-udsåning af meter bi- og sommerfuglevenlig blomsterblanding samt uddeling af 4000 frøposer.
|
|
- Jette Kristoffersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt #Bornholm blomstrer -udsåning af meter bi- og sommerfuglevenlig blomsterblanding samt uddeling af 4000 frøposer. Indhold Indhold... 1 Kortfattet projektbeskrivelse:... 1 Budget:... 2 Finansiering:... 3 Baggrund for projektet... 3 Projektets formål:... 3 Projektets samarbejdspartnere... 4 Valg af frøblanding... 4 Projektets aktiviteter:... 5 Projektets tidsplan:... 6 Forventet effekt af projektet:... 6 Kortfattet projektbeskrivelse: Drømmen er at styrke biodiversiteten på Bornholm og opleve øen som et blomster-paradis for både insekter og mennesker. Dette kan realiseres ved uddeling af frøposer samt udsåning af primært naturligt hjemmehørende blomster både i villahaver samt langs med de bornholmske markskel. Det vil også styrke øens BGI-image og give både turister og fastboende mulighed for at plukke en buket blomster og komme tæt på det vilde insektliv. At arbejde aktivt med biodiversitet kan være en abstrakt størrelse. Bornholms Landbrug har gennem de seneste 2 år eksperimenteret med forskellige blandinger og udsåningstidspunkter, men vi kender faktisk ikke effekten af disse striber ift. fremme af biodiversiteten. Bornholms Landbrug vil gerne påtage sig rollen, som koordinator for at fremme udbredelsen og kendskabet til blomster- og naturstriber på Bornholm gennem en række borgerrettede aktiviteter blandt andet ved uddeling af 4000 frøposer til private haveejere i samarbejde med øvrige aktører på Bornholm, herunder Danmarks Naturfredningsforening, den lokale biavlerforening og Bornholms Regionskommune. Målet er, at uddele 4000 frøposer, som symbol for BGI-strategien, der belyser behovet for 4000 nye
2 indbyggere indenfor de næste 10 år, samt at udså mindst 1m 2 pr. indbygger på Bornholm, dvs m 2 med bivenlig blomsterblanding. Denne målsætning svarer til 4 ha, hvilket bevirker at Bornholms Regionskommune kan blive certificeret som Bivenlig Kommune. Samtidigt kan projektet optages i Guiness World Record, hvilket vil give Bornholm en unikt udstillingsvindue for hele verden. Derfor anmodes Bornholms Regionskommune om direkte økonomisk støtte til projekt bivenlig blomsterblanding på kr. Blomsterbræmme på Bornholm (Bedegadevej) fra 2017 Budget: 1. Organisering af opgaven, herunder dialog med øvrige interesseorganisationer og udvælgelse af blomsterblanding; kr. 2. Borgerrettede formidlingsaktiviteter med uddeling af 4000 frøposer og fremvisning ved de opsatte bihoteller samt PR-materiale bl.a til pressen kr 3. Opstilling af 4 bihoteller i det åbne land kr 4. Monitorering af effekten af blomsterstriber på biodiversiteten kr 5. Indkøb og udsåning af biodiversitetsstriber i det åbne land kr 6. Optagelse i Guiness World Record kr Samlet finansiering kr
3 Bornholms Regionskommune ansøges om kr, hvilket dækker over budgetposterne 1-4. Dette er projektet fase 1. Fase 2 er budgetpost 5-6, hvilket dækker over indkøb og udgiften til udsåning af blomsterstriber på landbrugsjord samt optagelse i Guiness World Record. Udgifter for Fase 2 afholdes af eksterne samarbejdspartnere bl.a. Dansk Planteværn se Finansiering: Det ansøgte beløb dækker kun monitorering, borgerrettede aktiviteter med uddeling af frøposer, formidling af projektets resultater, samt administration forbundet med organisering af projektet. Tabt dækningsbidrag til lodsejeren/landmanden dækkes ikke af projektet. Danmarks Naturfredningsforening samt Bornholms biavlerforening bidrager primært med de borgerrettede formidlingsaktiviteter. Baggrund for projektet Bornholm arbejder med at øge biodiversiteten ift. øvrige kommuner i DK, eftersom en undersøgelse udarbejdet for DN viser et stort potentiale på Bornholm. se De vilde bestøvere er med til at sikre mangfoldigheden af Danmarks blomstrende flora og opretholde velfungerende økosystemer og ikke mindst landbrugsproduktionen. Der er kendskab til 256 arter af vilde bier i Danmark. Thyge Nygaard fra Danmarks Naturforening har udtalt sig positivt om blomsterstribernes effekt ift. biodiversitet. Det handler i høj grad om at vælge den rigtige blanding, -tidspunkt og udsåningsteknik. De sidste 2 år har øens landmænd udsået blomsterstriber langs med de bornholmske landeveje. Sidste år blev der udsået 15 kilometer med blomsterfrø på Bornholm. For at styrke indsatsen vil Bornholms Landbrug gerne give flere mulighed for at udså blomster- og naturstriber. Men landmanden betaler pt. dyrt for at udså striberne. Dels går han glip af et kornudbytte på den jord hvor der sås blomster. Desuden har landmanden indtil videre også betalt for blomsterfrø og selve udsåningen. Bornholms Landbrug er overbevidste om, at hvis frøindkøb og udsåning kan stilles gratis til rådighed for landmanden vil langt flere være interesserede. Desuden vil man kunne eksperimentere med flere forskellige blandinger og f.eks. udså blandinger, der vil kunne spises og dermed styrke øens position som fødevareø. Tanken er i første omgang at udså 1m 2 blomster pr. indbygger på Bornholm, svarende til 4 ha samt uddele 4000 blomsterfrø-poser til private, der også rækker til 4 ha. Projektets formål: Projektets formål er at styrke biodiversiteten på Bornholm. Det handler i høj grad om at skabe variation, korridorer og sammenhæng i det åbne land og styrke fødegrundlaget for insekter, herunder også vilde bier og sommerfugle, der samtidig danner fødegrundlag for andre dyr og insekter.
4 Afprøvning af flerårige vedligeholdelsesfrie blandinger, så striberne kan ligge uberørt i flere år og fungere som buffer mellem produktionslandskabet og bagkanten af grøftekanterne. Dvs. grøftekanten som biotop bliver også styrket Dialog med lokalsamfundet om den gavnlige effekt af bivenlig drift og pleje i det åbne land samt i haverne. Styrkelse af samarbejdet mellem forskellige aktører for mere og bedre natur i det åbne land. Erfaringsopsamling, vidensdeling og formidling af effekten af disse naturstriber. Etablering af gode ambassadører for biodiversitet i landbrugskredse for udbredelsen af best-practice. Blomsterstriberne kan også bidrage til at styrke oplevelses-mulighederne i augustnovember(skuldersæsonen), efter markerne normalvis er høstet og står golde hen. Ligeledes ønskes en visualisering af tilflytningsbehovet til Bornholm, således at der både uddeles 4000 frøposer til private borgere. Disse frøposer vil dække et areal på mindst m 2 med blomsterblanding. Udviklingspotentialet på sigt ligger i at udså blandinger på landbrugsjord, der vil kunne spises og dermed styrke øens position som fødevareø. Projektets samarbejdspartnere Bornholms Landbrug har indtil videre etableret samarbejde med følgende organisationer omkring projektet bivenlig blomsterblanding på Bornholm. Danmarks Naturfredningsforening BORNHOLM. Bidrager med borgerrettede aktiviteter. Bornholms Biavlerforening. Bidrager med borgerrettede aktiviteter. Dansk Planteværn. Bidrager med viden omkring etablering, effekt og vedligeholdelse af bivenlige naturstriber. DLF-Seeds and Science. Indgår som sponsor samt bidrager med viden omkring frøblanding. Netto Bornholms Energi & Forsyning. Paradisbakkeskolen. Bidrager med pakning af frøposer. Morten Top-Jensen. Kobles på som konsulent med monitorering af effekten af blomsterstriber Valg af frøblanding Bornholms Landbrug har de seneste 2 år koordineret udsåning af blomsterstriber på Bornholm. Sidste år blev der udsået en blanding af frø, som i forvejen har været dyrket på Bornholm af de bornholmske frøavlere. Tidligere har der ikke primært været fokuseret på biodiversiteten, men også blandingernes egenskaber som buketblomster. I 2018 vil der blive fokuseret på blandinger, der primært fremmer biodiversiteten. Følgende betingelser skal en blomsterblanding leve op til;
5 De anvendte plantearter skal stå på listen for pollen- og nektarrige plantearter, der må og kan anvendes ift. Landbrugsstyrelsen Accepteret af havefrø-avlerforeningen, så deres produktion ikke påvirkes Give blomstring (pollen og nektar) over en lang periode Gerne fungere som en flerårig blanding Udtrykke et naturpræg, der også visuelt fungerer godt i det åbne land. I samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening på Bornholm og øvrige aktører i det åbne land har Bornholms Landbrug valgt at pege på 2 forskellige blomsterblandinger henholdsvis Pollen & nektarblanding samt Engblanding til lerjord. Det åbne land Pollen & nektarblanding anvendes til udsåning i det åbne land. Denne blanding gavner særligt pollen og nektarsøgende insekter, herunder også vilde bier og sommerfugle. Blandingen består af en række plantearter, der supplerer hinanden godt ift. at sikre blomstring gennem hele sæsonen. Desuden udtrykker blandingen et naturpræg, der visuelt fungerer godt i det åbne land. Boghvede er hurtigvoksende og giver god dækning og masser af frøfoder. Overdådig blomstring med høj nektar produktion, som tiltrækker masser af insekter. Quinoa er enårig og producerer meget proteinrigt frø til hønsefuglene om efteråret. Den giver et godt dække. Oliehør er meget attraktiv for alle hønsefugle og er særlig yndet af agerhøns. De karakteristiske lysende blå blomster ses fra sidst i juni. Danner olierige frø sidste halvdel af august og holder sig stående til langt ud på efteråret. Honningurt er en enårig og etablerer sig hurtigt. Den giver god dækning i starten af sæsonen. God frøføde til hønsefugle og småfugle. Tiltrækker bier og andre insekter. Hjulkrone er en enårig plante med blå blomster. Tiltrækker særligt bier, da blomsterne giver både proteinrigt pollen og energirig nektar. Har desuden kraftig dybtgående pælerod. Fodermarvkål giver god dækning for fugle og er desuden med til at holde marken oppe og levere en grøn afgrøde om vinteren. Hvidkløver, rødkløver, alsikekløver og kællingetand er flerårige bælgplanter der giver bunddække og proteinrige blade. Meget attraktiv for bier og andre insekter. De kvælstoffikserende arter forsyner de øvrige planter i marken med kvælstof. Stenkløver og esparsette er kvælstoffikserende og trives fint på tør jord. Første år danner de et godt bunddække og andet år sættes høje, blomsterrige stængler, der tiltrækker en mængde gavnlige insekter. Cikorie er en flerårig kurvblomstrende plante, der også optræder i grøftekanten med lysende blå blomster i juli-september Projektets aktiviteter: Projektets aktiviteter indebærer både organisering, herunder opbakning fra øvrige lokale friluftsorganisationer, dialog med landmænd om udvælgelse af arealer, dialog og formidling til borgere og turister og uddeling af frøposer samt indsamling af resultater om blomsterstribernes effekt.
6 Projektets tidsplan: Februar-marts Kontakt og dialog om opbakning til projektet fra øens landmænd Dialog med øvrige lokale interesseorganisationer April-maj Juni april-august Udsåning af blomsterstriber Formidling på Folkemødet om blomster- & naturstriber og andre muligheder for at forbedre levemulighederne for dyr og planter i det åbne land Borgerrettede formidlingsaktiviteter -På gaarden ved Bier og blomster-arrangement -Formidling i samarbejde med haveselskabet med fokus på den vilde have -Til arrangementet køer på græs samt åbent landbrug. -Markvandring med landmænd med fokus på markdrift og natur Juli-september Oktober Monitorering og formidling af stribernes effekt i samarbejde med insekteksperter Udgivelse af informationsmateriale om blomsterstriberne på Bornholm Forventet effekt af projektet: Effekten vil være, at Bornholm med en relativ beskeden indsats får øget biodiversiteten og fødegrundlaget for insekterne i det åbne land, og at Bornholm i højere grad opleves som en blomstrende grøn ø, på den tid af året hvor der normalvis ikke er så mange vilde blomster, for både turister og fastboende. Samtidig vil det styrke Bornholms image som BGI. Blomsterstriberne vil være et tydeligt bevis for, at vi på Bornholm er gode til at etablere samarbejde mellem forskellige aktører. Desuden kan blomsterstriberne bidrage til, at Bornholms Regionskommune kan blive certificeret som bivenlig Kommune. Indsatsen vil også bidrage til at flere landmænd, kan fungere som gode ambassadører for fremme af biodiversiteten i det åbne land.
Flere kommuner er allerede blevet bivenlige, og vi har vedlagt et eksempel fra Gribskov Kommune til inspiration.
Til: Langeland Kommune Att. Astrid Ejlersen Teknik og Miljøudvalget Fredensvej 2 5900 Rudkøbing Langelands Biavlerforening Maria Lantz Hennetvedvej 21 5900 Rudkøbing Mobil 41596844 Email: marialantz@mail.dk
Læs mereBivenlige planter til randzonerne her
Bivenlige planter til randzonerne Ifølge bekendtgørelse om randzoner er det tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonerne ind mod marken. Det er dog et
Læs mereVildtafgrøder Mangfoldighed i naturen
Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen NYHEDER 3 FUGLEVILDT 4 FUGLEVILDT OG BIER 5 MARK- OG HJORTEVILDT 6 OVERSIGT OVER RENE ARTER 7 Udarbejdet i samarbejde med Danmarks
Læs mereJagt, vildt og natur FRØ 2016
Jagt, vildt og natur FRØ 2016 Indholdsfortegnelse: SKOVDYRKERNES Favorit Indholdsfortegnelse & Handelsbetingelser Side 2 Skovdyrkernes favorit Side 3 Skovdyrkernes forrygende frøblandinger Side 4 Engblanding
Læs mereHiBird Vildtafgrøder
HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne
Læs mereBlomsterblandinger og bestøvende insekter
Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,
Læs mereAssens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk
Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi
Læs mereBier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen
Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården
Læs mereVILDTPLEJE 2017 www.skovdyrkershop.dk Indholdsfortegnelse: VILDTPLEJE - Etablering af vildtagre Indholdsfortegnelse & handelsbetingelser Side 2 Vildtpleje Side 3 Skovdyrkernes forrygende frøblandinger
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Positivliste over pollen og nektarproducerende plantearter til brug for braktypen: MFO-bestøvervenlig
Læs mereVILDTBLANDINGER TIL ET HVERT FORMÅL. Gør noget ekstra for naturen og jagten med vildtagre
VILDTBLANDINGER TIL ET HVERT FORMÅL Gør noget ekstra for naturen og jagten med vildtagre Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse & handelsbetingelser Side 2 Etablering af vildtagre Side 3 Skovdyrkernes
Læs mereNATUR OG BIODIVERSITET
NATUR OG BIODIVERSITET Hvad betyder den for dig? Biodiversitet er en betegnelse for alle de forskellige former for liv på kloden. Den er hele grundlaget for vores trivsel på jorden og for økonomien. Vi
Læs mereNotat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder
Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.
Læs mereDN mener Om vilde bier
BILAG 4-1 Dato: 26. april 2018 Til: Hovedbestyrelsen på mødet d. 4. maj 2018 Skrevet af: Therese Goodley Dannisøe Nissen, 31 19 32 31, tgdn@dn.dk DN mener Om vilde bier Indledning DN mener at vilkårene
Læs mereMuligheden for at indføre et krav om jordbearbejdning hvert andet år på landbrugsarealer udlagt til blomstereller bestøverbrak
Muligheden for at indføre et krav om jordbearbejdning hvert andet år på landbrugsarealer udlagt til blomstereller bestøverbrak Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. juli 2018 Marianne
Læs mereHABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015
Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer
Læs mereSoleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver, lmi@jaegerne.dk
April 2015 Nyt om naturstriber Af Sabina Rohde, sro@jaegerne.dk Det bliver fremover muligt for de danske landmænd at etablere naturstriber på deres marker, uden de trækkes i mængden af gødning, der kan
Læs mereNetværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015
Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger
Læs mereDe vilde bier i den bornholmske natur
De vilde bier i den bornholmske natur Danmarks Naturfredningsforening Bornholm og Naturhistorisk Forening for Bornholms ekskursion med temaet De vilde bier i den bornholmske natur blev en oplevelse, deltagerne
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Vurdering af effekten af et 2-årigt jordbehandlingskrav på arealer med blomster- og bestøverbrak,
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereHonningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup
Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej 15 4140 Borup www.biavl.dk asj@biavl.dk Fald i antallet af bestøvere, færre svirrefluer Fald
Læs mereBornholms Landbrug. Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde
Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde Program Nyheder i Fællesskema 2018 Ukrudt Torben Videbæk Ole Harild Svampe- skadedyrsbekæmpelse Carsten Mouritsen Blomsterstriber Kaffe Klaus Pedersen Platformen
Læs mereMarkvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet.
Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet 1 Projektets formål At udvikle et koncept for etablering af markvildtstriber i større sammenhængende landbrugsområder, med deltagelse
Læs mereDE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften
DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften Skab overblik og sammenhæng Plej den natur du har Planlæg den årlige naturpleje Variation skaber liv Giv
Læs mereHVAD ER MARKVILDTSTILTAG?
HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? Cammi Aalund Karlslund Planter og Miljø Aulum Fritidscenter HVORFOR LAVE MARKVILDTSTILTAG? Motivation, ansvar og lyst Mange landmænd vil gerne gøre noget godt for naturen Men
Læs mereFrø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
Læs merePerspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed
Læs mereBeskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger
af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra
Læs mereEcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Stort potentiale i blandinger med mange arter Udbytte Ædelyst Foderkvalitet
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereInvitation til markvandring
Invitation til markvandring - Kom og se med egne øjne, hvad landmænd har lavet på frivillig basis for dyr-fugle og bier i det åbne land. De har lavet mange forskellige tiltag for vildtet For eks. Naturstriber
Læs mereJordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab
Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.
Læs mereVILDTAFGRØDER. Vildtafgrøder FORMÅL ETABLERING VALG AF AFGRØDE SEKS FÆRDIGE FRØBLANDINGER TIL HJORTEVILDT OG MARKVILDT
VILDTAFGRØDER Vildtafgrøder FORMÅL ETABLERING VALG AF AFGRØDE SEKS FÆRDIGE FRØBLANDINGER TIL HJORTEVILDT OG MARKVILDT 2 Vildtafgrøder Vildtagre til glæde for dyr og mennesker Mere vildt og flere oplevelser
Læs mereNaturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet
Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet Niels Søndergaard, Afdelingschef Uddannelses og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Sektionerne: Uddannelse til medlemmer
Læs mereVildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen
Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet
Læs mereNatur- og vildtvenlige tiltag i landbruget
Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel
Læs mereBiologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereINSEKTMONITORERING. af de bornholmske blomsterstriber Rapport af Morten Top-Jensen oktober 2018
INSEKTMONITORERING af de bornholmske blomsterstriber Rapport af Morten Top-Jensen oktober 2018 1 INSEKTMONITORERING af de bornholmske blomsterstriber Rapport af Morten Top-Jensen oktober 2018 INDHOLD:
Læs merePlante- og indkøbsstrategi for Trekanten
Plante- og indkøbsstrategi for Trekanten Mål - At skabe et parkområde, hvor faunaen skaber grundlaget for et bæredygtigt og rigt økosystem. - At skabe et parkområde, som står i fuld flor i hele sæsonen
Læs mereBORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG
HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mereFremtiden er bæredygtigt landbrug
Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,
Læs mereJorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Læs mereSDE-møde i Vojens. Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens.
SDE-møde i Vojens Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens. Aftenens program var: Velkomst ved formanden for SDE Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere Ditlev Bluhme. Indlæg ved:
Læs mereDYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje
Tekst Foto Ole Noe og Niels Søndergaard Niels Søndergaard natur & vildtpleje TEMA Terrænpleje på udtagne arealer DYRK BRAKKEN Brakmarkens biologi side 36 Placering af udtagne arealer side 38 Dyrk brakken
Læs mereVÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN
VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver,
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug landbrug@naturerhverv.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.:
Læs mereHjælp de vilde bier på landbrugsejendommen
7. maj 2018 Hjælp de vilde bier på landbrugsejendommen Som led i Landbrug & Fødevarers naturkampagne 2018 har SEGES fået til opgave at samle en oversigt over evidensbaserede tiltag, som kan fremme og beskytte
Læs mereBørne- og Skoleudvalget Langsigtede mål
Børne- og Skoleudvalget 1. BSU vil i samarbejde med forældre og civilsamfundet hjælpe alle børn til at realisere deres potentiale. Det skal ske i et innovativt læringsmiljø, der understøtter børnenes åbenhed,
Læs mereEt liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand
Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereAktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune
Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Eller: Ildsjæle sætter lys på lokale herligheder! Oplæg til Boligdag 2011 Torsdag den 5. maj 2011 på Esbjerg Højskole Lokalsamfundskonsulent
Læs mereHonningbien kan blive en blomstrende forretning
Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 54 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 54 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Den 8. november 2017 Miljø- og fødevareministerens
Læs mereØget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr?
Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr? PROTECFRUIT EcoOrchard BeeFarm Vibeke Langer, Lene Sigsgaard Stine Kramer Jacobsen Københavns Universitet Institut
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereBiavler siden 2010 Bier i rækkehushave + Aldershvile Planteskole
1 Biavler siden 2010 Bier i rækkehushave + Aldershvile Planteskole Hvorfor er det vigtigt at tale om biernes fødegrundlag? På landet oplever man en forringelse i fødegrundlage pga den måde, man driver
Læs mereEt harmonisk, grønt og levende bidrag til vedvarende energiforsyning af Assens Kommune
Projektoplæg til politisk beslutning Solcellehaver Illustration: Arkitektfirma Hasløv og Kjærsgaard Et harmonisk, grønt og levende bidrag til vedvarende energiforsyning af Assens Kommune Projektoplægget
Læs mereHalsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!
Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Udarbejdet af Rana-Consult v. Peer Ravn 2011 Forslag til oprettelse af kommunal naturpark på arealer
Læs mereNotat. Landbrugsstyrelsen har modtaget høringssvar vedrørende høringen 16. januar 19. januar 2018 fra følgende høringsparter:
Notat Høringssvar Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. for 2018 inkl. omnibusændringer 1) Baggrund Udkast til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereBekendtgørelse om randzoner
BEK nr 904 af 30/07/2014 Udskriftsdato: 16. juni 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-4112-000004 Senere ændringer til forskriften
Læs mereWilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi
Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi Dias 1 Kilde: http://www.naturbes kyttelse.dk/2009/10/ giftforbruget-tordneri-vejret/ Skadeligt for naturen og landbrugets
Læs mereMarkvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016
Markvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016 Jagtfaglig Chef/Afdelingschef Niels Søndergaard Rådgivnings- og Uddannelsesafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø 1 Hvad er markvildtprojektet?
Læs mereBeplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning.
Beplantninger Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Marker med læhegn Marker uden læhegn Det ideelle landbrug for vildtet Stort antal markafgrøder gerne 6 forskellige! (også
Læs mereKonkrete tiltag til højnelse af naturværdi af blomsterbrak
Konkrete tiltag til højnelse af naturværdi af blomsterbrak Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2016 Marianne Bruus, Yoko Dupont, Jørn Pagh Bertelsen & Morten Strandberg
Læs mereDesign af Trekanten skabelsen af et levende byrum
Design af Trekanten skabelsen af et levende byrum Som mange andre bygninger fra 1930 erne og frem efter lider også Klerkegården under funktionalismens positive og negative sider. De fysiske forhold og
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereSÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE!
for a sustainable EUROPE GREEN CITIES STYRK DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE! DET HANDLER OM BIODIVERSITET CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereBIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER
29. August 2016 Anne Eskildsen Naturkonsulent, PhD Nikkende kobjælde. Foto: Anne Eskildsen BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER HVORDAN BLIVER DER BÅDE PLADS TIL PRODUKTION, NATUR
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereNaturkvalitetsudvalget
Published on Ballerup.dk (https://ballerup.dk) Hjem > - 13-12-2018-13-12-2018 13.12.2018 kl. 18:00 Mødecenter A, Lokale 3 på Ballerup Rådhus Deltagere Hella Hardø Tiedemann (A) - Deltog Stine Rahbek Pedersen
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereSkabelon til slutrapport for demonstrationsprojekter under landdistriktsordningen Erhvervsudvikling
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Skabelon til slutrapport for demonstrationsprojekter under landdistriktsordningen Erhvervsudvikling Skabelonen benyttes til projekter
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 formulering Bornholms Regionskommune skal arbejde for at forbedre de arbejdsmiljømæssige rammer for BRK s personale, gennem en nødvendig optimering af de
Læs mereKlyngekonference Rø d. 1.-2. Nov.
Kulturvækst Bornholm Klyngekonference Rø d. 1.-2. Nov. Kulturvækst Bornholm Kulturvækst Bornholm Skal knytte udviklingen af kulturlivet til Bornholms Vækststrategi Skal styrke den kvalitative og kvantitative
Læs mereBibestøvning og økonomi
Bibestøvning og økonomi Lise Hansted Institut for Plante- og Miljøvidenskab KU-SCIENCE Dias 1 Bestøvende insekter Dias 2 Bestøvende insekter Dias 3 Bestøvende insekter Ca. 280 forskelige vilde bier i DK
Læs mereNotat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag
1 Institution: NaturErhvervstyrelsen Center/Enhed/initialer: Miljø & Biodiversitet Sagsnr.: 15-4112-000004 Dato: Juli 2015 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til bekendtgørelse om plantedække
Læs mereinsekter NATUREN PÅ KROGERUP
insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereOrdlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste
Læs mereBlomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth
PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-
Læs mereFORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune
FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Kommissorium... 3 Forslag til kulturpas... 4 Børn som kulturbrugere... 4 Kulturpas... 4 Erfaringer... 4 Formålet... 5 Målgruppe...
Læs merePRÆKVALIFIKATION HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET & ALLINGE & ALLINGE FOLKEMØDET TIL PARALLELOPDRAG BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER
PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG FOLKEMØDET HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER Bornholm har med lanceringen af Folkemødet demonstreret, hvordan det er muligt at få succes
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs merePlan for forvaltning af grøftekanter I ODDER KOMMUNE
Plan for forvaltning af grøftekanter I ODDER KOMMUNE Gældende fra 14. august 2019 Grøftekanter 2019 langs Rude Havvej efter afskrælning i 2018 side 1 Godkendt af Miljø-, Teknik- og klimaudvalget 13-8-
Læs mereTårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
Læs mereBiodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer
Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Morten T. Strandberg Beate Strandberg Institut for Bioscience
Læs mereInsekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL
Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet
Læs mereVækstforums møde den 31. august 2009 - bilag til pkt. 5
Ansøgning om projekt Bæredygtig udnyttelse af biomasse fra levende hegn. Sammenfatning Et levende hegn skal plejes, hvis dets funktion og værdi skal opretholdes! Motiverne for pleje af levende hegn er
Læs mereForskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Læs mereFå din egen skov det er slet ikke så svært at opfylde din drøm. Til samtlige jordbrugere
Få din egen skov det er slet ikke så svært at opfylde din drøm Til samtlige jordbrugere Vi har plantet skov siden 1866, så vi ved, hvordan den vokser op HedeDanmark har rødder i Hedeselskabet, der startede
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger
Til høringsparterne på vedlagt liste Sagsnr.:15-8157-000027 Dato: 20. januar 2015 BENTHO/KRL Høring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Hermed sender
Læs mereReferat. Lokalrådet. Den 27. maj 2013, kl. 16:15 holdt Lokalrådet ordinært møde i mødelokale D, Ullasvej 23, Rønne.
Referat Den 27. maj 2013, holdt ordinært møde i mødelokale D, Ullasvej 23, Rønne. Side 2 af 14 ------------------ Mødet slut kl. 16.55 Medlemmer: Bjarne Kristiansen Brita Hansen Jeanette Werner Lykke Jensen
Læs mereHvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder
Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mere