Projektrapport. Indlagte patienters håndhygiejne

Transkript

1 Projektrapport Indlagte Patienters Håndhygiejne - En kvalitativ undersøgelse af indlagte patienters holdninger og adfærd i forbindelse med håndhygiejne under indlæggelse på AUH Februar 2013 Aarhus Universitetshospital Kvalitet Nørrebrogade 44, bygn. 4 DK-8000 Aarhus C Tlf.:

2 Projektrapport Indlagte patienters håndhygiejne - En kvalitativ undersøgelse af indlagte patienters holdninger og adfærd i forbindelse med håndhygiejne under indlæggelse på AUH Februar 2013 Aarhus Universitetshospital Kvalitet Nørrebrogade 44, bygn. 4 DK-8000 Aarhus C Tlf.:

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Formål Projektdesign... 5 Metode og dataindsamling Produkt Tidsramme Præsentation af resultater Analyse af patientinterviews Analyse af personaleinterviews Konklusioner Litteratur Bilag Bilag 1 Mini-Spørgeskema til afdelingsledelsen...26 Bilag 2 Brev til patienter om deltagelse i projektet...28 Bilag 3 Spørgeguide til interviews med patienter...29 Bilag 4 Spørgeguide til interviews med personale...33

4 1. Indledning Nærværende rapport beskriver en kvalitativ undersøgelse af indlagte patienters viden, holdninger og adfærd til håndhygiejne. Undersøgelsen er lavet i efteråret 2012 af Kvalitetsafdelingen på Aarhus Universitetshospital og er primært baseret på interviews med patienter og personale. Fokus har været at afdække, hvilken information patienterne får om håndhygiejne og ligeledes at undersøge, om begge grupper oplever barrierer både i forhold til at give og modtage informationen samt barrierer for patienternes udførelse af god håndhygiejne. 2. Baggrund Håndhygiejne er den bedst dokumenterede metode til at forebygge smittespredning mellem personale og patient, samt patienterne imellem. Korrekt håndhygiejne anses for at være en af grundpillerne i forebyggelse af nosokomielle infektioner. Ud fra prævalensundersøgelser på danske hospitaler ved man, at ca. 10 procent af alle indlagte patienter er udsat for en hospitalserhvervet infektion (Statens Serum Institut). Mange undersøgelser har påvist, at sundhedspersonale har en lav efterlevelse af eksisterende retningslinjer for håndhygiejne i det daglige arbejde. Derfor har der på AUH gennem flere år pågået en monitorering af og et arbejde med indsatsområder i forhold til personalets håndhygiejne 1. Regionshospital Randers og Konsulenthuset Conceptmaking modtog i 2008 OPI-midler (offentlig og privat innovation) til et udviklings- og innovationsprojekt omkring hygiejneadfærdsstøttende teknologier. Medicinsk Afdeling på Regionshospital Randers og Hæmatologisk Afd. R på AUH deltog i projektet. Projektets samlede resultater er endnu ikke offentliggjort, men AUH er dog, grundet sin deltagelse, blevet informeret om nogle af de foreløbige fund. Disse fund omhandler bl.a., at det ikke kun er personalet, der kan have svært ved at efterleve kravene til håndhygiejne, men at der også blandt patienterne ses store udfordringer med hensyn til at opretholde den 1 Siden 2005 er det monitoreret på personalets håndhygiejne. Der er sket en stigning i målopfyldelse for de 4 indikatorer og resultaterne viser en højere compliance på området på nuværende tidspunkt. Resultaterne fra seneste håndhygiejneaudit 2012 viste, at AUH samlet er tæt på målopfyldelse på to indikatorer. Uden håndsmykker (standard 98%): Resultat 96,8%. Handsker ved urene procedurer (standard 95%): Resultat 90.8%. På de sidste to indikatorer er der stadig et forbedringspotentiale. Håndsprit før ren procedure (standard 95%): Resultat 69,3%. Håndsprit efter uren procedure (standard 95%): Resultat 77,5%. Side 3

5 nødvendige standard af håndhygiejne. Ligeledes ses, at der kan være forskellige typer barrierer, der resulterer i en mangelfuld hygiejne og øger risikoen for smittespredning. Udover at man på alle ledelsesniveauer på AUH løbende vurderer og drøfter personalets efterlevelse af håndhygiejnereglerne, har der ligeledes den senere tid været et fokus på patienternes egen rolle i forhold til håndhygiejne og hospitalserhvervede infektioner. Hospitalsledelsen har endvidere drøftet de foreløbige fund fra den omtalte OPI undersøgelse og har fundet, at disse giver anledning til handling. Det er derfor blevet besluttet, at der på AUH skulle laves en undersøgelse af området, der bl.a. skulle afdække, om der eventuelt er behov for initiativer eller tiltag til at forbedre patienters håndhygiejne. Der blev fremsat et ønske om, at der indenfor en kort tidsramme skulle generes viden om en afgrænset del af de indlagte patienters adfærd og holdninger til håndhygiejne. En lille litteratursøgning på området har vist, at der er foretaget en række undersøgelser om barrierer for korrekt håndhygiejne blandt sundhedspersonale, men der kunne ikke umiddelbart findes eksisterende litteratur vedrørende patienternes mangelfulde håndhygiejne 2. Mange patienter opfordres fx i kampagner til at være en aktiv agent i egne sundhed og til at påvirke personalets håndhygiejne ved fx at minde personalet om at spritte og vaske hænder (Martin, H. M. Larsen, J 2012). 3. Formål Udgangspunktet for nærværende undersøgelse har netop været ovennævnte foreløbige fund om patienternes håndhygiejne. Det overordnede sigte har været at afdække patienternes holdninger og adfærd til håndhygiejnen samt afdække, hvilke barrierer patienterne ser i forhold til praktisering af god håndhygiejne og, hvilke mulige initiativer de kan få øje på. Ligeledes har der været fokus på at afdække, hvad personalet formidler til patienterne af information om håndhygiejne, og om der evt. også opleves barrierer i denne formidling. Følgende spørgsmål har dannet baggrund: Hvilken viden har patienterne om håndhygiejne og vigtigheden af god håndhygiejne og infektionsrisiko? Hvad har de fået at vide af personalet? Hvilke vaner og handlinger har de med hjemme fra? 2 Litteratursøgningen er foretaget via søgemaskinen google. Der er søgt på danske sider på ordene; patient, håndhygiejne, barrierer, og på de engelske ord; patient, hand hygiene, barreirs, compliance. Side 4

6 Udfører de korrekt håndhygiejne, og er de klar over, hvis de ikke udfører korrekt håndhygiejne? Hvilke barrierer kan patienterne få øje på, der evt. vanskeliggør deres håndhygiejne? Har patienterne forslag til, om sygehuset kan hjælpe patienterne til forbedring af deres egen håndhygiejne? Hvordan informeres og vejledes patienter i håndhygiejne af personalet? Hvordan oplever personalet den information og vejledning, der gives til patienterne, og ser personalet barrierer for give denne information og vejledning? Hvilke barrierer ser personalet for patienters håndhygiejne? Formålet med undersøgelsen har først og fremmest været at genere viden om en afgrænset del af indlagte patienters adfærd og holdninger til håndhygiejne. Ligeledes har det været målet at opnå en viden, der kunne synliggøre, om der skulle være behov for at igangsætte tiltag fra sygehusets side for at forbedre patienters håndhygiejne. Endvidere har det været formålet med denne afgrænsede undersøgelse at vurdere, om der eventuelt skulle iværksættes yderligere eller uddybende undersøgelser. 4. Projektdesign Metode og dataindsamling I forlængelse af beslutningen om at gennemføre et afgrænset projekt blev der udvalgt to kliniske afdelinger, der skulle danne udgangspunkt for nærværende undersøgelse. De to afdelinger har indlagte patienter, hvilket er den gruppe, der er fokus på i dette projekt. Endvidere behandler de to afdelinger bl.a. patientgrupper, der er særligt udsatte for infektioner. Til at belyse ovenstående spørgsmål blev der indsamlet og behandlet følgende typer data: 1. En søgning i e-dok i såvel den regionale dokumentsamling som i de to afdelingers lokale dokumentsamlinger 2. Spørgeskema til afdelingsledelsen til beskrivelse af praksis vedr. information 3. Strukturerede gruppeinterviews med patienter 4. Strukturerede gruppeinterviews med personale Side 5

7 Ad. 1) Indledningsvist blev det undersøgt, om de to afdelinger havde retningsgivende dokumenter på afdelingsniveau, der foreskriver, hvordan personalet skal formidle viden om håndhygiejne til patienterne. Ifølge den regionale retningslinje skal alle patienter vejledes i og hjælpes med håndhygiejne. Information kan tage udgangspunkt i den regionale pjece: Håndhygiejne. Vejledning til patienter og pårørende pdf. Pårørende vejledes i betydningen af god håndhygiejne i forbindelse med besøg. Afhængigt af om afdelingerne havde retningsgivende dokumenter, skulle det bl.a. vurderes, om afdelingsledelsen skulle udfylde et mini-spørgeskema om praksis i deres afdeling vedr. information til deres patienter om håndhygiejne. Derudover skulle søgningen give baggrundsviden om afdelingernes hensigter for praksis. Ad. 2) Afdelingsledelserne på de to udvalgte afdelinger blev kontaktet med forespørgsel om, hvorvidt de ønskede at deltage, og de fik tilsendt projektbeskrivelsen. Da afdelingerne havde givet tilsagn om at deltage, blev afdelingsledelsen bedt om at udfylde et meget kortfattet spørgeskema (se bilag 1). Denne proces blev besluttet for begge afdelinger, selvom den ene havde en retningslinje. Retningslinjen gav ikke helt så detaljerede beskrivelser for informationsprocessen, hvorfor afdelingen også fik tilsendt et minispørgeskema. Formålet med skemaet var at afdække den overordnede praksis i afdelingen vedrørende den information, der gives til patienterne om håndhygiejne. Spørgsmålene handlede således om, hvorvidt man informerer alle patienter eller kun udvalgte patientgrupper, om der informeres skriftligt og/eller mundtligt, hvilke personalegrupper der informerer, og om man i afdelingerne oplever udfordringer mht. at give informationen. Denne information skulle ligeledes danne baggrundsviden for den videre dataindsamling, da det var relevant at sammenholde sådanne oplysninger med såvel patienternes som personalets adfærd og oplevelser. Endvidere skulle afdelingsledelsens angivelser bidrage til at afgøre, hvilke typer personalegrupper der skulle kontaktes med henblik på deltagelse i interview. Ad. 3) Efter afdelingsledelsernes tilsagn om deltagelse var afdelingssygeplejersker i de to afdelinger behjælpelige med at finde patienter, der kunne deltage i gruppeinterview. Aftalen var, at afdelingssygeplejerskerne i første omgang skulle vurdere, om der var nogle indlagte patienter i de forskellige sengeafsnit, der evt. kunne deltage. Overvejelserne her handlede om, at patienterne skulle være friske nok til at være oppegående for at kunne deltage i ca. en times interview sammen med andre patienter. Det var vigtigt, at der således ikke blev udvalgt patienter, som var for dårlige og svækkede og derved ville lide overlast ved at forsøge at deltage. Afdelingssygeplejerskerne fik tilsendt et Side 6

8 brev, der beskrev, hvad undersøgelsen gik ud på, og hvad det ville indebære for patienterne at deltage (se bilag 2). Dette brev skulle uddeles til de patienter, som af personalet blev vurderet til at kunne deltage, og på den baggrund skulle patienterne beslutte, om de havde overskud og lyst til at deltage. Ligeledes var det et vilkår for udvælgelsen af patienter samt bookingen af rammerne for interviewene, at det skulle ske på kort tid i tilfældet af, at nogle af patienterne evt. skulle udskrives. Afdelingssygeplejerskerne og deres stedfortrædere var således vigtige nøglepersoner i forhold til at få iværksat mulighederne for at gennemføre gruppeinterviewene med patienterne. Interviewene med patienterne er blevet gennemført som gruppeinterviews. Dette valg er primært taget ud fra et ressourcespørgsmål. Interviewene har været strukturerede, hvilket er valgt ud fra valideringsovervejelser, således at samme type data kunne uddrages fra begge interviews og derved kunne sammenlignes. Der blev derfor udarbejdet og anvendt en fastlagt spørgeguide (se bilag 3). To interviewere har deltaget, hvoraf den ene primært stod for at interviewe, og den anden skrev ned, hvad respondenterne sagde. Ligeledes blev interviewene optaget på diktafon, så der efterfølgende kunne genfindes udsagn, hvis dette blev nødvendigt. Under interviewene blev der anvendt navneskilte til både interviewere og patienter, således at der efterfølgende i databehandlingen kunne genfindes, hvilke personer der havde sagt hvad. Dog har behandlingen af data været fortrolig, således at ingen patienter fremgår med navne eller personlige oplysninger. Det blev vurderet som relevant at kunne sammenligne patienternes oplevelser med den praksis, afdelingerne selv fremhæver, de har af, hvordan viden formidles. Af denne grund blev det besluttet at gennemføre interviews med både patienter og personale. Dette er gjort bl.a. for at undersøge, om der er ligheder eller forskelle i opfattelserne af den praksis, der er mht. håndhygiejnen. Ad 4) På baggrund af afdelingsledelsernes besvarelser af ovennævnte skemaer fremkom det, at det på begge afdelinger var plejepersonalet, der stod for at informere patienterne om håndhygiejne. Der blev derfor lavet aftaler om at gennemføre gruppeinterviews på hver afdeling med et udvalg af plejepersonalet. Disse interviews er ligeledes lavet som strukturerede interviews af samme årsager som ovenfor beskrevet, og der også her anvendt en fastlagt spørgeguide (se bilag 4). Interviewet på den ene afdeling blev gennemført som en del af et allerede planlagt afdelingsmøde, for ikke at optage for meget af personalets tid. På den anden afdeling var der ikke noget forestående personalemøde fastlagt, hvorfor der blev arrangeret et interview Side 7

9 en dag, hvor et udvalg af plejepersonalet alligevel havde sat dagen af til at arbejde med opgaver uden for plejen. 5. Produkt Nærværende rapport beskriver de resultater, analyser og konklusioner, der er uddraget på baggrund af ovenfor beskrevne metode og dataindsamling. Rapporten præsenterer således den viden, der er fremkommet fra patienterne og personalet med hensyn til deres forståelser og refleksioner over egne holdninger og egen adfærd i forhold til håndhygiejnen på Aarhus Universitetshospital. Rapportens konklusioner bringes i første omgang til hospitalets ledelse og hygiejneråd således at de på baggrund heraf kan vurdere, om der er behov for yderligere undersøgelse eller forbedringsinitiativer. 6. Tidsramme De forskellige elementer af undersøgelsen er foregået indenfor nedenstående tidsramme. Tidspunkt Ultimo september medio oktober 2012 Aktivitet - Udarbejdelse af projektbeskrivelse - Endelig valg af metode/data Primo oktober medio november Udarbejdelse af - brev til patienter - spørgeskema til afdelingsledelser - spørgeguides til interviews - Kontakt til afdelingerne - Udvælgelse af respondenter - Booking af lokaler m.m. Medio november primo december Gennemførelse af interviews - med patienter - med personale - Beskrivelser fra afdelingsledelser om praksis vedr. information om håndhygiejne Medio december Databehandling - Analyse - Rapport Side 8

10 7. Præsentation af resultater 7.1 Analyse af patientinterviews Baggrundsoplysninger I alt er 9 patienter interviewet fordelt på to gruppeinterviews af ca. en times varighed. I alt indgår i respondentgruppen 6 kvinder i alderen 40, 43, 45, 46, 55, 70 år og 3 mænd hvoraf to var 63 år og en var 68 år. Alle patienter har i den nuværende indlæggelse været på sygehuset mere end et døgn, og for de flestes vedkomne har indlæggelsen varet fra en uge til et par uger. Alle patienter har endvidere været indlagt flere gange i de respektive afdelinger. Patienterne kommer fra forskellige sengeafsnit på de to afdelinger, og nogle er indlagt på enestue, hvorimod andre er på flersengsstuer. I det efterfølgende præsenteres de fund, der er fremkommet i interviewene med patienterne. Situationer hvor håndhygiejne er vigtig Når patienterne fra begge afdelinger selv skal forklare, hvilke situationer der kræver god håndhygiejne, nævnes toiletbesøg og spisesituationer. Det er håndhygiejnen ved disse to situationer, der ifølge patienterne sidder mest på rygsøjlen og som vurderes som værende vigtigst. Efter endt toiletbesøg forklarer de, at der skal vaskes med sæbe og dernæst bruges håndsprit. Flere af patienterne fortæller også, at de afspritter toiletsædet, før de benytter det, hvis det fx ser lidt snavset ud. Dette gælder primært for de patienter, der deler toilet med andre patienter. Det påpeges, at personalet skal hjælpe med at gøre rent, hvis man har haft et uheld på toilettet, og at man må huske at informere personalet herom, men at dette ikke altid sker. Patienterne observerer hinanden under indlæggelse og flere fortæller, at de oplever, at andre patienter ikke altid laver god håndhygiejne efter toiletbesøg. En patient siger, at man måske nogen gange står og venter mens toilettet er optaget, og at man kan høre om den patient, der kommer ud, har sprunget håndhygiejnen over, fordi man kan høre, om vandhanen har været tændt eller ej. Patienterne kan også konkludere, at den anden patient ikke har sprittet hænderne, hvis vedkomne fx ikke er i gang med at gnide hænderne, når de er på vej ud fra badeværelset. Side 9

11 I spisesituationer er håndhygiejnen også vigtig, og det pointeres, at man skal bruge håndsprit, før man fx tager mad, drikkevarer, frugt eller lignende. Igen observerer nogle af patienterne, at andre patienter ikke bruger sprit, før de tager mad. Her er dog forskellige forhold, der gør sig gældende mellem afdelingerne. For patienterne på afdeling 2 gælder det, at de ikke selv må øse mad op, hvilket er et tydeligt forhold, de alle omtaler. Af øvrige situationer, der kræver håndhygiejne, nævner patienterne fra afdeling 1, at man også skal bruge sprit, efter at man har hostet, nyst eller rørt ved et sår. Det kan dog være svært at huske at gøre det, fordi det ofte sker ubevidst. Når patienterne spørges direkte til situationer, hvor man fx har kastet op, svarer de dog også, at i det tilfælde skal der også vaskes og sprittes hænder. Patienterne på afdeling 1 spørges af intervieweren, om de selv tager ting fra skabe som fx tøj eller håndklæder, hvilket kræver brug af håndsprit først, men patienterne fortæller, at de har fået at vide, at de ikke selv må tage ting fra skabene, det skal personalet derimod tage for dem. Patienterne på afdeling 2 bliver spurgt af intervieweren, om der er særlige håndhygiejniske forhold, når man fx rører ved sår, katetre eller ting der har været i forbindelse med gulvet. Patienterne har ikke rigtig kendskab til forholdsregler mht. sår. En patient nævner, at personalet har handsker på, når de rører ved medicin eller katetre. Hun har selv et urinkateter med en urinpose, som hun har hægtet fast på stolen ved interviewets start. Hun udtrykker, at hun ikke selv tager håndhygiejniske forholdsregler, da hun ikke selv rører ved posen. Patienterne fra afdeling 2 taler meget direkte om, at man ikke bruger noget, der har været på gulvet. Personalet har fortalt dem, at det skal personalet tage til dem. Nogle af patienterne har håndsprit stående på deres sengebord - andre har ikke. Nogle af de patienter fra afdeling 1, der ikke har sprit stående på sengebordet, udtrykker et ønske om, at det er noget, de gerne ville have. Som patient bliver man mere opmærksom og ansvarlig Generelt giver alle patienterne udtryk for, at de overvejer forskellige forhold mht. sammenhængen mellem hygiejnen og risiko for infektioner. Ligeledes fremhæver de, at der netop er særlig forskel på at være indlagt på et sygehus og så være derhjemme. Patienterne fra afdeling 1 kommer til at drøfte, hvad håndhygiejne overordnet indebærer, og hvad deres tanker om det er. De udtrykker, at det handler om at passe på både sig selv, men også at passe på de pårørende og andre medpatienter. En kvindelig patient udtrykker, at god håndhygiejne er, når det er forsvarligt fx at tage ved et håndtag uden at blive smittet. Flere af patienterne er enige og udtrykker ja man gør det jo for sin egen skyld Side 10

12 (udfører håndhygiejne). Nogle af dem fortæller, at de har overvejet, hvorvidt fx mobiltelefonen er en smittekilde, fordi man netop rører ved den mange gange, men at den jo ikke bliver sprittet af det burde den måske en gang imellem blive. Andre nævner fx aviser, ugeblade og spillekort, der ligger i nogle af sygehusets opholdsstuer og har overvejet, om de måske kan være en smittekilde, hvis mange mennesker benytter sig af dem. Ligeledes omtales det id-armbånd man får på som indlagt patient, og flere af patienterne har overvejet, om det er uhygiejnisk, hvis det fx sidder der over længere tid. En patient pointerer, at fordi man har sin sygdom, så bliver man mere fokuseret på alt det med hygiejnen jo længere man har været patient, jo mere trænet bliver man. En af de mandlige patienter siger, at han godt kunne ønske sig mere viden om håndhygiejnen og det at spritte hænder. Særligt ønsker han mere viden om, hvilke steder man skal være ekstra omhyggelig. Dette ønske kommer fra hans overvejelser om, hvorvidt hans sygdom måske smitter andre. Patienterne fra afdeling 2 har en lidt anderledes opfattelse af vigtigheden eller kravene til håndhygiejnen. De mener i højere grad, at det er op til patienten selv at bestemme, om brug af håndsprit er noget man skal, eller noget man kan. Patienterne her mener, at det må være op til folks egen personlige beslutning, og at det derfor i højere grad er et tilbud, man kan vælge til eller fra. Når intervieweren spørger, hvad de ville synes, hvis personalet sagde, at der var bestemte ting ved håndhygiejnen, der var krav fra sygehuset, svarer en patient, at det er noget, patienten selv skal bestemme, og ikke noget sygehuset skal blande sig i. To af patienterne pointerer, at det ikke ville kunne lade sig gøre at håndhæve sådanne krav. Ligeledes sammenligner de det med regler i en børnehave, og at det ikke ville fungere i praksis med voksne mennesker. Den tredje patient mener dog, at det ville være ok, hvis der var krav til håndhygiejnen, og at det bare ville være en regel som så mange andre. Fra patienterne i afdeling 2 er der dog også refleksioner over, at håndhygiejne handler om at beskytte sig selv. Derudover har de også overvejet, om ikke deres pårørende burde spritte hænder. De udtrykker, at der selvfølgelig er forskel på personale, patienter og så deres gæster, men de spørger alligevel hinanden, om ikke deres gæster også burde bruge håndsprit, når de kommer på besøg i afdelingen? Dette er således et spørgsmål, de har overvejet, men ikke rigtig har fået klarhed over. Ligeledes undrer de sig også over, at man godt selv må tage mad og drikkevarer i opholdsstuen men ikke ude i køleskabet i køkkenet. Det opleves også som modstridende, at pårørende selv må tage kaffe. De interviewede patienter kan dog ikke huske, om der står håndsprit i forbindelse med kaffen til de pårørende. Generelt tales der om, at både personale og patienter skal vaske og spritte hænder. Personalet spritter, når de kommer ind på patientstuen og interviewpersonerne fremhæver, at Side 11

13 brugen af håndsprit netop er vigtig her på sygehuset og ikke nødvendigvis derhjemme. Ydermere er der en bevidsthed om, at rengøringen generelt har en vigtig betydning for hygiejnen og risikoen for infektioner. Nogle patienter udtrykker, at her i afdelingen bliver der ikke gjort rent her er beskidt. Fx er vindueskarmen på en af interviewpersonernes stuer ikke gjort ren, og ligeledes bliver gulvene kun taget dér, hvor man lige kan komme til, men at det ikke er over det hele. Patienterne udtrykker, at der måske kan være forskel på afdelingerne og deres rengøringsbehov, men at det i deres afdeling er vigtigt, at der er rent, hvilket der ikke er. Hvordan får patienterne information om håndhygiejne? Måden hvorpå patienterne får information om håndhygiejne er forskellig på de to afdelinger. Generelt er patienterne fra afdeling 1 enige om, at de har fået mundtlig information om håndhygiejne. Enkelte mener ikke at have fået nogen information overhovedet. Et par af patienterne mener, at de har fået en folder med skriftlig information, hvor andre ikke mener, de har fået en sådan. Flere kan ikke rigtig huske, hvilken type information de har fået. Generelt mener de dog, at informationen blev givet ved den første indlæggelse, og for de fleste af patienterne ligger dette langt tilbage i tiden. En patient udtrykker, at man ikke bare må give en folder, men at der skal følge mundtlig information med. En anden understøtter dette med at sige, med alle de foldere man får, så orker man bare ikke at læse det hele, men det hjælper hans kone så med. En patient fortæller, at han ved første indlæggelse fik en god information af personalet i en time, og at det ville være godt, hvis ellers han kunne huske det. Der er en fælles opfattelse blandt patienterne af, at dialogen om håndhygiejne ikke er noget, der foregår løbende, men primært knytter sig til den første indlæggelse. Det skal her bemærkes, at alle de interviewede patienter har været indlagt flere gange i afdelingen. Ingen af patienterne har været på afdelingens hjemmeside for at få information om håndhygiejnen derfra. Patienterne fortæller ligeledes, at informationen har bestået af mundtlig dialog med personalet, men at personalet ikke har illustreret som sådan, hvordan man egentlig skal gøre i praksis. Patienterne fra afdeling 2 er helt enige om, at de ikke har fået skriftlig information om håndhygiejnen. De er dog også tvivlende overfor, om man overhovedet ville orke at læse det. De mener heller ikke at have fået meget mundtlig information, men at deres viden i højere grad er basic viden (fx derhjemmefra og fra tv), og at de desuden har informationen fra de skilte, der hænger rundt omkring i afdelingen. Ligesom patienterne fra den anden afdeling har de ikke fået illustreret, hvad håndhygiejneprocedurerne er. Side 12

14 Intervieweren spørger, om de kunne have ønsket sig mere information, hvortil patienterne svarer lidt forskelligt. En af dem mener, at det ville være godt, og en anden mener, at det måske ikke er nødvendigt, men at nogle patienter eventuelt kunne have gavn af det. En yderligere begrundelse kunne være, hvis personalet mener, at alle patienter skulle have den samme information, så ville det måske være relevant. - Som patient observerer man, hvad personalet gør En anden metode, hvorpå patienterne får information om håndhygiejnen, er at de observerer, hvad og hvordan personalet gør. En af patienterne udtrykker, at man suger til sig af, hvad sygeplejersken gør. I den sammenhæng siger hun også, serviceassistenterne er de mest omhyggelige lægerne de dumper. En af de mandlige patienter siger, at han primært gør det, som personalet gør og ikke, hvad han har fået af information. En anden mandlig patient siger, at han fx spritter hænder, hver gang han går ind og ud af sin stue, fordi det er det, personalet gør. Generelt mener patienterne, at personalet er meget omhyggelig med håndhygiejnen. Patienterne sammenligner afsnit, afdelinger og sygehuse Flere patienter sammenligner både den information de får, men også de praktiske forhold på AUH med andre steder de har været indlagt. En patient oplever, at der er stor kulturforskel mellem AUH og Rigshospitalet. Fx er der ikke håndsprit på hendes sengebord på AUH, hvilket der altid er alle steder på Rigshospitalet, og hun udtrykker Derovre står der sprit over det hele, og det er forbudt at samle noget op fra gulvet, det skal personalet gøre sådan er det ikke her i hendes afdeling på AUH. En mandlig patient sammenligner sit sengeafsnit med et ambulant afsnit i samme afdeling og mener, at forholdene ovre i ambulatoriet er under al kritik Alle mennesker kan få kaffe og rundstykker der er ingen sprit og ingen information. En anden patient fortæller, at hun har været indlagt i Randers, og at personalet her gjorde meget ud af at fortælle om håndhygiejne. Hun synes ikke, at dette har været tilfældet her i afdelingen på AUH. Ligeledes har hun været indlagt på en anden afdeling ved en anden matrikel på AUH, hvor der var meget beskidt med nullermænd og beskidte håndvaske. Patienterne oplever barrierer for håndhygiejnen Flere af patienterne fra afdeling 1 fortæller, at de oplever, at flaskerne med håndsprit og håndsæbe er tomme på badeværelserne, og således ikke er blevet skiftet, når man kommer og skal bruge dem. Det understreges, at så er det ikke nemt at komme til at vaske og spritte hænder. Patienterne fra afdeling 2 oplever ikke denne form for barriere for at udføre håndhygiejne. De udtrykker, at det er nemt og tilgængeligt at komme til sæbe og sprit i afdelingen. Side 13

15 En anden barriere, der omtales på begge afdelinger, er når man som patient har et venflon i hånden med en handske udover. En af patienterne udtrykker, at det faktisk er ulækkert, og at man ikke kan komme til at spritte hånden. En af de øvrige udfordringer, der omtales, er at der nogle steder står spritservietter, som er pakket ind og derfor skal åbnes først. Dette oplever patienterne som besværligt, og derfor bliver de ikke altid brugt. Patienterne fra begge afdelinger fortæller ligeledes, at det nogle gange er svært at huske håndhygiejnen, hvis man fx er træt eller dårlig. En kvindelig patient fortæller, at det kan være svært at huske håndhygiejnen efter toiletbesøg, hvis man fx har tisset halvtreds gange i døgnet. Flere patienter udtrykker, at man ikke altid har overskud. En kvindelig patient siger jeg spritter mest det er hurtigst. Sygehuset kan fremadrettet hjælpe patienterne til bedre håndhygiejne Patienterne fra afdeling 1 er enige om, at hvis håndhygiejnen skal optimeres for patienterne, så er første skridt på vejen, at tingene skal være til rådighed. Sæbe- og spritdispenserne ikke må løbe tør nogen steder men skal udskiftes med det samme. Som patient har man ikke overskud til at løbe rundt andre steder for at finde det. Ligeledes ønskes det, at spritservietter ikke skal være af en slags, der skal pakkes ud først, det er for besværligt. Derudover har størstedelen af patienterne et ønske om, at informationen om håndhygiejne bliver fulgt op, og at man bliver mindet om det løbende. En patient siger, jeg ved det jo godt men glemmer det. Et par af de andre patienter udtrykker, at de gerne vil have det at vide i de konkrete situationer, og at personalet gerne må rette på patienterne, hvis de ser noget uhensigtsmæssigt, når man som patient glemmer det eller ikke har overskud. Dette understøttes af en mandlig patient, der siger, at han fik en god information første gang, men at det er så længe siden, så det må meget gerne følges op både mht. toiletbesøg og spisesituationer. Der gives udtryk for, at håndhygiejnen nogle gange bliver for tilfældig og derfor ikke er optimal. Der er således et ønske om både uddybende og opfølgende information og ligeledes et ønske om, at patientens egen adfærd bliver korrigeret i bestemte situationer, hvis personalet oplever, at håndhygiejnen ikke er optimal. Et par af de interviewede patienter er selv sundhedsprofessionelle (en er læge og en anden er sygeplejerske), og de har den opfattelse, at personalet måske er forlegne ved at skulle minde dem om det med håndhygiejnen. En af patienterne fortæller, at hun tror, at personalet tænker, at det med håndhygiejnen det ved hun jo alt om. Hun fortæller, at når hun er på arbejde, er hun fagperson, men når hun er indlagt, er hun patient, og som patient er der meget at forholde sig til, så hun vil gerne have informationen gentaget løbende. Den anden patient har samme oplevelse. Hun tror, at personalet Side 14

16 tænker, det ved hun jo nok godt, og derfor tales der ikke løbende om det. Én af de øvrige patienter giver dog udtryk for, at det ikke er sikkert, at information flytter ret meget. Et andet forslag til sygehuset er, at der sættes skilte op, der er mere tydelige end de nuværende. Fx ved mad- og drikkevarer er der i øjeblikket små skilte, der viser at der skal sprittes hænder, men problemet er, at de er meget små, og at man nemt overser dem. Skiltene kunne fx være større og se forskellige ud med stærke farver, så de er nemmere at få øje på. Endelig er der et ønske om, at der opsættes en rapport, der viser, hvornår badeværelserne er gjort rene, og fx at de bliver rengjort en gang i timen. Patienterne fra afdeling 2 har ikke de store ønsker til sygehuset, dog nævnes det, at der godt kunne laves en pjece med skriftlig information om håndhygiejnen. Side 15

17 7.2 Analyse af personaleinterviews Baggrundsdata For både afdeling 1 og afdeling 2 er det gældende at den information, der gives til patienterne om håndhygiejne, leveres af plejegruppen. Der er derfor foretaget gruppeinterview med plejepersonale på begge afdelinger, hvor i alt 15 personer har deltaget. De to afdelinger adskiller sig i måden der informeres på Forskellen i de to afdelingers information, som patienterne fortæller om, genfindes også i interviewene med plejepersonalet. Plejepersonalet i afdeling 2 fortæller, at de ikke har en fastlagt måde at informere om håndhygiejne på. Ifølge de interviewede personer udleveres der ikke nogen skriftlig information ved patienternes indlæggelse, og den mundtlige information er tilfældig og situationsbestemt. Tidligere var det en fast rutine, at patienten automatisk fik en folder om håndhygiejne i forbindelse med indlæggelse. Dette indgik i et samlet materiale i form af en modtagepakke. Denne pakke anvendes dog ikke længere, efter at afdelingen er gået væk fra papirsystemerne. Måden der i stedet nu arbejdes efter når patienten modtages til indlæggelse er, at der er en tjekliste der følges. Dog udtrykker plejepersonalet, at det ikke indgår i denne tjekliste at tale med patienten om håndhygiejne. De mener ikke, at de er blevet bedt om at fokusere på dette emne i forbindelse med indlæggelsen. Personalet fortæller, at der for et par år siden var en kampagne med en tilhørende skriftlig folder. Der er dog i gruppen nogen usikkerhed om, hvorvidt denne folder stadig eksisterer. Dog er der bestemte situationer, der afgør, om patienten informeres om håndhygiejne. Hvis en patient får diarré, så informeres denne om håndhygiejne. Hvis en patient kommer på isolationsstue, informeres de pårørende om, at de skal vaske og spritte hænder, før de forlader stuen. Patienterne, der er i isolation, får ikke nødvendigvis information om håndhygiejne medmindre, der er tale om diarré. Ovenstående beskrivelse af informationen genfindes i fortællingen fra patienterne fra afdeling 2. De har ikke fået skriftlig information og beskriver også den mundtlige information som sporadisk, og at de primært har deres viden i form at basic viden og skiltene i afdelingen (jf. ovenstående afsnit Hvordan får patienterne information om håndhygiejne ). Dog er der her en uoverensstemmelse, når man sammenligner plejepersonalets udsagn med den information, der er givet i afdelingens besvarelse af det tidligere omtalte spørgeskema. Her er det angivet, at alle patienter får skriftlig information om håndhygiejne ved indlæggelsen, hvilket altså ikke er et forhold, som personale eller patienter genkender. Ligeledes er det i spørgeskemaet angivet, at Side 16

18 patienter med diarré får supplerende mundtlig information, og dette forhold er samstemmende med plejepersonalets udsagn. Plejepersonalet i afdeling 1 beskriver typen af deres information således, at der ved alle patienters første indlæggelse udleveres en skriftlig folder, som uddybes med mundtlig information, idet folderen gennemgås med patienten og nogle gange de pårørende. Ligeledes informerer personalet om håndhygiejnen i forbindelse med, at patienten vises rundt i afdelingen ved første indlæggelse. Personalet fortæller, at det ikke er altid, der følges op på informationen ved senere indlæggelser, men at dette kun sker nogle gange. Ligeledes har plejepersonalet overvejelser om, at de nok går særligt i dybden med informationen over for bestemte patientgrupper, der er ekstra sårbare ud fra et infektionsmæssigt perspektiv. Denne beskrivelse stemmer overens med den fortælling, som patienterne giver. De har oplevet en grundig information ved første indlæggelse, men giver udtryk for, at der ved senere indlæggelser ikke sker så meget opfølgning på informationen. Ligeledes stemmer denne beskrivelse overens med den information, som afdelingsledelsen beskriver i det korte spørgeskema. Dog er der flere patienter, der ikke mener, at de har fået skriftlig information eller ikke kan huske, om de har fået en folder. Hvad er indholdet i informationen? Personalet i både afdeling 1 og afdeling 2 fortæller, at indholdet i informationen primært handler om håndhygiejne ved toiletbesøg samt situationer, hvor patienten skal spise. Denne viden om specifikke situationer, hvor hygiejnen vurderes særlig vigtig, er ligeledes samstemmende med de situationer, som patienterne giver udtryk for. Personalet i afdeling 2 forklarer, at patienterne selv må tage frugt men ikke selv må øse mad op. Dette kan således betragtes som en form for fysisk barriere, der opsættes for at bryde en eventuel smittevej. På sengebordene er der mulighed for at få vådservietter, som patienterne kan benytte til at vaske hænder, hvis de fx er sengeliggende, og som kan benyttes, inden de skal spise. Patienterne får ikke at vide, at de skal bruge dem men kan selv vælge dette, hvis de ønsker det. Denne beskrivelse af forskellige regler om maden er den samme, som patienterne også selv giver udtryk for. Ligeledes genfindes holdningen hos patienterne, om at kravene til håndhygiejnen i nogen grad er op til patienterne selv det er et tilbud ikke et krav. Hvordan ved kollegerne om informationen er givet eller ej? I interviewene bliver personalet spurgt om, hvordan man som kollega ved, at en pågældende patient er informeret om håndhygiejnen. På begge afdelinger er det tilfældet, at det ikke er en fast procedure, at det noteres eller Side 17

19 dokumenteres, når informationen er givet. På afdeling 2 gælder det dog, at hvis der er tale om diarré, så skal det dokumenteres, at der har været talt om hygiejne. Personalet overvejer, om ikke det burde dokumenteres, og om man burde have en SFI (i patientjournalen) til dette. På afdeling 1 er det gældende, at det ikke altid er på første indlæggelsesdag, at der informeres om håndhygiejne. Der er meget, som patienten skal forholde sig til, og derfor gives informationen nogle gange et par dage inde i forløbet. I afdelingen har de en SFI, hvor det kan noteres, om informationen er givet. Personalet mener, at de måske er blevet lidt bedre til at bruge denne, men den bliver dog ikke altid brugt. I afdelingen arbejdes der i øjeblikket på at indføre modtagepakker til de enkelte patientgrupper i forbindelse med indlæggelse. Tanken er, at disse grupper får samme information og materiale, hvori information om håndhygiejne også skal indgå. Personalet oplever udfordringer i informationen om håndhygiejne Fra interviewene tegner der sig et tydeligt billede af, at der er forskellige typer udfordringer, når patienterne skal informeres om håndhygiejne, men også at disse udfordringer måske kan imødekommes. Endelig fremkommer der et ønske, der deles af både personale og patienter, når det handler om informationen om håndhygiejne. - Typer af udfordringer I begge afdelinger er der blandt det interviewede personale en tydelig tilkendegivelse af, at man godt kunne ønske sig, og at man ligefrem burde give en mere tydelig og detaljeret information til patienterne om god håndhygiejne. I begge afdelinger opleves der udfordringer ved at give informationen, og et klokkeklart emne er, at det er vanskeligt at informere patienten om, hvad korrekt håndvask og brug af håndsprit er. Det er svært fx at skulle irettesætte voksne mennesker mht. en procedure og en vane såsom håndvask, som patienterne gennem mange år har tillagt sig. Det omtales i begge afdelinger som en overskridelse af personlige grænser. Et af personalerne udtaler at det er en overskridelse af privatsfæren, hvor jeg ikke har noget at gøre. Et andet personale udtrykker, at det kan være svært som yngre person at skulle irettesætte en ældre patient, hvor aldersforskellen således også bliver en del af udfordringen. Generelt oplever personalet, at det på en måde bliver nedsættende overfor patienterne, hvis de skal informeres om, at de skal gøre noget anderledes. Det bliver lidt børnehaveagtigt, som når man taler til børn lyder en af personalets forklaringer også. Det opleves som grænseoverskridende indirekte at sige til patienterne jeg ved mere end dig. Yderligere overvejelser om, hvorfor det er vanskeligt at få givet informationen, handler ifølge personalet om, at man tit kan tænke, det er jo kun få af vores patienter, der er smittefarlige eller mange af patienterne har jo været indlagt før. Ligeledes handler det også om, at personalet tænker, at mange at Side 18

20 patienterne er så dårlige, at de ikke kan huske informationen alligevel. I den forbindelse giver personalet udtryk for, at det i så fald ville være nødvendigt at mandsopdække patienterne, hvis de skulle udføre håndhygiejnen. Her overvejer personalet dog, hvorvidt man i disse tilfælde skulle involvere de pårørende og i stedet give informationen til dem. Når personalet mener, at informationen burde optimeres, er det endvidere ud fra overvejelser om, at de måske glemmer, at mange patienter faktisk ikke har været indlagt før og uanset hvad, så må informationen og irettesættelserne laves ud fra et hensyn til patienterne selv og de øvrige indlagte patienter. I afdeling 2 er personalet enige om, at man godt kunne tænke sig at informere om, at gulvene er urene og uhygiejniske. De fortæller, at der i informationen til patienterne er alt for lidt fokus på at fortælle om gulvet Vi har aldrig fokus på det det er noget vi aldrig snakker om. Personalet bemærker dette, når de ser patienter gå rundt på strømpesokker og bagefter lægge sig op i sengen. Kun når der blandt de besøgende er børn, der roder rundt på gulvet, bliver det påtalt af personalet. - Måske kan udfordringerne imødekommes I begge afdelinger kommer personalet til at drøfte, hvorfor det er svært at bryde ind i det, der opleves som privatsfæren, men også at de fremadrettet bør overskride denne grænse. I drøftelserne legitimerer personalet overfor sig selv og hinanden, at de jo rent faktisk ved mere end patienterne, når det handler om håndhygiejne. De har en faglig viden, og denne viden handler også om, at der er forskel på at være indlagt på et sygehus og så være derhjemme. Forholdene på et sygehus medfører netop, at håndhygiejnen bliver vigtigere her, end den er derhjemme, og at det er nødvendigt med en anden type håndhygiejne med andre krav, end det man kender og praktiserer derhjemme. Et af personalerne udtrykker, det er svært at sige, jeg ved bedre end dig, men det gør vi jo rent faktisk. Et andet personale udtrykker, at når man modtager patienten, kunne man jo introducere dem til vores verden. Der udtrykkes her en opfattelse af at de vaner, man har derhjemme, og dem der skal være på sygehuset hører til to forskellige verdener. Ligeledes udtrykkes at denne opdeling i krav til adfærden faktisk har en faglig begrundelse. Ovenstående overvejelser handler således om de bagvedliggende begrundelser, der er for at udføre god håndhygiejne og dermed de årsager, der er til de skærpede krav. Ifølge personalet hænger det sammen med, at sygehusets rammer udgør en øget risiko for infektioner. Personalets udtalelser viser en erkendelse af, at det er nogle af disse begrundelser, der kunne være vigtige at præsentere for patienterne, når de både skal informeres og korrigeres i forbindelse med håndhygiejnen. Disse begrundelser kan måske anvendes i højere grad, end de bliver nu og derved legitimere den overskridelse, det kan være at følge op på informationen og også at irettesætte, netop fordi begrundelserne er fagligt funderede. Side 19

21 - Et fælles ønske hos personale og patienter Det ønske om opfølgende og uddybende information om håndhygiejnen der er skitseret ovenfor, er ligeledes et ønske, der fremsættes af størstedelen af de interviewede patienter. Men modsat personalet oplever patienterne ikke, at det er et problem at blive irettesat eller få fortalt, hvordan den korrekte håndhygiejne skal være i helt konkrete situationer. Dette er derimod et konkret og direkte ønske fra flere af patienterne. Patienterne begrunder netop dette med, at man nemt kan glemme håndhygiejnen og ligeledes den nøjagtige information, fordi det måske er længe siden, man har fået den første gang. Kun ganske få patienter giver udtryk for, at information måske ikke har den store effekt, eller at man ikke kan opsætte regler for voksne mennesker i form af konkrete krav til hygiejnen. Patienterne fremfører ligesom personalet begrundelser om, at information og påmindelser om håndhygiejne er til for patienternes eget bedste. Patienterne ved og giver udtryk for, at også de har et ansvar både for sig selv, deres pårørende og de øvrige patienter. Et yderligere emne er, hvorvidt personalet helt konkret illustrerer procedurerne for håndhygiejne. Hertil fortæller patienter i afdeling 1, at personalet ikke fysisk eller konkret har vist dem, hvordan man skal gøre. Det stemmer overens med et af personalets udtalelse om, at Jeg er glad, bare de har våde hænder (af sprit). Der bliver ligeledes også fortalt om patienter, som blot tager lidt sprit på fingerspidserne. Personalet henviser til, at de konkrete anvisninger er beskrevet i den folder, der udleveres til patienterne. Her bliver sammenhængen netop tydelig i forhold til, at patienterne i denne afdeling siger, at de godt kan glemme de konkrete anvisninger. De siger netop også, at de ikke kan huske informationen, fordi første indlæggelse er så længe siden og endnu sværere er det at huske den skriftlige information, hvis de overhovedet mener, de har fået nogen. Personalet på afdeling 2 gengiver samme billede og siger, at de ikke viser patienterne, hvordan de helt konkret skal vaske og spritte. Et af personalerne siger, at det er misvisende at sige spritte fingre, da det jo er hele hånden, det handler om. Afdelingsledelsen i afdeling 1 påpeger, at en udfordring for at få givet informationen netop kan være, at det ikke bliver dokumenteret nogen steder, om den er givet, og at informationen derfor nogle gange kan glippe. Dette forhold omtales netop også af personalet i afdelingen (jf. ovenfor). Afdelingsledelsen i afdeling 2 angiver, at der ikke umiddelbart er særlige udfordringer med hensyn til at give informationen. Ud fra ovenstående fremgår det, at der er tale om flere forskellige elementer i hele den proces, der omhandler at få patienterne til at udføre god håndhygiejne. Der er tale om både mundtlig og skriftlig information og ligeledes, at patienterne kan korrigeres eller irettesættes i de konkrete Side 20

22 situationer. Derudover er der tale om, at procedurerne direkte kunne illustreres og vises overfor patienterne. Endvidere påpeger både personale og patienter, at disse elementer med fordel kunne gentages og følges op løbende. Ligeledes tales der om, at disse elementer i den samlede adfærd måske kræver bedre begrundelser. Dette kunne anskues således, at der er tale om en decideret læringsproces af ny adfærd, da netop disse forskellige elementer indgår i forsøget på at opnå en bestemt og ønskelig adfærd omkring håndhygiejnen. Ligeledes kan der også tales om en art af-læring af en type adfærd, der ikke længere er tilstrækkelig, fordi man ikke opholder sig derhjemme men derimod på sygehuset, hvilket medfører ændrede og skærpede krav til den adfærd der omhandler hygiejnen. Hvilke barrierer ser personalet for patienternes håndhygiejne? Når personalet bliver spurgt om, hvilke barrierer de oplever i hverdagen for patienternes håndhygiejne, omtales det som en hygiejnemæssig udfordring, når patienter har et venflon i hånden og den dertilhørende nethandske hen over. Patienterne har svært ved at få vasket og sprittet hænderne korrekt, når handsken sidder der. Selvom handsken kan skiftes, hvis den bliver våd, bliver den det nok ikke altid ifølge personalet, og patienterne forsøger at vaske det yderste af fingrene uden om handsken. Personalet fra begge afdelinger nævner dette forhold, hvilket også omtales af patienternes selv. Ligeledes nævnes det faktum, at nogle patienter glemmer håndhygiejnen, hvis de er dårlige og svækkede. Der er ikke altid overskud, og nogle gange kan det være en kamp bare at rejse sig. Ligeledes er der meget, man skal forholde sig til som patient, hvilket også kan føre til, at håndhygiejnen glemmes eller springes over. Derudover kan det være svært for de ældre patienter at huske håndhygiejnen, og de skal nogle gange guides, hvis ellers personalet er med dem i forbindelse med fx toiletbesøg. Disse forhold er fuldstændig samstemmende med de barrierer, der opleves og omtales af patienterne. Side 21

23 8. Konklusioner Patienternes viden om situationer der kræver håndhygiejne Når patienterne skal fremhæve, hvornår håndhygiejne er særlig vigtig, peger de helt tydeligt på toiletbesøg og situationer, hvor man skal spise. Dette understøttes af personalets forklaringer på, hvad det primære indhold i informationen om håndhygiejne er. Et par patienter omtaler desuden, at håndhygiejne også er påkrævet, når man fx rører ved sår eller har hostet og nyst, men det er dog ikke så fremtrædende et fokuspunkt for patienterne generelt. Der er til dels en viden, når det handler om ting, der har været i berøring med gulvet. Det er dog ikke i så høj grad noget, der nævnes af patienterne selv men først kommer frem, når der spørges direkte til det. Som patient har man en øget opmærksomhed Patienterne fra begge afdelinger fortæller, at man får en øget opmærksomhed på, at god håndhygiejne generelt handler om at passe på sig selv, men at det også handler om pårørende og medpatienter og undgå at smitte andre. Patienterne overvejer derudover hygiejnerisici og forholdsregler ved hverdagsting såsom mobiltelefoner og ugeblade, men også fx de id-armbånd man nogen gange har langvarigt på som indlagt patient. Man sammenligner ligheder og forskelle i såvel hygiejneinformation og hygiejnekultur på de forskellige afsnit, afdelinger og sygehuse, hvor man har været indlagt. Endvidere har nogle patienter opmærksomhed på, hvordan rengøringen er udført på afdelingerne, da det netop hører til opretholdelse af hygiejnen. Indhold og typer af information Måden hvorpå patienterne informeres er forskellig i de to afdelinger. I den ene afdeling har patienterne fået en grundig mundtlig information, som primært har fundet sted i den første indlæggelse, som dog for de flestes vedkomne ligger langt tilbage i tiden. Patienterne her kan ikke rigtig huske, om de også har fået skriftlig information, og de fleste mener ikke, at de har fået dette. Dette understøttes til dels af personalets udsagn om grundig mundtlig information ved første indlæggelse. Men personalet udtaler dog, at alle patienter også får udleveret skriftligt materiale, hvori der i særlig grad er beskrevet, hvilke procedurer der sikrer en god håndhygiejne. I den anden afdeling er patienterne meget sikre på, at de ikke har fået skriftlig information og mener heller ikke, at den mundtlige information har været så udtalt. Dette understøttes af personalets udtalelser, der også viser, at der ikke længere udleveres skriftligt materiale, hvilket man gjorde tidligere. Ligeledes udtaler personalet, at den mundtlige information bliver meget tilfældig og primært fokuserer på patienter, der får diarré eller er rettet mod pårørende til patienter, der kommer på isolationsstue. Patienterne på begge afdelinger giver dog udtryk for, at en del af deres information stammer fra observationer af, hvad personalet selv gør, når det handler om at udføre håndhygiejne. Side 22