Sundheds- og akuthus i Nakskov et samarbejde mellem Lolland Kommune og Region Sjælland
|
|
|
- Andreas Bertelsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 14. september 2010 Sundheds- og akuthus i Nakskov et samarbejde mellem Lolland Kommune og Region Sjælland Region Sjælland og Lolland Kommune har gennem flere år arbejdet for, i fællesskab, at etablere et nært sundhedstilbud for borgerne på Vestlolland, bl.a. med skitser til et sundhedscenter i Nakskov. I sundheds- og akuthusprojektet er der fokus på, at de sektorielle overgange for borgerne mindskes, og at behandlingstilbuddene opleves som mere sammenhængende for borgerne. I forlængelse heraf godkendte Regionsrådet i september 2009 frigivelse af anlægsbevilling for 2009/2010 på i alt 14,4 mio. kr. til første fase af projektet på Nakskov Sygehus med henblik på ombygning af lokaler til fremlejning til praktiserende læger. Næste fase har fokus på sundheds- og akuthusdelen med kommunale, regionale og hvis muligt private aktiviteter. Der er til dette formål udarbejdet et fælles visionsnotat, som tager afsæt i renovering af de nuværende bygninger på Nakskov Sygehus efter den stationære sygehusaktivitet ophører. De bygninger der ikke skal anvendes i projektet, skal nedrives. Realiseringen af den fælles vision er økonomisk afhængig af støtte fra statsfinansieret puljer, herunder puljen afsat til understøtning af akutindsatsen i de mere sårbare områder af landet. Der er nu med dette notat udarbejdet den endelige beskrivelse af et sundheds- og akuthus på Nakskov Sygehus, som danner baggrund for ansøgning om puljemidler til at realisere sundheds- og akuthuset. Notatet er udarbejdet med afsæt i det fælles visionsnotat, og på baggrund af drøftelserne på møde d. 24. august 2010 mellem Ældre- og Sundhedsudvalget, Lolland kommune og Sygehusudvalget, Region Sjælland. Sundheds- og akuthus Sundhedscenterbegrebet er ikke et entydigt begreb, men er en organisationsform, der kan forankres forskelligt og have et varierende indhold. Mange kommuner valgte tilbage i 2007, med udgangspunkt i den nye sundhedslov at organisere de nye forbyggende og sundhedsfremmende opgaver i regi af et sundhedscenter. I projektet i Nakskov forstås et sundheds- og akuthus som en enhed, der omfatter et antal praktiserende læger, evt. andre ydere inden for sygesikringsområdet, lægevagt, skadeklinik, akutbil, udvalgte ambulante sygehusfunktioner og kommunale funktioner. Sundheds- og akuthuset i Nakskov er fra starten tænkt som et let tilgængeligt og borgernært tilbud, og hvor flere sundhedstilbud udbydes fra samme matrikel. Idéen med sundheds- og akuthuset i Nakskov er derfor at skabe et integreret sundhedstilbud til borgerne på Vestlolland, der fleksibelt kan støtte op om de konkrete behandlingsbehov borgerne har. Sundheds- og akuthuset giver mulighed for et solidt sektorielt samarbejde i et stærkt sundhedsfagligt miljø med rationel udnyttelse af lokaler, it-udstyr, klinikpersonale, og samtidig bedre mulighed for fastholdelse og rekruttering af sundhedsfagligt personale. 1
2 Med placering af kommunale sundhedstilbud i sundheds- og akuthuset i Nakskov er det tanken, at huset skal have en profil, der afspejler, at der foruden behandling også arbejdes med både sundhedsfremme og forebyggelse. Almen praksis får optimale muligheder for at fortsætte som sundhedsvæsenets frontlinje/gate-keeper i et sundhedsfagligt miljø, hvor også de kommunale sundhedstilbud indgår i det sammenhængende patientforløb. Borgeren i centrum Med et sundheds- og akuthus i Nakskov får borgerne en entydig indgang til de basale sundhedsydelser i nærmiljøet. Fordelene for borgerne er bl.a. at flere sundhedsfunktioner er samlet, så det rette behandlingstilbud kan anvises. Borgerne har forskellige behov i mødet med sundhedsvæsenet nogle har brug for pleje/behandling fra hjemmeplejen, nogle for patientrettede forebyggelsestiltag og andre for regelmæssige besøg hos den praktiserende læge. Igen andre har brug for at blive tilset i det akutte system af enten vagtlæge eller på den lokale skadeklinik. Med et stigende antal kroniske patienter vil der være et stigende behov for sundhedsydelser og for lokalt forankrede sundhedstilbud, der kan afhjælpe borgeren, så tæt på eget hjem som muligt. Derudover er der en gruppe af borgere, som hverken har kroniske lidelser eller akut opstået behov, men har behov for sundhedstjek, forebyggende rådgivning m.m. Sundheds- og akuthuset Nakskov vil med en faglig ekspertise, der spænder fra almen praksis læger, over behandlingssygeplejersker, hjemmehjælpere, fysioterapeuter, diætister mv. kunne rumme alle disse alsidige behandlingsbehov. På den måde får borgerne på Vestlolland samlet set et bredt sundhedstilbud. Dernæst skal samling af de nære sundhedsfaglige aktiviteter med skadeklinik og lægevagt skabe tryghed og synlighed omkring akutte sundhedstilbud til borgerne på Vestlolland. Sundheds- og akuthus i Nakskov set fra en sundhedsprofessionel synsvinkel Ud fra en sundhedsprofessionel synsvinkel vil et sundheds- og akuthus være medvirkende til at skabe et udviklende og spændende fagligt miljø med muligheder for øget arbejdsdeling i gode fysiske rammer, hvor forskellige servicefaciliteter så som faglig sparring giver mulighed for tværfagligt samarbejde og forskning. 2
3 Sundheds- og akuthuset i Nakskov vil give netop grundlaget for at skabe synergieffekter mellem sundhedsprofessionerne, dvs. læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, bioanalytikere mv. De praktiserende læger er som gatekeepere vigtige at have med, sammen med øvrige diagnostiske faciliteter som røntgen og laboratorieydelser, som i forvejen er på det nuværende Nakskov Sygehus. Der vil være en lang række forskellige funktioner i sundheds- og akuthuset eksempelvis jordemoderkonsultation og lægevagt, skadeklinik og akutbil mv. Ud over de nævnte vil der være en række ydere, organisationer og virksomhed, som det vil være oplagt at forsøge at inddrage. Det vil f.eks. være oplagt at placere patientforeninger, apotek, mv. i sundheds- og akuthuset, og andre ydere som: Praktiserende speciallæger Diætister Psykologer Fodterapeuter Fysioterapeuter Kiropraktorer For at skabe gode tværsektorielle samarbejdsmuligheder vil en placering af kommunale sundhedstilbud i sundheds- og akuthuset i Nakskov være en vigtig forudsætning. Således vil det tværsektorielle samarbejde blive styrket ved at kommunale aktiviteter i form af hjemmepleje, genoptræning, rehabilitering, alkohol- og misbrugsbehandling, sundhedsbutik m.m. placeres i centret. Der vil opstå gode muligheder for fælles faglig udvikling. Brugen af frivillige Region Sjælland ønsker at bruge frivillige som ressource i akutte situationer. Frivilligordningerne kan styrke mulighederne for hurtig hjælp i lokalområdet, bl.a. på regionens mange øer. Etablering af en frivilligordning kræver igangsættelse af bl.a. uddannelse, både i opstartsfasen og løbende som vedligeholdelse. Herudover vil en sådan ordning kræve opsætning af førstehjælpsudstyr på udvalgte steder, som de frivillige har kendskab til placeringen af og adgang til. Frivilligordningerne skal koordineres og disponeres via regionens vagtcentral. Her skal de frivillige registreres, så det hele tiden er muligt at have overblik over disse ressourcer. Informationskampagne Udover brugen af frivillige er det vigtigt, at borgerne, når de bliver syge, kender de tilbud og muligheder der er for behandling, uanset om man har influenza eller fejler noget alvorligt. Regionens behandlingstilbud strækker sig lige fra den praktiserende læge til akutmodtagelse, og det kan i nogle tilfælde være svært for patienterne at vurdere, hvor de skal henvende sig. Ved almindelig sygdom gør de fleste mennesker, som de plejer de ringer til deres egen læge, og får behandling her. Men ofte bliver patienterne i tvivl, hvis de f.eks. kommer til skade, eller hvis de pludseligt oplever at blive dårlige. Usikkerhed omkring mulighederne for akut hjælp får mange patienter til at henvende sig på sygehuset, selv om de måske ikke har behov for akut behandling. En informationskampagne skal give information, om hvilke tilbud der findes, hvor de findes, og om hvordan man kommer i kontakt med dem. 3
4 Almen praksis i sundhedscentret Aktuelt er der i Lolland Kommune store udfordringer i forhold til rekruttering og fastholdelse af især praktiserende læger, idet en stor del af lægerne går på pension indenfor få år. Med færre læger for hver borger må almen praksis organiserer anderledes, så det fremtidige behov for lægehjælp kan dækkes. I regionen er hver fjerde af de godt 500 praktiserende læger over 60 år. Gennemsnitsalderen for lægerne på Lolland er 59,5 år. Gennemsnitligt fratræder 3 læger årligt (der er i dag 27 almen praktiserende læger på Lolland). Denne udvikling kan betyde, at der i år 2020 vil være ca. 16 læger tilbage på Lolland. Det er derfor nødvendigt at frigøre lægerne for ikke-lægerelaterede funktioner, så de får mere tid til patienterne. Etablering af sundheds- og akuthuset i Nakskov giver grobund for et større praksisfællesskab, faglig sparring og mere klinikpersonale, vil give potentiale for at fastholde og tiltrække nye praktiserende læger til Vestlolland, og samtidig gøre det muligt at iværksætte en opgaveflytning fra den praktiserende læge til andet praksispersonale. Derved bliver det muligt for den praktiserende læge at tage flere patienter, og derved mindskes lægemanglen. På den måde kan det i fremtiden undgås, at nogle af regionens borgere på Vestlolland ikke er fast tilknyttet en praktiserende læge. På Nakskov Sygehus er der på nuværende tidspunkt placeret lægevagt og skadeklinik og en enkelt lægeklinik. Lægevagten og skadeklinikken er fysisk placeret på hovedgangen på Nakskov Sygehus. Sammentænkning af kompetencer imellem skadeklinik og lægevagten kan give nye muligheder for de borgere, der har behov for akutbehandling. Ligeledes vil placering af akutbil ved sundheds- og akuthuset give en god sammenhæng i den lokalt placerede akutte behandling. Sygehusfunktioner i sundheds- og akuthuset Som en del af sundheds- og akuthuset bibeholdes en række sygehusfunktioner tæt på borgerne i Nakskov. Funktionerne kan alle med fordel være i Nakskov som en del af sundhedstilbuddet, specielt i forbindelse med behandling af patientgrupper med kroniske sygdomme og ældre medicinske patienter. Medicinsk ambulatorium bibeholdes med henblik behandling af ambulante medicinske patienter herunder de store kronikergrupper. Ambulatoriet kan på denne måde varetage mange af de kontroller og konsultationer, som ellers ville skulle foretages på sygehuset i Nykøbing F., og ambulatoriet bemandes af personale fra Nykøbing F. sygehus, som på denne måde vil have kendskab til patienterne fra Vestlolland, hvis de får brug for indlæggelse eller akut behandling. 4
5 Samtidig bibeholdes røntgenfunktioner og faciliteter til blodprøvetagning i Nakskov, hvilket vil gøre det muligt for alle sundheds- og akuthusets funktioner at få hurtige svar på prøver, og på denne måde foretage hurtig diagnostik. Funktionerne vil være telemedicinsk knyttet op på Nykøbing F. Sygehus, og klinikere i Nakskov har mulighed for at konsultere andre fagpersoner i tvivlsspørgsmål. Alle fødsler på Lolland foregår i dag i Nykøbing F. Der planlægges med at etablere en jordemoderkonsultation i sundheds- og akuthuset i Nakskov, så de fødende får mulighed for at gå til konsultation i nærområdet. Konsultationen vil blive varetaget af jordemødre fra Nykøbing F. Sygehus. Som en del af sundheds- og akuthuset etableres en skadeklinik, som bemandes med specialuddannet personale. Skadeklinikken vil i samarbejde med lægevagten varetage mindre alvorlige akut opståede skader og sygdom, idet der som beskrevet i regionens Rammer for akutområdet vil blive arbejdet på at integrere lægevagt og skadeklinik. Samtidig placeres en akutbil ved huset. Bilen er døgnbemandet og vil på denne måde kunne bistå i akutte situationer hele døgnet. Som en del af den præhospitale indsats etableres også en helikopterlandingsplads til regionens akutlægehelikopter. Informationsteknologi og telemedicin For at kunne tilbyde så god og bred en service som muligt, skal de informations-teknologiske muligheder i sundheds- og akuthuset være både nutidige og fremtidssikrede i så høj grad som muligt. Telemedicinske løsninger vil være tænkt ind i huset og vil kunne understøtte behandlingen hos flere faggrupper. Nedenfor beskrives overvejelser omkring de informationsteknologiske muligheder relateret til sundheds- og akuthuset et, samt mulige telemedicinske løsninger, som skal undersøges yderligere. Praktiserende læger De praktiserende læger har gennem flere årtier haft egen specieldesignede it systemer, som er bygget specifikt op til de arbejdsgange som foregår i praksis. Der skal ved anskaffelse af lægesystem til sundheds- og akuthuset i Nakskov tages hensyn til de fremtidige muligheder for at kunne tilbyde de praktiserende læger mulighed for via det indkøbte lægesystem at koble sig op på relevante sygehussystemer (røntgen-system, laboratorie-system etc.), levere data til sygehussystemerne osv. Kort sagt udvikling af systemet inden for områder, hvor det giver mening for alle parter (borger/patient, primær og sekundær sektor). Regionale serviceydelser Regionen etablerer egne serviceydelser på sundheds- og akuthuset i form af skadeklinik, lægevagt og ambulatorievirksomhed. Det ligger implicit i dette, at de eksisterende it systemer bliver bibeholdt i denne løsning. Teknologiske løsninger som ses etableret i forbindelse med husetet er bl.a. videokonference faciliteter, live-overførsel af billeder/video, udvidet laboratoriefunktion. Udlån På det telemedicinske område sker en løbende udvikling af løsninger til brug for hjemmemonitorering af forskellig karakter. For de fleste af de større kroniske lidelser er der eksisterende løsninger til monitorering af borgere i stabil fase af deres kroniske lidelse, mens hjemmemonitorering af patienter i ustabil fase er i en mere udviklende fase. For alle monitoreringer gælder at de enkelte patienter skal have udstyr leveret/etableret i eget hjem eller udstyret skal hjemtages/serviceres. Denne support/service kan placeres i relation til 5
6 sundheds- og akuthuset i Nakskov. Som eksempler på udstyr kan nævnes kuffert-løsninger til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom, børne-kuffert og monitorerings-kuffert til plejehjem. De fysiske rammer på Nakskov Sygehus Med udgangspunkt i Region Sjælland og Lollands Kommunes visionsnotat og de anførte nødvendige funktioner til et fælles sundheds- og akuthus er der foretaget en overordnet vurdering af det samlede brugsarealbehov. Det er vurderet, at husets aktiviteter vil kunne rummes på ca m 2, hvilket svarer til et bruttoareal på ca m 2. Region Sjælland har igangsat ombygning af bygning 13, med henblik på at etablere en række tidssvarende og moderne lokaliteter til udlejning til praktiserende læger. Byggearbejderne omfatter, udover bygning 13, også hovedstrøget igennem bygning 12, hvor der etableres reception, sundhedsbutik, opholds- og informative områder. Praktiserende læger flytter ind maj De eksisterende kvaliteter styrkes gennem bygningsmæssige foranstaltninger, der sikrer yderligere dagslystilgang og som giver klare, overskuelige muligheder for orientering i huset. Der er i det igangsatte projekt forudsat, at lægevagt/skadeklinik på sigt indrettes i stueetagen i bygning 13. I den gamle hovedfløj, gennemgribende renoveret i 1970-erne, vil en række funktioner til speciallæger, fysioterapi, genoptræning, misbrugsbehandling, tandpleje etc. kunne etableres, som en integreret del af det regionale/kommunale sundheds- og akuthus. Arealbehovet til sundheds- og akuthuset er sammenholdt med den eksisterende bygningsmasse på Nakskov Sygehus. Det samlede bruttoareal for de bygninger der kan indgå i et fuldt udbygget hus er ca m 2 for bygningerne 12, 13, 14, 15, og 17. En nedrivning af fremtidigt overflødige bygninger vil styrke det arkitektoniske hovedindtryk og give forbedret drift, samt give mulighed for en intensiv, optimal udnyttelse af den tilbageværende, karakterfulde bygningsmasse, gennem overflytning af opretholdte sygehusfunktioner, f. eks. røntgen og laboratorium, i samspil med de ovenfor nævnte mulige anvendelser. Når de gode rammer omkring sundheds- og akuthuset er etableret, vil der være mulighed for at udvikle kreativiteten og innovationslysten hos den selvstændige erhvervsdrivende, hvilket giver grobund for udvikling af og samarbejde mellem de forskellige sundhedsaktører. 6
7 Oversigt over kommunale og regionale aktiviteter i sundheds- og akuthuset i Nakskov. For de enkelte regionale og kommunale aktiviteter er der anslået m 2 behov. FUNKTION/ AKTIVITET Lægecenter UDDYBENDE BESKRIVELSE M 2 Regionale aktiviteter De alment praktiserende læger i området, som i dagtiden er omdrejningspunkt for visitering og behandling af skader af mindre akut karakter, kan ved opførsel af et sundheds- og akuthus i Nakskov flytte ind i nyistandsatte lokaler, i tæt nærhed til de øvrige akutaktører som lægevagt, paramediciner m.v. (cirka tal) m 2. Sygehusfunktioner åbent i dagtid. Ved at nyindrette lokaler til de akutte funktioner i tæt fysisk nærhed med almen praksis, skabes der lettere adgang til den akutte behandling, hele døgnet. En samling af de praktiserende læger fra Nakskov i et kommende sundheds- og akuthus med attraktive lokaler, vil muliggøre udvikling af større praksisenheder med eksempelvis mere praksispersonale. Samtidig vil flere praksisenheder på samme sted kunne åbne op for, at de praktiserende læger kan sparre med hinanden i løbet af arbejdsdagen. Derudover kan der, på flere fagspecifikke områder, oparbejdes tættere relationer i trekanten mellem praktiserende læge, sygehus og kommune. Kronikerindsatser er bl.a. et områder med behov for tæt koordinering og sammenhæng mellem de nævnt sektorer. I et lægecenter med samling af flere praksis vil der også være fokus på bedre elektronisk kommunikation. De praktiserende læger, der flytter ind i lægecenter skal arbejde i samme lægesystem, hvilket bl.a. giver mulighed for at tilgå hinandens patienter ved ferieafløsning, øget kommunikationsmuligheder med kommunen og sygehusene m.v. Medicinsk ambulatorium Det kommende sundheds- og akut vil rumme medicinsk ambulatoriekapacitet, så de relevante ambulante medicinske patienter, eksempelvis størsteparten af patientforløbet for de store kronikergrupper, kan varetages inden for sundheds- og akuthusets fysiske rammer. Behandlingen skal varetages efter samme standarder som på regionens sygehuse. En stor del af de ambulante medicinske patienter kan med fordel kontrolleres og behandles på sundheds- og akuthuset i Nakskov, og det er særlig oplagt at tilrettelægge den ambulante opfølgning af patienter med hjertesvigt, patienter med diabetes, lunge-patienter, inkl. KOL-patienter. For de fleste af de ovennævnte kroniker-grupper gælder, at der undervejs i forløbet vil være behov for tilsyn af en læge. Ambulatoriebetjeningen på 200 m 2 7
8 Andre funktioner fra primærsektor en. sundheds- og akuthuset vil blive tilrettelagt således, at der på bestemte ugedage også vil være medicinsk speciallægebetjening i ambulatoriet i huset. Det er medicinsk afdeling på akutsygehuset i Nykøbing Falster, der driver ambulatoriet på sundheds- og akuthuset. Basisbemanding vil bestå af sygeplejersker med speciel viden om behandling m.v. indenfor de pågældende kroniske sygdomme, og vil udgøre patientens faste holdepunkt i forløbet. Via en telemedicinsk forbindelse vil det på tidspunkter uden læge i ambulatoriet være muligt, at blive koblet op på akutsygehuset i Nykøbing F. og derfra modtage en lægelig vurdering mv. Det er ved en del af konsultationerne i ambulatoriet nødvendigt at behandlingen på stedet varetages af en læge, hvilket sker ved fremmøde af læger fra medicinsk afdeling Nykøbing Falster. Udvalgte patientgrupper, særlige udredninger og nogle ambulante patientgrupper vil skulle udføres på Nykøbing Sygehus eller på andre af regionens sygehuse af hensyn til den særlige lægelige ekspertise eller krav til udstyr og samarbejde med andre specialer, som findes på disse sygehuse. Det er hensigten, at det medicinske ambulatorium skal tilbyde behandling tæt på patienten i samarbejde med de andre aktører i sundheds- og akuthuset. Målet er at patienterne på Vestlolland skal tilbydes den samme kvalitet i udredning og behandling af medicinsk sygdom, samtidig med at behandlingsforløbet tilrettelægges på en måde så nogle af forløbets enkelte elementer kan udføres i patientens nærområde hvor det er sundhedsfagligt hensigtsmæssigt, dvs. i sundheds- og akuthuset, på akutsygehuset i Nykøbing Falster, på specialsygehus- eller ved fremtidig brug af telemedicin også i patientens eget hjem. Røntgenfunktion Det nuværende digitale røntgenapparatur er telemedicinsk koblet op til Nykøbing F. Sygehus. Der kan tages konventionelle røntgenbilleder i Nakskov, beskrivelsen sker i Nyk.F., beskrivelsen sendes elektronisk til rekvirenten. Blodprøvetagning på foretages i sundheds- og akuthuset, og efter analyse af prøve sendes svaret elektronisk svar til rekvirenten. Speciallæger Kiropraktor Fysioterapeut Psykolog der er allerede en praktiserende psykolog, der lejer lokale på Nakskov sygehus. Fodterapeut 700 m 2 Jordemoder Jordemoderkonsultation med faste åbningstidspunkter. 20 m 2 8
9 Befolkningsundersøgelse Skadeklinik og lægevagt Region Sjællands Befolkningsundersøgelse ønskes udbredt til også at omfatte Lolland og Falster, hvor sundhedstilstanden er skæv sammenlignet med det øvrige Danmark. I Nakskov og omegn vil undersøgelsen omfatte min borgere og indebærer helbredsundersøgelser og diverse prøver. Befolkningsundersøgelsen vil have store perspektiver med henblik på at skabe grundlag for tilrettelæggelse af en effektiv og målrettet indsats (forebyggelse, opsporing, tidlig intervention etc.) mhp. forbedring af sundhedstilstanden i området. Det er ikke tidligere gennemført en tilsvarende undersøgelse i udkantsdanmark, og det vil være væsentligt, at få en omfattende og videnskabeligt funderet helbredsprofil som grundlag for tilrettelæggelse af en målrettet forebyggende og sundhedsfremmende indsats. I sundheds- og akuthuset i Nakskov vil der være en skadeklinik og en lægevagt. I skadeklinikken behandles lette skader, som ikke kræver lægelig tilstedeværelse. Klinikken betjenes af sygeplejersker med særlige kompetencer såkaldte behandlersygeplejersker. Adgang til lægefaglig rådgivning og vurdering er afgørende for, hvor stor en andel af de borgere, som henvender sig i skadeklinikken, der kan behandles og afsluttes i skadeklinikken. Det er imidlertid også muligt uden direkte fysisk lægelig tilstedeværelse i sundheds- og akuthuset at sikre lægelig vejledning. Via telemedicinsk opkobling mellem akutsygehuset i Nykøbing Falster og skadeklinikken i Nakskov kan tilvejebringes lægefaglig back up fra akutsygehuset i form af vurdering af fx røntgenbilleder og digitale billeder. Fordelen herved er, at et øget antal patienter vil kunne behandles og afsluttes i sundhedsog akuthuset, tættere på hjemmet på et fagligt højt niveau. I huset er der endvidere placeret lægevagtskonsultation. Det betyder, at der for en række patienter med medicinske skader, sygdomme og uklare tilstande hos børn, kroniske sygdomme og lignende også er behandlingsmulighed i centeret. Der kan etableres et styrket tværsektorielt samarbejde mellem skadeklinikken og lægevagten, når de to enheder fysisk placeres i nærhed af hinanden. Der tilstræbes et samarbejde, hvor skadeklinik og lægevagt gensidigt kan henvise patienter til hinanden. Dermed tilvejebringes optimale behandlingsmæssige forudsætninger, idet de akutte behandlingskompetencer, som er til rådighed i videst muligt omfang understøtter og supplerer hinanden til gavn for faglighed og kvalitet, ressourceudnyttelse, samt ikke mindst den enkelte borger/patient. 50 m 2 50 m 2 9
10 Akutbil, Helikopter og 112- akuthjælpere Patienttransport Der kan på steder, hvor der både er en skadeklinik og en akutbil være synergi i at supplere paramedicinerens kompetence, så de kan udføre flere af de arbejdsgange, der udføres af behandlersygeplejersken. Paramedicineren kan være tryghedsskabende for det øvrige personale i centret, idet de indgår i den regionale bemanding i sundheds- og akuthuset i døgndrift. Det kan endvidere overvejes at benytte paramedicinerne til tage blodprøver på plejehjem tæt på sundheds- og akuthuset, således at man undgår ambulancetransport eller anden patienttransport til et sygehus, til fordel for borgerne. I forbindelse med etablering af et sundheds- og akuthuset i Nakskov skal der indtænkes en helikopterlandingsplads til akutlægehelikopter. Region Sjælland har i forhold til akuthjælp på øerne, hvor der er langt til nærmeste ambulance et ønske om, at involvere lægmand som førstehjælper (1-1-2 akuthjælper) i det præhospitale set-up. Rent sundhedsfagligt kan det have stor betydning, at der ved akut opstået medicinsk alvorlig sygdom påbegyndes førstehjælp så hurtigt som muligt akuthjælperne vil blive kaldt i alle de tilfælde, hvor man ser en fordel i at få akut førstehjælp hurtigt frem, f.eks. i forhold til personer med hjertestop er det påkrævet, at der hurtigt startes basal genoplivning med hjertemassage og kunstigt åndedræt, herudover brug af AED. Den regionale patienttransport vil blive koblet op på sundhedsog akuthuset. Det vil sige at patienttransport planlægges at afgå fra sundheds- akuthuset i Nakskov hver morgen, således at patienter og pårørende kan møde der, sammen med de patienter, der transporteres til centret med Flextrafik med henblik på videre transport i patientbus. 50 m 2 Ankomst og fællesareal I alt m 2 : (brugsareal) 500 m / m 2 10
11 Genoptræning 140 sundhedslov en Vederlagsfri genoptrænin g Kommunale aktiviteter Afstandene i Lolland Kommune er store fra øst til vest, hvilket betyder, at borgerne fra den vestlige del af kommunen har langt til træningen på Sundhedscenter Maribo. Derfor har det fra første færd i kommunesammenlægningen været et politisk ønske, at borgere i hele Lolland Kommune gives samme service/kort afstand til genoptræning, hvilket vil kunne effektueres ved et sundheds- og akuthus i Nakskov. Ved etablering af genoptræningslokaler på et nyt sundheds- og akuthus i Nakskov vil det være naturligt, at tilbyde specialiseret genoptræning i lokalerne i samarbejde med regionen. Lolland Kommune har budt ind på den vederlagsfri genoptræning, og denne foregår allerede i Maribo. Træningslokalerne i Nakskov vil også naturligt kunne anvendes til de områder af den vederlagsfri genoptræning, Lolland Kommune kan varetage. Lolland Kommune har etableret et tæt samarbejde med de privatpraktiserende fysioterapeuter i kommunen omkring opgaverne i den vederlagsfri genoptræning. Her er de praktiserende læger ligeledes en tæt samarbejdspartner. 800 m 2 Specialiseret genoptrænin g for borgere på Vestlolland Private fysioterapeu ter Specialiseret genoptræning vil blive tilbudt i sundheds- og akuthuset i Nakskov og løses af kommunes terapeuter i det omfang, de har de fornødne kompetencer. Privat praktiserende fysioterapeuter vil blive tilbudt at leje lokaler. Kommunal sygeplejeklinik Grupperum til et team i hjemmeplejen Kronikerindsatsen Etableres med tilknytning til hjemmeplejen. Hjemmesygeplejersker passer sygeplejeklinikken i 50 m 2 dagtimerne. Et af ældresektorens plejeteam på ca. 20 personer, kan etableres i et lokale, hvorfra de kører ud hver dag. 50 m 2 Lolland Kommune har mange kronikere, og netop her vil en forebyggende indsats med tidlig opsporing, kompetenceudvikling og tværgående samarbejde mellem kommune, region og praktiserende læger, kunne hindre indlæggelse og ikke mindst give en øget livskvalitet til disse borgere. 100 m 2 I indsatsen for kronikere tænkes både træning, undervisning samt kostvejledning/-tilberedning. Hele tilbuddet samles i et undervisningsforløb med netværksdannelse under og efter et kronikerforløb. 11
12 Sundhedsbutik Diætist (ansat i kommunen) Udviklingsenhed Alkohol- og misbrugscenter En sundhedsbutik vil give patientforeninger og andre frivillige foreninger mulighed for at være synlige i sundheds- og akuthuset. Sundhedsbutikken skal anvendes af sundhedspersonale med sundhedsfaglige tilbud og vejledninger til borgere. Desuden er visionen, at have en cafe og udgang til et inspirerende udendørsmiljø, der tænkes indrettet til ophold med samtale og med motionsredskaber, så motionen kan rykke herud fra genoptræningen eller sundhedsbutikken. I udviklingen af sundhedsbutikken ligger også etablering af mulighed for diætisttilbud i form af samtale og vejledning til familier med overvægtsproblematikken tæt inde på livet. En diætist kan oparbejde et tæt samarbejde med praktiserende læger, som kan henvise til diætistvejledning. Sundhedsbutikken kan have tilbud fra den frivillige verden samt fra den regionale, kommunale og praktiserende læge. Placering i vestibulen nær indgangen til sundhedscentret gør funktionen synlig. En diætist i sundheds- og akuthuset sætter fokus på sund kost og motion til borgere med overvægt samt borgere med kroniske sygdomme (diabetes, hjerte-kar-sygdomme, KOL og cancer) En diætist kan, ved tilknytning til praktiserende læger, indgå i forløbsprogrammerne. Udgangspunkt for igangsættelse af udviklingsprojekter med udgangspunkt og grobund i de regionale, kommunale og praktiserende lægers samarbejdsrelationer. Lolland Kommune ønsker at indrette alkohol- og misbrugscenter i sundheds- og akuthuset. De to aktiviteter er i dag placeret to forskellige steder, men ved at samle disse, kan der personalemæssigt etableres samarbejdsrelationer, ligesom samarbejdsrelationer til regionen og praktiserende læger er oplagt. 20 m 2 25 m 2 30 m m 2 Frivillige (mødelokaler) Satellit af Frivilligcenter Maribo. Samling af flere frivillige aktiviteter under sammen tag giver en synergieffekt, opståen af nye ideer samt samarbejde på tværs i den frivillige verden. Rent fysisk ville frivillige kunne dele lokaler. 100 m 2 Skoletandplejen Samling af skoletandplejen på Vestlolland. 500 m 2 Reception Reception tænkes fælles mellem region, praktiserende læger og Lolland kommune. Mødelokaler Mødelokaler tænkes fælles mellem region, praktiserende læger og Lolland kommune. Kontorer Personale med relation til de etablerede funktioner vil have behov for et antal lokaler. Depotfunktion Diverse depotfunktioner. I alt m 2 : (brugsareal) 2.550/ Lolland Kommune har muligvis flere områder, hvor man med fordel kan samle aktiviteter fra flere områder i kommunen. Disse arbejdes det fortsat på. Kontorer tænkes etableret i et rimeligt omfang og kan anvendes af flere aktører. 12
13 De aktiviteter, der er skitseret af Lolland Kommune og regionen vil ikke kræve anvendelse af alle bygninger i det nuværende Nakskov Sygehus, hvorfor den tilbageværende bygningsmasse sammen med beboelsesejendomme på grunden, skal rives ned, så tomme bygninger ikke skæmmer et kommende sundheds- og akuthus. Arealet kan herefter renoveres med anlæggelse af græsarealer med stisystem og motionsredskaber i relation til sundhedsbudskabet. 13
Vision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen
Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:
Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:
N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt
Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links
Projektbeskrivelse til forslag af etablering af Sundhedshus i eksisterende lægepraksis - Nr. Lyndelse.
Projektbeskrivelse til forslag af etablering af Sundhedshus i eksisterende lægepraksis - Nr. Lyndelse. Kommunerne skal levere et stærkt tilbud på sundhedsområdet, når den nye sygehusstruktur er fuldt implementeret
Kommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Sundhedscenter Haderslev
Sundhedscenter Haderslev Planen fra kl. 14.00 14.45 Kl. 14.00-14.15 Kl. 14.15-14.25 Kl. 14.25-14.40 Kl. 14.40 14.45 Rundvisning Præsentation Spørgsmål i grupper Opsamling Tankerne bag samarbejdet om Sundhedscenter
TØNDER SYGEHUS TØNDER SYGEHUS. for FREMTIDEN. fremtidens model for nærsygehuse
TØNDER SYGEHUS fremtidens model for nærsygehuse TØNDER SYGEHUS for FREMTIDEN En nytårshilsen til politikerne i Region Syddanmark fra Tønder. Vi anbefaler: Et rettidigt tilbud til ALLE borgere i Region
Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen
N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning
1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5
INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Puljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (200 mio. kr. i 2018)
Sundheds- og Ældreministeriet 5. januar 2018 Puljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (200 mio. kr. i 2018) Ansøgningsfrist: 5. marts 2018 kl. 12 1. Formål Regeringen ønsker at investere
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange
Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for
Fremtidens akutbetjening
Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for
Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning
Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter
Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Spørgsmå l & Svår om EVA
Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.
HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020
Region Hovedstaden HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 KORT FORTALT DE VÆSENTLIGSTE TEMAER OG ÆNDRINGER FREM MOD 2020 APRIL 2013 HOSPITALERNE 2020 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 2020 PC Sct. Hans PC Nordsjælland
Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune
Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de
Projektbeskrivelse Etablering af sundhedshus i Skærbæk
Projektbeskrivelse Etablering af sundhedshus i Skærbæk Tønder kommune 28. januar 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Vision for et nyt sundhedshus i Skærbæk, Tønder kommune... 5 Formålet med et sundhedshus
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter
Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:
Projektbeskrivelse Etablering af sundhedshus i Bogense
Projektbeskrivelse Etablering af sundhedshus i Bogense Nordfyns Kommune 28. januar 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Vision for nyt sundhedshus i Bogense... 4 Formålet med et sundhedshus i Bogense...
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb
Region Hovedstaden 12 Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb 2 INDHOLD 04 INDLEDNING 06 UDREDNING OG DIAGNOSTIK 08 BEHANDLINGS-
SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb
SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige
Målrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Samlokalisering af enheder på Amager
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Lokalområdekontor Amager NOTAT 18. april 2013 Kommune ML, KSH, JB Samlokalisering af enheder på Amager Frivillige Region Dette notat beskriver visionerne for at samlokalisere
Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)
Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,
Notat. Oplæg vedr. placering af sundhedscenter. Til: Sundhedsudvalget Vedrørende: Placering af Sundhedscenter Bilag: -
Notat Til: Sundhedsudvalget Vedrørende: Placering af Sundhedscenter Bilag: - Oplæg vedr. placering af sundhedscenter Behov for en samlet fysisk og organisatorisk ramme for målrettede sundhedstilbud i Hørsholm
Puljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019)
21. januar 2019 Puljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20. marts 2019 kl. 12.00. 1. Formål Regeringen ønsker at investere i moderne læge- og
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Synergi og opgavefælleskaber i fælles sundhedshus i Helsingør. Styregruppen for fælles sundhedshus Februar 2015
Synergi og opgavefælleskaber i fælles sundhedshus i Helsingør Styregruppen for fælles sundhedshus Februar 2015 Indhold 3. Formål 4. Fordele ved at samle opgaverne 5. Kommunale funktioner Helsingør Kommune
Geriatri Det brede intern medicinske speciale
Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år
Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis
Praktiserende læger og afdelinger på OUH Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis 2015-18 Udarbejdet af Praksiskonsulentordningen OUH Odense Universitetshospital Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 [email protected] www.soroe.dk
Mål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående
Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Projekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved
NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere
Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:
Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,
