Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
|
|
- Pernille Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret juni 2007
2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Kognitiv Semiotik ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Nordisk, Studienævnet for Nordisk. 2. Formålet med kandidatuddannelsen er at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet, give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen). stk. 2. Kandidatuddannelserne inden for det humanistiske område kvalificerer således den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, på baggrund af faglig viden og indsigt i humanistiske og andre teorier og metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse. 3. En kandidatuddannelse i Kognitiv Semiotik giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer: De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden og, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: De skal have kendskab til generelle semiotiske teorier, ældre såvel som aktuelle, om betydningsdannelsens og betydningsforståelsens grundlæggende elementer. De skal have indsigt i kognitive teorier om f. eks. bevidstheden, erindringssystemet, opmærksomhedssystemet og forestillingsevnen, herunder en viden om de principper der er afgørende for den sociale kognition. De skal kende til grundantagelserne i Kognitiv Lingvistik, herunder en forståelse af de generelle kognitive processer der ligger til grund for tekstproduktion og tekstforståelse. De skal besidde kendskab til de grundlægende hypoteser inden for Kognitiv Æstetik, herunder specielt viden om de neurokognitive processer der ligger til grund for omsætningen af visuel information til opfattet betydning. Kompetencer: Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige, personlige og sociale kompetencer: Kunne se de generelle principper for betydningsdannelsen som uafhængige af kommunikationens medium og dermed at opnå en smidighed, der gør det muligt at fungere analytisk aktivt og skabende i forhold til en hvilken som helst kommunikativ 2
3 situation, sproglig såvel som visuel, kunstnerisk såvel som ikke-kunstnerisk og kommerciel. Kunne forstå en sproglig ytrings betydningseffekter samt disses årsag. Kunne analysere og forstå den intenderede betydning i et visuelt udtryk, herunder forstå årsagen til udtrykkets såvel intenderede som ikke-intenderede effekt. Kunne sammenholde genstande fra forskellige domæner med hensyn til deres betydningseffekter takket være en udviklet sans for og et solidt indblik i de forhold, der berettiger en sammenligning, og dermed evnen til at fungere tværfagligt og tværdisciplinært. Kunne forstå betydningsfænomener (tekster, billeder, film, kunst) både som genstande hvordan giver de mening? og i forhold til det menneske, der opfatter dem hvorfor giver de mening for et menneske, hvad er det, der gør dem særlig virkningsfulde for mennesker? Kunne forstå de generelle kognitive principper der ligger til grund for den sociale kommunikation, herunder evnen til at lokalisere kilden til, at et kommunikeret budskab ikke fungerer. Kapitel 2: Adgangskrav 4. Adgang til kandidatuddannelsen i Kognitiv Semiotik forudsætter en bestået bacheloruddannelse inden for humaniora eller samfundsvidenskab. Stk. 2 Bachelorer fra andre fagområder end de nævnte optages efter konkret vurdering. Kapitel 3: Uddannelsens lovgrundlag 5. Uddannelsen er tilrettelagt med hjemmel i følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser Bekendtgørelse nr. 886 af 21. august 2006 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser Adgangs- og indskrivningsbekendtgørelsen Stk. 2. Med hjemmel i bekendtgørelserne i Stk. 1 har universitetet fastsat uddybende bestemmelser herunder regler og vejledning om eksamen samt regler om disciplinære foranstaltninger for studerende. Gældende universitære regler og vejledninger kan sammen med den til enhver tid gældende studieordning læses på fakultetet og universitetets hjemmeside. Studerende er forpligtigede til selv at holde sig orienteret om gældende regler for uddannelsen. Kapitel 4: Uddannelsestruktur 6. Kandidatuddannelsen består af 2 års studier i Kognitiv Semiotik 3
4 Stk. 2. Uddannelsen er samlet normeret til 120 ECTS-point, jf Kandidatuddannelsen er opbygget af moduler. Et modul er et sammenhængende studieforløb relateret til et fagligt emneområde/fagelement inden for et fag. Et modul kan bestå af en eller flere discipliner og har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer. 8. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Arts efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. Kapitel 5: Almene eksamensbestemmelser 9. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 10. En studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet for Nordisk kan ved dispensation tillade et fjerde of femte eksamensforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Tredje, fjerde og femte gang kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve. 11. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 12. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 13. Ved prøver, der kan aflægges ved undervisningsdeltagelse, findes aktivitetskravet defineret under de enkelte prøver. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, osv.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 14. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens 4
5 spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 15. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 3 studerende. 16. For prøver hvor bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter afholdelsen, fastsætter studienævnet en dato for hvornår bedømmelsen bliver offentliggjort. Datoen bliver meddelt den studerende ved opslag eller på anden måde. Stk. 2. Datoen efter Stk. 1 skal ligge senest seks uger efter prøvens afholdelse, for specialets vedkommende dog senest 2 måneder efter, at specialet er indleveret til bedømmelse. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 4. Studienævnet kan fravige de i Stk. 1 og 2 fastsatte frister, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres til den fastsatte dato, skal studienævnet hurtigst muligt underrette den studerende herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen vil blive offentliggjort. Stk. 5. Bedømmelsen af samtlige prøver bliver offentliggjort på universitetets hjemmeside på studerendes selvbetjening, hvor hver enkelt studerende kan få personlig adgang. 17. Studienævnet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af nævnet, godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Studienævnet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Stk. 2. Gennemførte/beståede/godkendte fagelementer m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres som Bestået/Godkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter 7-trinsskalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, skal bedømmelsen overføres med karakterer. Stk. 3. Specialet kan ikke meritoverføres. 18. ECTS-point markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. 19. Universitetet udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse. Beviset skal være den færdiguddannede i hænde senest to måneder efter, at den sidste prøve er afsluttet og resultatet offentliggjort. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 2. Beviset udfærdiges på dansk og engelsk. 5
6 Stk. 3. Som bilag til eksamensbeviset udsteder universitetet et engelsksproget Diploma Supplement der beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om universitetet og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Stk. 3. Forlader den studerende uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder universitetet på foranledning af den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point. 20. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Modeller medregnes ikke i sidetællingen. Et pensum i Kognitiv Semiotik består udelukkende af faglitteratur (ikke af et eventuelt analyseret tekstkorpus). 21. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Som i 20 medregnes modeller ikke ved normalsidetællingen. Stk. 2. Skriftlige opgaver, der ikke overholder det angivne sideantal i den enkelte disciplins eksamensbestemmelser, kan ikke bestå, da de ikke overholder studieordningens formkrav. 22. Det kræves, at eksaminanden besidder tilfredsstillende kendskab til grundlæggende begreber, metoder og teorier inden for fagets emneområder: kognition og semiotik, kognitiv lingvistik, kognitiv æstetik og kognitionsteori, og at eksaminanden selvstændigt kan udarbejde og redegøre for analyser inden for disse områder. Stk. 2. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog der er skrevet på, indgår den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen. 23. Studienævnet for Nordisk kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens moduler og prøver 24. Kandidatuddannelsen Kognitiv Semiotik består indholdsmæssigt af følgende moduler: A B C D E F Kognition og semiotik Kognitiv æstetik Kognitiv lingvistik Kognitionsteori Valgfag Speciale Uddannelsen består af fire kundskabseksaminer betegnet emneprøve 1-4, en valgfagseksamen samt et speciale. Emneprøverne 1-4 er tilknyttet modulerne A-D, således at den studerende 6
7 ved hver af de fire prøver eksamineres i et emne tilhørende et emneområde A-D. Den studerende bestemmer individuelt kombinationen af emneprøve og emneområde. Stk. 2. Vælger den studerende valgfag fra andre af fakultetets kandidatuddannelser eller kandidatuddannelser uden for fakultetet, eksamineres der af det udbydende studienævn og i henhold til den der gældende studieordning. Der meritoverføres derefter i henhold til 17 stk Uddannelsens eksamens- og prøvestruktur. Disciplin censur Vægtning Bedømmelse Prøveplacering Emneprøve 1 Intern 20 7-trinsskala 1-3. semester Emneprøve 2 Intern 20 7-trinsskala semester Emneprøve 3 Intern 20 7-trinsskala semester Emneprøve 4 Ekstern 20 7-trinsskala semester Valgfag Ekstern 10 7-trinsskala semester Speciale Ekstern 30 7-trinsskala 4. semester Kapitel 7: Studieforløb og progression 26. Den studerende kan først aflevere specialet, når samtlige andre prøver på kandidatuddannelsen er bestået. 27. For uddannelsens prøver gælder, at studienævnet efter ansøgning fra den studerende kan give tilladelse til omprøve og sygeeksamen i samme eksamenstermin. Stk. 2 Ved ansøgning om sygeeksamen kræves vedlagt lægeerklæring. En lægeerklæring er det nødvendige men ikke altid tilstrækkelige grundlag for at få adgang til sygeeksamen Kapitel 8: Beskrivelse af uddannelsens enkelte moduler og prøver Moduler 28. Kognition og Semiotik Disciplinbeskrivelse Modulet Kognition og Semiotik introducerer til den kognitive semiotiks grundlæggende begreber og teorier. Det præsenterer den studerende for betydningsdannelsens skematiske grundlag og de begreber, der er forbundet hermed (metafor, billedskema, frame, blending o.l.). Den søger at give den studerende indblik i betydningsdannelsens forhold til perceptionen og den sanse-motoriske erfaring. Den har til formål at bibringe den studerende et overordnet begreb om, hvad betydning er, uanset om den udtrykkes i sprog eller billeder, i tale eller gennem synet. Endelig skal den skaffe den studerende de generelle teoretiske 7
8 værktøjer, der vil gøre den studerende i stand til at analysere konkrete betydningsfænomener. Dette modul giver den studerende følgende kvalifikationer: Kendskab til de vigtigste kognitive teorier og betydningsteorier og hermed forbundne begreber, metoder og antagelser. Det giver et overblik over kognitive standardproblemer, såsom kategorisering, konceptuel metafordannelse, blending, betydningsskemaer, begrebsdannelse og tegnteori. Kendskab til betydningsstrukturernes perceptive og sansemæssige grundlag, herunder såvel betydningsstrukturernes afhængighed af den sansemotoriske erfaring som af den kommunikative struktur. Kognition og semiotik giver følgende kompetencer: Den studerende vil hurtigt og præcist kunne lokalisere de grundstrukturer (eller såkaldte skemaer), som al betydningsforståelse og betydningskonstruktion beror på, enten der er tale om sproglige eller visuelle betydningsfænomener. Den studerende vil i en konkret situation kunne forstå og analysere et givet betydningsfænomen uafhængigt af, om det er billed eller tekst. Den studerende vil tilegne sig en skærpet kommunikationsforståelse og dermed evnen til i en given situation at forstå årsagerne til, at kommunikationen fungerer eller ikke fungerer. 29. Kognitiv Lingvistik Disciplinbeskrivelse Modulet Kognitiv Lingvistik omhandler de konceptuelle strukturer, der ligger til grund for sprogprocesseringen, dvs. der gives en basal forståelse af, hvordan mennesket forstår tid, rum, dynamik, bevægelse osv. Samt hvordan denne forståelse manifesterer sig i sprogformen. Desuden omhandler modulet sprogformens forhold til udsigerens synspunkt, forholdet mellem semantik og syntaks og sprogets forhold til andre kognitive færdigheder såsom perception, opmærksomhed og erindring. Dette modul giver følgende kvalifikationer: Kendskab til grundlæggende hypoteser og problemfelter inden for den kognitive lingvistik. Kendskab til forholdet mellem sproglig syntaks og semantik. Kendskab til forholdet mellem sprog og andre kognitive færdigheder såsom: perception, opmærksomhed og erindring. Kendskab til forholdet mellem sprogteori og andre discipliner som perceptionsteori, kognitiv psykologi, neurokognition og gestaltteori. Kognitiv lingvistik giver følgende kompetencer: Modulet bibringer den studerende en konkret og præcis kompetence til at forstå og bestemme, hvordan tekster i bred forstand (fra enkeltudsagn til større tekstenheder) er sammensat. Det gør den studerende i stand til at bestemme, hvorpå en tekst betydningseffekt beror, herunder specielt en forståelse for hvordan æstetiske effekter kan opnås ved anvendelse af generelle kognitive principper for sproglig dannelse 8
9 30. Kognitiv Æstetik Disciplinbeskrivelse Modulet Kognitiv Æstetik omhandler såvel billedæstetik som litterære tekster. For billedæstetikkens vedkommende drejer det sig primært om en introduktion til generelle principper for, hvordan det visuelle system fungerer, samt hvordan disse principper bruges kreativt i det æstetiske arbejde. For tekstæstetikkens vedkommende drejer det sig dels om en introduktion til narrative modeller, og dels om en indføring i, hvordan de kognitive mekanismer, der ligger til grund for dagligsproget, anvendes i opbygningen af en litterær tekst, og hvordan de anvendes i æstetisk øjemed. Dette modul giver følgende kvalifikationer. Indblik i den æstetiske oplevelses og de kunstneriske genstandes grundstrukturer, herunder forholdet mellem æstetisk perception og hverdagsperception. Kendskab til de basale elementer og strukturer i kunstværket, der ligger til grund for særlige betydningseffekter. Forståelse for såvel lighederne mellem almindelig og æstetisk betydningsdannelse som for den æstetiske genstands særegenhed. Det gælder hvad enten der er tale om en billedkunstnerisk eller en litterær genstand Modulet giver følgende kompetencer: Det gør den studerende i stand til at give en enkel og rationel beskrivelse af et kunstværk og herunder nå frem til en forståelse af hvad dets betydningseffekter skyldes. Det gør den studerende i stand til at diagnosticere hvilke mekanismer, der ligger til grund når et værk ikke har nogen åbenbar æstetisk effekt. Det fremmer den studerendes indsigt i, at kunstværket ikke er et helt særegent betydningsfænomen, men også beror på hverdagslivets kognition. Det bibringer dermed den studerende et kendskab til, hvilken kreative anvendelse af hverdagskognitionen, der ligger til grund for den æstetiske praksis. Det gør den studerende i stand til at redegøre i en klar argumenterende form for selv meget komplekse æstetiske genstandes betydning. 31. Kognitionsteori Disciplinbeskrivelse Dette modul introducerer til den social kognition, til theory of mind, til teorier der omhandler dannelsen af selvet og til kognitive teorier for udviklingen af skizofreni. Desuden omhandler modulet teorier for de almindelige kognitive færdigheder såsom: perception, opmærksomhed, erindring, forestillingsevnen og evnen til begrebsdannelse. Endelig introduceres der til de mest almindelige bevidsthedsteorier. Dette modul giver følgende kvalifikationer: Kendskab til grundlæggende kognitionsteoretiske hypoteser om perception, erindring, opmærksomhed og emotioner. Kendskab til teorier om social kognition, dvs. teorier om mellemmenneskelige relationer og den sociale organisations grundlag. 9
10 10 Kendskab til det motoriske systems samspil med perceptionen såvel som dets betydning for den sociale interaktion. Indsigt i aktuelle neurovidenskabelige og bevidsthedsfilosofiske teoriers hypoteser om det neurofysiologiske fundament for disse overordnede og mere specifikke kognitive færdigheder. Modulet giver følgende kompetencer: Ud fra et indblik i menneskets grundlæggende kognitive færdigheder fremmer det en evne til at forstå hvorfor et menneske individuelt tænker, taler og oplever, som det gør, og hvorfor dets sociale adfærd er, som det er. Det gør den studerende i stand til at omsætte en overordnet viden om kognitionens og perceptionens grundstrukturer til en konkret vurdering og analyse af givne betydningsfænomeners (fx reklamers, teksters) virkning på en given modtager eller modtagergruppe. Det fremmer den studerendes evne til at bestemme, hvilke kognitive eller sociale færdigheder der i en given situation ikke er intakte, og vil således gør den studerende kompetent til at indgå i terapeutisk arbejde. 32. Valgfag Disciplinbeskrivelse. Modulet i valgfag indeholder én disciplin. Dets formål er for det første at give den studerende mulighed for at profilere sin uddannelse ved at inddrage andre fagområder end det specifikt semiotiske. For det andet udgør det en naturlig lejlighed til at beskæftige sig med og analysere et emne, der senere vil kunne gøres til genstand for mere udtømmende behandling i specialet. Valgfaget kan derfor afvikles på tre forskellige måder: Ved at følge relevant undervisning på Kognitiv Semiotik Ved at gennemføre et selvstuderet emne efter aftale med vejleder Ved at tage fag inden for eller uden for Fakultetet, jf. 24 stk. 2. Modulet tilvejebringer den studerende følgende kvalifikationer: Kunne anvende semiotiske teorier på specifikke genstandsområder og dermed uddybe det empiriske kendskab til disse områder (tekst, litteratur, billed, billedkunst, computergrænseflader, websitedesign, design, marketing, branding, film, riter, myter, samfundsinstitutioner, neurokognition, neurolingvistik, sprogfilosofi osv.). Kunne værdsætte både et emnes specificitet i overensstemmelse med den viden, emnets moderfag har etableret og de overordnede træk ved det, der gør det tilgængeligt for semiotisk analyse. Kunne, hvis den studerende ønsker det, anvende valgfaget som et forstudium til specialet og dermed tilegne sig mere indgående indsigter i, hvorledes analysemateriale indsamles, behandles, sammenfattes. Modulet giver følgende kompetencer: Kunne arbejde tværfagligt, inddrage viden fra forskellige fagområder, tilpasseanalyseredskaber og metoder til forskellige typer af emner, sammenfatte viden fra forskellige områder, erkende sammenhænge og respektere forskelle. Kunne indgå i et samarbejde med personer, som har andre kompetencer, en anden
11 32. Prøver vidensbaggrund, og som eventuelt er vant til at anvende andre metoder og dermed blive i stand til at vurdere og belyse et givet emne fra flere forskellige vinkler. Emneprøve 1. Prøveform: Prøven består af en bunden skriftlig, 24-timers hjemmeopgave og en bunden mundtlig eksamen. Der eksamineres i den mundtlige del, efter at den skriftlige er indleveret. Karakteren er samlet og fastsættes efter den mundtlige prøve. Ved den skriftlige delprøve får eksaminanden udleveret ét eller flere spørgsmål inden for det valgte modul, baseret på et af eksaminator fastlagt pensum på 400 normalsider. Opgavens omfang er på 4-7 normalsider. Ved den mundtlige delprøve eksamineres den studerende i et emne relateret til de i den skriftlige prøves opgivne spørgsmål. Forberedelsestid: 20 minutter. Hjælpemidler: Alle. Varighed: 20 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskala. Vægtning: 15 point. Emneprøve 2. Prøveform: Bunden skriftlig 1-uges hjemmeopgave. Den studerende får udleveret et defineret spørgsmål inden for det valgte modul, baseret på et af eksaminator fastlagt pensum på 400 normalsider. Opgavens omfang er på normalsider. Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskala. Vægtning: 20 point. Emneprøve 3. Prøveform: Fri individuel skriftlig hjemmeopgave eller bunden individuel mundtlig prøve. I tilfælde af skriftlig hjemmeopgave skal den have et omfang på sider. Prøven er individuel. Ved den mundtlige prøve skal eksaminanden besvare et af eksaminator formuleret spørgsmål inden for det valgte pensum (jf. stk. 3 nedenfor). Forberedelsestid: 1 time. Hjælpemidler: Noter samt relevante opgivne tekster. Varighed: 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskala. Vægtning: 20 point. Emneprøve 4. Prøveform: Fri individuel skriftlig hjemmeopgave eller bunden individuel mundtlig prøve. I tilfælde af skriftlig hjemmeopgave skal den have et omfang på sider. Prøven er individuel. Ved den mundtlige prøve skal eksaminanden besvare et af eksaminator formuleret spørgsmål inden for det valgte pensum (jf. stk. 3 nedenfor). Forberedelsestid: 1 time. Hjælpemidler: Noter samt relevante opgivne tekster. 11
12 Varighed: 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Vægtning: 20 point. Valgfag Prøveform: Prøven er individuel og er en kombination af en skriftlig synopsis og en mundtlig eksamen. 14 dage før eksamen afleveres en skriftlig synopsis på 5-7 sider. Synopsen skal indeholde en begrundet fremstilling af det valgte emne, en begrundelse for den valgte metode samt en skitsering af de opnåede analyseresultater henholdsvis teoretiske konklusioner. Synopsen ledsages af et pensum på mindst 600 normalsider. Synopsen er udgangspunktet for den studerendes oplæg til den mundtlige prøve og den efterfølgende diskussion mellem eksaminator/censor og eksaminand. Karakteren gives samlet på baggrund af en ligelig vægtning af den skriftlige og mundtlige præstation. Varighed: 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Vægtning: 15 point.. Stk. 2. Den studerende vælger selv mellem emneprøve 3 og 4 som genstand for mundtlig eksamen. Stk. 3. For emneprøverne 3 og 4 gælder, at den studerende, uanset om prøven er mundtlig eller skriftlig, opgiver et af faglæreren godkendt pensum på mindst 600 normalsider. Højst 25 % af den opgivne sidemængde må være indgået i opgivelserne ved de andre emneprøver. Stk. 4. Faglige mål I hver emneprøve fordres der et grundlæggende kendskab til de begreber, teorier og metoder, der indgår i de enkelte moduler. Den studerende skal demonstrere evne til at disponere sit emne hensigtsmæssigt og til at fremlægge sine iagttagelser og tanker på en letforståelig måde. 33. Speciale Disciplinbeskrivelse Ved udarbejdelsen af specialet skal den studerende demonstrere fortrolighed med almindelige principper for videnskabelig metode og færdighed i at anvende metoder og teorier til selvstændigt at afgrænse og behandle problemstillinger inden for Kognitiv Semiotik. Stk. 2. Faglige mål Specialeafhandlingen skal dokumentere den studerendes faglige overblik, begrebsforståelse, analytiske evner og selvstændighed ved udarbejdelsen af en sammenhængende fremstilling af et særligt problemfelt inden for Kognitiv Semiotik. Den studerende skal kunne gøre sig overvejelser om begrebsbetydninger og hypoteser og opbygge konsistente argumenter. Specialet skal indeholde et resumé på max. 5 sider på engelsk. Resumeet vil indgå i den samlede bedømmelse. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en fri skriftlig opgave med et vejledende omfang på sider. Specialeområdet aftales med specialevejlederen, som i samråd med den studerende udformer opgavens titel senest 1 måned før aflevering. 12
13 Afhandlingen affattes på dansk eller engelsk, i det første tilfælde skal resumeet være på engelsk, i det sidste på dansk. Prøveform: Individuel. Specialet kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle specialets dele, undtagen problemformulering, konklusion og resumé, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: Ekstern censur efter 7-trinsskala. Vægtning: 30 point. Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 34. Ordningen træder i kraft 1. september Emneprøverne 1, 2, 3 og 4 i den nye ordning ækvivalerer direkte med de tilsvarende emneprøver i den gamle. Godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 5 stk. 1, 12, 15, 17 stk. 2, 25, 32 stk. 1 og 4 og 33 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen juni Ikrafttræden 1. september
DET HUMANISTISKE FAKULTET. Studieordning for Kandidatuddannelsen i Kognitiv Semiotik ved Aarhus Universitet september 2006
DET HUMANISTISKE FAKULTET Studieordning for Kandidatuddannelsen i Kognitiv Semiotik ved Aarhus Universitet september 2006 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Kognitiv Semiotik ved Aarhus Universitet
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget inden for Kognitiv Semiotik
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K Februar 2001 Senest revideret marts 2007 Studieordning for kandidatuddannelsen i Kognitiv
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus
Læs mereStudieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K August 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I September 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2006 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i forhistorisk
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik
Læs mereStudieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I T Y S K September 1998 Senest revideret juni 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget inden for europastudier
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I NEDERLANDSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NEDERLANDSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Indhold Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Adgangskrav Kapitel 3: Suppleringsfagets
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Antropologi
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget museologiske studier
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Nordisk mytologi
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K Ø N, K O M M U N I K A T I O N O G K U L T U R. September 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K Ø N, K O M M U N I K A T I O N O G K U L T U R September 2001 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B September 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1 : FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereStudieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i Nordisk Sprog
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I September 2002 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereStudieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereInterim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B September 1997 Senest revideret januar 2005 2 KAPITEL 1 : FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i
Læs mereStudieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I Februar 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål Studieordning
Læs mereStudieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet
Læs mereStudieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor japanstudier ved Aarhus Universitet
Læs mereDanskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Idéhistorie
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R September 2001 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Europastudier
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K September 2001 Senest revideret maj 2007 2 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I N O R D I S K S P R O G O G L I T T E R A T U R September 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 2 1. Kandidatuddannelsen
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret december 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Retorik
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Adgangskrav Kapitel
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R September 2003 Senest revideret juli 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereInterim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Bacheloruddannelsen
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I GLOBALISERING OG UDVIKLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I GLOBALISERING OG UDVIKLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor
Læs mereTilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R. September 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R September 2002 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i Multimedier
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K September 1998 Senest revideret juli 2007 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K September 2004 Senest revideret september 2004 1-årig suppleringsuddannelse i Retorik ved Aarhus
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereInterim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I INFORMATIONSVIDENSKAB IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I INFORMATIONSVIDENSKAB IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I September 1999 Senest revideret oktober 2006 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen
Læs mereStudieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereStudieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 Sidefagsuddannelsen i Historie ved Aarhus Universitet
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K September 1998 Senest revideret september 1998 Kapitel I: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I U N G A R S K Februar 2001 Senest revideret maj 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Ungarsk ved Aarhus
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i medievidenskab ved
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ORGANISATIONS- OG ARBEJDSANTROPOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ORGANISATIONS- OG ARBEJDSANTROPOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget
Læs mereStudieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen
Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske
Læs mereInterim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL 1. Bacheloruddannelsen i medievidenskab
Læs mereStudieordning for MAGISTERKONFERENS F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S September 2001 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Historie ved Aarhus Universitet
Læs mereStudieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I Februar 1998 Senest revideret marts 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i filosofi
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring
Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master
Læs mereStudieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet
Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur
Læs mereStudieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K September 1998 Senest revideret juni 2007 Studieordning for Magisterkonferens i romanistik ved Aarhus
Læs mereStudieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E September 2001 Senest revideret august 2007 STUDIEORDNING FOR MAGISTERKONFERENSUDDANNELSEN I
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B. September 2000
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B September 2000 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1996
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1996 Senest revideret april 2007 2 Kandidatuddannelsen i Historie Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen
Læs mereSkabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau
Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I J A P A N S K September 1996 Senest revideret januar 2005 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i japansk ved
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996
Læs mereSTUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED
STUDIEORDNING FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF STUDIENÆVNET FOR UDDANNELSERNE VED DET TEKNISKE FAKULTET DEN 11. MARTS 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S September 2001 Senest revideret september 2001 Kapitel
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mere