resurser og deres behov, og samtidigt arbejde sundhedsfremmende. Eleven er god til at observere forandringer og videre formidle dette til andre, når egne kompetencer ikke slå til.

15 Eksempel på talent ll Eleven har en kreativ tankegang f.eks. var der problemer på afdelingen, hvor en beboere flyttede rundt på sine møbler om natten, til stor gene for naboerne. Her foreslog eleven at, der blev sat filtdutter under møblerne. Eleven hentede dem selv i værkstedet og satte dem selv på. Eleven viste ved denne lejlighed, at var i stand til at handle helt selvstændigt, uden vejledning - til stor gavn for alle. Eleven fik ved en anden lejlighed en småt spisende dement beboer, til at spise mere om morgen bare ved at vende osten på brødet, således at han spiste hele brødet i stedet for det halve. Eleven er nysgerrig og stillede ofte reflekterende spørgsmål.

16 PASS initiativer Fagrækken DM PASS vil se på forslag om at udvikle fag på et højere niveau (ekspert-niveau) samt eventuelt se på, om der er behov for flere valgfri specialefag PASS har de seneste tre år afsat ressourcer til udvikling og gennemførelse af DM i SOSU. Udviklingen af konceptet og gennemførelsen af skolemesterskaber og regionale konkurrencer har medvirket til at udvikle talentarbejdet på skolerne

17 De lokale uddannelsesudvalg De lokale udvalg opfordres til at tage initiativer med udgangspunkt i de behov, som det lokale uddannelsesudvalg ser på det lokale arbejdsmarked De lokale uddannelsesudvalg bør drøfte, inden for hvilke faglige områder der kan være brug for at udvikle talentspor Talentudviklingen vil blive styrket og vil tiltrække de talentfulde unge, hvis det bliver tydeligt, at der er etableret et lokalt samarbejde mellem skolen og andre lokale institutioner

18 Toning af uddannelserne (talenthold) Et eksempel: Rehabilitering Der oprettes et hold, hvor eleverne og praktikstederne på forhånd godkender, at uddannelsesforløbet tilrettelægges med særlig fokus på at styrke elevernes forståelse og evne til at arbejde rehabiliterende. Undervisningen i rehabilitering bliver opprioriteret i områdefagene Holdet omfatter tillige bindinger på valget af valgfri specialefag, som i videst mulig omfang vil omhandle rehabilitering.

19 Faglig påbygning Faglig påbygning kan bestå af op til 4 ugers valgfri specialefag. Der kan indgås aftale mellem elev og ansættende myndighed om at forlænge uddannelsestiden med op til 4 uger Faglig påbygning forudsætter relevante og tilstrækkelig antal valgfri specialefag, som eleven i samarbejde med ansættende myndighed kan vælge. Udviklingen af nye valgfri specialefag eller udvikling af områdefag på ekspertniveau vil ske i forbindelse med EUDreformen Faglig påbygning kan tilbydes den enkelte elev eller udbydes som et særligt hold/spor