tidlig indsats Politisk strategi for arbejdet med tidlig indsats i Børnog Ungeforvaltningen
|
|
- Klaus Gregersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 tidlig indsats Politisk strategi for arbejdet med tidlig indsats i Børnog Ungeforvaltningen
2 INDHOLD Forord Hvorfor tidlige indsatser er vigtige Fundamentet for tidlig indsats Ledelse er nøglen Fælles faglige forpligtelser Målsætninger - ambitioner for tidlig indsats Realisering af strategien
3 FORORD Lorem ipsum dolor sit amet, solum vulputate tincidunt mel ne, vim choro fabulas honestatis ut. Eu mea cibo duis nusquam, sed omittam adversarium cu. An his graece reprimique, eruditi deterruisset no nec, et inso-lens aliquando nec. Pri no magna evertitur, ne vix enim atqui. Mea dico suas semper in. Cum mutat virtute ad. Eu ipsum albucius ius. At mel eir-mod discere reprehendunt, doctus electram sadipscing cum id. Et quaeque facilisi sit, magna gloriatur referren-tur mea no, equidem disputando ea mei. No case suavitate conceptam vim, his saepe scaevola consectetuer no. Id omnium albucius percipitur quo, per ei viderer fierent vivendum, eum errem nominavi ad. Illud nobis conclusionemque ex pro, cu dicit tation ocur-reret mea. Vim ei oblique vivendum inimicus, nec mundi everti in, eu adhuc cetero accusata sit. Putent numquam concludaturque at mei. Posse postea vocent eum te, pri no putant voluptua, eu ius unum solet. In verear aliquip has. Sumo fugit ne nec, eam in omnis electram scriptorem. Te his lorem mucius, eu pri mutat malis delectus. Affert noster delenit no pri. Semper interpretaris vis ut, commodo sanctus offendit no quo. Et pri quis volutpat petentium, nonumes delicata ne qui. Ei augue legimus vel. Mei sonet propriae scribentur id. Eu pri accumsan albucius percipitur, no vis inimicus ocurreret, case ridens temporibus mea et. Et feugait tacimates euripidis mel, eos vide diceret er-roribus in. Vis suavitate incorrupte ut, qui an nemore legimus scribentur. Nec et quem vero bonorum, est ac-cusata suavitate consequuntur eu. Mea ad vidit nomina-ti, ea posse blandit comprehensam has, salutatus euripi-dis eos cu. 3
4 Mel ei graeco consectetuer. Gloriatur voluptatum qui cu, vis id persecuti mediocritatem. Elit mundi explicari ei pri, vis eu tale modus persecuti, sed animal comprehensam cu. Per ne quot etiam nulla. Utroque interpretaris vix ex. Sit ut oratio euismod saperet, impetus suscipit definitiones vel an. Minim mazim posidonium vim ex, illud posse pertinax te vis, dolorem accumsan ea eum. Eos mollis apeirian ei, nam cu populo sanctus. Vel consequat theophrastus ei, te has facilisi mnesarchum ullamcorper, an mea iisque recteque. Et nec tota putent. No brute ignota temporibus eum, ad qui iisque epicuri complectitur, in eripuit coti-dieque his. Mel ex causae cetero accusamus, iudicabit theophrastus ad sed, postea ancillae ne sit. Maiorum pertinacia ut nec. Eum cu tamquam persius. Aliquip veri-tus facilis ad sea, quo cu dicant vivendo propriae. Solet partiendo nec an, sumo nostrum sententiae in ius, ex nec falli oportere. Nostrud admodum apeirian ei vim, in per simul oratio vivendo. Duo offendit scaevola placerat id. Quo tale omnis primis et, solum fabulas ut eam. Cu rebum habemus nominati ius, vis ponderum euripidis adversarium id, ex sonet tritani est. Sanctus labores sea at, cu tractatos salutandi eum. Mollis copiosae mediocritatem et mei, te quod gloriatur mei, volutpat consequat eos id. Quo no harum tation maiestatis, clita dicunt omnium id sea. Has facete partiendo cu, sea error omnesque in. Has albucius mentitum vivendum ut, etiam ornatus tincidunt sed ex. Audiam aliquando vituperatoribus no usu. Eirmod regione omittantur quo te, bonorum singulis mnesarchum id vim. På vegne af Børn- og Ungeudvalget Susanne Crawley Larsen Børn- og ungerådmand 4
5 HVORFOR TIDLIGE INDSATSER ER VIGTIGE Alle børn i Odense Kommune skal have de bedst mulige forudsætninger for at trives, indgå i fællesskaber og udvikle faglige og sociale kompetencer. For nogle børn ostår der omstændigheder, hvor der er brug for ekstra hjælp og omsorg. En tidlig eller rettidig indsats i de situationer er altafgørende for barnet. Jo tidligere indsats, des mindre inter-vention er der brug for. Børn er ikke ens og kræver forskellige professionelle og forskellige sammenhænge for at blive den bedste udgave af sig selv. De fleste børn trives og udvikler sig inden for den ramme, der omgiver dem i familien, dagtilbud, skole og fritidsliv. Det er afgørende, at de, der har brug for hjælp, får den så tidligt som muligt og i en sammenhæng, der passer til deres behov. Det er hele kernen i at arbejde fokuseret på at fremme tidlige indsatser. Udfordringer i den tidlige barndom øger risikoen, for at barnet ender i en socialt udsat position i ungdommen og voksenlivet. National og international forskning viser, at tidlige indsatser er en gevinst for det enkelte barns læring, trivsel og udvikling. Forskning viser også, at en indsats tidligt i barnets liv har en stor samfundsøkonomisk værdi. Professor i økonomi James Heckmann har påvist, hvordan tidlige investeringer i børns sundhed, trivsel og læring giver et større samfundsmæssigt økonomisk afkast. I Odense Kommune har der i lang tid været et stærkt fokus på tidlige indsatser og rettidighed. Der er investeret i området og udviklet tiltag, der skal understøtte, at alle børn får de bedste forudsætninger for trivsel samt faglig og social udvikling. Alligevel har vi sat os for at intensivere vores fokus yderligere ikke kun på en investeringsdagsorden, men også på en grundlæggende faglig dagsorden. Denne strategi sætter yderligere fokus på den faglige dagsorden. Det daglige professionelle arbejde med børnene er nøglen til høj kvalitet i den tidlige indsats. Strategien skal derfor danne rammerne for ledelsen af en fælles retning og forståelse i arbejdet med den tidlige indsats. Målet er at styrke en kultur, hvor tidlig indsats har gode betingelser og er en del af mindsettet hos alle, der arbejder med børn og unge i Odense Kommune. Strategien har tre afsnit: Fundamentet for Tidlig Indsats, der beskriver det professionelle fundament og den kultur, der skal til for at skabe og lykkes med tidlige indsatser. Fælles faglige forpligtelser, der er udgangspunktet for alle indsatser. Målsætninger, der beskriver fem konkrete områder, hvor vi skal have ekstra fokus i for-hold til børnene og de unge. 5
6 Sådan hænger Fælles Fundamant, Forpligtelser og Målsætninger sammen med vores vision om børn og unges liv i Odense Kommune. 6 6
7 FUNDAMENTET FOR TIDLIGE OG RETTIDIGE INDSATSER Tidlig indsats er tidligt i barnets liv. Rettidig indsats er indsatser, der er rettidige i forhold til en given problematisk situation i barnets liv. TIDLIG INDSATS En tidlig indsats er båret af et udviklende mindset blandt ledere og medarbejdere. Mindsettet er bevidstheden om, at måden, hvorpå de voksne møder og håndterer barnets udfordringer, har en afgørende betydning for barnets udviklingsmuligheder. På tværs af professioner skal der være en kultur med en faglig nysgerrighed for barnets og den unges betingelser og omstændigheder. Når der opstår en bekymring, skal der søges nærmere indsigt og igangsættes en rettidig indsats. Det kræver dygtige monofaglige medarbejdere, innovative løsninger og et miljø, hvor de professionelle evaluerer og giver feedback til forbedringer af tilgange og procedurer. En sund lærings- og feedbackkultur og et stærkt samarbejde er derfor kernebegreber i arbejdet med det professionelle mindset. De, der arbejder med børn og unge i Odense, skal til enhver tid tage udgangspunkt i barnet, den unge og familien. De fagprofessionelle omkring børnene, de unge og familien deler et fælles fagligt fokus og en faglig tilgang. KOORDINEREDE STRATEGIER FOR BØRN OG UNGE Strategien for Tidlig Indsats er udviklet pa-rallelt med strategierne for henholdsvis Sprog og Dannelse. Temaerne i de tre strategier er tæt forbundne, og indsatserne understøtter gensidigt hinanden. Et gene-relt fokus på den tidlige indsats bidrager således til effekten af arbejdet med mål-sætningerne for sprog og dannelse. 7
8 LEDELSEN ER NØGLEN Ledelsen skal være garant for, at der arbejdes ud fra en fælles tænkning og med fokus på tidlig indsats. Ledelsen er bevidst og systematisk i indsatsen for at fremme en kultur, der understøtter tidlig indsats og har de faglige forpligtigelser som omdrejningspunkt. Når vi arbejder med komplekse problemstillinger og knappe ressourcer i mødet med børn og unge, der har det svært, har vi brug for ledere, der understøtter løsninger, som er innovative og præget af samarbejde. Ledelsen skal evne at tage nye og ukendte skridt i arbejdet med tidlig indsats og være skarpe på hvilke tiltag, som har den største effekt for barnet eller den unge. Det stiller krav om en systematisk tilgang til udviklingsarbejdet med tidlig indsats, hvor lederen hele tiden er bevidst om, hvilken forandring vi gerne vil skabe for barnet, hvilken viden/data vi har til rådighed, og hvordan vi kan se og synliggøre effekten af vores indsatser. Arbejdet med børnene og de unge skal være præget af handling og en tydelig ansvarsfordeling, når bekymringer opstår. Ledere skal gå forrest og være de første til at række ud efter kollegaer fra andre professioner i samarbejdet om at skabe de bedste muligheder for hvert enkelt barn og ung. Forvaltningens ledere skal i samarbejde med medarbejderne etablere systematikker, der understøtter en professionel, nysgerrig og støttende tilgang til ethvert barn og ungt menneske. Med afsæt i det fælles fokus på barnet og den unge skal der etableres relationer, kommunikationsveje og gennemsigtighed, der gør det nemt for alle fagprofessioner at bidrage. Ledelsen er ansvarlig for, at tidlig indsats prioriteres, og at der kontinuerligt afsættes tid og opmærksomhed til at kvalificere opgaven og vurdere effekten heraf. På strategisk ledelsesniveau skal tiltagene og erfaringerne i Tidlig Indsats følges tæt, således at organisationen prioriterer fokus og ressourcer på områder, hvor størst mulig effekt kan opnås. 8
9 FÆLLES FAGLIGE FORPLIGTELSER De fælles faglige forpligtelser er vores fundament for tidlige indsatser. Uanset hvilken opgave og rolle vi har i Børn- og Ungeforvaltningen, så er disse forpligtelser pejlemærker for vores møde med børn, unge og familier. 9
10 FÆLLES FAGLIGE FORPLIGTELSE FEEDBACK En positiv feedbackkultur skal styrkes blandt de fagprofessionelle. En kultur, der bygger på nysgerrighed over for barnet, for problemstillinger og for muligheder og potentialer, giver de bedste betingelser for den tidlige indsats. En positiv feedbackkultur kan være med til at styrke samarbejdet blandt kollegaer og på tværs af professioner. Et professionelt mindset, der har fokus på feedback, giver grobund for samarbejde og nytænk-ning, når man møder udfordringer og skal skabe fælles løsninger. Når vi arbejder med komplekse problemstillinger i mødet med børn og unge, har vi brug for alsidige løsninger, der er innovative og præget af samarbejde. Derfor arbejder vi i Børn- og Ungeforvaltningen med et mål om at fremme en feedbackkultur. Derved styrker vi en praksis, hvor vi sammen evaluerer og går tættere på både det, vi lykkes med og det, vi ikke lykkes med. Vi søger hele tiden at blive klogere, og vi søger hele tiden at gøre det bedre. Når vi med en feedbackkultur inviterer andre fagligheder og samarbejdspartnere ind, får vi samlet flere kompetencer og muligheder for at styrke barnets læring, udvikling og trivsel rettidigt. SAMARBEJDE Når vi samarbejder, kan vi mere. Vi kan belyse problematikker fra flere perspektiver, og vi kan trække på flere faglige greb og flere professionelles erfaringer. Mulighederne for at finde den bedste samlede løsning øges. Vi er optaget af det tværprofessionelle samarbejde, fordi det kan skabe de bedste muligheder for barnet. Ved at arbejde helhedsorienteret med blik for alle elementer i et barns hverdag, kan de rammer og tilbud, der etableres for barnet, også favne helheden. Det giver robuste og virkningsfulde rammer. Tværprofessionelt samarbejde betyder, at der altid er et fælles fokus på at opnå en optimal opgaveløsning. Faglige perspektiver eller opsatte rammer skal ikke begrænse mulighederne, men bidrage til at udvide handlemulighederne. Den nysgerrige kultur skal danne grobund for at opnå forståelse for andre faglige perspektiver og tillid til supplerende faglige bidrag. Tværprofessionelt samarbejde betyder, at professi-onelle på tværs af fagområder arbejder mod de samme mål i en fælles forpligtelse og med et fælles ansvar. Det kræver både vilje og mod at åbne op for nye former for samarbejde med forældre og barn og med hinanden. For den professionelle betyder det, at man skal give plads til andres deltagelse og andre og nye former for deltagelse, end man måske er vant til. Samarbejde er at være optaget af at skabe forbindelser fremfor afgrænsninger
11 R RETTIDIGHED De, der først får øje på behovet for en tidlig indsats og et behov for forandring, er de praktikere, der har deres daglige omgang med barnet, den unge og familien. For alle fagligheder handler det om at have antennerne ude tidligt og bringe opmærksomheder og bekymringer i spil i de rette fora. Det giver flere muligheder for at sætte specifikt og tidligt ind ift. en problemstilling, inden problemerne vokser sig store. Udfordringen er, at det, der er rettidigt for det ene barn, kan være for sent for det andet barn og det, der forstås ved rettidigt for den ene faglighed, er sent for den anden faglighed. Rettidighed forudsætter, at vi er en del af en kultur, hvor vi handler, når vi får øje på et behov for forandring. Barnets forudsætninger må ikke være underlagt forskellige faglige udlægninger af rettidighed eller definitioner af eget opgavesæt. Det skal være almen praksis for alle, der arbejder med børn og unge i Odense, at man lægger mærke til børnene i tilstrækkelig grad til, at man kan registrere forandringer, og at man kan handle ved bekymring. Rettidighed er at handle tidligt, rigtigt og med det mindst mulige indgreb. BARNETS, DEN UNGES OG FAMILIENS PERSPEKTIV Børn udvikler sig gennem deltagelse i sociale fællesskaber. Dagtilbuddet, skolen, kammeraterne, fritidstilbuddene og ikke mindst familien er med til at påvirke, i hvilken retning barnet udvikler sig. Familien og de professionelle voksne har oftest et ønske om, at barnet følger en livsbane eller en kurs hen imod noget. Dette noget kan fx være evnen til at klare eget liv, sundhed og trivsel samt uddannelse og job. Rejsen fra barn til at blive ung og senere voksen er ikke et individuelt projekt. Rejsen er under indflydelse fra de miljøer, barnet færdes i, og de relationer, det indgår i. Samtidig er rejsen ikke nødvendigvis en rejse fra a til b. Undervejs kan barnet og den unges perspektiv være rettet mod forskellige ting, der kan trække rejsen i forskellige retninger. Hvis barnet/den unge af forskellige grunde afviger fra kursen, som er rettet mod mestring og trivsel, skal de professionelle voksne - i samarbejde med barnet/den unge og forældrene - igangsætte en tidlig indsats med henblik på at få barnet/den unge og familien ind på en kurs, der er sundere, og som på længere sigt bidrager til at bringe barnet/ den unge i retningen mod at trives og kunne mestre eget liv. 11
12 MÅLSÆTNINGER AMBITIONER F Der er opstillet seks målsætninger for tidlig indsats, som indrammer vores ambition for, hvordan børn, unge og familier skal opleve, at vi i Odense Kommune har tidlige og rettidige indsatser højt på dagsordenen, så de i videst muligt omfang kan få en barndom og ungdom, der er præget af trivsel, deltagelse og udvikling. Målsætningerne udtrykker det, vi gerne vil opnå med strategien for tidlig indsats. Alle børn og unge skal møde i skole og dagtilbud Børn og unges fremmøde i skolen er en væsentlig forudsætning for deres læring, trivsel og sociale relationer. Undersøgelser viser, at elevernes fravær i skolen er et af de stærkeste tegn på mistrivsel, og at et højt fravær i skolen har negative konsekvenser for den enkelte elevs faglige udbytte. Har en elev haft højt fravær i folkeskolen, er der stor risiko for, at mønsteret vil gentage sig på den efterfølgende ungdomsuddannelse. Risikoen for frafald på en ungdomsuddannelse er derfor højere for elever med højt fravær i folkeskolen. Derfor vil vi reagere tidligt og tage et fagligt ansvar, når man registrerer, at et barn ikke møder i skole med almindelig regelmæssighed
13 OR TIDLIG INDSATS Vi har et kvalificeret tværprofessionelt samarbejde Et stærkt tværprofessionelt samarbejde er det rum, hvor strategierne for forebyggelse og tidlige indsatser omsættes til handling. Det betyder, at vi har ambitioner for, at det tværprofessionelle samarbejde er mere end at samle forskellige fagligheder i det samme lokale. Vi undersøger, hvad der er god praksis i det eksisterende tværprofessionelle samarbejde og lader os informere af aktuel forskning. Vi vil lade os inspirere og lære af de steder, hvor man lykkes med at give børnene de bedste forudsætninger ud fra anvendelsen af de fire faglige forpligtelser og efterfølgende udbrede den gode praksis i det tværprofessionelle samarbejde, så det kommer alle byens børn til gode. Der er sammenhæng i de yngste børns liv De første 1000 dage har afgørende indflydelse på forud-sætningerne for en lang række omstændigheder senere i et barns liv. Forældrene har en afgørende betydning for barnets forudsætninger, og både børn og forældre trives bedst med at være omgivet af de samme professionelle fagfolk. Når der opstår udfordringer, er et tidligt og systematisk samarbejde mellem forældre, pædagoger og sundhedsfaglige medarbejdere betydningsfuldt for både barn og forældre. Derfor vil vi fremme strukturer, der understøtter sammenhæng i forløbet fra før fødsel til de første måneder i barnets liv, omkring starten i dagpleje/ institution og opstarten i børnehaven 13
14 Vi samarbejder om at sikre lige muligheder i livet til børn i udsatte positioner Når børn, unge og familier er i udsatte positioner, involverer det af og til et samarbejde med en myndighedsfunktion. For familien, pædagogen eller klasselæreren kan det være det første møde med systemet. I disse møder kan der være mange forskellige aktører på spil, som kan have forskellige dagsordener og erfaringshorisonter. Vi skal have fokus på forhold, der bidrager til et godt og tidligt samarbejde. Derfor skal der etableres systematik og kultur for tværfagligt samarbejde omkring børn i udsatte positioner. Der er sammenhæng i overgang fra dagtilbud til skole og fra grundskole til ungdomsuddannelse Det gælder for alle børn, at viden om barnet skal følge barnet ved overgang fra et professionelt miljø til et andet. Ved særligt eller fokuseret arbejde med et barn kan det have helt afgørende betydning, at arbejdet kan fortsætte i et kontinuerligt flow, selvom barnet undervejs skal skifte fra dagtilbud til skole. Derfor skal der etableres en styrket systematik for over-gangen mellem dagtilbud og skole. Der skal fokus på overførsel af viden og på relationer, der bærer hen over skiftet Børn og unge er deltagere i inkluderende læringsmiljøer Børn og unge, der er en del af inkluderende læringsmiljøer/betydningsfulde deltagere i udviklende fællesskaber, har gode forudsætninger for at opleve, at de er værdsatte og får mulighed for at udvikle sig fagligt og socialt og dermed med får mulighed for at få en livsbane, hvor de bliver kompetente og aktive medborgere. Derfor arbejder vi fortsat målrettet med at understøtte og udvikle inkluderende læringsmiljøer, hvor børn og unge trives sammen med deres jævnaldrende. 14
15 REALISERING AF STRATEGIEn FOR TIDLIG INDSATS Strategien realiseres gennem en række forskellige processer, der understøtter de seks målsætninger. En del af disse processer tilrettelægges på forvaltningsniveau og andre tilrettelægges på leder- og medarbejderniveau. Styregruppen for Tidlig Indsats er ansvarlig for igangsættelse og koordinering af aktiviteter og indsatser inden for de seks målsætninger og er samtidig bindeled til den strategiske ledelse. Tidlig Indsats er en central strategisk opgave for BUF, og effekten af vores samlede indsatser på området skal følges tæt, således at chefgruppe og politisk udvalg kan følge progressionen, prioritere og bidrage til opfyldelse af de overordnede ambitioner for Tidlig Indsats. Børn- og Ungeudvalget og chefgruppen vil følge arbejdet med Tidlig Indsats gennem drøftelser og temamøder om overordnede effekter af arbejdet i strategisporet samt praksisfortællinger inden for de seks målsætninger. På dette fundament vil udvalg og chefgruppe kunne tilpasse og prioritere i fokus og ressourcer for arbejdet med Tidlig Indsats. Arbejdet med at udfolde de seks målsætninger i forhold til organisering, konkrete (effekt-)mål, indsatser, dataunderstøttelse, ansvar og roller pågår efter vedtagelsen af strategien. Der skal inden for de seks målsætninger være klarhed over forventningerne til aktører på forskellige 15
16 niveauer i organisationen. Forventninger og ansvar på både ledelses- og medarbejderniveau skal udfoldes inden for den konkrete målsætning. Produktet skal gøre det entydigt, hvilke ledelsesog medarbejdermæssige forudsætninger, der skal være på plads i arbejdet med Tidlig Indsats. Det kan anvendes i forbindelse med opfølgning på progressionen af Tidlig Indsats, i overvejelser om ledelses- og kompetenceudvikling samt indgå i MUS- og LUS-samtaler på relevante områder. Vi vil under alle målsætninger tillige være undersøgende på, om vi ved hjælp af dataunderstøttelse kan identificere og opspore tidlige problemstillinger og derigennem kvalificere indsatserne og følge effekterne. Børn- og Ungeforvaltningen følger arbejdet med den tidlige indsats i kvalitetssamtaler (hos udvalgte ledere) gennem Børn- og Ungeledergrupper, årshjul og effektledelse. Realiseringsprocessen forløber fra
17 17
TIDLIG OG RETTIDIG INDSATS STRATEGI FOR TIDLIG INDSATS I BØRN- OG UNGEFORVALTNINGEN
TIDLIG OG RETTIDIG INDSATS STRATEGI FOR TIDLIG INDSATS I BØRN- OG UNGEFORVALTNINGEN 2018-2022 INDHOLD FORORD FORORD 3 HVORFOR TIDLIGE INDSATSER ER VIGTIGE 4 FUNDAMENTET FOR TIDLIG INDSATS 7 LEDELSE ER
Læs mereTIDLIG OG RETTIDIG INDSATS
TIDLIG OG RETTIDIG INDSATS STRATEGI FOR TIDLIG INDSATS I BØRN- OG UNGEFORVALTNINGEN 2018-2022 Strategi_TidligIndsats_Tryk_04.indd 1 30/08/2018 17.42 INDHOLD FORORD 3 HVORFOR TIDLIGE INDSATSER ER VIGTIGE
Læs mereHvad er en Kommuneplan?
Forside Tema 1 Hvad er en Kommuneplan? Amet dignissim delenit nonummy illum dolore wisi in duis at, tincidunt wisi, duis elit, amet feugiat laoreet. Blandit nisl tincidunt nulla facilisi minim, velit nulla
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereBanedanmarks logo. Minimumstørrelse. Symbolets størrelse og proportioner må ikke ændres. Symbolet har en fast placering under navnetrækket.
Banedanmarks logo Navnetræk Symbol Minimumstørrelse Bredde: 4,5 mm Designprogrammets bærende element er logoet. Logoet består af navnetrækket Banedanmark og af et symbol. Den grafiske opdeling i navnetrækket
Læs mereRough - visuel idéudvikling
1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Rough, udkast, struktur, billedbrug
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereB4Restore designguide
B4Restore designguide Copyright 2019 B4RESTORE Indholdsfortegnelse Forord... 3 Logo... 4 Logovarianter...5 Margin omkring B4Restore logo... 6 B4Restore logoplacering...7 Forkert brug af B4Restore logo...
Læs mereINDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.
INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereBeskrivelse af proces fra bruger
Indhold Beskrivelse af proces fra bruger... 2 Beskrivelse af proces - fra koden... 6 0) Initialisering af proces... 7 1) Ansøgning oprettet (noteticket)... 8 2) Godkend nyt medlem (taskticket)... 9 3)
Læs mereDesign. manual. 4September 2014
Design manual 4September 2014 2 Fredensborg Kommune Designmanual 4 September 2014 Fredensborg Kommune Designmanual 4 September 2014 3 Indhold 3 Forord 5 Logo 6 Logo, varianter 7 Frikommune-logo 8 Farver,
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes Principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs mereBYDELSMØDRENES GRUNDUDDANNELSE
Bydelsmødrenes grunduddannelse Bydelsmødrenes Grunduddannelse BYDELSMØDRENES GRUNDUDDANNELSE Når de kommende Bydelsmødre er rekrutteret, begynder den obligatoriske grunduddannelse - en af grundpillerne
Læs mereStrategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0
Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien
Læs mereØkologisk spiseklub for hele familien
Oplæg til koncept Jeg har leget lidt med at føre ideen om en økologisk spiseklub i Odder en del videre. Jeg tror, der i tiden er et godt potentiale til at bygge noget mere op omkring økologisk sund mad,
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereBYDELSMØDRE-GRUPPEN BLIVER EN FORENING
Bydelsmødregruppen bliver en forening BYDELSMØDRE-GRUPPEN BLIVER EN FORENING Når Bydelsmødrene er godt i gang med deres frivillige indsats som Bydelsmødre, er næste skridt, at gruppen organiserer sig som
Læs merePROJEKT 3, 1. SEM WEBSITE FROM CLIENT BRIEF
PROJEKT 3, 1. SEM WEBSITE FROM CLIENT BRIEF Links til portfolio Anna Emely Jensen Oliver Alexander Vedel Trojahn Maja Scheel Kvint Cecilie Sørensen http://www.annaemely.wordpress.com https://www.olivervedel.wordpress.com
Læs mereDesignGuide HILLERØD FORSYNING. Sådan bruger du denne guide Grundelementer. Papirlinje. Publikationer og annoncer Merchandise / Yderligere info
DesignGuide Sådan bruger du denne guide Grundelementer 2 3 Logo Logotype Det 5. element Farver Typografi Papirlinje 4 Brevpapir Kuverter Visitkort Publikationer og annoncer Merchandise / Yderligere info
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereDET DANSKE SPEJDERKORPS DESIGNGUIDE
DET DANSKE SPEJDERKORPS DESIGNGUIDE Side 2 / Det danske spejderkorps / INDTRODUKTION Visuel identitet til DET DANSKE SPEJDERKORPS Det Danske Spejderkorps visuelle identitet udtrykker kammeratskab, ansvar,
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereKOM GODT FRA START. Kom godt fra start EN KOORDINATOR SKAL:
Kom godt fra start KOM GODT FRA START Når det er besluttet at etablere en Bydelsmor-gruppe, er første skridt at finde en engageret koordinator, som det næste års tid bruger cirka 8 timer om ugen på at
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereBØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber
BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereDesign. manual. 5Juli 2015
Design manual 5Juli 2015 2 Fredensborg Kommune Designmanual 5 Juli 2015 Fredensborg Kommune Designmanual 5 Juli 2015 3 Indhold 3 Forord 5 Logo 6 Logo, varianter 7 Frikommune-logo 8 Farver, primære 9 Farver,
Læs mereBørne- og skolepolitikkens indsatshus
Børne- og skolepolitikkens indsatshus De 4 indsatsområder Indsatsområderne tager afsæt i større udfordringer, der bedst løses i samarbejde mellem flere parter, eller som har særlig faglig eller politisk
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereBYDELSMØDRENE GÅR I GANG
Bydelsmødrene går i gang 26 BYDELSMØDRENE GÅR I GANG Nu hvor uddannelsen er afrundet, skal Bydelsmødrene øve sig i at være Bydelsmødre i praksis. I denne fase er det altafgørende, at Bydelsmødrene bliver
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereDet er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik
UDKAST Det er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik For perioden 2019-2022 Godkendt af Byrådet den xx Forord I Fredensborg Kommune mener vi, at alle børn skal have mulighed for at
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereSEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017
Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles
Læs mereDesignmanual 1.0 Lej1bil.dk
Designmanual 1.0 Lej1bil.dk 01 Intro 02 Logo Farvekoder Grafisk grundelement 04 Beklædning 05 Typografi 06 Brevlinje 10 Tryksager 11 Webdesign På de følgende sider findes en intro til Lej1bil.dks visuelle
Læs mereAjos visuel identitet. Designguide
Ajos visuel identitet Designguide Version 1.2 2012 Designguide Indhold 2 Forord Side 3 Grundelementer Logo 4 Logofrizone 5 Farver 6 Typografi 7 Grafisk elementer 8 Formater 9 Brand billedbehandling 10
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mere2 Fredensborg Kommune Designmanual 3 Januar 2012. Indhold
Designmanual 3 Januar 2012 2 Fredensborg Kommune Designmanual 3 Januar 2012 Indhold 3 Forord 5 Logo 6 Logo, varianter 7 Frikommune-logo 8 Farver, primære 9 Farver, skundær 10 Typografi, Arial 11 Typografi,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereLivsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune
Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber
Læs mereTema 2 Ledelse og Metoderne
Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereBørn, forældremyndighed & samvær. Forældreskab i en moderne tid
Børn, forældremyndighed & samvær Forældreskab i en moderne tid Indhold Nogle ord om denne folder... Nogle ord om denne folder... 3 Børn og forældremyndighed 5 For børn født efter 1. juli 2002 5 For børn
Læs mereSådan strukturerer du et manuskript. Trin-for-trin guide
Sådan strukturerer du et manuskript Trin-for-trin guide Manuskriptets opbygning - generelt Et manuskript består af 3 dele: 1. Indledning 2. Selve talen/kroppen 3. Afslutning I alle tre hovedelementer gælder
Læs mere14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen
14 pejlemærker for en læringsreform Af Børne og Kulturchefforeningen Forord På Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde 2013 blev der sat fokus på behovet for en sammenhængende læringsreform, som nødvendigvis
Læs mereSammenhængende. Børne. politik
Sammenhængende Børne politik Læsevejledning Den Sammenhængende Børnepolitik omfatter alle børn og unge i Brønderslev Kommune. Betegnelsen barn/børn anvendes som en samlet betegnelse uanset alder. Politikken
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereFremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark
Læs mereDET DANSKE SPEJDERKORPS DESIGNGUIDE
DET DANSKE SPEJDERKORPS DESIGNGUIDE SIDE 2 / DET DANSKE SPEJDERKORPS / INDTRODUKTION VISUEL IDENTITET TIL DET DANSKE SPEJDERKORPS Det Danske Spejderkorps visuelle identitet udtrykker kammeratskab, ansvar,
Læs mereByting 2. Opsamling. Lorem ipsum dolor sit amet. Udviklingsprogram og masterplan for Nr. Lyndelse og. Nr. Søby. 2 Udviklingsprogram & Masterplan FMK
MAGNA ALIQUAM Lorem ipsum dolor sit amet, cons ectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud
Læs mereByting 3. Opsamling. Lorem ipsum dolor sit amet. Udviklingsprogram og masterplan for. 2 Udviklingsprogram & Masterplan FMK
Opsamling Byting 3 Lorem ipsum dolor sit amet DUIS AUTEM VEL EUM IRIURE DOLOR IN HENDRERIT cons ectetuer aliquam erat tation ullamcorper. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer Ut wisi enim ad minim
Læs mereBørne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereRet til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018
Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 1 Alle børn har ret til en god start At blive i stand til at klare sig godt i livet handler ikke kun om fremtiden. Det handler i høj grad om at
Læs mereProgramvalg Al typografi og ombrydning er lavet i InDesign.
Typografi og ombrydning Beskrivelse Opgaven 32 siders Blå Bog + omslag. Jeg modtog teksterne i word samt enkelte billeder. De resterende billeder var jeg ude at fotografere til elevernes gallafest. Programvalg
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereBørne- og Ungepolitik 2012-16
Børne- og Ungepolitik 2012-16 1 Indhold Velkommen 4 Baggrund og lovgivning 5 Børne- og Ungesyn 6 Trivsel og sundhed 7 Udviklingsmuligheder for alle 8 Parat til fremtiden 9 Det fælles fundament 10 Faglighed
Læs mereRØDE KORS DESIGNMANUAL IDENTITET.
RØDE KORS DESIGNMANUAL IDENTITET. RØDE KORS DESIGNMANUAL LOGO. RØDE KORS LOGO Introduktion I Røde Kors skelner vi mellem det røde kors som beskyttelsesmærke og det røde kors som logo. Beskyttelsesmærke
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereIndsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune
Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside
Læs mereFÆLLES OM EN GOD SKOLESTART
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereET SOLIDT SPROGLIGT FUNDAMENT FOR BØRN OG UNGE. Politisk strategi for arbejdet med sprog i Børn- og Ungeforvaltningen
ET SOLIDT SPROGLIGT FUNDAMENT FOR BØRN OG UNGE Politisk strategi for arbejdet med sprog i Børn- og Ungeforvaltningen 2018-2021 1 FORORD Sprog åbner tusinder af døre og kan give flere børn flere muligheder
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mere