Geo-Nyt 77. januar Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Transkript

1 Geo-Nyt 77 januar 2013 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

2 Niels Vinther formand Lønstrupvej Vanløse tlf Birgit Sandermann Justesen næstformand Kollelevbakken Virum tlf birgitjustesen@gmail.com Dennis Noe kasserer Kabbelejevej Holstebro tlf dn@hogym.dk Marie-Louise Søndberg Brudesøvej Egtved tlf mlsondberg@gmail.com Morten Ravn sekretær Klintevej Frederikssund tlf mortenravns@hotmail.com Dorte Nørregaard Madsen Rugmarksvej Nyborg tlf dnm@vucfyn.dk Jette Selvig Juel Egelundsvej Køge tlf kgju@kggym.dk Tine Marie Foldrup Gartnergade Nyborg tlf tf@sctknud-gym.dk Formand: Niels Vinther Næstformand: Birgit Sandermann Justesen Kasserer: Dennis Noe Sekretær: Morten Ravn Fagligt forum for geografi: Niels Vinther Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Morten Ravn Fagligt forum for nv: Jette Selvig Juel Kontakt til webmaster: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til regionerne: Dorte Nørregaard Madsen Geo-kurser: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til Geografforbundet: Birgit Sandermann Justesen, Niels Vinther Fagkonsulent: Lars Andersen Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K, tlf , lars.andersen@uvm.dk Foreningens websider: Forsidefoto: "Sonic" til måling af grænselagsmeteorologi 2

3 Nyt fra formanden Høvsøre Høvsøre Fagdidaktisk kursus I ønskes alle et godt nytår og jeg ser frem til 2013, som et skelsættende år, hvor geovidenskab for alvor etableres i gymnasiet. I skrivende stund er der 6 skoler der opretter geovidenskab og mange flere skoler udbyder faget næste år. Det er flere end forventet og der er meget stor tro på at mange flere skoler opretter næste år det bliver en meget spændende tid vi går i møde. Jeg er meget overbevist om at oprettelsen af geovidenskab vil få stor betydning for vores fag, både på de skoler der opretter, men også de skoler der ikke opretter faget vil få gavn af de mange kurser der udbydes i forbindelse med etableringen af geovidenskab. Opbakningen til etableringen af geovidenskab er stor. På konferencen på Rosborg den 15/11 deltog 65 personer der alle ivrigt drøftede forskellige tilgange til faget. På konferencen blev der præsenteret et gennemarbejdet udkast til et skriftligt eksamensspørgsmål. Det var meget inspirerende og var med til ramme hele faget ind. Det er vigtigt at så mange som muligt deltager i efteruddannelseskurserne, der både præsenterer nye teknikker, nyt udstyr og en ny tilgang til naturvidenskabelig problemløsning som vi kæmper med i hverdagen. Et af de kurser der er udbudt som følge af det gode samarbejde, der har været mellem geografilærerforeningen og fysiklærerforeningen, var kurset ved Høvs øre. I Høvsøre deltog 15 fysik/ geografilærere i et meget flot kursus, hvor der bl.a. blev arbejdet med grænselag og vindprofiler med brug af de nyeste instrumenter og teknologier. Et af de instrumenter, der blev brugt var en vindmåler, der kan måle i flere dimensioner. Selve 3

4 Fra formanden (fortsat) det faglige udbytte af kurset var højt, men nok så vigtigt var det at samarbejdet mellem de to faggrupper gav en god debat og der kom mange ideer på bordet. Vi siger også tak til Aksel Walløe Hansen og Jacob Berg fra KU og DTU for det store arbejde de har lagt i at få kurset gennemført. En anden grund til at vi går en ny og spændende tid i møde er de mange nye kandidater der er blevet ansat på skolerne, hvor ikke mindre end 39 deltog på årets fagdidaktiske kursus. Alle kommer med nye input og mange kommer lige fra universitetet, hvorfra de har nyeste viden, nye teknikker og en masse gejst og inspiration. Vi glæder os til at de vil være med til at præge faget i mange år frem. Jeg vil gerne takke for den store opbakning der var til årets generalforsamlingskursus, der blev afholdt på Svendborg Gymnasium, der velvilligt stillede faciliteter til rådighed. Tak til de gode oplægsholdere, der bidrog med nye vinkler på mulighederne for at inddrage den elektroniske geografi i undervisningen. På kurset deltog hele 62 lærere, der alle bidrog med gode ideer og inspiration. Når så mange deltager udvekslet der en masse ideer og barrieren for at søge hjælp, råd og vejledning mindskes når man har snakket over frokosten og den hyggelige middag. Lidt malurt skal der dog dryppes i bægeret, for de fleste har nok set den hårde udmelding fra landets finansminister, der ikke tegner godt for vores fremtidige arbejdsbelastning. Når man hører om kollegaer der går ned med stress og ser at selv dygtige kollegaer går ned i tid for at få det hele til at hænge sammen, så blive man lidt deprimeret over at høre at vi bare skal arbejde mere. Udmeldingen kom samtidig med at man var midt i afslutningen på endnu et hektisk efterår med alt for meget arbejde, som følge af NV-skævvridningen. Jeg håber at det lander et sted, der ikke giver flere stress eller får gode folk til at søge væk fra gymnasierne. Jeg er siden sidst blevet ansat i en deltidsstilling som Projektleder på Projekt Geovidenskab under NTS-centeret, hvor jeg skal medvirke til at de skoler der har oprettet geovidenskab får så god en start som muligt og samtidig medvirke til at så mange som muligt søger den studieretning i fremtiden. Det bliver spændende og jeg glæder mig meget til at komme i gang med den udfordring. Jeg ser frem til et spændende forår. Med venlig hilsen Niels Vinther, formand. ggnvi@greve-gym.dk 4

5 REGIONALMØDER FORÅR 2013 Kursusudbyder Geografilærerforeningen Kurset laves i samarbejde med De regionale geografilærere. Formål Dialog med fagkonsulenten og kursus i inddragelsen af eksperimentelt/ feltgeografisk arbejde i den tematiske undervisning. Indhold 1 Udførelse af eksperimentelt/ feltgeografisk arbejde 2 Frokost 3 Opdeling af deltagerne i to grupper, hvor der arbejdes med henholdsvis eksperiment/feltgeografi og tematisk undervisning i hhv. naturfagspakken på hf og i naturgeografi på stx. 4 Orientering og debat med fagkonsulent Lars Andersen Arbejdsform Oplæg, udførelse af eksperiment/ feltarbejde, erfaringsudveksling. Tid og sted Mandag den 15. april 2013 kl , I trekantsområdet. Tirsdag den 23. april 2013 kl , Sankt Annæ Gymnasium, Sjælør Boulevard 135, 2500 Valby Pris 400 kr. Tilmelding Senest mandag den 1. april til Dorte Nørregaard Madsen på dnm@vucfyn. Oplys samtidig dato og sted for kurset du ønsker at deltage på. 5

6 Nyt fra fagkonsulenten Fagdidaktisk kursus Generalforsamlingskurset i oktober var meget velbesøgt, og der kom mange spændende drøftelser af it-anvendelsen i naturgeografi/geografi på banen både de tekniske løsninger og de mere didaktiske. Det var et tema, som medlemmerne af fagligt forum: Niels Vinther, Geografilærerforeningen/Greve Gymnasium, Per Sonne, Ørestad Gymnasium, Claus Niller, rektor på Roskilde Katedralskole, også drøftede på møde i forlængelse af en konference for alle faglige fora (alle fag har et fagligt forum, og disse mødes hvert andet år i november til konference). Der var på konferencen tankevækkende oplæg om alt fra den (næsten) lektiefri skole til hvad computeren gør ved klasserummet og ved os som personer; hvor mange procents kapacitet mister vi, når vi tror, at vi multitasker?! En del af materialerne fra konferencen findes her: fagligfora/konf12/index.html En enkelt oplægsholder brugte blot det talte ord, så det findes ikke som ppt på hjemmesiden! Dagen efter konferencen havde vi en velbesøgt og spændende geovidenskabskonference. Her var fokus på de skriftlige opgaveeksempler, og arbejdsgruppen gik hjem med mange gode ideer. Gruppen arbejder videre med to opgavesæt, som forventes udgivet i løbet af foråret. Derudover var der inspirerende oplæg fra en række lærere, der snart starter studieretningen foruden et fagligt oplæg om Kontinentalsokkelprojektets status. Seneste tilbagemeldinger om geovidenskab er, at seks skoler starter studieretningen her i januar. Der arbejdes på endnu en konference i efteråret Men herom senere. I øjeblikket arbejdes der på 2. fase af udviklingsplanen for de gymnasiale uddannelser; den skal ses i forlængelse af ser- 6

7 Geovidenskab A konferencen viceeftersynet af ungdomsuddannelserne, som var en del af regeringsgrundlaget i Udviklingsplanens 2. fase udsendes her i januar og indeholder en række tiltag, der blandt andet sætter eleverne og kvaliteten af deres uddannelse i centrum. Ansøgningsfrist for deltagelse er 15. april En del af udviklingsplanen er også et udbud af udvikling af mere fagspecifikke efteruddannelseskurser. Og her kunne det være rigtig fint, hvis mange lærere fra både hf og stx vil byde ind på deltagelse i udviklingen af disse. Her er udbud af kurser, der skal udvikle arbejdsformerne i geografi på hf-e og i nf, udvikling af et laboratoriekursus (for lærere), samarbejde om det internationale aspekt i ng sammen med sprogfagene, toning af naturgeografi C i forskellige studieretninger, udvikling af det skriftlige arbejde i geovidenskab samt om brobygning mellem grundskolen og naturvidenskabeligt grundforløb om anvendelsesorienterede emner i NV. Der bliver plads til rigtig mange initiativer, som jeg håber, at I vil slutte op om og være med til at udvikle. De nærmere bestemmelser for hvilke parter, der kan ansøge, fremgår af udviklingsplanen. Udviklingsplanens 2. fase vil være at finde på blandt andet EMU og Vi er midt i skoleåret: Husk at få formuleret jeres emner i studieplanerne, så det er tydeligt, at eleverne og I arbejder aktuelt og emneorienteret med stoffet. Træn eleverne i elementer af prøveformen f.eks. ved at lade en elev i klassen, ved starten af hver time, fortælle om aktuel geografi dagens geografiske problemstilling, som eleven har fundet den beskrevet i de sidste dages aviser, tv, web: videnskab.dk, på EMU, DMI, GEUS eller hvor man nu finder sin naturgeografiske viden! Det giver en god træning til begrundelse for problemstillingens relevans og aktualitet, som det er formuleret i læreplanen for ngc, og man kan også bede eleven om at nævne nogle centrale geofaglige sammenhænge, der knytter sig til problemstillingen. Det behøver ikke tage mere end fem minutter, men det er god træning, og eleverne ser efterhånden, som ugerne går, mere og mere geografi i deres omgivelser! Godt nytår 2013 Lars Andersen, 4. januar

8 Anvendelse og kopiering! 8

9 Kære kollega Denne bog er blevet til på opfordring fra unge og gamle kolleger, der har savnet en ny udgave af Vejr og klima (systime 1991) udgaven er på 117 sider, 79 figurer og 45 opgaver. Mange har efterspurgt en udgave, der nemt kunne klippes og redigeres, samt en fleksibel kopieringsordning, da Copy- Dan-begrænsningerne ofte har været en barriere. Derfor udsendes udgaven som en fil, der distribueres gratis til mine kolleger. Den er udsendt via fra Geografilærerforeningen, men kan også rekvireres hos mig. Du må gerne nøjes med at blive inspireret. Vil du bruge den i en eller anden udstrækning i din undervisning, kan du klippe og klistre alt det du vil elektronisk eller på papir herunder omredigere og opdatere, så din aktuelle undervisning og dit arbejde gøres så smidigt som mulig. (Husk at aktivere bl.a. klippe-værktøjet i Adobe Reader). Din skole kan således én gang for alle købe copyright til ubegrænset brug af bogen til skolens elever for 2500 kr. Send blot en med dit navn og skole samt skolens EAN-nummer til: flemming.sigh@gmail.com Så ordner jeg resten med skolen. Du kan naturligvis også vælge at kopiere efter Copy-Dan reglerne, men så kun inden for de i aftalen nævnte begrænsede rammer. Hvorfor ser denne bog ud som den gør? Det der har gjort den gamle trykte bog så populær, at de slidte eksemplarer stadig anvendes og kopieres i stor stil, er ifølge brugerne: n en letforståelig tekst. n simple figurer. n opgaver der øger forståelsen af emnet. Derfor er disse fortrin bibeholdt, også når den videnskabelige sandhed har måttet skæres til. Der findes imidlertid ude i den store verden langt flottere illustrationer bl.a. i form af dagsaktuelle kort, film og animationer. I bogen inddrages eksempler på disse i form af links. Hilsen Flemming 9

10 Orientering til foreningens medlemmer Tillæg/timer til apparatopstilling Fra foreningens side, har vi (igen) i dette efterår, forsøgt at trænge igennem hos GL, med vores ønske om at blive ligestillet, med de øvrige naturvidenskabelige fag. Vi må desværre (igen) konstatere at vores fagforening ikke vil lytte til vores ønsker. Meget skyldes at de kommende og igangværende overenskomstforhandlinger er meget vanskelige og der er ikke noget der peger i retningen af flere ressourcer til gymnasieskolen. Vi (ved undertegnede) har gennem skrivelser med Gorm Leschly, forsøgt at trænge igennem med vores ønske, men er desværre ikke blevet mødt med den ønskede velvilje. Ifølge Gorm Leschly skete der ved OK11 det: At det blev, efter kraftigt ønske fra arbejdsgiverside aftalt, at begrebet timer til apparatopstilling fra 1. august 2012 forsvinder fra overenskomsten. Der er således ikke længere på den måde nogen forskel i arbejdsforholdene for undervisere i de naturvidenskabelige fag. Som følge heraf vil det ifølge GL være direkte useriøst at forlange at ændre forholdene for vores fag. Som følge af dette svar fra GL har vi efterfølgende forsøgt at få svar på følgende (uddrag af mail sendt til Gorm Leschly 12. oktober 2012), for os indlysende problemer: n Ifølge OK11 fremgår det af paragraf 8 stk. 4, at de øvrige naturvidenskabelige fag(og krea-fag) jo stadig tildeles et tillæg, som er særholdt de andre 3 naturvidenskabelige fag. Det er jo stærkt forundrende at Naturgeografi ikke er naturligt indskrevet som en del af denne paragraf. Hvordan kan man som fag komme i betragtning til at være en del af dette selskab? n Naturgeografi er og bliver et naturvidenskabeligt fag med en eksperimentel dimension, og det kan derfor ikke være rimeligt at vi ikke har de samme arbejds og lønforhold som de øvrige fag. Som jeg forstår det du skriver, og som jeg læser paragrafferne, så handler det om tradition og desværre har naturgeografi ikke været en del af denne tradition. Er det korrekt? n Det kan da synes en smule paradoksalt at naturgeografi efter jul, skal starte faget geovidenskab i samarbejde med fysik (dog foreløbigt på forsøgsbasis). Her vil det ene fag få pensionsgivende tillæg (for hvad der kunne synes at være apparatopstilling) mens det andet ikke vil få det. Men fagene bidrager med de samme dimensioner. Det er da noget rod, er det ikke? 10

11 Vi har stadig intet hørt som svar på ovenstående. Det kan på GL virke som dårlig timing, men det er for mig svært at forstå, hvordan det kan være forbundet med dårlig timing hvis løn og arbejdsforhold ikke synes rimelige for en stor gruppe af GL s medlemmer. Fra foreningens side forsøger vi aktivt at arbejde for, at gøre arbejdsforholdene for vores medlemmer bedst mulige, og det er derfor rigtigt ærgerligt når vi ikke møder den fornødne opbakning hos vores medspillere. Hvordan kan man ændre et fag til at være naturvidenskabeligt funderet og med en eksperimentel dimension som en naturlig del af dette fundament, men samtidig fuldstændigt lukke øjnene for løn og arbejdsforhold SKAL følge med?? Og hvordan kan man igen og igen, blive ved med at ignorere dette forhold? På vegne af geografilærerforeningen Morten Winther Ravn PS(FU) 11

12 Mail til Gorm Leschly Angående: timer til apparatopstilling i Naturgeografi/geografi i forbindelse med OK 13 Kære Gorm Leschly Vi håber, at I fra GL s side vil varetage vores interesser som Naturgeografi og geografilærere i STX-gymnasiet og HF. Vi forholder os undrende over for det faktum, at vi som lærere i naturvidenskabeligt fag med en støt stigende eksperimentel dimension, ikke arbejder under samme vilkår som de øvrige naturvidenskabelige fag. Derfor denne skrivelse. Kan det virkeligt passe, at vi skal integrere eksperimenter i vores undervisning, uden at vi kan få timer til apparatopstilling? I STX gymnasiet skal vi ifølge bekendtgørelsen lave både eksperimentelt arbejde og feltarbejde og gerne sammen med andre naturvidenskabelige fag. Problemet er bare, at vi ikke, som det ser ud nu, bliver behandlet på lige vilkår som de øvrige naturvidenskabelige fag. Og det er ikke rimeligt. Hvis ikke vi (I) tager os sammen og sørger for at give et apparatopstillingstillæg til de lærere, der underviser i faget, kan vi på sigt ikke forvente, at alle lærere vil opfylde bekendtgørelsen. Med mindre det er meningen at det SKAL ligge eleverne til last. Er det mon det? I HF er problemet jo endnu større. Her skal de tre fag Geografi, Kemi og Biologi med NF føre eleverne til eksamen sammen. Det foregår i praksis på den måde, at eksamen er to-delt. Til A-delen af eksamen, udarbejder eleverne en fællesfaglig opgave, der indeholder alle tre fag, som de efterfølgende bliver eksamineret i. Til B-delen, skal alle 3 fag opgive lige dele eksperimenter, som eleverne så trækker imellem. Eksperimenterne forventes altså at have samme omfang i alle de 3 involverede fags undervisning Men så er det da paradoksalt, at vi ikke arbejder under samme vilkår. Hvorfor? Vi ved godt at vinden ikke blæser i retning af øgede udgifter, men dette drejer sig ikke om at give GL en ekstra udgift i forhandlingssituationen, men det drejer sig derimod om principielle og dybt urimelig arbejdsforhold for alle landet Geografi og Naturgeografilærere. Vi ønsker at GL, som i alle andre sammenhænge, vil arbejde for at gøre vores arbejdsvilkår mere rimelige. 12

13 I takt med at Naturgeografi skal til at indgå i tæt forbindelse med Fysik i faget Geovidenskab, bliver problemet endnu mere karikeret. Vi skal bidrage med de samme didaktiske dimensioner, men under helt forskellige vilkår. Er det rimeligt ifølge GL? Denne diskussion har i øvrigt ikke noget med diskussionen om øvelsestimer at gøre, da dette jo er til lokalforhandling. Men det har det jo så alligevel.. Rundt om på skolerne kæmper samtlige geografilærer for at få tildelt øvelsestimer (deletimer), mange steder uden held. Vi ville ønske, at vi kunne række de mange kæmpende lærere, en hjælpende hånd og sørge for at faget bliver anset som et naturvidenskabeligt fag under samme vilkår som de øvrige naturvidenskabelige fag. Dermed vil de have et bedre udgangspunkt for lokalforhandlingerne. Vi håber I vil hjælpe med denne sag og ser frem til at høre fra jer. På vegne af Geografilærerforeningen Morten Ravn Medlem af PS for geografilærerforeningen 13

14 REGIONALMØDE I AALBORG Byen som geotop 16 april Nordjysk Regionalmøde den 16. april 2013 på Aalborg Katedralskole Slå allerede nu kryds i kalenderen og kom til en spændende dag med fagkollegaer fra andre Nordjyske gymnasier og bliv inspireret til at bruge byen i undervisningen. Fagkonsultenten kommer og vi planlægger, at skulle en tur ud af huset samt lave nogle øvelser i felten, så afsæt hele dagen til arrangementet. Vi starter med rundstykker og kaffe, og der vil være frokost undervejs. Pris og det eksakte program følger senere og vil blive annonceret på EMU en. Dog kan tilmeldinger allerede nu sendes til: cc@aalkat-gym.dk 14

15 Sidste års regionalmøde omfattede et besøg på Aalborg Portland 15

16 Tematisk geografi Arktis På min studieplan har der stået Arktis i hele efteråret og det har været en succes! Jeg har en 3.g-klasse i en studieretning med naturgeografi og samfundsfag og vi har lavet et fællesfagligt forløb om Arktis, hvilket har været så stor en succes, at 15 elever har skrevet studieretningsprojekt om emnet eller rettere området. For i løbet af efteråret har vi arbejdet med både klimaændringer, olieefterforskning og kontinentalsokkelprojektet. De tre emner er tæt knyttet, så vi har arbejdet med dem i forlængelse af hinanden i nævnte rækkefølge. Selvom forløbene har været i tæt samarbejde med samfundsfag, så kan emnerne sagtens bruges enkeltfagligt. Lad mig afsløre med det samme at vi var heldige, for i vi ramte ned i en sand nyhedsstrøm om Arktis, idet der hver eneste dag har været nye artikler i aviserne om emnet. Det betød at vi næsten til hver eneste time kunne præsentere nye vinkler på problematikken om Grønland og Arktis og eleverne supplerede jævnligt med artikler de havde læst. Hovedårsagen til at Arktis er blevet interessant med hensyn til olie, mineraler og territorialudvidelse skyldes at området bliver gradvist mere tilgængeligt som følge af isafsmeltningen. Derfor var det meget naturligt at starte med at se på hvor meget is, der er forsvundet i det Arktiske ocean igennem de seneste ca. 30 år. Vi startede med emnet i slutningen af august og meget tidligt i forløbet begyndte aviserne at skrive om at isudbredelsen i Arktis var mindre end nogensinde før, hvilket fremmede elevernes interesse for hvor alvorlige klimaændringerne er i området. Udover de mange avisartikler om emnet har eleverne arbejdet med grafer over isudbredelse, satellitbilleder af isen og andre data om isudbredelse som vi har hentet på nsidc.org og på DMI. Selve udbredelsen varierer meget og placeringen af isen, som følge af vinden har vi også gennemgået. Rent metodisk har vi arbejdet med hvordan man måler isudbredelsen ved brug af satellitbilleder fra Satellite Eye. Desuden er der i bladet DYNAMO (Udgives af DTU) en fin artikel om flyovervågning af isen i og nord for Grønland (DYNAMO, nr. 29, 2012). For at forstå hvorfor isen er mere udbredt i Østgrønland end i Nordnorge, så har vi arbejdet med den termohaline cirkulation, som vi har lavet forsøg med ligesom vi har lavet forsøg med albedo og varmeændringer. Klimaændringer som følge af øget drivhuseffekt var gennemgået med klassen tidligere men kunne ellers indgå i forløbet. 16

17 Isudbredelsen er meget afgørende for om det i fremtiden bliver muligt at udvinde olie fra NØ-Grønland, hvor man forventer at de største grønlandske forekomster af olie befinder sig. Til dette formål er hæftet Nyt fra GEUS nr. 1, 2000; Østgrønlandske Sedimentbassiner meget brugbart. Hæftet beskriver i detaljer udviklingen af de sedimentbassiner, der har resulteret i store olie/gas-fund i Norge og deraf forventninger om tilsvarende fund i Grønland. Hæftet gennemgår, hvordan man arbejder i felten og er næsten en lærebog i naturvidenskabelig metode. Men hvad gør man så hvis der er olie? Selvom isen gradvist forsvinder, så er der i store dele af året stadig meget is langs Østgrønland. Hvordan kan man rent teknologisk håndtere det problem? Jeg har ikke løsningen, men vi så den dr.dk/ videnom-film (Viden Om - Gasplatform under ishavet), der viser hvordan man i Norge har lavet en fjernstyret gasplatform på havbunden ud for Norge. Om det er løsningen på olieudvindingsproblematikken i Grønland må tiden vise, men filmen viser meget fint, hvor store udfordringer der er ved at udvinde olie i de arktiske egne. Også denne problematik blev ivrigt diskuteret i de landsdækkende aviser. Det sidste emne vi tog hul på, var mulighederne for at øge Grønlands territorialgrænse som følge af havretskonventionens muligheder for udvidelse ud over 200 sømilegrænsen, hvis man kan dokumentere at ens kontinentalsokkel strækker sig langt fra landets kystlinje. Dette emne er noget mere kompliceret, men er meget 17

18 Tematisk geografi (fortsat)... Arktis fint beskrevet af både Martin Breum, der har en glimrende hjemmeside og på A76.dk. Normalt ville jeg ikke kaste mig ud i at undervise i kontinentalsokkelprojektet, men da jeg indså at det åbnede for et helt forrygende samarbejde med samfundsfag, så slog jeg til. I samfundsfag arbejdede de med mulighederne for en politisk løsning (FN og Arktisk råd) på fordelingen af den uberørte havbund i det arktiske ocean. Ender fordelingen i en militær konflikt eller kan det løses politisk eller bliver det de naturvidenskabelige argumenter, der kommer til at afgøre fordelingen? Dette samarbejde var til alles fordel og eleverne kastede sig over emnet, på trods af sværhedsgraden. Med fokus på de tre problemstillinger om Arktis, er vi kommet meget langt rundt i kernestofområderne på en, for mig, ny og inspirerende måde, der også tjener som eksempel på et fantastisk studieretningssamarbejde. Vi fik sågar inspireret vores kollegaer i historie og religion til også at rette fokus mod Grønland, hvor de så på hhv. Danmarks rolle som kolonimagt og naturreligioner. Det ville være oplagt at fortsætte med problemstillinger om Grønlands muligheder for håndtering af milliardintægter fra udvinding af sjældne mineraler, der har været meget diskuteret i de forgangne halvår. Men alt godt skal jo have en ende og der er jo også mange andre spændende problemstillinger, der venter på at blive taget hul på. Nu glæder jeg mig bare til at læse deres studieretningsprojekter og se om de dukker op til eksamen i kamikker J Niels Vinther, Greve Gymnasium 18

19 ET RESSOURCERUM FOR GYMNASIET et ressourcerum for gymnasiet ET RESSOURCERUM FOR GYMNASIET GRATIS artikelsamling og forsøg Klima er stadig et brandvarmt emne i gymnasiet! mere end brugte climateminds.dk sidste år!

20 RAPPORT 2012 igeo 2012 September 2012 Projekt For anden gang har Danmark deltaget i den internationale geografiolympiade, igeo, for gymnasieelever/unge mellem 16 og 20 år. Formålet med at deltage i olympiaden var og er flersidigt: n At fremme elevernes interesse for naturgeografi, geologi og geografi og naturvidenskab i almindelighed n At anspore især talenterne til at prøve kræfter i et internationalt miljø n At give de deltagende elever mulighed for at opleve et internationalt miljø fyldt med andre unge med interesse for naturvidenskab. Olympiadeforløbet i geografi/naturgeografi er opbygget som i de andre naturvidenskabelige olympiader med en indledende skolerunde, en flerdags semifinalerunde, træningsdage og finalerunde, træning og afsluttende deltagelse i den internationale konkurrence igeo i år i Køln, Tyskland. Danmark deltog med 4 deltagere, tre drenge og en pige, alle med stærk interesse for naturvidenskab og specielt naturgeografi. Heraf var én netop færdig med studentereksamen, hvorimod de 3 andre havde afsluttet 2.g. 3 af de deltagende elever havde kun haft naturgeografi på c-niveau. n At styrke det internationale samarbejde mellem geografer verden over. 20

21 Talentpleje og kvalificering til igeo Skolerunden Der var i år deltagere fra 32 gymnasier hvorfra i alt omkring 750 elever deltog. Dette er en mindre stigning i forhold til olympiaden for to år siden. Den indledende runde var også denne gang svær for de fleste, men omvendt var der rigtig mange, der klarede sig flot og alle kunne svare på en hel del af spørgsmålene. Fra hver skole blev de 3 bedste besvarelser indsendt og Geografiolympiadeudvalget udvalgte herfra, efter gennemlæsninger, de 24, der gik videre til semifinalerunden. Semifinalerunden Finalerunden blev afholdt på Århus Universitet, Geologisk Institut, over to intense dage. Bo Holm Jakobsen og andre fra Århus Universitet stod for et intenst laboratorieog feltmålingsarrangement, hvor eleverne arbejdede med miniwenner, Wenner analyse i felten og seismiske feltanalyser. Derudover krydrede Bo Holm Jakobsen dagene med faglige forelæsninger. Ydermere blev eleverne stillet overfor 3 svære skriftlige delprøver. Det var en fornøjelse at have den meget dygtige, motiverede og interesserede elevgruppe med i semifinalen. Alle var meget vidende og havde mod på udfordringerne. Fra semifinalen blev 8 udtaget til finalerunden. De 8 finalister fik efterfølgende foræret den engelske geografibog: Geography an Integrated Approach. Bogen muliggør tilegnelse af de mange fagbegreber og metoder på engelsk, hvilket er overordentligt vigtigt, da de forskellige olympiadetests foregår på engelsk dog mødes de non-native-speaking landes repræsentant hver morgen for at oversætte såkaldte key terms. Geography an Integrated Approach er geografi på et noget højere niveau end det, der undervises efter i naturgeografi B, hvorfor det er en udfordring at læse bogen. Alle 8 finalister var vældig glade for bogen og gik til den med krum hals. Finalerunden Finalerunden blev afholdt i København og i samarbejde med Institut for Geografi og Geologi på Københavns Universitet og Niels Bohr Instituttet. Vi takker meget for 21

22 igeo 2012 RAPPORT 2012 (fortsat)... Talentpleje og kvalificering til igeo det store engagement, der her blev lagt for dagen. Af særaktiviteter kan nævnes besøg i iskernelaboratoriet, forelæsninger og feltarbejde i form af kortlægning af Kongens Have. Følgende 4 deltagere blev udtaget til deltagelse i den internationale Geografi- Olympiade i Køln: Gorm Sandbukt, Birkerød Gymnasium David Rischel, Sankt Annæ Gymnasium Jakob Mølgaard Heisel, Roskilde Gymnasium Anne Kirstine Rønn Sørensen, Odense Katedralskole Fjernundervisningsmodul og træning I perioden inden afgang blev der trænet intenst. Træningen bestod blandt andet i læsning af og besvarelse af opgaver i et fjernundervisningsmodul inden for kulturgeografi Fjernundervisningsmetoden blev benyttet, da det dermed var muligt for alle at lave opgaven på det for den enkelte mest hensigtsmæssige tidspunkt. Derudover mødtes alle i 2 dage, hvor vi var på feltarbejde i Karlstrup Kalkgrav og desuden besvarede tidligere OL-opgaver og diskuterede og gennemgik emner, der ikke umiddelbart undervises i i naturgeografi i stx og på hf. Ydermere skulle eleverne her planlægge en bunden opgave om vand i Danmark. Der skulle fremstilles en poster, som man i løbet af olympiaden skulle vise og gennemgå for de andre deltagere. 22

23 Olympiaden i Køln kommentarer Måden hvorpå spørgsmålene stilles er stadig en udfordring for de danske deltagere. Selv om de er meget dygtige til engelsk og de geografiske fagbegreber og kompetencer er på plads, kan selve spørgsmålenes formulering volde forståelsesproblemer. Dette problem kan løses ved, at man får mulighed for at oversætte selve spørgsmålene til dansk, hvilket næppe er et tiltag, der er på vej foreløbig. Desuden ses det også, at de danske elever ikke er helt så vant til at bruge fagtermerne helt præcist, men mere vant til uddybende forklaringer. Feltarbejdet klarede en af de danske elever rigtig godt, men der er her stadig et udviklingspotentiale ift. de kommende olympiader og træningen af de danske deltagere. Generelt kan man sige, at det faglige niveau, især på den såkaldte written test er særdeles højt, hvilket betyder, at vi fortsat skal udvide vores bank af engelsksproget materiale på et niveau lige over det gymnasiale, som kan benyttes af deltagerne undervejs i kvalifikationen og som ved støtte af parter udefra ikke mindst universiteterne, kan medvirke i talentplejen. Poster-sessionen viste, desværre, at vi har noget at hente her, hvilket betyder, at vi fremover bliver nødt til at bruge mere tid på opgaven. Vores poster var noget primitiv ift. de andres. I år havde man valgt at lave en hel aften med interkulturelle events, hvilket var en stor succes. Alle de forskellige indslag var forberedt af grupper bestående af deltagere fra forskellig lande og under kyndig ledelse af studerende fra universitet i Køln. RESULTATET Danmark høstede ved igeo sin først medalje, da David Rischel fik bronze! To af de andre deltager lå lige under bronzecuttet. Alt i alt et vellykket resultat. Næste år går turen til Kyoto i Japan, så mon ikke rigtig mange elever får lyst til at prøve deres geografiske viden af?! Birgit Sandermann Justesen, september

24 GEOVIDENSKAB A Geovidenskab A er i januar 2013 startet på seks gymnasier - stx og htx Geovidenskab som adgangsgivende studieretning Geovidenskab giver dig adgang til at søge ind på de allerfleste videregående uddannelser. Enkelte studier kræver at du også har fysik på A-niveau - hvilket der også er mulighed for at tage i 3g. 24

25 kan vindmøller og solceller erstatte olie? Hvornår forsvinder isen på Nordpolen? kan oversvømmelser undgås? GeovideNskab - en ny og anderledes naturvidenskabelig studieretning i gymnasiet (htx og stx) kan byer bygges grønne? kan grundvandet drikkes i fremtiden? er din mobiltelefon bæredygtig? Læs mere om geovidenskab her: NTS-centeret, Niels Vinther Telefon: ntsnet.dk/geovidenskab nvi@nts-centeret.dk 25

26 GEOVIDENSKAB A Hvorfor Geovidenskab? Geovidenskab er for dig, der ønsker en solid naturvidenskabelig uddannelse med et klart anvendelses orienteret perspektiv. Geovidenskab er for dig, som har en særlig interesse for naturressourcer, klima, energi og bæredygtighed. Hvad er Geovidenskab? Geovidenskab er et nyt fag, der også har lagt navn til en ny studieretning. Faget geovidenskab kombinerer fagene fysik og naturgeografi. I geovidenskab arbejder vi med aktuelle emner og sætter geovidenskabelige problemstillinger i et lokalt, regionalt og globalt samfundsmæssigt perspektiv. Geovidenskab er for dig, hvis du ønsker at gøre Danmark førende inden for teknologisk innovation, forskning og udvikling. På studieretningen geovidenskab indgår følgende fag: Geovidenskab A Matematik A Kemi B Samarbejdet mellem geovidenskab, matematik og kemi giver en solid basis for forståelse af de geovidenskabelige temaer og problemstillinger. 26

27 Bliver din skole blandt de næste? dagligdagen på Geovidenskab Geovidenskab læres ikke kun i klasselokalet! Når man arbejder med geovidenskab får man også jord under neglene. Undervisningen foregår ofte i det fri, hvor der arbejdes med en lokal geotop. Vi laver feltarbejde, hvor vi indsamler data og følger udviklingen på geotopen over tid. På tværs af studieretningens fag arbejder vi med aktuelle temaer om fx råstoffer, klima og energi. Her benytter vi de nyeste metoder og teknologier indenfor databehandling og kortanalyser. Mange af landets store virksomheder og forskningsinstitutioner støtter op om Geovidenskab som studieretning. Der er derfor god mulighed for samarbejde med de førende eksperter indenfor de emner, vi arbejder med. 27

28 Spændende efteruddannelse Deltag i de NYUDVIKLEDE KURSER Få en superopdatering inden for emner velegnede til naturgeografi, geovidenskab og fysik n Højaktuelle og relevante kurser n Masser af feltarbejde og hands-on n Prøv kræfter med nyt udstyr Kurserne er udviklet i samarbejde med bl.a. Geoscience -Århus Universitet, Geocenter-KU, Niels Bohr Instituttet og DTU. Følg med på Emu en, her i GeoNyt og på din mail alle disse steder vil datoerne blive meldt så snart næste runde af kurserne er fastlagt. Snart vil kursusmaterialer være tilgængelige på Emu en - der er tale om artikler, powerpoints, billeder, data, og vejledninger Det nyudviklede udstyr til Grænselagsmeteorologi og vindenergi sonic med mast, software og computer ejes i dag af Geografilærerforeningen og Fysiklærerforeningen i fællesskab og kan lånes ved henvendelse til Birgitjustesen@gmail.com INDTRYK FRA KURSERNE De faktiske forhold der er omkring placering af vindmøller udgør en god baggrundsviden for undervisning og opgaver i emnet. Jeg er overbevist om at vi vil låne sonic og bruge den i undervisningen hvis vi får oprettet Geo A Praktiske forsøg med en tilpas sværhedsgrad! Dejligt rum, med unikke omgivelser på prøvestationen ved Høvsøre Ja, ideen med at bruge vinddata fra en lokalitet til at belyse en anden lokalitet (Sprogø-opgaven), samt at arbejde med vindprofiler og grænselag (vindmasten og data fra masten med forskellige vindmålinger i forskellige højder). Også udregningen af energien ved en vindmølle kan være meget spændende. Noget at rive i for både fysik og naturgeografi viser geovidenskabs styrke som syntesefag 28

29 Nyd billederne og glæd dig til, at det bliver DIN TUR til at deltage 29

30 Naturfag for fremtiden BIG BANG årets begivenhed for undervisere i geografi Den 21. og 22. marts 2013 kan du på Professionshøjskolen Metropol, København få overblik over alle de nye strømninger inden for undervisning i geografi. En række af årets vigtigste arrangementer samles nemlig under samme tag, når BIG BANG - Danmarks nye nationale naturfagskonference - afholdes for første gang i København. BIG BANG Naturfag for fremtiden rummer en messe og en konference med over 100 programpunkter, som kan gøre dig klogere på seks varme emner: Forskning i naturfagsdidaktik, naturvidenskabsfestivalen, teknologi i undervisningen, talentudvikling, samarbejde og Niels Bohr. Geovidenskab, energiressourcer og Den blå Planet Du vil som underviser i geografi få særlig meget ud af høre om muligheder og udfordringer i det nye fag Geovidenskab A eller deltage i workshops om vindmøller eller energiressourcer i Arktis samt afprøve undervisningsspil om energi til livet. Fagolympiaderne vil være repræsenteret på konferencen, hvor du også kan blive klogere på ipads i naturfagsundervisningen, InnovationsCamps, Talentudvikling samt skole-virksomhedssamarbejde, eller få inspiration til nye samarbejdsprojekter i dit nærområde. Som konferencedeltager får du desuden den enestående mulighed for, at være blandt de allerførste gæster på det nye akvarium Den blå planet. Akvariets koralrev og hajakvarier vil danne den naturfaglige ramme om konferencemiddagen torsdag d. 21. marts. Et mylder af indtryk og inspiration på messen Side om side med de mange foredrag og workshops på konferencen ligger BIG BANGs naturfagsmesse, hvor du kan få inspiration fra kommercielle udstillere, der præsenterer de nyeste boglige og digitale læremidler og lader dig lege med det smarteste udstyr til laboratoriet. På messen kan du desuden møde repræsentanter fra naturskoler, museer, sciencecentre og andre uformelle læringssteder, som har besøgstilbud til dig og din gymnasieklasse. Ildsjæle, der har gennemført projekter for at udvikle naturfagsundervisning, står også klar til at dele ud af deres viden og inspirere dig til at nytænke din egen undervisning. Du kan læse mere om BIG BANGprogrammet og tilmelde dig på www. bigbangkonferencen.dk men skynd dig! for der er kun plads til 520 deltagere! 30

31 450 kr TILMELD DIG NU For to dage med faglig inspiration Årets store naturfagskonference bliver afholdt den 21. til 22. marts i København. Med over 100 inspirerende aktiviteter bliver det et brag af en konference for alle, der arbejder med undervisning i naturfag. Tilmeld dig nu på:

32 Geo-Nyt v/ Birgit Sandermann Justesen Kollelevbakken Virum Fra formanden... 3 Regionalmøder forår Nyt fra fagkonsulenten... 6 Anvendelse og kopiering... 8 Orientering til foreningens medlemmer Regionalmøde i Aalborg "Byen som geotop" Tematisk geografi Arktis igeo Geovidenskab A Spændende efteruddannelse Deltag i de nyudviklede kurser Naturfag for fremtiden BIG BANG Geo-Nyt nr. 77: Ansvarsh. red. og layout: Birgit Sandermann Justesen og Lisbet Lavaud Redaktion sluttet d. 17. januar 2013 Tryk: Idon Tryk Bidrag til nr. 78 sendes, helst i digital form, senest 10. april 2013 til: Birgit Sandermann Justesen, Kollelevbakken 4, 2830 Virum Birgitjustesen@gmail.com