studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Transkript

1 Kursus 1: Hverdagslivets psykologi Om kurset Uddannelse Hjemmeside Kursustype Fagmodul I psykologi studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/ Fagmodulkursus Tilmelding Tilmelding foregår via STADS selvbetjening i perioden 1. maj maj Link til STADS-selvbetjning: Klik her Spørgsmål vedr. tilmelding sendes til berri@ruc.dk. Kursus starter Kursus slutter Undervisningstidspunkt Forudsætninger Formål Se nærmere under de enkelte kursusgange Se nærmere under de enkelte kursusgange Anbefalede faglige forudsætninger: Inden påbegyndelse af dette fagmodul anbefales den studerende at have tilegnet sig viden, færdigheder og kompetencer svarende til kurset Subjektivitet og læring fra basisdelen af Den Humanistiske Bacheloruddannelse. Kurset kan læses som en del af det samlede fagmodul i Psykologi som i følge 1 i fagmodulbeskrivelsen for Psykologi har til formål: "...i tematiseret form at indføre den studerende i psykologiens centrale teorier og deres grundlagsproblematikker vedrørende udvikling, personlighed og socialitet set i en samfundsmæssig og kulturel kontekst. Den studerende skal gennem sit studium i dette modul opbygge kendskab til og kunne anvende teori, begreber, metoder til undersøgelse og analyse af problemstillinger forbundet med udviklings-, personligheds- og socialpsykologi set i en samfundsmæssig og kulturel kontekst. Fagmodulet i Psykologi har endvidere til formål at kvalificere den studerende til at påbegynde en kandidatuddannelse i Psykologi eller beslægtede kandidatuddannelser. Stk. 2. Fagmodulet indgår som det ene af de to fagmoduler, der indgår i Roskilde Universitets bacheloruddannelser. Fagmodulet er normeret til 35 ETCS. Kursets overordnede indhold er at introducere deltagerne til centrale psykologiske begreber, metodologier og teoretiske og praktiske problemstillinger, sådan som de indgår i forskning og praksis. Der vil blive lagt særlig vægt på teori-praksis-forholdet, dvs. hvordan psykologiske teorier og empiriske problemstillinger i hverdagen udfordrer og beriger hinanden. Kurset fokuserer på psykologi som videnskab og på centrale psykologiske problemstillinger. De overordnede emneområder er: 1) Psykologien som videnskab, 2) Subjektivitet og udvikling/læring samt 3) Subjektivitet og magt, arbejdsliv og hverdagsliv. Kurset præsenterer udvalgte centrale linjer vedrørende psykologi som videnskab og psykologiens historie og videnskabsteori og viser med eksemplariske nedslag, hvordan psykologiske teoridannelser anlægger forskellige perspektiver på individ/samfundsrelationen (subjektivitet), menneskelig udvikling i barndom, ungdom og familieliv, samt hvordan arbejdsliv, hverdagsliv og sociale magtforhold i bred forstand har betydning for subjektivitet og for psykologisk viden og videnskab. Psykologiens centrale begreber, metodologier og problemstillinger fremstilles i følgende tre temaer, der danner rammen om en forelæsningsrække på 6 gange 2 forelæsninger inden for hvert tema: Psykologien som videnskab og psykologiens historie: beskæftiger sig med udvalgte dele af psykologiens historie,

2 videnskabsteori og metodologi. Subjektivitet og udvikling/læring: beskæftiger sig med, hvordan forskellige antagelser om subjektivitet har betydning for teoretiske forståelser af menneskers udvikling og læring Subjektivitet og magt, arbejdsliv og hverdagsliv: forholder sig til, hvordan magtrelationer har betydning for produktion af psykologisk viden og subjektivitet. Kurset inddrager desuden 3 erkendelsesteoretiske/ almenpsyko logiske grundtemaer: 1) Ontologi og epistemologi, 2) Subjektivitet og 3) Forholdet mellem individ og samfund, der så vidt muligt skal være gennemgående tematikker for hele kurset. Disse og andre grundtemaer vil altid ligge til grund for psykologiske forståelser, om de udtrykkes eksplicit eller ej. På kurset skal vi hovedsagelig anvende dem til vurderingen af psykologiske grundforståelser og teoretiske perspektiver. Forelæsningerne efterfølges af klynger med ca. 20 studerende i hver med en vejleder. Kursets platform vil være som vil blive brugt aktivt i undervisningen. Undervisningsform Bedømmelseskriterier Kursus Målet med kurset er, at den studerende opnår: Viden: Viden om hvordan psykologiske teoridannelser anlægger forskellige perspektiver på individ/samfundsrelationen (subjektivitet), udvikling i barndom, ungdom, familie og hverdagsliv og magt. Kendskab til udvalgte overordnede linjer vedr. psykologien som videnskab og psykologiens historie. Indsigt i identifikation af overordnede videnskabsteoretiske og metodologiske problemstillinger indenfor psykologien. Viden om og refleksion over ligheder og forskelle mellem udvalgte psykologiske teoridannelser og metodologier. Færdigheder: Færdighed i at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger relateret til subjektivitet, udvikling og magt i hverdagslivet. Færdighed i at anvende relevante almene psykologiske teoridannelser og metodologier som basis for analysen af udvalgte problemstillinger og for formning og diskussion af løsningsmodeller. Færdighed i at formidle analytiske perspektiver på subjektivitet, udvikling og magt i hverdagslivet. Færdighed i at vurdere og kommentere andre fagfællers faglige formidling og faglige præstationer ud fra faglige kriterier. Kompetencer: Kompetence til at indgå i faglige og tværfaglige studiemæssige samarbejder der tager sigte mod behandling af psykologisk faglige emner. Kompetence til at diskutere og perspektivere teoretiske og praktiske problemstillinger relateret til subjektivitet, udvikling og magt i hverdagslivssammenhænge ud fra overordnet kendskab til teoridannelser og metodologier indenfor psykologien. Eksamensform Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Udarbejdelse af video/posters og en tilhørende følgeskrivelse i gruppe. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Udarbejdelse af video og en tilhørende følgeskrivelse ud fra udleveret eksamensopgave. Eksamensopgaven udleveres på sidste kursusgang. På baggrund af eksamensopgaven skal gruppen: Producere en video af 3 til 5 minutters varighed Udarbejde følgeskrivelse på 3 til 4 sider. Formålet med produktion af video og tilhørende følgeskrivelse er, at demonstrere aktiv deltagelse og kendskab til kursets emner, tematikker og debatter, herunder demonstrere, hvorfor og hvordan videoen viser psykologisk relevante hverdagsproblematikker, og hvordan gruppen udforsker dem igennem psykologiske teorier og begreber.

3 Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Censur: Ingen OBS: Denne prøveform er under godkendelse - processen afsluttes inden semesterstart. Reeksamensform Eksamenstidspunkt Reeksamenstidspunkt Undervisningsevalueringsform Undervisningsmaterialer Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Videoen og følgeskrivelsen skal afleveres 5 dage efter udlevering af eksamensopgaven, søndag d. 30. oktober kl i DE digital eksamen.videoer og følgeskrivelser peerreviewes på 8. kursusgang, tirsdag d. 8. november. Omprøven udleveres: Mandag d. 9. januar 2017 kl via Moodle. Omprøven afleveres: Lørdag d. 14. januar 2017 kl via DE digital eksamen. Spørgeskema og mundtlig evaluering ved kursusafslutning Kompendium Undervisningsansvarlig Magnus Dahl ( magnusd@ruc.dk ) Kursussekretær Signe Berri ( berri@ruc.dk ) Peter Busch-Jensen ( peterbj@ruc.dk ) Charlotte Højholt ( charh@ruc.dk ) Jo Krøjer ( jokr@ruc.dk ) Arne Poulsen ( apoulsen@ruc.dk ) kursusgange 1. kursusgang: Introduktion til psykologi fagmodulkursus 1 Tidspunkt 13/ kl. 08:30-10:00 Plenum kl : Præsentation af kurset Kursets hovedtemaer og forelæsninger bliver præsenteret, herunder intentionerne med opdelingen af kompendielitteraturen i forelæsningstekster og klyngetekster. Vi informerer om eksamens- og evalueringsformerne og forskellige praktiske forhold. Klynger kl : Vi går ud i klyngerne Der introduceres til klyngearbejdet og hvad intentionerne er med bl.a. klyngediskussionerne ud fra oplæg, udformet af de studerende. Klyngevejlederen kan som oplæg til diskussion med klyngedeltagerne fremlægge nogle forslag til, hvordan oplæggene kan udformes, og hvordan diskussionerne i klyngen kan foregå. De studerende i hver klynge deles op i 6 grupper, der tildeles oplæg til diskussion i klyngen for hver af de 6 kursusgange.

4 Litteratur Litteratur: De indledende sider i kompendiet & dokumentet: Beskrivelse af prøveformerne på Moodle 1. kursusgang: Klynger Tidspunkt 13/ kl. 10:15-12:00 Klynge 1 - Niklas Alexander Chimirri: Klynge 2 - Magnus Dahl: Klynge 4 - Lotte Rannveig Galløe: Klynge 6 - Annette Aboulafia: Klynge 7 - Karl-Henrik Jørgensen: Klynge 9 - James Giles: 30A kursusgang: Psykologien som videnskab Tidspunkt 20/ kl. 08:30-10:00 Vi skal foretage en lang rejse tilbage i tiden i form af nedslagspunkter i psykologiens historie, først som filosofisk psykologi og siden som de sidste ca. halvtandethundrede års videnskabelige psykologi. I disse nedslagspunkter skal vi især fokusere på en af hovedskillelinjerne i den teoretiske psykologi, nemlig forståelsen af menneskets omverdensforhold som enten et funktionelt eller et intentionelt forhold. Ud fra den historiske gennemgang skal vi stille ontologiske og epistemologiske spørgsmål angående subjektivitet. Spørgsmålene vil føre os til det skisma mellem natur og kultur, som til alle tider har splittet psykologien mellem på den ene side naturvidenskab og på den anden side samfunds- og humanvidenskab, således at mennesket har været forstået bl.a. som en reaktiv organisme, som et informations behand lende system, som et aktivt handlende subjekt i sin verden eller som en social/diskursiv konstruktion. Disse meget forskelligartede subjektforståelser siger på den ene side noget om psykologiens genstandsområdes store omfang (ekstensionalitet) og på den anden side også noget om de teoretiske udfordringer, psykologien som videnskab (i dens intensionalitet) står over for i sine

5 forsøg på at placere sit genstandsområde i videnskabernes landskab. Hvad handler psykologi egentlig om? Hvad er dens genstandsområde, og hvor i verden kan vi finde det? Hvordan forholder vi os til dualismer som det psykofysiske problem (fx forholdet krop/psyke) og det psykosociale problem (forholdet individ/samfund)? Hvilke overordnede metodiske (metodologiske) overvejelser må vi gøre os angående vore almenpsykologiske tilgange til at studere psyke som et forhold i verden? Er det muligt at forstå psykologien som en sammenhængende (enheds)videnskab? Litteratur Litteratur til forelæsningen: Ashworth, P. (2008). Conceptual foundations of qualitative psychology. I J. A. Smith, (red.), Qualitative psychology: A Practical guide to research methods (s. 1-25). London: Sage. Mammen, J. (1997). Menneskebilleder i psykologien og en diskussion med teologien. I P. Bertelsen, L. Hem & J. Mammen (red.), Erkendelse, stræben, følelse (s ). Århus: Aarhus Universitetsforlag. De valgte tekster beskæftiger sig på forskellige måder med psykologien som videnskab. Ashworths tekst giver et historisk rids over udviklingen i psykologien fra dens opkomst i slutningen af 1800-tallet i form af psykofysik til vore dages diskursive psykologi, herunder forskellige teoretiske og videnskabsteoretiske hovedretninger i psykologiens historiske udvikling. Den handler bl.a. om de skift, der er sket fra modernitetens overvejende kvantitative forskningsmetoder til postmodernitetens stigende anvendelse af kvalitative metoder inden for europæisk og amerikansk psykologi. Jens Mammens tekst er en almenpsykologisk problematisering af psykologiens status som videnskab. Han kommer ind på idealistiske og materialistiske forståelser af mennesket, herunder på den ene side forstået funktionelt/biologisk ud fra et naturvidenskabeligt perspektiv og på den anden side forstået i en særlig historisk forbundethed med verden, et intentionelt forhold, som man kan forbinde de ideelle og åndelige sider ved mennesket med og som ikke kan rummes inden for rammerne af en funktionalistisk forståelse af mennesket. Mammen mener, at psykologien kun kan udvikle sig til en ægte videnskab, hvis den teoretisk kan formå at forene de uforenelige (inkommensurable) naturvidenskabelige og åndsvidenskabelige realiteter ved den menneskelige subjektivitet. Praktisk hænger de jo fint og uadskilleligt sammen. ** Litteratur til klyngen:** Brinkmann, S. (2008). To psykologier. Psyke & Logos, 29(1), Brinkmanns tekst handler om psykologien som en tosidet videnskab: på den ene side en nomisk og årsagsforklarende eksperimentalvidenskab og på den anden side en normativ og forstående/ fortolkende kulturvidenskab. Brinkmann fremstiller et kort historisk rids over opfattelserne af de to psykologier og forbinder disse til realismedebatten. Inspireret af filosoffen og videnskabsteoretikeren Rom Harré forsvarer han en dualistisk position, der bygger på, at begge slags psykologi er legitime og udgør en slags hybridpsykologi. Klyngeteksten denne første kursusgang omhandler ikke som de andre klyngetekster en empirisk undersøgelse, men den kan - med baggrund i Ashworths tekst - fungere som grundlag for en diskussion af Mammens og Brinkmanns forskellige opfattelser af den tosidige psykologi. Teksterne er ret vanskeligt tilgængelige uden noget særligt forkundskab til psykologi, men ved fælles hjælp kan vi forhåbentlig få fat i artiklernes væsentligste pointer og problemstillinger. Forslag til videre læsning: Leontjev, A. N. (1977). Problemer i det psykiskes udvikling (bind I- III). København: Rhodos. Jarosjevskij, M. G. (1980). Psykologien i det 20. århundrede: Psykologiens udvikling i Europa, USA og Sovjetunionen. København: Forum. Saugstad, P. (2009). Psykologiens historie: en innføring i moderne psykologi. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag. Mammen, J. (1983). Den menneskelige sans: Et essay om psykologiens genstandsområde. København: Psykologisk Forlag. Mammen, J. (2009). Til forsvar for den sunde fornuft. Kan psykologien blive en videnskab uden at fjerne sig fra virkeligheden? Psyke & Logos, 30(2), SundFornuft2009.pdf Engelsted, N. (1989). Personlighedens almene grundlag (bind I&II). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Engelsted, N. (1994). Almenpsykologi fra ringsiden. Journal of Anthropological Psychology, 4, Kjørup, S. (1996). Menneskevidenskaberne. Humanioras historie og grundproblemer (bind &2). Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Rose, N. (1996). Inventing our selves: Psychology, power, and personhood. Cambridge: Cambridge University Press. Favrholdt, D. (1999). Filosofisk Codex: Om begrundelsen af den menneskelige erkendelse. København: Gyldendal. 2. kursusgang: Klynger Tidspunkt 20/ kl. 10:15-12:00

6 Klynge 1 - Niklas Alexander Chimirri: 30M.2-06 Klynge 2 - Magnus Dahl: Klynge 4 - Lotte Rannveig Galløe: Klynge 6 - Annette Aboulafia: Klynge 7 - Karl-Henrik Jørgensen: Klynge 9 - James Giles: 30A kursusgang: Hverdagspsykologiske metodologier til udforskning af subjektivitet Tidspunkt 27/ kl. 08:30-10:00 Underviser Litteratur Hvordan forskes der inden for en hverdagslivets socialpsykologi? Hvilke fænomener undersøges og hvordan? Forelæsningen introducerer udvalgte teoretiske og metodologiske tilgange til at undersøge hverdagslivets fænomener og problemstillinger, og den diskuterer deres forskellige erkendelsesambitioner og forskningspraksisser. Analytisk skelner forelæsningen mellem et tredje-persons og et første-persons-perspektiv i udforskningen af subjektivitet i hverdagslivet for at diskutere de forskellige tilganges forståelser af sammenhængen mellem individ og samfund såvel som mellem forskeren og de udforskede. Litteratur til forelæsningen: Schraube, E. (2010): Første-persons perspektivet i psykologisk teori og forskningspraksis. Nordiske Udkast, 38(1/2), Artiklen problematiserer psykologisk forskning, der indtager et tredje-persons-perspektiv på verden og dermed anskuer mennesker som psykologiens forskningsobjekter. I stedet argumenterer forfatteren for systematisk at inkludere subjekternes første-persons-perspektiver, når man udforsker psykologiske fænomener. Litteratur til klyngen: Hodgetts, D., Rua, M. King, P., & Te Whetu, T. (2015): The ordinary in the extra-ordinary: Everyday living textured by homelessness. I E. Schraube & C. Højholt (red.), Psychology and the conduct of everyday life (s ). London: Routledge. Bogkapitlet argumenterer for, at mennesker er kulturelt situerede væsner, der reproducerer deres selvforståelse gennem materielle praksisser og løbende rumlige interaktioner. En hverdagslivets socialpsykologi skal udforske disse praksisser og interaktioner indefra for at skabe viden, som er relevant for de mennesker, der står i centrum for undersøgelsen. Forfatterne gennemførte et aktionsforskningsprojekt, som ville understøtte hjemløse Maori-mænd i at oprette nye daglige rutiner og derigennem transformere deres hidtil ekstraordinære liv.

7 Forslag til videre læsning: Highmore, B. (2002). The Everyday Life Reader. London: Routledge. Hodgetts, D., Drew, N., Sonn, C., Stolte, O., Waimarie Nikora, L., & Curtis, C. (2010). Social Psychology and Everyday Life. Basingstoke: Palgrave Macmillan. Kristensen, K., & Schraube, E. (2014). Conduct of everyday life. In T. Teo (Ed.), Encyclopedia of Critical Psychology. New York: Springer. Schraube, E., & Osterkamp, U. (Eds.) (2013). Psychology from the standpoint of the subject: Selected writings of Klaus Holzkamp. Basingstoke: Palgrave Macmillan. Stephenson, N., & Papadopoulos, D. (2006): Analysing Everyday Experience. Social Research and Political Change. London: Palgrave Macmillan. Zahavi, D. (2008). Subjectivity and selfhood: Investigating the first-person perspective. Cambridge: MIT Press. 3. kursusgang: Klynger Tidspunkt 27/ kl. 10:15-12:00 Klynge 1 - Niklas Alexander Chimirri: 30M.2-06 Klynge 2 - Magnus Dahl: Klynge 4 - Lotte Rannveig Galløe: Klynge 6 - Annette Aboulafia: Klynge 7 - Karl-Henrik Jørgensen: Klynge 9 - James Giles: 30A kursusgang: Ungdom, identitet og postmodernitet Tidspunkt 04/ kl. 08:30-10:00 Underviser Arne Poulsen ( apoulsen@ruc.dk ) Der gennemgås først nogle hovedtræk i forskellige psykologiske teorier om ungdom, og der ses på, hvordan nyere empirisk forskning har bekræftet eller afkræftet disse teorier. Derefter fokuseres der på Eriksons teori om ungdomsidentitet. Herefter gives der et overblik over det, der efter sigende kendetegner mennesket i det postmoderne samfund. Der foretages en sammenligning af de to sæt af udsagn. Denne sammenligning fører frem til sådanne spørgsmål som: Er der overhovedet grundlag for en særlig psykologi om ungdomsidentitet? Er begrebet om

8 ungdomsidentitet forældet, eller er det tværtimod centralt for udviklingen af den postmoderne personlighed? Litteratur Litteratur til forelæsningen: Poulsen, A. (2010). Ungdommen i udviklingspsykologien. Psyke & Logos, 31(1), Forelæsningsartiklen er en gennemgang af de forskellige temaer i ungdomspsykologien med særligt henblik på ungdomsegocentri, risikoadfærd, storm og stress, kognitiv udvikling og identitet. Litteratur til klyngen: Møhl Schack, C. (2010). Identitetskonstruktion på Facebook en kvalitativ undersøgelse af unges brug af det sociale online-netværk Facebook. Psyke & Logos, 31(1), Klyngeartiklen er en undersøgelse fra Facebooks barndom, der viser tendenser, der er blevet langt vildere siden da. Forslag til videre læsning: Se litteraturlisten i Arne Poulsens artikel: Ungdommen i udviklingspsykologien 4. kursusgang: Klynger Tidspunkt 04/ kl. 10:15-12:00 Klynge 1 - Niklas Alexander Chimirri: 30M.2-06 Klynge 2 - Magnus Dahl: Klynge 4 - Lotte Rannveig Galløe: Klynge 6 - Annette Aboulafia: Klynge 7 - Karl-Henrik Jørgensen: Klynge 9 - James Giles: 30A kursusgang: Børns udvikling af livsførelse Tidspunkt 11/ kl. 08:30-10:00

9 Underviser Charlotte Højholt ( charh@ruc.dk ) Litteratur Denne forelæsning vil på en gang diskutere en særlig teoretisk tilgang til at udforske menneskers hverdagsliv og diskutere hvordan børn udvikler deres måder at leve hverdagsliv på. Børn lever (ligesom voksne) på tværs af forskellige steder og må udvikle deres måder at deltage forskelligt i forhold til forskellige krav, muligheder og udfordringer. Det indebærer at de udvikler deres personlige præferencer, prioriteringer og engagementer og det ser de ud til at gøre gennem de fællesskaber, de deltager i gennem deres hverdagsliv. En psykologisk udforskning af denne udvikling må derfor interessere sig for hverdagslivets sociale kompleksitet samt for børnenes egne aktive måder at organisere sig på. Forelæsning og tekster vil derfor beskæftige sig med måder at analysere hverdagsliv på, med forståelser af subjektivitet og med sociale betingelser. Baggrunden er forskellige forskningsprojekter, hvor forskere har observeret og interviewet børn i deres forskellige udviklingskontekster, blandt andet deres familier, børnehaver, skoler, fritidsinstitutioner og specialhjælpsarrangementer. I disse observationer ser børnene ud til at være dybt optaget af deres fælles udfordringer ift. at organisere et børneliv på tværs af forskellige livssammenhænge, modstridende krav og sociale konflikter, og en væsentlig pointe vil være at illustrere, at de gør dette sammen. Litteratur til forelæsningen: Dreier, O. (2011). Personality and the conduct of everyday life. Nordic Psychology, 63(2), Denne tekst leverer en teoretisk præsentation af livsførelsesbegrebet på baggrund af psykologens dilemmaer i forhold til at udforske personlighed. Forfatteren går først ind og gengiver samt diskuterer kerneproblematikker i personlighedsforskning, og på den baggrund præsenteres da teori, der forsøger at overvinde nogle af disse problematikker. Denne tænkning søger at udvikle forståelser for personer med udgangspunkt i, hvordan personer lever deres hverdagsliv, og den 3. del af artiklen er da optaget af, hvordan en sådan forståelse har betydning for, hvordan vi forstår psykologiske interventioner. Begrebet livsførelse hentyder til en persons egen aktive indsats i forhold til det at føre et liv at planlægge, prioritere, udvikle præferencer, arrangere sin hverdag og få livet til at hænge sammen. I forbindelse med dagens forelæsning danner teksten en teoretisk baggrund for en pointe om, at hvis vi vil forstå børn og deres udvikling, må vi udforske deres hverdagsliv og interessere os for deres egne engagementer og måder at organisere sig sammen på. Litteratur til klyngen: Højholt, C. (2011). Cooperation between professionals in educational psychology: Children s specific problems are connected to general problems in relation to taking part. I H. Daniels & M. Hedegaard (red.), Vygotsky and special needs education: Rethinking support for children and schools (s ). London: Continuum Press. Denne tekst anvender den præsenterede teoretiske tænkning i forbindelse med empiriske forskningsprojekter, der er optaget af børn og unge i vanskeligheder - og hvordan man kan organisere interventioner i relation til at støtte op om deres deltagelse i skolen. Paradokset synes at være, at mens børn og unge lever deres liv på tværs af forskellige kontekster og sammen med andre, forskydes professionel støtte til særlige steder, særlige ekspertkompetencer og særlige individuelle funktioner. For at overkomme dette dilemma må vi udvikle vores forståelse af sammenhænge mellem børns personlige dilemmaer og deres sociale muligheder for læring og udvikling i deres hverdagsliv. I en teoretisk diskussion af de begrebsmæssige problemer i forhold til at forstå og organisere støtte til børn og unges læring og udvikling, diskuteres strukturbegrebet og deltagelsesbegrebet og herefter præsenteres forskellige eksempler fra observationer, der har fulgt børn på tværs af skolens almene kontekst og specialhjælp. Der argumenteres i den forbindelse for at organisere interventioner direkte i hverdagslivets kontekster som fx skolen fremfor kompensatoriske specialforanstaltninger, og de teoretiske begreber søges anvendt til at analysere ekskluderende praksisser fremfor at ekskludere individer for at hjælpe dem. Forslag til videre læsning: Borg, T. (2003). Livsførelse i hverdagen under rehabilitering. Aarhus: Aarhus Universitet. Chimirri, N. A. (2013). Expanding the conduct of everyday life concept for psychological media research with children. I A. Marvakis, J. Motzkau, D. Painter, R. Ruto-Korir, G. Sullivan, S. Triliva, & M. Wieser (red.), Doing Psychology under New Conditions. (s ). Concord, ON: Captus. Dreier, O. (2006). Imod abstraktionen af struktur. Nordiske Udkast, 34(1), Dreier, O. (2008) Psychotherapy in everyday life. New York: Cambridge University Press. Højholt, C., & Røn Larsen, M. (2015). Psychological perspectives on children's conduct of everyday life. Nordic Psychology (Online), 67(3), / Højholt, C., & Schraube, E. (2016). Toward a psychology of everyday living. I: E. Schraube & C. Højholt (red.), Psychology and the conduct of everyday life. (s. 1-14). London: Routledge. Juhl, P. (2014). På sporet af det gode børneliv: Voksnes bekymring og børns perspektiver på problemer i hverdagslivet. Ph.d. afhandling ved Roskilde Universitet. Kousholt, D. (2011). Børnefællesskaber og familieliv: Børns hverdagsliv på tværs af institution og hjem. København: Psykologisk Forlag Lave, J., & Wenger, E. (2003). Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzel. Lave, J. (2012). Changing practice. Mind, Culture, and Activity, 19(2), Røn Larsen, M. (2011). Samarbejde og strid om børn i vanskeligheder. Ph.d.-afhandling ved Roskilde Universitet. Schraube, E., & Højholt, C. (red.) (2016). Psychology and the conduct of everyday life. London: Routledge. Stanek, A. (2011). Børns fællesskaber og fællesskabernes betydning analyseret i indskolingen fra børnehave til 1. klasse og SFO. Ph.d. afhandling ved Roskilde Universitet.

10 5. kursusgang: Klynger Tidspunkt 11/ kl. 10:15-12:00 Klynge 1 - Niklas Alexander Chimirri: Klynge 2 - Magnus Dahl: Klynge 4 - Lotte Rannveig Galløe: Klynge 6 - Annette Aboulafia: Klynge 7 - Karl-Henrik Jørgensen: 30M.1-16 Klynge 9 - James Giles: 30M.1-rektor 6. kursusgang: Menneskers magt og afmagt i egne liv Tidspunkt 18/ kl. 08:30-10:00 Underviser Jo Krøjer ( jokr@ruc.dk ) Litteratur Forelæsningen introducerer til en af psykologiens centrale diskussioner: Hvad bør psykologiens opgave være? Hvilke etiske forpligtelser har psykologien som videnskab? Forelæsningen tager afsæt i et af de mest berømte og epokegørende psykologiske eksperimenter: Milgrams forsøgsrække om obedience to authority. Både den ene forelæsningstekst og teksten til klyngearbejdet er taget fra Milgrams bog herom. Milgram udtænkte og gennemførte eksperimentet, fordi han i lyset af den nyligt afsluttede verdenskrig var stærkt optaget af, hvilke psykologiske mekanismer, der havde muliggjort Holocaust. Milgrams eksperiment har lige siden været stærkt omdiskuteret, og forelæsningen introducerer til nogle af disse problematiseringer. Forelæsningen introducerer efterfølgende til en psykologisk videnskabelighed, der ikke alene er meget anderledes end Milgrams positivistiske, men faktisk kan ses som et opgør hermed. Haugs udgangspunkt er en ambition om, at psykologien som videnskab, dvs. både med sine teorier, indsigter og metoder skal bidrage til at øge menneskers mulighed for at gøre op med samfundsmæssig undertrykkelse og fremmedgørelse. Teksten af Frigga Haug introducerer til den metode, som Haug har udviklet til at opfylde denne forskningsmæssige ambition. Forelæsningen elaborerer metodens forskningsetiske ambition og diskuterer perspektiver her i. Litteratur til forelæsningen: Milgram, S. (1977). Lydighedens dilemma. Munksgaard: Socialpædagogisk Bibliotek. Kapitel 2: Undersøgelsesmetode (s ).

11 Haug, F. (1999). Memory Work: A Research Guide. Webkilde: friggahaug.inkrit.de Litteratur til klyngen: Milgram, S. (1977). Lydighedens dilemma. Munksgaard: Socialpædagogisk Bibliotek. Kapitel 14: Metodeproblemer (s ) og kapitel 15: Epilog (s ). Forslag til videre læsning: Haug, F. (1999). Female Sexualization: A Collective Work of Memory. London: Verso. Milgram, S. (1977). Lydighedens dilemma. Munksgaard: Socialpædagogisk bibliotek resten af bogen. En psykologisk klassiker. Zimbardo, P. (2007). The Lucifer Effect: Understanding How Good People Turn Evil. New York: Random House. 6. kursusgang: Klynger Tidspunkt 18/ kl. 10:15-12:00 Klynge 1 - Niklas Alexander Chimirri: Klynge 2 - Magnus Dahl: Klynge 4 - Lotte Rannveig Galløe: Klynge 6 - Annette Aboulafia: Klynge 7 - Karl-Henrik Jørgensen: Klynge 8 - Charlotte Chalmer Rasmussen: Klynge 9 - James Giles: 30M kursusgang: Subjektivitet og magt Tidspunkt 25/ kl. 08:30-10:00 Underviser Peter Busch-Jensen ( peterbj@ruc.dk ) I forelæsningen skitseres en historisk linje i magtformernes udvikling, samt en begrebslig ramme om det svære begreb magt. Ikke mindst sociologien har lært os at forstå udviklingen fra førmoderne til sen-moderne magt- og socialitetsformer som en udvikling, hvor magten på én gang bliver mere strukturel, massiv og allestedsnærværende, og samtidig mere kompleks, forgrenet, subtil og 'psykologisk. Sociale magtforhold, deres virkemåder og legitimeringsformer ændres således på måder, der involverer særlige relationer mellem magtforhold og subjektivitet, magtudøvelse og psykologi.

12 Litteratur Litteratur til forelæsningen: Kvale, S. (2003). The church, the factory and the market: Scenarios for psychology in a postmodern age. Theory & Psychology, 13(5), Den første tekst af Steinar Kvale beskæftiger sig mere konkret med disse relationer og viser, hvorledes psykologisk viden og psykologien som videnskab (naturligvis) viser sig stærkt præget af det samfund, den er en del af, og hvorledes psykologien som vestlig institution i forlængelse heraf har været og fortsat er ganske leveringsdygtig udi samfundskonserverende og produktivitetsfremmende koncepter og hermeneutikker af psykologisk karakter. Litteratur til klyngen: Busch-Jensen, P. (2011). Fleksibilitet og fællesskab frembringelsen af nye former for fælleshed i moderne arbejdsliv. Ph.d. afhandling ved Roskilde Universitet. S og Klyngeteksten af Peter Busch-Jensen forsøger mere empiri-nært at illustrere, hvorledes ovenstående dynamik er i spil på en dansk arbejdsplads, mere præcist i et større dansk reklamebureau. Teksten beskriver, hvorledes specifikke psykologiske og psykologiserende koncepter om succesfuld identitet præger hverdagen og kulturen i den nævnte virksomhed, men teksten inviterer til forskellige blikke på, om og i så fald hvorledes disse psykologiske diskurser og koncepter får betydning for de ansatte og deres arbejdsliv. Teksten er et uddrag fra Busch- Jensens ph.d. afhandling fra 2011: "Fleksibilitet og fællesskab - frembringelsen af nye former for fælleshed i moderne arbejdsliv". Forslag til videre læsning: Boltanski, L. & Chiapello, E. (2005): The New Spirit of Capitalism. London: Verso Brinkmann, S. (2007): Det nye præsteskab religion som Ritalin for folket, i: Medarbejder eller modarbejder religion i moderne arbejdsliv, Haviv, J. (red), Randers, Forlaget Klim Danziger, K. (1997): Naming the mind: How psychology found its language, London: Sage Eriksen, C. (2007): Det guddommelige selv på arbejde, i: Haviv, J. (red.): Medarbejder eller modarbejder religion i moderne arbejdsliv, Randers, Forlaget Klim Fogh Jensen, A. (2009): Projektmennesket. Århus, Aarhus Universitetsforlag Rose, N. (1996): Inventing ourselves: psychology, power and personhood, Cambridge, Cambridge University Press 7. kursusgang: Klynger Tidspunkt 25/ kl. 10:15-12:00 Klynge 1 - Niklas Alexander Chimirri: Klynge 2 - Magnus Dahl: Klynge 4 - Lotte Rannveig Galløe: teori Klynge 6 - Annette Aboulafia: Klynge 7 - Karl-Henrik Jørgensen: 30M.1-rektor Klynge 9 - James Giles: 30A.1-16

13 8. kursusgang: Peerreview af videoer og følgeskrivelser i klynger Tidspunkt 08/ kl. 08:30-12:00 Klynge 1 - Niklas Alexander Chimirri: 30M.1-16 Klynge 2 - Magnus Dahl: Klynge 4 - Lotte Rannveig Galløe: teori Klynge 6 - Annette Aboulafia: Klynge 7 - Karl-Henrik Jørgensen: 30M.1-rektor Klynge 9 - James Giles: 30A.1-16 STADS stamdata Afløsningsseminar Belastning : 5 ECTS Aktivitetskode : Prøveform : Bedømmelse : Censur : STADS stamdata Fagmodulkursus Belastning : 5 ECTS Aktivitetskode : Prøveform : Bedømmelse : Censur : STADS stamdata Fagmodulskursus Belastning : 5 ECTS Prøveform : Tilfredsstillende deltagelse / Tilfr. deltagelse/skrift. (ut) Aktivitetskode : U25044 / U26361 Bedømmelse : Bestået/ikke bestå Censur : Intern censur / ingen censur