UNDERVISNINGSMINISTERIET
|
|
- Monika Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UNDERVISNINGSMINISTERIET, SIKKER VIDEN OM FORSØG PÅ GYMNASIEOMRÅDET - HVORFOR OG HVAD BETYDER DET FOR SKOLERNE? AFDELINGSLEDER THOMAS JORDAN, RAMBØLL
2 INDHOLD 01 Mere sikker viden i UVM 05 Spørgsmål Forsøg og udvikling på gymnasieområdet 03 Metodeprojektet om studietid 04 Konsekvenser for skolerne
3 Den nye ramme: Mere sikker viden i UVM - Strategi for forsøg og udvikling (offentliggjort ) 1. Viden skal anvendes 2. Fokus på effekt 3. Forsøg skal designes med henblik på at opnå så sikker viden som muligt 4. Princip om gennemsigtighed 5. UVM FoU skal være normsættende for øvrigt forsøgsog udviklingsarbejde i sektoren
4 Mere sikker viden i UVM - Tre typer af forsøgsprogrammer 1. Inspirationsprogram 2. Modelprogram 3. Systematisk forsøg Beskrivelse af indsatsens metode Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram Modelprogram Overordnet ramme, løs beskrivelse Inspirationsprogram Dokumenteret effekt
5 F&U PÅ DET GYMNASIALE OMRÅDE - DEN HIDTIDIGE PRAKSIS Lang tradition for indhentning af viden via forsøg og udvikling Fokus på anvendelsesorienteret og praksisnær viden Viden typisk indhentet med afsæt i kvalitative data, herunder oplevelsesbaserede data F&U gennemført som inspirationsprogrammer med: Høj grad af lokalt ejerskab (og deraf variation) Fokus på gode eksempler (forstyrrelser) Dog tendens til at lave mere standardiserede forsøg i de senere år, som fx udviklingsplanen er udtryk for
6 F&U PÅ DET GYMNASIALE OMRÅDE - TVÆRGÅENDE ERFARINGER FRA 1. FASE AF UDVIKLINGSPLANEN (SET FRA RAMBØLLS PERSPEKTIV) Udmeldte rammer, men stor variation i forsøgene Styrket incitamentet til at eksperimentere lokalt og være innovative Indikationer på perspektivrige resultater (forsøg med Studietid): Styrket fagligt niveau Styrket skriftlighed Lavere fravær og frafald Styrket motivation Potentielt perspektivrige effekter, men vi ved det ikke med sikkerhed
7 METODEPROJEKTET OM STUDIETID - MÅL OG GENNEMFØRELSE Baggrund og formål Bygge videre på eksisterende erfaringer Fokus på (så vidt muligt) sikker viden i F&U Fokus på effekt og anvendelse af ny viden Lovende erfaringer fra hidtidige forsøg med Studietid/fleksibel tilrettelæggelse Workshop med UVM Eksplorative interviews Hvordan gjorde vi? Deltagelse på følgegruppemøde Desk research af eksisterende dokumentation Udarbejdelse af metodenotat, der afrapporterer forprojektet (dec 13) Metodeprojektet = forprojekt, der skal undersøge, hvordan et eventuelt kommende forsøgsprojekt kan designes
8 METODEPROJEKTET OM STUDIETID - TYPOLOGI FOR HIDTIL GENNEMFØRTE FORSØG Spørgetimer/lektiecafeer Typisk efter skoletid, hvor elever i indlagte spørgetimer/lektiecafeer kan få afklaret spørgsmål i forbindelse med skriftligt arbejde (lektier og opgaver) frivilligt. Skemalagt elevtid til eksamenstræning Ekstra indlagte skrivetimer, der har fokus på træning af eksamenslignende situationer/opgaver. Fokus på kernebegreber inden for fagene samt forskellige skrivegenrer inden for fagene. Obligatorisk Skemalagt elevtid til skr. vejledning/formativ feedback Faste ugentlige timer knyttet til de enkelte fag, hvor det skriftlige arbejde integreres/opprioriteres i skoledagen. Samarbejde mellem lærere og elever. Rettetid erstattes delvist af fælles arbejdstid/vejledning. Obligatorisk. Skemalagt elevtid til udvikling af skrivekompetencer Skemalægning af elevtimer til skrivetimer, hvor eleverne trænes i specifikke og generelle skrivekompetencer på forskellige niveauer. Fokus på teknikker og skabeloner. Elev-til-elev feedback (rettearbejde). Studieforberedende. Obligatorisk. Integration af undervisning og skriftligt arbejde Skemalægning af flere elevtimer, hvor det skriftlige arbejde gøres til en del af det løbende arbejde med temaer og projekter i undervisningen i det enkelte fag. Skriflighed som metode til fastholdelse og dokumenation. Obligatorisk.
9 METODEPROJEKTET OM STUDIETID - EN FORANDRINGSTEORI SOM FORSTÅELSESRAMME(SEPARAT SLIDE)
10 Udfordringer/problemer: 1. Problemer med frafald og fravær (for få gennemfører en ungdomsuddannelse) 2. De socialt svageste klarer sig markant dårligst 3. Mange er ramt af manglende motivation mv. 4. Nogle af de fagligt stærkeste udfordres for lidt 5. Utidssvarende regler om uddannelsestid og elevtid og dermed mangel på målrettet undervisning Ressourcer Aktiviteter Outputs Forandringsteori for rammeforsøg om Studietid (de gymnasiale uddannelser) Resultater (umiddelbar effekt på kort sigt, adfærdsændringer) Virkning (effekt på mellemlangt/langt sigt) Styrket tils tedeværelse på s kolerne Rammer for fors øg (udmeldt af U V M) De typis ke inds atser vedrørende Studietid, fx: A. XXX Spørgetimer/ lektiecafeer E ks amenstræning Styrket motivation blandt eleverne (ift. s kriftligt arbejde) Styrket fas tholdelse på de gymnas iale uddannels er Styrket trivsel blandt eleverne N etværksmøder, konferenc er, ad hoc møder og øvrig faglig s parring Lærer- og lederressourcer på s kolerne (tid og kompetencer) s amt evt. øvrige res s ourcer (fx vejledere) B. XXX C. XXX D. XXX E. XXX X antal timer anvendt på Studietid, dvs.: (evt. opdelt på fag/hold/ individ) Skriftlig vejledning (integreret i s koledagen) T ræning af s krivekompetencer I ntegration af faglig undervis ning og s kr. arbejde Stærkere inddragelse af elever i undervis ningen Bedre formativ feedbac k på s kriftligt arbejde (s tyrket vejledning) Styrket s amarbejde på tværs af fag (flerfaglighed) Forbedrede s tudiekompetencer blandt eleverne Stærkere s kriftlige kompetencer (for nogle) i form af s elvstændighed, fordybels e og fagfaglighed Styrket kvalitet af undervis ningen Stærkere faglige kompetencer hos eleverne* 60 pct. A nvendelse af itbas erede /virtuelle arbejds former Styrkede vejlederkompetencer blandt underviserne * Fors tået s om at flere elever kommer KONFERENCE ud af gymnas OM iale RAMMEFORSØG uddannelser med flere og s tærkere kompetencer til at gennemføre en videregående uddannelse
11 METODEPROJEKTET OM STUDIETID - HVAD SKAL DER TIL FOR AT OPNÅ SIKKER VIDEN? 1. Rammesat som modelprogram ( de 1000 blomster fører ikke til sikker viden) 2. Indsats og evaluering skal tænkes sammen 3. Indsatsen skal langt højere grad afgrænses klarere 4. Implementering er afgørende, og indsatsen skal (evt.) styres/følges undervejs 5. Evaluering og dataindsamling må ikke undervurderes (og her spiller skolerne en stor rolle)
12 METODEPROJEKTET OM STUDIETID - 3 SCENARIER FOR FREMTIDIGE FORSØG (OM STUDIETID) Scenarie 1 Frie hænder for skolerne til at tilrettelægge Studietid Scenarie 2 UVM definerer (fx) tre former for forsøg inden for faste rammer (tre indsatser) Scenarie 3 De deltagende skoler afprøver én specificeret indsats
13 METODEPROJEKTET OM STUDIETID - KONSEKVENSER FOR SKOLERNE VED MERE SIKKER VIDEN 1. Stærkere krav til indsatsen Betydning for ledelse Betydning for lærere 2. Tættere dialog med UVM Accept af indblanding /styring Interesse for gennemførelse 3. Behov for levering af data Ofte indsamlet på skolerne Hvilke data er relevante?
14 HVORFOR MERE SIKKER VIDEN? Øget kvalitet Dygtigere elever Find selv på flere Elever, der trives
15 SPØRGSMÅL OG DIALOG
AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11
AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder
Læs mereEVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11
EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).
Læs mereUdviklingsgruppen møde 2
Udviklingsgruppen møde 2 Mandag d. 11. maj 2015 Procesplan som et hjælperedskab Til at: Designe og planlægge projektet Gennemføre og monitorere projektet Evaluere projektet Hvordan gør vi det så? - 6 trin
Læs mereStrategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet
Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal
Læs mereKonference om rammeforsøg 13. september 2013
Konference om rammeforsøg 13. september 2013 Hvordan kan rammeforsøgene bidrage til øget kvalitet? Annegrete Larsen kontorchef, Kontor for Gymnasiale Uddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser
Læs mereForandringteori Rybners
Forandringteori Rybners En ny skolehverdag for 1.c 2015-2016 Klasse 1.c 2015 13 piger 17 drenge Informationsmøde med forældre og elever Engagerede forældre og elever Positive forældre Tidshorisont 2015-16?
Læs mereHF2net.dk konference 6. november 2013
HF2net.dk konference 6. november 2013 Kursisten i centrum for kvalitetsløft i hf2-uddannelsen Foreløbige resultater af Udviklingsplanen for de Gymnasiale Uddannelser hvad tænker vi i uvm om fremtidige
Læs mereVelkommen til konference om rammeforsøgene Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber. 26. Februar 2014
Velkommen til konference om rammeforsøgene Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber 26. Februar 2014 1 Program 10.00-10.30 Velkomst og erfaringer fra rammeforsøgene Kontorchef Annegrete Larsen,
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereFastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport
FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,
Læs mereEvaluering af inklusion
Evaluering af inklusion Hvad skal der til for at være inkluderet Fysisk tilstedeværelse til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse fuldgyldig deltager Aktiv deltagelse Bidrager aktivt til fællesskabet
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,
Læs mereKvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler
Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler Jørgen Balling Rasmussen og Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet Side 1 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne, UVM, dec. 2012 Mål Regeringens overordnede
Læs mereProjektafslutning og slutrapport. Projekt nr 5011
Projektafslutning og slutrapport Projekt nr 5011 Projektets titel: En ny skolehverdag med mere effektiv planlægning til gavn for elevernes faglige resultater og trivsel. Projektets formål: På Rybners hhx
Læs mereTema: Lærersamarbejde
Tema: Lærersamarbejde Når hele organisationen skal være med. Karl-Henrik Jørgensen Velfærdsledelse Spor 1: Debatten om velfærdssektoren og ledelsens opgave i forhold til udfordringen i den offentlige sektor.
Læs mereKvalitetsløft som led i OK 13
Kvalitetsløft som led i OK 13 Jørgen Balling Rasmussen, MBU Side 1 Udgangspunktet: Prioritering i forhold til mål og udfordringer RR anbefaler, at FM og MBU i de fremtidige OK-forhandlinger arbejder målrettet
Læs mereUdviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser
Seminar for faglige foreningers bestyrelser 21.3. 2013 Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser - fase 2 en dagsorden med fokus på eleven og kvaliteten hvad viser vores evalueringer elevvinkel hvad
Læs mereSide 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret
Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn
Læs mereSelvevaluering - VID Gymnasier
Selvevaluering - VID Gymnasier Handelsgymnasium Grenaa, Handelsgymnasium Rønde og Teknisk Gymnasium Grenaa Medarbejdere og ledere på VID Gymnasier har for skoleåret 2015/16 valgt at arbejde med en række
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs mereRammeforsøg om studietid på Køge Handelsgymnasium
Rammeforsøg om studietid på Køge Handelsgymnasium Formålet fra UVM at arbejde med nye undervisnings og evalueringsformer ved at samle elevtid og uddannelsestid i studietid timer med tilstedeværelse til
Læs mereNår hele organisationen skal være med.
Konference om rammeforsøg Når hele organisationen skal være med. Anne Jensen og Karl-Henrik Jørgensen Greve Gymnasium Konference om rammeforsøg Spor 1: Ledelsens opgave i velfærdssektoren: At føre faget
Læs mereProjektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen
Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen
Læs mereKvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]
Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer
Læs mereFremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på
Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi-
Læs mereFleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber
Til de gymnasiale institutioner Undervisningsministeriet indbyder til konference om Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber Slutkonference for ministeriets rammeforsøg 2012-15 Som led i Udviklingsplanen
Læs mereNyt om naturfag Undervisningsministeriet
Nyt om naturfag Undervisningsministeriet V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, LARS VOLF JENSEN LÆRINGSKONSULENTER I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENTER MADS JOAKIM SØRENSEN
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs mereProjektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning
Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereStep Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:
Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereKvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017
Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017 Trine Rhein-Knudsen Læringskonsulent STUK trine.rhein-knudsen@stukuvm.dk Dagsorden Lovkomplekset og reformens intentioner Hvad
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereAfslutningskonference om forsøgs- og udviklingsprojekter med hf og anvendelsesorientering
Velkommen til Afslutningskonference om forsøgs- og udviklingsprojekter med hf og anvendelsesorientering Annette Damkjær Side 1 Anvendelseorientering Særlig profil i hf-uddannelsen med hfreformen i 2005
Læs mereDEN GODE OVERLEVERING
DEN GODE OVERLEVERING - V. LISA GOTH, TEAMLEDER FOR FGU LÆRINGSKONSULENTTEAMET SAMT BFAU 27. NOVEMBER 2018 HVAD VED VI OM GODE OVERGANGE Undervisningsministeriet har udarbejdet Viden Om Overgange. Fokus
Læs mereBørn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereOpfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på toårigt hf
Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på toårigt hf 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Bilag 2 Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereResultatløn, rektor, Sct. Knuds Gymnasium 2014-2015
Resultatløn, rektor, Sct. Knuds Gymnasium 2014-2015 Grundlag Ministeriet for Børn og Undervisning (Lov- og Kommunikationsafdelingen): Bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakter med institutionens
Læs mereEVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE
EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereRADAR for HANSENBERG Tekniske Gymnasium
RADAR for HANSENBERG Tekniske Gymnasium 2018 2021 Overordnet beskrivelse af opgaven Denne RADAR er udarbejdet for HBTGYM, på baggrund af RADAR 2015-18. RADARen for gymnasiets udvikling udarbejdes og implementeres
Læs mereOpfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit
Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført
Læs mereSÆT SKUB I EGU! 2.0 EVALUERING V/CARINA MAJ CHRISTOFFERSEN OG ANNE MØLGAARD RAMBØLL
SÆT SKUB I EGU! 2.0 EVALUERING V/CARINA MAJ CHRISTOFFERSEN OG ANNE MØLGAARD RAMBØLL AKTIVITETER OG EVALUERINGSDESIGN SÆT SKUB I EGU! - 2.0 : Formidlingsindsatsen: Udbredelse af egu, udbredelse af kendskabet
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereOrganisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status
Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring
Læs mereTil samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen
Til samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR
Læs mereRektors resultatlønskontrakt for 2018/19
Rektors resultatlønskontrakt for 2018/19 Resultatlønskontrakten skal medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed på (SG) samt understøtte rektors indsats for at opnå de opstillede mål for skoleåret
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereDer lægges op til, at de skoler, der deltager i løbet af udviklingsåret vil konkretisere sin udmøntning
Beslutningsmemo Emne Til Forsøg med karakterfrihed Rådmanden 21. august 2018 Side 1 af 2 1. Hvorfor fremsendes forslaget? Rådmanden har på rådmandsmøde den 18. april og via efterfølgende pressemeddelelse
Læs mereNytænkning af toårigt hf
18. januar 2016 Nytænkning af toårigt hf Hf-uddannelsens betydning i det danske uddannelsessystem kan ikke understreges stærkt nok. Efter Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningens opfattelse
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereInformationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010
Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereNye lærerroller foreløbig viden og erfaringer fra FoU-programmet It som pædagogisk værktøj
www.eva.dk Nye lærerroller foreløbig viden og erfaringer fra FoU-programmet It som pædagogisk værktøj Danmarks Læringsfestival d. 1. Marts 2017 Anne Katrine Kamstrup og Sonja Marie Staffeldt, Danmarks
Læs mereForandringsteori for Frivilligcentre
Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling
Læs mereHvorfor er brobygning vigtigt?
Hvorfor er brobygning vigtigt? Fagkonsulent Jette Rygaard Poulsen, MBU Kontor for gymnasiale uddannelser Hvorfor er brobygning vigtigt? af Jette Rygaard Poulsen, MBU Side 1 Centrale udfordringer Bred rekruttering
Læs mereGL s svar til Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen)
GL s svar til Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) Undervisningsministeriet har bedt om GL s bemærkninger til udkast til uddannelsesbekendtgørelserne
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereRetning og mål for folkeskolen i Solrød
Retning og mål for folkeskolen i Solrød Status på arbejdet arbejdspapir/råtekster Til brug for fortsatte drøftelser på mødet i familieog uddannelsesudvalget den 13. marts 2017 Opsamling hvad har vi af
Læs mereTIDLIG BRANDING - Et redskab til evaluering af konceptudvikling
TIDLIG BRANDING - Et redskab til evaluering af konceptudvikling TIDLIG BRANDING Brugerdrevet design med et branding perspektiv standarder Motivation Funktionalitet Æstetik Oplevelsesdesign Værdier Usability
Læs mereNyt fra Undervisningsministe
Nyt fra Undervisningsministe Rektormødet d. 28. november 2014 Indsæt note og Side 1 Regeringens gymnasieudspil Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 2 Elementer i regeringens gymnasieudspil
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereHvordan sikres effektiv styring af digitaliseringsprojekter som led i udrulningen af reformer på uddannelsesområdet?
Hvordan sikres effektiv styring af digitaliseringsprojekter som led i udrulningen af reformer på uddannelsesområdet? Seminar om effektiv styring af statslige it- og digitaliseringsprojekter Thomas Fredenslund,
Læs mereungdomsuddannelsesinstitutioner Modeller for vejledning på 1. Hvad er vejledning og hvordan forskes der i det?
Modeller for vejledning på ungdomsuddannelsesinstitutioner 1. Hvad er vejledning og hvordan forskes der i det? 2. Resultaterne fra undersøgelse af efterskolevejledningen 3. Fire eksempler på organisering
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereBRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS
BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS Foreløbige erfaringer fra vejledningsindsatser rettet mod ikkeuddannelsesparate unge (i udskolingen) Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Brug for alle unge (BFAU)
Læs mereForældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Læs mereSkoleudvikling i praksis
Skoleudvikling i praksis Egaa Gymnasium 21. marts 2017 22-03-2017 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Evaluering, feedback og skriftlighed i reformen Styrket faglighed Styrkelse
Læs mereFravær på erhvervsskoler og VUC
Fravær på erhvervsskoler og VUC Temadag i ESB-netværket 16. april 2012 Hvad fungerer, når fraværet skal ned? 16. april 2012 Kvalitetspatruljen 1 Kvalitetspatruljen Projekt okt. 2010 - dec. 2012 Formål:
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereForslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000
Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger
Læs mereHF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF
HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige
Læs mereResultatlønskontrakt for rektor Claus Niller
Resultatlønskontrakt for rektor Claus Niller 1.8.2019 31.7.2020 Formål med kontrakten Kontrakten er indgået mellem bestyrelsen for Roskilde Katedralskole ved formand Kasper Nyholm, næstformand Sune Lægaard
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereRetning og mål for folkeskolen i Solrød
Retning og mål for folkeskolen i Solrød Status på arbejdet arbejdspapir/råtekster Til brug for fortsatte drøftelser på mødet i familieog uddannelsesudvalget den 13. marts 2017 Opsamling hvad har vi af
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereAktuelt om naturgeografi
Aktuelt om naturgeografi Regionalmøder forår 2014 Fagkonsulent Lars Andersen Udviklingsplanen fase III Fokus på samarbejde mellem fag, mellem ledelse og lærere med fokus på elevernes udvikling fagligt
Læs mereFremtidsperspektiver - ungdomsuddannelserne
Fremtidsperspektiver - ungdomsuddannelserne (før EUD-reform ) Thomas Felland, Undervisningsministeriet Side 1 Hvorfor Erhvervsuddannelsesudvalg Regeringsgrundlag Overenskomst 2013 Ministerudvalg for ungdomsuddannelser
Læs mereResultatlønskontrakt 2016 evaluering
Resultatlønskontrakt 2016 evaluering Basisramme Emne Evaluering Vægtning Målopfyldelse 1. Fokus på uddannelserne og rekruttering Sikre at flere unge vælger uddannelsesområdet sundhed-, omsorg og pædagogik
Læs mereResume af elevtrivselsundersøgelse 2012 Brønderslev Gymnasium og HF-kursus
Vurdering Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 1 Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 I uge 43 & 44 2012 gennemførte i samarbejde med analysefirmaet Ennova en omfattende elevtrivselsundersøgelse
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereUdvikling af naturfaglig kultur. - forankring i flere led
Udvikling af naturfaglig kultur - forankring i flere led 3 niveauer i udvikling og forankring - Politisk (behov/synlighed/bevidsthed/kendskab) - Forvaltning (kompetenceudvikling/understøttelse/oversættelse)
Læs mereImplementering af gymnasiereformen for bestyrelser
DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER Implementering af gymnasiereformen for bestyrelser 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for reformen
Læs mere