GENETISK VARIATION I ALMINDELIG BLÅBÆR OG RAMSLØG FRA NATUR TIL DYRKNING
|
|
|
- Knud Henriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS GENETISK VARIATION I ALMINDELIG BLÅBÆR OG RAMSLØG FRA NATUR TIL DYRKNING Martin Jensen, seniorforsker Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet [email protected] TEMADAG PL GEN RES 1
2 DEPARTMENT OF FOOD SCIENCE Vaccinium myrtillus. Naturlig hjemmehørende art, vilde populationer i alle regioner af Danmark i forskellige sure habitater.
3 Udviklingsfaser for vild blåbær som ny bærafgrøde: Gennemført: Indsamling og etablering af gensamling ( , Genressource projekt) Formering, gødskning og plantagemodeller ( , Innovationsloven) Indledende karakterisering af vækst og udbytte ( , studerende, MJ) Igangværende: Frugtkvalitets undersøgelser ( , GBHF fonden). Videre karakterisering af udbytte og vækst ( ) Fremtidige: Endelig sortsvalg og kommerciel opformering ( ) Udvikling af skånsom høstmaskine ( ) Første kommercielle produktioner etableres. ( ) Produktudvikling fra råvare til merværdi (2020-).
4 Indsamling af kloner: Oprindelig indsamlet bær, frø og stiklinger fra over 170 kloner fra 59 populationer Etableret samling: 106 kloner from 39 populationer. To steder, op til 9 planter/klon, tre i hver af tre blokke hvert sted. Tre formål: - Genbevaring - Klon sammenligningsforsøg: udbytte, kvalitet, plantesundhed - Kilde til stiklinger og frø til videre formering Årslev Frederikshåb Plantage
5 Klonsamling i 2014 DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS 2016
6 Spiring, % Variation I frøspiring in situ høstede frø: Friskhøstede u-tørrede frø, 20 C, 16 timers lys, top-of-paper, 31 klonfrøpartier fra 8 populationer Hårup Sande Hårup Sande Hårup Sande Hårup Sande Musebakkerne Musebakkerne Musebakkerne Musebakkerne Musebakkerne Grene Sande Grene Sande Grene Sande Grene Sande Grene Sande Rørbæk Sø Lokalitet og klon Rørbæk Sø Rørbæk Sø Stenholt Stenholt Stenholt Stenholt Kollemorten Kollemorten Kollemorten Kollemorten Tinnet Krat Tinnet Krat Tinnet Krat Tinnet Krat Tinnet Krat Gudenåens Udspring
7 Vegetativ formering Succesfuld in vitro formering fra overflade steriliserede knopper efter Jaakola metode (Jaakola, 2009) Succesfuld stiklingeformering med urteagtige sommerstiklinge I væksthus
8 Variation i rodningsprocent i 55 kloner fra13 populationer. Urteagtige topstiklinger høstet in situ i naturen og stukket i væksthus juli.
9 Varierende blad og skudsvidning og planteafgang i genotyper ved højt ledetal og højt Ca i gødning. (tolerance genotyper) 50 ppm N 100 ppm N 200 ppm N 400 ppm N
10 Genetisk variation i plantehøjde af genotyper. Klonforsøg Årslev 10
11 Rhizom index Variation I rhizomdannelse hos vegetativt formerede kloner DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS Stiklingeformerede kloner giver færre eller ingen rhizomdannelse Tendens til lavere udbytte i kloner med mange rhizomer 2 In vitro formering Stiklinger 1 0 Rhizom skuddannelse index i Index scala: 0=ingen rhizomer; 1=få rhizomer; 2=mange rhizomer (mere end 3 rhizomer).
12 Frekvens af kloner I intervaller (% ) Variation I blomstringstidlighed (midt april til slut maj) DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS Blomstrings tidlighedsstadier - index (1-10) 1 Ingen blomsterknopper åbne 2 Ballon stadie 3 50% blomster åbne 4 75% blomster åbne 5 Alle blomster fuldt åbne Intervaller af blomstringstidlighedsindex Frekvens af kloner i intervaller af blomstringstidlighedsindex d maj % af kronrør tabt 7 50% kronrør tabt 8 75% kronrør tabt 9 90% kronrør tabt 10 Alle kronrør tabt (blomstring færdig)
13 Frekvens af kloner I interval (%) Variation I blomstringsintensitet - index DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS Intervaller af blomstringsintensitet Blomstringsintensitet index (0-10) /plante 0 Ingen blomster 1 Færre end 5 blomster blomster blomster blomster blomster blomster blomster blomster Frekvens af kloner i intervaller af blomstringsintensitet index d maj blomster 10 Mere end 100 blomster
14 Frekvens af kloner i interval (%) Udbytte,g/plante Bærudbytte, g/plante 2015 og 2016 (blok 1) * 2015 kun målt 1 blok af høst er målt nu Frekvens af kloner i udbytteintervaller i 2016 alle 3 blokke Udbytte intervaller MARTIN 2016, JENSEN g/plante 14
15 0,01-0,1 0,1-0,2 0,2-0,3 0,3-0,4 0,4-0,5 0,5-0,6 0,6-0,7 0,7-0,8 0,8-0,9 0, ,1 1,1-1,2 1,2-1,3 1,3-1,4 1,4-1,5 Frekvens af kloner/interval (%) Variation I bærstørrelse friskvægt Bærvægt intervaller 2016, g/bær Frekvens af kloner i vægtintervaller af de største 10 bær/klon i 2016
16 DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS Bærudbytte i g/plante som funktion af vægten af de 10 største bær i samme klon for de 106 kloner i gensamlingen. Både bærstørrelse og antal betyder noget for udbyttet. 16
17 Total opløseligt tørstof, Brix GBHF Hartmann fonden Fænotypning for indholdsstoffer af betydning for sundhed og sensorisk kvalitet i bær fra gensamling DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS 14,000 12,000 10,000 8,000 6,000 4,000 2,000 0,000 Klon nr. Variation I gennemsnitlig sukkerindhold af enkelt kloner høstet I
18 Total anthocyanin indhold, mg CGE/100g fw GBHF Hartmann fonden Fænotypning for indholdsstoffer af betydning for sundhed og sensorisk kvalitet i bær fra gensamling DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS 800,0 700,0 600,0 500,0 400,0 300,0 200,0 100,0 0,0 Klon nummer Variation I gennemsnitlig indhold af total anthocyanin I enkeltkloner fra bær høstet I
19 Oversigt over frugt kvalitet I 53 genotyper af almindelig blåbær DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS Faktor Total opløseligt tørstof Total titrerbar syre Gennemsnit Min Max Literatur rapporter Enhed 9,1 6 11,88 9,5 11,5 Brix 0,895 0,526 1,330 1,230 g citric acid eqv./g ph 3,14 2,97 3,39 2,88 3,03 - Total anthocyaniner 330,4 158,3 650,7 195,5 386,7 mg CGE*/100g *CGE : cyanidin-3-glucoside eqv Klon nr. 73, 104 og 106 er interessante pga. god bærproduktion, god sukker/syrebalance og højt anthocyanin indhold. 19
20 Total anthocyanin indhold (mg cge/100g fw) 700 DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS mean y = -181,99x + 424,94 R² = 0, ,300 0,400 0,500 0,600 0,700 0,800 0,900 Bærvægt (g) Sammenhæng mellem total anthocyaninindhold og bærstørrelse i 53 genotyper høstet i Små bær svag tendens til lidt højere indhold. 20
21 GBHF Hartmann fonden Fænotypning for indholdsstoffer af betydning for sundhed og sensorisk kvalitet i gensamling Volatile organic compounds GC-MS) Pentanal Furan, 2-ethyl- 1-pentanol Isovaleric acid, methyl ester 3-Hexenal Hexanal 2-Hexenal, (E)- Ethyl isovalerate 3-Hexen-1-ol, (Z)- cis-2-hexen-1-ol 1-Hexanol m/o/p/ xylene Unknown Heptanal 2,4-Hexadienal, (E,E)- hexanoic acid Z/E-2-heptenal Benzaldehyde Unknown Terpene 1 1-Octen-3-one Unknown Terpene 2 cis-3-hexenyl Acetate E/Z-2-Hexen-1-ol acetate Non-2-en-1-ol m/o/p-cymene Heptanoic Acid Limonene Eucalyptol Acetophenone γ-terpinen Nonanal Octanoic Acid Decanal Nonanoic acid Phenolic compounds (Triple quad LC- MS) delphinidin-3-galactoside delphinidin-3-glucoside cyanidin-3-galactoside Delphinidin-3-arabinoside cyanidin-3-glucoside petunidin-3-galactoside cyanidin-3-arabinoside petunidin-3-glucoside peonidin-3-galactoside petunidin-3-arabinoside peonidin-3-glucoside malvidin-3-galactoside peonidin-3-arabinoside malvidn-3-glucoside malvidin-3-arabinoside catechin epicatechin epigallocatechin quercetin myricetin rutin cholorogenic acid caffeic acid ferulic acid trans-reservatol galic acid DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS 21
22 Konklusioner alm. blåbær DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS Forskningen har indtil nu: Indsamlet og etableret sammenlignende klonforsøg med henblik på at få indsigt I genetisk variation for udvælgelse af fremtidige sorter. Beskrevet effektive og billige vegetative formeringsmetoder med stiklinger men også vist in vitro teknikker og frøformering som muligheder. Udviklet en gødningssammensætning og optimale koncentrationer til gødevanding under planteproduktion. Eksempler på plantagemodeller er demonstreret indledende. Plantevækstmålinger over flere år har vist stor variation i planternes egenskaber: højde, form, rhizomdannelse, blomstringstidlighed, blomstringsintensitet, bærudbytter, bærstørrelser og frugtkvalitet. Foreløbige resultater viser en række interessante kloner: nr.105, 37, 115, 39, 107, 114, 56 and 106 med stort bærudbytte, store bær og høje planter tilpasset til maskinel høst. Yderligere 2-3 års registreringer af kloner er nødvendige for udvælgelse af 4-5 gode sorter.
23 ACKNOWLEDGEMENT DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS Sergio Figal de Pedro, MSc stud. Manon Grest, Internship stud Anais Buttner, internship stud Lise Carrere, internship stud Julie D Argentré, internship stud staff Kell Kristiansen, seniorforsker Ruth Nielsen, Kai Ole Dideriksen, Finn Kristiansen, gartnere Annette Brandsholm, Karin Henriksen, Elisabeth Kjemtrup, laboranter Firma samarbejdspartnere
24 DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS RAMSLØG RAMVAR PROJEKTET Formål: At udforske den genetiske variation i danske ramsløg populationer, med henblik på identifikation af de mest interessante genotyper/populationer til fremtidig kommerciel dyrkning. Metode: Indsamle planteprøver fra et antal danske populationer og dyrke dem under ens forhold i sammenlignende forsøg i Årslev. Registrere forskelle i: (korrigeret for løgstørrelse) tilvækst af blade, løg frøsætning og evne til løg-delings formering. koncentrationen af indholdsstoffer (Alliin, methiin, allicin) Resultater Beskrive genetisk variation i danske ramsløg for første gang og udpege de mest interessante populationer til videre udvikling af danske kommerciel dyrkning
25 DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS 25
26 DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS Koncentration af allicin afhængig af løgstørrelse. (BERRYMEAT projektet)
27 Variation indenfor en population alder, miljø, genetik DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS
28 DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS 4-5 års dyrkning fra frøspiring for at opnå største løg. Enkeltløg op til 11 g vægt er set. Sætteløgsproduktion en mulighed Sortering nr. Længde, cm Vægt/løg, g Planteafstand, cm Plantedybde, cm 1 0-0,5 0,0550 1, ,5 1,5 2 0,5-1 0, , , , over 4 5,
29 DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS Tak for jeres opmærksomhed Klon forsøg V. myrtilus, Årslev, Martin Jensen 29
ALMINDELIG BLÅBÆR FRA VILD PLANTE TIL KOMMERCIEL BÆRDYRKNING AF SORTER
DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS INTERFACE BETWEEN NUTRITION, FOOD QUALITY AND HEALTH ALMINDELIG BLÅBÆR FRA VILD PLANTE TIL KOMMERCIEL BÆRDYRKNING AF SORTER Martin Jensen, seniorforsker Institut
ANTIBAKTERIELLE PLANTER SOM FODERTILSÆTNING SOM ERSTATNING FOR ANTIBIOTIKA ELLER ZINK TIL FRAVÆNNINGSGRISE
ANTIBAKTERIELLE PLANTER SOM FODERTILSÆTNING SOM ERSTATNING FOR ANTIBIOTIKA ELLER ZINK TIL FRAVÆNNINGSGRISE Projekt: MAFFRA Multikomponent antibakteriel fodertilsætning til fravænningsgrise mod diarré.
Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær
Traditionel surkirsebærhøst med rystearm og opsamlersejl kan være en barsk oplevelse for de bløde surkirsebær. Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær Et højt indhold af calcium i bærrenes celler giver
Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af 1 kontorserie
Holmris Office Att.: Lene Nissen Odinsvej 5 8850 Bjerringbro 2011.04.13 lwf/-/hbs Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af 1 kontorserie Ifølge aftale fremsendes vedlagt rapport vedrørende kemisk og
Kombiner den rigtige sort og grundstamme
Den rette grundstamme til en bestemt sort af surkirsebær kan betyde højere indhold af både sukker, syre og farve. For eksempel kan Tiki opnå mellem 10-20 procent mere sukker, syre og farve, når den podes
TOMATSORTSFORSØG 2014
TOMATSORTSFORSØG 214 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS [email protected] GAU (Gartneribrts Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto
Tætplantede surkirsebær er bedre end hvede
Tætplantede Stevnsbær VA-1 med en planteafstand på 1,20 meter. Træerne til højre for den hvide pind er rodbeskåret om foråret, cirka 40 centimeter fra stammen på begge sider. Løvet på de rodbeskårede træer
Industrifrugt Temadag 31-1-2013
Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University
Kultur program for: Forfatter:
Kultur program for: Forfatter: 2017 Kulturprogrammet er en plantebeskrivelse og dyrkningsvejledning for en konkret plante. Dvs. her beskrives hvordan planten ser ud, hvilke sorter der er udvalgt, hvor
Økologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning. Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet
Økologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet Økologiske æbleforsøg 2009-2013 Usprøjtet Sprøjtet med Svovl og bagepulver
Ved Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen.
Projektopdatering, kommer erhvervets midler avleren til gavn? Ved Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen. Projekterne er finansieret af: Danske Bær Promilleafgiftsfonden for frugtavlen
Mobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
InnovaConsult. Vinterraps Nordens olivenolie Januar 2015. Når innovation og smag er en passion
InnovaConsult Vinterraps Nordens olivenolie Januar 2015 Når innovation og smag er en passion Vinterraps Nordens olivenolie Kan man differentiere rapsolie via smagen? Hvordan opstår smagen af rapsolie?
BerryMeat. Statusmøde for Organic RDD og CORE Organic II. Rie Sørensen Centerchef. Onsdag den 16. november
BerryMeat Statusmøde for Organic RDD og CORE Organic II Onsdag den 16. november 2011 Rie Sørensen Centerchef DMRI - Danish Meat Research Institute [email protected] BerryMeat baggrund Baggrund: Meget få
MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger
Institut for Fødevarer Faculty of Science and Technology MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger De overordnede formål 1. Begrænse det nuværende spild i prydplanters værdikæde
Dyrkning af hindbær i substrat
Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet
Stiklingeformering. Stiklinge typer:
Stiklingeformering Typer af stiklinger Stikkemetoder Vækstmedier Dækning Center for Jordbrug 1 Stiklinge typer: Stængelstiklinger Urteagtige stiklinger Vedagtige stiklinger Træagtige stiklinger Nåletræsstiklinger
Landmandstræf 2019 DEKALB
Landmandstræf 2019 DEKALB Raps-sæsonen 2017-2018 Vejret blev den store udfordring!! Opsummering af året 2017-2018 Mange udfordringer: Dårlig etablering Meget vådt efterår Rapsjordlopper og snegle Phoma
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER INTERESSANT KONFERENCE I GRENÅ AGENDA Hvad er tang? Hvad kan vi bruge det til? Hvad er mulighederne omkring Falster? Hvordan dyrker man tang? Hvordan samler man
Sorter af solbær, hvad kan. anbefales?
Sorter af solbær, hvad kan Projektet er støttet af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne og Produktionsafgiftsfonden for frugt
HVORDAN SIKRER VI SYDDANSKE RÅVARER: DYRKNING. 13.04.2015 Gitte K. Bjørn / Anne Darre-Østergaard / Signe Værbak
HVORDAN SIKRER VI SYDDANSKE RÅVARER: DYRKNING * 13.04.2015 Gitte K. Bjørn / Anne Darre-Østergaard / Signe Værbak 2 Indlægstitel OVERSKRIFTER * /Autensitet Lokal råvare Vild plante Kulturplante Terroir
Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro
Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Dagens tekst 20 T forsøg i stivelseskartofler Hvordan er det
Beskrivelse og evaluering af timian (Tupaarnaq) opformerings- og dyrkningsprojekt på Upernaviarsuk Forsøgsstation, Sydgrønland
Beskrivelse og evaluering af timian (Tupaarnaq) opformerings- og dyrkningsprojekt på Upernaviarsuk Forsøgsstation, Sydgrønland Projektleder og initiativtager Kvann Kompagniet Kvann Kompagniet har igennem
TIL GAVN FOR GARTNERE. Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S
Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S 1. Råvandsanalyse Første skridt er at få sendt en vandprøve af sit vandingsvand af sted
Formler til brug i marken
HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Beskæring af frugttræer
Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik
Materialers afgasning og cocktaileffekters betydning for indeklimaet
Materialers afgasning og cocktaileffekters betydning for indeklimaet Danvak dagen 219 Steffen Maagaard Involverede parter i måleprojekter Projektleder & Hovedforfattere: Underrådgivere & Medforfattere:
Projekt planter på lager
Projekt planter på lager Afprøvning i konsulenthuset 2004/2005. Baggrund Mange af vores udplantningsplanter reagerer positivt på en kuldebehandling eller dyrkning ved lav temperatur. Væksten bliver mere
Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse
Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse Seniorforsker Inger Bæksted Holme Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Afgrødegenetik og Bioteknologi Hypotese Det
Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion
Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange
Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand
Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille
Afgørende faktorer for succes med pakning
8. JANUAR 2013 Afgørende faktorer for succes med pakning Merete Edelenbos Lektor, PhD Institut for Fødevarer Aarhus Universitet [email protected] Indhold INDHOLD Særlige egenskaber ved frisk frugt
Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.
Jordskok - en gammel dansk grønsag
Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug
Grøn Viden. Almindelig Timian
Grøn Viden Almindelig Timian Dyrkning af almindelig timian og betydning af høsttid, udviklingstrin og genhøst for udbytte og sammensætning af æterisk olie i dansk dyrket Thymus vulgaris Kai Grevsen & Lars
Spiring og etablering af feltforsøg med in vitro klonede planter af nordmannsgran. 2000-2003.
Spiring og etablering af feltforsøg med in vitro klonede planter af nordmannsgran. 2-23. Støttet af: Produktionsafgiftsfonden for juletræer og pyntegrønt & Skov- og Naturstyrelsen Rapport oktober 23 for
Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn
Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift
Ekspertens vurdering av kvaliteten på importplanter av jordbær.
Bærseminar Scandic Ringsaker 1 Ekspertens vurdering av kvaliteten på importplanter av jordbær. v/nauja Lisa Jensen, GartneriRådgivningen A/S Jordbær- og hindbærkonsulent Mobiltelefon: +45 21 33 80 48 E-mail:
Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress
Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress Projektansvarlig LKF, Grindstedvej 55, 7184 Vandel web-adresse: [email protected] Projektansvarlig: Hanne Grethe Kirk, [email protected]
Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform
Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal
Oversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt
I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
Råmælk, immunisering og sundhed
Råmælk, immunisering og sundhed - resultater fra et forsøg i 6 økologiske besætninger Organic RDD 2.2 projekt ViOrCa koordineret af ICROFS og finansieret af GUDP Mari Reiten Phd-studerende, Institut for
KAPITEL 2 botanisk have som noahs ark for planter
otanisk Have som Noahs ark for planter Jens I. Find, lektor, ph.d. Vævskulturlaboratoriet*, [email protected] Peter Krogstrup, kurator, ph.d., otanisk Have og Museum*, [email protected] *Statens Naturhistoriske
Kernemajs dyrkning og fodring i praksis
Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,
Sortsforsøg Udvalgte sorter
Santana Rød Topaz Sortsforsøg 2015 2016 Udvalgte sorter OBS - Resultater i dette bilag er foreløbige og må ikke publiceres Bevillingsgiver: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget og Projektet
Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect.
Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect. Af Jens Madsen 1108. Jeg havde ikke overskud til at se min druehøst forsvinde i kun arbejde med frostskader, der var resultatet af vækstsæsonerne
JordbærNYT. Aktuelt. Aktuelt Generelt Friland Tunneler Væksthus Arrangement INDHOLD. Nr. 4 // 12. maj 2016
JordbærNYT Nr. 4 // 12. maj 2016 Aktuelt De beregnede akkumulerede vækstgradstimer (GDH) i nedenstående figur er lavet på baggrund af tal fra DMI s ugeoversigt, der indeholder klimadata på ugebasis for
Forskningsplan for økologiske bær
Forskningsplan for økologiske bær Udarbejdet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug via projektet: Netværk for økologiske bær. Af seniorforsker Hanne Lindhard Pedersen 1 og chefkonsulent Hans Bach-Lauritsen
VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS
VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS RØDSVINGEL, MAXIMA 1. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF 40 kg N/ha 80 kg N/ha 120 kg N/ha Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 b a a b a a 0 50 kg N/ha 70 kg N/ha
Hvad kan plantes til de forskellige
Hvad kan plantes til de forskellige formål? Orientering om arter/kloner - fokus på poppel og sitkagran. Af Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Seniorkonsulent Bruno Bilde Jørgensen Seniorforsker Thomas
Blomsterblandinger og bestøvende insekter
Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,
Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Nyttig info omkring cannabis frø.
Nyttig info omkring cannabis frø. Tonny Nielsen Eksplosiv vækst af frø opdrættere og lovlig salg af frø i Holland, England, Canada, Frankrig, Schweiz, Spanien, osv., har udbredt flere sorter af cannabis
Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl
Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter
Aktuelt om dyrkning af majs
Aktuelt om dyrkning af majs Martin Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning Disposition Etablering af majs Gylle til majs Kolbemajs Ensilering af kolbemajs og kernemajs Stubhøjde Fusarium i majs Vanding Vurdering
Elementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde
NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere
Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt
Stevnsbær på grundstammen Colt til venstre, plantet forår 2011. Billedet er taget i plantningen hos Vester Skovgård i Ringsted. Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Forsøg i tætplantede surkirsebær
Bær & urter til konservering af kødprodukter. BerryMeat
Bær & urter til konservering af kødprodukter BerryMeat Aktiviteter hos TI-DMRI /WP2 og 4 Udvælge potentielle urter og bær til naturlig konservering (sammen med WP 1 og WP 3) Dokumentere urternes antimikrobielle
Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Udplantning af persillerod
Udplantning af persillerod Kan man plante gulerødder? I flere andre grønsagskulturer har man løst udfordringerne med ukrudtbekæmpelse i økologisk produktion ved at skifte fra såning til udplantning. Generelt
Nordmannsgran og Nobilis. Danske herkomster Status for forædling og frøforsyning af Bjerne Ditlevsen, Skov- og Naturstyrelsen
Nordmannsgran og Nobilis Danske herkomster Status for forædling og frøforsyning af Bjerne Ditlevsen, Skov- og Naturstyrelsen 1. Frøkildetyper 2. Danske herkomster og forædling 3. Frøforsyning: Omfang og
SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED
Forsøg med udvikling af feltmetode til at identificere graden af kløvertræthed og derved forebygge, at kløvertræthed fører til betydelige udbyttereduktioner i økologisk kløvergræs Mange økologiske bedrifter
https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Gartner- og viceværtmedhjælper
Gartner- og viceværtmedhjælper KILDEN er et enestående uddannelses- og beskæftigelsestilbud for unge og voksne med særlige behov. Kilden er kendt som et sted der i tæt samarbejde med oplevelsesattraktionen
Procesteknologisk overvågning
Procesteknologisk overvågning 18. december 2013 Proj.nr. 2000204 JMS/LBG Nyhedsbrev nr. 20 December 2013 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden
Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful
Monsanto Company Agriculture is our business Monsanto is focused 100% in agriculture We are only successful, if the farmer is successful -Hugh Grant, Monsanto CEO 1 Indlejring af olie i vinterraps Ditte
REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
