dans for børn UNDERVISNINGSMATERIALE til Arme og Ben og noget ind imellem af Aaben Dans

Transkript

1 dans for børn UNDERVISNINGSMATERIALE til Arme og Ben og noget ind imellem af Aaben Dans

2 Indholdsfortegnelse I. Introduktion til læreren 1. Beskrivelse af materialet...4 i. Målgruppe...4 ii. Tidsforbrug...4 iii. Relation til Forenklede Fælles Mål Om dans som kunstart...6 i. Lidt om genre og kontekst...6 ii. Historik...6 II. Før besøget 1. Præsentation af Aaben Dans og forestillingen Arme og Ben og noget ind imellem Vigtigt, når I skal være publikum Begreber og temaer At se ting på forskellige måder Brug fantasien Mærk formen på kroppen...12 III. Efter besøget 1. Tegn det I husker Kroppens lyde Hilse med forskellige kropsdele Skulpturer i grupper med kontaktflader Kroppen og forholdsord Spørgsmål og tanker om forestillingen Trække vejret ind i kroppen Afspil den indre film...21 IV. Ud i verden Side 1. Videre med forestillingens temaer andre danseeksempler Mere om Aaben Dans Mere dans...23 Materialet er udviklet i 2015 af Danseformidler Mette Overgaard, danseformidler Laura Navndrup og dansekonsulenterne i Dansehallerne, med sparring fra Birthe Bitsch Mogensen, Skoletjenestenetværket og Aaben Dans. Fotos Martin Dam Kristensen og Natascha Rydvall. Layout vandand design Kontakt Dansehallerne Tlf / dansekonsulenterne@dansehallerne.dk

3 I. Introduktion til læreren 3

4 1 Beskrivelse af materialet I får snart besøg af dansere fra Dans for Børn og kompagniet Aaben Dans, som vil vise et uddrag af forestillingen Arme og Ben og noget ind i- mellem og føre jer gennem et danselaboratorie. Formålet med besøget er at give elever og lærere en engagerende og lærerig oplevelse med moderne dans og en forståelse for dans som udtryk og kunstart. Nærværende undervisningsmateriale kan bruges før og efter besøget til henholdsvis arbejdet med elevernes forforståelse af dansen, og til efterbearbejdning af besøget. Formålet med undervisningsmaterialet er at kvalificere dansebesøget i et tværfagligt læringsperspektiv. Materialet indeholder mange øvelser, så du kan selv plukke! Vi opfordrer til, at du som lærer samarbejder om dansebesøget med andre af årgangens lærere, så oplevelsen kan kædes sammen med og bidrage til mest mulig læring for børnene. Målgruppe Besøget og materialet henvender sig til klasse, og der kan differentieres undervejs. Der er opgaver, som er henvendt til den enkelte elev og andre, hvor man skal arbejde i par, små grupper, eller hele klassen sammen. Opdeling Materialet er delt op, så der er en del før besøget, en beskrivelse af de faglige mål under besøget, en del efter besøget og endelig idéer til, hvordan man kan sætte besøget ind i en videre kontekst. Infobokse Opgaverne er henvendt til børnene, men kræver styring fra læreren. Ud for hver opgave finder du en infoboks, som indikerer cirkatid, mål, samt evt. materiale- og lokalekrav. Der gives også inspiration til at videreudvikle en del af opgaverne. Forskellige tilgange Materialet er bygget op, så eleverne arbejder både bevægelsesmæssigt, visuelt, auditivt og kognitivt. Udfordringsopgaver Mange af opgaverne er udviklet, så de kan bruges som udfordringsopgaver, der kan udføres efter den enkelte elevs faglige og kreative kompetencer. Tidsforbrug Besøget med danserne varer 90 minutter. Nærværende materiale lægger op til aktiviteter, der efter jeres behov og tid, varer minutter før besøget minutter efter besøget 4

5 Relation til Forenklede Fælles Mål Før besøget Her er fokus på, at eleverne arbejder med viden om og oplevelse af dans som en moderne kulturform og kunstart kultur i forbindelse med at opleve levende scenekunst fantasi og forestillingsevne ordkendskab kropsforståelse Under besøget Under besøget er der fokus på, at eleverne får en kunstnerisk oplevelse og deres fantasi stimuleres - på en måde, så det bidrager til deres alsidige udvikling, jvf Folkeskolens formålsparagraf. Oplevelsen kan tale ind i mange fag, men vi har valgt at fremhæve fagene idræt og musik i nedenstående oversigt. Efter besøget Her er fokus på, at eleverne arbejder med refleksion ordforståelse kropsforståelse bevægelse kreativitet FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Dans og udtryk fase 1 Idræt Alsidig idrætsudøvelse Færdighedsmål Eleven kan bevæge sig rytmisk til en variation af musikformer Vidensmål Eleven har viden om kroppens grundlæggende bevægelsesmuligheder >> HENT MERE INFORMATION Dans og udtryk fase 2 Eksempel Eleverne kan give eksempler på kroppens bevægelsesmuligheder som gå, hoppe, dreje og balancere. Færdighedsmål Eleven kan skabe enkle kropslige udtryk med bevægelse Vidensmål Eleven har viden om brug af tid og kraft i bevægelsesudtryk >> HENT MERE INFORMATION Eksempel Eleverne kan skabe en lille fortælling ved at bruge krop og bevægelse. Samarbejde og ansvar Idræt - Idrætskulturer Færdighedsmål Eleven kan samarbejde i par eller mindre grupper om idrætslege Vidensmål Eleven har viden om samarbejdsmåder >> HENT MERE INFORMATION Ordkendskab Eksempel Eleverne kan samarbejde i par og grupper om at skabe dans. Færdighedsmål Eleven kan anvende enkle fagord og begreber Vidensmål Eleven har viden om enkle fagord og begreber >> HENT MERE INFORMATION Eksempel Eleverne kan samtale om danseoplevelsen med brug af enkle fagord og begreber. 5

6 FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Sang- og bevægelseslege Færdighedsmål Eleven kan deltage i sanglege og bevægelseslege Vidensmål Eleven har viden om puls og periode Eksempel Eleverne kan gengive korte rytmiske sekvenser med stemme og krop MUSIK Musikudøvelse >> HENT MERE INFORMATION Fællesdanse Færdighedsmål Eleven kan deltage i fællesdanse Vidensmål Eleven har viden om rytme, form og dansetrin >> HENT MERE INFORMATION Eksempel Eleverne kan følge et bevægelsesmønster Eleverne kan følge en fælles puls Improvisation Færdighedsmål Eleven kan udføre enkle improvisationer med stemme, krop og andre klangkilder Vidensmål Eleven har viden om elementer i improvisation Eksempel Eleverne kan improvisere med kroppen til musik << HENT MERE INFORMATION MUSIK - Musikalsk skaben Bevægelse Færdighedsmål Eleven kan skabe enkle bevægelser til musik Vidensmål Eleven har viden om sammenhænge mellem musik og bevægelsesudtryk << HENT MERE INFORMATION Eksempel Eleverne kan udtrykke sig til musik med egne dansetrin. Eleverne kan skabe et bevægelsesmønster, som relaterer sig til musikkens stemning og puls. 6

7 2 Om dans som kunstart Lidt om genre og kontekst Med Dans for Børn får I besøg af en mini-forestilling, der genremæssigt placerer sig inden for kunstarten moderne dans. I moderne dans udtrykker man sig med bevægelser i tid og rum. Bevægelserne er med til at fortælle historier, skabe stemninger, eller på anden måde udtrykke noget. Dermed placerer moderne dans sig inden for kunstens verden, og ikke i en konkurrencesammenhæng. Historik Moderne dans er en bred betegnelse for en kunstart i konstant udvikling, der som anden nutidskunst er inspireret af verden omkring os. Inspirationskilderne til moderne danseforestillinger er derfor ubegrænsede. Nogle koreografer lader sig inspirere af litteratur eller billeder, andre af aktuelle temaer, mens andre igen har f.eks. musik som inspirationskilde. Historisk set tidsfæster man moderne dans begyndelse til starten af 1900-tallet, hvor den opstod som en udvikling af eller reaktion på klassisk ballet. 7

8 II. Før besøget 8

9 1 Præsentation af Aaben Dans og forestillingen Arme og Ben og noget ind imellem TID Ca. 10 min. MÅL Få indblik i, hvad der skal ske under dansebesøget og møde danserne på en filmhilsen. MATERIALER Adgang til internettet, så I kan se filmhilsen fra danserne. se FILMhilsen fra danserne Følgende læses højt eller gennemgås i plenum. Arme og Ben - og noget ind imellem To mænd med to kroppe rejser med forundring, humor og alvor ind i et univers, hvor alt er i forandring. Et univers, der er lavet af kroppen. Et sted, hvor stemmen bliver til musik og hvor arme og ben bliver til alt muligt, vi ikke troede, de var. Hvad skal der ske? I får besøg af to dansere fra Aaben Dans, som hedder Thomas og Lars. De vil vise jer en forestilling og bagefter skal I være med til at danse selv. Der er noget ind imellem arme og ben: Hvad er det? Danseforestillingen handler om kroppen. Der er ikke nogen bestemt historie fra den ene ende til den anden. De to dansere lader kroppen tale. Den fortæller en masse små historier og får måske nogle billeder til at opstå inde i jeres hoveder. Når I ser Arme og ben og noget ind imellem gælder det om at tilsætte jeres egen fantasi til det, I ser og hører. Hvad lægger I specielt mærke til? Om forestillingen Produceret af Aaben Dans Roskilde Koreograferet af Thomas Eisenhardt og Ole Birger Hansen med musik af Thomas Sandberg Danset af Thomas Nørskov og Lars Bjørn I laboratoriet skal I arbejde med moderne og kreativ dans, hvor I selv skal være med til at skabe bevægelser. I lærer lidt af forestillingen, og I udforsker kroppens mange muligheder for at bevæge sig; hver for sig og sammen med hinanden. Vær parat til lidt af hvert, for det kan gå løjerligt for sig, når vi danser med Arme og ben og noget ind imellem. 9

10 2 Vigtigt, når I skal være publikum I kommer til at sidde ned under forestillingen, ca. 20 min. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at opleve moderne dans på, og der er ikke en bestemt historie, man skal følge. Man kan forestille sig lige det, man vil. Tænk evt. på: Hvilke bevægelser gør danserne? Hvad foregår der mellem de to dansere? Hvad kommer du til at tænke på? Ligner de ind imellem noget andet end to mennesker? 3 Begreber og temaer Hvad betyder ordene? Skriv dem på tavlen og hav en dialog med klassen i plenum. Krop Sanser Bevægelse Lyd Åndedræt Impuls VIDEREUDVIKLING: Find ord, der rimer på de ovenstående eller klap ordene, mens du siger dem. TID Ca. 10 min MÅL Eleverne forstår nogle af de kropslige begreber, forestillingen kredser om. 10

11 4 At se ting på forskellige måder TID Ca. 5 min. MÅL Eleverne træner deres forestillingsevne og anatomiske forståelse. MATERIALER Print et omridsbillede til hvert barn og et originalbillede som du holder hemmeligt for eleverne, indtil de er færdige med at tegne. Alle har desuden en blyant. Hent OMRIDSBILLEDERne HENT originalbillederne Kig på billedet. Hvordan forestiller du dig, at danserne står i omridset? Der er to omrids- og originalbilleder. Linkene åbner i din browser Tegn deres arme og ben - og det, der er ind imellem. Se på billedet fra forestillingen, om du har gættet rigtigt. Prøv selv at lave skulpturen med kroppen sammen med en klassekammerat. 11

12 5 Brug fantasien TID Ca. 5 min. MÅL Elevernes forestillingsevne og kreativitet udfordres, og de kan blive inspirerede af hinanden. MATERIALER Billedet her vises enten på et smart board eller printes i et antal eksemplarer. HENT billedet fra forestillingen Linket åbner i din browser Eleverne taler sammen to og to. Tag gerne tid og stop eleverne efter 5 minutter. Kig på billedet med de to kroppe. Hvad kommer I på af tanker og historier? Prøv at finde på så mange forskellige ting som muligt. Kan I finde på 10 forskellige ting eller måske mere? 12

13 6 Mærk formen på kroppen TID Ca. 15 min. MÅL Eleverne får udfordret deres kropsligt kinæstetiske forståelse. MATERIALER Evt. bind til øjnene. dans for børn Demonstrer først øvelsen sammen med en elev. Gå sammen to og to. Begges øjne er lukkede brug evt bind til øjnene. Den ene laver en skulptur med kroppen, den anden mærker på skulpturen. Det er vigtigt at mærke på hele kroppen, så man kan kopiere præcist fra lillefinger til tå. Den, der har mærket, indtager samme form med sin krop ved siden af. Aftal, hvornår I åbner øjnene, så det sker samtidig - og se, på hvilke måder skulpturerne ligner hinanden. Byt roller et par gange. 13

14 III. Efter besøget 14

15 1 Tegn det I husker fra forestillingen mens I lytter til musikken. Mens musikken spiller, tegner du det, du husker specielt godt fra forestillingen. TID Ca. 5 min. MÅL Eleverne reflekterer over deres oplevelse og får det over i et visuelt udtryk. MATERIALER Et stykke papir og en blyant til hver elev. Musikken fra forestillingen. (afspilles evt. flere gange). HENT musikken 15

16 2 Kroppens lyde TID Ca. 15 min. MÅL Eleverne skærper deres opmærksomhed ved at lytte og efterligne lyde. De udvikler deres indføling og rytmiske sans. MATERIALER Netforbindelse og computer, så I kan høre musik fra forestillingen. HENT musikken Lyt til stemmeindspilningen. Efter hver rytmesekvens sættes lyden på pause, og I efterligner lydene så godt, I kan sammen. Prøv at følge rytmen og kopiere lydene præcist. UDVIKLING: Ældre elever kan lave deres egen rytme i en gruppe på tre med tre forskellige kropsdele: én med arme/hænder, én med ben/ fødder og én med det midt imellem. Vis rytmen for de andre. Man kan også arbejde med ekko-lyd: I en rundkreds laver gruppen rytmen, som resten af klassen kopierer og svarer tilbage som et ekko. 16

17 3 Hilse med forskellige kropsdele TID 5-15 min. MÅL Eleverne får erfaring med at bevæge forskellige kropsdele - i tæt relation til hinanden. MATERIALER Evt musik med en god puls. LOKALE Der skal være plads til, at eleverne kan bevæge sig frit rundt. Alle går rundt i rummet, ind og ud imellem hinanden. Læreren kalder en kropsdel ud i rummet, fx. skuldre. Alle mødes nu to og to og hilser med en skulder ved at berøre hinanden med en skulder, mens man går rundt om hinanden. Efter denne korte hilsen går man videre. Hils på en ny person hver gang. Der er mange forskellige måder at hilse på. Tænk på alle de kropsdele, du kender... UDVIKLING: I stedet for, at læreren kalder kropsdele ud i rummet, kan én eller flere af eleverne gøre det. Opgaven kan laves som en stopdans ved at afspille musik, mens eleverne bevæger sig rundt, og stoppe musikken, når man siger en kropsdel her mødes kropsdelene så i et frys. Der kan kaldes mere end én kropsdel ud i rummet. Der kan være mere end to personer, der møder hinanden. 17

18 4 Skulpturer i grupper med kontaktflader TID Ca. 5 min. MÅL Eleverne lærer at træffe hurtige bevægelsesvalg i forhold til gruppen. LOKALE Kan laves i klasselokalet eller i et bevægelsesrum. Stå i en rundkreds evt rundt om borde og stole i klasseværelset. I skal skabe en stor skulptur sammen. En ad gangen går I ind i midten af rundkredsen og hægter jer på skulpturen, som er ved at blive skabt. Brug alle niveauer og udfyld det tomme rum mellem, rundt om, over og under de andre. Alle bliver en del af samme skulptur. UDVIKLING: Når alle er kommet med i skulpturen, giver læreren et signal (et klap i hænderne), som betyder, at alle skifter position. Forestil jer, at der bliver taget et nyt billede, hver gang skulpturen ændrer sig. dans for børn 18

19 5 Kroppen og forholdsord TID Ca. 15 min. MÅL Eleverne får kropslig erfaring med betydningen af forholdsord. LOKALE I klasseværelset bag ved stolene, eller i et bevægelsesrum. Lær remsen: Over, under, på og af, imellem, igennem, ved siden af, foran, bagved, kroppen kan danse, danse I fællesskab finder I på en helt simpel bevægelse til hvert ord. Fx. med udgangspunkt i en bredstående position kan hænderne samles over hovedet, hvorefter man bøjer i knæene og samler hænderne bag knæene, osv.. UDVIKLING: Hver person aver sin egen bevægelse til hvert forholdsord. Udfør remse og bevægelser sammen med en anden person eller en genstand (fx. en stol). 19

20 6 Spørgsmål og tanker om forestillingen TID 5-10 min. MÅL Eleverne arbejder med ordforståelse ud fra deres oplevelse med dansebesøget og hører, hvordan andres forståelser måske er forskellige fra deres egne. 1) Kan du med dine egne ord beskrive, hvad forestillingen handlede om? Hvad var det for billeder, du oplevede? (Husk man kan godt have oplevet forskellige ting. Der er ikke noget rigtigt og forkert.) 2) Hvad var det bedste sted i forestillingen for dig? 3) Fortæl om de to dansere i forestillingen. Hvordan var de? Hvad var særligt ved deres bevægelser? (Du kan evt. vise det.) 4) Beskriv musikken. Tænk fx. på tempo og toner. Hvilke stemninger oplevede du i musikken? 6) Hvis du skulle have lavet forestillingen, hvad ville du så have lavet anderledes? Hvorfor? 7) Prøv nu selv at finde på en bevægelse og en lyd, hvor du kun bruger kroppen. 20

21 7 Trække vejret ind i kroppen TID Ca. 5 min. MÅL Eleverne får fokus på vejrtrækning og afspænding af kroppen. Eleverne erfarer, hvordan berøring kan være afspændende. MATERIALER Evt. musikanlæg og rolig musik. LOKALE Der skal være plads til, at alle ligger ned. Eleverne går sammen to og to og aftaler, hvem der er kroppen og hvem, der giver impulser. Kroppen ligger afspændt på gulvet med lukkede øjne. Den, som giver impulser, lægger en hånd et sted på kroppen. Nu skal den, som er kroppen, registrere berøringen og trække vejret helt ned til kropsdelen hvor berøringen mærkes. Dette gentages på forskellige kropsdele, inden parterne bytter. TIP: Tal på forhånd om steder på kroppen, hvor det kan være ubehageligt at blive berørt. Øvelsen foregår i roligt tempo, men man kan lege med varigheden af berøringen. Spil evt. rolig musik til øvelsen. 21

22 8 Afspil den indre film TID Ca. 5 min. MÅL Eleverne visualiserer og evaluerer dansebesøget og de opgaver, de har løst. MATERIALER Musikanlæg og afslappende musik, fx. Ryuichi Sakamoto eller anden musik uden vokal. LOKALE Der skal være plads til, at alle ligger ned. Eleverne ligger ned på gulvet, på ryggen og hver for sig. Sæt musikken på og bed dem lukke øjnene og slappe af. Du kan hjælpe dem til at huske ved at gennemgå verbalt, hvad de har lavet, med en lav stemme, som passer til musikken: Prøv at tænke tilbage på forestillingen, laboratoriet eller arbejdet med temaet i klassen. Tænk på noget, som du så eller gjorde. Spil mindet inde i dit hoved ligesom en film. Når musikken slutter, sætter eleverne sig sammen to og to og fortæller, hvad de bedst kunne huske i filmen. 22

23 IV. Ud i verden 23

24 1 Videre med forestillingens temaer - andre danseeksempler Undersøg andre måder, kroppen kan bevæge sig på. I kan begynde med følgende filmklip og lede videre derfra. Den franske koreograf Xavier Le Roy udforsker i sin forestilling Self Unfinshed fra 1998 en transformation af mennesket mellem hybrid, maskine, alien og menneske. Xavier le Roy i Self Unfinished Her har en danser fundet inspiration i tangomusik og dans nede på gulvet. Krop på gulv plus tango Der findes en danseteknik, hvor man isolerer forskellige kropsdele. Den er meget vigtig i fx. hip hop og kaldes isolation. Pige, som danser isolation Les twins 2 Mere om Aaben Dans Hvis I vil vide mere om kompagniet og forestillingen, kan I finde mere om Aaben Dans på: 3 Hvis MERE DANS I har lyst til at danse mere på en nem måde: 24

25 ELEVARK OPGAVE 4 FØR BESØGET

26 ELEVARK OPGAVE 4 FØR BESØGET

27 ELEVARK OPGAVE 4 FØR BESØGET

28 ELEVARK OPGAVE 4 og 5 FØR BESØGET