banedanmark SIN SIN (Ø/V) Generelle instrukser Drift

Transkript

1 banedanmark SIN Drift SIN (Ø/V) Generelle instrukser

2 banedanmark Trafiksikkerhed Oversigt over rettelsesblade til SIN (Ø/V) gyldige fra Indholdsfortegnelse Side 3-37 Ny instruks 4. Passage af private overkørsler. Side 4-37 Ingen rettelse. Instruks 4. Side 13-5 Ny instruks 4. Passage af private overkørsler. Side 14-5 Ingen rettelse. Rettelsesblad 794/1121 Rettelsesblad 795/1122

3 SIN (Ø) Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / /

4 SIN (V) Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / 1132

5 SIN (Ø/V) 1-13 SIN udgives af: Banedanmark Drift Trafiksikkerhed Amerika Plads København Ø Sikkerhedsinstrukser består af tre afsnit - SIN (Ø/V) indeholder generelle instrukser. For enkelte instrukser kan der være angivet et begrænset gyldighedsområde. - SIN (Ø) indeholder instrukser for strækninger SIN (V) indeholder instrukser for strækninger Fordeling: SIN (Ø/V), SIN (Ø) og SIN (V) fordeles efter behov til - administrationskontorer og lignende - jernbanevirksomheder - nabojernbaneinfrastrukturforvaltere - personale i administrationskontorer og lignende - Trafikstyrelsen for jernbane og færger - Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane - entreprenørvirksomheder - rådgivere Henvendelse vedrørende fordeling og udsendelse bedes rettet til: Banedanmark Drift Trafiksikkerhed Jernbanegade 2A 7000 Fredericia Tlf: [email protected] Ø 727/V 1093

6 2-13 SIN (Ø/V)

7 SIN (Ø/V) Generelle instrukser

8 SIN (Ø/V) 3-37 Indholdsfortegnelse Side Instruks 1 Godsbaner... 5 Instruks 2 Kørsel med knuste ruder... 9 Instruks 3 Efterkontrol af døre Instruks 4 Passage af private overkørsler Instruks 5 Nummerering af visse tog Instruks 6 Ophold i betjente førerrum Instruks 7 Tog uden togfører Instruks 8 Kørsel med MR-, ML- og privatbanernes Y-tog Instruks 9 Svenske lokomotivførere på Banedanmarks og Øresundsbro Konsortiets strækninger Instruks 10 Sikringsanlæg på fjernstyrede stationer Instruks 11 Ledig Instruks 12 Kørsel med plantog efter reglerne for arbejdstog Instruks 13 Kørsel med tog uden indbygget mobilt ATC-anlæg på strækninger med fast ATC-anlæg... 77a Instruks 14 Anvendelse af radiokanal C Instruks 15 Uorden ved automatisk sikret overkørsler. Manuel betjening af anlægget (SR 11) Instruks 16 Ledig Instruks 17 Strækningsradio Instruks 18 Lys i dørmeldelampe og åbentstående døre i personførende tog d Instruks 19 Bestemmelser for prøvekørsel af materiel f Ø794/V1121

9 4-37 SIN (Ø/V)

10 SIN (Ø/V) Godsbaner 1. Almindelige bestemmelser 5-8 Instruks 1 Instrukserne for de enkelte godsbaner i SIN (Ø) henholdsvis SIN (V) indeholder en beskrivelse af godsbanerne og særlige bestemmelser for visse ekspeditionssteder, blandt andet i form af en skematisk oversigt over ekspeditionssteder og overkørsler. De med R mærkede ekspeditionssteder er forsynet med mærket rangergrænsen mellem ekspeditionsstedet og hovedsporet. 2. Kørslen på godsbaner Foregår som rangering, jf RR, og ledes af en rangerleder. Der føres almindelige kendingssignal" (signal nr ). Trækkraften skal være forrest i køreretningen. Rangerpersonalet skal under kørslen tage plads på lokomotivet. Rangertrækket skal være trykluftbremset. Der skal udfærdiges bremseseddel. Der må kun være ét rangertræk ad gangen på strækningen. 3. Sikring af sporskifter, ud- og tilbagelevering af nøgler mv Sporskifterne er normalt ikke forsynet med sporskiftesignaler. Sporskifter til læssespor samt sporspærrer er sikret ved nøgleaflåsningsanlæg. Nøglerne kan være anbragt i centrallås. På en godsbane anvendes samme nøgleprofil til alle nøgleaflåsningsanlæg og centrallåse. Nøglen er anbragt på den eller de stationer, hvorfra rangertræk kører ind på godsbanen. Der kan være anbragt reservenøgle på andre stationer. Kun én af nøglerne må udleveres, jf. dog punkt Ø332/V526

11 6-8 Instruks 1 SIN (Ø/V) Inden udlevering af nøglen til rangerlederen skal der - såfremt godsbanens endestationer begge er betjent - træffes aftale mellem stationsbestyrerne for disse stationer om udleveringen. Nøglen udleveres i øvrigt til rangerlederen umiddelbart før rangertrækkets afgang. Nøglen skal tilbageleveres af rangerlederen straks efter kørslen på godsbanen. Tilbageleveringen er garanti for - at hovedsporet er frit - at henstående vogne på læssesporene er anbragt sporfri og forskriftsmæssigt afbremsede - at samtlige sporskifter i hovedsporet og dækningssporskifter er rigtigt stillet og aflåst. Når nøglen er modtaget tilbage fra rangerlederen, underrettes de stationer, der er truffet aftale med om udleveringen. 4. Overkørsler Overkørsler kan være sikret ved Advarselssignalanlæg(A) Automatisk bomanlæg(b) Manuelt betjente bomme(m) Tavler mod vej 4.1. Sikret ved advarselssignalanlæg eller automatisk bomanlæg Overkørselsanlæg kan være forsynet med kontrolsignal i stedet for overkørselssignal. Kontrolsignalets baggrundsplade har samme form som overkørselssignalets baggrundsplade og er forsynet med gul kant. Overkørslen sikret vises med hvidt blinklys. Overkørslen ikke sikret vises ikke (signalet slukket). Vises overkørslen sikret, må overkørslen passeres med den for banen og rangertrækket største tilladte hastighed.

12 SIN (Ø/V) Er overkørslen ikke sikret, forholdes som foreskrevet i SR Instruks 1 Den begrænsede kørsel på strækningen kan medføre, at advarselssignalanlæggene ikke virker med samme stabilitet som på egentlige banestrækninger. På ekspeditionsstederne skal anlægget stå i stilling standsende tog. Når overkørslen først passeres ved viderekørsel, skal rangerlederen umiddelbart inden passage sætte anlægget i funktion ved betjening af trykknappen tænding (og ned) i betjeningskassen. Uregelmæssigheder ved overkørselsanlæggene meldes til den første betjente station, som snarest videregiver meldingen til elektrotjenesten Sikret ved manuelt betjente bomme 4.3. Øvrige Rangertrækket skal standse foran overkørsel, og rangerpersonalet skal betjene bomanlægget. Såfremt der ikke er fri oversigt over overkørslen og dennes nærmeste omgivelser, skal der afgives lydsignaler fra lokomotivet. Der må ikke køres med større hastighed, end at rangertrækket kan standse, hvis der viser sig hindringer på overkørslen. 5. Arbejder mv. på strækningen Til brug for arbejder på godsbaner er der til banetjenestens og elektrotjenestens personale udleveret nøgle til sporskifterne til læssesporene. Nøglen må kun anvendes efter tilladelse fra stationsbestyreren for en af godsbanens endestationer. Stationsbestyreren må kun give tilladelse hertil - når der ikke befinder sig rangertræk på strækningen eller - når der er truffet aftale med rangerlederen herom. Når arbejdet er endt, skal arbejdslederen underrette stationsbestyreren for en af godsbanens endestationer herom Ø430/V727

13 8-3 Instruks 1 Underretningen er tillige garanti for, at pågældende sporskifter i hovedsporet og dæknings-sporskifter er rigtigt stillet og aflåst. Tilladelse til anvendelse af nøgler og melding om arbejdets afslutning skal pågældende stationsbestyrer underrette godssbanens anden endestation om, såfremt denne er betjent. 6. Arbejdskøretøjer SIN (Ø/V) Kørsel med arbejdskøretøjer i tidsrum, i hvilken der befinder sig rangertræk på strækningen, må kun finde sted, såfremt der er truffet aftale herom med rangerlederen.

14 SIN (Ø/V) Kørsel med knuste ruder 1. Almindelige bestemmelser 9-16 Instruks 2 Knuste eller revnede ruder i materiel der anvendes til befordring af passagerer, skal meldes jf. operatørens meldeprocedurer. 2. Kørsel med knuste ruder Hvis der under kørsel knuses ruder i en passagerafdeling, skal det af operatørens driftsinstrukser fremgå, hvordan den knuste rude skal sikres, så passagerer og personale, i tog eller på perron, ikke kan komme til skade Ø617/V1032

15 10-16 Instruks 2 SIN (Ø/V)

16 SIN (Ø/V) Efterkontrol af døre 1. Almindelige bestemmelser 11-7 Instruks 3 Bestemmelserne i denne instruks gælder for litra ER, ET og MF. Brummersignal er vist med for kort tone. I tilslutning til bestemmelserne i SR 13 og 15 gælder følgende 1.1. Togførerens forhold Togføreren underretter altid lokomotivføreren - i forbindelse med at toget bemandes med togpersonale - forud for at toget skal videreføres/bortrangeres uden togpersonale om bord. 2. Brummersignal Luk døre ( ) 2.1. Betydning Lokomotivføreren skal lukke dørene Anvendelse Signalet anvendes i tog bestående af litra ER, ET og MF - når færdigmelding er modtaget fra lokomotivføreren og arbejdet er ved toget er endt - ved afslutning af tog, når togpersonalets gennemgang af toget er færdig. Signalet gives af togfører til lokomotivfører. Hvis brummersignal er uvirksomt, aftaler togfører og lokomotivfører, at signal Luk døre afgives som signal klarmelding fra forreste mand af togpersonalet til lokomotivføreren. 3. Supplerende anvendelse af færdigmelding 3.1. Ikke personførende tog videreføres henholdsvis bortrangeres med togfører i toget Lokomotivføreren afgiver signal færdigmelding, når der er tilladelse til afgang henholdsvis bortrangering Ø729/V1095

17 12-7 Instruks 3 4. Supplerende anvendelse af klarmelding SIN (Ø/V) 4.1. Ikke personførende tog videreføres henholdsvis bortrangeres uden togfører i toget Togføreren afgiver klarmelding til lokomotivføreren, når der er foretaget efterkontrol af døre og togpersonalet har forladt toget. 5. Afgangsprocedure Supplerende beskrivelse af afgangsproceduren fremgår af jernbanevirksomhedens driftsinstruktion.

18 SIN (Ø/V) Passage af private overkørsler 1. Almindelige bestemmelser Bestemmelserne i denne instruks gælder for passage af private overkørsler med langsomt kørende køretøjer. 2. Stationsbestyrerens forhold 13-5 Instruks 4 En stationsbestyrer der får henvendelse fra en trafikant, som ønsker at passere en privat overkørsel, med en langsomt kørende transport, skal sikre sig følgende inden der gives tilladelse til passagen: - Få oplysninger om overkørslens beliggenhed, sted, nummer og eventuelt kilometerangivelse samt trafikantens navn og mobiltelefonnummer. - Kontrollere trafikantens oplysninger med kortmateriale over private overkørsler, som er tilgængelig for stationsbestyreren. - Sikre sig at der ikke er tog på det pågældende banestykke. - Sikre sig at der ikke er foretaget signalgivning og signalgivningen er hindret til det pågældende banestykke, jf. SODB. - Oplyse trafikanten om at denne skal melde tilbage, når overkørslen er passeret og leddet er lukket Uregelmæssigheder Såfremt stationsbestyreren mister kontakten med trafikanten, inden stationsbestyreren har modtaget melding om at overkørslen er passeret og leddet er lukket, skal lokomotivføreren for første tog på det pågældende banestykke, underrettes om forholdet. Stationsbestyreren underretter lokomotivføreren om - overkørslens beliggenhed - at toget skal standse foran overkørslen - at give tilbagemelding til stationsbestyreren om overkørslen. Hvis leddet er lukket og trafikanten er væk, må toget passere overkørslen. Hvis trafikanten er ved overkørslen, skal lokomotivføreren sikre forbindelse mellem stationsbestyreren og trafikanten Ø795/V1122

19 14-5 Instruks 4 SIN (Ø/V)

20 SIN (Ø/V) Nummerering af visse tog 1. Særtog, der erstatter plantog Instruks 5 Ved tillysning af særtog, der erstatter/dublerer et plantog, benyttes plantogets nummer med 8 hhv. 80 som første cifre, således at der altid anvendes mindst 5 cifre. Der må ikke forekomme flere tog med samme tognummer, Eksempel 1 Tog 4234 er forsinket fra Kalundborg, og der indsættes et rettidig tog fra Roskilde. Tognummer for det rettidige tog: Eksempel 2 Tog 148 er forsinket fra Aalborg, og der indsættes et tog fra Århus. Tognummer for det tog: Eksempel 3 Tog 233 skal af drifshensyn omlægges til kørsel via Køge. Tognummer for det omlagte tog: Eksempel 4 Tog 7412 skal af driftshensyn omlægges fra Århus Rangerbanegård. Tognummer for det omlagte tog: Ved evt senere omlægning af særtoget benyttes almindeligt særtogsnummer. For særtoget gælder bestemmelserne i tjenstekøreplanerne for det tog, særtoget erstatter. Når to tog har samme afgangstidspunkt i samme retning fra en station, skal rækkefølgen fremgå af toganmeldelsen Ø688/V1086

21 16-17 Instruks 5 SIN (Ø/V)

22 SIN (Ø/V) Ophold i betjente førerrum 1. Generelt Foruden den tjenestegørende lokomotivfører må følgende tage ophold i det betjente førerrum under rangering og togkørsel: - Lokomotivpersonale under indøvelse/uddannelse. - Lokomotivinstruktører Instruks 6 - Personale med jernbanesikkerhedsuddannelse der repræsenterer jernbanevirksomheden ved tilsyn. - Rangerpersonale, når deres ophold er krævet i forbindelse med kørsel på godsbaner, rangering på stationer, forbirangering af UT eller tilsvarende forhold. - Jernbanesikkerhedsuddannet personale fra infrastrukturforvalteren eller personale med jernbanesikkerhedsuddannelseder repræsenterer infrastrukturforvalteren ved tilsyn/eftersyn af infrastrukturen. - Personer, der på grund af fejl ved trykluftbremsen skal tage ophold i betjent førerrum, jf. SR 62, punkt Personale, der efter en påkørsel skal tage ophold i det betjente førerrum, jf. UR, punkt Personale fra Trafikstyrelsen, Havarikommissionen, politiet mv. i forbindelse med deres myndighedsudøvelse. - Personer med skriftligt tilladelse med observationspligt. - Personer med skriftlig tilladelse uden observationspligt. Disse personer må kun tage ophold i betjent førerrum under ledsagelse af lokomotivinstruktør, ekstra lokomotivfører eller anden udpeget sikkerhedsuddannet medarbejder. Personer, der tager ophold i førerrum, skal opgive navn, tjenestested og formål til lokomotivføreren. Lokomotivføreren skal anføre dette på lokomotivførerrapporten. Personale, der ikke skal have skriftlig tilladelse, skal bære uniform eller arbejdsbeklædning med firmanavn Ø689/V1087

23 18-16 Instruks 6 2. Nedbrud SIN (Ø/V) De nævnte tilladelser gælder kun, hvis der efter lokomotivførerens skøn, er plads i førerrummet. I tilfælde af manglende plads har personer fra Trafikstyrelsen, Havarikommissionen, politiet, jernbanevirksomhedens eller infrastrukturforvalterens jernbanesikkerhedsfunktioner fortrinsret til ophold i førerrummet. Jernbanesikkerhedsuddannet personale har det samme sikkerhedsmæssige ansvar som den tjenestegørende lokomotivfører ved signalobservation af ydre signaler. Alle observationer af restriktive signaler skal repeteres med lokomotivføreren. Togpersonale må kun kortvarigt tage ophold i betjent førerrum for at blive orienteret om trafikafviklingen eller afgive nødvendige tjenstlige meldinger. Hvis der opstår fejl, så der skal være to personer i førerrummet, skal anden personen have kendskab til hvordan trækkraften afbrydes og toget bremses. Hvis anden personen ikke forud er kendt med betjening af trækkraften, skal vedkommende modtage nødvendig instruktion og efterfølgende underskrive en erklæring om, at en sådan instruktion er modtaget. Af erklæringen skal fremgå navn og firma. Den underskrevne erklæring kan skrives på lokomotivførerrapporten eller på en anden blanket der vedlægges lokomotivførerrapporten. Anden personen må ikke forlade førerrummet under kørslen. Lokomotivføreren skriver på lokomotivførerrapporten, hvilke fejl, der har været, og hvad der er gjort for at fjerne fejlene.

24 SIN (Ø/V) Tog uden togfører 1. Almindelige bestemmelser 1.1. Ikke-personførende tog Alle ikke-personførende tog er uden togfører undtagen - ekstratog, for hvilke der i toganmeldelsen eller afskriften heraf (blanket S 3) er angivet, at toget medgives togfører. 19a - 19 Instruks 7 Såfremt et tog befordrer vogne med militært personel, skal toget medgives togfører, og lokomotivføreren skal underrettes herom. Dette gælder dog ikke, såfremt der alene er tale om ledsagere af godstransporter, jf. punkt Personførende tog Personførende tog kan fremføres uden togfører, såfremt lokomotivføreren fra førerpladsen kan overvåge ind- og udstigning under igangsætning, samt kontrollere at dørene er lukkede. Når et enmandsbetjent tog ekstraordinært medgives togfører, skal denne melde til- og fratræden til lokomotivføreren. Såfremt et personførende tog ikke kører i sporet nærmest stationen, skal lokomotivføreren - på fjernstyrede stationer - advare passagererne mod faren for tog i nabosporet gennem togets højttaleranlæg. Enmandsbetjente tog kan fremføres på følgende strækninger - Strækning 1 Odense - Fredericia (med 2 MQ) - Strækning 8 S-banen (med S-togsmateriel) - Strækning 9 Helsingør - Hillerød (med 1 ML eller 1 MR) - Strækning 21 Odense - Svendborg (med 2 MR, 1 MF eller 2 MQ) I køreretning Odense - Svendborg dog 3 MQ på betingelse af, at forreste og bageste togsæt er aflåst. - Strækning 23 Fredericia - Vejle (med 2 MR eller 1 MF) Århus - Skanderborg (med 2 MR, 1 MF eller 3 AR) Ø614/V1029

25 19b - 19 Instruks 7 - Strækning 24 Århus - Randers (med 2 MR, 1 MF eller 3 AR) - Strækning 28 Sønderborg - Tinglev (med 2 MR, 1 MF eller 1 ER) - Strækning 29 Bramming - Esbjerg (med 2 MR, 1 MF eller 3 AR) - Strækning 30 Bramming - Tønder (med 2 MR, 1 MF eller 3 AR) - Strækning 31 Esbjerg - Struer (med 2 MR, 1 MF eller 3 AR) - Strækning 32 Langå - Struer (med 2 MR, 1 MF eller 3 AR) - Strækning 33 Holstebro - Vejle (med 2 MR eller 1 MF) - Strækning 34 Struer - Thisted (med 2 MR, 1 MF eller 2 AR) - Strækning 35 Skanderborg - Skjern (med 2 MR, 1 MF eller 3 AR) - Strækning 36 Århus - Grenaa (med 1 MR eller 1 MF) SIN (Ø/V) Hvis der på øvrige strækninger, undtagen strækningerne Korsør - Nyborg og København H/Vigerslev - Peberholm, mangler togfører kan toget, over kortere strækninger og indtil togfører kan skaffes, fremføres på følgende betingelser: - tog bestående af ER, MR, ML, MQ, MF og ET/X31 kan fremføres enmandsbetjent, såfremt lokomotivføreren fra førerpladsen kan overvåge ind- og udstigning under igangsætning, samt kontrollere at dørene er lukkede. - i tog bestående af andet materiel anvendes personale der er uddannet i SR 17 til at gennemføre afgangsproceduren med lokomotivføreren. Visse personførende tog, der fremføres af privatbanemateriel, kan være uden togfører. Togførerens opgaver varetages da af lokomotivføreren.

26 SIN (Ø/V) Aflåste togsæt 19c - 19 Instruks 7 På følgende strækninger er det tilladt at tilkoble aflåste tomme MR og MF togsæt - Strækning 23 Fredericia - Vejle (1 aflåst MF) Århus - Skanderborg (3 aflåste MR og 4 aflåste MF) - Strækning 24 Århus - Randers (3 aflåste MR og 4 aflåste MF) - Strækning 28 Tinglev - Sønderborg (3 aflåste MR og 4 aflåste MF) Sønderborg - Tinglev (1 aflåst MF). - Strækning 31 Holstebro - Struer (1 aflåst MF) - Strækning 33 Holstebro - Vejle (1 aflåst MF) De aflåste togsæt skal køre bagerst Standsningssted Toget standser ved det standsningsmærke der svarer til antallet af åbne togsæt. MF standser altid som 2 MR Klargøring af aflåste togsæt Den der klargører et togsæt til aflåst transport har ansvaret for at - lyset i de aflåste togsæt er slukket - de aflåste togsæt er beskiltet Medtager ikke passagerer. 2. Personaleskifte (SR 2, punkt 5.5.) Når lokomotivføreren afløses undervejs, og der samtidigt foretages maskinskifte, skal han gennem stationen underrette den tiltrædende lokomotivfører om, hvad der har betydning for togets videre kørsel og overlevere endnu gældende skriftlige meddelelser Ø615/V1030

27 19d - 19 Instruks 7 3. Aflevering af telegrammer og skriftlige meddelelser til lokomotivføreren (SR 32, punkt 6.) SIN (Ø/V) Telegrammer og skriftlige meddelelser om sikkerhedsmæssige forhold (f.eks. bremseseddel, toganmeldelse, cirkulære om usædvanlige transporter) skal lægges i en særlig mappe og afleveres til lokomotivføreren uden for bundter med ekspeditionspapirer. 4. Afholdelse af bremseprøve Stationen skal forestå eftersyn og afholdelse af bremseprøve. Når bremseprøven er afsluttet, underretter bremseprøveren lokomotivføreren og stationen herom. 5. Bremseseddel (SR 62, punkt 1.11.) Når en klargøringsmedarbejder på blanket S 2 har nedsat henholdsvis forhøjet et togs største tilladte hastighed, skal togklargøreren underrette stationsbestyreren på afgangsstationen herom. Stationsbestyreren underretter herefter øvrige stationsbestyrere og FC-ledere, som underretningen har betydning for. Den af togføreren i tog fra vest til København H udstedte bremseseddel gælder helt til Østerport henholdsvis Helgoland, når toget uden ændring af togstørrelsen mv. videreføres uden togfører til Østerport henholdsvis Helgoland. 6. Eftersyn af toget (SR 65) Stationen efterser at - vogne er forsvarligt læsset - den foreskrevne bremsevægt er til stede og rigtigt fordelt - GP- og GPR-omstillere er rigtigt stillet - skruebremser er løse - slutsignaler er rigtigt anbragt. Bremseprøveren skal udover det i SR 66 anførte efterse at - lokomotiver og vogne er forskriftsmæssigt sammenkoblet - vognenes udligningstræk er fri, og at udligningsventiler ikke blæser.

28 SIN (Ø/V) 19e - 19 Instruks 7 Når der ved afkobling af vogne fra bageste ende af toget ikke skal foretages bremseprøve, jf. SR 66, skal den, der foretager afkoblingen kontrollere, at togets bageste vogn ikke er stillet til ledning. Operatøren kan for visse tog og stationer fastsætte afvigelser med hensyn til fordelingen af ovennævnte arbejder. 7. Underretning af lokomotivføreren om særlige forhold 7.1. Medgivet rangerpersonale Såfremt et tog skal befordre en usædvanlig transport, der skal rangeres forbi et farepunkt på den fri bane, skal den station, der indrangerer vognen i toget sørge for, at toget bliver medgivet personale til at lede rangeringen. Lokomotivføreren underrettes herom Medgivet personale på beordret passagerrejse eller som ledsagere af godstransporter Lokomotivføreren skal underrettes herom Ø616/V1031

29 20-3 Instruks 7 SIN (Ø/V)

30 SIN (Ø/V) Instruks 8 Kørsel med MR-, ML- og privatbaners Y-tog på Banestyrelsens strækninger 1. Generelt Det er sket at MR-, ML- og Y-tog ikke har kortsluttet sporisolationerne. For at begrænse risikoen gælder følgende: 2. Lokomotivførerens forhold Lokomotivføreren bør undgå at bruge sandning ved opbremsning. Hvis sandning fortages, skal toget umiddelbart efter standsning, rykke ca. 2 m frem. Hvis lokomotivføreren af en stationsbestyrer får melding om, at toget ikke har kortsluttet en sporisolation, skal lokomotivføreren ved ankomst til alle efterfølgende stationer give ankomstmelding til stationen/fc. 3. Stationsbestyrerens forhold Under vejrforhold med risiko for rimdannelse samt ved løvfald, skal stationsbestyreren være særligt opmærksom på besættelse af sporisolationer. Konstateres der manglende besættelse, skal efterfølgende togfølgestationer samt DcDk underrettes. Lokomotivføreren skal underrettes om, at der skal gives ankomstmelding ved alle efterfølgende stationer. Der må ikke, efter det pågældende tog, sendes tog i mindre afstand end stationsafstand, og der må ikke gives efterfølgende tog tilladelse til at passere signaler i stop, før det med sikkerhed vides, at sporet er frit Ø545/V923

31 22-16 Instruks 8 SIN (Ø/V)

32 SIN (Ø/V) Instruks 9 Svenske lokomotivførere på Banestyrelsens og Øresundsbro Konsortiets strækninger 1. Baggrund De svenske lokomotivførere har ikke det der svarer til en dansk lokomotivføreruddannelse. Derfor er det nødvendigt at indføre særlige sikkerhedsbestemmelser for at svenske lokomotivførere kan fremføre tog på Banestyrelsens og Øresundsbro Konsortiets strækninger. 2. Anvendelsesbetingelser for svenske lokomotivførere 2.1. Anvendelsesområde De svenske lokomotivførere må fremføre tog på følgende strækninger - København H - Ringsted - København H - Helsingør. På strækningen mellem Snekkersten - Helsingør og Helsingør - Snekkersten, dog kun af højre spor - København H/Hvidovre Fjern - Peberholm ATC-betingelser Uvirksom ATC før afgang fra udgangsstation Et tog, som fremføres af en svensk lokomotivfører, må kun afgå fra udgangsstationen, hvis toget har virksomt ATC Uvirksom ATC efter afgang fra udgangsstation Et tog, som fremføres af en svensk lokomotivfører, må videreføres til næste togfølgestation med vigespor, hvis en fejl har gjort det nødvendigt at udkoble ATC. For personbefordende tog gælder endvidere, at der skal være mulighed for passagerudveksling. Toget må ikke afgå fra København H, Vigerslev henholdsvis Københavns Lufthavn Kastrup uden virksomt ATC. Hastigheden for tog med udkoblet ATC, er max 40 km/t Ø553/V937

33 24-11 Instruks Særlige regler for togenes fremførelse Arbejds-, snerydnings- og hjælpetog En svensk lokomotivfører må ikke fremføre arbejdstog, snerydningstog eller hjælpetog. SIN (Ø/V) Operatøren har ansvaret for, at svenske lokomotivførere ikke anvendes til at fremføre arbejdstog, snerydningstog eller hjælpetog tillyst som ekstratog. Banestyrelsen Driftsdivisionen skal underrette operatøren om sådanne tillyste ekstratog. Stationsbestyreren har ansvaret for, at plantog fremført af svenske lokomotivførere ikke benyttes som hjælpetog Arbejde i/ved Banestyrelsens og Øresundsbro Konsortiets infrastruktur Ved planlagte arbejder i/ved Banestyrelsens infrastruktur, hvor ATC eller linieblokken aflyses, skal Banestyrelsen Driftsdivisionen underrette operatøren. Når ATC- eller linieblokanlæg er aflyst, må tog, som skal passere det aflyste anlæg, ikke fremføres af svenske lokomotivførere Rangering Ordrer fra rangerlederen til en svensk lokomotivfører må ikke gives ved håndsignaler, men skal gives via rangerradio eller mundtlig melding direkte til lokomotivføreren. 3. Stationsbestyrerens forhold 3.1. Strækningen Snekkersten - Helsingør 3.2. Sprog Stationsbestyreren i Helsingør henholdsvis Snekkersten er ansvarlig for at tog fremført af svensk lokomotivfører, ikke ekspederes ad venstre spor mellem Helsingør og Snekkersten. Ved kommunikation med en svensk lokomotivfører, skal stationsbestyreren - tale tydeligt og langsomt dansk og uden brug af slang - sige alle talord èt ciffer ad gangen.

34 SIN (Ø/V) 3.3. Sikkerhedsmeldinger Instruks 9 Ved afgivelse af sikkerhedsmeldinger skal stationsbestyreren, ved hjælp af lokomotivførerens gentagelse, sikre sig, at sikkerhedsmeldingen er forstået. Lokomotivføreren kan forlange, at stationsbestyreren gentager sikkerhedsmeldingen. Når sikkerhedsmeldingen er forstået korrekt, kvitterer stationsbestyreren med meldingen Rigtigt forstået. Hjælpeblanket udfyldes, når der udveksles meldinger med en svensk lokomotivfører Benævnelse af hovedspor Ved afgivelse af ind- og udrangering, er det ikke tilladt at anvende, eksempelvis første, andet hovedspor osv. Hovedsporene skal i stedet benævnes, eksempelvis hovedspor et, hovedspor to osv Underretning om Rettelse til La (SR 53) I tilslutning til SR 53, punkt 6 er det tilladt for den danske stationsbestyrer at diktere en rettelse til La til en svensk lokomotivfører. En svensk lokomotivfører skal køre med den nedsatte hastighed på hele banestykket henholdsvis hele stationen. Meldingen skal indeholde følgende - rettelse til La - hastighedsnedsættelse til xx km/t fra station A til station B henholdsvis på station C. 4. Lokomotivførerens forhold 4.1. Sprog Ved kommunikation med en stationsbestyrer, skal den svenske lokomotivfører - tale tydeligt og langsomt svensk og uden brug af slang - sige alle talord èt ciffer ad gangen - sige alle fagudtryk på dansk Ø631/V1059

35 26-11 Instruks Sikkerhedsmeldinger SIN (Ø/V) En sikkerhedsmelding må kun efterkommes af en svensk lokomotivfører, hvis han/hun med sikkerhed har forstået indholdet af meldingen. Dette sikres ved, at lokomotivføreren gentager den afgivne melding overfor stationsbestyreren. Stationsbestyreren kan forlange sikkerhedsmeldingen gentaget flere gange. Når sikkerhedsmeldingen er forstået korrekt, kvitter stationsbestyreren med meldingen Rigtigt forstået. Hjælpeblanket udfyldes når der udveksles meldinger med en dansk stationsbestyrer.

36 SIN (Ø/V) Instruks 9 Banedanmark Hjælpeblanket til sikkerhedsmeldinger Tog nr. Dato Indrangering Toget holder for stop ved: Stationsnavn I-signal nr... VI-signal nr... SI-signal nr... Hvilket hovedspor må der indrangeres fra. Hvilket spor må der indrangeres til. Normalt standsningssted Andet standsningssted Sporet er besat Eventuel kontrol af sporskiftestilling for sporskifte nummer Rigtig forstået (Stationsbestyrerens navn) Udrangering Toget holder for stop på: Stationsnavn PU-signal nr. SU-signal nr.. U-signal nr.. VU-signal nr.. Hvilket spor må der udrangeres til. Hovedspor nummer Højre spor Venstre spor mod.. station Eventuel kontrol af sporskiftestilling for sporskifte nummer Rigtig forstået (Stationsbestyrerens navn) HUSK AT MODTAGE AFGANGSTILLADELSE En sikkerhedsmelding skal altid gentages, og må aldrig efterkommes hvis der er tvivl om meldingens indhold. Der skal altid køres på sigt ved ind-, ud-, og forbirangering max. 40 Km/t. Forbirangering Toget holder for stop ved: AM-signal nr. AM/DS-signal nr. VM-signal nr. VM/DS-signal nr.. Eventuel kontrol af sporskiftestilling for sporskifte nummer Rigtig forstået (Stationsbestyrerens navn) En sikkerhedsmelding skal altid gentages, og må aldrig efterkommes hvis der er tvivl om meldingens indhold. Der skal altid køres på sigt ved ind-, ud-, og forbirangering max. 40 Km/t. Kørsel med udkig Almindeligt udkig Skærpet udkig (NB. Max 60 km/t) S 4 1/ Ø618/V1033

37 28-11/54-5 Instruks 9 SIN (Ø/V)

38 SIN (Ø/V) Sikringsanlæg på fjernstyrede stationer 1. Generelt 1.1. Betjeningsskab 55-4 Instruks 10 Betjeningsskab er anbragt på stationsbygningen eller på perronen. Betjeningsskabet indeholder - to transportable låsebolte med tilhørende hængelåse og nøgler for aflåsning af sporskiftetunger - stopknap hvormed stationens signaler - f eks i en faresituation - kan sættes i stopstilling - håndsving til nødomstilling af sporskifter - sikkerhedstelefoner - sportavle med betjeningsknapper for omstilling af sporskifter, indkobling af reservekontrolsikringer samt tableaulamper for sporskiftestilling og sporisolationer. Betjeningsskabet oplåses med kupénøgle. Stopknappen kan dog normalt benyttes ved at slå en beskyttelsesrude itu. Efter endt brug skal betjeningsskabet lukkes og låses Sporskifter Sporskifter i forbindelser mellem togvejsspor er centralbetjente. Sporskifter i forbindelser mellem togvejsspor og sidespor er enten centralbetjente eller centralaflåste Centralbetjente sporskifter kan omstilles fra - FC - betjeningsskab (frigives fra FC eller fra stationen) - stedbetjeningskontakter (frigives fra FC eller fra stationen). Centralbetjente sporskifter er normalt sikrede mod utidig omstilling, hvilket vil sige, at sporskiftet ikke kan omstilles, hvis der holder køretøjer i sporskiftet. Hvis et centralbetjent sporskifte ikke er sikret mod utidig omstilling, er det anført i det følgende. Inden omstilling skal det da ved direkte eftersyn konstateres - at der ikke holder køretøjer i sporskiftet - at der ikke er køretøjer på vej ind i sporskiftet Ø451/V762

39 56-4 Instruks Centralaflåste sporskifter SIN (Ø/V) Disse kan være nøgleaflåste, magnetaflåste eller el-stedbetjente. Nøgleaflåsede sporskifters hovednøgle er fastholdt i en elektromagnetisk nøglelås ved sporskiftet. Nøglen frigives fra FC eller fra stationens centralapparat. Samtidig med frigivningen tændes en lampe i den elektromagnetiske nøglelås, hvorefter hovednøglen kan omdrejes og udtages, når en knap på låsen indtrykkes. Efter brugen skal hovednøglen indsættes og omdrejes i nøglelåsen og FC henholdsvis stationen underrettes. Magnetaflåsede sporskifter frigives fra FC eller fra stationens centralapparat. Når sporskiftet er frigivet til omlægning (oplåst), vil en lampe i aflåsningskassens låg lyse, og sporskiftet kan da omstilles. El-stedbetjente sporskifter har elektriske drev, men kan kun omstilles med stedbetjeningskontakt, som frigives fra FC hhv stationen. Stedbetjeningskontakten kan være udstyret med en hvid lampe, som tænder, når sporskiftet er frigivet, og viser - fast lys når sporskiftet står i en stilling og må passeres - blinklys når kørsel ind i sporskiftet ikke må finde sted. Centralaflåste sporskifter har normalt ikke sikring mod utidig omstilling Anvendelse af håndsving til omstilling af et centralbetjent eller el-stedbetjent sporskifte Håndsvinget er indsat i en holder og må kun fjernes fra skabet efter tilladelse fra stationsbestyreren for pågældende station. Så længe håndsvinget er fjernet fra holderen i skabet, er alle stationens signaler spærret i stopstilling, og elektrisk omstilling af sporskifter kan ikke finde sted. Håndsvinget skal derfor straks efter benyttelsen sættes tilbage i holderen, og stationsbestyreren for pågældende station underrettes. I betjeningsskabet findes en vejledning for brug af håndsving.

40 SIN (Ø/V) 1.4. Anvendelse af låsebolte og hængelåse 57-7 Instruks 10 FC kan pålægge togets personale at aflåse sporskifter med faste eller transportale låsebolte og evt hængelåse. Transportable låsebolte er anbragt i betjeningsskabet. Faste låsebolte er anbragt i visse sporskifter. Om anbringelse af låsebolte, se plan 10.4., og Transportale låsebolte skal anbringes tættest muligt ved tungespidsen. Er der et mærke L på skinnen, skal låsebolten anbringes ved siden af mærket. FC underretter togets personale om, hvordan der efter aflåsningen skal forholdes med nøglen til hængelåsene. 2. Stationer med relæsikringsanlæg på strækninger med linieblok 2.1. Betjeningsskab (plan 10.1.) 2.2. Sportavlen Omstilling af centralbetjente sporskifter Et hvidt tableau i sporsignaturen angiver sporskiftets stilling. Omstilling sker ved at indtrykke den sorte knap i sporsignaturen, der svarer til den ønskede ny stilling. Tableauet for den hidtidige stilling vil da slukke, og tableauet for den nye stilling vil blinke. Knappen skal herefter slippes, og når sporskiftet er i ny stilling, skifter tableauet til fast lys. Ved fejl i sporskiftets isolation, kan omstilling ske ved indtrykning af blå knap mærket O samtidig med knappen i sporsignaturen. Sporskiftet er da ikke sikret mod utidig omstilling. Den blå knap må kun benyttes efter ordre fra FC Indkobling af reservekontrolsikring Betjeningsknapperne er plomberede og må kun benyttes efter ordre fra FC. Indkobling sker ved at omdreje og udrykke betjeningsknappen. Visse anlæg har en kontakt, som skal omstilles fra OFF til ON Ø452/V763

41 58a - 7 Instruks Indkobling af AG-drift På nogle stationer kan AG-drift indkobles fra en sort knap i sportavlen. Betjeningsknappen må kun betjenes efter ordre fra FC. Indkobling af AG-drift sker ved at indtrykke betjeningsknappen. Indkoblet AG-drift vises ved lys i tableaulampen over betjeningsknappen. På visse stationer findes endvidere AG-knapper ved indkørselssignalerne. SIN (Ø/V) 3. Stationer med relæsikringsanlæg på strækninger uden linieblok Der er ikke anbragt signaltelefoner ved I-signalerne. Alle tog og arbejdskøretøjer, der kører på disse strækninger, skal have mobilt radioanlæg Betjeningsskab (plan 10.2.) Ud over det i punkt 1.1. anførte, kan der fra betjeningsskabet foretages - overgang til/fra understationsbetjening - signalgivning for indkørsel - signalgivning/fastlægning for udkørsel - nødopløsning af togveje. Betjeningsskabet indeholder ikke telefoner, men ved siden af betjeningsskabet er anbragt en perrontelefon, hvorfra der normalt via det offentlige telefonnet kan opnås forbindelse med FC. FC's telefonnummer er angivet i telefonskabet. Samtidig med betjening af perrontelefon, skal knappen Signal telf i betjeningsskabet holdes konstant indtrykket. Knappen kan evt holdes indtrykket ved omdrejning. Da perrontelefonen er tilsluttet telefonnettet over samme forbindelse som fjernstyringsudstyret, kan FC ikke betjene den pågældende station under samtale. Ved siden af betjeningsskabet er etableret nødtelefon.

42 SIN (Ø/V) 3.2. Understationsbetjening Overgang til/fra understation 58b - 6 Instruks 10 Betjening af sikringsanlægget må kun ske efter tilladelse fra FC. Overgang til understationsbetjening sker ved, at knappen Understation/Fjernstyring omdrejes og udrykkes. Tilbagestilling til fjernstyring sker ved, at knappen indtrykkes og omdrejes Omstilling af centralbetjent sporskifte Et hvidt tableau i sporsignaturen angiver sporskiftets stilling. Omstilling sker ved at indtrykke den sorte knap i sporsignaturen, der svarer til den ønskede ny stilling. Tableauet for den hidtidige stilling vil da slukke. Knappen kan herefter slippes, og når omstillingen er tilendebragt, tændes tableauet for den nye stilling. Sporskifterne er ikke sikret mod utidig omstilling. Ved omstilling skal det iagttages - at omstillingen varer 2 sekunder - at tableauet efter omstillingen viser sporskiftets stilling rigtigt Indkobling af reservekontrolstrømsikring Indkobling sker ved betjening af plomberet vippekontakt og må kun ske efter ordre fra FC Signalgivning Inden der foretages signalgivning, skal det sikres -at togvejen er fri Indkørsel -at sporskifterne er rigtigt stillet Ved signalgivning for indkørsel benyttes knappen ved pågældende signal (gul indgraveret I) samt knappen mellem togvejssporene (grøn indgraveret T). Knapperne holdes indtrykket samtidig, indtil signalgivningen har fundet sted. Dette vises ved grønt lys i signaltableauet samt ved grønt lys i isolationstableauerne for sporskifterne og for pågældende spor Ø453/V764

43 58c - 6 Instruks Udkørsel SIN (Ø/V) Såfremt tog har passeret tændestedet for en overkørsel, inden der er foretaget signalgivning, vises dette ved hvidt lys i et tableau ved pågældende signal. I så fald skal betjeningen gentages. Ved første indtrykning sker togvejsfastlægning og tænding af overkørselsanlæg. Ved anden indtrykning sker signalgivning. Stopfald på signalet sker, når sporisolationen bag signalet besættes. Togvejsopløsning sker, når sporisolationen ved indgangssporskiftet forlades. Togvejsopløsning vises ved, at sporisolationstableauerne slukker. Ved signalgivning for udkørsel benyttes knappen i strækningssporet (gul mærket U) for pågældende køreretning samt knappen mellem togvejssporene (grøn indgraveret T). Knapperne holdes indtrykket samtidig, indtil fastlægning af togvejen har fundet sted. Dette vises ved grønt lys i tableauet for sporskifteisolationen samt i tableauet ved U-knappen. På en station uden U-signal medfører betjeningen ingen ydre signalgivning, men skal foretages af hensyn til fastlægning af sporskiftet og tænding af overkørselsanlæg. Togvejsopløsning sker, når sporskifteisolationen forlades Nødopløsning af togveje Stopknap Såfremt den automatiske togvejsopløsning udebliver hvilket vises ved, at sporisolationstableauerne ikke slukker, kan opløsning ske ved indtrykning af rød knap mærket "Stop/Nødopl". Togvejen opløses først efter en tidsforsinkelse. Hvis et signal ønskes sat på "stop" f eks i en faresituation sker dette ved betjening af rød knap mærket "Stop/Nødopl". 4. Sidespor dækket af AM/DS-signaler 4.1. Betjeningsskab Udstyret i betjeningsskabet (hvor det findes) er beskrevet i SINinstrukserne for de enkelte sidespor.

44 SIN (Ø/V) 4.2. Sporskifter Er normalt centralaflåste. Om betjening se punkt Instruks Stationer med datamatstyrede sikringsanlæg type DSB 1977 Disse anlæg findes på strækningerne (Roskilde) - (Køge) - (Næstved) og (Vejle) - Herning - Holstebro Betjeningsskab (plan 10.1) Betjeningsskabet er indrettet som anført i punkt 1.1, men uden sportavle. Sportavle findes i nødpaneler Sporskifter Centralbetjente sporskifter kan omstilles fra - FC - nødpanel (efter tilladelse fra FC) - stedbetjeningskontakter (frigives fra FC eller stationen) Ved omstilling af centralbetjente sporskifter fra stedbetjeningskontakter er sporskifterne ikke sikret mod utidig omstilling Nødpanel med sportavle (plan 10.3) Nødpanel er anbragt i hver ende af stationen i nærheden af indgangssporskiftet. Nødpanelet må kun betjenes efter tilladelse fra FC. Fra nødpanelet kan følgende foretages i den pågældende ende af stationen - omstilling af sporskifter - indkobling af sporskifters kontrolstrømssikring - vending af blok (d v s vending af kørselsretning) - signalgivning og stopfald på U-signal. Nødpanelet åbnes ved hjælp af kupénøgle. Efter endt brug skal nødpanelet lukkes og aflåses Betjening af nødpanel Omstilling af centralbetjente sporskifter Sort knap mærket Nødbetj spsk indtrykkes og omdrejes Ø454/V765

45 60a - 4 Instruks 10 SIN (Ø/V) Efter ca 2 minutters forløb tændes lys i sporskiftets kontroltableau/ sporisolationstableau. Lyset tændes i den gren, der svarer til sporskiftets nuværende stilling. Der tændes hvidt lys, hvis sporisolationen er ubesat, og rødt lys, hvis sporisolationen er besat eller fejlbehæftet. Omstilling af sporskifte foretages herefter ved at indtrykke den sorte knap anbragt i sporsignaturen til den gren af sporskiftet, som det ønskes omstillet til. Viser tableauet rødt, foretages omstilling ved samtidig indtrykning af sort knap i sporsignaturen og blå knap mærket Udkobl sporisol anbragt mellem de to sorte knapper. Sporskiftet er da ikke sikret mod utidig omstilling. Efter endt betjening omdrejes og udrykkes sort knap mærket Nødbetj spsk. Herved slukkes tableauerne Indkobling af kontrolstrømssikring Til hvert sporskifte hører en kontrolstrømsikring (automatsikring), som er anbragt øverst på nødbetjeningspanelet. Sikringen kan indkobles ved at betjene vippekontakten fra stillingen OFF til ON Vending af blok og signalgivning fra U-signal I visse situationer tænder indikeringer for U-signal og linieblokanlæg: - U-signal: rød eller grøn - gult pilformet tableau, hvis blokretningen er fra stationen - grønt tableau i sporsignaturen, såfremt 1. blokafsnit er frit, og blokretningen er fra stationen - rød bjælke, såfremt blokretninger er mod stationen. Skal et tog afgå fra stationen, konstateres det først, om blokretningen er fra stationen. Er dette ikke tilfældet, vendes blokken ved at indtrykke knappen mærket "vending af blok". Når den nye køreretning er indstillet, tændes der gult lys i det pilformede tableau. Herefter kan U-signalet bringes på "kør" ved at indtrykke den gule knap mærket "kør" i sporsignaturen ved signalet. Forinden signalgivning skal det dog påses, at sporskifterne står i rette stilling for pågældende togvej, idet signalgivningen kun er afhængig af linieblokkens tilstand.

46 SIN (Ø/V) 60b - 2 Instruks 10 Signalet kan bringes på stop ved indtrykning af den røde knap mærket stop anbragt ved siden af signalet. 6. Stationer med datamatstyrede sikringsanlæg type DSB 1990 Disse anlæg findes på stationerne Københavns Lufthavn Kastrup, Kalvebod, Korsør, Sprogø, Nyborg, Århus H, Fårup og Hobro Betjeningsskab (plan 10.7) Skabet er opdelt i 3 dele, som hver for sig er låst med kupenøgle Betjeningsdelen Indeholder sportavle med tableauer og betjeningsknapper til betjening af sporskifter Omstilling af centralbetjente sporskifter Et hvidt tableau i sporsignaturen angiver sporskiftets stilling. Omstilling sker ved samtidig at indtrykke en sort knap ved sporskiftet og en sort fællesknap. Tableauet for den hidtidige stilling vil da slukke, og tableauet for den nye stilling vil blinke. Knapperne kan herefter slippes, og når sporskiftet er i ny stilling skifter tableauet til fast lys Nødpanelet Indeholder: - Stopknap (jf. afsnit 1.1). - En overstropningsknap (blå), som anvendes til omstilling af et sporskifte uden sikring mod utidig omstilling, i forbindelse med knappen til betjening af det pågældende sporskifte i betjeningsdelen. - Sort knap til indkobling af kontrol på et sporskifte. Knappen anvendes sammen med sporskiftets betjeningsknap i betjeningsdelen til genindkobling af kontrol på et sporskifte. Overstropningsknappen og knappen til indkobling af kontrol på et sporskifte må kun betjenes efter tilladelse fra FC. - Sporskiftehåndsving. Når håndsvinget tages ud, går alle signaler på stop henholdsvis forbikørsel forbudt Ø506/V891

47 60c - 2 Instruks 10 SIN (Ø/V) Udtagning af håndsvinget spærrer ikke omstilling af sporskifterne fra FC henholdsvis stationen. Denne spærring indkobles, når håndsvinget sættes ind i sporskiftedrevet. - 2 transportable låsebolte med hængelåse Telefonskab Indeholder sikkerhedstelefon, som giver direkte forbindelse til FC henholdsvis stationsbestyreren AG-knapper I nærheden af I-signalerne findes et skab med knapper til indkobling af AG-drift. Knapperne må kun betjenes efter aftale med FC henholdsvis stationen. Vejledning i brugen findes på indersiden af lågen.

48 SIN (Ø/V) 61-2 Instruks 10 Plan Ø187/V286

49 62-2 Instruks 10 SIN (Ø/V) Plan 10.1.

50 SIN (Ø/V) 63-2 Instruks 10 Plan Ø188/V287

51 64-2 Instruks 10 SIN (Ø/V)

52 SIN (Ø/V) 65-3 Instruks 10 Plan Ø189/V288

53 66-2 Instruks 10 SIN (Ø/V) Plan 10.3.

54 SIN (Ø/V) 67-4 Instruks 10 Plan Transportabel låsebolt - udvendig type tilliggende tunge Ø276/V404

55 68a - 4 Instruks 10 SIN (Ø/V) Plan Transportabel låsebolt - udvendig type fraliggende tunge

56 SIN (Ø/V) 68b - 1 Instruks 10 Plan Transportabel låsebolt - indvendig type tilliggende tunge Ø277/V405

57 68c - 1 Instruks 10 SIN (Ø/V) Plan Transportabel låsebolt - indvendig type fraliggende tunge

58 SIN (Ø/V) 69-5 Instruks 10 Plan fast låsebolt - indvendig type fraliggende tunge Ø456/V767

59 70a - 5 Instruks 10 SIN (Ø/V)

60 SIN (Ø/V) 70b - 1 Instruks 10 Plan Skabet består af to dele, venstre del (betjeningsdel) og højre del (nødpanel). Billedet skal drejes 90 grader mod venstre Ø457/V768

61 70c - 1 Instruks 10 SIN (Ø/V)

62 SIN (Ø/V) Ledig Instruks Ø690/V1088

63 72-14 / Instruks 11 SIN (Ø/V)

64 SIN (Ø/V) Kørsel med plantog efter reglerne for arbejdstog Instruks 12 Uanset bestemmelserne i SR 2 punkt 4 kan plantog optages i tjenestekøreplanen med bemærkning om, at de fremføres efter reglerne for arbejdstog. For disse tog gælder følgende: - Togene må standse og køre tilbage på fri bane - Hvis toget befordrer passagerer, skal det betjenes fra et førerrum i spidsen af toget - Hvis toget befordrer passagerer, skal kendingssignal vises foran på forreste køretøj og slutsignal bag på bageste køretøj - Lokomotivføreren skal melde til stationsbestyreren, at sporet er frit, når toget er ankommet til en af de stationer, der begrænser det pågældende banestykke Ø465/V802

65 76-18 Instruks 12 SIN (Ø/V)

66 SIN (Ø/V) 77a - 16 Instruks 13 Kørsel med tog og arbejdskøretøjer uden indbygget mobilt ATC-anlæg på strækninger med faste ATC-anlæg og faste ATC-togstopanlæg 1. Almindelige bestemmelser Bestemmelserne gælder for kørsel med tog og arbejdskøretøjer uden indbygget mobilt ATC-anlæg. I denne instruks betyder spormæssig dækning, at det ved hjælp af sporskifter, sporspærrer og lignende forhindres, at tog og arbejdskøretøjer uden indbygget mobilt ATC-anlæg, kan køre ind i et andet togs togvej i forbindelse med krydsning og overhaling. 2. Tog uden indbygget mobilt ATC-anlæg 2.1. Tilladelse Kørsel efter denne instruks kræver tilladelse fra Trafikstyrelsen. Den der optager tog uden indbygget mobilt ATC-anlæg i tjenestekøreplanen henholdsvis tillyser ekstratog skal sikre, at Trafikstyrelsens tilladelse foreligger Planlægning af kørsel Stationer med spormæssig dækning fremgår af Trafikcirkulæret Fortegnelse over stationer med spormæssig dækning. I tjenestekøreplanen henholdsvis toganmeldelsen anføres sporbenyttelsen på stationer, hvor der er planlagt krydsning eller overhaling. Køreplanen skal tilrettelægges, så krydsninger og overhalinger finder sted på stationer, hvor der for tog uden indbygget mobilt ATCanlæg kan etableres spormæssig dækning. Det er tilladt at tilrettelægge køreplanen for tog uden indbygget mobilt ATC-anlæg til krydsning på en station uden spormæssig dækning, hvis krydsningsstationen er bestemmelsesstation for toget uden indbygget mobilt ATC-anlæg Togets hastighed Den højest tilladte hastighed for tog uden indbygget mobilt ATCanlæg er 70 km/t Ø623/V1041

67 77b - 16 Instruks Kørsel som hjælpetog SIN (Ø/V) Tog uden indbygget mobilt ATC-anlæg, må undtagelsesvis anvendes som hjælpetog ved tognedbrud, hvis hjælpetoget udgår fra én af de stationer, der begrænser banestykket, hvor det nedbrudte tog befinder sig. Kørsel ud af, henholdsvis ind på stationen, skal så vidt muligt ske fra, henholdsvis til spor med spormæssig dækning. 3. Stationsbestyrerens forhold 3.1. Almindelige bestemmelser Det fremgår af tjenestekøreplanen henholdsvis toganmeldelsen om toget skal ekspederes efter bestemmelserne i denne instruks. Tog uden indbygget mobilt ATC-anlæg skal køre efter togets køreplan Arbejdskøretøjer uden indbygget mobilt ATC Ved aftale om kørsel med arbejdskøretøj jf. SR 71 punkt skal stationsbestyrerne sikre, at krydsninger og overhalinger finder sted på stationer, hvor der for arbejdskøretøjer uden indbygget mobilt ATC-anlæg kan etableres spormæssig dækning Uregelmæssigheder Hvis et tog uden indbygget mobilt ATC-anlæg ikke kan fremføres efter køreplanen og toget skal ekspederes på en station, hvor det ikke er muligt, at opnå spormæssig dækning, skal toget ekspederes efter bestemmelserne i punkt og Bestemmelserne gælder også for arbejdskøretøjer uden indbygget mobilt ATC-anlæg Krydsning Toget med mobilt ATC-anlæg tages ind på stationen først. I tilfælde af, at ingen af de to tog der skal krydse har indbygget mobilt ATC-anlæg, kontakter stationsbestyreren lokomotivføreren for det først ankomne tog -for at underrette lokomotivføreren om at der skal krydses på stationen -for at få bekræftet, at toget holder stille på stationen. Derefter må det andet tog ekspederes.

68 SIN (Ø/V) Overhaling 77c - 16 Instruks 13 Når toget uden indbygget mobilt ATC-anlæg er ankommet til stationen, skal stationsbestyreren ved hjælp af sporskifter sikre mod indløb i det overhalende togs togvej, før der stilles signal for det overhalende tog. Hvis overhalingen ikke kan sikres ved hjælp af sporskifter, skal stationsbestyreren kontakte lokomotivføreren for det først ankomne tog - for at underrette lokomotivføreren om at der skal overhales på stationen - for at få bekræftet, at toget holder stille på stationen. Derefter må det andet tog ekspederes Ø624/V1042

69 78-16 Instruks 13 SIN (Ø/V)

70 SIN (Ø/V) Anvendelse af radiokanal C Generelt Instruks 14 Radiokanal C 45 er en landsdækkende nød- og nedbrudskanal, hvilket vil sige, at den ikke anvendes nogen steder ved Banestyrelsen i daglig drift. Kanal C 45 er tilgængelig i alle køretøjer, der er udstyret med strækningsradio samt i et mindre antal bærbare radioer. Anvendelse af kanal C 45 skal begrænses mest muligt og aftales mellem stationsbestyrer og lokomotivfører i hvert enkelt tilfælde. 2. Anvendelse Radiokanal C 45 kan anvendes i følgende tilfælde: - Til samtale mellem lokomotivførerne for et nedbrudt tog og et hjælpetog i forbindelse med sammenkobling og videre kørsel. - Til at dirigere næstforreste lokomotiv i tog med to betjente førerpladser. - I MF eller ER i forbindelse med sammenkobling og adskillelse. - I MR-tog bestående af flere togsæt, når togpersonalet i nødsituationer (tilkaldelse af ambulance og politi) skal kommunikere med lokomotivføreren eller andet togpersonale i et af de andre togsæt. - Kommunikation mellem bærbare radioer på et uheldssted. 3. Stationsbestyrerens forhold Stationsbestyreren kan, så længe kanal C 45 anvendes, kun med sikkerhed komme i forbindelse med lokomotivføreren, hvis køretøjet er udstyret med strækningsradio type MSR 3. Hvis køretøjet er udstyret med strækningsradio type MSR 2 skal lokomotivføreren manuelt vælge mellem vagt i A- eller D-drift. Hvis køretøjet er udstyret med strækningsradio type MSR 1, er der kun vagtfunktion i D-drift Ø560/V946

71 80-13 Instruks 15 Uorden ved automatisk sikret overkørsel. Manuel betjening af anlægget. (SR 11) 1. Almindelige bestemmelser 2. Betjening SIN (Ø/V) Når lokomotivføreren i henhold til SR 11, punkt 9.2., skal foretage manuel betjening af anlægget ved en automatisk sikret overkørsel, der er i uorden, skal dette ske fra betjeningskassen ved overkørslen. Anlæg, som er i afhængighed med trafiksignaler (gadesignalanlæg) samt anlæg på dobbeltsporede fjernstyrede strækninger, må dog først betjenes efter tilladelse fra stationen henholdvis FC. Betjeningskassen er forsynet med opslag herom. Eksempler på betjeningskasser ved overkørsler, se punkt 3. Følgende trykknapper skal betjenes: - Slukning (og op), hvorved anlægget går i normalstilling - Tænding (og ned), hvorved vejsignaler (og bomlygter) tændes, klokkerne ringer (og bomme går ned). Ved et elektronisk bomanlæg, skal Tænding (og ned) holdes indtrykket i mindst 2 sekunder Drejeomskiftere i betjeningskassen må ikke benyttes. Betjeningskassens låge skal lukkes efter betjeningen.

72 SIN (Ø/V) 81-8 Instruks Betjeningskasser ved overkørsler Advarselssignalanlæg Ø561/V947

73 82-8 Instruks 15 SIN (Ø/V)

74 SIN (Ø/V) 82a - 1 Instruks Bomanlæg Ø562/V948

75 82b - 1 Instruks 15 SIN (Ø/V)

76 SIN (Ø/V) 82c - 1 Instruks Elektronisk bomanlæg Ø563/V949

77 82d - 1 Instruks 15 SIN (Ø/V)

78 SIN (Ø/V) Ledig Instruks Ø578/V963

79 84-20 Instruks 16 SIN (Ø/V)

80 SIN (Ø/V) Strækningsradio 1. Formål Instruks 17 Formålet med strækningsradioen er at tilvejebringe muligheden for oprettelse af hurtige forbindelser til formidling af - sikkerhedssamtaler - samtaler vedr. trafikafviklingen - andre samtaler. Sikkerhedssamtaler har fortrinsret frem for øvrige samtaler. Samtaler, der ikke er af sikkerhedsmæssig karakter, og samtaler, der ikke vedrører den øjeblikkelige trafikafvikling, bør kun føres over radio, hvis det er absolut nødvendigt. 2. Beskrivelse 2.1. Generelt I radiosystemet indgår faste radioanlæg herunder radiocentraler, mobile radioanlæg (i tog og arbejdskøretøjer), samt andet teknisk udstyr. Om radiocentraler og mobile anlæg, se nedenfor. Sende- og modtageudstyr er placeret langs strækningerne og står ved kabelnet i forbindelse med radiocentralerne Radiocentraler Disse er placeret på stationer med fjernstyringscentraler og kan være placeret på enkelte andre stationer. Placeringen og arten af hver enkelt central samt dennes dækningsområde fremgår af TIB. Betjeningsudstyret, der er datastyret, omfatter - dataskærm indeholdende registerfelt, køfelt fejlmeldefelt og arbejdsfelt - tastatur - mikrotelefon og højttaler Ø272/V400

81 86-10 Instruks 17 SIN (Ø/V) På ikke fjernstyrede strækninger med enkle trafikforhold kan anvendes radiocentraler B-centraler hvis betjeningsudstyr ikke er datamatstyret og ikke indeholder dataskærm. Alle samtaler, der føres over strækningsradioen optages på lydbånd Mobile anlæg 2.4. Driftarter I alle trækkraftenheder og styrevogne undtagen MH-lokomotiver og rangetraktorer er indbygget mobile radioanlæg. Disse anlægs betjeningsudstyr omfatter - betjeningsboks, se plan kanalvælgerboks, se plan mikrotelefon og to højttalere. Endvidere findes slæbbare mobileanlæg til anvendelse bl.a. arbejdskøretøjer. Et mobilt anlæg kan indstilles til følgende fire driftarter: Driftart A ( A-drift ) Samtaletrafik afvikles som modtale (dupleks). Følgende funktioner kan etableres: - selektiv opkald til et tog - fællesopkald - identifikation af kaldte/kaldende mobilanlæg ved gengivelse af tognummer på dataskærm i radiocentralerne - samtale mellem radiocentral og tog - overførsel af faste meldinger - nødopkald med automatik medhør i alle tog inden for pågældende område - gennemstilling af samtaler til/fra fjerntelefonnettet - gennemstilling til togpersonale (samtale lokofører - togpersonale eller radiocentral - togpersonale) - gennemstilling til højttalere i tog.

82 SIN (Ø/V) Driftart B ( B-drift ) Samtaletrafik afvikles som modtale (dupleks). Følgende funktioner kan etableres: Instruks 17 - opkald fra radiocentralen til et eller flere tog ("stemmeopkald") og opkald fra tog til radiocentral - samtale mellem radiocentral og tog - nødopkald med medhør i alle tog inden for pågældende område. Driftart C ( RANG ) Samtaletrafik afvikles som skiftetale (simpleks). Drifarten anvendes på stationer til forbindelse med bærbart udstyr (rangerleder eller inspektionspersonale), jf i øvrige RR, bilag 12.2, samt endvidere i visse tilfælde til basisanlæg. Driftart D ( KMP ) Samtaletrafik afvikles som modtale ( Dupleks). Denne driftart anvendes på stationer til forbindelse med rangerradioanlæg (basisanlæg), på strækninger med radiodirigeret trafikafvikling samt endvidere på S-baner (samtaletrafik som skiftetale) Strækningernes udstyrelse Det fremgår af TIB, i hvilken omfang strækninger og stationer er udstyret med radio, herunder hvilken kanaler der skal benyttes Ø361/V560

83 88-14 Instruks Anvendelse 3.1. Omfang SIN (Ø/V) Stækningsradioen kan bruges til udveksling af alle sikkerhedsbetonede meldinger, på S-baner dog kun i det i SI anførte omfang. Udveksling af sikkerhedsmeldinger mellem tog og station uden radiocentral må kun finde sted, ved at radiocentralen gennem radio/ telefongennemstillingen etablerer direkt samtale mellem pågældende lokomotivfører og stationsbestyrer. På stationer, hvor ankommende tog ifølge TIB skal skifte til en rangerradiokanal, må tilladelse til passere I-, SI- og VI-signaler i stopstilling gives over rangerradioen. Denne må også benyttes til formidling af tilsvarende tilladelser til afgående tog for såvidt angår signaler i udkørselsenden. Når det er hensigtsmæssigt for at fremme trafikafviklingen, bør radioen - udover til formidlingen af de SR foreskrevne meldinger og af andre vigtige meldinger (uregelmæssigheder ved forbikørende tog o l) - også anvendes til udveksling af meldinger af mere orienterende art.

84 SIN (Ø/V) 3.2. Meldingsudveksling Klargøring, afslutning mv. af mobilanlæg i tog Instruks 17 Ved foretages/sker følgende Bemærkning Klargøring Førerrumsskift - på samme loko - i andre tilfælde Kanalskift - tilslut sikringsautomat for strækningsradio - tænd radioanlægget Tryk på TÆND/SLUK - tilkobl betjeningsplads Tryk på TIL - indstil tognummer på kanalvælgerboks - indstil kanal (herunder evt forvalg) - indstil driftart - foretag prøveopkald (kun A-drift) - forlad førerrummet uden at afbryde radioanlægget. Tilkobl betjeningsplads i det andet førerrum - sluk radioanlægget, inden loko eller styrevogn forlades - indstil kanal Tryk på TEST og SEND Tryk på TIL Tryk på TÆND/SLUK - foretag tilmelding A-drift: Tryk på TILMELD og SEND Ændring af driftart Afslutning - indstil driftart - indstil kanal - foretag prøveopkald (kun A drift) B-drift: Stemmeopkald Tryk på TEST og SEND Ø291/V430

85 90-11 Instruks Tilmelding SIN (Ø/V) Tilmeldinger sker ved A-drift ved tryk på TILMELD og SEND og foretages af afgående tog tidligt, når der er udkørsel, og senest umiddelbart før passage af U-signalet. Endvidere foretagers til-melding i forbindelse med kanalskift, jf pkt Ankommende tog, der ifølge TIB skal skifte til rangerradio (driftart D), skal ikke foretage særlig tilmelding. Ved B-drift foretages mundtlig tilmelding, når toget kører ind pågældende strækning Faste meldinger Der kan udveksles følgende faste meldinger (kun ved A-drift): Fra radiocentral til tog Melding Signatur på mobile Betydning anlæg 1. Samtale SAMTALE Samtale ønskes med lkf, der tager mikrotelefonen, hvilket åbner talevejen 2. Kør hurtigere *) 3. Kør langsommere *) 4. Faste bremser *) HURTIG LANGSOM SLÆB BRMS Af afviklingsmæssige grunde ønskes toget fremført så hurtigt som muligt og tilladeligt Afviklingsmæssige grunde f eks langsomme forankørende tog eller forsinkede mødende tog gør det hensigtsmæssig, at toget fremføres langsommere, eksempelvis for om muligt at undgå standsning foran signaler, der viser stop. Det er observeret, at toget har faste bremser. Forsøg at løse bremsen

86 SIN (Ø/V) 91-9 Instruks 17 Melding 7. Samtale togfører *) Lokomotivføreren skal kvittere for meldingerne 2, 3, 4 og 8 ved at trykke på KVIT og SEND. Fra tog til radiocentral Signatur på mobile anlæg SAMT TGF Betydning Radiocentralen har koblet sig ind på taleledningen til togføreren 8. Nødstop *) NØDSTOP Toget skal bringes til standsning (se ) 9. Højttaler indkoblet Melding 1. Samtale ønskes af lkf 2. Samtale ønskes af tgf 3. Telefonomstilling 4. Dårligt kørende HØJT ANL Signatur på mobile anlæg LKF TGF DSB TLF DÅRL KØR Radiocentralen har koblet sig ind på togets højttaleranlæg Betydning Lokomotivføreren ønsker at tale med radiocentralen Togføreren ønsker at tale med radiocentralen Der ønskes omstilling til fjerntelefonnettet Toget er dårligt kørende og kan ikke holde tid 6. Kvittering KVIT Kvittering for sidst modtagne melding 7. Tilmelding TIL MELD Se foran under punkt Test TEST og Lokomotivføreren afgiver disse meldinger ved tryk på pågældende meldeknap og SEND. Når det faste lys slukker i disse knapper, er meldinger modtaget i radiocentralen Ø103/V158

87 92-9 Instruks Samtaler SIN (Ø/V) Driftart A Samtaleart Lkf ønsker samtale med central (FC) Tgf ønsker samtale med central (FC) Central (FC) ønsker samtale med lkf Følgende foretages/ sker på mobile anlæg - tryk på LKF - tryk på SEND Nedbrydning af forbindelsen sker fra radiocentralen - tryk på SAMT TGF (hvorefter tgf høres i mikrotelefonen) - tryk på TGF - tryk på SEND (Videre forløb som foran - nedbrydning sker fra centralen) Bemærkning Tognummer sendes automatisk til radiocentralen, hvor det fremtræder på dataskærmen. Operatøren i radiocentralen skal ved udveksling af sikkerhedsmeldinger kontrollere overensstemmelse mellem det af lokomotivføreren mundtligt opgivne tognummer og tognummeret på dataskærmen. Dette gælder også ved gennemstillede telefonsamtaler til/fra andre stationsbestyrere end FClederen. Togførerens opkald høres i vagthøjttaleren Opkaldet registreres i centralen med angivelse af, at tgf ønsker samtale - løft mikrotelefonen Blink i SAMTALE - opmærksomhedstone (Blink i SAMTALE ændres til fast lys) Ved udveksling af sikkerhedsmeldinger forholdes med hensyn til verifikation af tognummer som anført ovenfor.

88 SIN (Ø/V) Instruks 17 Samtaleart Lkf ønsker samtale med abonnent på fjerntelefonnettet Tgf ønsker samtale med abonnent på fjerntelefonnettet Driftart B Følgende foretages/ sker på mobile anlæg - tryk på DSB TLF - tryk på SEND - anmod om omstilling til den ønskede abonnent, når centralen melder sig - tryk på SAMT TGF (hvorefter tgf`s anmodning: telefonomstilling høres i mikrotelefonen) - tryk på TGF - tryk på SEND (når centralen melder sig, anmoder tgf om omstilling til den ønskede telefonabonnent) Bemærkning Opkaldet registreres i centralen med angivelse af, at der ønskes telefonomstilling Togførerens opkald høres i vagthøjttaleren Opkaldet registreres i centralen som ovenfor Lkf kan hænge mikrotelefon på plads, uden at forbindelsen nedbrydes. Samtaleart Lkf ønsker samtale med centralen (FC) Følgende foretages/ sker på mobile anlæg - løft mikrotelefon - tryk på LKF, hvis klartone høres - tryk på SEND Bemærkning Opkaldet registreres i centralen ved ringetone Nedbrydning sker, når centralen pålægger mikrotelefon eller trykker på ANN Ø292/V431

89 94-10 Instruks 17 SIN (Ø/V) Samtaleart Tgf ønsker samtale med central (FC) Central (FC) ønske samtale med lkf Følgende foretages/ sker på mobile anlæg - tryk på SAMT TGF og bed tgf vente - nedbrydning - løft mikrotelefonen - tryk på LKF, hvis klartone høres - tryk på SEND - anmeld tgf`'s ønske om samtale, når centralen melder sig - tryk på SAMT TGF Nedbrydning sker fra centralen - løft mikrofonen - tryk på LKF - tryk på SEND - besvar opkald f eks: Tog 4280 her Bemærkning Togførerens opkald høres i vagthøjttaleren Opkaldet registreres i centralen med angivelse af, at tgf ønsker samtale Centralens opkald høres i højttaleren, f eks: FC Kalundborg kalder tog 4280 Nedbrydning sker fra centralen

90 SIN (Ø/V) Instruks 17 Samtaleart Central (FC) ønsker samtale med tgf Nødopkald Følgende foretages/ sker på mobile anlæg - nedbrydning - tryk på HØJT ANL og tilkald tgf - nedbrydning - tryk på SAMT TGF og bed tgf vente - nedbrydning - løft mikrotelefon - tryk på LKF, hvis klartone - tryk på SEND - tryk på SAMT TGF når centralen har meldt sig Nedbrydning sker fra centralen Bemærkning Centralens opkald høres og besvares, jf umiddelbart foran TGF melder sig i vagthøjttaleren Såfremt det f eks i tilfælde af driftsuheld er absolut nødvendigt for lokomotivføreren at få forbindelse over radioen omgående, kan nødopkald benyttes. Fremgangsmåden er følgende: - tryk på NØDOPK - tryk på SEND - tal straks og gentag evt. meldingen flere gange, indtil radiocentralen svarer. Udsendelse af nødopkald fra et tog medfører, at andre forbindelser mellem tog og radiocentral nedbrydes. Nødopkaldet høres i alle tog indenfor pågældende område. Togets nummer gengives ikke i centralen, selv om det mobile anlægbenytter A-drift (nødopkald svarer systemmæssigt til B-drift) Ø293/V432

91 96-10 Instruks Nødstop SIN (Ø/V) Denne ordre kan kun udsendes af centraler med A-drift og kun til et tog ad gangen. På det mobile anlæg tændes ved opkald fra centralen fasr rødt lys i NØDSTOP, og der høres en alarmtone. Lokomotivføreren skal - straks standse toget - trykke på KVIT og SEND (alarmtone ophører) - foretage opkald til radoicentralen, såfremt denne endnu ikke hargivet forholdsordre Højtaleranlæg Togenes højttaleranlæg kan benyttes af såvel radiocentralen (kun ved A-drift) som lokomotivføreren - og vil af radiocentralen bl a blive benyttet til anmode togføreren om at foretage opkald, når centralen ønsker at komme i forbindelse med ham, jf iøvrigt punkt Fremgangsmåde: Benytter Centralen Lokoføreren Følgende foretages/ sker på mobile anlæg Ved opkald tændes lys i HØJT ANL. Slukker ved nedbrydning - tryk på HØJTANL - løft mikrotelefonen, hvorefter talevejen er åben Nedbrydningen sker ved pålægning af mikrotelefonen Bemærkning Gennemkobling til togets højtaleranlæg sker automatisk

92 SIN (Ø/V) 4. Uregelmæssigheder 4.1. Nedbrud på anlæg Instruks 17 Ved fuldstændig nedbrud af en A-central etableres nøddrift med B- centraludstyr, hvorefter kun B-drift er muligt. Togene indenfor pågældende område underretes herom i muligt omfang. Såfremt et tog ikke kan opnå nødvendig forbindelse over radioen, skal lokomotivføreren benytte en sikkerhedstelefon. Ved uorden i radio- og/eller sikringsanlæg kan radiocentralen anmode lokomotivføreren om at benytte en sikkerhedstelefon i stedet for radioen Fejlmeldinger Faste anlæg Dataskærmens fejludskrift samt andre oplysninger om fejl i faste anlæg (dvs centraler og bassisstationer) meddeles sikringsmesteren evt. STORNO`s servicevagt, jf eltj`s vagtbog. Mobile anlæg Fejl på trækkraftenheder rapporteres af lkf-tograpporten og i vognbog. Fejl på styrevogn rapportes på lkf-rapporten samt på blanket A Ø294/V433

93 98-17 Instruks 17 Plan Ledig SIN (Ø/V)

94 SIN (Ø/V) 99-8 Instruks 17 Plan Ø73/V100

95 100a - 8 Instruks 17 SIN (Ø/V)

96 SIN (Ø/V) 100b - 9 Instruks 17 Plan Ø107/V162

97 100c - 9 Instruks 17 SIN (Ø/V)

98 SIN (Ø/V) Lys i dørmeldelampe og åbentstående døre i personførende tog 1. Togpersonalets forhold 100d - 8 Instruks 18 Togpersonale, der observerer og lukker åbne døre under togets kørsel, skal snarest underrette en station (FC) herom, så der kan iværksættes det nødvendige strækningseftersyn. 2. Stationsbestyrerens forhold Når der observeres lys i en dørmeldelampe henholdsvis en åbentstående dør i et kørende personførende tog, forholdes således: - i tog med radio underrettes lokomotivføreren. Om lokomotivførerens forhold, se punkt 3. - i tog uden radio skal stationsbestyreren sørge for, at toget standses, så vidt muligt ved en perron, og at døren lukkes. Vender den åbentstående dør væk fra nabospor, eller drejer det sig om en enkeltsporet strækning, skal næste tog ad samme spor underrettes om almindeligt udkig. Vender den åbentstående dør mod et nabospor, skal næste tog ad samme spor underrettes om almindeligt udkig. Endvidere skal første tog på nabosporet til den side, hvor døren har stået åben, underrettes om skærpet udkig. Drejer det sig om en åbentstående endedør, skal næste tog ad samme spor underrettes om skærpet udkig. Hvis det skønnes sandsynligt, at en passager er faldet af toget, tilkaldes personale til strækningseftersyn Ø632/V1060

99 100e - 8 Instruks Lokomotivførerens forhold SIN (Ø/V) I et tog med radio skal lokomotivføreren, når han er underrettet om lys i en dørmeldelampe henholdsvis en åbentstående dør, straks kontakte togføreren og anmode om at få lukket døren. Kan der ikke opnås kontakt med togføreren i løbet af 2 minutter, skal lokomotivføreren standse toget - så vidt muligt ved perron - og sørge for, at døren bliver lukket. Når lokomotivføreren er underrettet om at holde almindeligt udkig, kan toget fremføres med normal hastighed, men lokomotivføreren skal være opmærksom på arealerne ved siden af sporet. Når lokomotivføreren er underrettet om at holde skærpet udkig, skal togets hastighed nedsættes til 60 km/t, og lokomotivføreren skal være opmærksom på såvel sporet, toget kører på, som arealerne ved siden af sporet.

100 SIN (Ø/V) Bestemmelser for prøvekørsel af materiel 1. Almindelige bestemmelser 100f - 2 Instruks 19 Eftersyn af prøvetoget må så vidt muligt ikke foregå i nærheden af andre spor. Under ophold skal prøvetoget være afbremset. 2. Prøvetogslederen Ethvert prøvetog medgives en prøvetogsleder, der fungerer som togfører. Prøvetogslederen er normalt bremseprøver ved prøvetoget. I visse tilfælde er lokomotivføreren bremseprøver jf pkt 3. Prøvetogslederen henholdsvis lokomotivføreren udfylder bremseseddel for prøvetoget, når dette kræves. Foruden eftersyn i henhold til SR 65 kontrollerer prøvetogslederen, at prøvetoget opfylder de betingelser, som er opstillet i forbindelse med en eventuel dispensation for prøvekørslen. Prøvetogslederen er ansvarlig for, at lokomotivføreren er orienteret om særlige forhold i forbindelse med prøvekørslen, herunder indholdet af eventuelle dispensationer. Skal der arbejdes under prøvetoget, har prøvetogslederen ansvaret for, at bestemmelserne i SR 33 punkt 4.1 og 4.4 overholdes. 3. Lokomotivføreren Inden prøvekørslen foretager lokomotivføreren normal forberedelse som foreskrevet for den pågældende trækkraftenhed. For enkeltkørende lokomotiver og togsæt kan lokomotivføreren fungere som prøvetogsleder Ø459/V770

101 100g - 2 Instruks 19 SIN (Ø/V)

102 banedanmark SIN Drift SIN (V) Instrukser Vest

103 banedanmark Trafiksikkerhed Oversigt over rettelsesblade til SIN (V) gyldige fra Indholdsfortegnelse Side Ny instruks Side / Ingen rettelse Instruks 26.2 Side Ingen rettelse Side Sidenummer Instruks 26.3 Side Ny instruks 26.3 Side / Ingen rettelse Rettelsesblad 1130 Rettelsesblad 1131 Rettelsesblad 1132

104 banedanmark Trafiksikkerhed Oversigt over rettelsesblade til SIN (V) gyldige fra Indholdsfortegnelse Side (Instruks 25.2 Ledig) Side / (Ingen rettelse) Instruks 25.2 Side (Instruks 25.2 Ledig) Side (Ingen rettelse) Instruks 29.3 Side 407e - 2 (Rettelse instruks 29.3) Side 407f - 2 (Ingen rettelse) Side 407g - 2 (Rettelse tegning instruks 29.3) Side (Ingen rettelse) Instruks 29.4 Side (Ingen rettelse) Side (Rettelse instruks 29.4) Side (Rettelse instruks 29.4) Side (Rettelse instruks 29.4) Rettelsesblad 1123 Rettelsesblad 1124 Rettelsesblad 1125 Rettelsesblad 1126 Rettelsesblad 1127 Rettelsesblad 1128

105 Side (Rettelse tegning instruks 29.4) Rettelsesblad 1129 Side / (Ingen rettelse)

106 SIN (V) Instrukser Vest

107 SIN (V) Indholdsfortegnelse Side Strækning 21 Odense - Svendborg Instruks 21.1 Odense - Svendborg. Manglende varslingsanlæg Instruks 21.2 Fruens Bøge. Rangering Strækning 23 Fredericia - Århus H Instruks 23.1 Ledig Instruks 23.2 Århus H Instruks 23.3 Hasselager Instruks 23.4 Århus H. Kørsel i forbindelse med DSB Dieseltogsæts værksted Strækning 24 Århus H - Aalborg Instruks 24.1 Arden og Ellidshøj. Ubetjent station Instruks 24.2 Ledig Instruks 24.3 Gudenåen. Godsbanen Gudenåen - Strømmen Instruks 24.4 Fårup. Kørsel mellem stationen og Mariager kommunes stamspor Instruks 24.5 Ledig Instruks 24.6 Skalborg Instruks 24.7 Skørping. Overkørsel Instruks 24.8 Ledig Strækning 25 Aalborg - Frederikshavn Instruks 25.1 Hjørring. Rangering Instruks 25.2 Ledig Instruks 25.3 Frederikshavn. Rangering Strækning 26 Fredericia - Padborg Instruks 26.1 Padborg. Fast bremseprøveanlæg Instruks 26.2 Padborg - Friedensweg Instruks 26.3 Kolding. Rangering til sammenkobling i spor 2 for signalet annulleret Strækning 28 Tinglev - Sønderborg Instruks 28.1 Tinglev - Sønderborg Strækning 29 Lunderskov - Esbjerg Instruks 29.1 Godsbanen Bramming - Grindsted Instruks 29.2 Bramming. Rangering c Instruks 29.3 Esbjerg. Rangering e Instruks 29.4 Esbjerg Havn. Rangering

108 / SIN (V) Side Strækning 30 Bramming - Tønder Instruks 30.1 Ribe - Tønder. Radiodirigeret trafikafvikling a Instruks 30.2 Tønder Industrispor Nord Instruks 30.3 Tønder. Rangering Instruks 30.4 Tønder - Niebüll Strækning 31 Esbjerg - Struer Instruks 31.1 Esbjerg - Holstebro. Manglende varslingsanlæg Instruks 31.2 Spangsbjerg sidespor - Kjersing Instruks 31.3 Varde. Rangering a Instruks 31.4 Skjern. Rangering c Instruks 31.5 Vemb. Rangering e Instruks 31.6 Struer. Kørsel mellem station og maskindepot a Instruks 31.7 Søndergaard. Rangering c Strækning 32 Langå - Struer Instruks 32.1 Estvad. Rangering Instruks 32.2 Kørsel på banestrækningen mellem Langå og Struer Strækning 33 Vejle - Holstebro Instruks 33.1 Vejle Sygehus Strækning 34 Struer - Thisted Instruks 34.1 Struer - Thisted. Radiodirigeret trafikafvikling Strækning 35 Skanderborg - Skjern Instruks 35.1 Instruks for kørsel til/fra Herning Messecenter T Instruks 35.2 Højris Instruks 35.3 Kørsel på banestrækningen mellem Skanderborg og Herning Strækning 36 Århus H - Grenå Instruks 36.1 Ryomgård. Manglende varslingsanlæg

109 SIN (V) Odense - Svendborg. Manglende varslingsanlæg 1. Bestemmelser i tilslutning af SR 1.1. Sikring af perronovergange ( 45, punkt 7.) Instruks 21.1 På strækningen Odense - Svendborg er følgende stationer ikke forsynet med varslingsanlæg - Ringe - Kværndrup - Stenstrup Lokomotivføreren skal udvise særlig opmærksomhed med hensyn til færdsel over sporene på disse stationer

110 Instruks 21.1 SIN (V)

111 SIN (V) Fruens Bøge. Rangering 1. Almindelige bestemmelser 1.1. Gyldighedsområde Denne instruks gælder for Fruens Bøge station Rangering i områder med offentlig og anden færdsel Instruks 21.2 Perronovergang med varslingsanlæg findes i sydenden af spor 1. Varslingsanlægget tændes ikke ved rangering Stedbetjeningskontakter Der er stedbetjeningskontakter ved de centralbetjente sporskifter 102 a/b og 103. Sporskifterne kan desuden stedbetjenes fra et betjeningsskab på relæhytten Akseltryk og hastighed Højst tilladte akseltryk på sidesporet er 20 tons. Højst tilladte hastighed i sideporet er 10 km/t Centralaflåste sporskifter Nøgleaflåste sporskifter S6 i sporet til Dalum Papirfabrik er en centralaflåst afløbssko. 2. Regler for rangeringens gennemførelse 2.1. Generelle forhold Rangering foregår ved stedbetjening Rangerlederens forhold Rangerlederen indhenter tilladelse til rangering hos stationsbestyreren, inden rangering påbegyndes. Hvis der skal rangeres til eller fra Dalum Papirfabrik anmoder rangerlederen endvidere om frigivning af afløbssko S6. Når rangering over afløbssko S6 er afsluttet, afløbsskoen er aflåst og sporskiftenøglen er anbragt i nøglelåsen, skal stationsbestyreren underrettes. Rangerlederen skal straks underrette stationsbestyreren, når rangeringen er afsluttet

112 308-6 / Instruks Stationsbestyrerens forhold SIN (V) Stationsbestyreren indkobler stedbetjening efter anmodning fra rangerlederen. Hvis der skal rangeres til eller fra Dalum Papirfabrik frigiver stationsbestyreren endvidere afløbssko S6. Stationsbestyreren aflåser S6, når rangerlederen melder, at afløbsskoen er aflåst og sporskiftenøglen er anbragt i nøglelåsen. Stationsbestyreren frakobler stedbetjeningen, når rangerlederen melder rangeringen afsluttet. 3. Overkørsler 3.1. Overkørsel 7 Når der rangeres over overkørsel 7 i sporet til eller fra Dalum Papirfabrik, skal overkørslen både tændes og slukkes manuelt fra betjeningskassen, der er anbragt ved afløbssko S6. Rangerlederen har ansvaret for, at overkørslen går i normalstilling efter endt rangering over overkørslen. Hvis dette ikke sker automatisk, skal overkørslen bringes i normalstilling fra betjeningskassen.

113 SIN (V) Ledig Instruks

114 334-5 Instruks 23.2 SIN (V)

115 SIN (V) Århus H 1. Togvej med to SI-signaler Instruks 23.2 Fra Skanderborg (I-signal 501) er det muligt at få indkørsel til sporene 2-7 (personbanegården), via SI-signal 801 i spor 80 (godsankomsten) og SI-signal 201 i spor 20 (ankomstsporet fra Langå). I tilslutning til bestemmelserne i SR 6 og 7 gælder følgende: 1.1. Forsignalering I-signal 501 forsignalerer SI-signal 801, men ikke SI-signal 201. SI-signal 801 forsignalerer SI-signal 201, således: Når SI-signal 801 viser kør med 40 km/t eller derunder, må SI-signal 201 påregnes at vise stop

116 336-8 Instruks 23.2 SIN (V)

117 SIN (V) Hasselager 1. Almindelige bestemmelser 2. Akseltryk 3. Betjening Instruks 23.3 I Hasselager mellem Århus H og Hørning findes to sidespor, som er tilsluttet hovedsporene på følgende måde. I køreretning Hørning - Århus H ligger sidesporet i km 99,3 ved sporskifte S3/S4 (sporskiftet er ikke sikret mod utidig omstilling). Sidesporet er sikret i afhængighed af AM/DS 2978 henholdsvis VM/ DS I køreretning Århus H - Hørning ligger sidesporet i km 98,7 ved sporskifte S1/S2 (sporskiftet er sikret mod utidig omstilling). Sidesporet er sikret i afhængighed af AM/DS 1997 henholdsvis VM/DS Sporskifterne er el-stedbetjente. Sporskifte S1 og S3 er forsynet med uopskærligt drev. Telefoner med forbindelse til FC Skanderborg er anbragt ved sporskifte S2 og S4. Største tilladte akseltryk på sidesporet i køreretning Århus H - Hørning i km 98,7 er 22,5 tons. Sidesporet betjenes af personale i tog eller arbejdskøretøjer, der skal rangere ved sidesporet. Rangerlederen er ansvarlig for betjening af sidesporets sikringsanlæg. Inden rangering påbegyndes skal rangerlederen anmode FC Skanderborg om frigivning af sporskifte S1/S2 eller S3/S4. Rangerlederen skal give melding til FC Skanderborg om rangeringens påbegyndelse og afslutning. Melding om rangeringens afslutning er garanti for, at rangerlederen har sikret sig at, - sporforbindelsen mellem sidespor og hovedspor er fri - færdigrangerede vogne er hensat afbremset på sidesporet - sporskifterne S1/S2 henholdsvis S3/S4 er stillet således, at de hindrer kørsel ud i hovedspor

118 338-9 Instruks Overhaling SIN (V) Når toget er anbragt på et af sidesporene og rangerlederen har sikret sig, at hovedsporet samt sporforbindelsen mellem sidespor og hovedspor er fri, og sporskifterne er stillet således, at de hindrer kørsel ud i hovedspor, underrettes FC Skanderborg herom. Når toget igen skal ud i hovedsporet, anmoder rangerlederen FC Skanderborg om frigivning af sporskifterne.

119 SIN (V) Århus H. Kørsel i forbindelse med DSB Dieseltogsæts værksteder 1. Almindelige bestemmelser Instruks 23.4 I tilslutning til bestemmelserne i Rangerbestemmelser (RR) gælder følgende 1.1. Gyldighedsområde Instruksen gælder for kørsel i sporområdet ved MR-værkstedet og vaskehallen. Tilladelse til kørsel sker i henhold til de opsatte Info-skilte. Se i øvrigt skitse. Hastigheden må ikke overstige 30 km/t. Sporområdet må normalt kun befares af køretøjer, der med sikkerhed kan kortslutte sporisolationer. 2. Betjening af sporskifter og signaler 2.1. Omstillingsanlæg DV-signalerne DV 110, DV 111, DV 112 og DV 114 samt sporskifterne K2 og K3 betjenes normalt ved hjælp af et omstillingsanlæg, som er uden afhængighed med stationens øvrige sikringsanlæg. Betjeningen sker fra betjeningsstandere opsat ved de nævnte DVsignaler. Omstillingsanlægget giver mulighed for følgende rangertogveje - fra DV-signal DV 110 til spor 600, spor 802 og spor fra DV-signal DV 111, DV 112 og DV 114 til DV-signal DV 110.*) *) For at gennemkøre disse rangertogveje, vil rangerbevægelser bestående af 2 eller flere togsæt befare sporskifte K5 og K7. Disse sporskifter indgår ikke i rangertogvejen og skal om nødvendigt omstilles fra deres stedbetjeningskontakt. På hver af standerne for indstilling af rangertogveje findes en betjeningsknap mrk. Annuller. Ved tryk på denne knap sættes DV-signaler på forbikørsel forbudt og indstillede rangertogveje opløses Annuller -knappen benyttes f. eks. i en faresituation, eller hvis rangertogvejen ikke opløses automatisk

120 Instruks Øvrige sporskifter Sporskifterne K4, K5, K7, K8 og K9 betjenes fra stedbetjeningskontakter ved det enkelte sporskifte. 4. Rangering fra henholdsvis til Århus H Rangering fra Århus H foregår ad spor 600. Rangering til Århus H foregår ad spor 700. SIN (V) Afvigelser aftales i hver enkelt tilfælde mellem Vagthavende leder Dieseltogsæt og stationsbestyreren. 5. Uregelmæssigheder Ved konstatering af fejl i omstillingsanlægget samt ovenfor nævnte sporskifter, må viderekørsel først ske efter underretning af Vagthavnende leder Dieseltogsæt og forholdsordre er modtaget herfra.

121 Dv 701 x) Mod Århus H x) Dv 601 x) Sp 600 U Mod P-rist x ) 710 H S U B K S Dv 114 U B Sp 802 MRværksted Relæhytte Sp 700 Dv 112 Mod IC-værksted o) o) Vagthavende leder Dieseltogsæt Radiokanal C41 tlf: x ) Vagthavende P-rist tlf: M K2 U B Sp 803 Sp 800 Forsyningsanlæg K3 Dv 111 Dv 110 K4 B K Sp 600 U x) Århus sikringsanlæg Kommandopost Radiokanal D29 tlf: Vaskehal K5 Sp 600 U K B S M H K ps700 V K7 K K8 Sp 800 V K Sp 600 Sp 600 A K K9 K Betjeningsskab for manuel omstilling af sporskifterne K2 og K3. Opbevaringsskab for sporskiftehåndsving og låsebolte. Mod ombygningsværksted hhv. Århus G Mærke Grænse mellem sikret og usikret område. Infotavle: Kald vagthavende leder Dieseltogsæt, for at indhente tilladelse til viderekørsel. Betjeningsstander for indstilling af rangertogvej. Stop. Underret vagthavende leder Dieseltogsæt om at rangerbevægelsen er tilendebragt. For viderekørsel kald kommandopost. SIN (V) Instruks 23.4

122 / Instruks 23.4 SIN (V)

123 SIN (V) Arden Ellidshøj Ubetjent station 1. Almindelige bestemmelser Instruks 24.1 Arden og Ellidshøj stationer deltager i hele eller dele af døgnet ikke i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen, og er da ubetjente stationer, jf. TIB. Indkørselssignalerne viser normalt kør igennem, og udkørselssignalerne viser kør. Signalgivning i Ellidshøj er afhængig af, at overkørsel 476 i km 234,1 er sikret. 2. Ændring af betjeningsform 2.1. Overgang til ubetjent station Stationsbestyreren skal sikre sig, at - togveje m.v. stilles som foreskrevet i sikringsplanen - nøgler, der i henhold til sikringsplanen skal udtages af centralapparatet, er anbragt utilgængeligt for andre - stationsbestyreren for nabostationer underrettes om, at stationen ændrer betjeningsform. Under driftsforstyrrelser må stationerne kun med toglederens tilladelse overgå til at være ubetjent station Overgang til togfølgestation Inden en station - planmæssigt eller ekstraordinært - overgår til at være togfølgestation skal stationens sikringsanlæg bringes i normalstilling. Stationsbestyreren skal sikre sig, at - stationsbestyreren for nabostationer underrettes om den ændrede betjeningsform - der hos stationsbestyreren for nabostationer indhentes oplysning om toggangen - indkørselssignaler viser stop

124 348-5 Instruks Kørsel ad venstre spor Der henvises til SR 6 punkt 11. Tilladelse til ind- og udrangering må gives af stationsbestyreren for den efterfølgende togfølgestation. 4. Uregelmæssigheder Viser hovedsignalerne på en ubetjent station stop, må stationsbestyreren for den efterfølgende togfølgestation, give tilladelse til ind- og udrangering, jf. SR 46. SIN (V) Før tilladelse gives skal stationsbestyreren sikre sig, at den ubetjente station ikke - planmæssigt eller ekstraordinært - er ved at overgå til togfølgestation.

125 SIN (V) Ledig 348a - 3 Instruks

126 348b - 3 Instruks 24.2 SIN (V)

127 SIN (V) Gudenåen Godsbanen Gudenåen - Strømmen 1. Gudenåen sidespor 1.1. Almindelige bestemmelser 1.2. Betjening Generelt Instruks 24.3 Sidesporet ligger i km 166,5 mellem Stevnstrup og Randers og er tilsluttet højre spor Stevnstrup - Randers ved sporskifterne 01a/b. Sidesporet betragtes som endestation for godsbanen, og FC Århus Nord har derfor det sikkerhedsmæssige ansvar, der påhviler endestationen, jf. SIN (Ø/V) instruks 1. Sidesporet er i afhængighed af AM/DS-signal 2165 og VU-signalet i Randers. Sporskifterne 01a/b er el-stedbetjente. Sporskifte 01a er forsynet med uopskærligt drev. Sporskifterne betjenes fra et betjeningsskab, der er placeret ved sporskifte 01a. Der er telefon ved betjeningsskabet. Inden rangertræk til godsbanen afgår fra Randers, aftales det mellem Randers og FC Århus Nord, herefter foretager Randers venstresporbelægning Randers - Stevnstrup. FC Århus Nord har det sikkerhedsmæssige ansvar for kørslen til og fra godsbanen. FC Århus Nord frigiver sporskifterne. Ved understationsdrift kan Randers frigive sporskifterne, men dette må først ske efter aftale med FC Århus Nord/Stevnstrup. Sidesporet betjenes af personale i rangertræk til og fra godsbanen. Rangerlederen er ansvarlig for betjening af sidesporets sikringsanlæg

128 Instruks Rangertræk fra Randers SIN (V) Rangertrækket skal standse før sporskifte 01a. Rangerlederen anmoder FC Århus Nord om tilladelse til at omstille sporskifterne. Når rangertrækket er anbragt, så den bageste vogn er fri af sporskifte 01b, tilbagestiller rangerlederen sporskifterne og melder dette til FC Århus Nord. Denne melding er tillige garanti for, at sporforbindelsen mellem sporskifterne 01a og 01b er fri. Herefter giver FC Århus Nord rangertrækket tilladelse til at køre ud på godsbanen Rangertræk fra Strømmen Rangertrækket skal standse ved mærket rangergrænsen (mærke 17.10). Rangerlederen anmoder herefter FC Århus Nord om tilladelse til at omstille sporskifterne og køre ud på hovedsporet. Når rangertrækket er anbragt i hovedsporet, tilbagestiller rangerlederen sporskifterne og melder dette til FC Århus Nord. Denne melding er garanti for - at sporforbindelsen mellem sporskifterne 01a og 01b er fri. - at godsbanens hovedspor er frit - at henstående vogne på læssesporene er anbragt sporfrit og forskriftmæssigt afbremset - at samtlige sporskifter i hovedsporet og dækningssporskifter på godsbanen er rigtigt stillet og aflåst. Herefter giver FC Århus Nord rangertrækket tilladelse til at afgå mod Randers. 2. Godsbanen Gudenåen - Strømmen Nøgler til godsbanens sidespor udleveres af og tilbageleveres til rangermesteren i Randers Belastning, bremseprocent og toglængde Belastning i begge køreretninger Litra Belastning i tons MH, MK og MT 600 MT 1100

129 SIN (V) Instruks 24.3 Bremseprocent: 50 Største toglængde: 550 meter Lokomotivbenyttelse, hastighed m v 2.3. Akseltryk Strækningen må kun befares af ikke-personførende rangertræk fremført af: MY-, MH-, MK- og MT-lokomotiver eller rangertraktor. Største tilladte hastighed er 40 km /t. Største tilladte akseltryk er 18 t. 20 t er dog tilladt, hvis hastigheden ikke overstiger 30 km/t Ekspeditionssteder, overkørsler m v Belastning i tons og hastighed 25 km/t 15 km/t 10 km/t 5 km/t Rangertraktorer På godsbanen findes følgende ekspeditionssteder og overkørsler Overkørsel Km Ekspeditionssted Nr Sikret ved Bemærkninger Særlige bestemmelser Overkørsel 2 166,5 Gudenåen (R) 1,8 2 M Se punkt ,9 Strømmen Overkørslen er sikret ved bomme undtagen ved østlige fortov og cykelsti, som er sikret ved advarselsanlæg. Anlægget betjenes fra 2 betjeningskasser, der er placeret i en afstand på ca. 40 m fra overkørslen (én på hver side). Betjeningskassen inde- holder kontakter til tænding og slukning af anlægget samt en hvid kontrollampe og en gul fejllampe

130 Instruks 24.3 Passage af overkørslen foregår således - rangertrækket standser ved standsningsmærket ved betjeningskassen - rangerlederen betjener kontakten tænding i en af betjeningskasserne SIN (V) - når kontrollampen viser hvidt blinklys, er det tegn på, at overkørslen er sikret, og rangertrækket må nu passere overkørslen - rangerpersonalet skal være opmærksom på trafik fra nord på den østlige cykelsti, da den ikke er sikret med advarselssignalanlæg mod nord - efter passage af overkørslen skal rangerpersonalet sikre sig, at den automatiske slukning af anlægget finder sted. Hvis anlægget ikke slukkes automatisk, betjenes kontakten slukning i en af betjeningskasserne. Hvis den gule fejllampe i betjeningskassen lyser, underrettes FC Århus Nord snarest. Hvis anlægget er helt eller delvis ude af drift, skal rangerpersonalet efter betjening af kontakt tænding standse vejfærdslen ved benyttelse af politiets stoptegn (RR, punkt 7.3.). Rangertrækket må herefter passere overkørslen Strømmen station For rangering på Stømmen station gælder følgende - det kommunale sidespor med afgrænsning til firmaet Løgstrup må ikke benyttes til henstilling af vogne under rangering - stødrangering mod og på de private sidespor er ikke tilladt - til sikring af passagen af hovedvej A16 under rangering til det private sidespor Tronholmen er der etableret et advarselssignanlæg. Foruden de for hovedvejen gældende vejsignaler er der opstillet signaler for vejfærdslens udkørsel fra Randers Andels Svineslagteri og Jysk Automobil Centrum. Signalet ved Jysk Automobil Centrum er forsynet med grøn pil, der tillader udkørende trafik at svinge til højre (bort fra overkørslen) - anlægget for overkørslen betjenes fra en betjeningskasse, der er anbragt ca. 35 m fra overkørslen

131 SIN (V) Instruks advarselssignalanlægget er ikke udstyret med overkørselssignaler, og inden overkørslen passeres, skal rangerlederen derfor sikre sig, at anlægget er i funktion. - ved betjening af advarselsignalanlægget, skal rangerlederen tage størst muligt hensyn til vejtrafikken, herunder være opmærksom på den automatiske lysregulering i Strømmensgade - ved rangering på det private sidespor "Tronholmen", hvor det forløber på Tømmergårdens areal, skal rangerlederen sikre, at de to gitterporte er åbne og forsvarligt fastholdt i åben stilling

132 Instruks 24.3 SIN (V)

133 SIN (V) Fårup. Kørsel mellem stationen og Mariager kommunes stamspor 1. Placering og markering Instruks 24.4 Mariager kommunes kommunale stamspor er tilsluttet sidesporet i nordenden af Fårup station. Grænsen mellem DSB's område og stamsporet er markeret med mærke rangergrænsen (mærke 17.10) vendende såvel mod stationen som mod stamsporet. 2. Kørsel fra stamsporet til stationen Køretøjer, der ankommer fra stamsporet, skal standse ved rangergrænsemærket og telefonisk anmode FC Randers om tilladelse til at rangere ind på Fårup station. 3. Kørsel fra stationen til stamsporet Køretøjer, der skal køre fra stationen til stamsporet, skal telefonisk anmode FC Randers om tilladelse til at rangere fra Fårup station til stamsporet. Når Fårup station er forladt, gives melding herom til FC Randers. 4. Kørsel med DSB køretøjer på stamsporet Såfremt DSB køretøjer skal befare stamsporet, skal der forud for kørslen indhentes tilladelse hertil hos: Mariager-Handest Veteranjernbane (MHVJ) att: Trafikafdelingen Ny Havnevej Mariager. Telefonnumre på MHVJ-kontaktpersoner kan fås ved henvendelse til FC Randers

134 356-9 Instruks 24.4 SIN (V)

135 SIN (V) Ledig Instruks

136 Instruks 24.5 SIN (V)

137 SIN (V) Skalborg 1. Almindelige bestemmelser 2. Betjening Skalborg ligger i km 243,9 og er tilsluttet højre spor Aalborg - Ellidshøj. Sidesporet frigives fra og kontrolleres af Aalborg kommandopost. Ved sidesporet findes en telefon med forbindelse til stationsbestyreren i Aalborg. Sidesporet er sikret ved DS-signal for kørsel af højre spor. Sporskifterne er aflåst med elektromagnetisk nøglelås Instruks 24.6 Sidesporet betjenes af personale i tog eller arbejdskøretøjer, som skal rangere ved sidesporet. Rangerlederen henholdsvis føreren af arbejdskøretøjet er ansvarlig for betjening af sidesporets sikringsanlæg. Rangerlederen anmoder gennem telefonen ved sidesporet om frigivning af sporskifterne. Efter endt rangering skal rangerlederen sikre sig at - sporforbindelsen mellem sidespor og hovedspor er fri - færdigrangerede vogne er hensat og afbremset på sidesporet - sporskifter og sporspærrer er stillet således, at de hindrer kørsel ud i hovedsporet. Herefter giver rangerlederen melding om rangeringens afslutning gennem telefonen ved sidesporet

138 Instruks Overhaling Hvis der skal foregå kørsel ad hovedsporet, mens der er tog henholdsvis arbejdskøretøjer på sidesporet, skal rangerlederen underrettes om det. SIN (V) Når toget henholdsvis arbejdskøretøjet er anbragt på sidesporet og rangerlederen har sikret sig at - hovedsporet samt sporforbindelsen mellem sidespor og hovedspor er fri - sporskifterne er rigtigt stillet og aflåst gives der melding om det gennem telefonen ved sidesporet. Når toget henholdsvis arbejdskøretøjet igen skal ud i hovedsporet, anmoder rangerlederen om frigivning af sporskifterne. Frigivning må først foretages, når det pågældende hovedspor atter er frit. 4. Kørsel ad venstre spor Sidesporet er dækket af mærket Holdested uden dækningssignal (mærke nr. 17.5) for kørsel ad venstre spor. Tog ad venstre spor skal standse foran mærket og indhente tilladelse til forbirangering, medmindre lokomotivføreren forud har modtaget skriftlig tilladelse (blanket S1) til at passere sidesporet.

139 SIN (V) Skørping. Overkørsel Almindelige bestemmelser Overkørsel 453 på Skørping station betjenes manuelt af stationsbestyreren. I TIB er overkørslen kendetegnet med Manuel betj. 2. Uregelmæssigheder 2.1. Stationsbestyrerens forhold Instruks 24.7 Såfremt overkørslen ikke kan lukkes, skal lokomotivføreren underrettes herom. Endvidere skal sikringsteknisk personale straks underrettes Lokomotivførerens forhold Når en lokomotivfører er underrettet om uorden ved overkørsel 453, skal lokomotivføreren standse toget foran overkørslen og derefter føre toget forsigtig over overkørslen under afgivelse af lydsignal, indtil forreste køretøj har passeret overkørslen. Hvis signal stop og ryk frem anvendes, skal lokomotivføreren afpasse hastigheden, så toget kan standses foran overkørslen, hvis uordenssignalet er tændt

140 Instruks 24.7 SIN (V)

141 SIN (V) Ledig Instruks

142 Instruks 24.8 SIN (V)

143 SIN (V) Hjørring. Rangering 1. Almindelige bestemmelser 1.1. Gyldighedsområde 1.2. Akseltryk Denne instruks gælder for Hjørring station Instruks 25.1 Højeste tilladte akseltryk i spor 5 og 6 samt rangerhovedet i syd er 18 tons Rangering i områder med offentlig færdsel Perronovergang findes i spor 1. Traktorveje findes i spor 1 og Stedbetjeningskontakter Der er stedbetjeningskontakter ved følgende sporskifter: 144 og Regler for rangeringens gennemførelse 2.1. Henstående vogne Der må ikke henstilles vogne i spor 3. Vogne der stilles til ekspedition ved enderampen i vest skal straks sikres mod udskridning ved hjælp af kædesikring, som findes ved rampen Nordjyske Jernbaners remise Ved rangering til Nordjyske Jernbaners remise skal rangerlederen melde rangeringen afsluttet, når rangertrækket er placeret ved remisen. 3. Øvrige forhold 3.1. Nøgle til drejeskiven Nøgle til betjening af drejeskiven opbevares i kommandoposten

144 366-5 Instruks 25.1 SIN (V)

145 SIN (V) Ledig Instruks

146 Instruks 25.2 SIN (V)

147 SIN (V) Frederikshavn. Rangering 1. Almindelige bestemmelser 1.1. Gyldighedsområde Instruks 25.3 Denne instruks gælder for Frederikshavn station og havneplads Rangering i områder med offentlig færdsel Perronovergange findes i spor 3 og 4. Traktorveje findes i spor 1, 2, 3, 4 og Regler for rangeringens gennemførelse 2.1. Rangering i sporområder omfattet af sikringsanlægget Almindelige bestemmelser Ved understationsdrift foregår rangering normalt for signal forbikørsel tilladt og forsigtig forbikørsel tilladt. Når stationen er fjernstyret foregår rangering ved stedbetjening og for signalet annulleret. Stedbetjeningen omfatter ikke sporene 74, 75 og 76 (Svenskersporene). Sporskifte 3 a/b skal stå til kørsel ad højre gren efter afsluttet rangering ved sporskiftet. Ved rangering med stedbetjening er det rangerlederens ansvar og under øvrige forhold stationsbestyrerens Rangerlederens forhold Når stationen er fjernstyret, kontakter rangerlederen FC Aalborg, hvis der skal rangeres i sporområder omfattet af sikringsanlægget. Rangerlederen skal straks underrette FC Aalborg, når rangering i sporområder, omfattet af sikringsanlægget, er afsluttet Stationsbestyrerens forhold FC Aalborg indkobler stedbetjening efter anmodning fra rangerlederen. FC Aalborg frakobler stedbetjeningen, når rangerlederen melder rangeringen afsluttet

148 370-9 Instruks Stedbetjeningskontakter Der er stedbetjeningskontakter ved følgende sporskifter: 1, 2 a/b, 3 a/b, 18 a/b, 14, 15, 19, 20, 27, 28, 30 a/b, 32 a/b, 35, 36 a/b, 39 a/b, 40, 101, 102 og Forholdsregler under rangeringens udførelse 3.1. Rangerpersonalets forhold SIN (V) På grund af indskrænket profil må rangerpersonalet må ikke opholde sig på køretøjers trinbrætter ved rangering forbi vaskeanlæggets vaskeportaler samt i spor 50 langs vaskehallen. Der er ikke opstillet stedlig markering ved de spor hvor der er indskrænket profil. 4. Overkørsler 4.1. Overkørsler med automatiske bom- eller advarselssignalanlæg Perronovergang i spor Overkørsler med manuelt betjente bomanlæg Betjening Overkørsel ved Kragholmen, benævnt Kragholmen Nord. Overkørsel ved Horneværket, benævnt Horneværket. Overkørsel ved Færgen, benævnt Færgen. Overkørslerne er udstyret med overkørselssignaler Kørsel fra stationen til færgen Rangerlederen skal igangsætte overkørsel Kragholmen Nord inden rangering over overkørslen. Når overkørslen Kragholmen Nord er sikret, må overkørslerne Horneværket og Færgen igangsættes. Overkørslerne Kragholmen Nord og Horneværket går i normalstilling efter rangertrækkets passage. Uanset ovenstående har rangerlederen ansvaret for, at overkørslerne går i normalstilling efter endt rangering over overkørslerne. Hvis dette ikke sker automatisk, skal overkørslerne bringes i normalstilling fra betjeningskasserne.

149 SIN (V) Instruks 25.3 Rangerlederen skal bringe overkørsel Færgen i normalstilling fra betjeningskassen efter endt rangering over overkørslen Kørsel fra færgen til stationen Rangerlederen skal igangsætte overkørsel Færgen inden rangering over overkørslen. Rangerlederen skal bringe overkørsel Færgen i normalstilling fra betjeningskassen efter endt rangering over overkørslen. Først derefter må overkørslerne Horneværket og Kragholmen Nord igangsættes. Overkørslerne Horneværket og Kragholmen Nord går i normalstilling efter rangertrækkets passage. Uanset ovenstående har rangerlederen i alle tilfælde ansvaret for, at anlæggene ved Horneværket og Kragholmen Nord går i normalstilling efter endt rangering over overkørslerne. Hvis dette ikke sker automatisk, skal overkørslerne bringes i normalstilling fra betjeningskasserne. 5. Rangering til og fra havneplads Grænsen mellem stationsplads og havneplads er markeret med DV-signal i spor Rangering på færgens område 6.1. Færgens område Færgens område omfatter færgen, broklappen samt sporstykket fra broklappen til og med sporskifte 1 foran broklappen Rangerledelse Rangerlederen skal inden der påbegyndes rangering på færgens område indhente tilladelse hos færgens styrmand. Når rangering på færgens område er afsluttet, skal rangerlederen melde dette til færgens styrmand Metervægt Vægten pr. løbende meter må ikke overskride 4,5 tons ved kørsel til og fra færgen

150 372-8 / Instruks Hastighed Den højst tilladte hastighed er 5 km/t ved kørsel på broklappen Køretøjers sammenkobling SIN (V) Rangerlederen skal forud for ombordsætning sikre, at skruekoblingerne slækkes mellem de køretøjer, hvor afkobling skal finde sted Kørsel på broklap Der må kun rangeres på broklappen, når den har forbindelse med en færge Lukning og aflåsning af vogndøre, skydedøre m.v. Rangerlederen skal inden der rangeres til og fra færgen sikre - at udvendige døre på personvogne, togsæt m.v. er aflåst - at skydedøre og lemme på godsvogne, er lukkede eller fastholdt i åben stilling af de dertil bestemte anordninger.

151 SIN (V) Padborg. Fast bremseanlæg 1. Almindelige bestemmelser Instruks 26.1 Uanset bestemmelserne i SR 66 pkt. 4 skal der kun afholdes bremseprøve C efter tilkobling af togets lokomotiv, når der har været afholdt bremseprøve A fra bremseprøveanlægget

152 Instruks 26.1 SIN (V)

153 SIN (V) Padborg - Friedensweg 1. Almindelige bestemmelser Instruks 26.2 Denne instruks gælder for kørsel ind på og ud af Padborg station i retning mod Friedensweg. For kørsel mod Friedensweg gælder endvidere bestemmelserne i KORil 408. I denne instruks benævnes stationsbestyreren i Padborg stationsbestyreren og stationsbestyreren i Flensburg Weiche stationsbestyreren i Flensburg Weiche Tildeling af kanal Kanaler må kun tildeles godkendte jernbanevirksomheder. Ansøgning om tildeling af kanal sker således: - mere end 48 timer før afgang ved henvendelse til Banedanmark Trafikplanlægning. - mindre end 48 timer før afgang ved henvendelse til toglederen. Afbestilling af tildelt kanal - aflysning af tog - sker til toglederen Krav til rullende materiel Til kørsel over Rigsgrænsen må kun anvendes materiel, der er godkendt til kørsel både på DB Netzs og Banedanmarks strækninger Krav til kørende personale Til kørsel over Rigsgrænsen må kun anvendes personale, der er godkendt til kørsel både på DB Netzs og Banedanmarks strækninger Strækningens udstyrelse Linjeblokanlæg Signaler Strækningen Padborg - Friedensweg er dobbeltsporet og udstyret med linjeblok for højre spor. Der er for højre spor mod Friedensweg opstillet tysk udkørselssignal - benævnt N

154 Instruks 26.2 SIN (V) Togkontrolanlæg Strækningen er udstyret med Indusi. Der er udlagt Indusi-balise ved udkørselssignal N Telefoner Der er ved udkørselssignal N12 opsat tysk signaltelefon med forbindelse til stationsbestyreren i Flensburg Weiche Radio Tog fra og mod Friedensweg anvender kanal C 21 til kommunikation med stationsbestyreren. Ved rangering skal der anvendes radio Køreledningsanlæg Stationen er systemvekselstation mellem 25 kv, 50 Hz (dansk kørestrøm) og 15 kv, 16 2/3 Hz (tysk kørestrøm). Kørestrømsystemerne er adskilt med neutralsektioner, der i sporene 1 og 13 er placeret i km 109,5 og i sporene 2-5 i km 109,8. Neutralsiktionerne er markeret med tysk mærke EL 4 samt dansk SR-mærke Sænk strømaftageren henholdsvis SR-mærke Systemspænding. Tysk mærke EL Sprog Sikkerhedsmeldinger mellem - stationsbestyreren og stationsbestyreren i Flensburg Weiche - stationsbestyreren og tyske lokomotivførere - tyske lokomotivførere og rangerledere udveksles normalt på tysk.

155 SIN (V) 2. Togenes størrelse og sammensætning 2.1. Tog til og fra Friedensweg Største tilladte toglængde er 650 meter Tog fra Friedensweg Uanset bestemmelserne i SR 62 gælder - at tog med en toglængde på mere end 600 meter og/eller en togvægt over 800 tons må ankomme med den arbejdende trækkraftenhed i P-bremse Instruks at tog med en togvægt på mere end 1200 tons må ankomme med den arbejdende trækkraftenhed og de fem forreste vogne i G- bremse. Inden viderekørsel i Danmark skal toget opfylde bestemmelserne i SR Melding om UT Melding om UT udveksles med stationsbestyreren i Flensburg Weiche. Meldingen skal indeholde det danske UTtilladelsesnummer. 3. Ekspedition af tog med elektrisk trækkraftenhed 3.1. Stationsbestyrerens forhold Stationsbestyreren må foretage signalgivning til togveje, der frem til togvejens endepunkt ikke har samme type kørestrøm som den der anvendes af det ankomne togs trækkraftenhed(er) Lokomotivførerens forhold Elektrisk trækkraftenhed med 15 kv, 16 2/3 Hz (enstrømstrækkraft) Ankomst fra Friedensweg Togsæt og lokomotiver uden vogne standser foran tysk mærke EL 4 henholdsvis SR-mærke Sænk strømaftageren. I øvrige tog skal strømaftageren henholdsvis strømaftagerne være sænket inden passage af tysk mærke EL 4 henholdsvis SR-mærke Sænk strømaftageren. Hastigheden skal være afpasset, så toget - uden indkoblet trækkraft - kan fortsætte frem til togvejens endepunkt

156 Instruks Rangering SIN (V) Trækkraftenheder, der er ankommet med sænket strømaftager og holder i et spor med ikke kompatibel kørestrøm, omrangeres med dieseltrækkraftenhed. Inden rangeringen må begynde skal lokomotivføreren meddele rangerlederen, at trækkraftenheden/-erne er klargjort til rangering. Rangerledelsen kan overdrages til lokomotivføreren, når følgende betingelser er opfyldt - rangeringen foregår for signal Forbikørsel tilladt henholdsvis Forsigtig forbikørsel tilladt - rangeringen ledes med radio. For trækkraftenheder med radio uden kontroltone kan anvendes talende kontroltone. Ved talende kontroltone forstås, at radioens kontroltone erstattes af tale mindst hvert 10. sekund. Udebliver tale, skal lokomotivføreren straks standse rangerbevægelsen. Når rangeringen er afsluttet, skal rangerlederen meddele lokomotivføreren, når dieseltrækkraftenheden er afkoblet og den elektriske trækkraftenhed igen må hæve strømaftageren Elektrisk trækkraftenhed med 15 kv, 16 2/3 Hz og 25 kv, 50 Hz (fler-strømstrækkraft) Ankomst fra Friedensweg Strømaftageren henholdsvis strømaftagerne skal være sænket senest inden passage af tysk mærke EL 4 henholdsvis SR-mærke Sænk strømaftageren. Strømaftageren henholdsvis strømaftagerne må igen hæves, når trækkraften har passeret SR-mærke Hæv strømaftager. 4. Togekspedition til Friedensweg ad højre spor 4.1. Stationsbestyrerens forhold Stationsbestyreren afgiver melding til stationsbestyreren i Flensburg Weiche med følgende ordlyd: Zug (nummer) voraussichtlich ab (minuttallet for afgangstid) Meldingen gentages af stationsbestyreren i Flensburg Weiche. Stationsbestyreren kvitterer med Richtig.

157 SIN (V) Instruks Togekspedition til Friedensweg ad højre spor, når signalgivning ikke kan anvendes 5.1. Stationsbestyrerens forhold Udkørselssignal N12 kan ikke vise en kørtilladelse Hvis udkørselssignal N12 ikke kan vise kør, kontaktes stationsbestyreren i Flensburg Weiche Ersatzsignal forsøges anvendt Når Ersatzsigna " forsøges anvendt, gives lokomotivføreren herefter tilladelse til at rangere frem til udkørselssignal N12 for signal forbikørsel tilladt eller forsigtig forbikørsel tilladt. Hvis signal forbikørsel tilladt henholdsvis forsigtig forbikørsel tilladt ikke kan anvendes, skal der medgives rangerleder frem til udkørselssignal N12. Stationsbestyreren i Flensburg Weiche indkobler Ersatzsignal på udkørselssignal N12, når toget holder ved udkørselssignalet. Ersatzsignal kan kun forsøges indkoblet, når sporisolationen foran udkørselssignal N12 viser besat. Hvis Ersatzsignal ikke kan indkobles, skal lokomotivføreren indhente tilladelse til viderekørsel fra udkørselssignal N12 hos stationsbestyreren i Flensburg Weiche Ersatzsignal kan ikke anvendes Når Ersatzsignal ikke kan anvendes, kan skriftlig tilladelse - tysk sikkerhedsblanket Befehl 2 - anvendes. Anvendelse af Befehl 2 må kun ske efter tilladelse fra stationsbestyreren i Flensburg Weiche. Inden Befehl 2 må udleveres til lokomotivføreren skal toget være meldt til stationsbestyreren i Flensburg Weiche. Når toget er meldt til stationsbestyreren i Flensburg Weiche udleveres Befehl 2 til lokomotivføreren. Lokomotivføreren gives herefter tilladelse til at rangere frem til udkørselssignal N12 for signal forbikørsel tilladt eller forsigtig forbikørsel tilladt. Hvis signal forbikørsel tilladt henholdsvis forsigtig forbikørsel tilladt ikke kan anvendes, skal der medgives rangerleder frem til udkørselssignal N12. Kan Befehl 2 ikke udleveres af stationsbestyreren, gives lokomotivføreren tilladelse til at rangere frem til udkørselssignal N

158 Instruks 26.2 Lokomotivføreren underrettes om at indhente tilladelse til viderekørsel fra udkørselssignal N12 hos stationsbestyreren i Flensburg Weiche Lokomotivførerens forhold Lokomotivføreren har ikke modtaget Befehl Viser udkørselssignal N12 Stop kontaktes stationsbestyreren i Flensburg Weiche Lokomotivføreren har modtaget Befehl SIN (V) Befehl 2 er gældende fra udkørselssignal N12. Befehl 2 er ikke tilladelse til afgang fra togets afgangsspor. Toget må først afgå, når stationsbestyreren har givet lokomotivføreren tilladelse til at rangere frem til udkørselssignal N12, ved signal forbikørsel tilladt eller forsigtig forbikørsel tilladt. Kan signal forbikørsel tilladt henholdsvis forsigtig forbikørsel tilladt ikke anvendes, skal der medgives rangerleder frem til udkørselssignal N Togespedition til Friedensweg ad venstre spor 6.1. Stationsbestyrerens forhold Kørsel ad venstre spor mod Friedensweg sker efter de tyske sikkerhedsbestemmelser ved anvendelse af Befehl. Anvendelse af Befehl må kun ske efter tilladelse fra stationsbestyreren i Flensburg Weiche. Inden Befehl må udleveres til lokomotivføreren skal toget være meldt til stationsbestyreren i Flensburg Weiche. Følgende meldingsudveksling skal være foretaget med stationsbestyreren i Flensburg Weiche: Padborg: Wird Zug (nr.) auf dem Gegengleis angenommen? Flensburg Weiche: Zug (nr.) auf dem Gegengleis Ja Herefter afgives følgende melding: Padborg: Zug (nr.) auf dem Gegengleis voraussichtlich ab (minut). Denne melding gentages af stationsbestyreren i Flensburg Weiche. Stationsbestyreren kvitterer med Richtig. Når toget er meldt til stationsbestyreren i Flensburg Weiche udleveres Befehl til lokomotivføreren.

159 SIN (V) Lokomotivføreren gives herefter tilladelse til at rangere frem til dværgsignal for signal forbikørsel tilladt eller forsigtig forbikørsel tilladt Instruks 26.2 Hvis signal forbikørsel tilladt henholdsvis forsigtig forbikørsel tilladt ikke kan anvendes, skal der medgives rangerleder frem til dværgsignal Kan Befehl ikke udleveres af stationsbestyreren, gives lokomotivføreren tilladelse til at rangere frem til dværgsignal Lokomotivføreren underrettes om at indhente tilladelse til viderekørsel fra dværgsignal hos stationsbestyreren i Flensburg Weiche. Når toget er ankommet til Friedensweg, tilbagemeldes toget af stationsbestyreren i Flensburg Weiche med følgende melding: Zug (nr) in (station) Lokomotivførerens forhold "Befehl" er gældende fra dværgsignal Befehl er ikke tilladelse til afgang fra togets afgangsspor. Toget må først afgå, når stationsbestyreren har givet lokomotivføreren tilladelse til at rangere frem til dværgsignal ved signal forbikørsel tilladt eller forsigtig forbikørsel tilladt. Kan signal forbikørsel tilladt henholdsvis forsigtig forbikørsel tilladt ikke anvendes, skal der medgives rangerleder frem til dværgsignal Togekspedition fra Friedensweg ad højre spor 7.1. Stationsbestyrerens forhold Stationsbestyreren i Flensburg Weiche afgiver melding til stationsbestyreren med følgende ordlyd: Zug (nummer) voraussichtlich ab (minuttallet for afgangstid). Meldingen gentages af stationsbestyreren. Stationsbestyreren i Flensburg Weiche kvitterer med Richtig

160 Instruks Togekspedition fra Friedensweg ad venstre spor 8.1. Stationsbestyrerens forhold Forud for kørsel ad venstre spor fra Friedensweg skal følgende meldingsudveksling være foretaget med stationsbestyreren i Flensburg Weiche: Flensburg Weiche: Wird Zug (nr.) auf dem Gegengleis angenommen? Padborg: Zug (nr.) auf dem Gegengleis Ja. Herefter afgives følgende melding: SIN (V) Flensburg Weiche: Zug (nr.) auf dem Gegengleis voraussichtlich ab (minut). Denne melding gentages af stationsbestyreren i Padborg. Stationsbestyreren i Flensburg Weiche kvitterer med Richtig. 9. Arbejdskøretøjer Til kørsel over Rigsgrænsen må kun anvendes materiel, der er godkendt til kørsel både på DB Netzs og Banedanmarks strækninger. Kørslen skal være tillyst som tog og arbejdskøretøjet være medgivet lods. 10. Spærring af spor Bekendtgørelse Bekendtgørelse af sporspærring på banestykket Padborg Fridensweg foretages af DB Netz ved udsendelse af Betra Etablering af sporspærring Etablering af sporspærring aftales med stationsbestyreren i Flensburg Weiche. Stationsbestyreren noterer etablering af sporspærring og forhindrer signalgivning til det spærrede spor jf. SR Ophævelse af sporspærring Ophævelse af sporspærring aftales med stationsbestyreren i Flensburg Weiche. Stationsbestyreren noterer ophævelse af sporspærring og fjerner dækningen af det spærrede spor jf. SR.

161 SIN (V) 11. Kørestrømsafbrydelser Instruks 26.2 OCK overvåger og har koblingsretten på hele Padborg station uanset kørestrømssystem. Kørestrømsafbrydelser foretages jf. SR. 12. Underretning af lokomotivføreren om sikkerhedsmæssige forhold på den tyske strækning Underretning af lokomotivføreren om sikkerhedsmæssige forhold på den tyske strækning sker ved underretning af skriftlig tilladelse Befehl udfyldt efter anvisning af stationsbestyreren i Flensburg Weiche. Stationsbestyreren i Flensburg Weiche underrettes, når underretning har fundet sted

162 Instruks 26.2 SIN (V)

163 SIN (V) Instruks 26.3 Kolding. Rangering til sammenkobling i spor 2 for signalet annulleret 1. Almindelige bestemmelser Tilladelse til lokomotivføreren til rangering til sammenkobling gives ved signalet annulleret (SR-signal 8.5.)

164 / Instruks 26.3 SIN (V)

165 SIN (V) Tinglev - Sønderborg 1. Bestemmelser i tilslutning af SR 1.1. Sikring af perronovergange ( 45, punkt 7.) Instruks 28.1 På strækningen Tinglev - Sønderborg er følgende station ikke forsynet med varslingsanlæg - Gråsten Lokomotivføreren skal udvise særlig opmærksomhed med hensyn til færdsel over sporene på denne station

166 / Instruks 28.1 SIN (V)

167 SIN (V) Godsbanen Bramming - Grindsted 1. Indledning Instruks 29.1 Al kørsel på godsbanen ledes af stationsbestyreren for Bramming. Al kørsel på godsbanen foregår som rangering, jf. SR 36. Arbejdskøretøjer fremføres efter samme regler som øvrige rangertræk Bestilling af kørsel Jernbanevirksomheden, som skal befare godsbanen i umiddelbar tilknytning til togkørsel til eller fra Bramming, bestiller kørslen sammen med køreplan/toganmeldelse for tilslutningskørslen. Køreplanen/toganmeldelsen for tog, som efter ankomst til Bramming skal fortsætte som rangertræk ad godsbanen, eller som før afgang fra Bramming har befaret godsbanen, skal indeholde bemærkningen Til Grindsted henholdsvis Fra Grindsted. Jernbanevirksomheden for rangertræk, som udgår fra Bramming uden tilsluttende køreplan/toganmeldelse, bestiller kørslen hos FC Esbjerg. 2. Stigningsbogstav, bremseprocent og toglængde Højeste stigningsbogstav på godsbanen er - G i køreretning Bramming - Grindsted - F i køreretning Grindsted - Bramming. Alle rangertræk skal være bremset. Bremseprocenten skal være mindst 50. Forreste og bageste køretøj skal have virksom bremse. 3. Hastighed 4. Akseltryk Størst tilladt længde for rangertrækket er 550 meter. Højst tilladte hastighed er 40 km/t. Fra km 37,5 til km 39,5 (begge retninger) er hastigheden 20 km/t. Såfremt rangertrækket fremføres af lokomotiv med mobilt ATCanlæg, skal ATC forblive indkoblet under rangering på godsbanen. Største tilladte akseltryk er 20 t

168 SIN (V) Instruks Ekspeditionssteder, overkørsler m v På godsbanen findes følgende ekspeditionssteder og overkørsler Km Ekspeditionssted Overkørsler Bemærkninger Nr Sikret ved 0,0 Bramming (R) 2,3 1 A 2,9 2 A 4,2 3 A 4,9 4 A 5,4 5 Tavler mod vej 6,2 7 A 7,3 8 Tavler mod vej 7,9 9 Tavler mod vej 8,9 Vejrup 10,8 12 Tavler mod vej 12,0 14 A 12,4 15 Tavler mod vej 13,5 17 A 14,5 18 A 14,8 19 Tavler mod vej 16,9 21 Tavler mod vej 18,3 22 A 19,1 Agerbæk 20,2 23 A 21,6 24 Tavler mod vej 22,6 25 Tavler mod vej 23,0 26 Tavler mod vej 23,8 28 A 24,5 29 A

169 SIN (V) 407a - 3 Instruks 29.1 Km Ekspeditionssted Overkørsler Bemærkninger Nr Sikret ved 24,7 Tofterup 25,7 30 Tavler mod vej 26,3 31 Tavler mod vej 27,4 32 Tavler mod vej 29,3 34 Tavler mod vej 29,8 35 A 30,0 36 Tavler mod vej 30,6 Krogager 30,9 37a A 33,6 38 Tavler mod vej 34,7 40 A 36,4 42 A 37,6 43 Tavler mod vej 39,0 44 A 40,0 Grindsted (R) Overkørsler, der er sikret ved A, er forsynet med signaler for automatisk sikrede overkørsler, jf. SIN (Ø/V) Instruks Sikkerhedsmeldinger Alle rangertræk skal medbringe virksom mobiltelefon. Nummeret skal oplyses til stationsbestyreren for Bramming. 7. Kørslen på godsbanen Rangerkontakt ved spsk 1 Betjenes ved kørsel fra Grindsted af rangerlederen Der må kun være ét rangertræk ad gangen på strækningen mellem mærke , Rangergrænsen, i henholdsvis Bramming og Grindsted

170 407b - 3 Instruks Rangering i retning mod Grindsted Bramming Rangerlederen indhenter tilladelse til rangering fra station til godsbanen hos stationsbestyreren for Bramming. SIN (V) Rangerlederen skal melde til stationsbestyreren for Bramming, når rangertrækket har passeret mærke , Rangergrænsen Grindsted Rangertrækket skal standse ved mærke , Rangergrænsen, og derefter rangere forsigtigt ind på ekspeditionsstedet. Rangerlederen skal melde til stationsbestyreren for Bramming, når rangertrækket har passeret mærke , Rangergrænsen Rangering i retning mod Bramming Grindsted Rangertrækket må først afgå, når tilladelse fra stationsbestyreren for Bramming foreligger Bramming Rangertrækket skal standse ved mærke , Rangergrænsen og indhente tilladelse hos stationsbestyreren for Bramming til at rangere ind på stationen. Rangerlederen skal melde til stationsbestyreren for Bramming, når rangertrækket er ankommet til stationen.

171 SIN (V) Bramming. Rangering 1. Almindelige bestemmelser 1.1. Gyldighedsområde Denne instruks gælder for Bramming station Rangering i områder med offentlig og anden færdsel 1.3. Hastighed 1.4. Akseltryk Perronovergang uden traktorvejsignal findes over spor 1 og c - 2 Instruks 29.2 Højst tilladte hastighed bag sporskifte 05b og 08a, Pladsen, samt bag sporskifte 18, Remisen, er 10 km/t. På Pladsen og Remisen er størst tilladte akseltryk 20 tons. 2. Regler for rangeringens gennemførelse 2.1. Generelle forhold Rangering i henholdsvis til og fra togvejsspor samt mellem Pladsen og Remisen foregår efter mundtlig tilladelse samt eventuelt Signalet annulleret Rangerlederens forhold Rangerlederen kontakter stationsbestyreren, inden rangering indledes i togvejsspor samt inden passage af frispormærke til sporskifte 05b, 18 samt 08a Stationsbestyrerens forhold Under MU-drift indkobler stationsbestyreren Signalet annullere for de relevante signaler

172 407d - 2 Instruks 29.2 SIN (V)

173 SIN (V) Esbjerg. Rangering 1. Almindelige bestemmelser 1.1. Gyldighedsområde Denne instruks gælder for Esbjerg station Rangering i områder med offentlig og anden færdsel 407e - 2 Instruks 29.3 Perronovergang med traktorvejsignal findes over spor 0, 1 og 2. Traktorvejssignalerne er ikke i funktion under rangering. Rangerlederen skal derfor udvise særlig opmærksomhed overfor færdsel over sporene ved rangering over traktorvejen Stedbetjeningskontakter 1.4. Hastighed 1.5. Akseltryk Der er stedbetjeningskontakter ved følgende sporskifter: 102a/b, 105, 106, 108, 113, 114, 118a/b, 129, 130 samt 131. Højst tilladte hastighed er 10 km/t. På P-risten, jf , samt i sporene 8-17, Pladsen, er største tilladte akseltryk 20 tons El-stedbetjente sporskifter Sporskifterne 55, 56, 57, 58, 59, 60, 62 samt 63 på P-risten er el-stedbetjente. Disse er ikke forsynet med SMUTO (Sikring Mod Utidig Omstilling). Omstilling må kun finde sted, når det ved direkte eftersyn er konstateret, at sporskiftet er frit. Sporskifterne betjenes med trykknapper på en høj stander placeret foran tungespids for kørsel modgående og ved begge grene for kørsel medgående. Standeren er forsynet med nummeret på det sporskifte, der omstilles fra den pågældende stander samt en pil, der viser retningen

174 407f - 2 Instruks Regler for rangeringens gennemførelse 2.1. Generelle forhold SIN (V) Rangering i henholdsvis til og fra togvejsspor foregår for Signalet annulleret, når dette er muligt Benyttelse af kanal C22 Inden en rangerbevægelse på eller til P-risten indledes, skal rangereller strækningsradioen indstilles på kanal C22, når dette er muligt. Rangering må derefter først indledes, når rangerlederen på kanal C22 har gjort opmærksom på den påtænkte rangerbevægelse. Såfremt der foregår andre rangerbevægelser i området, skal rangerlederne indbyrdes koordinere disse Rangering på henholdsvis til og fra P-risten Mærke 17.17, Endepunkt for rangering for signal er opstillet ved indkørslen til P-risten - før sporskifte 55. Mærket er opstillet til venstre for sporet. Mærke Stop for farepunkt med teksten Kald kmp er opstillet foran sporskifte 131 gældende for kørsel fra spor 8-11 mod p-risten samt mellem sporskifte 55 og 147 for kørsel fra P-risten til togvejsspor henholdsvis spor Rangering på P-risten Beliggenhed P-risten er afgrænset fra togvejsspor af sporskifte 147 samt fra Pladsen af sporskifte 41 og 131. Se plan Fritrumsprofil for rangerpersonale Betjeningsstandere til el-stedbetjente sporskifter er placeret indenfor fritrumsprofilet for rangerpersonale. Det er forbudt at opholde sig udvendigt på køretøjer under rangering på P-risten Rangering fra P-risten til togvejsspor henholdsvis spor 8-11 Når rangertrækket holder stille ved mærke 17.13, anmodes stationsbestyreren om tilladelse til den videre rangering Rangering til P-risten fra togvejsspor henholdsvis spor 8-11 Stationsbestyrerens tilladelse skal indhentes forud for enhver rangerbevægelse - ved kørsel fra spor 8-11 dog først, når rangertrækket holder stille ved mærke

175 Vask 63 Forsyning 2. hsp Fra Bramming 1. hsp I I Gruben Stop per en 58 Vaskes por 2 158a U Vask es por 3 158b 55 Vaskespor a Vas kes por 4 1 U 148b 147 Mærke Endepunkt for rangering for signal Mærke Stop for farepunkt med teksten Kald kmp Sp 13 Sp 12 S 8 p - 11 Sp 6 SIN (V) 407g -2 Instruks 29.3 Plan 1

176 SIN (V)

177 SIN (V) Esbjerg Havn. Rangering 1. Almindelige bestemmelser 1.1. Gyldighedsområde Denne instruks gælder for Esbjerg Havn Instruks 29.4 Grænsen mellem station og havn er markeret med mærke 17.10, Rangergrænsen, vendende mod stationen og placeret ca. 150 meter efter DV U Rangering i områder med offentlig færdsel Følgende vejkryds er forsynet med gadesignalanlæg med togprogram: - Toldbodvej/Britianniavej - Adgangsvejen/Dokvej - Adgangsvejen/Ditlev Lauritzensvej Rangerlederen skal igangsætte anlæggene fra betjeningskassen, før rangertrækket skal passere vejkrydsene. Signalanlægget ved Toldbodgade/Britianniavej går automatisk i normalstilling efter passage - de øvrige anlæg skal slukkes manuelt. Det er for samtlige anlægs vedkommende rangerlederens ansvar at sikre sig, at anlæggene går i normalstilling efter passage Hastighed 1.4. Akseltryk En kontrollampe i betjeningskasserne kan vise følgende: - fast lys, som betyder, at togprogrammet er igangsat, men overkørslen er ikke sikret - blinklys, som betyder, at overkørslen er sikret. Højst tilladte hastighed er 10 km/t. Største tilladte akseltryk efter overkørslen ved Estrupvej er 20 tons Faldtal og stigningsbogstav Esbjerg havn har faldtal 11 og stigningsbogstav F

178 Instruks El-stedbetjente sporskifter SIN (V) Sporskifterne 202 og 203 er el-stedbetjente og omstilles fra et af de udvendige betjeningsskabe placeret ved sporskifte 202 (mærket b2) og post 2 (mærket b1). Omstilling sker ved samtidig tryk på knappen mærket F samt knappen ved den pågældende sporskiftesignatur. Sporskiftetableauerne kan vise følgende: - blinkende lys i en gren: Sporskiftet er under omstilling - slukket lys i begge grene: Sporskiftet er uden kontrol - fast lys i én gren: Sporskiftet har kontrol i den viste stilling. Sporskifterne må kun befares, når der er kontrol i den ønskede gren. Ved manglende kontrol kontaktes stationsbestyreren. Sporskifterne er ikke udstyret med SMUTO (Sikring Mod Utidig Omstilling). Omstilling må kun finde sted, når det ved direkte eftersyn er konstateret, at sporskiftet er frit. I betjeningskassen b1 findes endvidere: - et sporskiftehåndsving. Dette må kun fjernes fra sin plads og anvendes efter tilladelse fra stationsbestyreren. Når håndsvinget fjernes fra sin holder, mister sporskifterne 201a/b, 202 og 203 kontrollen - plomberede kontakter for indkobling af reservekontrolstrømssikringer for sporskifterne 201a/b, 202 samt 203. Kontakterne må kun anvendes efter tilladelse fra stationsbestyreren. 2. Regler for rangeringens gennemførelse 2.1. Generelle forhold Under kørsel mellem Rangergrænsen og sporskifte 202 skal mindst 25% af vognene have virksom trykluftbremse. Togsæt skal være bremseprøvet inden nedkørsel. Hvis trækkraften er øverst på faldet, skal køretøjet i modsatte ende af rangertrækket have virksom trykluftbremse. Al kørsel skal ske med slækkede koblinger. Der må ikke hensættes vogne i området mellem Rangergrænsen og sporskifte 203 samt i gadekryds henholdsvis på kørebanen. Når der er fare for højvande, skal alle vogne fjernes fra områder, der er truet af oversvømmelse.

179 SIN (V) 2.2. Kørsel fra station til havn Instruks 29.4 Rangerlederen indhenter tilladelse til rangeringen hos stationsbestyreren, når rangertrækket holder stille foran dværg S, T eller Ø. Tilladelse til kørsel fra station til havn er samtidig tilladelse til at omstille sporskifterne 202 og Kørsel fra havn til station Rangerlederen indhenter tilladelse til rangeringen hos stationsbestyreren, når rangertrækket holder stille ved - ved frispormærket til sporskifte 202 ved kørsel fra Sahara - foran Britianniavej ved kørsel fra Toldbod. Tilladelse til kørsel fra havn til station er samtidig tilladelse til at omstille sporskifterne 202 og Kørsel fra Sahara til Toldbod eller omvendt Rangerlederen indhenter tilladelse til rangeringen hos stationsbestyreren, når rangertrækket holder stille ved frispormærket til sporskifte 202 eller foran Britianniavej. Tilladelsen er samtidig tilladelse til at omstille sporskifterne 202 og Rangerlederens forhold Hvis krævet af stationsbestyreren skal rangerlederen efter kørsel fra station til havn give melding, når rangertrækket - har passeret Britianniavej ved kørsel mod Toldbod - er bag sporskifte 202 ved kørsel mod Sahara 2.6. Stationsbestyrerens forhold Inden der gives tilladelse til rangering til eller fra havnen henholdsvis mellem Sahara og Toldbod, skal stationsbestyreren sikre sig, at der ikke befinder sig andre rangertræk i området mellem mærket Rangergrænsen og Britianniavej. Forud for kørsel fra station til havn annullerer stationsbestyreren DVsignalet, hvor rangertrækket holder, samt DV U/U2 og giver mundtlig tilladelse til rangeringen. Inden der gives tilladelse til rangering fra havn til station, indstiller stationsbestyreren rangertogvejen fra DV X til DV U

180 Instruks 29.4 SIN (V) Hvis der gives tilladelse til rangering på havnepladsen med mere end ét rangertræk ad gangen, skal stationsbestyreren sikre sig melding fra hver rangerleder, når denne har forladt området mellem sporskifterne 202 og Overkørsler 3.1. Automatisk sikrede overkørsler Overkørslen ved Estrupvej Overkørslen ved Estrupvej er markeret med mærke 11.5, Automatisk sikret overkørsel følger, ved kørsel fra station mod havn og tænder automatisk i denne køreretning. Ved kørsel fra havn til station skal rangerlederen igangsætte overkørslen fra betjeningskassen ved post 2. Når overkørslen er sikret, vises hvidt blinklys i tableauet i betjeningskassen. Overkørslen må først igangsættes, når stationsbestyrerens tilladelse til rangering fra havn til station foreligger. Overkørslen er udstyret med overkørselssignal for begge køreretninger. Overkørslen går i normalstilling efter passage ved kørsel i begge retninger Overkørsler sikret ved tavler mod vej Ved passage af overkørsler sikret ved tavler mod vej skal en mand fra rangerholdet standse vejtrafikken, inden rangertrækket må passere overkørslen.

181 SIN (V) Instruks 29.4 Plan 1 Dv U Dv U2 Britanniavej Toldbod Dv X 201a Sahara Estrupvej 201b 202 Mærke Rangergrænsen

182 / SIN (V)

183 SIN (V) 417a - 15 Instruks 30.1 Ribe - Tønder. Radiodirigeret trafikafvikling 1. Indledning Kørslen foregår efter bestemmelserne i SR samt de i denne instruks anførte bestemmelser. Bestemmelserne i denne instruks gælder for kørsel med tog og arbejdskøretøjer. Radiodirigeret trafikafvikling er en driftsform, hvor togenes fremførelse sikres ved radiomeldinger - ankomstmeldinger og køretilladelser - mellem FC Esbjerg og togene. Strækningen er fjernstyret, men er ikke udstyret med linieblok. Understationsdrift anvendes ikke. I stedet kan stationerne bemandes med personale, som foretager togvejseftersyn og betjener sikringsanlægget jf. SR 2 pkt Fjernstyringen og kontrollen med stationernes sikringsanlæg sker via det offentlige telenet. PU-signaler i Ribe mod Tønder samt PU-signaler i Tønder mod Ribe er forsynet med nedenfor viste mærke. Radiodirigeret trafikafvikling PU

184 417b - 15 Instruks Ankomstmelding og køretilladelser 2.1. Ankomstmelding Lokomotivføreren skal efter et togs ankomst til en station give ankomstmelding til FC Esbjerg, når - toget er ankommet til stationen, hvortil sidst modtagne køretilladelse gælder - toget har fået tilladelse til indrangering og er ankommet - toget skal krydse et andet tog på stationen - FC Esbjerg i øvrigt forlanger det. SIN (V) Såfremt toget er gennemkørende på en station, hvor ankomstmelding skal gives, gives ankomstmeldingen under eller straks efter passagen af stationen, når lokomotivføreren med sikkerhed ved, at hele toget har passeret indkørselssignalet Køretilladelse Inden afgang fra en station skal lokomotivføreren indhente køretilladelse hos FC Esbjerg, med mindre lokomotivføreren har modtaget køretilladelse, der gælder ud over stationen. En køretilladelse kan gælde for flere banestykker, men må ikke gives ud over en station, hvor der skal foregå krydsning. Køretilladelsen må først indhentes - når toget er færdigt til afgang - ved krydsning, når lokomotivføreren har konstateret det krydsende togs tilstedeværelse. Der udveksles følgende meldinger: Lkf: Tog...(nr.) i...(station) anmoder om køretilladelse. FC: Tog...(nr.) har køretilladelse fra...(station) til...(station). Lkf: Jeg gentager. Tog...(nr.) har køretilladelse fra...(station) til...(station). FC: Tog... (nr.) Der er afgang. Er der uoverensstemmelse mellem en køretilladelse og signalgivningen, skal lokomotivføreren efterkomme det, som påbyder størst forsigtighed og underrette FC Esbjerg.

185 SIN (V) 3. Bestemmelser i tilslutning til SR 3.1. Togs afgang (SR 13, punkt 1.) Toget må afgå, når lokomotivføreren har sikret sig, at - evt. krydsende tog er ankommet - køretilladelse er modtaget, jf. punkt afgangstiden er inde og - færdigmelding er modtaget i tog med togfører. På stationer med U-signal skal der desuden være - foretaget signalgivning for toget eller - modtaget tilladelse til udrangering. 417c - 14 Instruks 30.1 Den i punkt 2.2 nævnte køretilladelse givet ud over en station uden udkørselssignal er stationsbestyrerens afgangstilladelse Krydsning og overhaling (SR 42, punkt 4. og 5.) Krydsninger og overhalinger skal angives i tjenestekøreplanen henholdsvis toganmeldelsen. Alle tog skal være standsende på de stationer, hvor der skal foregå krydsning. Inden togets afgang fra udgangsstationen skal lokomotivføreren på blanket S21 angive hvilke tog, der planmæssigt krydses på strækningen. Før togs afgang fra en krydsningsstation har lokomotivføreren ubetinget pligt til at kontrollere krydsende togs tilstedeværelse Af- og tilbagemelding af tog (SR 43, punkt 1.2) Togene af- og tilbagemeldes ikke. I stedet anvendes ankomstmeldinger og køretilladelser. Det gælder også, når en station er bemandet med personale til betjening af sikringsanlægget

186 417d - 14 Instruks Ind-, ud- og gennemkørsel på stationer (SR 45) Togvejseftersyn (SR 45 punkt 2) SIN (V) Hvis en station ikke kan fjernstyres, foretages togvejseftersyn af den person, der betjener sikringsanlægget på stationen. Eftersynet foretages efter FC Esbjergs anvisninger, og resultatet af det meldes til FC Esbjerg Udkørsel (SR 45, punkt 3.2 og 5.2) og gennemkørsel (SR 45 punkt 3.3) Køretilladelse som anført i punkt 2.2 må afgives, når FC Esbjerg har sikret sig, at - der foreligger ankomstmelding fra det tog, som sidst har befaret pågældende banestykke - der er foretaget togvejseftersyn og signalgivning for udkørsel eller fastlægning af udkørselstogvej henholdsvis signalgivning for gennemkørsel Sikring af perronovergange (SR 45, punkt 7.) Følgende stationer er ikke udstyret med varslingsanlæg: - Skærbæk - Bredebro Lokomotivføreren skal udvise særlig opmærksomhed med hensyn til færdsel over sporene på disse stationer Kørsel ind på, ud af og gennem en station, når signalgivning ikke kan eller ikke må anvendes Udrangering (SR 46, pkt. 4) Ved udrangering afgives meldingerne i følgende rækkefølge: - først gives køretilladelse, jf. punkt umiddelbart derefter gives tilladelse til udrangering, jf. SR 46, punkt 4, og - der afsluttes med meldingen Tog.(nr.). Der er afgang, jf. punkt 2.2. samt SR 46, punkt Skriftlig udkørselstilladelse (SR 46, pkt. 5) Skriftlig udkørselstilladelse på blanket S1 må ikke anvendes.

187 SIN (V) 3.6. Underretning af krydsende tog (SR 55, punkt 1.6.2) 417e - 15 Instruks 30.1 Stationsbestyreren sørger for at underrette lokomotivførerne af plantog og tidligere tillyste ekstratog samt førere af arbejdskøretøjer om krydsninger med tog/arbejdskøretøjer Forlægning af krydsning. Underretning af tog (SR 81, punkt 10.) Stationsbestyreren sørger for underretning af såvel lokomotivføreren for det rettidige tog som lokomotivføreren for det forsinkede tog Aflysning af tog (SR 84, punkt 2.2.) Stationsbestyreren sørger for, at lokomotivføreren for tog, der skulle have krydset aflyste tog, bliver underrettet om aflysningen. 4. Stationsbestyrerens noteringer 4.1. Almindelige bestemmelser Notering af køretilladelser og ankomstmeldinger foretages på den grafiske køreplan, der er gældende for strækningen. Den grafiske køreplan, der benyttes til disse noteringer, må ikke indeholde andre tog, end tog der kører pågældende dag. Ved tillysning af ekstratog og aftale om kørsel med arbejdskøretøj indføres disse straks i den grafiske køreplan Køretilladelse Når der til tog gives køretilladelse, markeres dette - oven i grafen for det pågældende tog - med en kraftig grøn pen Ankomstmelding Når tog eller arbejdskøretøjer afgiver ankomstmelding noteres dette - med et A - på den grafiske køreplan ved togets køreplansmæssige ankomsttid til pågældende station Sporspærringer Sporspærringer skal angives på den grafiske køreplan ved en lodret rød stregmarkering i det spærrede spor. Der angives tidspunkt for sporspærringens iværksættelse, og når sporspærringen er hævet tidspunktet for ophævelsen

188 417f - 15 Instruks Lokomotivførerens noteringer Lokomotivføreren skal straks notere - modtagne køretilladelser - afgivne ankomstmeldinger - alle planmæssige krydsninger jf. punkt modtagne underretninger om krydsning med ekstratog og arbejdskøretøjer - modtagne underretninger om forlægning af krydsning - modtagne underretninger om aflyste tog på blanket S Radioanlæg / telefonforhold 6.1. Virksomt radioanlæg Strækningen er udstyret med radioanlæg. Det faste radioanlæg i FC Esbjerg skal være virksomt. Radiokanal A 67 skal anvendes til udveksling af meldinger. Alle tog og arbejdskøretøjer, der befarer strækningen, skal være udstyret med mobilt radioanlæg. SIN (V) Et tog eller arbejdskøretøj uden indbygget mobilt radioanlæg kan dog befare strækningen, når der kun er et tog eller arbejdskøretøj på den radiodirigerede strækning. Mobiltelefon kan benyttes til udveksling af meldinger Uvirksomt radioanlæg Uvirksomt mobilt radioanlæg Tog og arbejdskøretøjer må ikke afgå fra udgangsstationerne uden virksomt mobilt radioanlæg. Ribe og Tønder betragtes i denne instruks altid som udgangsstationer. Såfremt det mobile radioanlæg i tog eller arbejdskøretøjer bliver uvirksomt undervejs, kan mobiltelefon benyttes til udveksling af meldinger.

189 SIN (V) 417g - 15 Instruks 30.1 Hvis mobiltelefon ikke kan benyttes, skal toget henholdsvis arbejdskøretøjet meldes nedbrudt, når det er ankommet til den station, hvortil der er givet køretilladelse. Når der kun er et tog eller arbejdskøretøj på den radiodirigerede strækning, kan mobiltelefon benyttes til udveksling af meldinger med dette tog eller arbejdskøretøj Uvirksomt fast radioanlæg Når det faste radioanlæg bliver uvirksomt, må tog og arbejdskøretøjer ikke gives køretilladelse og afgangstilladelse. Såfremt det faste radioanlæg bliver uvirksomt, medens der befinder sig tog eller arbejdskøretøjer, der har modtaget køretilladelse, på strækningen, må tog og arbejdskøretøjer køre til den station, hvortil de har modtaget køretilladelse, hvorefter de erklæres nedbrudt, indtil der kun er et tog eller arbejdskøretøj på den radiodirigerede strækning. Når der herefter kun er et tog eller arbejdskøretøj på den radiodirigerede strækning, kan mobiltelefon benyttes til udveksling af meldinger med dette tog eller arbejdskøretøj Oplysninger om mobiltelefonnummer 6.4. Telefon Må der jævnfør punkterne anvendes mobiltelefon til kommunikation med FC Esbjerg, skal lokomotivføreren henholdsvis føreren af arbejdskøretøj oplyse til stationsbestyreren, hvilket mobiltelefonnummer toget henholdsvis arbejdskøretøjet kan kontaktes på. Stationsbestyreren noterer telefonnummeret på den grafiske køreplan ved pågældende tognummer. Forbindelse til FC Esbjerg kan opnås via bytelefonen, der er placeret på stationsbygningen eller relæhytten

190 Instruks 30.1 SIN (V)

191 SIN (V) Tønder Industrispor Nord 1. Almindelige bestemmelser 1.1. Gyldighedsområde Denne instruks gælder for Tønder Industrispor Nord Instruks 30.2 Sidesporet er beliggende i km 61,7 mellem Tønder og Bredebro. Sidesporet er tilsluttet hovedsporet ved sporskifterne S/01a og S/ 01b. Sidesporet er sikret med el-stedbetjente sporskifter i afhængighed af DS-signalerne A og B placeret henholdsvis nord og syd for sidesporet Betjening af sidesporets sikringsanlæg Rangerlederen er ansvarlig for betjening af sidesporets sikringsanlæg. På relæhytten er anbragt en betjeningskasse. I betjeningskassen findes - trykknapper til indkobling af stedbetjening og omstilling af sporskifter - tableauer for frigivning fra FC og kontrol for sporskiftestilling - plomberet automatsikring for genindkobling af kontrolstrømsikring. Sporskifterne er ikke forsynet med sporisolationer og har derfor ikke sikring mod utidig omstilling. Omstilling af sporskifter må kun finde sted, når der er foretaget direkte eftersyn for om sporskiftet er frit. Sporskifterne må kun befares, når der er fast hvidt lys i tableauet for sporskifternes stilling. 2. Kørsel til og fra Tønder Industrispor Nord 2.1. Almindelige bestemmelser Kørsel til og fra sidesporet sker efter bestemmelserne i SIN (V) 30.1 samt de i denne instruks anførte bestemmelser Kørsel med arbejdskøretøjer Bestemmelserne for tog i denne instruks gælder i samme omfang ved kørsel med arbejdskøretøj

192 Instruks Kørsel til sidesporet Stationsbestyrerens forhold Forud for tilladelse til kørsel til sidesporet skal stationsbestyreren sikre, at sidesporsforbindelsen er frigivet og DS-signalerne viser stop. SIN (V) Når lokomotivføreren giver melding om stop på dækningssignalet, gives lokomotivføreren tilladelse til forbirangering af dækningssignalet og tilladelse til kørsel frem til sidesporets tilslutning til hovedsporet. Når rangerlederen har meldt, at toget er kørt ind på sidesporet aflåses sidesporsforbindelsen Rangerlederens forhold Når toget er ankommet til sidesporsforbindelsen og holder fri af tungerne til sporskifte S/01b kontakter rangerlederen stationsbestyreren og anmoder om tilladelse til rangering. Når rangerlederen har indhentet tilladelse til rangering, trykker rangerlederen på knappen mærket Stedbetjening, Til, i betjeningskassen placeret på relæbygningen. Når tableauerne for sporskifternes stilling lyser, omstilles sporskifterne til kørsel ad venstre gren. Når toget er rangeret fra hovedsporet til sidesporet omstiller rangerlederen sporskifterne til kørsel ad højre gren. Derefter trykker rangerlederen på knappen mærket Stedbetjening, Fra på betjeningstavlen. Når rangerlederen kan konstatere, at lyset i tableauerne for sporskifternes stilling er slukket, kontakter rangerlederen stationsbestyreren og melder, at toget er låst inde på sidesporet Kørsel fra sidesporet Stationsbestyrerens forhold Når rangerlederen melder klar til rangering fra sidesporet til hovedsporet skal stationsbestyreren inden sidesporsforbindelsen frigives sikre, at der ikke er givet andre køretilladelser til banestykket Tønder - Bredebro.

193 SIN (V) Rangerlederens forhold Instruks 30.2 Når toget er klar til, at rangere fra sidesporet til hovedsporet og holder fri af tungerne i sporskifte S/01a kontakter rangerlederen stationsbestyreren og anmoder om tilladelse til rangering til hovedsporet. Efter tilladelse til rangering er modtaget trykker rangerlederen på knappen mærket Stedbetjening, Til. Når tableauerne for sporskifternes stilling lyser, omstiller rangerlederen sporskifterne fra betjeningstavlen til kørsel i venstre gren. Når toget er rangeret til hovedsporet og holder fri af tungerne i sporskifte 01/b omstiller rangerlederen sporskifterne til kørsel i højre gren. Derefter trykker rangerlederen på knappen mærket Stedbetjening, Fra på betjeningstavlen. Når lyset i tableauerne for sporskifternes stilling er slukket, kontakter rangerlederen stationsbestyreren og melder rangeringen afsluttet og at toget er klar til afgang. 3. Regler for rangeringens gennemførelse på sidesporet 3.1. Hastighed Den højeste tilladte hastighed er 15 km/t ved rangering til og fra samt på sidesporsområdet Koblinger På grund af sporets krumning skal der rangeres med slækkede koblinger mellem samtlige køretøjer Henstilling af vogne Vogne der hensættes mellem Skovvænget og Hydro skal sikres med dobbelt hemsko. 4. Øvrige forhold 4.1. Fjernstyringsnedbrud I tilfælde af fjernstyringsnedbrud kan sidesporsforbindelsen ikke benyttes

194 Instruks 30.2 SIN (V)

195 SIN (V) Tønder. Rangering 1. Almindelige bestemmelser 1.1. Gyldighedsområde Denne instruks gælder for Tønder station Rangering i områder med offentlig færdsel Perronovergang udstyret med varslingsanlæg findes i spor Stedbetjeningskontakter Der er stedbetjeningskontakter ved følgende sporskifter: 01, 02 og 03a/b Centralaflåste sporskifter El-stedbetjente sporskifter S05a/b Nøgleaflåste sporskifter S3/S4, S6/S7 og S13/S Instruks 30.3 Nøglen til sporskifte S13/S14 er placeret i nøgleboks på remisens mur. 2. Regler for rangeringens gennemførelse 2.1. Generelle forhold Rangering foregår ved stedbetjening og for signalet annulleret Rangerlederens forhold Rangerlederen kontakter stationsbestyreren, inden rangering påbegyndes. Rangerlederen skal straks underrette stationsbestyreren, når rangeringen er afsluttet Stationsbestyrerens forhold Stationsbestyreren indkobler stedbetjening efter anmodning fra rangerlederen. Stationsbestyreren frakobler stedbetjeningen, når rangerlederen melder rangeringen afsluttet

196 424-7 Instruks Overkørsler 3.1. Overkørsel 129 og 130 SIN (V) Rangerlederen skal igangsætte overkørslerne, fra betjeningskasserne ved overkørslerne eller fra betjeningskasserne placeret på relæhyttens mur, inden rangering over overkørslerne. Rangerlederen har ansvaret for, at overkørslerne går i normalstilling efter endt rangering over overkørslerne. Hvis dette ikke sker automatisk, skal overkørslerne bringes i normalstilling fra betjeningskasserne.

197 SIN (V) Tønder - Niebüll 1. Almindelige bestemmelser Instruks 30.4 Denne instruks gælder for kørsel mellem Tønder og Niebüll, samt ind på og ud af Tønder station i retning mod Niebüll. Banestykket mellem Tønder og Niebüll er opdelt i en dansk og en tysk strækning delt ved Rigsgrænsen i km 67,9. I denne instruks benævnes strækningsafsnittet Tønder - Rigsgrænsen som den danske strækning og strækningsafsnittet Rigsgrænsen-Niebüll som den tyske strækning. I denne instruks anvendes om stationsbestyreren i FC Esbjerg betegnelsen FC Esbjerg Tildeling af kanal Kanaler må kun tildeles godkendte jernbanevirksomheder. Ansøgning om tildeling af kanal sker således: mere end 48 timer før afgang ved henvendelse til Banedanmark Trafikplanlægning. mindre end 48 timer før afgang ved henvendelse til toglederen. Afbestilling af tildelt kanal - aflysning af tog - sker til toglederen Krav til rullende materiel Til kørsel over Rigsgrænsen må kun anvendes materiel, der er godkendt til kørsel både på den danske og den tyske strækning Krav til kørende personale 1.4. Akseltryk Til kørsel over Rigsgrænsen må kun anvendes personale, der er godkendt til kørsel både på den danske og den tyske strækning. Største tilladte akseltryk på strækningen er 22,5 tons ATC-baliser Der er udlagt ATC-baliser med Y-information 60 km/t - i Tønder i km 64,9 - i Niebüll i km 163,

198 Instruks Signaler og mærker 1.7. Telefoner 1.8. Sprog SIN (V) Ved Rigsgrænsen, for kørsel mod den danske strækning, er opsat SR-mærke nr med teksten A67. Der findes ikke sikkerhedstelefoner på strækningen. Hvis strækningsradioen ikke er virksom underrettes FC Esbjerg forud for kørsel på telefonnummer om anvendelse af mobiltelefon - mobiltelefonens nummer. Stationsbestyreren noterer telefonnummeret i arbejdsplanen. Sikkerhedsmeldinger mellem stationsbestyreren for Tønder og stationsbestyreren i Niebüll udveksles på tysk. Sikkerhedsmeldinger mellem stationsbestyreren og lokomotivføreren for tog mellem Rigsgrænsen og Tønder udveksles på dansk. Tal i tognumre, signalnumre mv. udtales enkeltvis. Eksempel: Tog 7260 udtales Zug sieben - zwei - sechs - nol. 2. Togekspedition 2.1. Stationsbestyrerens forhold Tog mellem Tønder og Niebüll kører med stationsafstand. Kørslen sikres ved af- og tilbagemelding Afmelding af tog mod Niebüll FC Esbjerg: Hier FC Esbjerg Fahrdienstleiter...(navn) Niebüll svarer: Hier Fahrdienstleiter Niebüll...(navn) FC Esbjerg: Meldingen indledes med ordet Zugmeldung og fortsættes med Wird Zug...(nr.) angenommen? Niebüll svarer: Zug...(nr.) ja

199 SIN (V) FC Esbjerg: Instruks 30.4 Zug...(nr.) voraussichtlich ab (minuttal for forventet afgang) Niebüll svarer: Ich wiederhole, Zug...(nr.) voraussichtlich ab (minuttal for forventet afgang) FC Esbjerg: Richtig Hvis de sikkerhedsmæssige betingelser ikke er til stede svarer Niebüll: Nein warten. Når betingelserne er til stede afgives afmeldingen på ny Tilbagemelding af tog mod Niebüll Når toget er ankommet til Niebüll tilbagemeldes toget til FC Esbjerg, således: Hier Fahrdienstleiter Niebüll...(navn), Zugmeldung, Zug...(nr.) in Niebüll FC Esbjerg svarer: Zug...(nr.) in Niebüll Niebüll: Richtig. Af- og tilbagemeldinger samt ankomsts- og afgangstider indføres i togjournalen Afmelding af tog fra Niebüll Niebüll: Hier Niebüll Fahrdienstleiter...(navn) FC Esbjerg svarer: Hier Fahrdienstleiter FC Esbjerg...(navn) Niebüll: Meldingen indledes med ordet Zugmeldung og fortsættes med Wird Zug...(nr.) angenommen?

200 428-9 Instruks 30.4 FC Esbjerg svarer: Zug...(nr.) ja Niebüll: SIN (V) Zug...(nr.) voraussichtlich ab (minuttal for forventet afgang) FC Esbjerg svarer: Ich wiederhole, Zug...(nr.) voraussichtlich ab (minuttal for forventet afgang) Niebüll: Richtig Hvis de sikkerhedsmæssige betingelser ikke er til stede svarer FC Esbjerg: Nein warten. Når betingelserne er til stede afgives afmeldingen på ny Tilbagemelding af tog fra Niebüll Når toget er ankommet til Tønder tilbagemeldes toget til Niebüll, således: Hier Fahrdienstleiter FC Esbjerg...(navn), Zugmeldung, Zug...(nr.) in Tønder. Niebüll svarer: Zug...(nr.) in Tønder. FC Esbjerg: Richtig. Af- og tilbagemelding samt ankomsts- og afgangstid indføres i togjournalen. 3. Sporspærring på strækningen Tønder - Niebüll 3.1. Generelt Forud for etablering af sporspærring på den danske henholdsvis den tyske strækning skal dette være aftalt mellem FC Esbjerg og stationsbestyreren i Niebüll.

201 SIN (V) Instruks Sporspærring på den fri bane mellem Tønder og Rigsgrænsen Bekendtgørelse Planlagt sporspærring på den fri bane bekendtgøres ved cirkulære benævnt Sporspærring jf. SR Stedlig dækning af det spærrede spor mellem Tønder og Rigsgrænsen Standsignal Stop (signal nr ) opstilles ved Rigsgrænsen i km 67,9 midt i sporet. Standsignal stop følger (signal nr ) anvendes ikke Sporspærring af den fri bane mellem Rigsgrænsen og Niebüll Bekendtgørelse Planlagte sporspærringer på den fri bane bekendtgøres ved et cirkulære benævnt Betra Stedlig dækning af det spærrede spor fra Rigsgrænsen Standsignal Stop (signal nr ) opstilles ved Rigsgrænsen i km 67,9 midt i sporet. Standsignal stop følger (signal nr ) anvendes ikke Kørsel på spærret spor Rigsgrænsen-Niebüll - Sperrfahrt Sporet mellem Rigsgrænsen og Niebüll kan spærres i forbindelse med kørsel med et arbejdstog eller arbejdskøretøj til et togekspeditionssted på den tyske strækning Bekendtgørelse Planlagte sporspærringer til brug for kørsel med et arbejdstog eller arbejdskøretøj bekendtgøres på et cirkulære benævnt Sperrfahrt Dækning af det spærrede spor ved Sperrfahrt I forbindelse med etableringen af sporspærring skal FC Esbjerg hindre signalgivningen til banestykket jf. SR 86. Når signalgivning er hindret, af- og tilbagemeldes arbejdstoget mellem stationsbestyreren i Niebüll og FC Esbjerg jf. punkt Melding om UT Melding om UT udveksles med stationsbestyreren i Niebüll. Meldingen skal indeholde det danske UT-tilladelsesnummer

202 430-9 Instruks Uregelmæssigheder 5.1. Understationsdrift i Tønder SIN (V) Uanset bestemmelserne i SR 2 punkt 6.1. udveksles sikkerhedsmeldinger med stationsbestyreren i Niebüll af FC Esbjerg. FC Esbjerg underretter stationsbestyreren i Tønder Underretning af lokomotivføreren om forhold på den tyske strækning Underretning af lokomotivføreren om sikkerhedsmæssige forhold på den tyske strækning, sker ved underretning efter en i forvejen modtaget fax med udfyldt skriftlig tilladelse Befehl. Stationsbestyreren i Niebüll underrettes, når underretning har fundet sted Underretning af lokomotivføreren om forhold på den danske strækning Underretning af lokomotivføreren om sikkerhedsmæssige forhold på den danske strækning, sker ved underretning af stationsbestyreren i Niebüll, som derefter underretter lokomotivføreren før afgang fra Niebüll. Til underretning af stationsbestyreren i Niebüll kan anvendes blanket for melding om uorden ved automatisk sikret overkørsel (blanket 1) eller blanket for melding om midlertidig hastighedsnedsættelse (blanket 2). Den aktuelle blanket udfyldes og sendes med fax til stationsbestyreren i Niebüll. Stationsbestyreren i Niebüll kvitterer til FC Esbjerg, når underretning har fundet sted. 6. Kørsel med arbejdskøretøjer over Rigsgrænsen Kørsel med arbejdskøretøjer over Rigsgrænsen sker som tog, tillyst som ekstratog jf. SR Uheld og sikkerhedsmæssige hændelser Uheld og sikkerhedsmæssige hændelser på den danske strækning behandles jf. UR.

203 SIN (V) Instruks 30.4 banedanmark Sikkerhedsblanket 1 Befehl 1 Uorden ved automatisk sikret overkørsel Bahnübergang außer Betrieb Overkørsel nr. Bahnübergang Nr. mellem Rigsgrænsen og Tønder er i uorden. Zwischen Landesgrenze und Bf. Tønder ist außer Betrieb. Underskrift Unterschrift i km. in km. banedanmark Sikkerhedsblanket 2 Befehl 2 Midlertidig hastighedsnedsættelse Langsamfahrstelle På grund af sporets tilstand er hastigheden nedsat til Wegen Gleisschaden ist der Vmax = mellem Rigsgrænsen og Tønder Zwischen Landesgrenze und Bf. Tønder fra km von Km. Underskrift Unterschrift til km bis Km. Standsignaler for hastighedsnedsættelse er opsat. Die Langsamfahrstelle ist mit Tafeln angezeigt. Standsignaler for hastighedsnedsættelse er ikke opsat. Die Langsamfahrstelle ist nicht mit Tafeln angezeigt. km/t Km/H

204 432-9 Instruks 30.4 SIN (V)

205 SIN (V) Instruks 31.1 Esbjerg - Holstebro. Manglende varslingsanlæg 1. Generelt På strækningen Esbjerg - Holstebro er følgende stationer ikke forsynet med varslingsanlæg - Guldager - Varde - Tistrup - Ølgod - Lem - Ulfborg - Vemb. Lokomotivføreren skal udvise særlig opmærksomhed med hensyn til færdsel over sporene på disse stationer

206 Instruks 31.1 SIN (V)

207 SIN (V) Spangsbjerg sidespor og Kjersing 1. Almindelige bestemmelser 2. Betjening Sidesporene ligger mellem Esbjerg og Guldager Instruks 31.2 Sidesporet ved Spangsbjerg sidespor ligger i km 57,6 og er tilsluttet hovedsporet ved sporskifte S 01 a/b. Sidesporet i Kjersing ligger i km 60,3 og er tilsluttet hovedsporet ved sporskifte S 02 a/b. Sidesporene er sikret ved aflåsningsanlæg i afhængighed af U- signalerne i Esbjerg og Guldager. Ved sporskifte S 01 a/b og S 02 a/b, der er el-stedbetjente, er der en telefon med forbindelse til FC Esbjerg. Sidesporene betjenes af personalet i tog, der skal rangere ved sidesporene. Rangerlederen er ansvarlig for betjening af sidesporenes sikringsanlæg. Rangerlederen skal give melding til FC Esbjerg, når rangeringen begynder og slutter. Melding om rangeringens afslutning er garanti for, at rangerlederen har sikret sig at - sporforbindelser mellem sidespor og hovedspor er frie - færdigrangerede vogne er hensat afbremset på sidesporet - sporskifter og sporspærrer er stillet, så de hindrer kørsel ud i hovedsporet

208 Instruks Krydsning og overhaling SIN (V) Hvis der skal foregå kørsel ad hovedsporet, mens der er tog eller arbejdskøretøjer på et af sidesporene, skal rangerlederen underrettes om det. Når toget eller arbejdskøretøjet er anbragt på sidesporet og rangerlederen har sikret sig, at - hovedsporet samt sporforbindelser mellem sidespor og hovedspor er fri - sporskifterne er stillet til kørsel ad hovedsporet underrettes FC Esbjerg. Når toget eller arbejdskøretøjet igen skal ud i hovedsporet, anmoder rangerlederen om frigivning af sporskifterne. Frigivning må først foretages, når hovedsporet mellem Esbjerg og Guldager er frit.

209 SIN (V) Varde. Rangering 1. Almindelige bestemmelser 1.1. Gyldighedsområde Denne instruks gælder for Varde station Rangering i områder med offentlig og anden færdsel 437a - 1 Instruks 31.3 Perronovergang uden varslingsanlæg findes i spor 1 og spor Stedbetjeningskontakter Der er stedbetjeningskontakter ved følgende sporskifter: 101, 102a/b, 103a/b, sko106, 107a/b, 108a/b, 109 og 110a/b Hastighed 1.5. Akseltryk Højst tilladte hastighed bag sporskifte 107a og 103b, Pladsen, samt bag sko 106, Værkstedet, er 10 km/t. Største tilladte akseltryk bag sporskifte 107a henholdsvis 103b, Pladsen, er 20 tons Centralaflåste sporskifter Nøgleaflåste sporskifter S15/16, S17/ Regler for rangeringens gennemførelse 2.1. Generelle forhold Rangering foregår for Signalet annulleret, når dette er muligt, samt eventuelt stedbetjening. Mærke 17.13, Stop for farepunkt, med teksten Kald kmp er opstillet ved sporskifte 107a/15 samt ved sporskifte 103b og må kun passeres efter tilladelse fra stationsbestyreren Rangering til/fra spor 0 Der findes en ekstra stedbetjeningskontakt i spor 0 til omstilling af sporskifte 110a/b. Stedbetjeningskontakten er placeret for enden af perronen til trinbræt Arnbjerg

210 437b - 1 Instruks Stationsbestyrerens forhold SIN (V) Stationsbestyreren indkobler stedbetjening/annullerer signaler efter anmodning fra rangerlederen. Stationsbestyreren frakobler stedbetjeningen henholdsvis tilbagetager Signalet annulleret, når rangerlederen melder rangeringen afsluttet.

211 SIN (V) Skjern. Rangering 1. Almindelige bestemmelser 1.1. Gyldighedsområde Denne instruks gælder for Skjern station Rangering i områder med offentlig og anden færdsel 437c - 1 Instruks 31.4 Perronovergang med varslingsanlæg findes i spor 1 og spor Stedbetjeningskontakter Der er stedbetjeningskontakter ved følgende sporskifter: 02a/b, 03, 04, og Hastighed 1.5. Akseltryk Højst tilladte hastighed bag sporforbindelserne S1/S2 og S5a/b er 25 km/t Største tilladte akseltryk bag sporforbindelserne S1/S2 og S5a/b er 20 tons Centralaflåste sporskifter Nøgleaflåste sporskifter S1/S El-stedbetjent sporskifte S5a/b Omstilling af sporskifterne S5a/b sker fra stedbetjeningskontakter placeret på stander ved sporskifte S5a og S5b. Sporskifterne er ikke forsynet med SMUTO (Sikring mod utidig omstilling). Omstilling af sporskifterne må kun finde sted, når det ved direkte eftersyn er konstateret, at begge sporskifterne er frie. Stedbetjeningskontakten er udstyret med en hvid lampe, som tænder, når sporskifterne er frigivet, og viser da - fast lys, når sporskifterne har kontrol i en stilling - blinklys, når sporskifterne er uden kontrol eller under omstilling. Når sporskifterne er frigivet, må de passeres, når: - Sporskifterne står i rigtig stilling for den påtænkte kørsel. - Den hvide lampe viser fast lys

212 437d - 1 Instruks Regler for rangeringens gennemførelse 2.1. Generelle forhold SIN (V) Rangering foregår ved stedbetjening og for signalet annulleret, når dette er muligt Stationsbestyrerens forhold Stationsbestyreren indkobler stedbetjening/annullerer signaler efter anmodning fra rangerlederen. Stationsbestyreren frakobler stedbetjeningen henholdsvis tilbagetager Signalet annulleret, når rangerlederen melder rangeringen afsluttet. 3. Overkørsler 3.1. Overkørsel 227 og 226 mod Esbjerg Overkørsel 227, 277 og 276 mod Herning Rangerlederen skal igangsætte overkørslerne fra betjeningskasserne ved overkørslerne inden rangering over overkørslerne. Rangerlederen har ansvaret for, at overkørslerne går i normalstilling efter rangering over overkørslerne. Hvis dette ikke sker automatisk, skal overkørslerne bringes i normalstilling fra betjeningskasserne.

213 SIN (V) Vemb. Rangering 1. Almindelige bestemmelser 1.1. Gyldighedsområde Denne instruks gælder for Vemb station Rangering i områder med offentlig og anden færdsel Perronovergang uden varslingsanlæg findes i spor Stedbetjeningskontakter Der er stedbetjeningskontakter ved følgende sporskifter: 01, 02 og 30a/b Hastighed 1.5. Akseltryk 437e - 1 Instruks 31.5 Højst tilladte hastighed i sporet bag sporforbindelserne S9/S10 og S11/S12 er 5 km/t. Største tilladte akseltryk er 20 tons i sporet fra sporforbindelsen S11/ S12 mod remisen Centralaflåste sporskifter Nøgleaflåste sporskifter S9/S10 og S11/S Regler for rangeringens gennemførelse 2.1. Generelle forhold Rangering foregår ved stedbetjening og for signalet annulleret. På grund af manglende synlighed til sporskifte 01 fra sportavlen i det udvendige betjeningsskab, må sporskiftet kun omstilles fra stedbetjeningskontakten ved sporskiftet. Ved rangering skal perronovergangen holdes fri. Hensætning af vogne i overgangen må kun ske efter aftale med stationsbestyreren

214 Instruks Rangerlederens forhold Rangerlederen kontakter stationsbestyreren, inden rangering påbegyndes. Rangerlederen skal straks underrette stationsbestyreren, når rangeringen er afsluttet Stationsbestyrerens forhold SIN (V) Stationsbestyreren indkobler stedbetjening efter anmodning fra rangerlederen. Stationsbestyreren frakobler stedbetjeningen, når rangerlederen melder rangeringen afsluttet. 3. Overkørsler 3.1. Overkørsel 331 og 332 Rangerlederen skal igangsætte overkørslerne fra betjeningskasserne ved overkørslerne, inden rangering over overkørslerne. Rangerlederen har ansvaret for, at overkørslerne går i normalstilling efter endt rangering over overkørslerne. Hvis dette ikke sker automatisk, skal overkørslerne bringes i normalstilling fra betjeningskasserne.

215 SIN (V) 439a - 2 Instruks 31.6 Struer. Kørsel mellem station og maskindepot 1. Almindelige bestemmelser 1.1. Lokomotivførens forhold Ved rangering mellem spor 100, 101, 102, 103 eller 105 ved maskindepotet og spor 0 eller 1 via sporskifte 119 samt 2, 3, 4 eller 5 via sporskifte 128 fungerer lokomotivføreren som rangerleder. Hastigheden på maskindepotets område må ikke overskride 15km/T. Standsignal nr Hastighedsnedsættelse begynder er opstillet ved grænsen til maskindepotets område Stationsbestyrerens forhold 2. Kørsel Inden der gives tilladelse til rangering skal stationsbestyreren sikre sig, - at sporskifter er rigtig stillede - at der er frit spor, så langt rangertilladelsen gælder Fra maskindepot til station Lokomotivføreren standser foran standsningsmærket i spor 100, 101, 102,103 eller 105, melder sig til kommandoposten og giver melding om tognummer. Stationsbestyreren underretter lokomotivføreren om, - hvilket spor der må rangeres fra - hvilket spor der må rangeres til, og eventuelt at sporet er besat - hvor der skal standses. Lokomotivføreren gentager underretningen og rangerer til det pågældende spor

216 439b - 2 Instruks Fra station til maskindepot SIN (V) Lokomotivføreren giver melding til kommandoposten, når toget er klar til rangering til maskindepot. Stationsbestyreren underretter lokomotivføreren om - hvilket spor der må rangeres fra - hvilket spor der må rangeres til - ar sporet på maskindepotets område kan være besat. Lokomotivføreren gentager underretningen og rangerer til maskindepotet.

217 SIN (V) Søndergård. Rangering 1. Almindelige bestemmelser 2. Betjening 439c - 2 Instruks 31.7 Sidesporet ligger i km 188,0 mellem Holstebro og Hjerm, og er tilsluttet hovedsporet ved sporskifterne S1/S2. Sidesporet er sikret ved aflåsningsanlæg i afhængighed af U-signalerne på nabostationerne. Ved sporskifte S1/S2 er anbragt telefon til Hjerm (Fc Str.) Frigivning af sporskifterne S1/S2 foretages af FC Str når Hjerm station er fjernstyret. Ved understationsdrift i Hjerm foretages frigivning af Hjerm og Holstebro som i denne situation også skal være understation. 3. Kørsel til sidesporet Sidesporet betjenes af personale i tog, der skal rangere ved sidesporet. Rangerlederen er ansvarlig for betjening af sidesporets sikringsanlæg. Rangerlederen skal give melding om rangeringens påbegyndelse og afslutning til stationsbestyreren for denne station, der frigiver sporskifterne. Melding om rangeringens afslutning er garanti for, at rangerlederen har sikret sig, - at sporforbindelser mellem sidespor og hovedspor er fri - at hensatte vogne på sidesporet er afbremsede - at sporskifterne er stillet således, at kørsel ud i hovedsporet hindres

218 Instruks Krydsning og overhaling SIN (V) Såfremt der skal foregå kørsel i hovedsporet mellem Holstebro og Hjerm, medens der er tog på sidesporet, skal rangerlederen for toget på sidesporet underrettes herom. Når toget er anbragt på sidesporet og rangerlederen har sikret sig, at hovedsporet og sporforbindelserne er fri, og at sporskifterne er rigtigt stillet og aflåst, underrettes stationsbestyreren herom. Når toget atter skal ud i hovedsporet, anmoder rangerlederen om frigivning af sporskifterne. Frigivning må først foretages når hovedsporet mellem Holstebro og Hjerm er frit.

219 SIN (V) Estvad. Rangering 1. Almindelige bestemmelser 2. Betjening Instruks 32.1 Sidesporet ligger i km 73,9 mellem Rønbjerg og Skive og er tilsluttet hovedsporet ved sporskifterne S1/S2. Sidesporet er sikret ved aflåsningsanlæg i afhængighed af U- signalerne på nabostationerne. Ved sporskifterne S1/S2 er der telefon samt rangerkontakt for overkørsel nr Sidesporet betjenes af personale i tog, der skal rangere ved sidesporet. Rangerlederen er ansvarlig for betjening af sidesporets sikringsanlæg. Rangerlederen skal give melding om ranggeringens påbegyndelse og afslutning til stationsbestyreren for den station, der frigiver sporskifterne. Melding om rangeringens afslutning er garanti for, at rangerlederen har sikret sig - at sporskifterne mellem sidespor og hovedspor er frit - at færdigrangerede vogne er hensat afbremset på sidesporet - at sporskifter og sporspærrer er stillet således, at de hindrer kørsel ud i hovedspor. 3. Krydsning og overhaling Såfremt der skal foregå kørsel i hovedsporet mellem Rønbjerg og Skive, medens der er tog på sidesporet, skal rangerlederen for toget på sidesporet underrettes herom. Når toget er anbragt på sidesporet og rangerlederen har sikret sig, at hovedsporet samt sporforbindelser mellem sidespor og hovedspor er frit, og at sporskifterne er rigtige stillet og aflåst, underrettes stationsbestyreren herom. Når toget på ny skal ud i sporet, anmoder rangerlederen om frigivning af sporskifterne. Frigivning må først foretages, når hovedsporet mellem Rønbjerg og Skive atter er frit

220 442-9 Instruks 32.1 SIN (V)

221 SIN (V) Instruks 32.2 Kørsel på banestrækningen mellem Langå og Struer 1. Almindelige bestemmelser Linjeblokanlæg mellem Langå og Struer skal betragtes som delvist virkende, idet tog og arbejdskøretøjer ikke under alle forhold kan påregnes at kortslutte strækningssporisolationerne. 2. Ankomstmeldinger 2.1. Ankomstmeldinger for tog Lokomotivføreren skal uopfordret give ankomstmelding til FC ved ankomst til stationer, hvor der i tjenestekøreplanens henholdsvis toganmeldelsens rubrik X tog er anført A. Når ankomstmelding er nødvendig fra andre stationer forlanges den af FC. Såfremt toget ikke standser på den station, hvorfra ankomstmelding skal gives, foretages meldingsafgivelsen under eller straks efter passagen af stationen Ankomstmeldinger for arbejdskøretøjer Det aftales i hvert enkelt tilfælde mellem FC og føreren af arbejdskøretøjet, hvorfra der skal gives ankomstmelding Stationerne Langå og Struer Ankomstmelding for tog og arbejdskøretøjer, der ankommer til Langå og Struer, gives af den pågældende station til FC. 3. Stationens afgangstilladelse Der må ikke gives afgangstilladelse til et banestykke, før ankomstmelding for det foregående tog eller arbejdskøretøj er modtaget. Stationerne Langå og Struer og evt. stationer med understationsdrift skal altid indhente tilladelse hos FC, inden et tog eller arbejdskøretøj gives afgangstilladelse mod den fjernstyrede strækning

222 444-6 / Instruks 32.2 SIN (V)

223 SIN (V) Vejle Sygehus 1. Almindelige bestemmelser 2. Kørsel Instruks 33.1 Når Vejle Sygehus betjenes af tog, der ikke fortsætter til henholdsvis kommer fra Grejsdal, ekspederes togene efter bestemmelserne i denne instruks. Togene er i tjenestekøreplanen anført som arbejdstog med arbejdsstrækning Vejle - Grejsdal - Vejle Fra Vejle til Vejle Sygehus Inden kørsel skal finde sted, træffer stationsbestyreren aftale med FC Herning. Kørsel ud af Vejle station foregår normalt for signal Fra Vejle Sygehus til Vejle Kørsel ind på Vejle station foregår normalt for signal. Når stationsbestyreren har modtaget melding fra lokomotivføreren for arbejdstoget om, at arbejdstoget er ankommet til Vejle station og sporet er frit, må linjeblokken mellem Vejle og Grejsdal nødopløses. FC Herning underrettes når - melding om, at sporet er frit, foreligger - nødopløsning af linjeblokken er foretaget

224 452-7 / Instruks 33.1 SIN (V)

225 SIN (V) Instruks 34.1 Struer - Thisted. Radiodirigeret trafikafvikling 1. Indledning Kørslen foregår efter bestemmelserne i SR samt de i denne instruks anførte bestemmelser. Bestemmelserne i denne instruks gælder for kørsel med tog og arbejdskøretøjer. Radiodirigeret trafikafvikling er en driftsform, hvor togenes fremførelse sikres ved radiomeldinger - ankomstmeldinger og køretilladelser - mellem FC Struer og togene. Strækningen er fjernstyret, men er ikke udstyret med linieblok. Understationsdrift anvendes ikke. I stedet kan stationerne bemandes med personale, som foretager togvejseftersyn og betjener sikringsanlægget jf. SR 2 pkt Fjernstyringen og kontrollen med stationernes sikringsanlæg sker via det offentlige telenet. I Struer i retning mod Thisted er der ved perronerne i spor 2 og spor 5 opsat nedenfor viste mærke på stander. Radiodirigeret trafikafvikling

226 Instruks Ankomstmelding og køretilladelser 2.1. Ankomstmelding Lokomotivføreren skal efter et togs ankomst til en station give ankomstmelding til FC Struer, når - toget er ankommet til stationen, hvortil sidst modtagne køretilladelse gælder - toget har fået tilladelse til indrangering og er ankommet - toget skal krydse et andet tog på stationen - FC Struer i øvrigt forlanger det. SIN (V) Såfremt toget er gennemkørende på en station, hvor ankomstmelding skal gives, gives ankomstmeldingen under eller straks efter passagen af stationen, når lokomotivføreren med sikkerhed ved, at hele toget har passeret indkørselssignalet Køretilladelse Inden afgang fra en station skal lokomotivføreren indhente køretilladelse hos FC Struer, med mindre lokomotivføreren har modtaget køretilladelse, der gælder ud over stationen. En køretilladelse kan gælde for flere banestykker, men må ikke gives ud over en station, hvor der skal foregå krydsning. Køretilladelsen må først indhentes - når toget er færdigt til afgang - ved krydsning, når lokomotivføreren har konstateret det krydsende togs tilstedeværelse. Der udveksles følgende meldinger: Lkf: Tog...(nr.) i...(station) anmoder om køretilladelse. FC: Tog...(nr.) har køretilladelse fra...(station) til...(station). Lkf: Jeg gentager. Tog...(nr.) har køretilladelse fra...(station) til...(station). FC: Tog... (nr.) Der er afgang. Er der uoverensstemmelse mellem en køretilladelse og signalgivningen, skal lokomotivføreren efterkomme det, som påbyder størst forsigtighed og underrette FC Struer.

227 SIN (V) 3. Bestemmelser i tilslutning til SR 3.1. Togs afgang fra en station (SR 13, punkt 1.) Toget må afgå, når lokomotivføreren har sikret sig, at - evt. krydsende tog er ankommet - køretilladelse er modtaget, jf. punkt afgangstiden er inde og - færdigmelding er modtaget i tog med togfører. På stationer med U-signal, skal der desuden være - foretaget signalgivning for toget eller - modtaget tilladelse til udrangering Instruks 34.1 Den i punkt 2.2 nævnte køretilladelse givet ud over en station uden udkørselssignal er stationsbestyrerens afgangstilladelse Krydsning og overhaling (SR 42, punkt 4. og 5.) Krydsninger og overhalinger skal angives i tjenestekøreplanen henholdsvis toganmeldelsen. Alle tog skal være standsende på de stationer, hvor der skal foregå krydsning. Inden togets afgang fra udgangsstationen skal lokomotivføreren på blanket S21 angive hvilke tog, der planmæssigt krydses på strækningen. Før togs afgang fra en krydsningsstation har lokomotivføreren ubetinget pligt til at kontrollere krydsende togs tilstedeværelse Af- og tilbagemelding af tog (SR 43, punkt 1.2) Togene af- og tilbagemeldes ikke. I stedet anvendes ankomstmeldinger og køretilladelser. Det gælder også, når en station er bemandet med personale til betjening af sikringsanlægget

228 Instruks Ind-, ud- og gennemkørsel på stationer (SR 45) Togvejseftersyn (SR 45 punkt 2) SIN (V) Hvis en station ikke kan fjernstyres, foretages togvejseftersyn af den person, der betjener sikringsanlægget på stationen. Eftersynet foretages efter FC Struers anvisninger, og resultatet af det meldes til FC Struer Udkørsel (SR 45, punkt 3.2 og 5.2) og gennemkørsel (SR 45 punkt 3.3) Køretilladelse som anført i punkt 2.2 må afgives, når FC Struer har sikret sig, at - der foreligger ankomstmelding fra det tog, som sidst har befaret pågældende banestykke - der er foretaget togvejseftersyn og signalgivning for udkørsel eller fastlægning af udkørselstogvej henholdsvis signalgivning for gennemkørsel Sikring af perronovergange (SR 45, punkt 7.) Følgende stationer er ikke udstyret med varslingsanlæg: - Hvidbjerg - Hurup Thy - Bedsted Thy - Snedsted - Thisted Lokomotivføreren skal udvise særlig opmærksomhed med hensyn til færdsel over sporene på disse stationer Kørsel ind på, ud af og gennem en station, når signalgivning ikke kan eller ikke må anvendes Udrangering (SR 46, pkt. 4) Ved udrangering fra Struer station gives tilladelse til udrangering af FC Struer efter anvisning/melding fra stationsbestyreren i Struer.

229 SIN (V) Ved udrangering afgives meldingerne i følgende rækkefølge: - først gives køretilladelse, jf. punkt Instruks umiddelbart derefter gives tilladelse til udrangering, jf. SR 46, punkt 4 - der afsluttes med meldingen Tog.(nr.). Der er afgang, jf. punkt 2.2. samt SR 46, punkt Skriftlig udkørselstilladelse (SR 46, pkt. 5) Skriftlig udkørselstilladelse på blanket S1 må ikke anvendes Forbirangering af DS-signaler Forbirangering (SR 47, pkt. 2.8) Før der gives tilladelse til forbirangering af DS-signalerne, der dækker Oddesundbroen, skal stationsbestyreren indhente tilladelse til at forbirangere toget hos brovagten Underretning af krydsende tog (SR 55, punkt 1.6.2) Stationsbestyreren sørger for at underrette lokomotivførerne af plantog og tidligere tillyste ekstratog samt førere af arbejdskøretøjer om krydsninger med tog/arbejdskøretøjer Forlægning af krydsning. Underretning af tog (SR 81, punkt 10.) Stationsbestyreren sørger for underretning af såvel lokomotivføreren for det rettidige tog som lokomotivføreren for det forsinkede tog Aflysning af tog (SR 84, punkt 2.2.) Stationsbestyreren sørger for, at lokomotivføreren for tog, der skulle have krydset aflyste tog, bliver underrettet om aflysningen. 4. Stationsbestyrerens noteringer 4.1. Almindelige bestemmelser Notering af køretilladelser og ankomstmeldinger foretages på den grafiske køreplan, der er gældende for strækningen. Den grafiske køreplan, der benyttes til disse noteringer, må ikke indeholde andre tog, end tog der kører pågældende dag. Ved tillysning af ekstratog og aftale om kørsel med arbejdskøretøj indføres disse straks i den grafiske køreplan

230 Instruks Køretilladelse SIN (V) Når der til tog gives køretilladelse, markeres dette - oven i grafen for det pågældende tog - med en kraftig grøn pen Ankomstmelding Når tog eller arbejdskøretøjer afgiver ankomstmelding noteres dette - med et A - på den grafiske køreplan ved togets køreplansmæssige ankomsttid til pågældende station Sporspærringer Sporspærringer skal angives på den grafiske køreplan ved en lodret rød stregmarkering i det spærrede spor. Der angives tidspunkt for sporspærringens iværksættelse, og når sporspærringen er hævet tidspunktet for ophævelsen. 5. Lokomotivførerens noteringer Lokomotivføreren skal straks notere - modtagne køretilladelser - afgivne ankomstmeldinger - alle planmæssige krydsninger jf. punkt modtagne underretninger om krydsning med ekstratog og arbejdskøretøjer - modtagne underretninger om forlægning af krydsning - modtagne underretninger om aflyste tog på blanket S 21.

231 SIN (V) 6. Radioanlæg / telefonforhold 6.1. Virksomt radioanlæg Strækningen er udstyret med radioanlæg. Det faste radioanlæg i FC Struer skal være virksomt. Radiokanal A 73 skal anvendes til udveksling af meldinger Instruks 34.1 Alle tog og arbejdskøretøjer, der befarer strækningen, skal være udstyret med mobilt radioanlæg. Et tog eller arbejdskøretøj uden indbygget mobilt radioanlæg kan dog befare strækningen, når der kun er et tog eller arbejdskøretøj på den radiodirigerede strækning. Mobiltelefon kan benyttes til udveksling af meldinger Uvirksomt radioanlæg Uvirksomt mobilt radioanlæg Tog og arbejdskøretøjer må ikke afgå fra udgangsstationerne uden virksomt mobilt radioanlæg. Struer betragtes i denne instruks altid som udgangsstation. Såfremt det mobile radioanlæg i tog eller arbejdskøretøjer bliver uvirksomt undervejs, kan mobiltelefon benyttes til udveksling af meldinger. Hvis mobiltelefon ikke kan benyttes, skal toget henholdsvis arbejdskøretøjet meldes nedbrudt, når det er ankommet til den station, hvortil der er givet køretilladelse. Når der kun er et tog eller arbejdskøretøj på den radiodirigerede strækning, kan mobiltelefon benyttes til udveksling af meldinger med dette tog eller arbejdskøretøj

232 / Instruks Uvirksomt fast radioanlæg SIN (V) Når det faste radioanlæg bliver uvirksomt må tog og arbejdskøretøjer ikke gives køretilladelse og afgangstilladelse. Såfremt det faste radioanlæg bliver uvirksomt, medens der befinder sig tog eller arbejdskøretøjer, der har modtaget køretilladelse, på strækningen, må tog og arbejdskøretøjer køre til den station, hvortil de har modtaget køretilladelse, hvorefter de erklæres nedbrudt, indtil der kun er et tog eller arbejdskøretøj på den radiodirigerede strækning. Når der herefter kun er et tog eller arbejdskøretøj på den radiodirigerede strækning, kan mobiltelefon benyttes til udveksling af meldinger med dette tog eller arbejdskøretøj Oplysninger om mobiltelefonnummer 6.4. Telefon Må der jævnfør punkterne anvendes mobiltelefon til kommunikation med FC Struer, skal lokomotivføreren henholdsvis føreren af arbejdskøretøj oplyse til stationsbestyreren, hvilket mobiltelefonnummer toget henholdsvis arbejdskøretøjet kan kontaktes på. Stationsbestyreren noterer telefonnummeret på den grafiske køreplan ved pågældende tognummer. Forbindelse til FC Struer kan opnås via bytelefonen, der er placeret på stationsbygningen eller relæhytten.

233 SIN (V) Instruks 35.1 Instruks for kørsel til/fra Herning Messecenter T 1. Almindelige bestemmelser 2. Kørsel Når Herning Messecenter T betjenes af tog, der ikke fortsætter til henholdsvis kommer fra Kibæk, fremføres togene efter bestemmelserne i SIN (Ø/V) instruks 12 samt denne instruks. Togene tillyses som arbejdstog med arbejdsstrækning Herning - Kibæk - Herning Stationsbestyrerens forhold Stationsbestyreren i Herning aftaler kørslen med FC Esbjerg. Der skal så vidt muligt anvendes signalgivning for udkørsel Lokomotivførerens forhold Ved kørsel i retning mod Herning station skal lokomotivføreren sikre, at overkørsel 165 i km 73,6, igangsættes

234 474-4 Instruks 35.2 Højris 1. Almindelige bestemmelser 2. Betjening Sidesporet ligger i km 58,5 mellem Bording og Ikast. Sidesporet er sikret ved aflåsningsanlæg i afhængighed af U-signalerne på nabostationerne. Sidesporet betjenes af personalet i tog, der skal rangere ved sidesporet. Rangerlederen er ansvarlig for betjening af sidesporets sikringsanlæg. SIN (V) Rangerlederen skal give melding om rangeringens påbegyndelse og afslutning til stationsbestyreren for den station, der frigiver sporskifterne. Melding om rangeringens afslutning er garanti for, at rangerlederen har sikret sig at - sporforbindelsen mellem sidespor og hovedspor er fri - færdigrangerede vogne er hensat afbremset på sidesporet - sporskifter og sporspærre er stillet således, at de hindrer kørsel ud i hovedsporet. 3. Krydsning og overhaling Såfremt der skal foregå kørsel i hovedsporet mellem Bording og Ikast, medens der er tog på sidesporet, skal rangerlederen for toget på sidesporet underrettes herom. Når toget er anbragt på sidesporet, og rangerlederen har sikret sig, at hovedsporet samt sporforbindelser mellem sidespor og hovedspor er fri, og at sporskifterne er rigtig stillet og aflåst, underrettes stationsbestyreren herom. Når toget på ny skal ud i hovedsporet, anmoder rangerlederen om frigivning af sporskifterne. Frigivning må først foretages, når hovedsporet mellem Bording og Ikast atter er frit.

235 SIN (V) Kørsel på banestrækningen mellem Skanderborg og Herning 1. Ankomstmeldinger 1.1. Generelt Instruks 35.3 Ankomstmelding må gives, når lokomotivføreren med sikkerhed ved, at alle køretøjer har passeret indkørselssignalet på den pågældende station, hvor ankomstmelding skal gives Ankomstmeldinger for tog Lokomotivføreren skal straks og uopfordret give ankomstmelding til stationsbestyreren ved ankomst til stationer, hvor der i tjenestekøreplanens henholdsvis toganmeldelsens rubrik X tog er anført A. Når ankomstmelding er nødvendig fra andre stationer forlanges den af stationsbestyreren Ankomstmeldinger for arbejdskøretøjer Det aftales i hvert enkelt tilfælde mellem stationsbestyreren og føreren af arbejdskøretøjet, i hvilket omfang, der skal gives ankomstmelding. 2. Stationsbestyrerens forhold 2.1. Afgangstilladelse fra fjernstyrede stationer Der må ikke gives afgangstilladelse til et banestykke, før der foreligger melding om, at det tog eller arbejdskøretøj, der sidst har befaret det pågældende banestykke er ankommet til en station Afgangstilladelse fra Herning, Silkeborg og Skanderborg mod den fjernstyrede strækning Krydsning Ved krydsning har stationsbestyreren for krydsningsstationen alene ansvaret for, at det krydsende tog eller arbejdskøretøj er ankommet, før der gives afgangstilladelse mod det pågældende hovedspor Tog i samme køreretning Tog eller arbejdskøretøj må ikke gives afgangstilladelse før der er modtaget melding om, at et eventuelt tog eller arbejdskøretøj, i samme køreretning som det afgående, er ankommet til nabostationen

236 / Instruks 35.3 SIN (V)

237 SIN (V) Ryomgård. Manglende varslingsanlæg 1. Bestemmelser i tilslutning til SR 1.1. Sikring af perronovergange ( 45, punkt 7.) Instruks 36.1 På strækningen Århus H - Grenå er Ryomgård ikke forsynet med varslingsanlæg Lokomotivføreren skal udvise særlig opmærksomhed med hensyn til færdsel over spor 1 på Ryomgård station

238 / Instruks 36.1 SIN (V)