Guide til energisamarbejde mellem kommuner og virksomheder. Carbon 20 s partnerskabsmodel
|
|
- Minna Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Guide til energisamarbejde mellem kommuner og virksomheder Carbon 20 s partnerskabsmodel
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Carbon 20 s partnerskabsmodel Forberedelsesfasen Trin 1: Information om klimapartnerskab Trin 2: Besøg hos virksomhed Trin 3: Partnerskabsaftale Trin 4: Teknisk gennemgang Trin 5: Handlingsplan Trin 6: Gennemførelse Afsluttende bemærkning Vejledninger Trin 2: Vejledninger til kommunens indledende visitering af Carbon 20-virksomheder Trin 3: Carbon 20 Partnerskabsaftale Trin 4: Retningslinjer for udarbejdelse af energiscreening og retningslinjer for udarbejdelse af screeningsrapport Trin 5: Klimahandlingsplan Trin 6: Vejledning til opfølgning på virksomheders handlingsplaner CARBON 20 // CARBON 20 S PARTNERSKABSMODEL SIDE 2/12
3 1. Indledning Carbon 20 har arbejdet med, hvordan kommuner kan støtte op om energibesparelser i små og mellemstore virksomheder. Gennem projektet er der blevet afprøvet metoder og processer for samarbejdet, og der er blevet udviklet en partnerskabsmodel. Modellen viser processen for, hvordan partnerskaber om energibesparelser mellem kommuner, energirådgivere og virksomheder kan forløbe trin for trin. Til de enkelte trin er der udviklet konkrete guidelines til kommunale medarbejdere. Partnerskabsmodellen er afprøvet på 119 virksomheder i projektets forløb fra KORT OM CARBON 20 Carbon 20 er gennemført i perioden med støttemidler fra EU Life+. Projektet er udviklet af Green Citieskommunerne Allerød, Albertslund, Ballerup, Kolding, Herning og København. Næstved Kommune er desuden partner i projektet sammen med Kommunernes Landsforening, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Business Kolding og Gate 21. Yderligere oplysninger om projektet kan fås hos projektleder Lone Kelstrup på mail: lone.kelstrup@gate21.dk. Denne guide indeholder en beskrivelse af Carbon 20 s partnerskabsmodel og de tilhørende konkrete guidelines, standard spørgerammer m.v. Du vil på hvert trin kunne finde erfaringer med brug af modellen. Guiden kan bruges som inspiration til kommuner, der vil arbejde med at understøtte energibesparelser i deres lokale erhvervsliv. CARBON 20 // CARBON 20 S PARTNERSKABSMODEL SIDE 3/12
4 2. Carbon 20 s partnerskabsmodel Carbon 20 s partnerskabsmodel inddeler klimasamarbejdet mellem kommuner og virksomheder i 6 trin. Herunder kan du læse om processen og udfordringerne i de 6 trin. Trin 2-6 er suppleret af vejledninger til, hvordan I som kommune kan gribe samarbejdet med virksomheder an. CARBON 20 // CARBON 20 S PARTNERSKABSMODEL SIDE 4/12
5 2.1. Forberedelsesfasen Inden I indleder et klimasamarbejde med virksomheder, er det vigtigt, at I er godt forberedt. Private virksomheder har begrænsede ressourcer til at indgå i samarbejder om energibesparelser, så det er vigtigt, at de fra start ved, hvad de får, og hvad der forventes af dem i et partnerskab. I skal sikre, at der er klarhed over, hvordan processen skal forløbe i detaljer og hvilke ressourcer I i kommunen har at trække på. Aftaler med nødvendige samarbejdspartnere skal være på plads inden klimaarbejdet med virksomheder påbegyndes. Relevante samarbejdspartnere (forsyningsselskaber, energikonsulenter m.v.) Forudsætningen for partnerskabsmodellen i Carbon 20 har været, at kommunerne indgår i et samarbejde med energirådgivere, forsyningsselskaber, elektrikere, m.v. om at yde teknisk rådgivning til virksomhederne om energibesparelser. Det er en fordel, hvis I laver aftaler med flere partnere, der kan levere forskellige services. På den måde kan I imødekomme de forskellige behov, som forskellige virksomheder vil have. Detaljerne i samarbejdet er blevet aftalt individuelt med de forskellige partnere, men har taget udgangspunkt i en fælles aftaleskabelon, der indeholder: Et fælles formål Forpligtelser fra den private partner Forpligtelser fra den offentlige partner Aftale omkring forretningsmodellen Legale forpligtelser og ansvar 2.2. Trin 1: Information om klimapartnerskab Formålet med første trin er at finde, informere og inddrage de virksomheder, der har interesse i at indgå et klimapartnerskab med kommunen. Det er en god idé at bruge den eksisterende kontaktflade eller de CARBON 20 // CARBON 20 S PARTNERSKABSMODEL SIDE 5/12
6 eksisterende netværk med de lokale virksomheder f.eks. erhvervsråd, klimanetværk, andre projekter, miljø- og tilsynsarbejdet eller lignende. I Carbon 20 projektet var der store forskelle på, hvordan de medvirkende kommuner informerede deres virksomheder om projektet. Nogle kommuner afholdt informationsmøder kun om projektet, nogle informerede gennem miljø- og tilsynsarbejdet, mens andre kommuner brugte erhvervsråd og eksisterende netværk. Opfølgning Efter den indledende information følger I op på mødet ved at kontakte virksomhederne for at høre, om de har interesse i at indgå et klimapartnerskab Trin 2: Besøg hos virksomhed Formålet med andet trin er identificere de områder for energibesparelser, som den enkelte virksomhed har interesse i at arbejde videre med. Kommunens repræsentant besøger de interesserede virksomheder for at drøfte samarbejdsmulighederne. Ved besøget er det vigtigt, at I sikrer jer ledelsesmæssig opbakning i virksomheden til at gennemføre energibesparelser. Mødet kan have følgende dagsorden: En gennemgang af virksomheden og drøftelse af muligheder for energibesparelser forbundet til f.eks. forbrug af el, varme, forsyning, affald, vand og transport. Virksomhedens nuværende status for klimaarbejdet. Virksomhedens interesser og potentialer på klimaområdet. Partnerskabsaftalens indhold. Det videre forløb. Efter mødet tager virksomheden stilling til, om de vil underskrive en partnerskabsaftale. CARBON 20 // CARBON 20 S PARTNERSKABSMODEL SIDE 6/12
7 I Carbon 20 projektet er der udviklet en spørgeramme til dette indledende besøg hos virksomhederne (se bilag 1). Fokus i spørgerammen er på virksomhedens nuværende energiforbrug, der dækker både belysning, medarbejdertransport, produktkæden, m.v. Besøget skal være med til at givet et overblik over virksomheden og hvilke områder, der kan være relevante at inddrage i det videre arbejde (el, varme, forsyning, affald, vand, transport m.v.) Trin 3: Partnerskabsaftale Formålet med det tredje trin er at lave en forpligtende aftale mellem virksomhed og kommune og fastsætte, hvordan virksomheden kan dokumentere energibesparelser. Virksomheden underskriver nu partnerskabsaftalen. Partnerskabsaftale indeholder de forpligtelser, en virksomhed har, og de muligheder virksomheden får ved at indgå i et klimasamarbejde med kommunen (se bilag 2). I Carbon 20 forpligtede virksomhederne sig til at stræbe efter at reducere deres udledning af drivhusgasser med 20% over en treårig periode. Virksomhederne forpligtede sig desuden til at beregne deres klimabelastning ved brug af DI og Erhvervsstyrelsens Klimakompas 1. Erfaringerne med at have en aftale i Carbon 20 projektet er gode. Det er indtrykket fra de kommunale medarbejdere, at det har givet god mening at forpligte virksomheder på et fælles mål og være klare omkring forpligtelser og forventninger i projektforløbet. Dog har aftalen, som den har været udviklet i Carbon 20 projektet, været tidskrævende at administrere. Særligt har det været en udfordring for kommunerne at få virksomhederne til at bruge tid på at registrere deres energiforbrug i Klimakompasset. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at arbejde med en mere simpel form for aftalemodel, der indeholder en mere simpel form for afrapportering omkring energibesparelserne. På kan du finde: Carbon 20 Partnerskabsaftale. Klik på Værktøjer. 1 Klimakompasset er et redskab til udarbejdelse af klimastrategier til opnåelse af konkrete reduktioner/besparelser i virksomheder ( CARBON 20 // CARBON 20 S PARTNERSKABSMODEL SIDE 7/12
8 2.5. Trin 4: Teknisk gennemgang Formålet med det fjerde trin er at indsamle viden, så virksomheden kan udarbejde en klimahandlingsplan. På baggrund af det første møde med virksomheden og den underskrevne partnerskabsaftale tilbydes virksomheden nu en teknisk gennemgang inden for de områder, som virksomheden har udvalgt. Den tekniske gennemgang udføres af en energirådgiver. Kræver den tekniske gennemgang en mere specialiseret viden om fx procesvarme tilbydes virksomheden bistand fra en anden konsulent. Den tekniske gennemgang udmøntes i en screeningsrapport, der giver virksomheden et overblik over mulige indsatsområder, omkostninger og tilbagebetalingstider. Screeningsrapporten skal danne grundlag for virksomhedens handlingsplan. Samarbejde med energirådgivere Tilbuddet om energirådgivning kommer i stand ved, at I på forhånd laver aftaler med relevante energirådgivere fra f.eks. forsyningsselskaber, håndværksvirksomheder eller konsulentvirksomheder. Det anbefales dermed, at I i kommunen eller på tværs af kommuner laver tværgående aftaler med private aktører, der kan tænkes at lave forretning på energivejledning/- rådgivning. Energirådgiverne skal som udgangspunkt selv skaffe en forretning ved at understøtte energibesparelser i de lokale virksomheder. Energiselskaberne kan få dækket deres omkostninger ved at lave den tekniske gennemgang gennem deres indrapporteringsforpligtelse. På kan du finde: En liste over de rådgivere, som Carbon 20 har samarbejdet med. Klik på Om Carbon 20. Standardaftale for samarbejde med energirådgivere. Klik på Værktøjer. I Carbon 20 projektet er der udarbejdet standarder for samarbejdsaftaler med private aktører om at lave energiscreeninger i virksomheder. Der er også vejledninger til, hvordan der laves screeningsrapporter. Se vejledningerne til energiscreeninger og screeningsrapporter i bilag 3. Retningslinjer for udarbejdelse af screeningsrapport. Klik på Værktøjer. CARBON 20 // CARBON 20 S PARTNERSKABSMODEL SIDE 8/12
9 2.6. Trin 5: Handlingsplan Formålet med det femte trin er, at virksomheden på baggrund af de tekniske gennemgange og screeningsrapporten udarbejder en klimahandlingsplan, ofte under vejledning fra en kommunale medarbejder. I Carbon 20 indeholdt klimahandlingsplanen beskrivelser af: Valgte områder Indsats Mål Tidsplan Ansvarlige Tidsforbrug Det er vigtigt at være opmærksom på virksomhedens konkrete situation og kontekst. Arbejder en virksomhed allerede med energistyring eller lignende ledelsesredskaber, kan handlingsplanen være et led i disse. I bilag 4 finder du en standard skabelon på en klimahandlingsplan Trin 6: Gennemførelse Formålet med det sjette og sidste trin er, at virksomheden nu skal gennemføre de planlagte aktiviteter. Kommunerne skal nu følge regelmæssigt op på virksomhedens arbejde. Erfaringen fra Carbon 20 er, at virksomhederne sætter stor pris på opfølgningen, da klimaarbejdet har tendens til at blive tilsidesat i en travl hverdag. Som kommune kan I overveje, om I vil styrke virksomhedens motivation til at arbejde med klimaforbedringer ved at invitere til workshops, kurser og erfamøder om emner inden for klima- og energiområdet. CARBON 20 // CARBON 20 S PARTNERSKABSMODEL SIDE 9/12
10 Ved projektperiodens afslutning kortlægges virksomhedens energiforbrug på ny. Resultaterne afleveres i en rapport til den enkelte virksomhed. Virksomheders klimaarbejde afsluttes ikke på et fast defineret tidspunkt. Det sidste trin fortsætter derfor i princippet uendeligt. Der er udarbejdet en række retningslinjer til opfølgningerne omkring, hvad der skal spørges ind til i forbindelse med opfølgningsmøderne. Disse er vedlagt i vejledningen i bilag 5. På kan du finde: Guide til kommunernes opfølgning. Klik på Værktøjer. Lægmandsrapport med Carbon 20 s resultater. Klik på Publikationer. CARBON 20 // CARBON 20 S PARTNERSKABSMODEL SIDE 10/12
11 3. Afsluttende bemærkning Opnås de oprindelige klimamål kan I sammen med virksomheden sætte nye målsætninger for virksomhedens energibesparelser. Den teknologiske udvikling og nye tilskudsordninger kan gøre det relevant at samle virksomheder i netværk, hvor kommunen samlet kan informere om sådanne indsatser. Derfor er det en god idé fortsat at have kontakt med virksomhederne og følge op på deres klimaindsatser. Virksomheder, der allerede har udført besparelsesinitiativer og dermed høstet de lavest hængende frugter, kan have interesse i at høre noget om mere innovative klimainitiativer. På Carbon 20 projektets hjemmeside kan du læse mere om det innovative arbejde, som er blevet gennemført i Carbon 20. God fornøjelse! Lone Pie Kelstrup Projektleder i Carbon 20 CARBON 20 // CARBON 20 S PARTNERSKABSMODEL SIDE 11/12
12 Vejledninger Bilag 1: Vejledning til kommunens indledende visitering af Carbon 20-virksomheder Bilag 2: Carbon 20 Partnerskabsaftale Bilag 3: Retningslinjer for udarbejdelse af energiscreening og retningslinjer for udarbejdelse af screeningsrapport Bilag 4: Klimahandlingsplan Bilag 5: Vejledning til opfølgning på virksomhedens handlingsplaner CARBON 20 // CARBON 20 S PARTNERSKABSMODEL SIDE 12/12
13 Bilag 1 Trin 2: Vejledninger til kommunens indledende visitering af Carbon 20-virksomheder
14 Vejledning til kommunens indledende visitering af Carbon 20-virksomheder
15 Vejledning til visitering 1. Indledning Vejledningen bruges som tjekliste, når virksomheden og Carbon 20 medarbejder skal vurdere, hvilke områder, der er interessante for virksomheden at beskæftige sig med. Efter visitationen skal Carbon 20 medarbejderen kunne konkludere, om der er en reel ledelsesmæssig interesse for deltagelse i Carbon 20, samt have et overblik over de 3-5 vigtigste potentielle indsatsområder, med henblik på at vurdere, hvilken type rådgivning vi skal tilbyde virksomheden. Virksomhedens navn: Deltagere fra virksomheden: & telefon: Carbon 20-medarbejder: Dato for screening: 2. Basisinfo Miljøcertificering (hvilken)?: Virksomhedens kendskab til og evt. erfaringer med energiledelse, klimakompas, Carbon Footprint eller andre klimaværktøjer? Hvad er de væsentligste miljøforhold - største energislugere? Særlige områder de CARBON 20 // VEJLEDNING TIL KOMMUNENS INDLEDENDE VISITERING AF CARBON 20-VIRKSOMHEDER SIDE 2/6
16 gerne vil kigge på eller har kigget på? Er der områder, der for nylig er energirenoveret? Strømleverandør/type - almindelig eller klimavenlig strøm (Ren energi fra Naturenergi eller Global Energi fra SEAS-NVE): Varmetype (naturgas, fjernvarme, olie): Har de fået energirådgivning før? Status? HUSK at få relevante politikker og kortlægninger med i kopi! 3. Uddybende spørgsmål EL Belysning typer og omfang? Noter Udsugning & ventilationsanlæg omfang og styring? Pumper typer og antal? Maskinpark stor/lille og energikrævende? Belysningsautomatik styring/sensorer? Grad af natautomatik? CARBON 20 // VEJLEDNING TIL KOMMUNENS INDLEDENDE VISITERING AF CARBON 20-VIRKSOMHEDER SIDE 3/6
17 EDB/serverrum & elspareskinner VARME/KØLING Varmeanlæg - model & stand & indstilling? Rumopvarmning omfang og grad af styring? Proces varme & overskudsvarme genereres overskudsvarme og genanvendes den? Kølingsbehov & overskudskulde? Klimaskærm - (stand af isolering, vinduer og døre) RESSOURCEFORBRUG med betydning for energi/miljø Processpild (fejlproduktioner og mere) fx omfang og grad af genanvendelse? Andet affald? Vand & spildevand mængder og håndtering? Indkøb af råvarer? Fx stilles miljøkrav til underleverandører? Kølemidler og andre drivhusgasser - anvendes de og hvilke? Transport - varer, rejser & CARBON 20 // VEJLEDNING TIL KOMMUNENS INDLEDENDE VISITERING AF CARBON 20-VIRKSOMHEDER SIDE 4/6
18 møder og medarbejdertransport - fx hvad og hvor mange transporterer sig i arbejdstiden og hvordan? PRODUKT Eksempler på produktinnovation med energi/miljøfokus Produktkæde - leverandørkrav, kan kunden gøre noget, transportvalg (import eller lokale råvarer) Produktinnovation & processer er der fokus på eller oplagte muligheder herfor? Kendskab til energi- og miljømærkning, miljøvaredeklarationer, EU reguleringer, etc? Organisering ledelse og medarbejdere Medarbejder inddragelse: Kan energibesparelsen hentes ved holdnings- og adfærdsændringer? Ledelsesopbakning? Vedtagne politikker af relevans? Hvordan er energi- og miljøindsatsen organiseret? Hvem er ansvarlige for hvad? Forbrugsmønster - kan el & varmeforbrug lægges om natten eller sænkes? CARBON 20 // VEJLEDNING TIL KOMMUNENS INDLEDENDE VISITERING AF CARBON 20-VIRKSOMHEDER SIDE 5/6
19 Væsentlige energi- og miljøkrav fra stakeholders leverandører, kunder, myndigheder, etc. HUSK: Hvis tid og stemning er til det, da gennemgå samarbejdsaftale med evt. underskrift. Ellers bare efterlad den i kopi til gennemsyn. 4. Konklusion Her skriver medarbejderen en sammenfatning af virksomhedsbesøget, indeholdende: - Vil virksomheden have energimæssig nytte af at - Ledelsesopbakning? Er der reel interesse i at deltage? CARBON 20 // VEJLEDNING TIL KOMMUNENS INDLEDENDE VISITERING AF CARBON 20-VIRKSOMHEDER SIDE 6/6
20 Bilag 2 Trin 3: Carbon 20 Partnerskabsaftale
21 Carbon 20 Partnerskabsaftale
22 Carbon 20 Partnerskabsaftale Denne aftale præciserer rammerne for et forpligtende, men ikke juridisk bindende samarbejde mellem virksomheden og Carbon 20-projektet. Carbon20-projektet er repræsenteret af Carbon 20-projektleder fra Kommune. 1. Carbon20 projektet Carbon 20-projektet har til formål at udbygge samarbejdet mellem kommuner og virksomheder med henblik på, at flere virksomheder vil reducere deres udledning af CO 2 og andre drivhusgasser for at få et bedre klima. Projektet har som mål, at lave et forpligtende samarbejde med 100 virksomheder, for at få virksomhederne til at reducere deres udledning af CO 2 og andre drivhusgasser med 20% i den treårige projektperiode. Projektperioden løber fra 1. januar 2011 til 31. december Projektet gennemføres som et partnerskab mellem Kolding Kommune, Herning Kommune, Næstved Kommune, Allerød Kommune, Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Københavns Kommune, Kommunernes Landsforening, Ålborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. 2. Aftalens gyldighed Denne partnerskabsaftale løber fra dens underskrivelse og til Carbon 20-projektet slutter den 31. december Sæt ring om ét af understående punkter Denne aftale gælder for virksomheden og hele virksomhedens produktion. Denne aftale gælder for den del af virksomheden (et område med selvstændig funktion og administration) der vedrører områderne:. CARBON 20 // CARBON 20 PARTNERSKABSAFTALE SIDE 2/5
23 3. Virksomheden tilbydes: Sparring og hjælp fra kommunale Carbon 20-medarbejdere om: o Mulige klimatiltag i virksomheden. o Udarbejdelse af et klimaregnskab ved brug af klimakompasset. o Arbejdet med at lave en klimahandlingsplan for virksomheden. o Opfølgning på virksomhedens klimahandlingsplan. Udarbejdelse af en screeningsrapport fra energikonsulenter, der lister relevante områder for klimatiltag, herunder de omkostninger og besparelser virksomheden kan have ved at indføre disse tiltag. Sparring og bistand fra universiteter/konsulenter, såfremt det er relevant, på mulige innovative klimatiltag. Mulighed for at bruge Carbon 20-projektets logo til egen markedsføring. Mulighed for at præsentere virksomhedens klimaindsats på Carbon 20- projektets hjemmeside. Adgang til klimaredskaber, netværk m.v. via Carbon 20-projektets hjemmeside. Muligheder for at deltage i og planlægge forskellige netværksaktiviteter med andre Carbon 20-virksomheder, herunder erfaringsudvekslings-grupper, seminarer og inspirationsworkshops om klimainnovation, herunder seminarer der tilbydes af Go Energi. Deltagelse i Carbon 20 projektets endelige konference med uddeling af priser for mest succesfulde Carbon 20-virksomhed. 4. Virksomheden forpligter sig til at: Foranledige at virksomhedens ledelse udpeger en kontaktperson i virksomheden, som er ansvarlig for Carbon 20-samarbejdet med kommunen. Indgå i et løbende samarbejde med kommunen om at opnå 20% reduktion af drivhusgasser i virksomheden i projektets løbetid, eller dele af denne jf. punkt 2, såfremt kun dele af virksomheden er omfattet af aftalen. Åbne virksomhedens døre for aftalte besøg fra konsulenter, universiteter og energirådgivere og deltage i møder med kommunens Carbon 20-medarbejdere om klimainitiativer (mindst 4 i projektforløbet). Beregne og analysere virksomhedens udledning af CO 2 og andre drivhusgasser ved hjælp af en CO 2 -beregner. Det anbefales at bruge beregneren på Klimakompasset.dk til denne beregning. Hvis virksomheden ikke ønsker at anvende klimakompassets beregner skal det specificeres, hvilken beregner der vælges i stedet (anføres i stk. 6 nedenfor) og kommunens medarbejder skal godkende den valgte beregningsmodel. Virksomheden forpligter sig til at lave tre klimaregnskaber så vidt muligt på basis af data fra 2010, 2011 og Give kommunens Carbon 20-medarbejder adgang til virksomhedens klimaregnskab og data bl.a. på hjemmesiden med henblik på monitorering og mulig offentliggørelse. Udarbejde en klimahandlingsplan, med det mål at spare 20% af virksomhedens drivhusgasser i projekts løbetid. Iværksætte tiltag med henblik på at gennemføre de energibesparelser/aktiviteter, der er aftalt i klimahandlingsplanen. CARBON 20 // CARBON 20 PARTNERSKABSAFTALE SIDE 3/5
24 5. Kontaktpersoner Virksomheden ledelsesudpegede kontaktperson er: Navn: Stilling: Telefonnummer: -adresse: Kommunens Carbon 20-kontaktperson er: Navn: Stilling: Telefonnummer: -adresse: 6. Klimaberegner (Sæt ring om et af nedenstående punkter) Virksomheden ønsker at bruge CO 2 beregneren på Klimakompasset.dk som klimaberegner. Virksomheden ønsker ikke at bruge Klimakompasset.dk som beregner. I stedet ønsker virksomheden at bruge følgende beregner: 7. Go Energi Carbon 20-projektet samarbejder med Go' Energi, og virksomheden opfordres til at blive Kurveknækker. Som kurveknækker får virksomheden blandt andet adgang til nyhedsmails, netværk og faglige arrangementer. Læs mere om Go' Energis gratis tilbud på Tilmelding sker på CARBON 20 // CARBON 20 PARTNERSKABSAFTALE SIDE 4/5
25 8. Ansvar Carbon 20-projektets indsats i forhold til virksomheden har udelukkende karakter af inspiration og sparring. Det påhviler alene virksomheden, at sikre et tilstrækkeligt grundlag for de beslutninger virksomheden træffer i løbet af projektet. 9. Underskrifter For virksomheden: Dato: Navn: Stilling: Underskrift: For kommunen: Dato: Navn: Stilling: Underskrift: CARBON 20 // CARBON 20 PARTNERSKABSAFTALE SIDE 5/5
26 Bilag 3 Trin 4: Retningslinjer for udarbejdelsen af energiscreening og retningslinjer for udarbejdelse af screeningsrapport
27 Retningslinjer for udarbejdelse af energiscreening
28 Udarbejdelse af energiscreening 1. Indledning Denne skabelon er rettet mod de eksterne rådgivere som knyttes til Carbon 20 projektet som opfølgning på den indledende visitation, der udføres af de kommunale medarbejdere. Skabelonen beskriver det indhold Carbon 20-projektet som minimum ønsker at screeningsrapporten fra rådgivere skal indeholde. Skabelonen er udarbejdet med fokus på el og varmeforbrug, men det er ambitionen at den i princippet skal kunne bruges af alle tænkelige rådgivere fx rådgivere på affaldsområdet eller transportområdet. 2. Energiscreening 2.1. Retningslinjer for en screening: Ved en screening hos virksomheden ses på hele energiforbruget inden for: Proces Ventilation Trykluft Varme/Køling Kedler Belysning Serverrum Efter screeningsbesøget udarbejder rådgiver en rapport + screeningsskema, som beskriver de aktuelle energibesparende projekter mht. besparelsespotentiale, estimeret investeringsbeløb og pay-back beregning Retningslinjer for et screeningsforløb Et screeningsforløb kan gennemføres som beskrevet nedenfor: Virksomheden kontaktes af rådgiver i uge X, hvor en screeningsdato fastlægges. På selve screeningsdagen skal rådgiver have adgang til alle ejendommene, gerne/helst med en ledsager fra virksomheden som kender ejendommenes tekniske installationer. Først starters med et lille møde, hvor rådgiver noterer CARBON 20 // RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE AF ENERGISCREENING SIDE 2/3
29 hvordan ejendommene benyttes m.m. f.eks. arbejdstider m.m. samt, hvis de har bemærket, eller har mistanke til unormalt energiforbrugende komponenter. Gerne på forhånd eller senest til morgenmødet på screeningsdagen, skal rådgiver have følgende data: Plantegning over bygningerne. El- og varmeforbrug for 2010, 2009 og Pris pr. kwh el og varme. Ca. antal medarbejdere. Hvis rådgiver modtager ovenstående data før mødet, kan man i visse tilfælde allerede være på sporet af energisyndere før screeningsdagen. Efter screeningen udfærdiger rådgiver en rapport som viser besparelsespotentialerne samt estimeret tilbagebetalingstider iht. realisering af besparelserne. Rapporten bliver gennemgået på et møde hos virksomheden og rådgiver viser virksomheden, hvordan de/rådgiver kan realisere besparelserne og komme videre i forløbet Opfølgning på screeningen I forbindelse med gennemførelse af en screening kan virksomheden evt. indgå en Energispareaftale med rådgivningsfirmaet. Det vil sige, at de kan opnå et energitilskud på eks. 25 øre/kwh (engangstilskud), som de sparer når de efterfølgende gennemfører energibesparende tiltag/projekter. Det nedsætter tilbagebetalingstiderne yderligere og I flere tilfælde overstiger det den evt. investering der måtte være på nogle af de respektive projekter. CARBON 20 // RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE AF ENERGISCREENING SIDE 3/3
30 Retningslinjer for udarbejdelse af screeningsrapport
31 Udarbejdelse af screeningsrapport 1. Indledning Denne skabelon er rettet mod de eksterne rådgivere som knyttes til Carbon 20- projektet som opfølgning på den indledende visitation, der udføres af de kommunale medarbejdere. Skabelonen beskriver det indhold Carbon 20-projektet som minimum ønsker at screeningsrapporten fra rådgivere skal indeholde og udfyldes på basis af den gennemførte energiscreening. 2. Screeningsrapport Navn på virksomhed: Navn på rådgivningsfirma: Dato for udarbejdelse af rapport: Indledning: (Kort beskrivelse af virksomheden, adresse, fysiske forhold, antal medarbejdere.) Skema 1: Screeningsskema: (Skal være en overskuelig oversigt over de valgte indsatser. Skal som minimum indeholde nedenstående oplysninger). Forslag 1. Forventet besparelse (kwh/år, affaldmæng de, benzin/diese l mv.) afhængig af indsats Forventet besparelse i kg CO 2 /år Anslået investering -sum (kr.) Beregnet årlig besparelse i kr. Anslået simpel tilbagebetalingstid (år) 2. CARBON 20 // RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE AF SCREENINGSRAPPORT SIDE 2/3
32 3. Bemærkninger til forslagene: Her beskrives den enkelte indsats nærmere Ad. 1: Ad. 2: Ad. 3: Det rådgivende firmas vurdering af CO 2 -besparelsen i procent af virksomhedens samlede CO 2 -udledning. Arbejdes der kun med en velafgrænset del af virksomheden er det kun CO 2 belastningen fra denne del af virksomhedens der skal regnes ud fra: Forudsætninger: Kort beskrivelse af de benyttede priser på el, fjernvarme og evt. økonomiske tilskud til investeringer. Arbejdes der fx med affaldsreduktioner er det her det skal angives hvilke nøgletal for CO 2 -reduktioner der benyttes. Hvor er oplysningerne kommet fra. CARBON 20 // RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE AF SCREENINGSRAPPORT SIDE 3/3
33 Bilag 4 Trin 5: Klimahandlingsplan
34 Klimahandlingsplan for (indsæt virksomheds navn)
35 Klimahandlingsplan 1. Stamdata Virksomhedens navn: Dato for påbegyndelse af klimahandlingsplanen: Sidst opdateret den: 2. Kort beskrivelse af virksomheden (Beskriv hvad I laver og hvad jeres væsentligste klimapåvirkninger er) 3. Overordnet målsætning Det overordnede mål med denne klimahandlingsplan er, at vi i perioden reducerer virksomhedens CO 2 -udledning med 20 %. (Tilføj gerne yderligere målsætninger) Carbon20 Denne plan er udarbejdet under Carbon 20 projektet. 100 virksomheder indgår i projektet med et mål om at reducere deres CO 2eq -udledning med 20 %. De 100 virksomheder, 7 kommuner, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Kommunernes landsforeninger evaluerer og udvikler i projektet, hvordan vi - gennem private og offentlige samarbejder - kan reducere klimapåvirkningen fra den private sektor. CARBON 20 // SIDE 2/5
36 (Indsæt overordnet mål for den kommune, hvor virksomheden ligger. Se eksempel her fra København). EKS: København som Miljømetropol Københavns Kommune har en vision om at blive verdens miljømetropol. Visionen er, at København i 2015 med rette er kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø. København er blevet verdens Miljømetropol og har dermed bevist, at miljøhensyn giver ekstra dynamik i byudviklingen. I 2015 er Københavns Kommunes mål at have reduceret CO2 udledningen med 20 % i forhold til 2005-niveau, mens målet i 2025 er, at København er verdens første CO 2 -neutrale hovedstad. CARBON 20 // SIDE 3/5
37 3. Handlingsplanens tiltag (Vælg hvilke ting, I vil arbejde med og indføj dem i skemaet herunder. Se evt. Energiledelse Light en vejledning i hvordan energiledelse eller dele deraf kan anvendes i små og mellemstore virksomheder.) Område Indsats (hvad vil I gøre?) Besparelsesmål opgjort i CO 2. Tidspunkt (hvornår vil I være færdige) Ansvarlig Forventet timeforbrug og investering Opfølgning kommentar Eks Belysning Eks Ventilation Eks. Kunder Eks: Skifte til ledpærer i udstillingsvinduer Eks: Sætte bevægesensor på lys ved toiletter Eks: Påvirke kunder til at reducere vasketemperatur gennem plancher og personlig rådgivning CARBON 20 // SIDE 4/5
38 4. CO 2 -udledning Virksomheden CO 2 -udledning beregnes på Der lægges op til at første beregning gennemføres på baggrund af forbrugstal for 2010, men der kan individuelt aftales et andet starttidspunkt. Ønsker virksomheden at følge CO 2 - udledningen fordelt på forskellige processer, afdelinger eller lign. kan det også indføjes herunder. Kræver der er mulighed for separat monitering af relevante data. CO 2 -reduktion (%) relativt beregnes i forhold til for eksempel antal ansatte, omsætning, antal m 2 eller producerede enheder. Årstal CO 2 - udledning Antal ansatte / omsætning i 1000 kr. / m 2 / stk. Relative CO 2 udledning ift. foregående kolonne CO 2 -reduktion (%) absolut CO 2 -reduktion (%) relativt Dato: Navn (leder) Underskrift CARBON 20 // SIDE 5/5
39 Bilag 5 Trin 6: Vejledning til opfølgning på virksomheders handlingsplaner
40 Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen på virksomheds klimahandlingsplan 4. Kommunale medarbejderes rolle i samarbejdet med Carbon 20-virksomhederne 1. udgave: November
41 1. INTRODUKTION Denne vejledning skal støtte Carbon 20-kommunerne i opfølgningen på Carbon 20-virksomhedernes klimahandlingsplaner. Vejledningen er tænkt som støtte dels i en kommunes overvejelser om organiseringen af dette opfølgningsarbejde, dels i opfølgningen med den enkelte virksomhed om dens klimahandlingsplan., jf. trin 6 i et Carbon 20-partnerskab med en virksomhed i figuren nedenfor. Virksomhedernes og kommunernes forpligtelser i arbejdet med klimahandlingsplanerne er illustreret i det efterfølgende uddrag fra den generelle Carbon 20-partnerskabsaftale, som er indgået med virksomhederne: Hvad virksomhederne tilbydes og forpligter sig til ifm. deres klimahandlingsplan og opfølgning herpå: Tilbud til virksomheden: Sparring og hjælp fra kommunale Carbon 20-medarbejdere om: Mulige klimatiltag i virksomheden. Udarbejdelse af et klimaregnskab ved brug af klimakompasset Arbejdet med at lave en klimahandlingsplan for virksomheden Opfølgning på virksomhedens klimahandlingsplan Virksomhedens forpligtelser: 2
42 Virksomheden forpligter sig til at lave tre klimaregnskaber så vidt muligt på basis af data fra 2010, 2011 og 2012 Give kommunens Carbon20-medarbejder adgang til virksomhedens klimaregnskab og data bl.a. på hjemmesiden med henblik på monitorering og mulig offentliggørelse. Udarbejde en klimahandlingsplan, med det mål at spare 20% af virksomhedens drivhusgasser i projekts løbetid. Iværksætte tiltag med henblik på at gennemføre de energibesparelser/aktiviteter, der er aftalt i klimahandlingsplanen. 2. FORMÅL MED OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERNES KLIMAHANDLINGSPLANER Der er flere formål med kommunernes opfølgning på Carbon 20-virksomhedernes klimahandlingsplaner: A. Dokumentere udviklingen i virksomhedernes klimabelastning (i Carbon 20 kaldet CO2- udledninger ) B. Støtte virksomhederne i deres arbejde med at implementere deres klimahandlingsplaner og videreudvikle klimaarbejdet C. Opbygge viden i kommunen om forhold der har indflydelse på de lokale virksomheders klimaarbejde D. Bidrage til løbende vidensopbygning og erfaringsudveksling på tværs af kommuner og virksomheder i Carbon20-projektet om forhold, der har indflydelse på virksomheders klimaarbejde 3
43 Disse formål er illustreret i figuren nedenfor, der samtidig illustrerer den gradvise vidensopbygning i kommuner og virksomheder i arbejdet med klimahandlingsplanerne. Screeningsrapport X Dialog om udvikling af klimahandlingsplan X Klimahandlingsplan X Forbedret grundlag for implementering af klimahandlingsplan X Dokumentation af implementering Dialog mellem kommune og virksomhed om baggrund for (mangel på) fremdrift Vidensbase om virksomhed X og dens klimaarbejde Lokal vidensbase om virksomheders klimaarbejde - med gensidig inspiration Carbon20 vidensbase om klimaarbejde 4
44 3. CENTRALE PROBLEMSTILLINGER I OPFØLGNINGEN PÅ VIRKSOMHEDS KLIMAHANDLINGSPLAN Nedenfor er givet forslag til spørgsmål til de kommunale medarbejderes dialog med den enkelte virksomhed om implementeringen af klimahandlingsplanen. Spørgsmålene i boksen er tænkt som en systematik i dialogen med en virksomhed på møder, hvor der diskuteres opfølgning på dens klimahandlingsplan. Spørgsmål til opfølgningsmøde med virksomhed om dens klimahandlingsplan: 1) Hvordan er status for de forskellige aktiviteter i klimahandlingsplanen? 2) Går det fremad som forventet? o Hvordan har forløbet af de enkelte aktiviteter været? (Gerne i form af en kort beskrivelse af forløbet, som kan bidrage til Carbon20-projektets vidensopbygning om klimaarbejde) 3) Hvilke resultater er opnået, f.eks.: o Reduktion af CO2-udledninger? o Bedre beslutningsgrundlag for senere at reducere CO2-udledninger? o Øget kompetence hos ledere og medarbejdere? 4) Er der dukket problemer op i forbindelse med implementeringen af klimahandlingsplanen? 5) Hvad skyldes problemerne, f.eks.? o Er der sket ændringer i forudsætninger for klimahandlingsplanen? o Er der sket ændringer i virksomhedens interne forhold? o Er der sket ændringer i eksterne forhold, f.eks. relationer til kunder, leverandører m.m. 6) Skal der afsættes flere ressourcer i virksomheden eller etableres samarbejdes med eksterne samarbejdspartnere om o Udvikling af forslagene i klimahandlingsplanen? o Implementering af klimahandlingsplanen? o Opfølgning på klimahandlingsplanen? 7) Hvordan er planerne for opfølgning på klimahandlingsplanen frem til næste opfølgningsmøde? o Er der målsætninger eller tidsfrister i klimahandlingsplanen, der skal justeres? o Er der nye initiativer som skal tilføjes klimahandlingsplanen? 5
45 Udarbejdelse af notat e.l. fra opfølgningsmøder Efter opfølgningsmødet udarbejder de(n) kommunale medarbejder(e) et kort referat fra mødet for hvert spørgsmål samt andre indtryk fra mødet. Det kan være i form af et kort internt notat eller tilføjelser til den kommunale log, der føres over samarbejdet med den enkelte virksomhed. Til virksomheden sendes eventuelt en oversigt over konklusioner eller aftaler om den videre udvikling og implementering af klimahandlingsplanen. Det interne notat, den opdaterede log e.l. skal fastholde erfaringerne fra opfølgningsmødet til brug for: Næste opfølgningsmøde om klimahandingsplanen på virksomheden Opdatering af Carbon 20-projektets interne virksomhedsoversigt med status for de enkelte virksomheder (det fælles excel-ark) Vidensopbygningen i kommunen og i Carbon 20-projektet om dynamikken i klimaarbejde Carbon 20-monitoreringen i kommunen Grundlaget for opfølgningsmøder Som udgangspunkt for det første opfølgningsmøde om en virksomheds klimahandlingsplan har man klimahandlingsplanens oversigt over planlagte aktiviteter samt planens redegørelse for hvordan virksomheden vil opgøre ændringerne i sine CO2-udledninger (absolut/relativt). På de efterfølgende opfølgningsmøder bruges endvidere notat, opdateret log e.l. fra det foregående opfølgningsmøde. Nedenfor ses uddrag fra Carbon 20 s skabelon for klimahandlingsplan og opgørelse af udvikling i virksomedens CO2-udledninger: 6
46 4. KOMMUNALE MEDARBEJDERES ROLLE I SAMARBEJDET MED CARBON20-VIRKSOMHEDERNE Samarbejdet mellem de kommunale medarbejdere og den enkelte virksomhed har stor betydning for hvilken støtte virksomheden får og hvilke vidensopbygning om klimaarbejdet, der sker i kommunen. To klassiske roller i forholdet mellem en virksomhed og en ekstern rådgiver er rollen som henholdsvis ekspert og proceskonsulent. I Carbon 20-projektet er der udviklet en tredje rolle, refleksiv dialogpartner, som bedre kan bidrage til både virksomhedens klimaarbejde og kommunens vidensopbygning om klimaarbejdet. De tre roller er kort skitseret i det følgende: Ekspert ( doktor-patient -relation): fortæller virksomheden hvad problem og løsning er Proceskonsulent: hjælper virksomheden til selv at finde ud af hvad problem og løsning er Refleksiv dialogpartner: etablerer dialog med og eventuelt mellem aktører i virksomheden og de kommunale medarbejdere for at kortlægge, forstå og reflektere over (mangel på) fremdrift i arbejdet med et problem og dets løsning Ekspertrollen vil man kun kunne anvende på områder, hvor en kommunal medarbejder selv har dyb faglig viden. Denne rolle vil imidlertid betyde, at dialogen får et lidt begrænset fokus afhængig af den kommunale medarbejders tekniske viden. Proceskonsulenten søger at hjælpe en virksomhed med at forstå, hvordan den konkrete virksomhed arbejder med forandringsprocesser, men proceskonsulenten har ikke som i Carbon 20-projektet - viden om det område, der diskuteres. Den refleksive dialogpartner er en bedre rolle for samarbejdet mellem kommunen og en Carbon 20- virksomhed, fordi den kombinerer proceskonsulentens kompetencer med generel viden om klimaarbejde og om andre lokale virksomheders erfaringer. Den refleksive dialogpartners kompetencer At fungere som refleksiv dialogpartner for en virksomhed i forhold til dens klimaarbejde kræver, at de kommunale medarbejdere, der deltager i opfølgningsarbejdet, til sammen har og gradvis videreudvikler følgende kompetencer: 7
47 I. Forstå klimaarbejdet i en virksomhed som samspil mellem en virksomheds historie, ydre vilkår, strategier og ressourcer m.m. OG klimaarbejdets udformning og fremdrift II. Foretage aktøranalyser: hvem er væsentlige interne og eksterne aktører i forhold til virksomheden og hvordan påvirker de virksomhedens klimaarbejde III. Navigere i forhold til virksomheder: hvem kan man foreslå at involvere i klimaarbejdet, som har interesse for klimaarbejdet og muligheder for indflydelse på klimaarbejdets betingelser IV. Vurdere samspillet mellem klimatiltag og andre målsætninger i virksomheden, f.eks. økonomi, kvalitet, miljø, arbejdsmiljø m.m. Dette kræver evne til at oversætte og formidle mellem forskellige professionelle områders begreber og værdier Det kan være en god idé, hvis forberedelsen til et opfølgningsmøde på en virksomhed kan involvere flere Carbon 20-involverede i kommunen for at sikre løbende opsamling og udveksling af erfaringer. Måske kan to kommunale medarbejdere deltage i mødet med virksomheden, så medarbejderne til sammen har kendskab til andre lokale eller beslægtede Carbon 20-virksomheders erfaringer og føler sig i stand til: At stille spørgsmål om klimaarbejdet og de organisatoriske processer i virksomheden At få virksomheden til at reflektere over dens egne erfaringer som led i at planlægge det videre opfølgningsarbejde med klimahandlingsplanen Tage noter fra mødet til brug for notat, log e.l. 8
OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER
Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen
Læs mereVejledning til kommunens indledende visitering af Carbon 20-virksomheder
Vejledning til kommunens indledende visitering af Carbon 20-virksomheder Vejledning til visitering 1. Indledning Vejledningen bruges som tjekliste, når virksomheden og Carbon 20 medarbejder skal vurdere,
Læs mereCarbon 20 Partnerskabsaftale
Carbon 20 Partnerskabsaftale Carbon 20 Partnerskabsaftale Denne aftale præciserer rammerne for et forpligtende, men ikke juridisk bindende samarbejde mellem virksomheden og Carbon 20-projektet. Carbon20-projektet
Læs mereOpstart på Carbon20 projektet i Ballerup Kommune
Opstart på Carbon20 projektet i Ballerup Kommune Carbon20 projektet har til formål at udbygge samarbejdet mellem kommuner og virksomheder med henblik på, at flere virksomheder vil reducere deres udledning
Læs mereCARBON20 PARTNERSKABSAFTALE
CARBON20 PARTNERSKABSAFTALE mellem [VIRKSOMHED] og ALLERØD KOMMUNE Carbon20 Et bæredygtigt Allerød Denne aftale præciserer rammerne for et forpligtende, men ikke juridisk bindende samarbejde mellem og
Læs mereLedelsesguide til klimaindsatser
Ledelsesguide til klimaindsatser Ledelses guide til klimaindsatser Denne guide er tænkt som en hjælp til at organisere klimaindsatser i virksomheder. Guiden vil derfor både indeholde konkret vejledning
Læs mereKLIMAPARTNERSKABER MELLEM KOMMUNER OG VIRKSOMHEDER
KLIMAPARTNERSKABER MELLEM KOMMUNER OG VIRKSOMHEDER PANTONE: 360C CMYK: 80 0 98 0 PANTONE: 349C CMYK: 97 2 98 12 Climate Partnerships LIFE09 ENV/DK/000366 Lægmandsrapport for projektet Carbon 20 Februar
Læs mereHvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer
Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Formål med vejledningen Gøre det let for mindre og mellemstore virksomheder at komme i gang med og
Læs mereENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje
EFFEKTIV ENERGI Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG 5 store energislugere Gælder det også i din virksomhed? [ side 4 ] Er det dyrt? Det kan være
Læs mereUdarbejd en klimastrategi
Klimastrategi Udarbejd en klimastrategi Denne vejledning er en hjælp til at udarbejde en klimastrategi for din virksomhed Overordnet består strategien af 3 punkter: 1 Status Hvor er vi? 2 Mål Hvor vil
Læs mereDagens Program. Intro
Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe
Læs mereSådan udarbejder du en CO2-indsatsplan
CO2 - indsatsplan Sådan udarbejder du en CO2-indsatsplan Følgende vejledning beskriver hvordan du kan udarbejde en CO2-indsatsplan for sin virksomhed. Ved en indsatsplan forstås en proces, hvor der sættes
Læs mereSEAS-NVE A/S. SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab
SEAS-NVE A/S SEAS-NVE A/S SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab SEAS-NVE har i dag ca. 335.000 andelshavere. Omsætning total kr. 1.100.000.000,- Rådgivning kr. 26.000.000,- Total besparelser
Læs mereSPECIFIKATION på. Energirådgivning til enkeltstående parcelhuse. Beskrivelse af opgave samt vilkår for afgivelse af tilbud.
SPECIFIKATION på Energirådgivning til enkeltstående parcelhuse Beskrivelse af opgave samt vilkår for afgivelse af tilbud Januar 2018 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 2 2. BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 2
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereNotat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september
Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion
Læs mereStrategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder
Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Indledning og baggrund 2012 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten
Læs mereEnergiledelse Hvordan kommer vi i gang?
Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?
Læs mereStrategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget
Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -
Læs mereUdbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereMedarbejderdeltagelse i virksomheders klima og energiaktiviteter
Medarbejderdeltagelse i virksomheders klima og energiaktiviteter Carbon20 kompetencedag 24. april 2012, Kolding Michael Søgaard Jørgensen DTU msjo@dtu.dk Oversigt Introduktion Medarbejderdeltagelse i virksomheders
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereINTRODUKTION TIL ENERGILEDELSE. KlimaKlar/Gladsaxe Kommune tirsdag den 28. oktober 2014
INTRODUKTION TIL ENERGILEDELSE KlimaKlar/Gladsaxe Kommune tirsdag den 28. oktober 2014 Hvorfor energiledelse? Systematiser indsatsen Prioritere indsatsen Kontinuert fokus De fleste virksomheder kan reducere
Læs mereAFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG
AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse
Læs mereENERGISPARESEKRETARIATET. Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder
Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder Indholdfortegnelse Til gavn for både kommuner og virksomheder De gode argumenter vinder Byg jeres indsats på data En metode til at effektivisere
Læs mereENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne
ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.
Læs mereMuligheder i klimaplaner. Tomas Sander Poulsen tsp@planmiljoe.dk
Muligheder i klimaplaner Tomas Sander Poulsen tsp@planmiljoe.dk Hvorfor er virksomhederne med i C20? Overvej virksomhedens motivation for klimaarbejdet Er virksomheden en SME, en first mover, en koncern
Læs mereBilag I - Kravspecifikation
Bilag I - Kravspecifikation Udbud af elektricitet Februar 2014 15. november 2013 Side 1 1 Generelle krav til delydelse (a) og (b) Den udbudte rammeaftale omfatter følgende ydelser (samlet benævnt Ydelsen
Læs mereUdarbejd en klimastrategi og tjen penge
Klimakompasset 18. jan. 10 Udarbejd en klimastrategi og tjen penge www.klimakompasset.dk Fortsat fokus på klima? Fremtidig lovgivning eksempelvis kvotesystem 2013 Reducerer energiforbrug Efterspørgsel
Læs mereNedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger
Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Analyserapport nr. 4. April 2009 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Proces side 2 Stikprøven side 2 Om de foreslåede energibesparende investeringer
Læs mereDS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder
DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder
Læs mereGodt på vej. - Klimaresultater i PFA
Godt på vej - Klimaresultater i PFA Forord I PFA er ansvaret overfor kunderne og samfundet en vigtig del af fundamentet. Det ansvar er vi bevidste om, både når vi driver forretning, og når vi ser på vores
Læs mereOpen Call. Sprint:Digital søger sprint-facilitatorer
Open Call søger sprint-facilitatorer Open call Kan I hjælpe små og mellemstore virksomheder med deres digitale udfordringer og facilitere design-sprint? Så er det jer, vi søger til at være sprint-facilitator
Læs mereEnergiledelse og energibesparelser. Energiledelse, hvorfor og hvordan Eksempler, industri Eksempler, kontorbyggeri
Energiledelse og energibesparelser 1 Energiledelse, hvorfor og hvordan Eksempler, industri Eksempler, kontorbyggeri Hvorfor er energiledelse? Der kan ofte spares minimum 30% på energi omkostningerne 2
Læs mereENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG
ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus
Læs mereENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013
ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereDin vej til smartere energiforbrug og store besparelser
Din vej til smartere energiforbrug og store besparelser få screenet din virksomheds energiforbrug Er det dyrt? Det kan være dyrere at lade være. Se, hvad IVECO fik ud af deres EnergiTjek [ side 5 ] 7 gode
Læs mereKENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer
KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere
Læs mereNetværksmæglerrollen Netværksinitiativet Midtjysk Klyngeprogram
Indledning Dette notat beskriver netværksmæglerrollen i Netværksinitiativet Midtjysk Klyngeprogram, herunder formål, indhold, økonomi og procedure vedr. udvælgelse af netværksmæglere. Der henvises i øvrigt
Læs mereAnsvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt
Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereEnergi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links
Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn
Læs mereEnergieftersyn til mindre erhverv
ENERGI I FORANDRING Energieftersyn til mindre erhverv Konceptpræsentation September 2014 Energieffektivisering hos virksomheder - Vi hjælper med analyse og implementering Opnå markante besparelser 1 2
Læs mereHar I overblik over energiforbruget
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I
Læs mereEnergirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen
Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen 1 N.H. Stål 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er
Læs mereENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER
REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereAftale om Klimapartnerskab
Aftale om Klimapartnerskab Mellem parterne Hørsholm kommune, Ådalsparkvej 2, 2970 Hørsholm, cvr-nr. 70960516, herefter kaldet Hørsholm kommune og DONG Energy Sales & Distribution A/S, Kraftværksvej 53,
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereOpgavebeskrivelse for Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats Formål. 2. Baggrund for stikprøvekontrollen
Opgavebeskrivelse for Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Erhverv og energieffektivitet Dato 25. juli 2016 J nr. 2016-7575 /mcf/vkj/hea 1. Formål Formålet med
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen
Læs mereMILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 29. august 2011 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 16.15 Medlemmer: Lars Gaardhøj
Læs mereFå styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod
Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj 2014 Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Hvad for en slags fisk er jeg så Steen Lund Sømod 44 år Maskinmester Energi Nord 4,5
Læs merePROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011
1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele
Læs mereKlimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder
Klimakommune og hvad så? FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009 Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Hvordan ser Danmarks Naturfredningsforening klimaindsatsen? Arbejder både med: Forebyggelse: Mindske
Læs mereKravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen
Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden udbud af mobilitetsplaner i hovedstadsregionen kravspecifikation version 1 - juli
Læs mereZEROBUTIK.DK. ZERObutik
TÆNK, AT VI HAR SPARET NÆSTEN HALVDELEN AF BUTIKKENS CO2-UDLEDNING! HELSAM I JERNBANEGADE OMTANKE OG UDSKIFTNINGER HAR SPARET OVER 30% HOME I SØNDERBORG ZEROBUTIKKER ER FRONTLØBERE... PROFILÉR DIG OVER
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereJanuar 2014 Kortlægning af kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning
Januar 2014 Kortlægning af kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning Energiforum Danmark, Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup www.energiforumdanmark.dk ENERGIFORUM DANMARKS KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES
Læs mereBilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning
Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereESCO-Erfaringer v/ Flemming Schmidt. 2. november FBBB, VIA University College og Horsens Kommunes Klimaråd
ESCO-Erfaringer v/ Flemming Schmidt 2. november 2011. FBBB, VIA University College og Horsens Kommunes Klimaråd ESCO-Screening Typisk udfordring i kommunerne: Investeringsefterslæb i klimaskærm Tilbagebetalingstid
Læs mereIt-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd
It-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd Marts 2019 Vejledning til review og rådgivning ved Statens It-råd, Digitaliseringsstyrelsen version: 1.0 Indhold 1. Indledning...
Læs mereEffektiv Energi. Energisparerådet d. 24. sept. 2015. Mogens Michael Møller Sekretariatsleder MiljøForum Fyn. miljoforumfyn.dk
Effektiv Energi Mogens Michael Møller Sekretariatsleder MiljøForum Fyn miljoforumfyn.dk Energisparerådet d. 24. sept. 2015 Effektiv Energi Effektiv Energi - formål Energibesparelser hos SMV-ere som ikke
Læs mere#BREVFLET# Click here to enter text. Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE
Click here to enter text. #BREVFLET# Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE 1 Indledning Aalborg Kommunes businesscase metoden er udarbejdet sammen med Aalborg Universitet
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereVejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn
Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afdække jeres nuværende praksis Hvordan gør I? En afdækning af jeres aktuelle praksis vil
Læs mereFM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL
FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia
Læs merePFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund
PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 INVESTERING I ET BÆREDYGTIGT SAMFUND For PFA er det en grundlæggende del af forretningsmodellen at tage et medansvar
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,
Læs mereKlima- og Energipolitisk Udvalg
Klima- og Energipolitisk Udvalg Torsdag den 22.04.10 kl. 18:00 i mødelokale 6-7 Medlemmer: Niclas Bekker Poulsen (A) Kai O. Svensson (F) Gert Poul Christensen (O) Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt Tekst
Læs mereNetværksinitiativet Midtjysk Klyngeprogram. Informationsmøde om netværksmæglerfunktionen
Netværksinitiativet Midtjysk Klyngeprogram Informationsmøde om netværksmæglerfunktionen Program Velkomst v. direktør Erik Krarup, Væksthus Midtjylland Baggrund og rationale i Netværksinitiativet Midtjysk
Læs mereKommissorier for ledelsesfora
Notat Kommissorier for ledelsesfora Ramme for ledelsesorganisationen Dato: 18. marts 2019 Sags nr.: 00.15.00-A00-37-13 Sagsbehandler: SFZ Albertslund er kendt for en stor grad af borgerdeltagelse i den
Læs mereForpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg
Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg
Læs mereNy servicemail til BedreBolig-rådgivere
Servicemail nr. 1 maj 2014 Ny servicemail til BedreBolig-rådgivere BedreBolig-sekretariatet og Energistyrelsen får løbende gode input fra BedreBoligrådgivere, der kan bidrage til at forbedre rammerne for
Læs mereDS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder
DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg og Morten Torp Hendricks Industries 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore
Læs mereFremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering
14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereHandleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.
Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereTemadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen
Temadag i Albertslund Kommune 30. august 2007 -Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering Miljø- og teknikforvaltningen Temadag 30. august 2007 i Albertslund Klimastrategi og energirigtig renovering
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag
Læs mereKnæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser
Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center
Læs mereUdkast til Partnerskabsaftale. mellem
Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...
Læs mereDin vej til smartere energiforbrug og store besparelser
Din vej til smartere energiforbrug og store besparelser få screenet din virksomheds energiforbrug Er det dyrt? Det kan være dyrere at lade være. Se, hvad IVECO fik ud af deres EnergiTjek [ side 5 ] 7 gode
Læs mereGuideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.
Mål Myndighed Borger Udfører Guideline for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde Opfølgning Indsats Det handler om borgeren, når
Læs mereEnergirenovering ESCO Region Midtjylland
Energirenovering ESCO Region Midtjylland Teknisk chef Stig Tofteberg Teknisk chef Svend Christiansen. Hvad er ESCO (Energy Service Company) ESCO leverandør: større virksomhed med stærke kompetencer inden
Læs mereKom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering
Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål og
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereForretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Forretningsorden Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 2 Indhold 1: Baggrund... 4 2: Partnerskabets sammensætning... 4 3: Koordineringsgruppe... 5 4: Sekretariat...
Læs mereBilag 1: Kravspecifikation
Bilag 1: Kravspecifikation 1. Baggrund Som led i satspuljeaftalen for 2012 på beskæftigelsesområdet, blev der afsat midler til socialøkonomiske virksomheder. Midlerne skal udmøntes i årene 2012-2015. Dette
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen
Læs mere