Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte november 2013 Danmark

Transkript

1 Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte november 2013 Danmark Nøgletal for Danmark November 2013 Forventet BNP-udvikling i ,6 % Forventet Inflation i ,5 % Forventet Ledighed ,2 % Nationalbankens diskonto 0,0 % Befolkning (1.000) Boligbyggeriet prognose for påbegyndelser Antal boliger dette år NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer

2 Økonomisk udvikling Der er hen over sommeren kommet flere tegn på, at stemningen i dansk økonomi er ved at skifte i en positiv retning. Samtidig overraskede væksten i dansk økonomi positivt i 2. kvartal 2013, ligesom eurozonen med positiv kvartalsvækst kom ud af næsten to års recession. Der er dog et stykke vej fra et begyndende stemningsskifte til et decideret økonomisk opsving, og det er endnu langt fra alle indikatorer, der peger i den positive retning. Først og fremmest er forbrugertilliden steget markant hen over sommeren. Den sæsonkorrigerede indikator lå i oktober 2013 på det højeste niveau, der er registeret, efter at krisen satte ind. For det andet er erhvervstilliden forbedret. Både industriens og de private serviceerhvervs konjunkturbarometer er steget mærkbart og lå i september 2013 begge i det positive spektrum. Konjunkturindikatoren for byggeriet har de seneste måneder ikke ændret sig nævneværdigt og ligger fortsat klart i det negative spektrum. For det tredje har huspriserne haft en stigende tendens ind i Huspriserne er steget med 2,2 pct. de første 7 måneder af 2013 sammenholdt med samme periode sidste år. Huspriserne har traditionelt været en meget vigtig indikator for den økonomiske udvikling. Det er forventningen, at BNP fortsætter i det positive spor i 2. halvår Væksten for hele 2013 ender dog kun på 0,2 pct. At vi lander så lavt skyldes dels, at vi kom dårligt ud af 2012, dels at vi havde nedgang i BNP i årets første kvartal. I 2014 forventes BNPvæksten at tage til og vokse med 1,7 pct. Det afspejler både en acceleration af eksporten, og især at der for alvor begynder at komme gang i den hjemlige efterspørgsel. I 2015 forventes en BNP-vækst på godt 2 pct. Det afspejler en fortsat om end mindre acceleration i eksport samt i den hjemlige efterspørgsel. Mens det - med det fortsat usikre boligmarked - er tvivlsomt, hvor meget vækstpotentiale, der ligger i boliginvesteringerne, vurderes det, at der er et stort potentiale for at få gang i både erhvervsinvesteringer og det private forbrug. Erhvervsinvesteringerne målt som andel af de private virksomheders værditilvækst (BVT) ligger aktuelt meget lavt set i et historisk perspektiv. Samtidig har de ikke-finansielle virksomheder et finansielt opsparingsoverskud, der aldrig er set højere. Dette forhold afspejler sig også i overskuddet på betalingsbalancens løbende poster, der i 2013 ligger med et plus på mere end mia.kr. (omkring 6 pct. Af BNP) for fjerde år i træk. Samtidig ligger det private forbrug også på et historisk meget lavt niveau sammenlignet med den disponible indkomst, der vurderes at være afgørende for forbruget på kort sigt. At der er penge i husholdningerne, fremgår endvidere af husholdningernes indestående i de danske pengeinstitutter. I september 2013 havde husholdningerne et indestående i de danske pengeinstitutter på 750 mia. kr. (godt 40 pct. Af BNP). Det er 155 mia.kr. mere, end før krisen satte ind, og svarer til et gennemsnit på kr. per dansker fra spæd til olding. På trods af at vi fra 2014 kan se frem til en vækst, der ligger omkring normale vækstrater, så er vi forsat langt fra normale tilstande i dansk økonomi. BNP ligger i dag stadig mere end mia kr. under niveauet, fra før krisen satte ind, og beskæftigelsen er faldet med mere end personer. BNP vil med den forventede vækst de kommende år - 2

3 ved udgangen af 2015 fortsat være under det niveau, som vi havde, før krisen satte ind. Det fremgår af figur 1. Til sammenligning kan nævnes, at BNP i både Tyskland og Sverige nu ligger 2-4½ pct. over før-kriseniveau. Danmark, Tyskland og Sverige blev ellers i starten af krisen ramt nogenlunde lige hårdt målt på BNP. At Sverige og Tyskland allerede i dag er tilbage på før-kriseniveau må næsten udelukkende ses i lyset af den hjemlige efterspørgsel, da vores eksportudvikling har været forholdsvis parallel. Figur 1. Udviklingen i BNP mia.kr priser mia.kr priser Arbejdsmarked Mens væksten er i 2013 bliver en anelse lavere end ventet tidligere, ser beskæftigelsen ud tl at klare sig bedre end frygtet. Den samlede beskæftigelse (ekskl. personer på orlov) faldt godt nok med personer fra 1. til 2. kvartal 2013 efter en stort set uændret beskæftigelse i 1. kvartal. Udviklingen ind i 2013 dækker imidlertid over en faldende offentlig beskæftigelse, herunder ikke mindst i 2. kvartal 2013, hvor lærerlockouten trak markant ned. Kigger man derimod på den private beskæftigelse, har der i følge nationalregnskabet været en stigning på personer i 1. kvartal og yderligere personer i 2. kvartal Samlet ligger den private beskæftigelse ifølge nationalregnskabet personer højere i 1. halvår 2013 end i samme periode Det er primært i de private serviceerhverv, at beskæftigelsen er steget, mens både industriens beskæftigelse og beskæftigelsen inden for bygge- og anlæg er faldet i samme periode. Fremgangen i den private beskæftigelse virker umiddelbart overraskende i lyset af, at der sidste år var negativ BNP-vækst, og at væksten i år kun tegner svagt positiv. Historisk har væksten i BNP skulle op omkring 1,4 pct. (set over en 2-årig periode), før vi kunne vente fremgang på arbejdsmarkedet. Dette vækstkrav er vi relativt langt fra at nå i Ud over at beskæftigelsen senere kan blive revideret ned, og/eller at væksten i økonomien senere kan blive revideret op, så ser det ud som, at en række specielle og ikkebeskæftigelses-tunge erhverv som råstofudvinding, forsyningsvirksomhed og landbrug mv. har trukket væksten ned de senere år. Derudover har der tilsyneladende, været en - 3

4 særlig negativ vækst inden for de finansielle erhverv gennem flere kvartaler, når væksten måles i faste priser. Samlet forventes beskæftigelsen at falde med omkring personer fra 2012 til 2013 målt som årlige gennemsnit, mens der i 2014 og 2015 ventes en fremgang på henholdsvis og personer. Den mere positive udvikling på arbejdsmarkedet afspejler forventningen om tiltagende vækst de kommende år herunder vurderingen af, at der ikke ligger et større produktivitetsefterslæb, der først skal indhentes, inden der kommer gang i det danske arbejdsmarked igen. Ser man bort fra lærerlockouten i 2. Kvartal 2013, forventes beskæftigelsen på kvartaler frem til udgangen af 2015 at stige med knap personer. Som det fremgår af figur 2, så er det en relativt beskeden indhentning i lyset af det enorme beskæftigelsesfald på omkring personer, vi har set gennem krisen. Også udviklingen på arbejdsmarkedet understreger, at vi fortsat er langt fra, hvad der kan betegnes som normale tilstande i dansk økonomi. Figur 2. Udviklingen i beskæftigelsen personer personer Beskæftigelsen fremskrivning Den registrerede arbejdsløshed er faldet fra 6,1 pct. ved årsskiftet til 5,6 pct. i august måned 2013 svarende til ca fuldtidspersoner. Udviklingen bør tolkes meget varsomt, da tallene efter alt at dømme er stærkt påvirket af den forkortede dagpengeperiode, der frem til august har medført, at mere end arbejdsløse har mistet retten til dagpenge 1. Selvom mange af disse personer får kontanthjælp eller den særlige uddannelsesydelse og derfor fortsat vil optræde i arbejdsløshedsstatistikken, er det stadig ikke muligt at redegøre for det fald, der er registreret. Som figur 3 viser, har der været et meget markant fald ( fuldtidspersoner) i den registrerede arbejdsløshed for dagpengemodtagere siden årsskiftet. Det er stort set på linje med det udfald, der har været fra dagpengesystemet. Modsat er antallet af 1 Kilde: AK-samvirke. - 4

5 arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der registreres som arbejdsløse, kun steget med fuldtidspersoner. Figur 3. Udviklingen i bruttoledigheden fuldtidspersoner fuldtidspersoner Bruttoledighed dagpenge Bruttoledighed kontanthjælp Boligmarkedet Boligpriser Huspriserne i Danmark har nu i mere end et år haft en svagt stigende tendens. Fra 2. kvartal 2012 til 2. kvartal 2013 er huspriserne således forøget med 3¼ pct. De månedlige udsving i huspriserne viser imidlertid også, at boligmarkedet i Danmark fortsat er skrøbeligt. Således faldt huspriserne i juli måned 2013 med 1,6 pct. efter en stigning på 1,8 pct. måneden før. Det viser figur 4. Udviklingen i huspriserne flugter imidlertid med prognosen, og samlet er huspriserne steget med 2,2 pct. de første 7 måneder af 2013 sammenholdt med samme periode sidste år. Det er forventningen, at huspriserne fortsætter de positive takter, når vi kigger frem i tid. Forventningen er, at vi efter en samlet stigning i år på 2¾ pct. kan se frem til en stigning næste år på 3½ pct., mens der i 2015 ventes en fremgang på 5 pct. Forventningen understøttes af Homes husprisindeks, der viser en positiv tendens ind i 3. kvartal 2013, af de senere måneders stigende forbrugertillid og endelig af udsigten til, at arbejdsmarkedet for alvor begynder at vende i Det er således vurderingen, at boligmarkedet nu går lysere tider i møde. Når det er sagt, så må den fremadrettede forventede udvikling siges at være ret afdæmpet set i et historisk perspektiv. Ved udgangen af 2015 er boligpriserne stadig 8 pct. under topniveauet i Den moderate prognose skyldes, at supplerende informationer vidner om et fortsat - 5

6 skrøbeligt boligmarked. Liggetiderne har stabiliseret sig på et historisk højt niveau, og handelsaktiviteten virker endnu underdrejet. Figur 4. Udviklingen i huspriserne 2006= = Kvartal med prognose Måned, SK (AE) Også en meget lav inflation og fortsat lave renter forventes at bidrage positivt til boligprisudviklingen, jf. tabel 1. Tabel 1. Forventninger til inflation og renteudvikling Inflation 2,4 0,8 1,5 Obligationsrente 0,5 0,3 0,6 realkredit 1 år Obligationsrente 1,4 1,7 2,1 stat 10 år Obligationsrente, 3,7 3,4 3,8 realkredit 30 år Kilde: AE og Økonomisk Redegørelse august Boligbyggeriet og boliginvesteringer Efter et fald i boliginvesteringer i 2012 på 8½ pct. forventes i år en nedgang på 2 pct., mens der i 2014 og 2015 ventes en vækst på 5 og 6 pct. Udviklingen er vist i figur 5. Faldet i år skyldes primært et sløjt 2012, der efterlod et mærkbart underhæng. Der har været en lille stigning i 2. kvartal 2013 på 2½ pct., og på baggrund af udviklingen i påbegyndelsesstatistikken vurderes bunden nu så småt ved at være lagt bag os. - 6

7 Det er særligt nybyggeriet, der er aftaget de senere år. Dette skal ses i lyset af, at nybyggeriet i 2011 blev holdt oppe af et særlig højt niveau for det støttede boligbyggeri, som følge af det høje antal kommunale tilsagn i 2010, jf. figur 6. Det påbegyndte almene boligbyggeri forventes normaliseret i efter et ekstraordinært højt niveau i 2011, jf. tabel 3. Figur 5. Boliginvesteringer og påbegyndelser af beboelsesbygninger Mia kr. 120 Mio. m 2 1,6 1,2 0,8 0, ,0 Boliginvesteringer Påbegyndelser (h.a.) Som det fremgår af figur 5, har der historisk været en relativ tæt sammenhæng mellem boliginvesteringer og påbegyndelser af beboelsesbygninger lagget 2 kvartaler. Siden krisens udbrud er serierne dog gledet fra hinanden. De samlede boliginvesteringer, der foruden nybyggeri omfatter hovedreparationer af boliger, har nemlig været ramt lige så markant af krisen som nybyggeriet. Omfattende renoveringsarbejde i både privat og alment regi har således holdt hånden under boliginvesteringerne. Det skal bl.a. ses i lyset af BoligJob-ordningen, og at Landsbyggefondens ramme er øget betragteligt for renoveringerne af almene boliger de seneste år. De voksende boligpriser giver forventning om, at nybyggeriet så småt er på vej op i gear igen. Tilskyndelsen til at bygge nyt fremmes nemlig, når ejendomspriserne vokser relativt til omkostningerne ved at bygge. Fremgang i nybyggeriet vil løfte boliginvesteringerne og forventes at kunne kompensere for, at aktiviteten fra Landsbyggefondens ekstraordinære ramme gearer ned. BoligJobordningens positive bidrag vil fortsætte i

8 Aktuel boligpolitik Set med den almene boligsektors øjne, har de boligpolitiske mest markante begivenheder været to ekstra boligaftaler, der tilsammen har løftet det i forvejen høje niveau for de almene renoveringer med yderligere 8,2 mia.kr. Baggrunden for disse to ekstraordinære boligaftaler var boligaftalen i 2010 og boligaftalen Tilbage i 2010 blev det ved boligaftalen blandt andet fastlagt, at de Landsbyggefondsstøttede renoveringer øges med 5 mia.kr. i perioden frem til I boligaftalen 2011 blev det som led i regeringens kick-start besluttet at fremrykke disse renoveringer, så der blev givet tilsagn til hovedparten af dem i 2011 og For yderligere at sætte skub i dansk økonomi blev det i april 2012 besluttet at øge renoveringsrammen yderligere med 4,2 mia.kr., så der i alt i 2012 kunne gives tilsagn indenfor en samlet ramme på 11 mia.kr. Der er tale om et historisk højt renoveringsniveau. Selv om de enkelte renoveringssager var velkendte og typisk i adskillige år havde ligget på hylden og ventet på at blive gennemført, så krævede den endelige realisering en ekstraordinær indsats i både kommuner og boligorganisationer. Det lykkedes imidlertid og i en sådan grad, at der ved udgangen af 2012 ikke alene var givet tilsagn til de 11 mia.kr., som de forskellige boligpakker gav mulighed for, men der var klart gjort projekter for yderligere 4 mia.kr., som straks kunne realiseres. Dette tog regeringen bestik af i forbindelse med Vækstpakken i foråret 2013, og som en af de første delaftaler om Vækstpakken blev der fremsat forslag om et yderligere løft af renoveringsrammen for 2013 med 4 mia.kr., således at der i alt i 2013 er en ramme på 6,3 mia.kr. Samlet betyder disse boligaftaler, at renoveringerne i den almene sektor fra 2010 til 2016 kommer op på ikke mindre end 30 mia.kr. Der er således særdeles effektivt taget hånd om den kø til renoveringsstøtteordningen, som der var i Betydningen af denne udvikling er svær at undervurdere, for det store omfang af renoveringer har en afgørende betydning for, at mange af vores boligområder i de kommende år kan fremstå som tidssvarende og attraktive. Efterårets finanslov forventes primært aftalt med Enhedslisten, som ønsker at sætte et stort socialt aftryk, og der sættes bl.a. fokus på at sikre flere boliger til unge studerende og unge kontanthjælpsmodtagere, der kan have svært ved at finde boliger, som de kan betale. Uddannelse og beskæftigelse af en ung generation, der er kommet i klemme i finanskrisen er højt på dagsordenen. I Danmark består en erhvervsuddannelse til f.eks. murer eller tømrer af en skole-del og en praktik-del i en virksomhed. Mange unge har svært ved at finde en praktikplads, og dermed kommer deres uddannelse i fare. Det er unge mennesker, som ofte bor i vores boligområder, og i BL indgår vi partnerskaber med byggevirksomheder for at sikre flere uddannelsespladser, når vi bygger og renoverer almene boliger. Udvikling af socialøkonomisk virksomhed er også et nyt fokusområde, hvor svage grupper kan hjælpes tættere på arbejdsmarkedet i en rigtig producerende virksomhed med - 8

9 socialt sigte. Også her kan vi indgå partnerskaber, som understøtter flere socialøkonomiske virksomheder i vores boligområder. BL indgår partnerskaber med byggevirksomheder om uddannelsespladser til unge praktikanter. Herudover er dansk politik præget af det kommende kommunalvalg den 19. november. - 9