Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Transkript

1 Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne set på, hvilke områder, der kunne sætte særligt fokus på fremover. Praksis i Regnbuen: Tema 1: Læring og faglig udvikling I Regnbuen holdes børnemøder og rundkreds, hvor børnene kan fortælle om egne og fælles oplevelser og komme med forslag til aktiviteter. Desuden tages emner fra de pædagogiske læreplaner og DUS-indholdsplanen op. Der tilrettelægges temauger med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner og DUSindholdsplanen. Børn, der skal starte i skole, danner en Guldgruppe i Regnbuen 3-4 måneder før skolestart. Her forberedes børnene på det at gå i skole og stifter bekendtskab med farver, former, tal og bogstaver. De løser opgaver, som udfordrer dem på forskellige niveauer også i forhold til koncentration, tålmodighed og det at vente på tur. Praksis på Sebber Skole: Tydelige læringsmål På alle klassetrin anvendes målcirkler. Her omsættes Fælles Mål til elevmål, som den enkelte elev arbejder hen imod. Eleven udfylder selv målcirklerne, og elevmålene bliver på denne måde tydelige og eleverne ved, hvad de skal lære. Målcirklerne indgår som statusdelen i elevplanerne.

2 Forskellige undervisnings-, organisations- og arbejdsformer Der arbejdes projektorienteret både i indskoling og på mellemtrin. Skolen udarbejder hvert år en rammeplan med 3-4 fastlagte projektperioder af 2-3 uger varighed. I indskolingen arbejdes med mange måder at lære på, børnenes læringsstile tilgodeses, og der undervises i værksteder. Der er rullende skolestart på Sebber Skole, og undervisningen i indskolingen foregår aldersblandet. Den rullende skolestart gør det muligt at sætte fokus på det enkelte barn og barnets forudsætninger. Samtidig indgår børnene i et større fællesskab med mulighed for større faglige og sociale udfordringer Mellemtrinnet arbejder systematisk med holddannelse efter forskellige kriterier som køn, interesser, læringsstile og fagligt niveau. Inddragelse og medbestemmelse Eleverne er medbestemmende om emner og temaer til f.eks. skolefest og projekter. Via et aktivt og brugbart elevrådsarbejde inddrages eleverne også. Elevrådet planlægger den årlige trivselsdag for hele Landsbyordningen, sørger for indkøb af spil og legetøj og sørger for gennemførelse og evaluering af undervisningsmiljøvurderingen. Fremadrettet kan sættes fokus på undervisningsdifferentiering, evaluering og inklusion. Praksis i Regnbuen: Tema 2: Alsidig udvikling Der arbejdes med, at børnene opbygger deres selvværd og identitet, kender egne behov og grænser og bliver selvhjulpne i forhold til for eksempel at sætte leg i gang, spille spil og klare af- og påklædning. Arbejdet er beskrevet i de pædagogiske læreplaner og DUS-indholdsplanen. Praksis på Sebber Skole: Respekt for forskellighed og hjælpsomhed Vi oplever, at børnene ikke alene er glade og trives, men også at de har brede skuldre i forhold til accept af hinanden. Vi ser det ved, at de ældre børn hjælper de yngre i frikvartererne. Et andet eksempel er, at 5. klasse fungerer som legepatrulje og sætter lege i gang for de andre børn. Og i indskolingen ser vi de store børn som rollemodeller, der hjælper de yngre. Respekt for andres holdninger og evnen til at kunne lytte og argumentere for egne meninger Vi oplever, at det kommer til udtryk gennem klassesamling, og når klassen formulerer regler for samvær. I den daglige undervisning drøfter man forskellige holdninger, så som i kristendom,

3 historie og dansk. Og i konflikthåndteringssituationer får hvert barn lov til at sige, hvordan han eller hun har oplevet situationen. Empati og relationer Indskolingen, der ses som én stor aldersblandet gruppe, giver mulighed for mange sociale relationer. Børnene leger i frikvarterer og i fritiden på tværs af alder og klasser. Forud for skolestart får en ny elev i indskolingen et af de børn, der allerede går i skole, som makker. En makker kan hjælpe og vise til rette i de første dage efter skolestart. Det giver tryghed for den elev, der starter, og stolthed og ansvarsfølelse hos den elev, der får lov at være makker. Der foregår en lang række aktiviteter, hvor børnene er sammen på kryds og tværs i Landsbyordningen som: Landsbysamling en gang om måneden, motionsdag, fastelavn og emneuge. Desuden holdes læsestund, hvor elever fra 3. og 4. klasse læser op for børnehavebørn, Fremadrettet kan sættes fokus på øget medbestemmelse: I skolen ved, at eleverne kan komme med forslag til emner i undervisningen og i højere grad har indflydelse på, hvordan og hvor de vil arbejde, og ind imellem for lov at bestemme, hvem de vil samarbejde med. Samtidig er det vigtigt, at medarbejderne altid har fokus på at hjælpe hvert enkelt barn til at føle, at det lykkes.

4 Tema 3: Sundhed og trivsel Sebber Landsbyordning har en sundhedspolitik, hvor tiltag, der fremmer sundhed er beskrevet. Fysisk aktivitet Fysiske aktiviteter er en del af hverdagen med en daglig løbetur for alle skolebørn og et langt frikvarter, hvor alle børn er ude. En gang om ugen planlægger klasserne på skift en fælles leg for alle skolebørn. Vuggestue og børnehave er i gymnastiksalen mindst én gang om ugen, og der er fastlagt tid til udeleg i vuggestue, børnehave og DUS dagligt. Mental sundhed I Sebber Landsbyordning er der tryghed i kendte rammer, og det enkelte barn bliver set og anerkendt. Der lægges stor vægt på at tilhøre et fællesskab, hvor børnene er sammen om vedkommende aktiviteter på tværs af alder. Mobning finder stort set ikke sted, og pædagoger og lærere er meget opmærksomme på de mindste tegn på begyndende mobning. Trivsel Skolen har en god og aktiv trivselsperson og et velfungerende trivselsforum. Et særligt tiltag for trivsel er oprettelse af en skilsmissegruppe for børn i Sebber Landsbyordning. Og trivselspersonen arrangerer lektiecafé for elever på mellemtrinnet. Vi oplever en tæt og god kommunikation om børnenes trivsel mellem de to institutioner Der kan arbejdes hen imod en frugtordning og madordning for alle. Man kan bruge naturen og lokalsamfundet mere i dagligdagen og bruge uderummet mere til læring på mange måder. Tema 4: Særlig indsats Sebber Landsbyordning stræber efter at skabe læringsmiljøer, hvor der tages udgangspunkt i det enkelte barn forudsætninger og kompetencer, hvor der er fokus på, at alle indgår i fællesskaber, og hvor medarbejderne møder børnene med anerkendelse.

5 Den særlige indsats er beskrevet i planen for kompetencecenteret på Sebber Skole. Team 5: Skole-hjemsamarbejdet Sebber Landsbyordning har under overskriften tidlig kontakt et tæt samarbejde med forældrene om at skabe de bedste muligheder for børnenes læring og udvikling. Vuggestuen holder fald til snak, efter at barnet har været der en måned. Og der er et velfungerende samarbejde i forbindelse med overgangen fra børnehave til skole f.eks. i form af den velkomstsamtale, som forældre inviteres til, inden deres barn starter. Den daglige kontakt er vigtig for både forældre og medarbejdere. Her skabes de gode relationer, og forældre fremhæver ofte positivt den måde, de bliver mødt på, når de kommer i Sebber Landsbyordning. Der kan sættes fokus på øget forældreengagement f. eks. på forældremøder, på det digitale samarbejde, og på det at fortælle om Landsbyordningens muligheder og tilbud. Tema 6: Ledelse og medarbejdere Medarbejderne i Sebber Landsbyordning er dygtige, engagerede og stabile. De vil Sebber Landsbyordning, og de møder børnene med positive forventninger, anerkendelse og nærvær.

6 De pædagogiske medarbejdere fra både Regnbuen og skolen mødes i pædagogisk råd og desuden til to pædagogiske arrangementer årligt. Indholdet kan være skoleplanen og indsatsområderne deri, eller fælles oplæg om et bestemt emne som konflikthåndtering, sprog og læsning m.v. Teamarbejdet er velfungerende og i stadig udvikling. Medarbejderne værdsætter deres samarbejde i teamene, og der er fokus på, at teamene får skabt mere tid til pædagogiske og didaktiske drøftelser. Ledelsesteamet udgøres af DUS-fælleslederen og skolelederen, der mødes ugentligt både om driften af Landsbyordningen og med fokus på ledelsens egen læring og udvikling. Der er et godt og sundt arbejdsmiljø i Sebber Landsbyordning, som det også kunne ses i klimamålingen i efteråret Tema 7: De fysiske rammer Sebber Landsbyordning har velholdte fysiske rammer, selv om bygningerne er af ældre dato. Der er mulighed for en fleksibel udnyttelse af rummene. Og medarbejderne er gode til at se muligheder i anvendelsen af rummene. I Regnbuen har DUS en lokaler i den ældste del af bygningen, mens vuggestue og børnehave er i en nyere del. Desuden har Regnbuen et stort udeområde, der indbyder til mange former for leg. Skolen er fysisk opdelt i to afdelinger bundet sammen af pædagogisk læringscenter, hvor der også er IT-arbejdspladser. En pavillon ved skolen er indrettet til English House. Her er skabt et velfungerende rum, hvor engelskundervisningen foregår. Samtidig hjælper English House med at aflaste de øvrige lokaler, så det lykkes at huse fire klasser i tre klasselokaler. Overalt i Sebber Landsbyordning ses det, at her er børn. Klasserne, især de ældste, får lov at sætte deres præg på klasselokalet, og børnenes arbejder fra forskellige fag og emner udstilles. Børnene beskriver selv i børnemiljø- og undervisningsmiljøvurderinger, at rummene er rare at være i.