Transkript

1 Kursus 1: Hverdagslivets psykologi Om kurset Uddannelse Hjemmeside Kursustype Tilmelding Fagmodul i Psykologi Fagmodulkursus Tilmelding foregår via STADS selvbetjening i perioden 1. maj maj 2015 Kursus starter Link til STADS-selvbetjening: Klik her Spørgsmål vedr. tilmelding sendes til hum-bach@ruc.dk. Undervisningstidspunkt Forudsætninger Formål Se nærmere under de enkelte kursusgange Se nærmere under de enkelte kursusgange Anbefalede faglige forudsætninger: Inden påbegyndelse af dette fagmodul anbefales den studerende at have tilegnet sig viden, færdigheder og kompetencer svarende til kurset Subjektivitet og læring fra basisdelen af Den Humanistiske Bacheloruddannelse. Kurset kan læses som en del af det samlede fagmodul i Psykologi som i følge 1 i fagmodulbeskrivelsen for Psykologi har til formål: "...i tematiseret form at indføre den studerende i psykologiens centrale teorier og deres grundlagsproblematikker vedrørende udvikling, personlighed og socialitet set i en samfundsmæssig og kulturel kontekst. Den studerende skal gennem sit studium i dette modul opbygge kendskab til og kunne anvende teori, begreber, metoder til undersøgelse og analyse af problemstillinger forbundet med udviklings-, personligheds- og socialpsykologi set i en samfundsmæssig og kulturel kontekst. Fagmodulet i Psykologi har endvidere til formål at kvalificere den studerende til at påbegynde en kandidatuddannelse i Psykologi eller beslægtede kandidatuddannelser. Stk. 2. Fagmodulet indgår som det ene af de to fagmoduler, der indgår i Roskilde Universitets bacheloruddannelser. Fagmodulet er normeret til 35 ETCS. Fagmodulkursus 1 er normeret til 5 ECTS-point. Kurset skal give deltagerne introduktion til vigtige områder inden for psykologiens centrale teorier, metoder og problemstillinger, sådan som de indgår i forskning og praksis. De overordnede emneområder er: Psykologien som videnskab, subjektivitet og udvikling/læring samt subjektivitet og magt. Undervisningsform Bedømmelseskriterier Kursus Målet med kurset er, at den studerende opnår: Viden: Viden om hvordan psykologiske teoridannelser anlægger forskellige perspektiver på individ/ samfundsrelationen (subjektivitet), udvikling i barndom, ungdom, familie og hverdagsliv og magt. Kendskab til udvalgte overordnede linjer vedr. psykologien som videnskab og psykologiens historie. Indsigt i identifikation af overordnede videnskabsteoretiske og metodologiske problemstillinger indenfor psykologien. Viden om og refleksion over ligheder og forskelle mellem udvalgte psykologiske teoridannelser og metodologier. Færdigheder: Færdighed i at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger relateret til subjektivitet, udvikling og magt i hverdagslivet.

2 Færdighed i at anvende relevante almene psykologiske teoridannelser og metodologier som basis for analysen af udvalgte problemstillinger og for formning og diskussion af løsningsmodeller. Færdighed i at formidle analytiske perspektiver på subjektivitet, udvikling og magt i hverdagslivet. Færdighed i at vurdere og kommentere andre fagfællers faglige formidling og faglige præstationer ud fra faglige kriterier. Kompetencer: Kompetence til at indgå i faglige og tværfaglige studiemæssige samarbejder der tager sigte mod behandling af psykologisk faglige emner. Kompetence til at diskutere og perspektivere teoretiske og praktiske problemstillinger relateret til subjektivitet, udvikling og magt i hverdagslivssammenhænge ud fra overordnet kendskab til teoridannelser og metodologier indenfor psykologien. Eksamensform Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Udarbejdelse af video/posters og en tilhørende følgeskrivelse i gruppe. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Udarbejdelse af video og en tilhørende følgeskrivelse ud fra udleveret eksamensopgave. Eksamensopgaven udleveres på sidste kursusgang. På baggrund af eksamensopgaven skal gruppen: Producere en video af 3 til 5 minutters varighed Udarbejde følgeskrivelse på 3 til 4 sider. Formålet med produktion af video og tilhørende følgeskrivelse er, at demonstrere aktiv deltagelse og kendskab til kursets emner, tematikker og debatter, herunder demonstrere, hvorfor og hvordan videoen viser psykologisk relevante hverdagsproblematikker, og hvordan gruppen udforsker dem igennem psykologiske teorier og begreber. Videoen og følgeskrivelsen skal afleveres 5 dage efter udlevering af eksamensopgaven. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Censur: Ingen Reeksamensform Eksamenstidspunkt Hvis en eller flere studerende ikke har bestået eksamen, så kan de komme til reeksamination. Dato og formen for reeksaminationen bliver meddelt senere. Studerende, der ikke har bestået afløsningen af kurset gennem den skriftlige prøve, får udleveret en ny opgave til besvarelse. Det er kun muligt at deltage i omprøven, hvis man ikke har bestået i første forsøg, eller hvis man var sygemeldt med lægeerklæring på det oprindelige afleveringstidspunkt. Mandag 2. november 2015 senest kl lægger klyngegrupperne deres video og poster ud på de dertil indrettede mapper på Moodle. I uge 45 ( november) forbereder grupperne sig til eksamen Mandag 9. november 2015 kl er der eksamen Spørgsmålene til den skriftlige prøve udleveres ved 6. kursusgang 26. oktober 2015 kl. 12:00 Besvarelserne afleveres online Online eksamen senest 31. oktober 2015 kl. 12:00. Reeksamenstidspunkt Udlevering af opgave: 6. januar 2016 kl. 12:00 Aflevering af opgave: 11. januar 2016 kl. 12:00 Undervisningsevalueringsform Undervisningsmaterialer Spørgeskema og mundtlig evaluering ved kursusafslutning Kompendium til Fagmodulkursus 1: Hverdagslivets psykologi Undervisningsansvarlig Hans H. K. Sønderstrup-Andersen ( hsan@ruc.dk ) Kursussekretær Vibeke Thomsen ( vt@ruc.dk ) Inge Stenholt ( stenholt@ruc.dk )

3 Rebecca Savery Trojaborg ( savery@ruc.dk ) Arne Poulsen ( apoulsen@ruc.dk ) Karl-Henrik Jørgensen ( karlhj@ruc.dk ) Charlotte Højholt ( charh@ruc.dk ) Jo Krøjer ( jokr@ruc.dk ) Peter Olsén ( petero@ruc.dk ) kursusgange Introduktion Tidspunkt 14/ kl. 09:00-10:00 Sted 01 - auditorium Kl : Præsentation af kurset Kursets hovedtemaer og forelæsninger bliver præsenteret, herunder intentionerne med opdelingen af kompendielitteraturen i forelæsningstekster og klyngetekster. Vi informerer om eksamens- og evalueringsformerne og forskellige praktiske forhold. Kl : Vi går ud i klyngerne Klyngevejlederne og de studerende præsenterer sig for hinanden, herunder afstemmer hvilke forventninger man har til hinanden. Der introduceres til klyngearbejdet og hvad intentionerne med det er. De studerende i hver klynge deles op i 6 grupper, der tildeles oplæg til diskussion i klyngen hver af de 6 kursusgange. Introduktion: Klynger Tidspunkt 14/ kl. 10:15-11:30 Klynge 1 - Magnus Dahl: 30A.1-13 Klynge 2 - Niklas Alexander Chimirri: 30M.1-rek. Klynge 4 - Annette Løw T. Aboulafia: 30M.2-06 Klynge 5 - Tina Wilchen Christensen: Auditorie 15 Klynge 6 - Hanne Themsen: Klynge 7 - Nina Rus Ingvorsen: Klynge 8 - James Giles:

4 Klynge 9 - Emilie Beglaubter: Klynge 10 - (uden vejleder denne gang): Kursusgang 1: Psykologien som videnskab (4 klynger) Tidspunkt 21/ kl. 08:30-10:00 Sted Auditorie 2-30m.1-16 (100 pers.) Tema 1: Psykologien som videnskab, videnskabsteori, metodologi Forelæsningen vil bl.a. handle om det skisma mellem natur og kultur, som til alle tider har splittet psykologien mellem på den ene side naturvidenskab og på den anden side samfunds- og humanvidenskab, således at mennesket har været forstået som en på stimuli reagerende organisme, som et informationsbehandlende system, som et aktivt handlende subjekt i sin verden eller som en social konstruktion. Den vil omhandle forskellige subjektforståelser og hvordan subjektet forstås i de klassiskfilosofiske modsætninger mellem idealisme og materialisme, relativisme og realisme. I sammenhæng med dette vil forelæsningen omhandle de teoretiske vanskeligheder ved at etablere og placere psykologien som videnskab. Hvad handler psykologi egentlig om? Hvordan forholder vi os til dualismer som det psykofysiske problem, det psykosociale problem (forholdet mellem individ og samfund) eller psyke som noget indre vs. noget ydre? Er det muligt at overvinde de nævnte dualismer? Er det muligt at forstå psykologien som en sammenhængende videnskab? Ashworth, Peter (2008): Conceptual Foundations of Qualitative Psychology, i: Smith, Jonathan A. (ed.): Qualitative Psychology, A Practical guide to Research Methods, SAGE Publications Ltd, s Mammen, J. (2009): Til forsvar for den sunde fornuft. Kan psykologien blive en videnskab uden at fjerne sig fra virkeligheden?, Psyke & Logos, Ashworths tekst giver et historisk rids over udviklingen i psykologien fra dens opkomst i slutningen af 1800-tallet i form af psykofysik til vore dages diskursive psykologi, herunder forskellige teoretiske og videnskabsteoretiske hovedretninger i psykologiens historiske udvikling. Den handler bl.a. om de skift, der er sket fra modernitetens overvejende kvantitative forskningsmetoder til postmodernitetens stigende anvendelse af kvalitative forskningsmetoder inden for europæisk og amerikansk psykologi. En udvikling fra en naturvidenskabelig og kvantitativ orienteret psykofysik med målinger af subjektets indre, reaktive oplevelser eller ydre adfærd, til mere humanistiske og konstruktionistiske orienteringer med fokus på et aktivt og intentionelt individs forholden sig til sin verden, og videre til den diskursive vending inden for en postmoderne og samfundsorienteret psykologi, hvor individet forstås som socialt eller diskursivt konstrueret. Mammens tekst er en almenpsykologisk problematisering af psykologiens status som videnskab. En af hovedskillelinjerne handler om at forstå menneskets omverdensforhold som et funktionelt forhold versus et vitalt eller intentionelt forhold. Sådanne modstillinger synes uforenelige og at umuliggøre en fundering af psykologien teoretisk og metodisk som en sammenhængende videnskab - uden at psykologien fjerner sig fra, men tværtimod beriger vores erkendelse af vore dagligdags erfaringer eller psykologers praktiske virke. Teksten afsluttes med et par bud på, hvordan det kan være muligt at overvinde nogle af vanskelighederne med at fundere psykologien som en videnskab. Kursusgang 1: Klynger (4 klynger) Tidspunkt 21/ kl. 10:15-12:15 Tema 1: Psykologien som videnskab, videnskabsteori, metodologi Brinkmann, Svend (2008): To psykologier, Psyke & Logos, 29, Brinkmanns tekst handler om psykologien som en tosidet videnskab: på den ene side en nomisk og årsagsforklarende eksperimentalvidenskab og på den anden side en normativ og forstående/fortolkende kulturvidenskab. Brinkmann fremstiller et

5 kort historisk rids over opfattelserne af de to psykologier og forbinder disse til realismedebatten. Han forsvarer en dualistisk position, der bygger på, at begge slags psykologi er legitime og udgør en slags hybridpsykologi, inspireret af filosoffen og videnskabsteoretikeren Rom Harré. Klyngeteksten denne første kursusgang omhandler ikke som de andre klyngetekster en empirisk undersøgelse, men den kan - med baggrund i Ashworths tekst - fungere som grundlag for en diskussion af Mammens og Brinkmanns forskellige opfattelser af den splittede tosidige psykologi. Teksterne er ret vanskeligt tilgængelige uden noget særligt forkundskab til psykologi, men ved fælles hjælp kan vi forhåbentlig få fat i artiklernes væsentligste pointer og problemstillinger. Klynge 1 - Magnus Dahl: 30A.1-13 Klynge 2 - Niklas Alexander Chimirri: 30M.1-rektor Klynge 4 - Annette Løw T. Aboulafia: 30A.1-16 Kursusgang 1: Psykologien som videnskab (6 klynger) Tidspunkt 22/ kl. 08:30-10:00 Sted Auditoriet i 46 Tema 1: Psykologien som videnskab, videnskabsteori, metodologi Forelæsningen vil bl.a. handle om det skisma mellem natur og kultur, som til alle tider har splittet psykologien mellem på den ene side naturvidenskab og på den anden side samfunds- og humanvidenskab, således at mennesket har været forstået som en på stimuli reagerende organisme, som et informationsbehandlende system, som et aktivt handlende subjekt i sin verden eller som en social konstruktion. Den vil omhandle forskellige subjektforståelser og hvordan subjektet forstås i de klassiskfilosofiske modsætninger mellem idealisme og materialisme, relativisme og realisme. I sammenhæng med dette vil forelæsningen omhandle de teoretiske vanskeligheder ved at etablere og placere psykologien som videnskab. Hvad handler psykologi egentlig om? Hvordan forholder vi os til dualismer som det psykofysiske problem, det psykosociale problem (forholdet mellem individ og samfund) eller psyke som noget indre vs. noget ydre? Er det muligt at overvinde de nævnte dualismer? Er det muligt at forstå psykologien som en sammenhængende videnskab? Ashworth, Peter (2008): Conceptual Foundations of Qualitative Psychology, i: Smith, Jonathan A. (ed.): Qualitative Psychology, A Practical guide to Research Methods, SAGE Publications Ltd, s Mammen, J. (2009): Til forsvar for den sunde fornuft. Kan psykologien blive en videnskab uden at fjerne sig fra virkeligheden?, Psyke & Logos, Ashworths tekst giver et historisk rids over udviklingen i psykologien fra dens opkomst i slutningen af 1800-tallet i form af psykofysik til vore dages diskursive psykologi, herunder forskellige teoretiske og videnskabsteoretiske hovedretninger i psykologiens historiske udvikling. Den handler bl.a. om de skift, der er sket fra modernitetens overvejende kvantitative forskningsmetoder til postmodernitetens stigende anvendelse af kvalitative forskningsmetoder inden for europæisk og amerikansk psykologi. En udvikling fra en naturvidenskabelig og kvantitativ orienteret psykofysik med målinger af subjektets indre, reaktive oplevelser eller ydre adfærd, til mere humanistiske og konstruktionistiske orienteringer med fokus på et aktivt og intentionelt individs forholden sig til sin verden, og videre til den diskursive vending inden for en postmoderne og samfundsorienteret psykologi, hvor individet forstås som socialt eller diskursivt konstrueret. Mammens tekst er en almenpsykologisk problematisering af psykologiens status som videnskab. En af hovedskillelinjerne handler om at forstå menneskets omverdensforhold som et funktionelt forhold versus et vitalt eller intentionelt forhold. Sådanne modstillinger synes uforenelige og at umuliggøre en fundering af psykologien teoretisk og metodisk som en sammenhængende videnskab - uden at psykologien fjerner sig fra, men tværtimod beriger vores erkendelse af vore dagligdags erfaringer eller psykologers praktiske virke. Teksten afsluttes med et par bud på, hvordan det kan være muligt at overvinde nogle af vanskelighederne med at fundere psykologien som en videnskab. Kursusgang 1: Klynger (6 klynger) Tidspunkt 22/ kl. 10:15-12:15 Underviser Karl-Henrik Jørgensen ( karlhj@ruc.dk )

6 Tema 1: Psykologien som videnskab, videnskabsteori, metodologi Brinkmann, Svend (2008): To psykologier, Psyke & Logos, 29, Brinkmanns tekst handler om psykologien som en tosidet videnskab: på den ene side en nomisk og årsagsforklarende eksperimentalvidenskab og på den anden side en normativ og forstående/fortolkende kulturvidenskab. Brinkmann fremstiller et kort historisk rids over opfattelserne af de to psykologier og forbinder disse til realismedebatten. Han forsvarer en dualistisk position, der bygger på, at begge slags psykologi er legitime og udgør en slags hybridpsykologi, inspireret af filosoffen og videnskabsteoretikeren Rom Harré. Klyngeteksten denne første kursusgang omhandler ikke som de andre klyngetekster en empirisk undersøgelse, men den kan - med baggrund i Ashworths tekst - fungere som grundlag for en diskussion af Mammens og Brinkmanns forskellige opfattelser af den splittede tosidige psykologi. Teksterne er ret vanskeligt tilgængelige uden noget særligt forkundskab til psykologi, men ved fælles hjælp kan vi forhåbentlig få fat i artiklernes væsentligste pointer og problemstillinger. Klynge 5 - Tina Wilchen Christensen: Klynge Klynge 6 - Hanne Themsen: 30M.2-04 Klynge 7 - Nina Rus Ingvorsen: Klyngerum Klynge 8 - James Giles: Klynge 9 - Emilie Beglaubter: 30M.2-06 Klynge 10 - Karl-Henrik Jørgensen: Teorirum 04/06 Kursusgang 2: Psychological methodologies and research practices Investigating subjectivity in the social psychology of everyday life Tidspunkt 29/ kl. 09:15-10:45 English Underviser Tema 1: Psykologien som videnskab, videnskabsteori, metodologi How to engage in a social psychology of everyday life? What phenomena does it investigate and how? This lecture introduces into theoretical and methodological approaches to social psychological research into everyday life phenomena, their various knowledge ambitions and research practices. It focuses especially on how to conceptualize the relationship between individual and society, between the researcher and the researched, and discusses differences between a first-person-perspective and a third-person-perspective in the study of subjectivity and everyday life. Schraube, E. (2010). Første-persons perspektivet i psykologisk teori og forskningspraksis. Nordiske Udkast, 38 (1/2), The article presents a conceptualization of subjectivity which challenges an exteriorized third-person perspective on human beings as psychology s research objects. In its stead, it argues for a systematic inclusion of human beings first-person perspectives into the study of subjectivity. UCSJ Auditorium Kursusgang 2: Klynger Tidspunkt 29/ kl. 11:00-13:00

7 Rebecca Savery Trojaborg ( savery@ruc.dk ) Tema 1: Psykologien som videnskab, videnskabsteori, metodologi Hodgetts, D., Rua, M. King, P., & Te Whetu, T. (2015). The ordinary in the extra-ordinary: Everyday living textured by homelessness. In E. Schraube & C. Højholt (Eds.), Psychology and the conduct of everyday life (pp ). London: Routledge. The book chapter argues that human beings are culturally situated beings who reproduce their sense of self and place through material practices and ongoing emplaced interactions. A social psychology of everyday life is to delve into these practices and interactions in order to produce knowledge that is relevant to the groups of interest. It illustrates how an action research approach to everyday psychology intends to help marginalized Maori homeless men in establishing mundane activities that transgress their state of continuous extra-ordinariness. Klynge 1 - Magnus Dahl: 30A.1-13 Klynge 2 - Niklas Alexander Chimirri: Klynge 4 - Annette Løw T. Aboulafia: 30M.1-16 Klynge 5 - Tina Wilchen Christensen: Klynge 6 - Hanne Themsen: Klynge 7 - Nina Rus Ingvorsen: Klynge 8 - James Giles: Klynge 9 - Emilie Beglaubter: 30M.2-06 Klynge 10 - Rebecca Savery Trojaborg: Kursusgang 3: Ungdom, identitet, postmodernitet Tidspunkt 06/ kl. 08:30-10:00 Sted 01 - auditorium Underviser Arne Poulsen ( apoulsen@ruc.dk ) Tema 2: Subjektivitet og udvikling/læring Der gennemgås først nogle hovedtræk i forskellige psykologiske teorier om ungdom, og der ses på, hvordan nyere empirisk forskning har bekræftet eller afkræftet disse teorier. Derefter fokuseres der på Eriksons teori om ungdomsidentitet. Herefter gives der et overblik over det, der efter sigende kendetegner mennesket i det postmoderne samfund. Der foretages en sammenligning af de to sæt af udsagn. Denne sammenligning fører frem til sådanne spørgsmål som: Er der overhovedet grundlag for en særlig psykologi om ungdomsidentitet? Er begrebet om ungdomsidentitet forældet, eller er det tværtimod centralt for udviklingen af den postmoderne personlighed? Poulsen, Arne (2010): Ungdommen i udviklingspsykologien, Psyke & Logos nr. 1, Psykologisk Forlag Forelæsningsartiklen er en gennemgang af de forskellige temaer i ungdomspsykologien med særligt henblik på ungdomsegocentri, risikoadfærd, storm og stress, kognitiv udvikling og identitet.

8 Kursusgang 3: Klynger Tidspunkt 06/ kl. 10:15-12:15 Karl-Henrik Jørgensen ( karlhj@ruc.dk ) Ekstern underviser Klyngevejlederne Tema 2: Subjektivitet og udvikling/læring Møhl Schack, Clara (2010): Identitetskonstruktion på Facebook en kvalitativ undersøgelse af unges brug af det sociale online-netværk Facebook. Klyngeartiklen er en undersøgelse fra Facebooks barndom, der viser tendenser, der er blevet langt vildere siden da. Klynge 1 - Magnus Dahl: 30K.0-01 Klynge 2 - Niklas Alexander Chimirri: 30M.1-rektor Klynge 4 - Annette Løw T. Aboulafia: 30M.1-16 Klynge 5 - Tina Wilchen Christensen: Klynge 6 - Hanne Themsen: Klynge 7 - Nina Rus Ingvorsen: Klynge 8 - James Giles: Teori Klynge 9 - Emilie Beglaubter: Klynge 10 - Karl-Henrik Jørgensen: Kursusgang 4: Børns udvikling af livsførelse Tidspunkt 12/ kl. 08:30-10:00 Sted 01 - auditorium Underviser Charlotte Højholt ( charh@ruc.dk ) Tema 2: Subjektivitet og udvikling/læring Denne forelæsning vil på en gang diskutere en særlig teoretisk tilgang til at udforske menneskers hverdagsliv og diskutere hvordan børn udvikler deres måder at leve hverdagsliv på. Børn lever (ligesom voksne) på tværs af forskellige steder og må udvikle deres måder at deltage forskelligt i forhold til forskellige krav, muligheder og udfordringer. Det indebærer at de udvikler deres personlige præferencer, prioriteringer og engagementer og det ser de ud til at gøre gennem de fællesskaber, de deltager i gennem deres hverdagsliv. En psykologisk udforskning af denne udvikling må derfor interesserer sig for hverdagslivets sociale kompleksitet samt for børnenes egne aktive måder at organisere sig på. Forelæsning og tekster vil derfor beskæftige sig med måder at analysere hverdagsliv på, med forståelser af subjektivitet og med sociale betingelser. Baggrunden er forskellige forskningsprojekter, hvor forskere har observeret og interviewet børn i deres forskellige udviklingskontekster blandt andet deres familier, børnehaver, skoler, fritidsinstitutioner og specialhjælpsarrangementer. I disse observationer ser

9 børnene ud til at være dybt optaget af deres fælles udfordringer ift. at organisere et børneliv på tværs af forskellige livssammenhænge, modstridende krav og sociale konflikter, og en væsentlig pointe vil være at illustrere, at de gør dette sammen. Dreier, O. (2011). Personality and the conduct of everyday life. Nordic Psychology, 63(2), Denne tekst leverer en teoretisk præsentation af livsførelsesbegrebet på baggrund af psykologens dilemmaer i forhold til at udforske personlighed. Forfatteren går først ind og gengiver samt diskuterer kerneproblematikker i personlighedsforskning og på den baggrund præsenteres da teori, der forsøger at overvinde nogle af disse problematikker. Denne tænkning søger at udvikle forståelser for personer med udgangspunkt i hvordan personer lever deres hverdagsliv og den 3. del af artiklen er da optaget af hvordan en sådan forståelse har betydning for hvordan for hvordan vi forstår psykologiske interventioner. Begrebet livsførelse hentyder til en persons egen aktive indsats i forhold til det at føre et liv at planlægge, prioritere, udvikle præferencer, arrangere sin hverdag og få livet til at hænge sammen. I forbindelse med dagens forelæsning danner teksten en teoretisk baggrund for en pointe om at hvis vi vil forstå børn og deres udvikling må vi udforske deres hverdagsliv og interessere os for deres egne engagementer og måder at organisere sig sammen på. Kursusgang 4: Klynger Tidspunkt 12/ kl. 10:15-12:15 Rebecca Savery Trojaborg ( savery@ruc.dk ) Tema 2: Subjektivitet og udvikling/læring Højholt, C. (2011). Cooperation between professionals in educational psychology: Children s specific problems are connected to general problems in relation to taking part. In H. Daniels & M. Hedegaard (Eds.), Vygotsky and special needs education: Rethinking support for children and schools (pp ). London: Continuum Press. Denne tekst anvender den præsenterede teoretiske tænkning i forbindelse med empiriske forskningsprojekter, der er optaget af børn og unge i vanskeligheder - og hvordan man kan organisere interventioner i relation til at støtte op om deres deltagelse i skolen. Paradokset synes at være at mens børn og unge lever deres liv på tværs af forskellige kontekster og sammen med andre, forskydes professionel støtte til særlige steder, særlige ekspertkompetencer og særlige individuelle funktioner. For at overkomme dette dilemma må vi udvikle vores forståelse af sammenhænge mellem børns personlige dilemmaer og deres sociale muligheder for læring og udvikling i deres hverdagsliv. I en teoretisk diskussion af de begrebsmæssige problemer i forhold til at forstå og organisere støtte til børn og unges læring og udvikling, diskuteres strukturbegrebet og deltagelsesbegrebet og herefter præsenteres forskellige eksempler fra observationer, der har fulgt børn på tværs af skolens almene kontekst og specialhjælp. Der argumenteres i den forbindelse for at organisere interventioner direkte i hverdagslivets kontekster som fx skolen fremfor kompensatoriske specialforanstaltninger og de teoretiske begreber søges anvendt til at analysere ekskluderende praksisser fremfor at ekskluderer individer for at hjælpe dem. Klynge 1 - Magnus Dahl: 30A.1-13 Klynge 2 - Niklas Alexander Chimirri: 30M.1-rektor Klynge 4 - Annette Løw T. Aboulafia: 30A.1-16 Klynge 5 - Tina Wilchen Christensen: Klynge 6 - Hanne Themsen: Klynge 7 - Nina Rus Ingvorsen: Klynge 8 - James Giles:

10 Klynge 9 - Emilie Beglaubter: 30M.2-06 Klynge 10 - Rebecca Savery Trojaborg: Kursusgang 5: Menneskers magt og afmagt i egne liv Psykologiens bidrag fra positivisme til feminisme Tidspunkt 20/ kl. 08:30-10:00 Sted 01 - auditorium Underviser Jo Krøjer ( jokr@ruc.dk ) Tema 3: Subjektivitet og magt, arbejdsliv, hverdagsliv Forelæsningen introducerer til en af psykologiens centrale diskussioner: Hvad bør psykologiens opgave være? Hvilke etiske forpligtelser har psykologien som videnskab? Forelæsningen tager afsæt i et af de mest berømte og epokegørende psykologiske eksperimenter; Milgrams forsøgsrække om obedience to authority. Både den ene forelæsningstekst og teksten til klyngearbejdet er taget fra Milgrams bog herom. Milgram udtænkte og gennemførte eksperimentet, fordi han i lyset af den nyligt afsluttede verdenskrig var stærkt optaget af, hvilke psykologiske mekanismer, der havde muliggjort Holocaust. Milgrams eksperiment har lige siden været stærkt omdiskuteret, og forelæsningen introducerer til nogle af disse problematiseringer. Forelæsningen introducerer efterfølgende til en psykologisk videnskabelighed, der ikke alene er meget anderledes end Milgrams positivistiske, men faktisk kan ses som et opgør hermed. Haugs udgangspunkt er en ambition om, at psykologien som videnskab, dvs. både med sine teorier, indsigter og metoder skal bidrage til at øge menneskers mulighed for at gøre op med samfundsmæssig undertrykkelse og fremmedgørelse. Teksten af Frigga Haug introducerer til den metode, som Haug har udviklet til at opfylde denne forskningsmæssige ambition. Forelæsningen elaborerer metodens forskningsetiske ambition og diskuterer perspektiver her i. Milgram, S. (1977). Lydighedens dilemma. Munksgaard: Socialpædagogisk bibliotek. Kapitel 2: Undersøgelsesmetode (s ). Haug, F. (1999). Memory Work: A Research Guide. Webkilde: friggahaug.inkrit.de Kursusgang 5: Klynger Tidspunkt 20/ kl. 10:15-12:15 Karl-Henrik Jørgensen ( karlhj@ruc.dk ) Ekstern underviser Klyngevejlederne Tema 3: Subjektivitet og magt, arbejdsliv, hverdagsliv Milgram, S. (1977). Lydighedens dilemma. Munksgaard: Socialpædagogisk bibliotek. Kapitel 14: Metodeproblemer (s ) og kapitel 15: Epilog (s ).

11 Klynge 1 - Magnus Dahl: 30A.1-13 Klynge 2 - Niklas Alexander Chimirri: Lokale 3 Klynge 4 - Annette Løw T. Aboulafia: 30M.2-06 Klynge 5 - Tina Wilchen Christensen: Klynge 6 - Hanne Themsen: Teori Klynge 7 - Nina Rus Ingvorsen: Lokale 4 Klynge 8 - James Giles: Klynge 9 - Emilie Beglaubter: Klynge 10 - Karl-Henrik og Rebecca: Kursusgang 6: Subjektivitet og magt Tidspunkt 26/ kl. 08:30-10:00 Underviser Peter Olsén ( petero@ruc.dk ) Tema 3: Subjektivitet og magt, arbejdsliv, hverdagsliv I forelæsningen skitseres teseagtigt en historisk linje i magtformernes udvikling. Fra før-moderne til sen-moderne socialitetsformer bliver magten på én gang mere strukturel, forgrenet og kompleks og samtidig mere psykologisk virkningsfuld. Samtidig ændres også magtens legitimeringsformer. Der vil blive givet eksempler på magtens psykologiske dimensioner hos individ og gruppe, bl.a. i forbindelse med arbejdslivet. Peter Olsén, Kurt Aagaard Nielsen, Birger Steen Nielsen (2006): Udvikling uden erfaring?, i: Psyke & Logos, årgang 27 nr. 1, s Artiklen Udvikling uden erfaring? handler (bl.a.) om arbejdspsykologiens forhold til magtspørgsmålet. Traditionelt har arbejdspsykologien haft et humanitært engagement, men samtidig medvirket til arbejdskraftens tilpasning til udemokratiske og belastende forhold i arbejdet. Dette dilemma ændrer karakter op gennem den nyere historie - kulminerende i det nye såkaldte vidensarbejde. I artiklen forfølges dilemmaet - med udviklings-forståelsen som omdrejningspunkt. Ændringer i forståelsen relateres til den materielle og organisatoriske udvikling i arbejde og hverdagsliv - med vægt på magt, disciplinering og modstand. Arbejdspsykologien bevarer og udvikler sin instrumentelle karakter samtidig med, at den (tilsyneladende) får stadig større indsigt i subjektiviteten. Det sætter forfatterne i kontrast til en reel humanisering, som de hævder, kræver demokratisering - og andre målestokke end abstrakt vækst og ekspertlogikker. Sidst i artiklen henviser forfatterne til egne projekterfaringer med demokratiske samarbejdsformer mellem almindelige mennesker og eksperter. Her er begreber om erfaring, livssammenhæng og social fantasi centrale. USCJ Auditorium Kursusgang 6: Klynger Tidspunkt 26/ kl. 10:15-12:15 Karl-Henrik Jørgensen ( karlhj@ruc.dk )

12 Ekstern underviser Klyngevejlederne Tema 3: Subjektivitet og magt, arbejdsliv, hverdagsliv Jesper Tynell (2002): Det er min egen skyld nyliberale styringsrationaler inden for Human Ressource Management, i: Tidsskrift for Arbejdsliv, årgang 4 nr. 2, s Artiklen til klyngen præsenterer en case-analyse af en moderne vidensintensiv virksomhed, hvor ledelsen indfører en ny Human Resource strategi. Den opretter en selvstændig HR afdeling med fast stab og psykologuddannet chef - med henblik på bedre at udvikle, udnytte og fastholde medarbejdernes menneskelige ressourcer. Man taler om hele mennesker og introducerer selvstyrende grupper, afskaffelse af faste arbejdstider, hjemmearbejdspladser, eksklusiv take-away mad mm. Men udviklingen har en markant bagside, der har svært ved at komme til orde. Nogle medarbejdere har haft mentale sammenbrud, mange har kronisk dårlig samvittighed, og mange føler sig personligt utilstrækkelige. Men hver især tror de, at de står alene med deres problemer. Artiklen analyserer udviklingen v h a. begreber om en ny styringsrationalitet, (skjult) magtudøvelse og (selv)disciplinering. Klynge 1 - Magnus Dahl: 30A.1-13 Klynge 2 - Niklas Alexander Chimirri: 30M.1-rektor Klynge 4 - Annette Løw T. Aboulafia: 30M.2-06 Klynge 5 - Tina Wilchen Christensen: 30A.1-16 Klynge 6 - Hanne Themsen: Klynge Klynge 7 - Nina Rus Ingvorsen: Klynge 8 - James Giles: Klynge 9 - Emilie Beglaubter: Teori Klynge 10 - Karl-Henrik: Klyngerum Eksamen Tidspunkt 09/ kl. 08:30-12:30 Karl-Henrik Jørgensen ( karlhj@ruc.dk ) Eksamen Klynge 1 - Magnus Dahl: 30A.1-13 Klynge 2 - Niklas Alexander Chimirri: 30M.1-17

13 Klynge 4 - Annette Løw T. Aboulafia: 30M.2-06 Klynge 5 - Tina Wilchen Christensen: 30A.1-16 Klynge 6 - Hanne Themsen: Klynge 7 - Nina Rus Ingvorsen: Klyngerum Klynge 8 - James Giles: Klynge 9 - Emilie Beglaubter: Teori Klynge 10 - Karl-Henrik og Rebecca: 30M.1-16 STADS stamdata Fagmodulskursus Belastning : 5 ECTS Aktivitetskode : U25044 Prøveform : Tilfredsstillende deltagelse Bedømmelse : Bestået/ikke bestå Censur : Intern censur