Trafiksikkerhed. Rettet dato ddmmåå. Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad:

Transkript

1 for kørende personale Rettelsesblad Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad: Rettelses- Rettet dato Rettelsesblad nr. ddmmåå blad nr. R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R Rettet dato ddmmåå DSB

2 Side Forord DSBs instruktionsstof for S-bane består af følgende bøger: Driftsinstruktion for kørende personel, version 2009 Driftsinstruktion for ikke kørende personel, version 2009 Betjeningsvejledning for litra SA & SE, version 2009 Ansvarlig DSB Operation Sikkerhed & Arbejdsmiljø Driftsinstruktionen udgives af: DSB Operation S & A Telegade Taastrup Redaktør DSB Operation S & A Kontakt redaktøren for kommentarer eller spørgsmål. Fortolkningsansvar S & A s regelansvarlig er den person, der har ansvaret for Operatørens Driftsinstruktioner og supplerende bestemmelser, herunder retten til at fortolke bestemmelserne. Kopi-rettigheder: DSB S & A Telegade Taastrup Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af Driftsinstruktionen eller dele heraf er uden DSB S-togs skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. I øvrigt kan henvises til abc.dsb/håndbøger om Trafiksikkerhed og Kriseberedskab /R0093

3 Side 2-3 Fordeling, Drift S-tog: Lokomotivfører LKI Klargøring S-tog lokomotivfører DSB vedligehold a/s (efter behov) Service & salg: TGI: (efter behov) Sikkerhed & Arbejdsmiljø Operationsleder DSB, Sikkerhed, Beredskab & Miljø Banedanmark Trafikstyrelsen Forkortelser Forkortelser DCH DIC-S DMI F/B FC FO ISC ITV LKI MAS S & A Sifa SIN SKB SR TA TGI TIB TKS UT VDU Beskrivelse Driftscentral Hovedstad Drift og informationscenter S-tog Driver Machine Interface Drejeomskifter for kørselsretning Fjernstyringscentral Forstærkningsordre Internt servicecenter Intern Tv overvågning Lokomotivinstruktør Materielstyring Sikkerhed & Arbejdsmiljø Dødmandsanlæg Sikkerhedsinstrukser Servicecenter Køge Bugt Sikkerhedsreglement Toganmeldelse Tog instruktør Trafikal information om banestrækningen Tjenestekøreplan Usædvanlig transport Visual Display Unit (skærm) Lokomotivfører dækker A og B /R0093

4 Side 3-4 Dokumentstyring Til brug for dokumentstyringen er bogens sider nummererede således: Øverst til højre: Sidenummer står til venstre og rettelsesbladnummer til højre Eksempel: Sidenummer 2z og siderettelsesnummer n z er evt. et tillægsbogstav. Ændres og forøges tekst eller illustrationer, således at indholdet ikke kan være på én A5 side, påføres sidenummeret et tillægsbogstav. Midt nederst: Højre- og venstreside Rettelsesblad nummer Rxxxx (fortløbende nummerering) Ændringsdato dd.mm.åå (dag måned år) /R0094

5 Side 4-4 Indholdsfortegnelse: 0 Forord Generelt DSB S-togs ansvar Fejl på tog Melding af fejl på tog Præsentation af sikkerhedsrelaterede dokumenter Formål Definition af elektronisk udstyr til DDR Definition af sikkerhedsrelaterede dokumenter Definition af DDR præsentation Nødprocedure Uddannelse/efteruddannelse Fejlklassificering og driftsmæssig håndtering af fejl Definition Generelt Klasse A Klasse B Klasse C Klasse D Driftsmæssig håndtering af fejl Generelt Klasse A Klasse B Klasse C... 14a 4 VDU Generelt Defekt VDU FOCON Generelt Defekt FOCON Togenes skiltning Skiltepolitik Skilteregler HKT Akustisk signal Udkobling af det mobile togkontrolanlæg Havarilog Ophold/adgang til førerrum Ophold i betjent førerrum Ophold i ubetjent førerrum Dør til ubetjent førerrum /R0094

6 Side Alarmanlæg Baggrund Funktion Lokomotivførerens forpligtelser Lokomotivførerens forhold Misbrug Diverse nødsituationer Generelt Fald mellem tog og perron Tilkald af ambulance Bombetrussel eller mistanke om glemt/efterladt genstande/bagage Røgmelding/Røgudvikling/Brand i tog Generelt Undersøg om der er røgudvikling/brand Der kan ikke konstateres røgudvikling/brand Er der røgudvikling/brand Brand i tog på depotstation Brug af brandslukningsudstyr Plombering af drejeomskiftere Definition Plomber Nødstop Sænkning af strømaftagere Ledig Yderdøre Frigivning Nødåbning Aflåsning Flugtveje Fejl på dørindikering og/eller dør kan ikke lukkes/aflåses Ledig Mellemdøre Baggrund Afspærring GSM-R radio Baggrund Kontrol af radiodata Faste meldinger Nødopkald Ringetoner på mobiltelefonen Indstilling af ringetoner Ledig /R0095

7 Side Afgang & ITV-anlæg Generelt Forhold ved igangsætning Afgangsprocedure Fejl på ITV-anlæg, afgangsmonitorer Afgangsprocedure uden perronvagt Afgangsprocedure med perronvagt Afgangsprocedure med perronvagt ved udstigning til begge sider Mangler ITV-anlæg Knuste ruder Generelt Frontrude Siderude - Førerrum Siderude eller rude i yderdør - passagerafdeling Ruteskilteglas Ruder mellem førerrum og passagerafsnit, i mellemgange samt mellemdøre Lokomotivførerens ansvar Folie Kontrol af folie Tiltag Elektroniske medier Formål Definition Mobiltelefon og Tetra Mobilradio Andre elektroniske medier Påkørsel Påkørsel af genstande og dyr Definition Generelt Påkørsel af små dyr Ved påkørsel af genstande og større dyr Personpåkørsel Supplerende bestemmelser til SR og SIN Lokomotivfører forhold Lokomotivfører B s udstyr Lokomotivfører A s udstyr Tog uden togpersonale Personaleskift Manglende afløser -- tilbagetagning af signal Fast hastighed /R0095

8 Side Kørsel efter signaler Betingelser for kørsel med virksomt mobilt HKT-anlæg Forhold ved signal stop eller stop-information ved et HKTmærke Førerrumssignalering Stopinformation og hastighedsinformation Modtagelse af YY-information Generelt Under kørsel Toget holder stille Signaler på stop Pass Stop (Passagestop) Generelt Brug af Pass Stop Sikring af køretøjer Formål Regler for arbejde på henstående togsæt MAS/Rangerplanlæggeren Rangering Formål Lokomotivførerens forhold Ved kørsel til sidespor tilbyder toget ikke Ranger Kontrol af tog Hærværk og graffiti Bremser Generelt Dødmandsanlæg (SIFA) Defekt Dødmandsanlæg (SIFA) Nødbremse Sandingsanlæg Kørsel med nedsat bremseevne Eftersyn af tog samt bremseprøver Komponenttest uden fører ikke gennemført Hastighed ved kørsel på nødfjedre Togenes hastighed Formål Lokomotivførerens forhold Nedbrud Flytning af nedbrudt tog Flytning af nedbrudt tog med anden trækkraft enhed Bugsering Manuelt nødløst bremser Baggrund Tilbagestilling af manuelt nødløste bremser Transport af køretøjer og farligt gods /R0096

9 Side Højtalermeddelelser Vejrforhold Baggrund Nedbremsninger Snemeldinger Snedybder Vinterbremsen Sne og is på bogierammen Sne og is på fodtrin Ekstreme regnmængder og jordskred Anti Ice Baggrund Afrensning af bremser, rangertogvejslængde Forhold på København H Forhold i Taastrup Underretning Instruktion Før behandling Behandling Efter behandling Tvivl om rangertogvejens længde Fjernelse af information Kørsel i spor med Anti Ice--anlæg, uden brug af anlægget Formål Oplysning på sikkerhedstavlen Lokomotivførerens forhold Kørsel i sporene for andre lokomotivfører Andre bestemmelser Tognummerkontrol Togenes oprangering Oprangering for tog Op- og nedformering Nedformering Opformering Ekstraordinære tiltag Tilkobling Depotområder Henstilling af stammer på depotområder Kørestrømsafbrydelser Driftsuregelmæssigheder Kørsel under vanskelige vejrforhold, dårligt sigtbarhed Formål Lys på perron /R0096

10 Side 8a Lys i tog Personførende tog Ikke personførende tog (tomt materiel) Standsningsmærker Brandalarm i FC Baggrund Lokomotivførerens forhold Relationer til DSB S-togs OPIC og Beredskabsplaner Udkig efter personer/genstande i sporet Efterlade stamme udenfor depotspor Formål Lokomotivførerens forhold Kørselsforhold med sikringer nede Baggrund Lokomotivførerens forhold Læsning af mail Formål Mails Lokomotivførerens forhold Efterspænding af skørter Litra SA & SE Begrundelse Handling Forhold...72a Vedr. passagerer ved stammebyt/tog ud af drift...72a Baggrund...72a Kontrol af togsæt...72a Bilag 1 Eksempler på døraflåsningsregler Bilag 2 Fejl behandles som Bilag 3 Bremsetabeller Bilag 4 Telefonliste /R0097

11 Side Generelt. 1.1 DSB S-togs ansvar Det er DSB S-tog a/s og ikke den enkelte lokomotivfører, der er ansvarlig for materiellet, herunder dets udformning og foreskrevne betjening og dermed konsekvenserne for passagererne. 1.2 Fejl på tog Driftsdøgnet slutter kl i forbindelse med fejlmeldinger i kategori B Melding af fejl på tog Enhver uregelmæssighed, der kan have indflydelse på Trafiksikkerheden og/eller rettidig afvikling af toggangen, skal meddeles FC. Lokomotivføreren skal udfærdige en lokomotivførerrapport/s-50 senest ved tjenestens afslutning. Har lokomotivføreren brug for support med fejlretning, kontaktes Drifts- og Sikkerhedsvagt. (vagthavende LKI) Er der fejl på materiellet, meldes dette til MAS. MAS foretager den nødvendige indtastning i fejlrapporteringssystem mm. MAS skal herefter sikre at materiellet følger reglerne for Fejlklassificering og Driftsmæssig håndtering af fejl. Standser et tog f.eks. som følge af fejl, skal lokomotivføreren altid underrette stationsbestyreren Hvis førerrummet forlades for fejlafhjælpning, skal stationsbestyreren underrettes igen. Enhver beslutning om ekstraordinær op/nedformering eller stammeombytning skal aftales med stationsbestyreren og lokomotivføreren skal underrettes /R0098

12 Side PRÆSENTATION AF SIKKERHEDSRELATEREDE DOKUMENTER 2.1 Formål Personalet skal altid være orienteret om og have kendskab til nye og opdaterede sikkerhedsrelaterede dokumenter 2.2 Definition af elektronisk udstyr til DDR Elektronisk udstyr til distribution af sikkerhedsrelaterede dokumenter via DDR stilles til rådighed for de ansatte i DSB: - som en del af deres personlige udstyr...eller - fælles brug til én eller flere personalegrupper. Elektronisk udstyr, som kan anvendes, er: - Smartphone - bærbar pc - stationær pc - tablet - indbygget udstyr som en del af førerrummets udstyr 2.3 Definition af sikkerhedsrelaterede dokumenter Sikkerhedsrelaterede dokumenter omfatter: Udgivet af Banedanmark - SR * - SIN * - TIB * - sikkerhedscirkulære, trafikmeddelelser * - køreplaner/ta (toganmeldelse) Δ - LA Udgivet af DSB S-tog: - strømfordeler * - driftsinstruktion for kørende personel * - lokale instrukser * - betjeningsvejledning for rullende materiel * - materielsikkerhedscirkulære, materielcirkulære * - indsyningsmanual * *) udgives i DDR Δ ) Udgives i DDR, (lokomotivfører B skal medbringe papirform) ) Udgiver IKKE i DDR (lokomotivfører B skal medbringe papirform) /R0098

13 Side Definition af DDR Den Digitale Rygsæk (DDR) er en applikation, der kan køre på forskelligt elektronisk udstyr. Applikationen kan layoutmæssigt være forskellig afhængig af udstyret. DDR præsenterer sikkerhedsrelaterede dokumenter. DDR skal sikre information om og adgang til nye og opdaterede udgaver. DDR opdateres automatisk, når applikationen åbnes og det elektroniske udstyr er online. Hvis adgangen til DDR ikke kan opnås, skal nødproceduren anvendes. Nye eller opdaterede ulæste dokumenter vises for brugeren i en særskilt boks på skærmen og vil være synlig fra første gyldighedsdato. For at kunne offentliggøre nye og opdaterede dokumenter før første gyldighedsdato, offentliggøres dokumenterne i en særskilt version kaldet "Kommende version". Denne udgave vil normalt være synlig ca. 14 dage før første gyldighedsdato og fjernes igen, når første gyldighedsdato indtræffer. For at kunne kontrollere om DDR er opdateret og dermed gyldig for brug, vises en grøn indikering for opdateret (indenfor de seneste 12 timer) og en rød indikering for ugyldig. De sikkerhedsrelaterede dokumenter vil være lagret lokalt på det elektroniske udstyr, således at de kan læses selvom udstyret er offline. (gælder ikke lokomotivfører A) 2.5 Præsentation Til præsentation af sikkerhedsrelaterede dokumenter skal DDR anvendes. Lokomotivfører B skal medbringe LA og køreplan/ta i papirudgave under kørsel. DDR må først bruges efter uddannelse og bestået brugertest. DDR skal opdateres løbende for at sikre, at nye og ændrede sikkerhedsrelaterede dokumenter modtages. Personalet er selv ansvarlig for løbende at holde sig orienteret om nye og ændrede sikkerhedsrelaterede dokumenter, således at dokumenterne til stadighed er velkendte, når der udføres tjeneste /R0099

14 Side 12-4 Hvis DDR ikke kan opdateres eller hvis det elektroniske udstyr ikke virker, skal DDR nødprocedure benyttes. 2.6 Nødprocedure Nødprocedure for DDR er: Andet elektronisk udstyr med DDR anvendes eller på tjenestestedet kontrolleres for evt. nye eller opdaterede sikkerhedsrelaterede dokumenter siden seneste login. Hvis nødproceduren har været anvendt, skal Drifts- og Sikkerhedsvagten underrettes. login på elektroniske udstyr med DDR foretages ved førstkommende lejlighed. 2.7 Uddannelse/efteruddannelse Personale, der ikke anvender personlig elektronisk udstyr for adgang til DDR, skal kontakte personen, der er ansvarlig for instruktion om adgang til sikkerhedsrelaterede dokumenter i forbindelse med uddannelse /R0099

15 Side Fejlklassificering og driftsmæssig håndtering af fejl 3.1 DEFINITION Generelt Fejl, der har indflydelse på togets sikkerhed og drift, opdeles i 4 fejlkategorier samt kategorien fejl behandles som. På VDU vises for visse fejlkategorier et fejlmeldingsbillede indeholdende beskrivelse, fejlklassen samt fejlreaktionsmønster for fejltyper, som toget selv kan detektere. I statusfeltet på VDU vises togets samlede fejlklasse baseret på alle fejl, fejltyper, lokalisering og antal togsæt, som på venstre meldepanel vises med en fejlmeldingslampe for visse fejlklasser.. Fejl, som toget ikke selv kan detektere, klassificeres som 'fejl behandles som'. Disse fejl kan ikke vises i statusfeltet på VDU eller meldepanelet. Alle disse fejl er beskrevet i bilaget 'fejl behandles som' Klasse A Toget har en fejl, der har betydning for togets sikkerhedsmæssige fremførsel. Toget må ikke være passagerførende. Fejlmeldingen vises i VDU og på venstre meldepanel Klasse B Toget har en fejl, der ikke har betydning for togets sikkerhedsmæssige fremførsel, men dog giver mindre sikkerhedsmæssige og større driftsmæssige ulemper. Toget må fremføres med passagerer i op til 3 timer efter fejlens opståen, hvorefter det skal tages ud til reparation. Fejlmeldingen vises i VDU og på venstre meldepanel Klasse C Toget har en fejl, der ikke har betydning for togets sikkerhedsmæssige fremførsel, men dog giver mindre driftsmæssige ulemper. Toget må fremføres med passagerer i op til 72 timer efter fejlens opståen, hvorefter det skal tages ud til reparation. Fejlmeldingen vises i VDU Klasse D Toget har en fejl, der ikke har betydning for togets sikkerhed og drift. Toget må anvendes uden restriktioner frem til næste planmæssige eftersyn /R0100

16 Side 14-3 Fejlen vises ikke på VDU og registreres heller ikke som fejl på toget ved komponenttest. Fejlen kan kun ses i togets værkstedslog. 3.2 Driftsmæssig håndtering af fejl Generelt Alle A- og B-fejl skal straks meldes til Drifts- & Sikkerhedsvagten Alle fejl skal hurtigst muligt indmeldes til MAS. Fejl skal så vidt muligt repareres på endestation. Hvis der er uoverensstemmelse mellem den viste overordnede fejlklasse i statusfeltet og fejlklasse vist i fejlmeldingsbilleder, er det statusbilledet, der har højest prioritet. Fejlmeldingsbilleder med fejl med højere prioritet end statusfeltets fejlprioritet skal kvitteres (fejlene er ikke længere gældende) Klasse A Lokomotivføreren Toget bringes til standsning, og fejlen forsøges rettet jf. fejlmeldingsbilledet. Hvis fejlen ikke kan rettes og toget er passagerførende, fremføres toget med forsigtighed til nærmeste perron, hvor toget tømmes. Toget køres/transporteres til reparation. Betingelserne fremgår evt. af fejlmeldingsbilledet og kørslen aftales med Drifts- og Sikkerhedsvagten. MAS Toget skal straks tages ud af drift og disponeres til reparation Klasse B Lokomotivføreren Fejlen forsøges rettet jf. fejlmeldingsbilledet. Evt. driftsrestriktioner vil ligeledes fremgå af fejlmeldingsbilledet. Opstår fejlen under klargøring må toget ikke indsættes, med mindre fejlen kan rettes /R0100

17 Side 14a - 1 MAS Toget tages ud af drift inden 3 timer og disponeres til reparation. Togsæt, hvor togets oprangering gør, at fejlen ikke har betydning (B1 fejl), kan dog fortsætte resten af driftsdøgnet, hvis det er aftalt og godkendt af Drifts- & Sikkerhedsvagten Klasse C Lokomotivføreren Fejlen forsøges rettet jf. fejlmeldingsbilledet. Evt. driftsrestriktioner vil ligeledes fremgå af fejlmeldingsbilledet. MAS Toget skal tages ud af drift indenfor 72 timer og disponeres til reparation. Opstår eller konstateres fejlen stadig at være der under klargøringen, afgør MAS, om toget kan indsættes. 72 timers reglen skal stadig overholdes. Togsæt, hvor togets oprangering gør, at fejlen ikke har betydning (C1 fejl), kan dog fortsætte i 7 dage /R0101

18 Side VDU 4.1 Generelt Under klargøring af førerrummet, indtastet lokomotivførerens IDnummer, tognummer og næste tognummer. 4,2 Defekt VDU Hvis VDU'en eller forbindelsen til den svigter, kan lokomotivføreren ikke modtage meldinger. Fejlkategorien behandles som en B-fejl. Kommer der under kørsel fejlmeldinger (A- eller B fejl) på toget, vises de på meldelamperne på venstre driftspanel med A- eller B-fejl. Lokomotivføreren skal standse toget og gå til andet førerrum for at læse togets fejlmeldinger. Svigter VDU'en under klargøringen i depot, kan førerrummet indpakkes (Indpakket-fejl). Skilles togsættene igen, skal fejlkategorien stadig behandles som en B-fejl /R0102

19 Side FOCON 5.1 Generelt FOCON må ikke betjenes under kørsel. 5.2 Defekt FOCON Virker FOCON ikke, således at lokomotivføreren ikke kan kalde ud til passagererne, eller nødbremsegrebene ikke virker på samtalesiden, skal det behandles som en B-fejl. 5.3 Togenes skiltning Skiltepolitik DSB s nye skiltepolitik siger, at togets skiltning skal fortælle, hvor togene faktisk kører til Skilteregler I forbindelse med planlagt og uplanlagt sporarbejde skal der skiltes på følgende måde: Skiltning på tog Planlagt Ved vending på station: - Skilter den nye destination Ved vending på fri bane: - Skilter uden destination (Blankt) Uplanlagt - Skilter med den oprindelige destination Trafikinformation udsender information til Lokomotivførerne ved planlagte ændringer af standsningsmønstre /R0102

20 Side HKT Henvisning til SIN (Ø) instruks Akustisk signal Førerrumssignalet giver et akustisk signal, der giver en sikkerhedsmæssig indikation på en ændring. Lokomotivføreren er ansvarlig for at reagere på signalet og tage de fornødne forholdsregler i forbindelse med togfremførsel. Se i øvrigt afsnit Udkobling af det mobile togkontrolanlæg HKT udkoblingsmuligheder I skab 2 kan anlægget udkobles på 2 måder: HKT omskifter (tilladelse fra Stationsbestyreren) HKT hovedafbryder drejet HUSK: HKT hovedafbryderen må kun drejet med tilladelse fra Drift- og Sikkerhedsvagten. Bemærk! Ved betjent HKT hovedafbryder er der ingen hastighedsbegrænsning, som der er ved HKT omskifteren. (Tasten venstrespor skal benyttes) Toget må fremføres med hastigheden jf. SIN. Kørslen foregår nu uden HKT overvågning, men der gives ikke, som ved HKT omskifteren, en melding til lokomotivføreren om, at HKT er uvirksom ved at kontrollampen i førerbordets højre driftspanel lyser. Når førerrummet forlades igen, SKAL HKT hovedafbryderen drejes tilbage i normal stilling. Dvs. førernøglen drejes til venstre og tilbage i normal stilling og tages ud. OBS!! Bliver der lokomotivførerskift på toget, skal den tiltrædende lokomotivfører, udover at indhente en tilladelse hos stationsbestyreren også kontakte Drift og Sikkerhedsvagten for tilladelse til at forsætte kørslen med drejet HKT hovedafbryder (slukket HKT). B-fejlen nulstilles ikke tidsmæssigt! /R0042

21 Side Havarilog Fejl på Havarilog. Anlæggets tilstand meldes til lokomotivføreren i form af en meldelampe i HKT- førerrumssignalet. Det er en rød lampe i nederste højre hjørne. Lampen lyser i følgende situationer: Når togets batteri indkobles, lyser lampen i 5 sekunder Når havariloggen er defekt, blinker eller lyser lampen. NB: Når havariloggen er defekt, skal det behandles som en B fejl /R0042

22 Side Ophold/adgang til førerrum 8.1 Ophold i betjent førerrum Foruden den tjenestegørende lokomotivfører må følgende tage ophold i det betjente førerrum under rangering og togkørsel: Lokomotivpersonale under indøvelse/uddannelse. Lokomotivinstruktører. Personale med jernbanesikkerhedsuddannelse der repræsenterer jernbanevirksomheden ved tilsyn. Rangerpersonale, når deres ophold er krævet i forbindelse med kørsel på godsbaner, rangering på stationer, forbirangering af UT eller tilsvarende forhold. Personale fra infrastrukturforvalteren eller personale, der repræsenterer infrastrukturforvalteren, ved tilstandsinspektion af infrastrukturen. Personer, der på grund af fejl ved dødmandsanlægget skal tage ophold i betjent førerrum. Personale fra Trafikstyrelsen, Havarikommissionen, politiet mv. i forbindelse med deres myndighedsudøvelse. Personer med skriftligt tilladelse med observationspligt. Personer med skriftlig tilladelse uden observationspligt. Disse personer må kun tage ophold i betjent førerrum under ledsagelse af lokomotivinstruktør eller ekstra lokomotivfører. Personer, der tager ophold i førerrum, skal opgive: Navn, Tjenestested, Samt formål til lokomotivføreren. Lokomotivføreren skal anføre dette på lokomotivførerrapporten. Personale, der ikke skal have skriftlig tilladelse, skal bære uniform eller arbejdsbeklædning med firmanavn. De nævnte tilladelser gælder kun, hvis der efter lokomotivførerens skøn, er plads i førerrummet. I tilfælde af manglende plads har personer fra Trafikstyrelsen, Havarikommissionen og politiet fortrinsret til ophold i førerrummet. Jernbanesikkerhedsuddannet personale har det samme sikkerhedsmæssige ansvar, som den tjenestegørende lokomotivfører ved signalobservation af ydre signaler. Alle observationer af restriktive signaler skal repeteres med lokomotivføreren /R0043

23 Side 20-2 Infrastrukturpersonale på tilstandsinspektion har ikke observationspligt, og de må ikke samtale med lokomotivføreren under dennes togfremførsel. 8.2 Ophold i ubetjent førerrum Det er kun følgende personer ansat ved S-tog, der må opholde sig i ubetjent førerrum: Lokomotivinstruktører Tjenestegørende lokomotivførere på pasrejse Tjenestegørende håndværkere og andet teknisk personale Tjenestegørende toginstruktører Tjenestegørende togrevisorer Personer med førerrumstilladelser med observationspligt 8.3 Dør til ubetjent førerrum Hvis VDU-meldingen Dør åbnet til ubetjent førerrum fremkommer, skal der via samtaleanlægget kaldes op til det førerrum, hvor døren er blevet åbnet. Hvis ingen giver sig tilkende, skal toget stoppes ved første togekspeditionssted, og det undersøges, hvem det er der er gået ind i det ubetjente førerrum /R0043

24 Side Alarmanlæg 9.1 Baggrund Et af de grundlæggende krav til litra SA & SE er, at toget skal give en større sikkerhed og tryghed for dets passagerer. Et af tiltagene er at etablere en mulighed for samtale mellem passagererne og lokomotivfører i nødsituationer. Denne mulighed er skabt ved at sammenbygge nødbremsefunktionen og samtalemuligheden i et alarmanlæg. 9.2 Funktion Hver vogn er udstyret med et tydeligt nødbremsegreb, der er placeret i vestibulen i højre side i dørportalen. I alarmanlægget er integreret et samtaleanlæg med forbindelse til det betjente førerrum. Dette giver passagererne mulighed for at kontakte lokomotivfører ved træk i alarm/nødbremsegrebet. Samtalesystemet er simplex, dvs. at der kun er en af parterne, der kan tale ad gangen. Al samtaletrafik over nødbremseanlægget vil blive optaget og automatisk gemt på FOCON s harddisk. 9.3 Lokomotivførerens forpligtelser Alarmanlægget i S-tog Litra SA/SE ændrer ikke på lokomotivførerens almene forpligtelse til at hjælpe et menneske i nød bedst muligt. 9.4 Lokomotivførerens forhold Passagererne kan anvende alarmanlægget i forbindelse med flere forskellige situationer, men i alle situationer skal lokomotivføreren gøre følgende: 1. Skal lade toget bremse, og danne sig et billede af situationen i toget. 2. Skal der altid søges flest mulige oplysninger, der kan danne grundlag for nedennævnte disponeringsmuligheder. 3. Stationsbestyreren skal hurtigst muligt underrettes om: Hvad er der sket! Hvad skal der sendes af redningskøretøjer! Hvordan vurderer lokomotivføreren situationen! Hvad lokomotivføreren vil gøre! Stationsbestyreren skal altid underrettes om ovenstående, inden gennemførelsen iværksættes. Toget forsøges kørt til nærmeste togekspeditionssted eller et sted, hvor redningskøretøjer let kan komme til toget /R0044

25 Side 22-2 Der kan opstå situationer, hvor det er nødvendigt at handle efter konduite for ikke at gøre uheldet større. Lokomotivføreren skal forsøge at få navn og adresse på vedkommende, der har aktiveret alarmanlægget af hensyn til ros, som vidne eller straf. 9.5 Misbrug af alarmanlægget Passageren svarer ikke over anlægget: Kald passageren over højtaleranlægget og bed vedkommende gå til talestedet. Såfremt der ikke er betjent andre nødbremsegreb, går lokomotivføreren straks ned og undersøger sagen. Alarmanlægget stilles først tilbage, når lokomotivføreren kommer tilbage til førerrummet. (Sker der noget med lokomotivføreren, bliver denne del også båndet.) /R0044

26 Side Diverse nødsituationer 10.1 Generelt I nødsituationer skal lokomotivføreren skaffe sig det størst mulige overblik over situationen herunder ved brug af kommunikation via alarmanlægget. Ved større personskade eller alvorlige sygdomme, skal lokomotivføreren altid undersøge om der er en læge eller sygeplejerske tilstede i toget eller på perronen. Anmod evt. om højttalerassistance fra stationsbestyreren Fald mellem tog og perron Hvis lokomotivføreren ser en person falde tæt på perronkanten eller ned mellem toget og perron, skal toget straks standses Tilkald af ambulance 1. Lokomotivføreren rekvirerer ambulancen via stationsbestyreren og oplyser samtidig sit mobilnummer. Hvis lokomotivføreren er vidende om, at alarmcentralen allerede er kontaktet, oplyses dette til stationsbestyreren. Stationsbestyreren oplyser lokomotivførerens mobilnummer til alarmcentralen. 2. Lokomotivføreren går ned til den syge/tilskadekomne passager. 3. En sygeplejerske fra vagtcentralen ringer evt. lokomotivføreren op for at rådgive om evt. forebyggende behandling, før ambulancen er fremme. 4. Sygeplejersken vurderer ud fra lokomotivførerens oplysninger om det vil være lægeligt forsvarligt evt. at køre toget til en anden station for hurtigere behandling og transport til hospital. Der må dog kun køres videre, hvis en togrevisor alternativt en passager kan opholde sig hos den syge passager. Personen, som bliver ved den syge passager, skal oplyse sit mobilnummer til lokomotivføreren, som videregiver dette til sygeplejersken. 5. Lokomotivføreren informerer og aftaler det videre forløb med stationsbestyreren. 6. Lokomotivføreren skal under forløbet sikre, at mobiltelefonen er friholdt for samtaler /R0103

27 Side Bombetrussel eller mistanke om glemt/efterladt genstande/ bagage Lokomotivføreren skal: Underrette stationsbestyreren, der underretter alarmcentralen iagttage genstanden på afstand give underretning i toget -- herunder at passagererne skal gå væk fra eventuel bombelignende genstand træffe aftale med stationsbestyreren om hvor toget skal evakueres -- helst ved perron. evt. køre toget frem til evakueringsstedet sænke strømaftagerne, når toget er bragt til standsning evakuere toget, når tilladelse foreligger fra stationsbestyreren sikre, at yder- og mellemdøre står permanent åbne samarbejde med beredskabet herunder køre toget til en anden lokalitet efter evakueringen. Bemærk: brug mobiltelefonen med omtanke i nærheden en bombelignende genstand - nogle udløsermekanismer er radiostyrelse. Mobilen udsender radiobølger /R0103

28 Side Røgmelding/Røgudvikling/Brand i tog 11.1 Generelt På VDU en viser et fejlbillede i hvilken halvsæt og hvilken vogn, der er røgmelding. Ved røgmelding standser ventilationen straks i det pågældende halvsæt Undersøg om der er røgudvikling/brand Hvis toget er i stilstand evt. ved perron undersøger lokomotivføreren den pågældende vogn for røgudvikling/brand. Er toget kørende, skal lokomotivføreren vurdere, om toget skal standses straks, eller om der kan køres til en perron inden undersøgelsen foretages Der kan ikke konstateres røgudvikling/brand 1. Sikringen for røgmelding resettes eller røgmelderen tilbagestilles og kørslen kan genoptages i normalt omfang. 2. Kommer der på ny røgmelding i samme vogn, har toget en A-fejl. Sikringen for røgmeldingen må IKKE resettes og/eller røgmelderen må IKKE tilbagestilles!! 3. Inden kørslen genoptages skal vognen igen efterses for røgudvikling/brand. Loftlemme åbnes for ekstra kontrol Er der røgudvikling/brand 1. Passagererne ledes væk fra brandstedet. 2. ved mindre brand anvender lokomotivføreren togets brandsluknings-udstyr. 3. underret stationsbestyreren og anmod om redningsindsats, hvis det ikke lykkes at slukke branden. 4. hvis toget ikke er ved perron eller holder et uhensigtsmæssigt sted for redningsindsatsen forsøges toget kørt til en anden lokalitet, hvor redningskøretøjer lettere kan komme til toget (dog standses toget altid før indkørsel til en tunnel.) 5. befinder toget sig i tunnel eller under perrontag af træ eller glas, skal toget så vidt muligt køres ud i fri luft. 6. når toget er bragt til standsning, trykkes på nødstopsknappen og toget evakueres (helst ved perron) /R0104

29 Side Brand i tog på depotstation Ved brand i et tog på depotstation, hvor det ikke er muligt at komme ind i toget pga. røg, skal alle batteriknive tages. Batterikniven sidder under dør 11 (2 døre i Litra SA og 1 dør i Litra SE). Stationsbestyreren skal sørge for kørestrømmen bliver udkoblet. Strømaftagerne vil først falde ned, når kørestrømmen udkobles fra omformerstationen Brug af brandslukningsudstyr Førerrummet er udstyret med en kulsyreslukker og en pulverslukker. Der findes pulverslukkere i passagerafsnittene. (placering se betjeningsvejledningen for Litra SA og SE). Pulverslukkeren anvendes ved ild i en person og materiel, dog undtaget elektriske installationer (med mindre der ikke er flere kulsyreslukkere tilbage). Kulsyreslukkeren må kun bruges til elektriske installationer. Ved anvendelse af brandslukningsudstyr må personalet eller personer ikke udsætte sit eget liv eller førlighed for fare. Ligeledes skal man sikre sig en flugtvej, inden brandslukningen igangsættes. Der skal straks meldes til MAS, når brandslukningsudstyret: - Er brugt...eller - mangler...eller - defekt...eller - har defekte eller mangler plomberinger. Ved fejl og mangler på togets brandslukningsudstyr skal det sikres, at udstyret erstattes hurtigst muligt. Erstatningen kan ske på parkeringsområde eller fra depotet under rulletrappen ved spor på København H. Manglende brandslukningsudstyr, se fejl behandles som /R0104

30 Side Plombering af drejeomskiftere 12.1 Definition I skab 2 skal følgende drejeomskiftere være korrekt plomberet: 1. Udkobling af SIFA 2. HKT hovedafbryder 3. HKT omskifter 4. bugsér omskifter 5. overstropning af dørindikering 6. CBTC hovedafbryderen Korrekt plomberede betyder, at kontakter og taster ikke kan drejes/betjenes uden at bryde plomben Plomber Såfremt det er nødvendigt at bryde en eller flere plomber for at sikre togets kørsel, skal lokomotivføreren underrette MAS. Hovedafbryderen til HKT må kun drejes efter tilladelse fra Drifts- og Sikkerhedsvagten. Hvis toget overleveres med brudte plomber, skal tiltrædende lokomotivfører underrettes. Lokomotivfører (A) skal kontrollere, at alle plomberinger er korrekte. OBS: Det kræver speciel opmærksomhed for at få bugsér omskifteren til at opfylde dette krav /R0105

31 Side Nødstop Nødstopsknappen skal anvendes i situationer, hvor nødsænkning af strømaftagerne er påkrævet Sænkning af strømaftagere Køreledningsnedfald, henvisning til SR. Konstaterer lokomotivføreren, at køreledningen er ved at blive revet ned, skal lokomotivføreren straks nødsænke strømaftagerne med nødstopsknappen. Dette er for at undgå større ødelæggelser på anlæg og materiel. Lokomotivførerens forhold: Foretag nødopkald til stationsbestyreren og fortælle hvor og hvor meget der er sket. Passagererne skal advares mod at åbne dørene og forlade toget /R0105

32 Side 29-3 Ledig /R0106

33 Side Yderdøre 14.1 Frigivning Yderdørene må først frigives, når toget holder stille ved perron Nødåbning Hvis en yderdør, som ikke er frigivet, bliver nødåbnet, skal årsagen straks undersøges Aflåsning Hvis der er fejl på yderdøren, som ikke kan rettes, skal yderdøren aflåses. Yderdørene aflåses altid parvis og mærkat Aflåst dør påklæbes. Regler for aflåsning af døre findes i bilag: fejl behandles som 14.4 Flugtveje Flugtveje skal altid sikres. For passagerer må der ikke være mere end 15 meter til nærmeste yderdør. Er afstanden større, må der ikke være passagerer i de pågældende områder. For at sikre afstanden, aflåses mellemdøre i nødvendigt omfang For lokomotivføreren må der maksimalt være 7 meter til nærmeste yderdør Fejl på dørindikering og/eller dør kan ikke lukkes/aflåses Hvis der er fejl på: - Yderdøre, som forhindrer lukning/aflåsning...og/eller - dørindikering, som ikke kan rettes, kan yderdøre overstroppes i skab 2. Bemærk: Når yderdøre er overstroppede, er de sikkerhedsmæssige overvågningsfunktioner for yderdørene uvirksomme. Overstroppede yderdøre: se bilag fejl behandles som. Da toget ikke kan påregnes profilfrit, må toget kun fremføres med max. 60 km/t, dog ved passage af perron max. 10 km/t. Bemærk: Hastigheden er ikke overvåget /R0106

34 Side 31-3 Ledig /R0107

35 Side Mellemdøre 15.1 Baggrund Mellemdøre, som adskiller passagerafsnittene fra vestibulerne, skal altid være lukket, da dørene vil: Virke brandhæmmende, så røg og ild hindres/forsinkes i at sprede sig videre ud i togets andre vogne forhindre ubehagelige trækgener for passagererne Mellemdørene har en trykknap eller en føler, som passagererne kan bruge til at åbne dørene med. Dørene lukker selv igen efter ca. 10 sek. Defekte mellemdøre kan afspærres i såvel åbenstående som lukket stilling. Tasten "åbning af mellemdøre" må kun benyttes ved fejlretning, når toget ikke er ved perron, for at sikre hurtigere gennemgang i toget for lokomotivføreren. Afspærrede døre i lukket stilling vil ved brug af tasten åbning af mellemdøre også blive åbnet. Funktionen åbning af mellemdøre ophæves, når toget får traktion og begynder at køre. Regler for afspærring af døre findes i bilag: fejl behandles som 15.2 Afspærring Lokomotivføreren afspærrer mellemdøre ved fejl. Hvis mellemdørene afspærres i lukket stilling påklæbes mærkat Dør aflåst. Hvis lokomotivføreren har anvendt tasten åbning af mellemdøre skal det, inden kørslen genoptages, sikres at der ikke er passagerer i vognafdelinger, hvor mellemdørene er afspærret i lukket stilling /R0107

36 Side GSM-R radio 16.1 Baggrund GSM-R Radioen er til kommunikation primær imellem lokomotivføreren og stationsbestyreren. Ved indtastning af tognummer, ID-nummer og radioområde på VDU, vil GSM-R radioen automatisk modtage tognummeret fra VDU Kontrol af radiodata Hvis de rigtige data ikke er modtaget på GSM-R radioen før afgang, skal lokomotivføreren indtaste dataene manuelt Fastmeldinger Følgende fastmeldinger, skal sendes til stationsbestyreren og Drifts- & Sikkerhedsvagten: GSM-R radioen: Melding Sendes til: Aktion: 01 mangler signal FC/DoSv Denne melding må kun bruges, når der mangler signal i de ydre signaler på I-, PU-, DV- og U- signaler. 02 barnevogn FC/DoSv Evt. opkald, hvis det skønnes nødvendigt. 03 cykler FC/DoSv Evt. opkald, hvis det skønnes nødvendigt. 04 kørestol af/på FC/DoSv Evt. opkald, hvis det skønnes nødvendigt. 05 børnegrupper FC/DoSv Evt. opkald, hvis det skønnes nødvendigt. 06 vejledning af pass FC/DoSv Evt. opkald, hvis det skønnes nødvendigt. 07 afvente pass FC/DoSv Evt. opkald, hvis det skønnes nødvendigt. 08 for kort tog FC/DoSv Evt. opkald, hvis det skønnes nødvendigt. 09 aflåste døre FC/DoSv Evt. opkald, hvis det skønnes nødvendigt. 10 hærværk FC/DoSv Evt. opkald, hvis det skønnes nødvendigt. 11 uro i tog FC/DoSv Evt. opkald, hvis det skønnes nødvendigt /R0108

37 Side Nødopkald Ved nødopkald trykkes på 'NØD'. Ved et nødopkald vil alle igangværende samtaler blive afbrudt i samme sendeområde, og alle tog i området kan høre samtalen Ringetoner på mobiltelefonen For at kunne prioriter indgående mobiltelefonopkald skal lokomotivføreren indstille mobiltelefonen med forskellige ringetoner. Der er mindst 3 forskellige ringetoner, alt efter hvor vigtig opkaldet er. 1. prioritet [telefonliste]: FC numre togleder & toglederassistent kommandopost Tåstrup kommandopost Hillerød 2. prioritet [telefonliste]: Lokomotivinstruktør driftsleder 3. prioritet Alle andre numre Prioritet 3 -- numre kan tildeles forskellige ringetoner, blot de ikke er sammenfaldende med ringetonerne for prioritet 1 og Indstilling af ringetoner Tjenstlig mobiltelefon skal være indstillet med forskellige ringetoner for hver af de forskellige prioriteter /R0108

38 Side 35-4 Ledig /R0109

39 Side Afgang & ITV-anlæg 17.1 Generelt På togekspeditionssteder med dårlige oversigtsforhold (krumme spor ol.) er der opsat ITV-anlæg (afgangsmonitor) til overvågning af passagerudvekslingen Forhold ved igangsætning Hver gang et tog holder ved en perron (alle former for perroner), skal afgangsproceduren bruges, uanset om toget skal køre derfra med eller uden passager (se lokale instrukser for værksteder) 17.3 Afgangsprocedure Ved afgang fra enhver perron skal lokomotivføreren observer ned langs med toget, indtil det har kørt mindst 3 m. (med eller uden ITV-anlæg) 17.4 Fejl på ITV-anlægget, afgangsmonitorer Ved fejl på ITV-anlægget, fejlmelder lokomotivføreren det til MAS. Hvis fejlen har betydning for overvågning af passagerudvekslingen, skal lokomotivføreren melde fejlen til MAS, som herefter skal sikre, at der bliver udsendt personale (perronvagt) til pågældende ekspeditionssted Afgangsprocedure uden perronvagt Er der fejl på tv-anlægget, som gør, at lokomotivføreren ikke kan bruge dette til normal afgangsprocedure, skal lokomotivføreren gøre følgende: 1. Kontroller om der er signal til viderekørsel 2. Sæt F/B i 0 3. Tage nøglen op af førerbordet 4. Tage fjernbetjeningen og forlade førerrummet 5. Gå ud på perronen hvor hele toget kan overvåges 6. Når passagerudvekslingen er tilendebragt, trykkes på dørluk på fjernbetjeningen 7. Observer at dørene lukkes (A-, E- eller H-vognsdøren, hvor der er frigivet lukker ikke) 8. Gå tilbage i førerrummet og placer fjernbetjeningen i holderen 9. Sæt nøglen i bordet 10. Kontroller om der forsat er signal for viderekørsel 11. Sæt F/B i F 12. Foretag normal afgangsprocedure 13. Observer mindst 3 m. efter igangsætning 14. Fejlmeld ITV-anlægget til MAS /R0109

40 Side 37-3 MAS sørger for, at der sendes personale til det pågældende togekspeditionssted for at hjælpe med afgangsproceduren. På stationer med udstigning til begge sider er toget nedbrudt! Tog må ikke flyttes, før der er mindst en perronvagt tilstede Afgangsprocedure med perronvagt Ekspeditionen af togene sker i henhold til SR 1. Perronvagten (iført sikkerhedsvest) hilser på lokomotivføreren, når toget kører til perron. 2. Lokomotivføreren giver tegn til perronvagten for tegn modtaget. 3. Lokomotivføreren giver signal færdigmelding til perronvagten, når betingelserne for viderekørsel er til stede. 4. Perronvagten giver signal klarmelding, når passagerudvekslingen er tilendebragt for den del perronvagten overvåger. 5. Lokomotivføreren giver færdigmelding og foretager normal afgangsprocedure Afgangsprocedure med perronvagt ved udstigning til begge sider 1. Lokomotivfører opserver til den ene side. 2. Perronvagten opserver til modsatte side og taler med lokomotivføreren igennem førerrumsvinduet Mangler ITV-anlæg Ved kørsel ad venstrespor, som ikke er planlagt, er der ikke opstillet ITV-anlæg. Afgangsprocedure, se punkt /R0110

41 Side Knuste ruder Generelt Passagerer og personale, i og udenfor tog, skal sikres mod tilskadekomst. Håndtering af de forskellige fejltyper kan ses i bilag Fejl behandles som Frontrude Frontruden består af 3 lag (ydre-, mellem og inderste lag) på i alt 14 mm tykkelse samt en sikkerhedsfolie. Folien skal forhindre at evt. glassplinter spredes ind i førerrummet. Hastighedsændringer, spørg Drifts- og Sikkerhedsvagten Siderude - førerrum Sideruden i førerrummet består af to-lags hærdet sikkerhedsglas Er det yderste lag glas i stykker, må toget køres med max 60 km/t til nærmeste depotstation, dog kun max 10 km/t ved passage af perroner. På depotstation beklæbes sideruden med folie og glasskår fjernes. Førerrummet må herefter IKKE bruges som betjent førerrum Siderude eller rude i yderdør - passagerafdeling Sideruden og dørruden består af to-lags hærdet sikkerhedsglas. Ophold er IKKE tilladt i vognafdelingen, medmindre inderste lag er intakt. Personalet må dog færdes ved stilstand i forbindelse med fejlretning. Er det yderste lag glas i stykker, må toget køres med max 60 km/t til nærmeste depotstation, dog kun max 10 km/t ved passage af perroner. På depotstation beklæbes sideruden med folie og glasskår Ruteskilteglas Ruteskilteglasset er lavet af hærdet glas. Toget må køre med max. 60 km/t til nærmeste depotstation, dog kun max. 10 km/t ved passage af perroner. Glasset må IKKE beklæbes folie pga. kort afstand til køreledningen /R0110

42 Side Ruder mellem førerrum og passagerafsnit, i mellemgange samt mellemdøre Ophold er ikke tilladt i vognafdelingen. Personalet må dog færdes ved stilstand i forbindelse med fejlretning. Glasskår fjernes ved næste ophold på depotstation Lokomotivførerens ansvar Da der ikke er noget system, der begrænser hastighederne på 10 og 60 km/t, skal lokomotivføreren sikre, at disse hastigheder ikke overskrides. Lokomotivføreren sikrer, at der ikke er passagerer i vognafdelinger med revnede, krakelerede eller knuste ruder. Dette gøres ved at flytte passagererne væk fra de berørte vognafdelinger og afspærre/aflåse døre Folie Ved foliering af vinduet skal det sikres, at der er minimum 8 cm folie på vognkassen hele vejen rundt om vinduet (små luftblærer har ingen betydning for foliens styrke og holdbarhed). Når ruden er beklædt med folie som på nedenstående tegning, kan toget igen fremføres normalt /R0111

43 Side Kontrol af folie En folieret rude skal kontrolleres ved indsyn. Kontrollen skal sikre, at folien sidder korrekt fast og ikke er defekt. Sidder folien ikke korrekt fast eller er defekt, skal den udskiftes Tiltag En folieret rude skal sikres udskiftet ved førstkommende værkstedsophold /R0111

44 Side Elektroniske medier 19.1 Formål Sikre at lokomotivføreren bruger elektroniske medier korrekt under togkørsel og rangering Definition Elektroniske medier omfatter alt udstyr, der anvendes til at modtage, sende eller lagre information f. eks.: Mobiltelefon Smartphone Tetra Mobilradio bærbar pc tablet rangerradio pc PDA 19.3 Mobiltelefon og Tetra Mobilradio Denne regel gælder for alle, der opholder sig i betjent førerrum. Gælder også for Tetra Mobilradio/GSM-R, hvis funktionerne findes. Lokomotivføreren har ansvaret for at brugen af mobiltelefon sker uden sikkerhedsmæssig risiko Brug af mobiltelefoner under tjeneste: Brug af mobiltelefoner under tjeneste: Tjenstlig mobiltelefon skal være tændt og med lyd privat mobiltelefon skal være slukket i betjente førerrum hvis tjenstlig mobiltelefon er defekt kan privat mobiltelefon anvendes efter aftale med Drifts- og Sikkerhedsvagten, dog kun indtil en anden tjenstlig mobiltelefon er udleveret i betjente førerrum må mobiltelefon kun anvendes til forhold, der vedrører den øjeblikkelige tjenstgøring og togfremførsel. SMS, MMS og anden tekstinformation må kun læses, når toget holder stille mobiltelefonen må IKKE anvendes under afgangsprocedure og rangerbevægelser det er IKKE tilladt, at anvende SMS, MMS eller tekstbeskeder til sikkerhedsmæssige underretninger/kommunikation /R0112

45 Side 42-3 samtaler og anden brug der ikke vedrører den øjeblikkelige tjenstgøring og togfremførsel skal ske i tjenstlige pauser og ved ophold på endestationer Informationscenter S-tog vil i forbindelse med forsinkelser og andre forhold, hvor driften er uregelmæssig, udsende SMS eller anden tekstinformation målrettet til de relevante lokomotivførere Andre elektroniske medier Alle elektroniske medier (undtaget mobiltelefon og smartphone) skal være på standby og være anbragte i tasken under kørslen. Undtaget er følgen situationer: opslag i sikkerhedsrelaterede dokumenter må foretages, når toget holder stille, og der ikke foretages sikkerhedsmæssige funktioner og generelt brug må foretages ved: ophold/pauser af længere varighed, når togkørsel og rangering er afsluttet og ophold i længere tid på toget/rangertrækket, og der ikke foretages sikkerhedsmæssige funktioner og nedbrud /R0112

46 Side Påkørsel 20.1 Påkørsel af genstande og dyr Definition: Små dyr: Ræve, fugle (op til størrelse med en and), hunde (f.eks. racerne gravhund, pekingeser eller lignende). Genstand: f.eks. cykler, indkøbsvogn, fliser, tog, troljer, komponenter fra infrastrukturen eller lignende. Større dyr: Rå- og dåvildt samt større vildtracer, køer, heste, hunde (f.eks. racen Golden Retriever eller større) Generelt Når en lokomotivfører påkører dyr eller genstande, skal føreren straks bringe toget til standsning Påkørsel af små dyr Efter standsning, skal lokomotivføreren efter underretning af FC, inspicere tog og infrastruktur. Ved påkørsel af små dyr, vurderer lokomotivføreren, om toget kan fortsætte i driften. Ved tvivl skal lokomotivføreren kontakte Drifts- og Sikkerhedsvagten, hvorefter hændelsen behandles som påkørsel af genstande og større dyr. Ved synlige skader skal lokomotivføreren altid kontakte Drifts- og sikkerhedsvagten. Lokomotivføreren underretter MAS Ved påkørsel af genstande og større dyr Lokomotivføreren informerer FC og Drifts- og Sikkerhedsvagten. Informationen skal indeholde: Tognummer Vognnummer Hvor det er sket Hvad der er sket Til Drifts- og Sikkerhedsvagten tilføjes: Om dyret/genstanden været under toget /R0113

47 Side 44-3 Lokomotivføreren inspicerer toget og infrastrukturen under Drifts- og Sikkerhedsvagtens anvisninger og melder tilbage, hvad der er af evt. skader. Drifts- og Sikkerhedsvagten giver lokomotivføreren besked omkring hvordan lokomotivføreren skal forholde sig derefter. Lokomotivføreren underretter MAS Personpåkørsel Henvisning til SR. For at sikre at strømaftagerne ikke går op, mens der arbejdes under eller ved toget, skal følgende procedure anvendes: 1. Tryk nødstopsknappen ind for at sikre, at toget bliver standset/holdt i stilstand. 2. Lad den blive inde, således strømaftagerne ikke ved en fejl bliver hævet 3. Drej F/B i "0" (dette medfører sikkerhed for, at toget ikke kan klargøres fra et andet førerrum). 4. Tag førernøglen op af førerbordet og placer den synligt, så redningsmandskabet kan se den. Som udgangspunkt er nøglen personlig og udleveres ikke, men insisterer Indsatslederen på at få nøglen, så udlever den med en forklaring om at der er andre nøgler hos personalet. 5. Hvis der stadig er passagerer i toget, må lyset i passagerafdelingen ikke slukkes. 6. Batterierne udkobles evt. i skab 2 for at spare på batteristrømmen, medmindre der er behov for lys i passagerafdelingen og brug for FOCON. Har en lokomotivfører været involveret i en ulykke eller hændelse, skal virksomheden sammen med lokomotivføreren vurdere, hvorvidt den pågældende kan udføre sin funktion sikkerhedsmæssigt forsvarligt. I de tilfælde, hvor det vurderes sikkerhedsmæssigt forsvarligt, skal der ikke fortages fornyet helbredsundersøgelse med tilhørende helbredsgodkendelse af Trafikstyrelsen. Er der tvivl om lokomotivførerens evne til at udføre sin funktion sikkerhedsmæssigt forsvarligt, vil lokomotivføreren blive indkaldt til fornyet helbredsundersøgelse. Undersøgelse skal sikre, at lokomotivføreren igen både fysisk og psykisk er i stand til at varetage den sikkerhedsklassificerede funktion på betryggende vis /R0113

48 Side Supplerende bestemmelser til SR og SIN 21.1 Lokomotivfører forhold Lokomotivfører B s udstyr Lokomotivfører B's udstyr udleveres af DSB og skal opdateres løbende i relevant omfang. Udstyret er: - Certifikat - ur - førerrums nøgle - kupenøgle - mobiltelefon - signallygte - sikkerhedstøj eller -vest - LA (papirform) - TKS/TA (papirform) - personligt elektronisk udstyr med DDR Udstyr omfatter også en EU-licens, som udleveres af Trafikstyrelsen. Lokomotivfører B skal medbringe overstående udstyr, når der udføres tjeneste. Lokomotivfører B skal i tilfælde af manglende eller defekt udstyr skaffe erstatning hurtigst muligt i forhold til gældende procedurer. Hvis udstyret ikke umiddelbart kan erstattes, kontaktes Drifts- & Sikkerhedsvagten for instruktion Lokomotivfører A s udstyr Lokomotivfører A's udstyr udleveres af DSB og skal opdateres løbende i relevant omfang. Udstyret er: - Certifikat - førerrums nøgle - kupenøgle - signallygte (bl a. ved deltagelse i afgangsprocedure) - sikkerhedstøj eller -vest - adgang til stationær PC med DDR Udstyr omfatter også en EU-licens, som udleveres af Trafikstyrelsen. Desuden skal en sikkerhedsradio medbringes. Lokomotivfører A skal medbringe overstående udstyr, når der udføres tjeneste. Lokomotivfører A skal i tilfælde af manglende eller defekt udstyr skaffe erstatning hurtigst muligt i forhold til gældende procedurer /R0114

49 Side 46-4 Hvis udstyret ikke umiddelbart kan erstattes, kontaktes Drifts- & Sikkerhedsvagten for instruktion Tog uden togpersonale Alle S-tog kan fremføres enmandsbetjente. Lokomotivføreren varetager togpersonalets pligter. Tjenestegørende togpersonale udfører ingen sikkerhedsmæssige opgaver Personaleskift Henvisning til SR. Fratrædende lokomotivfører skal overlevere toget til tiltrædende lokomotivfører, før toget må forlades. Dette skal også ske, når der er stammebyt. Dog må toget forlades, hvis lokomotivføreren er bekendt med, at en køremand kommer og fjerner stammen Manglende afløser - tilbagetagning af signal Når lokomotivføreren kommer til en station, hvor der skal foregå personaleskift, og der ikke er en afløser, skal lokomotivføreren kontakte stationsbestyreren for at få dem til at kontakte Driftslederen, som sender en ny afløser. Stationsbestyreren kan i dette tilfælde oplyse lokomotivføreren om at tage signalet tilbage, for at lade et andet tog overhale. Når dette sker, går HKT-anlægget på nød bremse. Aftrædende lokomotivfører afslutter førerrummet (F/B i A ) Fast hastighed Fast hastighed giver lokomotivføreren en mulighed for at fastholde en bestemt hastighed. Lokomotivføreren kan anvende fast hastighed under togfremførsel, dog aldrig ved kørsel mod farepunkter og ved rangering Kørsel efter signaler Betingelser for kørsel med virksomt mobilt HKT-anlæg Henvisning til SIN Forhold ved signal stop eller stop-information ved et HKT-mærke Når toget holder ved signal stop eller stop-information ved et HKTmærke, skal lokomotivføreren altid sætte F/B i 0. Når køretilladelsen foreligger, sættes F/B i F /R0114

50 Side Førerrumssignalering Stopinformation og hastighedsinformation 1. Der gives ét akustisk signal, som supplerende opmærksomhedssignal: Når hastighedsinformationerne modtages ved perron efter rangering fra sidespor. Når hastighedsinformationer igen modtages, efter en stopinformation. Når hastighedsinformationer modtages, når der køres ind på strækning med gennemgående linjeledere. Når der modtages info, efter førerrummet har været klargjort, når toget holder ved perron. 2. Der gives ét akustisk signal, som supplerende opmærksomhedssignal, ved et nedadgående hastighedsinformationsskift. 3. Ved hastighedsinformationsskift til stopinformation afgives 3 korte bip. Når de signalmæssige betingelser er til stede for kørsel: vises der en hastighedsinformation med røde tal i displayet samt den røde randviser viser overvågningshastigheden Når toget befinder sig på en togfølgestation, som er udstyret med gennemgående linjeledere, med stopinformation, vil: den røde overvågningshastighed gå på 25 og de 2 grønne dioder over HKT inde lyse Når togvejen opløses, vil førerrumssignalet slukke Modtagelse af YY-information Generelt Venstresporskørselstasten Ved kørsel ad venstre spor skal tasten for venstresporskørsel aktiveres. Traktionen tages ved 73km/t og kan genindkobles ved 66km/t. Denne funktion skal benyttes ved andre forhold, hvor højeste tilladte hastighed er 70km/t /R0057

51 Side Under kørsel Når en strækning med gennemgående linjeledere forlades eller strækningen er bortkoblet fra FC, skal der kvitteres for YY-information. Førerrumssignalet udsender flere akustiske signaler for at gøre lokomotivføreren opmærksomt på dette. Der skal kvitteres inden 5 sek. på tasten YY-information, ellers vil toget blive HKT-driftbremset indtil lokomotivføreren trykker på tasten YY-information Toget holder stille Holder toget på en station, hvor der udsendes YY-information, skal lokomotivføreren trykke på tasten YY-information inden 5 sek. Gøres dette ikke, tænder de gule dioder i driftsbremse og toget får bremsetrin 5 i VDU en. Når der kvitteres på tasten YY-information, ophæves driftsbremsen og der vises YY i cifferdisplay samt de 2 gule dioder over tasten YY-information lyser fast Signaler på stop. Når et tog med YY-information på strækning med gennemgående linjeledere holder foran et PU-signal i stop eller forbikørsel forbudt, samt hvis et signal ændres fra en kørtilladelse til Stop eller Forbikørsel forbudt, skal lokomotivføreren afslutte førerrummet og klargøre igen. Derved forsvinder YY-informationen i HKT-anlægget. Når der igen gives en kørtilladelse fra signal, skal der igen kvitteres for YY-informationen, og kørslen kan genoptages Pass stop (Passagestop) Generelt Tast aktivers efter modtagelse af sikkerhedsmelding eller Stop og ryk frem. Tasten PASS STOP må ikke bruges ved kørsel fra perron, da der skal observeres ned langs toget, indtil toget har kørt mindst 3 m /R0057

52 Side Brug af Pass Stop Lysdioder lyser fast rødt og der kommer gul 40 i digitaldisplay. Når toget sættes i gang fra kørekontrol begynder gul 40 at blinke. Når farepunktet er passeret blinker de røde dioderne og tast skal slippes inden 3 sek. derved bliver gul 40 fast (slippes tasten ikke inden 3 sek., vil toget HKT-nødbremses). Herefter kan der køres med op til 40km/t Henvisning til SIN /R0115

53 Side Sikring af køretøjer Formål For at sikre, der ikke sker medarbejderne noget, mens de arbejder/er på køretøjet Regler for arbejde på henstående togsæt Den, der har ansvaret for arbejdet, skal før arbejdet påbegyndes: 1. Underrette: MAS, hvis det sker udenfor Taastrup...eller Rangerplanlæggeren, hvis det sker i Taastrup om vognnummer, spornummer og arbejdstid. 2. træffe aftaler om spærring/dækning af spor med Stationsbestyreren eller den, der er ansvarlig for rangeringen på det pågældende spor/område 3. i de(t) førerrum, hvorfra der kan køres, skal der placeres skilt(e), som fortæller, at der arbejdes på/i togsættet og at det ikke må flyttes. 4. ved arbejdes slutning forlades togsættet(ene) driftsklare, 5. skiltene fjernes fra førerrummet, 6. der færdigmeldes til Stationsbestyreren eller den, der er ansvarlig for rangeringen på det pågældende spor/område 7. der færdigmeldes til MAS/rangerplanlæggeren. Skilte til førerrummene: OBS! Der arbejdes i/under togsættet STOP Togsættet må ikke klargøres/flyttes HUSK at færdigmelde stammen Tog, hvor der ligger et skilt, må IKKE flyttes MAS/Rangerplanlægger MAS/Rangerplanlæggeren underretter andre på stationen om arbejdet /R0115

54 Side Rangering Formål Sikre, lokomotivføreren laver en korrekt rangerbevægelse Lokomotivførerens forhold Når der skal rangeres, skal lokomotivføreren køre fra et betjent førerrum, som er aktuelt forrest i køreretningen Ved kørsel til sidespor tilbyder toget ikke Ranger. Toget tilbyder ikke Ranger, når togvejen opløses, men cifferdisplayet slukker. Ved at trykke på tasten Ranger, vises der gul 25 i førerrumssignalets cifferdisplay. Skulle lokomotivføreren ved et uheld glemme at trykke på Ranger knappen før rangeringen påbegyndes, bliver toget HKT -- nødbremset. Derefter skal lokomotivføreren, når toget holder stille: Tryk på tasten nød bremse Herefter trykkes på tasten Ranger Og kørslen kan forsætte Kontrol af tog Ved førerrumsskifte skal lokomotivføreren kontrollere følgende: Korrekt slutsignal på toget knuste ruder defekte strømaftagere graffiti i kritiske områder hærværk øvrige fejl Hærværk og graffiti Toget tages ud på egnet depotstation for den videre behandling af hændelsen efter aftale med FC og MAS. Graffiti må ikke dække områder af toget, så: Sikkerhedsmæssige systemer ikke fungerer eller lokomotivføreren IKKE kan observere signaler, mærker, mm. eller lokomotivføreren IKKE kan foretage udkig /R0116

55 Side 52-4 Kritiske områder, der IKKE må være dækket. Kendings- og slutsignaler eller frontrude.eller sideruder i førerrum. Passagervinduer bør af tryghedsmæssige hensyn være frie Bremser Generelt Litra SA og SE er udstyret med 2 bremsesystemer: El-bremse (primære bremse) og hydraulikbremser (sekundære bremse). El-bremsen findes på alle trækkende aksler. Hydraulikbremsen findes på alle aksler Dødmandsanlæg (Sifa) Et dødmandsanlæg er et anlæg, der automatisk medfører at toget farebremses og trækkraften afbrydes, hvis lokomotivføreren ikke aktiverer dødmandsanlægget efter de gældende instrukser. Alle trækkraftenheder, der anvendes til strækningskørsel, skal have virksomt dødmandsanlæg i betjente førerrum. Lokomotivførere skal underskrive en erklæring om, at de kender bestemmelserne om dødmandsanlæg /R0116

56 Side Defekt dødmandsanlæg (Sifa) Hvis dødmandsanlægget bliver defekt, og det kræver 2. mand i førerrummet, er toget nedbrudt til 2. mand er til stede. 2. mand skal instrueres i at tage trækkraften og afbremse toget, hvis føreren falder om. Når instruktionen er givet og forstået, skal der underskrives på, at instruktionen er foretaget. Der stilles ikke krav om at "2. mand" skal være jernbaneansat, idet personen instrueres i at afbremse toget og afbryde trækkraften. HUSK at det er en god idé at instruere i at betjene radioen Nødbremse En nødbremse er et anlæg, der skal sikre, at passagerer og togpersonale kan aktivere en farebremsning af toget. Alle togsæt og vogne, der befordrer passagerer skal være forsynet med virksom nødbremse. Betjening af nødbremse se afsnit Sandingsanlæg Litra SA og SE er udstyret med sandingsanlæg, som skal bruges til at sikre friktion mellem skinne og hjul i forbindelse med glat føre. Sandingsanlægget skal være virksomt. Anlægget skal kunne sande i kørselsretningen Uvirksomt sandingsanlæg Toget har en A-fejl. Der køres efter forholdene, dog max 60 km/t /R0060

57 Side Kørsel med nedsat bremseevne Togets mobile togkontrolanlæg er virksomt Ved kørsel med hastighedsinformation: Henvisning til SIN(Ø) Ved kørsel med YY-information vises der ikke en hastighedsreduktion i førerrumssignalet, men ved rødt LB for lav bremseprocent. Traktionen bliver slået fra af traktionscomputeren, når togets højeste tilladte hastighed overskrides med denne fejl, dog må togets hastighed ikke overstige hastigheden ifølge SIN, TIB, La eller særlig meddelelse. Ved rødt LB, må hastigheden ikke overstige 70km/t. Hvis bremsefejlen forsvinder, ophæves hastighedsbegrænsningen automatisk, når bremsefejlen er væk, og toget har holdt stille i mindst 5 sekunder Togets mobile togkontrolanlæg er uvirksomt. Ved kørsel med uvirksom togkontrolanlæg på strækninger med gennemgående linjeledere, er den maksimale hastighed ifølge SIN, TIB, La eller særlige meddelelser, dog maksimalt: Reduceret Med Et el-bremse mekanisk el-bremse anlæg bremse udkoblet *) Km/t Km/t 0 % % % % % % % *) El-bremseanlæg er udkoblet, når hovedafbryderen er ude /R0060

58 Side Eftersyn af tog samt bremseprøver Lokomotivføreren af toget er alene ansvarlig for, at et tog ikke afgår før, der er foretaget bremseprøve, herefter kaldet komponenttest. Der skal gives melding til stationsbestyreren, hvis komponenttesten ikke kan afsluttes før togets afgangstid. Tog må ikke sættes i drift før, der er foretaget en komponenttest med/og uden fører. Komponenttesten afsluttes altid med at SIFA vil falde. Testen vil fastslå om, der er fejl på toget. Er der fejl på toget, så vil togs VDU skærm fortælle, hvad der skal gøres. Komponenttesten foretages af den person, som klargør førerrummet første gang efter kl Beskrivelse af komponenttesten jf. betjeningsvejledningen Komponenttest uden fører ikke gennemført (VDU melding 0482) Toget har en A-fejl. Kan fejlen ikke rettes, underret Drifts- og Sikkerhedsvagten. Der skal foretages en rulleprøve. Toget bringes op på 25 km/t, hvorefter der foretages en driftsbremsning. Kørslen skal foregå, som for tog uden virksomt Sifa, dog med max 60 km/t Hastighed ved kørsel på nødfjedre Får togsættet en luftfejl, som betyder, at det kører på nødfjedrene, vises det i togets VDU med en fejlmelding. Ved litra SA må hastigheden ikke overstige 60 km/t ved kørsel på nødfjedre. Ved litra SE må hastigheden ikke overstige 40 km/t ved kørsel på nødfjedre. Stationsbestyreren skal underrettes om kørsel på nødfjedre /R0117

59 Side Togenes hastighed Formål For at kunne indhente/begrænse en forsinkelse sikkert Lokomotivførerens forhold Er et tog forsinket, skal lokomotivføreren forsøge at indhente/begrænse forsinkelsen. Lokomotivføreren skal i situationer sikre, at: Trækkraften IKKE overanstrenges og højeste tilladte hastighed for materiellet IKKE overskrides og højeste tilladte hastighed for strækningen IKKE overskrides Nedbrud Flytning af nedbrudt tog Er der fejl på toget, som gør at det skal transporteres væk, (det kan være traktionsproblemer, bremseproblemer eller andet som gør at toget ikke kan køre af sig selv), så skal det togsæt, som flytter det nedbrudte tog, være mindst af samme størrelse. Henvisning til Bugsering punkt Eksempel: Er et litra SA koblet med et litra SE og litra SA bliver fejlramt, (som beskrevet ovenover), må litra SE ikke trække toget væk. Hele toget er nedbrudt indtil, der kommer enten et togsæt litra SA eller et togsæt litra SE til at hjælpe med at bugsere det andet væk Flytning af nedbrudt tog med anden trækkraft enhed Ved flytning af Litra SA og/eller SE med en anden trækkraftenhed, skal der benyttes en nødkobling. Nødkoblingen har følgende restriktioner: Tekniske data: Max hastighed Max belastning 25km/t 400 Tons /R0117

60 Side Bugsering Al form for bugsering foregår som rangering jf. SR. Litra SA og Litra SE kan ved bugsering flyttes på følgende måde: Ved at nødløse elektrisk i skab 2. Blive manuelt nødløst ved hjælp af en hydraulik fodpumpe, som er i alle førerrum. Eller ved at vende dækslerne på alle hydraulikanlæg. *) Fodpumpen må kun bruges med tilladelse fra S-togs LKI. Når toget skal bugseres, skal førerrummene klargøres ved at bremsen løsnes. Toget kan trækkes eller skubbes. En person tager ophold i det anviste førerrum i det nedbrudte tog. Toget kan ved togsprængning eller andre faresituationer, afbremses ved at stille bremsen tilbage. Personen skal have konstant kommunikationsforbindelse med lokomotivføreren under hele kørslen. Hvis dækslerne vendes, kan den nedbrudte del af toget ikke afbremses, derfor skal en person tage ophold i nærmeste førerrum op til det nedbrudte tog. Derfra skal personen ved konstant kommunikationsforbindelse med lokomotivføreren under hele kørslen fortælle om den fortsatte kørsel. *) må kun fremføres af LKI. På værkstedsområder i Tåstrup og SKB: se lokalinstruktion Manuelt nødløst bremser Sikring mod utilsigtet bevægelse af S-tog litra SA og SE med manuelt nødløste bremser Baggrund Et S-tog af Litra SA eller SE med manuelt nødløste bremser kan utilsigtet komme i bevægelse, hvis bremserne ikke tilbagestilles eller toget sikres på anden vis Tilbagestilling af manuelt nødløste bremser Hvis bremserne er manuelt nødløst, må togsættet ikke forlades før den manuelle nødløsning af bremserne er tilbagestillet. Dette gælder også selvom togsættet er sammenkoblet med andet materiel. Hvis de manuelt nødløste bremser ikke kan tilbagestilles skal de(t) pågældende togsæt sikres ved hjælp af hæmsko i begge køreretninger /R0118

61 Side 58-3 Hvis tilbagestillingen ikke kan udføres på flere sammenkoblede togsæt, skal hvert enkelt togsæt sikres mod at komme i bevægelse ved hjælp af hæmsko i begge køreretninger Transport af køretøjer og farligt gods Lokomotivfører og Togrevisor skal sikre, at følgende køretøjer, maskiner og farligt gods kun medbringes i det tilladte omfang jf. DSB s hjemmeside. Følgende køretøjer må IKKE medbringes: Benzindrevne køretøjer Segway (se ill.) større overdækkede/lukkede crosser (se ill.) cykeltaxaer o.l. Følgende maskiner må IKKE medtages: Benzindrevne hjælpemaskiner, f.eks. generatorer Derudover må der IKKE medbringes: Benzin og diesel gas- og iltflasker, som er brudte. Der må transporteres og opbevares fyrværkeri med max. 5 kg NEM. NEM står for Netto Ekslosivstof-Mængde og angiver, hvor meget krudt, der er i fyrværkeriet. NEM-vægten er angivet på fyrværkeriet. Crosser Segway /R0118