1. Censorformandskabet. Censorformandskabet har i beretningsperioden bestået af følgende personer:

Transkript

1 Censorformandskabet 23. september 2009 for uddannelsen til Professionsbachelor i ernæring og sundhed & Ernæringsdiplomuddannelsen Beretning fra censorformandskabet for: Uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed, og ernæringsdiplomuddannelsen. Perioden Denne beretning er afgivet i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 17. august 2009 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Beretningen er i videst muligt omfang udarbejdet efter de retningslinier, som Undervisningsministeriet har udmeldt i forlængelse af censorformandskabsmøderne den 29. november 2007 og den 27. november 2008 i ministeriet 1. Censorformandskabet. Censorformandskabet har i beretningsperioden bestået af følgende personer: Natur- og sundhedsvidenskabelige område: Seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, M. Sc. Peter A. Nielsen. Høveltevej 72, 3460 Birkerød. Tlf: (arb.). pan@by-og-byg.dk Fødevarechef i Bryggeriforeningen, EH og cand. brom. Mariane Furbo. Frederiksborgvej 205, 4000 Roskilde. Tlf: (arb.). furbo.halken@mail.tele.dk. Samfundsvidenskabelige område: Forskningsleder ved SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, mag. scient. soc. Anders Rosdahl. (censorformand), Virum Torv 4 2.tv., 2830 Virum. Tlf: (arb.). ar@sfi.dk. Humanvidenskabelige område: Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, cand. pæd. & Ph.D Jette Benn. DPU, Institut for Curriculumforskning. Tuborgvej 164, 2400 Kbh. NV. Tlf: benn@dpu.dk 1

2 2. Censorformandskabets arbejde 2.1. Møder Censorformandskabet har i beretningsperioden afholdt 2 møder ( og ), hvor man bl.a. har drøftet Undervisningsministeriets beskæftigelsesundersøgelse, den nye karakterskala, studieordninger, censorkorpsets størrelse og sammensætning, udpegning af censorer, censorrapporter, lærer-censor kontaktmøde samt årsberetning Ankesager Censorformanden har ikke været involveret i ankesager i beretningsperioden. 3. Censorkorpset Censorkorpset omfattede ved udløbet af sidste beretningsperiode den censorer. I indeværende beretningsperiode er beskikket yderligere 10 censorer. Censorerne er beskikket indtil Af de 108 nuværende censorer pr er der 60 indenfor det natur- og sundhedsvidenskabelige område, 22 indenfor det samfundsvidenskabelige område og 26 indenfor det humanvidenskabelige område. 71 af censorerne er kvinder. 37 er mænd. Over to tredjedele af censorerne er aftagercensorer. En oversigt over censorerne kan ses på under netværk. Censorkorpset er i udgangspunktet rekrutteret til at fungere ved uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed og den tilsvarende internationale uddannelse ( Global Bachelor ). Herudover fungerer censorkorpset også som censorkorps for ernæringsdiplomuddannelserne. 4. Årsberetning på grundlag af censorberetninger 4.1. Oversigt I henhold til eksamensbekendtgørelsen afgives årsberetningen fra censorformandskabet på grundlag af censorernes indberetninger. Censorindberetningerne foretages på et dertil udarbejdet skema en såkaldt censorrapport på 5 sider, der er vedlagt som bilag 1 til denne årsberetning. Den er fælles for de fire uddannelsessteder, der udbyder uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed. Skemaerne (censorrapporterne) omfatter afsnit, hvor censoren kan fremsætte bemærkninger om: Eksamensadministration Eksaminationsgrundlaget Eksamensformen Eksamensforløbet (mundtlig eksamen) Supplerende kommentarer Herudover indeholdt censorrapporten for indeværende beretningsperiode en rubrik, hvor censorerne kunne fremsætte kommentarer vedr. kobling mellem teori og praktik, jf. at Undervisningsministeriet havde meldt ud, at koblingen mellem teori og praktik skulle være et særligt tema i årsberetningerne denne gang. Censorernes kommentarer vedr. årets tema er omtalt i afsnit 5 nedenfor. 2

3 Der er optalt i alt 64 censorrapporter indsendt i beretningsperioden. For nogle af institutionerne foreligger beklageligvis ikke censorrapporter for samtlige relevante eksaminer. For denne beretningsperiode foreligger ikke censorrapporter for så vidt angår ernæringsdiplomuddannelsen. I tabellen nedenfor ses en oversigt over censorrapporterne, hvor rapporternes bemærkninger er inddelt i følgende kategorier: 1. Ingen bemærkninger (blank eller intet at bemærke o.lign.). 2. Eksplicit positive bemærkninger som fx fuldt tilfredsstillende, god eksamen, dygtige studerende, nyttigt informationsmateriale o.lign. 3. Andre bemærkninger, herunder bl.a. forslag og kritiske bemærkninger. 4. Både bemærkninger af type 2 og 3. Tabel 1: Censorrapporter fordelt efter typen af bemærkninger til emnerne i rapporten. Procent. Eksamensadministration Eksaminationsgrundlaget Eksamensformen Eksamensforløbet Suppl. kommentarer 1. Ingen bemærkninger 16 (16) 37 (30) 30 (29) 31 (32) 59 (89) 2. Positive bemærkninger 39 (46) 40 (55) 51 (54) 53 (57) 13 (7) 3. Andre bemærkninger 34 (27) 17 (12) 14 (13) 5 (6) 28 (4) 4. Både 2 og 3 11 (11) 6 (3) 5 (4) 11 (5) 0 (0) I alt 100 (100) 100 (100) 100 (100) 100 (100) 100 (100) Procentgrundlag: Antal rapporter 64 (110) 64 (110) 64 (110) 64 (110) 64 (110) Anm: Tallene i parenteserne vedrører den foregående beretningsperiode. Tabellen viser, at meget betydelige andele af censorrapporterne ikke har bemærkninger til de enkelte emner i censorrapporten eller eksplicit anfører udsagn, der entydigt indebærer en positiv vurdering omkring de enkelte emner. Bemærkningerne under kategori 3 og 4 kan indeholde kritik, men gør det ikke nødvendigvis. Andelen af svar, der ikke indeholder kritik af forholdene under det enkelte emne, er derfor mindst lig med summen af svar i kategori 1 og 2. For så vidt angår eksamensadministrationen udgør andelen af svar i disse to kategorier 55 pct., mens den tilsvarende andel for hvert af de andre emners vedkommende er henholdsvis 77 pct., 81 pct., 84 pct. og 72 pct. I det følgende gennemgås censorernes bemærkninger. Hovedvægten er lagt på kommentarer, der nævnes af flere, og på de mest udførlige bemærkninger. Desuden er der lagt mest vægt på kommentarer i kategorien andre bemærkninger, jf. ovenfor, altså forslag og kritik Eksamensadministration Under dette emne i censorrapporten ønskes censorens vurdering af, om den information, censoren har modtaget, har været tilfredsstillende, herunder om der har været savnet information, eller om der har været information, der har været særlig nyttig. Det er videre under ovennævnte emne anført, at kommentarer kunne gives fx til den fremsendte studieordning, seminariets eksamensbestemmelser, bestemmelser for tidsforbruget ved eksamen for den enkelte studerende, aflønning og tidsforbrug ved fx læsning af synopser, skriftlige opgaver og praktiske prøver. 3

4 10 censorrapporter har ingen bemærkninger til disse emner. 25 har alene eksplicit positive kommentarer. 22 censorrapporter har alene andre kommentarer, og 7 har såvel positive som andre kommentarer. De eksplicit positive bemærkninger drejer sig primært om den praktiske eksamensadministration på uddannelsesstederne, herunder den tilsendte information. Udtryk som fx "det var fint, meget tilfreds, fine informationer for eksamen, venlig og fyldestgørende eller blot OK er typiske. De vigtigste andre bemærkninger drejer sig om følgende emner: Det normerede tidsforbrug til censur. I lighed med tidligere år finder en del censorer, at det normerede tidsforbrug til læsning af opgaver er utilstrækkeligt. I alt 16 rapporter anfører, at det normerede (dvs. aflønnede) tidsforbrug til læsning af skriftlige opgaver er for lille (1. semester, 2. semester, 3. semester, 4. semester, 6. semester og 7. semester). Herudover nævner flere censorer, at de savner oplysning om det normerede tidsforbrug. Et par stykker nævner, at læsning af opgaver på fremmedsprog bør aflønnes højere end læsning af opgaver på dansk. En enkelt reflekterer over, at det egentlig er en ret omfattende opgave at sætte sig ind i studieordning og eksamensbestemmelser mv. navnlig i betragtning af, at den tid, der medgår hertil, ikke honoreres. Information og tilsendt materiale i øvrigt: Enkelte censorer har også savnet information i andre henseender, herunder om eksamensbestemmelser, pensum, eksamensplaner, studieordning, censorrapport, eksaminatorer (tlf., ) og eksamenslokale. En enkelt anfører, at det ville være rart at få tilsendt en liste over de for eksamen relevante dokumenter. En anden efterlyser, at censorrapporten vedlægges i det materiale, der sendes til censor. Et par stykker beklager sig over, at opgaver mv. blev fremsendt for sent, mens en enkelt efterlyser materiale om selve rollen som censor Eksaminationsgrundlaget Under denne rubrik i censorrapporten ønskes censorens vurdering af eksaminationsgrundlaget i forhold til uddannelsens indholdsbestemmelser, herunder en vurdering af eksamensspørgsmål, opgaver og pensum. Kommentarer kunne fx gives til uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningens eksamensbestemmelser for fagene, eksamensspørgsmål/ opgaver, pensum eller andet. 24 censorrapporter har ingen bemærkninger til disse emner. 26 har alene eksplicit positive kommentarer. 10 censorrapporter har andre kommentarer, og 4 har både positive bemærkninger og andre kommentarer. De fleste af de eksplicit positive bemærkninger består blot i et OK, fint eller lignende. Andre uddyber med kommentarer som fx god sammenhæng mellem formål, indhold, de studerendes opgaver og eksaminators spørgsmål, opgaverne var fint dækkende for pensum, velformulerede og med en god sammenhæng eller topkarakter til opgaveoplægget, som var meget detaljeret og yderst relevant for uddannelsen. En enkelt hæfter sig ved, at der i forbindelse med den skriftlige opgave var udarbejdet nogle punkter, som den gode opgave burde indeholde (en slags rettevejledning), hvilket letter bedømmelsen. 4

5 De øvrige kommentarer drejer sig blandt andet, og i lighed med tidligere år, om bedømmelseskriterier og -grundlag, som nogle censorer ønsker gjort mere klare, jf. følgende kommentarer: Beskrivelsen af uddannelsen i Global Bachelor må rumme tydeligere kompetencemål og krav til eksamen. Den skriftlige rapport bør indgå i bedømmelsen. (2. semester) Eksamensbestemmelserne fremgår ikke af tilsendt studieordning. Det oplyses ved eksamen, at den skriftlige opgave, som er eksaminationsgrundlaget, ikke tæller med. Det bør den gøre, og der bør udarbejdes helt specifikke, gennemskuelige krav til eksamen både af hensyn til censor og studerende. (2. semester). - Den pågældende censor har i et brev til censorformandskabet uddybet sine kommentarer. Ifølge censoren må eksamensbestemmelserne for Global Bachelor tydeliggøres, så det er klart, hvad der er eksamensgrundlaget, og hvad der tæller med i bedømmelsen af de studerende (skriftlig opgave, moduler). Desuden finder den pågældende censor, at kompetencemålene i beskrivelserne er for omfattende og generelle. Der må udarbejdes en beskrivelse af hvilke kompetencer, de studerende skal have opnået på disse enheder, så censor har en chance for at bedømme de studerende. Endvidere anfører den pågældende censor i sit brev: Endelig ved jeg ikke, om det er rigtigt og konstruktivt, at de studerende skal lave noget research dels så tidligt i studiet, hvor de knapt kan tolke en videnskabelig artikel, og dels fordi en bachelor ikke er rettet mod forskning, men mod en formidlingsprofession. Det kunne dog overvejes i visse tilfælde at spørge lidt mere konkret; en del af de studerende har lidt svært ved ikke at blande streng faglighed sammen med personlig opfattelse og svarer derfor i nogen grad skævt i forhold til det faglige emne opgaven vedrører. (2. semester) Re-eksamen har tilsyneladende intet grundlag i studieordningen. (2. semester) Der kunne ønskes stillet flere opgaver, den studerende kunne vælge imellem. Man bør overveje at genindføre den mundtlige eksamen på grundlag af en skriftlig opgave. Det vil give et bedre og bredere vurderingsgrundlag af den enkelte studerende. (2. semester) Studieordningen uklar mht. hvad eksamen omhandler, og hvad der bedømmes på (2. semester). Studieordningen bør indeholde nærmere beskrevne mål og kriterier for den enkelte studieenhed. Det er vanskeligt ellers at bedømme den studerendes præstation uden at vide nærmere hvilke krav de burde opfylde! Studieordningen må være klarere om målopfyldelse også om hvad det betyder at denne prøve er praktikrelateret hvordan skal det afspejle sig i deres opgave? Det gjorde det ikke i en stor del af opgaverne. (3. semester) Opgavernes længde synes meget uensartet og muligheden for kontrol i forhold til reglerne er ringe. Reglerne burde nok håndhæves bedre. (4. semester) Studieordningen bør revideres i forhold til 7-karakterskalaen. (4. semester) Det ville nok være godt at censorerne snakker eller mødes med eksaminator inden votering, så det bliver helt klart hvad der forventes af de studerende. Desuden kunne jeg godt have brugt lidt information om hvad de studerende var blevet undervist i, det var bare noget jeg kunne gætte mig til. (5. semester). Nogle af opgaverne var meget længere end de måtte være, men man måtte tro på de studerendes oplysninger (6 og 7 semester) Det er et dilemma, hvis opgaverne fylder mere end de må skal de overskydende sider med i vurderingen, og kan der eksamineres i disse? ( 6. semester) Svært at vurdere hvor mange spørgsmål censor må stille til opgaven (6. semester) 5

6 Det bør tydeliggøres i Studiehåndbogen under Fase 4 Udarbejdelse af professionsbachelorprojekt, at målene for de enkelte specialiseringer også medtages under krav til bachelorprojekt. Fx Mål s. 28 i studieordningen for Human Ernæring. Tydeliggør at den studerende gerne må afbrydes under sit selvvalgte oplæg. (7. semester). De anførte bemærkninger understreger således bl.a. det ønskelige i klare målbeskrivelser for fagene og eksplicit angivelse af bedømmelsesgrundlag og en konsistent håndhævelse af regler vedr. maksimalt sidetal i skriftlige opgaver. I forbindelse med sidstnævnte problematik havde en censor henvendt sig til censorformandskabet vedr. en opgave med over 60 pct. flere anslag end tilladt. Den pågældende censor var i tvivl om, hvordan man skulle forholde sig hertil, idet uddannelsesinstitutionen havde accepteret opgaven. I censorformandskabet er der enighed om, at opgaver, der ikke opfylder et formelt krav vedr. maksimalt omfang, bør afvises forudsat at det af studieordning eller andre formelle bestemmelser (eksamensbestemmelser), som de studerende er blevet gjort bekendt med, utvetydigt og eksplicit fremgår, at afvisning er konsekvensen, hvis et fastsat utvetydigt maksimalt omfang for en skriftlig opgave overskrides. I lighed med tidligere år har enkelte censorer kommentarer vedr. de studerendes brug af international litteratur, idet det bemærkes, at flere studerende ville have glæde af mere instruktion i litteratursøgning i faglige/videnskabelige databaser. En anden bemærker, at de studerende stort set ikke anvender fremmedsproget litteratur. Det er vigtigt, at træne de studerende i at søge og anvende fremmedsproget litteratur (3. semester). En tredje foreslår, at man udvider med lærebøger med mere tidssvarende beskrivelser/forståelse af aterosklerose. De studerende bruger energi på at referere forældet sygdomsårsag (6. semester) Eksamensformen Her ønskes censorernes vurdering af rammerne om eksamensforløbet, herunder tidsforbruget i eksaminationerne, skriftlighed i forhold til eksamen (oplæg) eller særlige forhold ved tværfaglige eksamener mv. 19 censorrapporter har ingen bemærkninger til disse emner. 33 har alene positive udsagn. 9 rapporter indeholder alene andre bemærkninger, og 3 indeholder både positive udsagn og andre bemærkninger. De fleste af de eksplicit positive kommentarer er også her kortfattede som fx OK eller fint. Andre uddyber med bemærkninger som fx meget fin dialog med vejledere, fin tid til selve eksaminationen, eksamensformen er perfekt for studerende på 5. semester, der snart skal påbegynde deres bachelorprojekt, god struktur, ingen problemer med at holde tidsrammen og faget egner sig godt til den valgte eksamensform: Skriftlig eksamen med spørgsmål bredt i pensum (2. semester). De vigtigste andre bemærkninger er følgende. Som det ses er de af ret forskelligartet karakter: Skriftlig eksamen. Denne tværfaglige opgave ser ud til at være svær for eleverne på det samfundsvidenskabelige område. (2. semester) 6

7 Det er for meget, når der er 3 studerende om at skrive en opgave. Nogle får ikke dækket begge områder (human- og samfundsvidenskab) og det er uheldigt. Kan man bestå på kun at skrive en organisationsanalyse fx? (3. semester). Naturligvis er det uheldigt at gruppeeksamen ikke kan finde sted! (3. semester) Den skriftlige opgave er lang; sider à 2600 anslag (er det en normalside?) - det burde være mindre. Gruppeopgaver må vise hvad den enkelte har ansvar for. (3. semester) Ved gruppeeksamen bør der være en instruktion til de studerende, eksaminator og censor om hvordan dette forløber. (4. semester). Fremmende for eksaminationen når både eksaminator og censor har samtale med eksaminanden. Der kunne gives 5 min. ekstra til drøftelse inden eksaminanden kommer ind, især ved opgaver der er udarbejdet af mere end én studerende (4. semester). Varigheden af den mundtlige eksamination er måske lidt for lang. Der blev anvendt 4 timer (konfrontation) til 4 opgaver. Det kan overvejes at sætte dette ned til fx 10 min. til votering og 20 min. til eksamination (6. semester). Man bør sørge for, at alle studerende dækker relevante temaer i opgaver med flere studerende. (7. semester) Eksamensforløbet (mundtlig eksamen) Under dette punkt i censorrapporten ønskes censorens vurdering af samarbejdet mellem eksamenssituationens tre parter: eksaminand, eksaminator og censor. Kommentarer kunne fx gives til forhold, der virkede fremmende/hæmmende for den gode eksamenssituation. 20 censorrapporter har ingen kommentarer til disse emner. 34 indeholder alene positive vurderinger. 3 censorrapporter indeholder alene andre bemærkninger, og 7 indeholder både positive vurderinger og andre kommentarer. Det store antal positive bemærkninger drejer sig især om samarbejdet i eksamenssituationen mellem eksaminator, censor og de studerende samt om eksamensforløbet generelt, jf. følgende eksempler: Udmærket samarbejde med eksaminator, En god oplevelse, God forståelse mellem eksaminator og censor, Samarbejdet mellem eksamenssituationens parter forløb tilfredsstillende. Eksaminationerne var præget af relevant og afpasset dialog der generelt virkede til, at fremme eksaminationen, Eksaminator og censor er enige om forløb og om bedømmelse, Det er min vurdering at eksaminationen blev afviklet ved et positivt samarbejde mellem parterne, der umiddelbart virkede fremmende for stemningen, Forløbet var relativt afslappet med et fint samarbejde mellem eksaminator og censor. De fleste studerende oplevede ligeledes eksamen som sådan. Godt samarbejde. Åbent og frit skift mellem eksaminator og censor. Meget fint samarbejde mellem studerende/eksaminator/censor. De studerende var velforberedte og dygtige. Andre bemærkninger er også her ret forskelligartede. En censor efterlyser, at der allokeres 2 eksaminatorer til 7. semester eksamen således, at både samfundsvidenskab og naturvidenskab bliver repræsenteret. En anden giver udtryk for, at der bør være tid (en pause på 5 min.) mellem de enkelte eksaminationer. Enkelte beklager sig over lokaliteterne (for lille lokale, forstyrrelse under eksamination, intet vindue i lokalet, ingen mulighed for udluftning). 7

8 4.6. Supplerende kommentarer Under dette punkt kunne fx fremsættes forslag til forbedring af forhold ved eksaminationen. 38 censorrapporter har ingen bemærkninger under dette punkt. 8 har udelukkende positive vurderinger og 18 rapporter indeholder alene andre bemærkninger. De positive kommentarer omfatter bemærkninger som: rigtig gode opgaver, dejlig frokost eller blot fint eller OK. De andre bemærkninger omfatter bl.a. Revurdering af optagelsesprocedurerne på den engelske uddannelse (klassekvotient sprogkundskaber faglige kvalifikationer.) (1. semester) Eksamensopgaver bør scannes ind og sendes elektronisk til bedømmerne. Flere censorer foreslår dette (2. semester, 6. semester). Alle blanketter bør digitaliseres (2. semester). Hvis flere studerende er sammen om at skrive en opgave, bør dette indgå i planlægningen af eksamenstiderne for at undgå kommunikation mellem de studerende og deraf følgende uens vilkår. Det burde være muligt at gennemføre 2-3 eksaminationer før karaktergivning (4. semester). Det ville være hensigtsmæssigt, hvis uddannelsesstedet kunne udarbejde en eksamensplan, som passer med færge-tiderne (6. semester kommentar fra en censor som bor i Roskilde og var censor i Århus). Når der fremsendes opgaver ville det være rart med kontaktdata på vejlederne i samme forsendelse, så man hurtigt kan lave aftaler for votering. (6. semester). Det er generelt en udfordring, at de klinisk diætist studerende ikke er stringente i anvendelse af terminologi fx diæt, diætbehandling, diætvejledning osv. (6. semester og 7. semester). Der er måske en forventning hos såvel eksaminator som studerende om at karakterniveauet skal ligge på 10 eller 12. Andre karakterer er for lave! I og med at de studerende har haft lang tid til at udfærdige projektet, kan jeg godt forstå, at deres forventninger er høje og de blev jo også i rigt mål indfriet. Men jeg synes dog det er vigtigt i forbindelse med vejledning og undervisningen på uddannelsen at drøfte dette forhold sådan at begge parter holdes til ilden i bestræbelserne på at fasthold det pæne niveau i bachelorprojekterne. (7. semester). 5. Årets tema: Koblingen mellem teori og praktik i uddannelsen Som nævnt er årets tema udmeldt af Undervisningsministeriet. Den endelige udmelding fra ministeriet kom i begyndelsen af 2009 hvilket betyder, at temaet først blev indført som element i censorrapporten fra og med eksamensterminen sommer Dette er baggrunden for, at relativt få censorer har forholdt sig til temaet. Censorformandskabet valgte at udforme årets tema i censorrapporten som tæt som muligt på Undervisningsministeriets egne formuleringer, jf. afsnit 5 i censorrapporten (vedlagt som bilag til denne årsberetning). 8

9 Censorernes bemærkninger gengives her i uredigeret form: Målene skal beskrives yderligere. Kan praktik evalueres summativt eller formativt? (2. semester) God kobling. (2. semester) Det er rigtig godt med praktikken, specielt for alle de studerende til at få realisme i deres fag. Dog bliver nogen så optaget af det praktiske at teorien glemmes i opgaverne. MEN det er tydeligt at praktikken er uundværlig. (2. og 4. semester) Den pædagogiske praktik skal, som det fremgår af studieordningen m.v. give den studerende grundlag for at tilegne sig viden om og forståelse for teorier og modeller og praktik i relation til ungdoms- og voksenundervisning. De studerende, jeg mødte, havde været i praktik, som følger: Folkeskolen i 1. klasse, ungdomsskole, fritidscenter (9-15 år), fritidsklub (9-13 år), Politiskolen, Julemærkehjemmet (7-14 år), børnehaveklasse, idrætshøjskole, husholdningsskole og i børnehave. Jeg mener, at det er meget problematisk i forhold til formålet at så stor en del af de studerende er fejlplaceret i praktik i børnehaver, 1. klasser, børnehaveklasser m.v. Det bør være relevante praktikpladser inden for ungdoms- og ikke mindst voksenuddannelsesområdet i overensstemmelse med de forventninger, de studerende og aftagervirksomhederne med rette har. Er det formålet at uddanne småbørnspædagoger? (3. semester). Flertallet af praktikpladserne er efter min mening ikke i overensstemmelse med uddannelsens formål. (3. semester). Ad 1: Ja. Praktikmålene er relevante. Som praktikvært oplever jeg det, og som censor ses det af deres porteføljer, at de oplever meget og godt i praktikken. Ad 2: Ja, forudsat praktikstedet er relevant. Ad 3: Ja, jeg tror det er en rigtig tid for bundfældelse og anden indlæring. (6. semester) Praktik så ubetinget en stor gevinst, såvel for opgavernes relevans som for de studerendes motivation og senere jobvalg. (4. semester). Det er mit klare indtryk, at det i høj grad hæver de studerendes kompetencer at have haft flere praktikforløb under uddannelsen (4. semester). Særdeles velegnet eksamensform hvor teori og praksisfeltet forenes. Det udfordrer studerende til at bruge viden og omsætte det til handling hvilket er til stor gavn for forståelsen af både teori og praksis. Mål: Meget relevante. Nærværende: I min optik ser jeg PB som samlingen af teori og praksis særdeles nærværende. (4. semester). Ingen tvivl om at praktikken er med til at gøre uddannelsen mere nærværende og praktisk indlevende (6. semester og 7. semester). Målene for praktikken vurderes relevante og må formodes, at gøre uddannelsen orienteret mod arbejdsmarkedet, og dermed hvilke realkompetencer der skal til, for at kunne udnytte uddannelsen i erhvervsøjemed. Jeg mener ikke nødvendigvis, at bachelorprojektet bør have specifikke problemstillinger med udgangspunkt i et konkret praktikophold. Det er dog afgørende, at den studerende kan omsætte projektets undersøgelse eller emne, til noget konkret fx implementeringsplan, konkret vejledning, procesbeskrivelse, udviklet produkt el. lign. Professionsbacheloren skal efter min mening vise evne til videnskabelighed og analyse, men samtidig kunne omsætte produktet til noget brugbart i en given kontekst. (7. semester). Koblingen mellem teori og praktik er altafgørende for en professionsuddannelse. Jo stærkere kobling, jo stærkere kandidat betinget af, at praktikken er professionsrettet. (7. semester). 9

10 De anførte bemærkninger understreger således, at praktik er særdeles relevant og må formodes at bidrage til at sikre, at uddannelsens mål opnås. Praktikken må også formodes at gøre uddannelsen mere nærværende og praktisk indlevende. Nogle kommentarer sætter dog spørgsmålstegn ved, om de studerendes praktikpladser altid er tilstrækkeligt relevante i forhold til uddannelsens mål. Efter censorformandskabets opfattelse er dette en væsentlig problemstilling, der bl.a. hænger sammen med, at uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed ikke på samme måde som fx uddannelsen til sygeplejerske har et etableret professionsområde på arbejdsmarkedet. Dette kan være en del af baggrunden for, at det erfaringsmæssigt ofte har været vanskeligt at tilvejebringe praktikpladser for studerende ved uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed, herunder pladser der er tilstrækkeligt relevante i forhold til uddannelsens mål. Det er vanskeligt ud fra ovenstående bemærkninger at vurdere censorernes opfattelse af, om praktikken gør, at flere bedre vil være i stand til at gennemføre uddannelsen, jf. det tredje spørgsmål, som Undervisningsministeriet ønskede censorernes kommentarer til. Efter censorformandskabets opfattelse hænger svaret på spørgsmålet bl.a. sammen med, hvilke typer af praktik der er tale om. Hvis praktikken medfører større motivation hos de studerende og en større sans for uddannelsens praktiske relevans, må det formodes, at praktikken bidrager til, at flere studerende gennemfører uddannelsen. For nogle betyder praktikken formentlig også, at de herigennem får åbnet en vej til arbejdsmarkedet, hvilket må anses for særdeles positivt og væsentligt. Også af denne grund er praktikken betydningsfuld. Mange studerendes bacheloropgaver tager udgangspunkt i deres egen praktik, hvilket er naturligt og hensigtsmæssigt. Det bør imidlertid ikke, efter censorformandskabets opfattelse, nødvendigvis være et krav, at de studerende inddrager egen empiri fra deres konkrete praktik. Undertiden vil dette næppe være muligt. Men bacheloropgaven bør på den ene eller den anden måde sætte fokus på og inddrage relationen mellem teori og praktik i professionsudøvelsen. 6. Afsluttende bemærkninger og anbefalinger I ovennævnte gennemgang har censorformandskabet overvejende valgt at lade censorrapporternes bemærkninger mv. tale for sig selv, dvs. at censorformandskabet ikke har taget stilling til kommentarerne. Hovedindtrykket er som nævnt, at den overvejende del af censorerne ikke har fundet anledning til kritik af forhold omkring afviklingen af eksaminerne mv., og at mange censorer har eksplicit positive vurderinger omkring de enkelte emner i censorrapporten. Censorformandskabet anbefaler, at uddannelsesstederne ser på censorernes bemærkninger og lader dem indgå i deres overvejelser. Særligt vil censorformandskabet anbefale, at: Det overvejes, om administrationen af eksamen i højere grad kan imødekomme censorernes ønsker vedr. information mv. og digitalisering, jf. bemærkningerne herom særligt i afsnit 4.2 ovenfor. Normer vedr. censur overvejes bl.a. i relation til den nye nationale studieordning, herunder evt. koordinering af uddannelsesstedernes normer, set i lyset af mange censorers kritiske bemærkninger om normerne både i denne årsberetning og de foregående. Der forsat arbejdes med at præcisere målbeskrivelser for de enkelte fag, herunder også for bacheloropgaven, og at man overvejer om bedømmelseskriterier og krav kan præciseres yderligere uden at der bliver tale om omfangsrige redegørelser. Både af denne og de 10

11 foregående årsberetninger fremgår, at nogle censorer efterlyser klarere bedømmelseskriterier og målbeskrivelser. Proceduren vedr. udsendelse, indsamling og opbevaring af censorrapporter tages op til vurdering i lyset af, at der for nogle af uddannelsesstederne ikke foreligger censorrapporter for samtlige relevante eksaminer. Det overvejes, om de studerendes praktikpladser altid er tilstrækkeligt relevante i forhold til uddannelsens mål, og hvad der eventuelt yderligere kan gøres for at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal relevante og gode praktikpladser. Regler vedr. skriftlige opgavers maksimale omfang administreres konsekvent. Det forudsætter, at reglerne er klare og utvetydige, og at de studerende er blevet gjort bekendt med reglerne. Hvis det er tilfældet, bør opgaver med et omfang ud over det tilladte afvises, efter censorformandskabets opfattelse. 11

12 Bilag til årsberetning CENSORRAPPORT 2009 Uddannelsesinstitution (sæt kryds): Suhr s (København): Ankerhus (Sorø): Via University College (Århus): University College Syd (Haderslev): Uddannelse (sæt kryds): Professionsbachelor i ernæring og sundhed: Global bachelor: Ernæringsdiplomuddannelsen (ED): Andet, skriv: Fag: Fag, semester/ modul, datoer, eksaminator og censor: Semester: Modul: Eksamensdato(er) (mundtlig eksamen): Bedømmelsesdato(er) (skriftlig eksamen): Eksaminator(er): Censor: 12

13 1. Eksamensadministration Her ønskes din vurdering af, om den information, du har modtaget, har været tilfredsstillende, herunder om der har været savnet information eller om der har været information, der har været særlig nyttig. - Kommentar kan fx gives til: 1.1 studieordningen 1.2 seminariets eksamensbestemmelser 1.3 bestemmelser for tidsforbruget ved eksamen for den enkelte studerende. 1.4 aflønning 1.5 tidsforbrug ved f.eks. læsning af synopser, skriftlige opgaver, praktiske prøver. 1.6 andet: Kommentar: (Udfyld med tydelig skrift) 2. Eksaminationsgrundlaget Her ønskes din vurdering af eksaminationsgrundlaget i forhold til uddannelsens formål og indholdsbestemmelser, herunder en vurdering af eksamensspørgsmål, opgaver og pensum. - Kommentar kan fx gives i relation til: 2.1 uddannelsens formål, jf. 1 i uddannelsesbekendtgørelsen 2.2 uddannelsesbekendtgørelsens øvrige indhold 2.3 studieordningens eksamensbestemmelser for faget 2.4 eksamensspørgsmål / opgaver 2.5 pensum Kommentar (Udfyld med tydelig skrift) 13

14 3. Eksamensformen Her ønskes din vurdering af rammerne om eksamensforløbet. Kommentar kan gives fx til: 3.1 tidsforbruget i eksaminationerne 3.2 skriftlighed i forhold til eksamen (oplæg) 3.3 skriftlig vs. mundtlig eksamen 3.4 særlige forhold ved tværfaglige eksamener Kommentar: (Udfyld med tydelig skrift) 4. Eksamensforløbet (mundtlig eksamen) Her ønskes din vurdering af samarbejdet mellem eksamenssituationens tre parter: eksaminand, eksaminator og censor. Kommentar kan fx gives til: 4.1 forhold, der virkede fremmende for den gode eksamenssituation. 4.2 forhold, der virkede hæmmende for den gode eksamenssituation. 4.3 andet: Kommentar: (Udfyld med tydelig skrift) 14

15 5. Årets tema: Kommentarer vedr. kobling mellem teori og praktik På grundlag af censorrapporterne udarbejder censorformandskabet hvert år en årsberetning. Udkast til Årsberetningen udarbejdes af censorformand Anders Rosdahl ). Hvert år udmelder Undervisningsministeriet et tema, som man ønsker at censorerne forholder sig til i censorrapporterne, således at temaet kan indgå i årsberetningen. For 2009 er temaet: Koblingen mellem teori og praktik i uddannelsen. Undervisningsministeriet har bedt om censorernes vurdering af praktik i uddannelsen, herunder 1) om målene for praktikken er relevante og om de bidrager til at sikre uddannelsens mål, 2) om praktikken gør/er med til at gøre uddannelsen mere nærværende og praktisk indlevende 3) om praktikken gør, at flere vil være bedre i stand til at gennemføre uddannelsen. Desuden ønskes censorernes vurdering af, om alle afgangsprojekter (fx bacheloropgaver) bør have en problemstilling med udgangspunkt i praktikken? Hvis du denne gang har været censor ved en eksamen og/eller en opgave (herunder fx bacheloropgave), hvor praktik på en eller anden måde har været berørt eller er indgået, bedes du tænke over de ovennævnte spørgsmål og nedfælde dine kommentarer til dem. Du er selvfølgelig også velkommen til at give dine kommentarer, selv om praktik slet ikke har været berørt ved den konkrete eksamen, hvor du denne gang har været censor. Kommentar (fortsæt evt. på næste side): (Udfyld med tydelig skrift) 15

16 Kommentar vedr. praktik i uddannelsen (fortsat): (Udfyld med tydelig skrift) (Fortsæt evt. på bagsiden) 6. Supplerende kommentarer Her kan fx fremsættes forslag til forbedring af forhold ved eksaminationen. Kommentar: (Udfyld med tydelig skrift) / 2009 Dato Underskrift 16