Det gode liv - uddannelse til alle

Transkript

1 Introduktion Det gode liv - uddannelse til alle Skolepolitikken i Guldborgsund Kommune er blevet til gennem en længerevarende og nytænkende politisk proces, der har involveret en lang række aktører i Guldborgsunds skolevæsen. Resultatet er en skolepolitik, der ikke fylder mere end én side. Der er tale om ni enkle og klare målsætninger oversigtligt samlet i en matrix. For hver målsætning i matrixen følger beskrivende tekster, som henvender sig til to målgrupper: De professionelle med en faglig interesse i skolepolitikken og forældre samt lokalsamfund med en almen interesse i skolernes virke. Det interessante ved skolepolitikken er, at trods dens kortfattede og enkle form så udtrykker den en mangfoldighed af stemmer fra de lokale politikere over skoleledelserne til forældrekredsen og endelig til lærerne. Såvel målsætningerne som hjemmesidens opbygning udtrykker denne mangfoldighed, og undersiderne bringer os således gradvist tættere på hverdagen i folkeskolen og den konkrete udmøntning af målsætningerne. I Guldborgsund Kommune betragtes skole og SFO som en helhed. Til læsning af skolepolitikken er det gavnligt at se hver enkelt målsætning i sammenhæng med de øvrige målsætninger, da de supplerer og understøtter hinanden. fører en ungdomsuddannelse. Ambitionen bag denne skolepolitik er ubetinget uddannelse til alle. Grundlaget er en evidensbaseret viden om, at unge mennesker med en uddannelse opnår et bedre og længere liv; der er nogle enkle sammenhænge mellem uddannelse og en række sundhedsmæssige og sociale faktorer. I tråd med dette er der med skolepolitikken sat fokus på skolens kerneopgave: At skabe de optimale rammer for læring for det enkelte barn. Derfor er skolepolitikken formuleret som et fokuseringsværktøj for skolens professionelle med afsæt dels i folkeskoleloven og dels i forskningsmæssig viden om, hvad der har betydning for læring. Det er lykkedes at skabe en skolepolitik med få mål, til gengæld skal målene leve længere. Intentionen og forventningen er, at skolerne giver målsætningerne liv og fordyber sig i arbejdet med skolepolitikken. Det er nødvendigt, hvis udviklingen skal vendes, så alle kan opnå et godt liv gennem uddannelse. Det er ikke sket med en enkelt øvelse, men gennem en fortløbende proces, og målet er først nået, når alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

2 Dette område er tilegnet skolerne. Det er hensigten, at hver enkelt skole arbejder med og fortolker skolepolitikken og løbende præsenterer arbejdet her. Forventningen er, at arbejdet vil blive tilgængeligt i januar 2013.

3 Relationer Almen dannelse - kulturel og generel Det er målet, at alle eleverne opnår kompetencer til aktivt at kunne deltage i, præge samt benytte sig af sociale fællesskaber Siden opblomstringen af individualiseringen i den vestlige verden for omkring 200 år siden har den udfordret fællesskabsånden. Normer og værdier er gradvist blevet opløst, og de er nu konstant til forhandling i sociale sammenhænge. Individualismen er således også trængt ind i kernen af det danske samfund, sådan at vores børn i dag fødes som individualister. Det giver udslag i en større grad af frihed, men også i større udfordringer omkring at opbygge relationer blandt børn og unge. Som et vægtigt modspil til disse samfundstendenser skal folkeskolen skabe gunstige rammer om et fællesskab, hvor eleverne kan udvikle deres interpersonelle kompetencer. Dette placerer læreren/pædagogen i en særlig rolle som facilitator og vejleder. Med denne rolle udvider læreren/pædagogen sin faglige identitet for at skabe rum for elevernes sociale udvikling og fællesskabsforståelse.

4 Relationer Personlig dannelse Det er målet, at alle eleverne opnår kendskab til sig selv samt forståelse for, hvordan han/hun virker i relation til andre Institutionslivet udgør i dag så stor en del af børns opvækst, at selve opvæksten og opdragelsen er blevet vigtige samfundsanliggender. I forlængelse af dette foregår en væsentlig del af den personlige dannelse i folkeskolen, hvilket nødvendiggør en professionel tilgang til denne udvikling. Generelt set er anerkendelse grundlæggende for enhver udvikling og positiv dannelsesproces: Gennem et fokus på den enkelte elevs ressourcer bidrager læreren/pædagogen til at opbygge eller understøtte elevens selvværd. Samtidig rettes opmærksomheden mod elevens udviklingspotentialer. Hensigten er bl.a. at fremme udviklingen af de intrapersonelle kompetencer ved, at eleven etablerer en forståelse adfærd og handling. Her bringes bl.a. læreren/pædagogens empatiske evner i spil. Dette forudsætter intrapersonel forståelse, solide interpersonelle evner, tålmodighed samt nærvær og tilstedeværelse særligt i relationerne.

5 Relationer Uddannelse Det er nødvendigt, at alle eleverne lærer at bruge samt bidrage til faglige fællesskaber I den senere tid er der opstået et behov for at forstå læring som andet og mere end overførslen af viden, hvilket har medført en forståelse af den sociale dimension i læreprocesser. Læring kan således ikke alene forstås som en individuel, kognitiv proces, men også som et aspekt af menneskelig handling, som den udspiller sig i konkrete sociale fællesskaber. Dermed er der skabt et fokus på konteksten og de sociale aspekter, herunder faglige fællesskaber. Et af de mest åbenlyse eksempler på social læring er udbredelsen af IT, hvor elever opnår kompetencer inden for IT ad tilsyneladende ustrukturede og socialt baserede veje. I tråd med dette kan lærergerningen sigte mod at skabe faglige såvel som sociale fællesskaber, hvor mangfoldigheden i elevernes kompetencer kan folde sig ud. Dette åbner op for en bred vifte af undervisningsmuligheder.

6 Organisering Almen dannelse - kulturel og generel Det er målet, at alle eleverne kan deltage aktivt og respektfuldt i demokratiet på dets mange forskellige niveauer og i dets mange sammenhænge Demokratisk dannelse er en af grundstenene i det danske samfund. Dannelsesidealet placerer sig i spændingsfeltet mellem en udbredt udlevelse af demokratiske værdier i hverdagen og de mere formaliserede demokratiske systemer fra Grundloven til elevråd eksempelvis. På den ene side skal eleverne lære om demokratiet i et fagligt og historisk perspektiv, herunder skal de lære om mulighederne i et demokrati, samt om hvilke rettigheder og pligter der følger. På den anden side skal de kende demokratiet gennem praksis bl.a. ved, at demokratiet udvikles sammen med eleverne. En central forudsætning for en demokratisk praksis i skolehverdagen er inklusion, hvor det vægtes at give alle mulighed for at påvirke det, der anses for at være det normale. I den inkluderende skole arbejdes der således med demokrati som fællesskabets grundvilkår, hvilket indebærer, at alle gives en stemme for at skabe plads til større bredde og mere forskellighed i skolens fællesskaber. Det fordrer ansvarlighed og respektfuldhed af alle med læreren/pædagogen som en rollemodel for den demokratiske adfærd.

7 Organisering Personlig dannelse Det er grundlæggende for elevernes personlige udvikling, at de opnår indsigt i metoder og måder at arbejde med sig selv på samt får forståelse for egne erkendelsesprocesser Personlig dannelse er en livslang udviklingsproces en bevægelse som berører eksistentielle spørgsmål som hvem er jeg og hvad vil jeg. Personlig dannelse er en evig stræben mod at blive den bedste udgave af sig selv. belighed, sammenhæng og meningsfuldhed i livet. Erkendelsen af ens selv bidrager til forståelsen af forskellige aspekter af og dybden i egen udviklingsproces. Et væsentligt bidrag til den enkeltes person- enhver elev bliver passende udfordret.

8 Organisering Uddannelse Eleverne skal lære om samt opnå gode arbejdsvaner og arbejdsmetoder. Alle eleverne skal opleve, at undervisningen bliver organiseret på en måde, der aktivt understøtter deres læring og udvikling Den traditionelle fag-opdelte undervisning er et produkt af tidligere tiders behov for faktuel viden herunder nytænkning af undervisning, læring, vidensformidling osv. Viden er ikke blot én sandhed, men udgøres af en mangfoldighed af sandheder og fornufter, som eleverne skal lære at forholde sig kritisk og undersøgende til. At lære er en aktiv proces. Det er lærerens/pædagogens opgave gennem organisering af læringsrummet at give eleverne mulighed for aktivt at udvikle gode arbejdsvaner og -metoder, som optimerer den enkeltes læring og udvikling.

9 Faglighed Almen dannelse - kulturel og generel Eleverne skal opnå et godt kendskab til egen samt andres kulturer, samt hvad der skaber kultur Kultur skal her forstås bredt som et evigt foranderligt fænomen, der udtrykker menneskers måde at ved, hvorfor vi gør, som vi gør. Imidlertid er det begunstigende for den enkeltes og fællesskabets udviklings- og dannelsesproces at forholde sig til, hvad kultur er? At forholde sig til kultur berører vores fælles identitetsskabelse og udfordrer tendensen til at måle andres handlinger ud fra ens egen kulturs logik. Nødvendigheden af at være i stand til at forstå kulturer understreges af globaliseringen og den generelle samfundsudvikling, som er årsag til, at samfund til stadighed ændrer sig og bliver til mosaikker af forskellige folkeslag, kulturer, subkulturer, religioner.

10 Faglighed Personlig dannelse Det er et mål, at eleverne arbejder aktivt med egen etik, moral samt værdier. Det er et mål, at eleverne opnår kendskab til andres etik, moral og værdier Etik, moral og værdier udgør grundlaget for handlinger på et individuelt, lokalt, nationalt og globalt plan. i forhold til sig selv og i forhold til fællesskabet. Ved at skabe bevidsthed om sammenhænge mellem det vi gør, det vi tror, vi gør, og det vi synes, vi bør gøre opstår konsistensen mellem handling på den ene side og etik, moral og værdier på den anden side. adfærd, og denne virkelighed kan holdes op i mod ens idealforestillinger om god adfærd, det gode menneske osv.

11 Faglighed Uddannelse Eleverne skal mødes med en høj faglighed, som udfordrer alle eleverne passende. Alle eleverne skal understøttes i deres glæde ved at lære, at være kreative, at opsøge viden samt at løse problemstillinger Høj faglighed skal forstås bredt for at favne faglighedens kompleksitet i skoleverdenen. I denne sammenhæng skal faglighed ses i lyset af udfoldelsen af de øvrige målsætninger i skolepolitikken, hvor konteksten for læring og dannelse er fremhævet som betydningsfuld for den enkelte elevs faglige og menneskelige udvikling. Dette indebærer eksempelvis, at læreren/pædagogen udfordrer og støtter eleven, hvor han/hun har brug for det bl.a. for at værne om glæden ved at lære både rent fagligt og i al almindelighed. Ud over at skabe rammerne for læring af de basale kundskaber og færdigheder skal skolen udvikle mentale og fysiske læringsrum, som inviterer eleverne ind i kreative læreprocesser. Kreativitet skal ikke forstås i en kunstnerisk forstand, men det drejer sig om at tænke i nye baner, hvilket er drevet af nysgerrighed og viljen til at udforske det, der er ukendt.

12 INSPIRATIONSMATERIALE

13 Relationer Almen dannelse - kulturel og generel Inspiration til implementering af skolepolitikken Aktiviteter eller handlinger med fokus på eleven/fællesskabet Holde en opmærksomhed på hvert enkelt barns deltagelse i fællesskaber, herunder at tage højde for barnets præmisser for og interesse i at indgå i bestemte relationer. Skabe rammer for at eleverne skaber venskaber, f.eks. gennem legegrupper. Venskabsklasser mellem de mindre og større elever. Legepatruljer. Styrke fællesskaber gennem: - Idræt med fokus på de sociale aspekter - De kreative fag, f.eks. ved at arrangere en musical i musik Styrke skolens fællesskab ved at deltage i sportsarrangementer som en hel skole. Systematisering af social læring / god adfærd: Forsøg kan igangsættes med inspiration fra Rasmus Alenkærs bog: AKT ink. Inkluderende AKT-arbejde i folkeskolen (2010). social læring. Styrke ansvaret for fællesskabet gennem faste opgaver, som alle skal udføre, såsom mælkeudlevering, passe skoleboden. eller hvad er en god ven?. Inspiration til planlægning af trivselsdag: Sammen%20om%20en%20bedre%20skole.aspx Aktiviteter med fokus på lærerne/pædagogerne Aktionslæring med fokus på lærernes egne relationskompetencer.

14 Relationer Almen dannelse - kulturel og generel Faglige og personlige kompetencer Lydhørhed og respekt for den enkelte elevs oplevelse af tilværelsen og sine relationer. Fungere som rollemodel/forbillede for eleverne ved at se sine medmennesker i øjnene eller give hånd som hilsen eller afsked osv. Skolens organisering Relationsarbejde vanskeliggøres, når der er fokus på fag-fagligheden og linjefagskompetencer. Behov for en legitimering af at lægge fag-fagligheden til side for at fokusere på det sociale sammenspil ( hvordan er vi sammen ) og derigennem at få fag-fagligheden ind igen. Behov for lærere der kan undervise bredt. Skabe rammer for at lærerne/pædagogerne har mulighed for at arbejde med relationer og fællesskabet, f.eks. ved: - at organisere personalet i årgangsteams (som på Lindeskovskolen og Stubbekøbing Skole) - at organisere eleverne i årgangsklasser og derefter holddeling - rullende indskoling (som på SUNDskolen). Dog skal man være opmærksom på, at eleverne har et tilhørsforhold for at undgå, at de bliver rodløse (jf. erfaringer med rullende indskoling fra Sverige) Opmærksomhed på at opløsning af faste strukturer kan være psykisk belastende for nogle lærere/ pædagoger. Styrke forældresamarbejdet i klassen, f.eks. gennem arrangementer hvor alle forældre deltager allerede fællesspisning).

15 Relationer Personlig dannelse Inspiration til implementering af skolepolitikken Aktiviteter eller handlinger med fokus på eleven/fællesskabet Støtte den enkelte elev når han/hun har brug for støtte, så elevens selvforståelse og interpersonelle kompetencer får frihed til at udvikle sig. Registrering og vurdering af kvaliteten af kontakten med den enkelte elev. Elevevalueringer som en integreret del af den daglige praksis. Evalueringerne bør tage højde for, hvad den enkelte elev selv ønsker at blive evalueret i. Eksempelvis: - Har det været en rød, gul eller grøn dag? - Som en del af det faglige arbejde skriver eleven selv sin egen evaluering i en logbog, hvor eleven selv er med til at sætte mål - Løbende handle-/udviklingsplaner eller elevhandleplaner, der opdateres hver 2. måned Individuelle elevplaner som udgangspunkt for et tværfagligt samarbejde mellem de professionelle der omgiver det enkelte barn. Aktiviteter med fokus på lærerne/pædagogerne Aktionslæring med fokus på stilladsering og lærernes relationskompetencer. Faglige og personlige kompetencer Skelne mellem ens egen, subjektive opfattelse af, hvad der er rigtigt for barnet og barnets mere eller Skolens organisering Skole-hjem samtaler. Behov for en legitimering af at lægge fag-fagligheden til side for at fokusere på elevernes personlige dannelse og derigennem at få fag-fagligheden ind igen. Nytænke skolens organisering med henblik på at skabe rammer for at lærerne/pædagogerne har mulighed for at arbejde med elevernes personlige dannelse.

16 Relationer Uddannelse Inspiration til implementering af skolepolitikken Aktiviteter eller handlinger med fokus på eleven/fællesskabet Skabe pluralistiske læringsrum eksempelvis gennem holddannelser. Forholde sig til om eleverne er inkluderet i forskellige fællesskaber, hvor læring foregår mellem elever uden at bryde med veletablerede og gode (lege)relationer. Skabe rum for at eleverne lærer af hinanden uden at de stærke elever bliver understimulerede og de svage elever glemt. Cooperative learning med dens fokus på mangfoldigheden, gruppedynamik og elevernes aktive deltagelse. Inddrage eleverne i lokale, nationale og internationale fællesskaber. Udvide undervisningen til at inddrage elevernes øvrige fællesskaber og allerede etablerede netværk, f.eks. de virtuelle. Aktiviteter med fokus på lærerne / pædagogerne Åbne dørene til klasselokalerne og invitere kollegaer ind (f.eks. gennem aktionslæring). Åbne op for egen faglighed dele viden og erfaringer samt sparre med kollegaer. Faglige og personlige kompetencer og læringssyn i Danmark: Skolens organisering Læring kan foregå uden for klasselokalet og endda uden lærerens deltagelse og uden for skoletid. Undervisningspraksis kan således tilrettelægges ved at inddrage de lokale, nationale og internationale fællesskaber, som eleverne er en del af. Alle faggrupper skal bidrage til at skabe/opretholde fællesskaber. Inddrage forældrekredsens ressourcer. Opbakning fra ledelsen gennem en tydelig kommunikation udadtil, da autoriteten ikke er givet på forhånd.

17 Organisering Almen dannelse - kulturel og generel Inspiration til implementering af skolepolitikken Aktiviteter eller handlinger med fokus på eleven/fællesskabet Lære eleverne at praktisere demokrati i hverdagen f.eks. at lytte til synspunkter, danne sin egen mening samt respektere andres holdninger og tro. Bekræfte eleverne i en aktiv deltagelse i det demokratiske fællesskab ved at lade dem mærke, at deres holdninger gør en forskel. Lære eleverne at skelne mellem det offentlige og det private rum. Organisering af læringsrummet gennem Cooperative Learning. Opmærksomhed på at demokratisk dannelse kræver et fundament såsom personlig dannelse eller almenviden. Aktiviteter med fokus på lærerne/pædagogerne Aktionslæring med fokus på den demokratiske og inkluderende undervisningspraksis. Faglige og personlige kompetencer Fungere som rollemodel for en demokratisk adfærd. Skolens organisering Bliv udfordret og inspireret af læringsforskeren Ken Robinson:

18 Organisering Personlig dannelse Inspiration til implementering af skolepolitikken Aktiviteter eller handlinger med fokus på eleven/fællesskabet Fremme den enkelte elevs forståelse af egne erkendelsesprocesser for derigennem at fremme selvstændigheden og ansvar for egen læring. Skelne mellem mindre og ældre børn, da der er forskelle i erkendelsesformer. Integrere kontinuerlige elevevalueringer i dagligdagen, eksempelvis: - Elevsamtaler med fokus på personlig dannelse - SMTTE-modellen - Cykelhjul - Cooperative Learning - Kan-cirklen - Logbog - Smileyordning Folkeskolen/De-nationale-test-og-evaluering/Evaluering over bl.a. læreprocesser. Evalueringerne bør tage udgangspunkt i elevens egen evaluering af sig selv og de dimensioner, han/hun gerne vil evalueres i forhold til. Klassemøder og klasselog. Elevplaner med fokus på personlig dannelse og udvikling. Handle- og udviklingsplaner (anvendelsesorienterede og på niveau med specialområdets planer). Anerkendelse bemærk den positive opførsel, da det hjælper eleverne med at udvikle sig positivt. Arbejde med sociale færdigheder (f.eks. Trin for trin, Fri for mobning, Arbejdsmiljø og Fælles ansvar).

19 Organisering Personlig dannelse Fleksible skemaer, hvor skolen bestræber sig på at indrette sig efter elevens behov ved at lægge et skema, der passer den enkelte elev. der handler om en pige med menneskekrop og fuglevinger). Aktiviteter med fokus på lærerne/pædagogerne Fælles værdier på skolen blandt de voksne, så de kan videregives til eleverne. Nedbryde muren mellem lærere og pædagoger. Faglige og personlige kompetencer Oprigtigt engagement i eleverne. Skolens organisering Samarbejde mellem lærere og pædagoger i undervisningen, hvor begge bidrager til undervisningen, men det er læreren, der har det overordnede ansvar. På nuværende tidspunkt er der mere fordelagtige rammer for eleverne i specialundervisningen sammenlignet med almenundervisningen der er behov for, at der er højere til loftet i almenundervisningen med hensyn til nytænkning af skolen. Tværfagligt samarbejde mellem lærere og pædagoger, f.eks. støttepædagoger i timerne. - Undervisningspædagoger i en stor del af undervisningen de bør indgå på lige fod med læreren, bortset fra at det er læreren, der bærer ansvaret for det faglige - Tolærerordning - Fleksible skemaer for både elever og lærere - Årgangsteam

20 Organisering Uddannelse Inspiration til implementering af skolepolitikken Aktiviteter eller handlinger med fokus på eleven/fællesskabet Lærerrollen som en støttende ledelsesfunktion hvor der tages hensyn til forskellige elevforudsætninger og læringsstile. Positivt syn på at den enkelte elev besidder et potentiale til at lære som individuelt lærende. Fokus på at alle eleverne lærer at opsøge og tage kritisk stilling til viden og informationer. Organisering af et læringsrum som giver eleverne mulighed for at udvikle gode arbejdsvaner og metoder. anvendelsen af de teknologiske og digitale muligheder en højaktuel og uundgåelig tendens, som i høj grad er baseret på elevernes viden og kompetencer. Her er det nødvendigt i et vist omfang at trække sig tilbage for at lade vidensdeling og læring få frit spil, hvor læreren skal virke faciliterende, rammesættende og netværksdannende frem for styrende for læringen. Forholde sig kritisk til lektiers anvendelighed og evt. fjerne lektierne fra undervisningen/fritiden (vurdering ud fra den enkeltes behov). Lektier kan med fordel anvendes med henblik på at lære en god arbejdsvane, f.eks. til at lære at have disciplin til at løse opgaver. Aktiviteter med fokus på lærerne/pædagogerne Erkendelse og udfordring af lærerens egen foretrukne læringsstil som ofte er analytisk og logisk.

21 Organisering Uddannelse Faglige og personlige kompetencer Differentiering. Veludviklede interpersonelle kompetencer såsom nærvær i og opmærksomhed på relationen til den enkelte elev. Skolens organisering Lavere klassekvotienter. Holddeling. Samfundets mulighed for at tage imod de praktiskorienterede unge er for begrænset! Giv plads til alle ved at ændre uddannelsessystemet: - Tilbud om grundkursus i klasse, som er mere praktisk end bogligt orienteret - Genindføre mesterlære

22 Faglighed Almen dannelse - kulturel og generel Inspiration til implementering af skolepolitikken Aktiviteter eller handlinger med fokus på eleven/fællesskabet Lære eleverne om globalisering, religioner og menneskers forskellige måder at organisere sig på. Forståelsen og bevidstheden om egen kultur er en forudsætning for at forstå andres kultur og omvendt bidrager mødet med andre kulturer til en større forståelse af egen kultur: - Tosprogede elever som en ressource - Venskabsklasser og udvekslingsrejser: Oplevelsen af egen kultur i modsætning til en fremmed kultur - Anvende kommunikation over internettet via , Skype, webkamera, Facebook mv. Bevidstgørelse gennem observation gøre observation til en del af dagligdagen. Aktiviteter med fokus på lærerne/pædagogerne Aktionslæring. Faglige og personlige kompetencer Åbenhed, tolerance og forståelse. Skolens organisering Øget samarbejde mellem skolen og Ungdomsskolen særligt med henblik på de elever, der ikke normalt opsøger Ungdomsskolen og dermed ikke benytter sig af mulighederne for f.eks. at komme ud at rejse med Ungdomsskolen. Styrket samarbejde mellem skolen og ungdomsskolen, så eleverne kan komme på oplevelsesture. Bedre muligheder for at tage på ture og udvekslinger. Digitalisering: Indføre brug af webkamera, , Skype mv.

23 Faglighed Personlig dannelse Inspiration til implementering af skolepolitikken Aktiviteter eller handlinger med fokus på eleven/fællesskabet Bevidstgørelse gennem observation gøre observation til en del af dagligdagen. et frikvarter, inden undervisningen begynder, dvs. føre eleverne over i et gearskifte og evt. drøfte og Fokus på relationerne og fællesskabet. Arbejde hen imod en fælles etik/moral. Opmærksomhed på at manglende empati kan være en stor hindring for at kunne arbejde eksistentielt med etik og moral. Gode relationer mellem lærer og elev skaber mulighed for at præge etikken. Gode relationer til elever og forældre kan forbedre mulighederne for at arbejde med etik og moral. Klassemøder. Arbejde med drama, f.eks. forumteater, rollespil eller improvisere. Aktiviteter med fokus på lærerne/pædagogerne Aktionslæring.

24 Faglighed Personlig dannelse Faglige og personlige kompetencer Autentisk rollemodel. Integritet. Oprigtigt engagement. Være oprigtigt engageret i eleverne, være menneske og turde vise det! - De 3 P er: Professionel Personlig Privat (se Arbejdsmiljøweb): Evne til at skabe gode relationer (skaber tryghed for eleverne). Skolens organisering Samarbejde mellem lærere og pædagoger i undervisningen, hvor begge bidrager til undervisningen, men det er læreren, der har det overordnede ansvar.

25 Faglighed Uddannelse Inspiration til implementering af skolepolitikken Aktiviteter eller handlinger med fokus på eleven/fællesskabet Undervisningsdifferentiering som bærende princip. Skabe rum for en naturlig læreproces, hvor eleverne får mulighed for at undre sig over, observere, eksperimentere og forklare fænomener. Frigøre læreprocessen fra en stram struktur ved bl.a. at lade eleverne påvirke læringskonteksten. Aktiviteter med fokus på lærerne/pædagogerne Sætte spørgsmålet om hvad høj faglighed er til debat. Aktionslæring med fokus på vidensdeling mellem lærere. Faglige og personlige kompetencer Bringe lærerens kreative evner i spil f.eks. gennem en anvendelse af de didaktiske redskaber på nye og mere hensigtsmæssige måder og generelt ved at løse faglige problemstillinger på nye måder. Lærergerningen kan være drevet af en nysgerrighed i faglig forstand eksempelvis ved at opdage og udvikle nye redskaber i samværet med eleverne og i forhold til, hvor samfundet er på vej hen, og dermed hvad der er brug for i fremtiden. Skolens organisering Inddragelse af de faglige vejledere i udviklingen af undervisningen: - AKT-vejleder (Adfærd, Kontakt og Trivsel) - Matematikvejleder - Læsevejleder Udvikle bibliotekerne med henblik på, at skolebibliotekarerne fungerer som vejeledere i undervisningsdifferentiering og materialevalg. Digitalisering: Indføre brug af webkamera, , Skype mv.