studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Transkript

1 Kursus 1: Hverdagslivets psykologi Om kurset Fag Hjemmeside Fagmodul I psykologi studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/ Kursustype Fagmodulskursus Tilmelding Tilmelding foregår via STADS selvbetjening i perioden 1. juni juni Link til STADS-selvbetjning: Klik her Ved spørgsmål vedrørende tilmelding kontakt: Studiesekretær Inga Henriksen på telefon eller på mail: inga@ruc.dk Kursus starter Kursus slutter Undervisningstidspunkt Undervisningssted Torsdage 13:00-15:00 i ugerne De studerende inddeles i klynger, som vil foregår i forbindelse med forelæsningerne hver torsdag i nedenstående lokaler: Klynge 1 v/ Peter Busch-Jensen - Lille auditorie Klynge 2 v/ Magnus Dahl - Plenum i 05.1 Klynge 3 v/ Åse Høgsbro Lading - Plenum i 05.2 Klynge 4 v/ Janni Berthou Hermansen - Plenum i 07.2 Klynge 5 v/ Katia Dupret Søndergaard - Plenum i 07.1 D. 19. september afholdes klyngen kl v/ Ernst Schraube Klynge 6 v/ Anja Riis Tüchsen Hofgaard - Plenum i 09.1 Forudsætninger Fremmedsprog læsefærdighed: Der forudsættes læsefærdighed i engelsk Studiemæssige forudsætninger: Ingen Formål Kurset kan læses som en del af det samlede fagmodul i Psykologi som i følge 1 i fagmodulbeskrivelsen for Psykologi har til formål: "...i tematiseret form at indføre den studerende i psykologiens centrale teorier og deres grundlagsproblematikker vedrørende udvikling, personlighed og socialitet set i en samfundsmæssig og kulturel kontekst. Den studerende skal gennem sit studium i dette modul opbygge kendskab til og kunne anvende teori, begreber, metoder til undersøgelse og analyse af problemstillinger forbundet med udviklings-, personligheds- og socialpsykologi set i en samfundsmæssig og kulturel kontekst. Fagmodulet i Psykologi har endvidere til formål at kvalificere den studerende til at påbegynde en kandidatuddannelse i Psykologi eller beslægtede kandidatuddannelser. Stk. 2. Fagmodulet indgår som det ene af de to fagmoduler, der indgår i Roskilde Universitets bacheloruddannelser. Fagmodulet er normeret til 35 ETCS. Kursets overordnede indhold er at introducere deltagerne til centrale psykologiske begreber, metodologier og teoretiske og praktiske problemstillinger, sådan som de indgår i forskning og praksis. Kurset fokuserer på psykologi som faglig disciplin og på

2 centrale psykologiske problemstillinger. De overordnede emneområder er: 1) Psykologien som videnskab; 2) Subjektivitet og udvikling/læring samt 3) forholdet mellem arbejdsliv, hverdagsliv, subjektivitet og magt. Kurset præsenterer udvalgte centrale linjer vedrørende psykologi som videnskab og psykologiens historie og videnskabsteori og viser med eksemplariske nedslag, hvordan psykologiske teoridannelser anlægger forskellige perspektiver på individ/ samfundsrelationen (subjektivitet), menneskelig udvikling i barndom, ungdom og familieliv, samt hvordan arbejdsliv, hverdagsliv og sociale magtforhold i bred forstand har betydning for subjektivitet og for psykologisk viden og videnskab. Eksempelvis fokuseres der på sammenligning af nutidens normer, værdier og forståelser med fortidens, sådan at der skabes plads til kritiske refleksioner over dominerende antagelser om mennesker og subjektivitet. Form Psykologiens centrale begreber, metodologier og problemstillinger fremstilles i tre temaer, der danner rammen om en forelæsningsrække på 8 gange, organiseret ud fra følgende temaer: Psykologien som videnskab og psykologiens historie: beskæftiger sig med udvalgte dele af psykologiens historie, videnskabsteori og metodologi. Subjektivitet og udvikling/læring: beskæftiger sig med, hvordan forskellige antagelser om subjektivitet har betydning for teoretiske forståelser af menneskers udvikling og læring Subjektivitet og magt, arbejdsliv og hverdagsliv: forholder sig til, hvordan magtrelationer har betydning for produktion af psykologisk viden og subjektivitet. Forelæsningerne efterfølges af klynger med ca. 25 studerende i hver med en vejleder (formen afpasses kursets indhold og intention). OBS! OBS! Det er pt uvist om der bliver klynger i forbindelse med kurset. Men det er sikkert at kursustiden ikke vil strække sig længere end til kl. 15:00, således at man kan følge et nyt kursus kl. 15:15. Kursets platform vil være moodle.ruc.dk, som vil blive brugt aktivt i undervisningen. Undervisningsform Bedømmelseskriterier Kursus Målet med kurset er, at den studerende opnår: Viden: Viden om hvordan psykologiske teoridannelser anlægger forskellige perspektiver på individ/samfundsrelationen (subjektivitet), udvikling i barndom, ungdom, familie og hverdagsliv og magt. Kendskab til udvalgte overordnede linjer vedr. psykologien som videnskab og psykologiens historie. Indsigt i identifikation af overordnede videnskabsteoretiske og metodologiske problemstillinger indenfor psykologien. Viden om og refleksion over ligheder og forskelle mellem udvalgte psykologiske teoridannelser og metodologier. Færdigheder: Færdighed i at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger relateret til subjektivitet, udvikling og magt i hverdagslivet. Færdighed i at anvende relevante almene psykologiske teoridannelser og metodologier som basis for analysen af udvalgte problemstillinger og for formning og diskussion af løsningsmodeller. Færdighed i at formidle analytiske perspektiver på subjektivitet, udvikling og magt i hverdagslivet. Færdighed i at vurdere og kommentere andre fagfællers faglige formidling og faglige præstationer ud fra faglige kriterier. Kompetencer: Kompetence til at indgå i faglige og tværfaglige studiemæssige samarbejder der tager sigte mod behandling af psykologisk faglige emner. Kompetence til at diskutere og perspektivere teoretiske og praktiske problemstillinger relateret til subjektivitet, udvikling og magt i hverdagslivssammenhænge ud fra overordnet kendskab til teoridannelser og metodologier indenfor psykologien Eksamensform For at bestå fagmodulkurset skal den studerende aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende deltage i undervisningen. Det indebærer: - Gruppevis udarbejdelse af

3 en poster og tilhørende handouts - Deltagelse i en postersession - Udarbejdelse af en skriftlig feedback til en opponentgruppes poster Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Har den studerende ikke taget aktivt del i undervisningen, og dermed heller ikke kunne aflægge prøve i kurset, kan kurset bestås ved en skriftlig prøve. Prøven består i udarbejdelse af en besvarelse af ét eller flere spørgsmål inden for kursets pensum. Besvarelsen skal honorere formelle krav til universitetsopgaver, afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum og være på et omfang af 10 normalsider. Anmodning om at afløse kurset gennem en skriftlig prøve skal ske således, at spørgsmål til den skriftlige prøve kan udleveres samtidig med, at der afholdes postersession. Den studerende skal rettidigt anmode de(n) modulansvarlige om skriftlig prøve. Opgaveudlevering sker den sidste kursusgang, torsdag Bedømmelse: Bestået / ikke bestået Reeksamensform Eksamenstidspunkt Studerende, der ikke har bestået den skriftlige prøve, får udleveret en ny opgave. Eksamensdato: Torsdag den 7. november 2013 senest kl. 11:00. Opgaveaflevering (i to printede, sammenhæftede eksemplarer) sker til kursussekretæren. Reeksamenstidspunkt Reeksamensdato: Torsdag d. 21. november 2013 senest kl. 11:00. Det er kun muligt at deltage i reeksamen, hvis man ikke har bestået i første forsøg, eller hvis man var sygemeldt med lægeerklæring på det oprindelige afleveringstidspunkt. Undervisningsevalueringsform Undervisningsmaterialer Spørgeskema og mundtlig evaluering ved kursusafslutning Kursets litteratur vil foreligge i Kompendium til Fagmodul I Psykologi, der vil ligge i bogladen inden kursets start. Undervisningsansvarlig Hans H. K. Sønderstrup-Andersen ( hsan@ruc.dk ) Kursussekretær Inga Henriksen ( inga@ruc.dk ) Underviser Magnus Dahl ( magnusd@ruc.dk ) Peter Busch-Jensen ( peterbj@ruc.dk ) Ernst Schraube ( schraube@ruc.dk ) Arne Poulsen ( apoulsen@ruc.dk ) Charlotte Højholt ( charh@ruc.dk ) Jo Krøjer ( jokr@ruc.dk ) Peter Olsén ( petero@ruc.dk ) kursusgange Psykologien som videnskab Tidspunkt 12/ kl. 13:00-15:00 Underviser Magnus Dahl ( magnusd@ruc.dk ) Peter Busch-Jensen ( peterbj@ruc.dk ) I) Introduktion til kurset 2) Forelæsningen vil omhandle de teoretiske vanskeligheder med at etablere og placere psykologien som videnskab. Hvad handler psykologi om? Hvordan forstås subjektet sam en ontologisk st!ilrrelse (subjektets ontologi)? Hvordan forholder vi os til dualismer sam det psykofysiske problem, det psykosociale problem: forholdet mellem individ og sarnfund, og hvordan forstar vi subjektet i den klassisk-filosofiske modsretning mellem idealisme

4 og materialisme, relativisme og realisme? Forelresningen vii bl.a. handle om det skisma mellem natur og kultur, sam til aile tider har splittet psykologien mellem paden ene side naturvidenskabeme og paden anden side samfunds- og humanvidenskaberne, saledes at mennesket har vreret forstaet enten sam en organisme, sam noget andeligt eller sam et informationsbehandlende system. Kart vii det ogsa handle om, hvilke fors!ilg der er gjort for at overvinde denne dualisme uden at tabe psykologien pa gulvet. til forelresningen: Ashworth, Peter (2008): Conseptual Foundations of Qualitative Psychology, i: Smith, Jonathan A. (ed.): Qualitative Psychology, A Practical guide to Research Methods, SAGE Publications Ltd Mammen, J. (2009): Til forsvar for den sunde fomuft. Kan psykologien blive en videnskab uden at fjeme sig fra virkeligheden?, Psyke & Logos, 2009, httn:tfl. IH!Cistcd.nct/ almt.'nhihlio/hihliomammcn/sundfornuft2009.pdf Tiltrredelsesforelresning den 24. april 2009 sam adjungeret professor ved Aalborg Universitet De valgte artikler beskreftiger sig pa forskellige miider med psykologien sam videnskab. Ashworths tekst giver et kart historisk rids over udviklingen i psykologien fra dens opkomst islutningen af 1800-tallet i form af psykofysik til vore dages diskursive psykologi. Den handler bl.a. om det skift der er sket fra modernitetens overvejende kvantitative forskning til postmodernitetens kvalitative forskning inden for europreisk og amerikansk psykologi, en udvikling fra perceptuel eller erfaringspsykologi til konstruktionistiske orienteringer inden for kvalitativ psykologi, herunder den diskursive vending inden for postmoderne psykologi. Mammens tekst er en almenpsykologisk problematisering af psykologiens fragmentering ipaden ene side en naturvidenskabelig psykologi og pa den anden side en samfundsvidenskabeliglhumanistisk psykologi, og teksten omhandler vanskelighederne ved at erkende psykologien som en sammenhrengende videnskab. En hovedskillelinje kan maske betegnes som en splittelse mellem at forsta menneskets omverdensforhold som et funktionelt forhold og som et vitalt eller intentionelt forhold. Psychological Methodologies and Research Practices Tidspunkt 19/ kl. 13:00-15:00 Sted store auditorie (220) Underviser Ernst Schraube ( schraube@ruc.dk ) How to investigate psychological phenomena in everyday life? This lecture illuminates the role of theory and methodology in psychological research and its implications for the development of knowledge. It focuses especially on how to conceptualize the relationship between individual and society, and discusses the possibilities of a first-person-perspective (in contrast to a third-person perspective) in the study of subjectivity and everyday life. til forelæsningen: Schraube, E. (2010). Første-persons perspektivet i psykologisk teori og forskningspraksis. Nordiske Udkast, 38 (112), Kvale, S. & Brinkmann, S. (2008): Introduktion til interviewforskning, i: Interview, Introduktion til et håndværk (pp ), Hans Reitzels Forlag, 2. udg., 3. oplag Ungdom, identitet, postmodernitet Tidspunkt 26/ kl. 13:00-15:00 Sted store auditorie (220) Underviser Arne Poulsen ( apoulsen@ruc.dk ) Der gennemgås først nogle hovedtræk i forskellige psykologiske teorier om ungdom, og der ses på, hvordan nyere empirisk forskning har bekræftet eller afkræftet disse teorier. Derefter fokuseres der på Eriksons teori om ungdomsidentitet. Herefter gives der et overblik over det, der efter sigende kendetegner mennesket i det postmoderne samfund. Der foretages en sammenligning af de to sæt af udsagn. Denne sammenligning fører frem til sådanne spørgsmål som: Er der overhovedet grundlag for en særlig psykologi om ungdomsidentitet? Er begrebet om

5 ungdomsidentitet forældet, eller er det tværtimod centralt for udviklingen af den postmoderne personlighed? til forelæsningen: Poulsen, Arne (2010): Ungdommen i udviklingspsykologien, Psyke & Logos nr. 1, Psykologisk Forlag Schachter, E. P. (2005): Erikson meets the postmodern: Can classic identity theory rise to the challenge? Identity: An International Journal of Theory and Research, 5, s Den danske artikel er en gennemgang af de forskellige temaer i ungdomspsykologien. Den engelske artikel er en fremstilling af den postmoderne kritik af den klassiske identitetsteori. Eriksons teori er den kendteste repræsentant for den klassiske identitetsteori. I artiklen diskuteres det, om Eriksons teori kan anvendes i en postmoderne sammenhæng. Bøns udvikling af livsførelse Tidspunkt 03/ kl. 13:00-15:00 Sted store auditorie (220) Underviser Charlotte Højholt ( charh@ruc.dk ) Denne forelæsning vil på. en gang diskutere en særlig teoretisk tilgang til at udforske menneskers hverdagsliv og diskutere hvordan børn udvikler deres måder at leve hverdagsliv på. Børn lever (ligesom voksne) på tværs af forskellige steder og må udvikle deres måde der at deltage forskelligt i forhold til forskellige krav, muligheder og udfordringer. Det indebærer at de udvikler deres personlige præferencer, prioriteringer og engagementer- og det ser de ud til at gøre gennem de fællesskaber, de deltager i gennem deres hverdagsliv. En psykologisk udforskning af denne udvikling må derfor interesserer sig for hverdagslivets sociale kompleksitet samt for børnenes egne aktive måder at organisere sig på. Forelæsning og tekster vil derfor beskæftige sig med måder at analyserer hverdagsliv på, med forståelser af subjektivitet og med sociale betingelser. Baggrunden er forskellige forskningsprojekter, hvor forskere bar observeret og interviewet børn i deres forskellige udviklingskontekster blandt andet deres familier, børnehaver, skoler, fritidsinstitutioner og specialhjælpsarrangementer. I disse observationer ser børnene ud til at være dybt optaget af deres fælles udfordringer i forhold til at organisere et børneliv på tværs af forskellige livssammenhænge, modstridende krav og sociale konflikter, og en væsentlig pointe vil være at illustrere, at de gør dette sammen. til forelæsningen: Højholt, C. (2001) "l. klasse" i Højholt, C.: Samarbejde om børns udvikling, København: Gyldendal, Denne tekst udgør et kapitel i en bog om et forskningsforl0b, der har fulgt børn fra børnehaven gennem børnehaveklassen og ind i skolens første klasser samt fritidsordning. Kapitlet kan ses som et eksempel pa hvilke forhold en praksistilgang vil inddrage for at forstå "livet i et klasseværelse" (og hvordan noget bliver til et problem her): lærernes dilemmaer og konflikter i relation til at varetage undervisningsopgaven; børnenes måder at deltage i skolelivet på i, deres dagsordener og samspil "nede ved bordene", i skolegården og fritidsordningen- børnenes liv og de professionelles organisering p&: tværs af forskellige læringssammenhænge. I forbindelse med dagens tema er det især værd at bemærke børnenes egne organiseringer, deres måder at spille sammen på i forhold til skolelivets udfordringer, at hjælpe hinanden på, orientere sig sammen på- at indgå i denne særlige livssammenhæng sammen. Holzkamp, K. (1998) 'Daglig livsførelse som subjektvidenskabeligt grundkoncept'. Nordiske Udkast. 26(2): Denne tekst præsenterer både en teoretisk tilgang i psykologien (kritisk psykologi eller subjektvidenskab) og en måde at forstå. hverdagsliv på. Første del af teksten repræsenterer derfor en forskningsdiskussion om hvordan vi indenfor psykologien kan udforske menneskers hverdagsliv, mens sidste del præsenterer en måde at forstå og udforske hverdagslivet ved at tage udgangspunkt i et begreb om livsførelse. Begrebet livsførelse hentyder til en persons egen aktive indsats i forhold til det at 'føre et liv' - at planlægge, prioritere, udvikle præferencer, arrangere sin hverdag og 'få livet til at hænge sammen'. Livsførelsesforskningen er i høj grad blevet anvendt og videreudviklet siden denne artikel- fx Borg, 2003; Dreier 2008, Kousholt se nedenfor. I forbindelse med dagens forelæsning danner teksten en teoretisk baggrund for en pointe om at hvis Vi vil forstå børn og deres udvikling mil vi udforske deres hverdagsliv og interessere OS for deres egne engagementer og måder at organisere sigsammen - på.

6 Menneskers magt og afmagt i egne liv- Psykologiens bidrag fra positivisme til feminisme Tidspunkt 10/ kl. 13:00-15:00 Underviser Jo Krøjer ( jokr@ruc.dk ) Forelæsningen introducerer til en af psykologiens centrale diskussioner: Hvad bor psykologiens opgave være? Hvilke etiske forpligtelser har psykologien som videnskab? Forelæsningen tager afsæt i et af de mest berømte og epokegørende psykologiske eksperimenter; Mil-grams forsøgsrække om obedience to authority. Første tekst er de første kapitler af hans bog herom. Milgram udtænkte og gennemførte eksperimentet, fordi han i lyset af den nyligt afsluttede verdenskrig var stærkt optaget af, hvilke psykologiske mekanismer, der havde muliggjort Holocaust. Milgrams eksperiment har lige siden været stærkt omdiskuteret, og forelæsningen introducerer til nogle af disse problematiseringer. Forelæsningen introducerer efterfølgende til en psykologisk videnskabelighed, der ikke alene er me-get anderledes end Milgrams positivistiske, men faktisk kan ses som et opgør hermed. Haugs ud-gangspunkt er en ambition om, at psykologien som videnskab, dvs. bade med sine teorier, indsigter og metoder skal bidrage til at øge menneskers mulighed for at gøre op med samfundsmæssig under-trykkelse og fremmedgørelse. Tekst 2 introducerer til den metode, som Haug har udviklet til at opfylde denne forskningsmæssige ambition. Forelæsningen elaborerer metodens forskningsetiske ambition og diskuterer perspektiver her i. til forelæsningen: - Milgram, S. (1977): Lydighedens dilemma, Munksgaard/ Socialpædagogisk bibliotek, s Haug, F. (1999): Memory Work- A Research Guide, friggahaug.inkrit.de (29 sider) Subjektivitet og magt Tidspunkt 17/ kl. 13:00-15:00 Underviser Peter Olsén ( petero@ruc.dk ) I forelæsningen skitseres teseagtigt en historisk linje i magtformernes udvikling. Fra før-moderne til sen moderne socialitetsformer bliver magten på en gang mere strukturel, forgrenet og kompleks-og samtidig mere psykologisk 'virkningsfuld'. Samtidig ændres også magtens legitimeringsformer. Der vil blive givet eksempler på magtens psykologiske dimensioner hos individ og gruppe, bl.a. i forbindelse med arbejdslivet. til forelæsningeu: Peter Olsen, Kurt Aagaard Nielsen, Birger Steen Nielsen (2006): Udvikling uden erfaring?, i: Psyke & Logos, argang27nr.l,s Jesper Tyrrell (2002): 'Det er min egen skyld' - nyliberale styringsrationaler inden for Human Ressource Management, i: Tidsskriftfor Arbejdsliv, årgang 4 nr. 2, s De to tekster til forelæsningen er begge hentet inden for arbejdslivet. Artiklen 'Udvikling uden erfaring' handler (bl.a.) om arbejdspsykologiens forhold til magtspørgsmålet. Traditionelt har arbejdspsykologien haft et humanitært engagement, men samtidig medvirket til arbejdskraftens tilpasning til udemokratiske og belastende forhold i arbejdet. Dette dilemma ændrer karakter op gennem den nyere historie - kulminerende i det nye såkaldte 'vidensarbejde'. I artiklen forfølges dilemmaet- med udviklings-forståelsen som omdrejningspunkt. Ændringer i forståelsen relateres til den materielle og organisatoriske udvikling i arbejde og hverdagsliv - med vægt på magt, disciplinering og modstand. Arbejdspsykologien bevarer og udvikler sin instrumentelle karaktersamtidig med, at den (tilsyneladende) far stadig større indsigt i 'subjektiviteten'. Det sætter forfatterne i kontrast til en reel humanisering, som de hævder, kræver demokratisering- og andre målestokke end abstrakt vækst og ekspertlogikker. Sidst i artiklen henviser forfatterne til egne projekterfaringer med demokratiske samarbejdsformer mellem almindelige mennesker og eksperter. Her er begreber om erfaring, livssammenhæng og social fantasi centrale. Artiklen '"Det er min egen skyld"- nyliberale styringsrationaler indenfor Human Ressource Management' præsenterer en case-analyse af en moderne 'vidensintensiv virksomhed', hvor ledelsen indfører en ny Human Resource strategi. Den opretter en selvstændig HR afdeling med

7 fast stab og psykologuddannet chef- med henblik på bedre at udvikle, udnytte og fastholde medarbejdernes menneskelige ressourcer. Man taler om 'hele mennesker' og introducerer selvstyrende grupper, afskaffelse af faste arbejdstider, hjemmearbejdspladser, eksklusiv takeaway mad mm. Men udviklingen har en markant bagside, der har svært ved at 'komme til orde'. Nogle medarbejdere har haft mentale sammenbrud, mange har kronisk dårlig samvittighed, og mange føler sig personligt utilstrækkelige. Men hver især tror de, at de står alene med deres problemer. Artiklen analyserer udviklingen v h a. begreber om en ny styringsrationalitet, (skjult) magtudøvelse og (selv-) disci-plinering. Psykologi, arbejdsliv og subjektivitet Tidspunkt 24/ kl. 13:00-15:00 Underviser Peter Busch-Jensen ( peterbj@ruc.dk ) Det er i sagens natur svært at reflektere kritisk over de normer, værdier og handleformer, der er dominerende i det samfund og den kultur, man selv er vokset op og ind i, er del af og 'h0rer' til i. Man kan dog sammenligne ens egne normer, værdier og livsform med fortidens for ad den vej at skabe lidt perspektiv og et rum for (selv)refleksion. Det er afsættet for denne forelæsning og den valgte tekst. Ideen er at vise, hvorledes psykologi som videnskab ikke bør betragtes som en værdineutral praksis, der uproblematisk hæver sig op over særinteresser og tidsspecifikke dagsordener. Som andre videnskaber må også moderne psykologi på godt og ondt forstås og debatteres i relation til bredere samfundsmæssige udviklingstendenser- ikke mindst i vores arbejdsliv og samfundsmæssige organiseringer. Steinar Kvale (2003): The Church, The factory and the Market. Scenarios for Psychology in a Postmodern Age, in: Theory and Psychology, SAGE (s ) Jeg har valgt Kvales tekst, fordi den på en ganger bredt historisk orienteret og samtidig stiller nogle spæn-dende spørgsmal til, hvad det i grunden er for en rolle psykologi i dag spiller i vores samfund. Kvales tekst demonstrerer, at "subjektivitet" ikke blot "er", men også er noget, der "gøres" og frembringes historisk og so-cialt. Teksten viser samtidig, at dette ikke foregår helt vilkårligt. Under de mange forandringer og variationer indenfor psykologiens dominerende argumentationsformer, tænkemåder, metodologier og menneskeforståelser, finder vi mange parallelle udviklinger i samfundets dominerende arbejds-,produktions og organisations-former. Som sagt er teksten spændende, men den er også informationsmættet og bredt teoretisk og historisk associerende. Det er derfor en tekst man med fordel kan give sig god tid til, tage noter til og læse flere gauge. Evaluering og prøver til beståelse af kurset Tidspunkt 31/ kl. 13:00-15:30 Underviser Magnus Dahl ( magnusd@ruc.dk ) Peter Busch-Jensen ( peterbj@ruc.dk ) Nærmere informationer ved kursets start STADS stamdata Fagmodulskursus Belastning : 7.5 / 5 ECTS Prøveform : Tilfredsstillende deltagelse Aktivitetskode : U25044 Bedømmelse : Bestået/ikke bestå Censur : Intern censur