STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE SEPTEMBER 2015

Transkript

1 STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE SEPTEMBER 2015 Center for Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej Helsingør

2 Indhold Indledning... 3 Dagtilbuddene i Helsingør Kommune... 4 Ændringer i organiseringen af dagtilbuddene i perioden Normering, indmeldte børn, ledelsesspænd og antal medarbejdere... 6 Nye tiltag... 7 Pædagogiske tilsyn... 9 Personaleressourcerne... 9 Kompetenceudvikling og ressourcepersoner Sygefravær...11 Projekt Nærvær og Trivsel Det pædagogiske arbejde...11 Kerneopgaven Læreplan og børnemiljø Tidlig indsats på 0 3 årsområdet Inklusion...13 Børns sproglige udvikling Sprogstøttende arbejde Særlige sproglige indsatser Flersprogede børn It i dagtilbuddene Børns overgange fra dagtilbud til skole Forældresamarbejde...18 Bilag 1 - Definition af kerneopgaven...19 Bilag 2 - Dagtilbuddene pr. 1. august Bilag 3 - Ledernes uddannelsesniveau...21 Bilag 4 - Sygefravær 2013 og Bilag 5 Sprogudviklende indsatser...23 Bilag 6 Læreplan og Børnemiljø...24 Bilag 7 kort over Helsingør Kommunes dagtilbud...26 Bilag 8 Antal børn samt pasningsfrekvens i Helsingør Kommune...27 SIDE 2

3 Indledning Denne rapport giver en status på udviklingen i dagtilbud i perioden 2013 til 2015, i Helsingør Kommunes dagtilbud. De historiske data stammer fra dagtilbuddenes kvalitetsrapporter, udarbejdet ved årsskiftet 2013/2014. Øvrige oplysninger omhandler politiske beslutninger og igangsatte aktiviteter i dagtilbuddene i perioden 2014/2015. Dagtilbuddene er pt. i gang med at udarbejde kvalitetsrapporter, som skal afleveres 1. december 2015, efterfølgende vil rapporterne være udgangspunkt for henholdsvis tilsynsbesøg og lederudviklingssamtaler i Næste statusrapport vil blive udarbejdet, til forelæggelse for Helsingør Kommunes Børne- og Uddannelsesudvalg, medio SIDE 3

4 Dagtilbuddene i Helsingør Kommune Antallet af børn i Helsingør Kommunes dagtilbud er faldet med 411 børn i perioden december 2013 til april Det faldende børnetal har været medvirkende til, at der til stadighed har været drøftet muligheder for kapacitetstilpasning. Ud over en generel nedgang i børnetallet, skyldes faldet af antallet af børn i kommunens dagtilbud, dels at nogle familier har valgt at lade deres børn indskrive i private dagtilbud, dels at nogle har valgt at lade deres børn passe af privat børnepasser, under den såkaldte Frit Valg Ordning. I august måned 2015 blev 112 børn passet af privat børnepasser under Frit Valg Ordningen, 310 børn var indmeldt i private dagtilbud, og endelig blev 36 børn passet hjemme, med tilskud til privat pasning. Tabel 1 Antal børn i kommunens kommunale og selvejende dagtilbud, i Frit Valg Ordninger, samt børn passet hjemme med kommunalt tilskud august August august Tabel 2 viser antallet af børn i Frit Valg Ordninger samt børn passet hjemme med kommunalt tilskud Tabel 2 Antal børn i 2013 Antal børn i 2014 Antal børn i 2015 Børn i Frit Valg Ordning Børn passet hjemme Ej oplyst Ej oplyst 36 Tabel 3 viser antallet af børn indmeldt i private dagtilbud Tabel 3 Privat dagtilbud Indmeldte april 2013 Indmeldte april 2014 Indmeldte august Kvistgård Private Børnehus Børnehaven Regnbuen Gurreparkens Børnehus Ellekildehus Skovbørnehave Rudolf Steiner i Humlebæk Rudolf Steiner i Kvistgård Ålsgårde Børnehave Skorpebørnehaven Stauninggården I alt I perioden er der sket en stigning i antal af indmeldte børn i private dagtilbud på i alt 63 børn. I antallet af børn der passes under Frit Valg Ordningen er der sket et fald på 35 børn. Pasningsfrekvensen i Helsingør Kommune fremgår af bilag 8. 1 Inkl. 14 uden kommunale børn, opgjort 3. august Opgjort d.18. august Inkl. 10 uden-kommunale børn SIDE 4

5 Ændringer i organiseringen af dagtilbuddene i perioden Stauninggården er overgået fra kommunal til privat drift. Dagplejen for særligt sårbare børn er nedlagt, og i stedet er der oprettet et gruppetilbud til disse børn i Børnehuset Abildvænget. 12 dagtilbud er blevet sammenlagt til seks dagtilbud. Således er der i dag i alt 26 almene kommunale dagtilbud og én kommunal specialinstitution for børn med betydelig og varig funktionsnedsættelse. Hertil kommer Helsingør Kommunes tilbud til flersprogede børn, som ikke går i dagtilbud børn kommer løbende i Jordkloden for at modtage sprogstøtte 15 timer ugentlig. Tabel 4 viser antallet af dagtilbud i henholdsvis 2013 og 2015 Tabel 4 I 2013 omfattede Helsingør Kommunes dagtilbud følgende institutioner Dagplejen for særligt sårbare børn Vuggestue Børnehaver Integrerede dagtilbud Specialeinst. for børn med betydelig og varig funktionsnedsættelse I 2015 omfattede Helsingør Kommunes dagtilbud følgende institutioner Dagplejen for særligt sårbare børn Vuggestue Børnehaver Integrerede dagtilbud Specialeinst. for børn med betydelig og varig funktionsnedsættelse SIDE 5

6 Normering, indmeldte børn, ledelsesspænd og antal medarbejdere Tabel 5 Dagtilbud Normering 1.april 2015 Indmeldte 1.april 2015 Ledelsesteam oplyst af lederne i Kvalitetsrapporterne for 2013 Antal medarbejdere i alt (Ledelsesspænd) januar år 3-5 år i alt 0-2 år 3-5 år I alt Børnehuset Fyrtårnet * leder + 1 souschef 21 Børnehuset Bøgen leder + 1 souschef 17 Børnehuset Mælkebøtten leder + 1 souschef 20 1 leder + 1 souschef Børnehuset Blæksprutten afdelingsleder 1 leder + 1 souschef/afd. 30 Børnehuset Søbæk leder + 1 afdelingsleder Børnehaven Krible Krable leder + 1 souschef 16 Børnehuset Himmelblå leder + 1 souschef 17 1 leder + 1 souschef/ afd. 22 Børnehuset Elverhøj leder + 1 afdelingsleder Hornbæk Børnehave leder + 1 souschef 7 Børnehuset Søstjernen leder + 1 souschef 17 Børnehuset Mariehønen leder + 1 souschef 22 Børnehuset Troldehøj leder + 1 souschef 26 Børnehuset Møllen leder + 1 souschef 12 Børnehuset Tusindfryd leder + 1 souschef 9 1 leder + 1 souschef Børnehuset Abildvænget afdelingsleder Børnehuset Montebello leder + 1 afdelingsleder 20 Børnehuset Nørremartsken leder + 1 souschef 22 1 leder + 1 souschef Børnehuset Kasserollen afdelingsleder Børnehuset Nyrup, bh. + vug leder + 1 souschef 17 Børnehuset Stjernedrys leder + 1 souschef 17 Børnehuset Hallandsgården leder + 1 souschef 14 Vuggestuen Kringlen leder + 1 souschef 11 Børnehaven Mariahjemmet leder + 1 souschef 7 Børnehuset Snerlen leder 16 Børnehuset Skovparken leder + 1 souschef 19 Børnehuset Sommerlyst leder + 1 souschef 17 1 leder + 1 souschef Børnehuset Rosenkilden teamleder Børnehuset Snekkersten leder + 1 souschef 17 Børnehaven Stokrosen leder + 1 souschef 9 Tikøb Familiehus leder + 1 souschef (inkl. skolepæd.) 19 Børnehuset Hellebæk leder + 1 souschef 10 Helsingør Børneasyl (deltid) leder + 1 souschef 4 *De farvede rækker viser de organisatorisk sammenlagte dagtilbud Tabel 5 viser: Det normerede antal børn, pr. 1. april 2015 Det faktiske antal indmeldte børn, pr. 1. april 2015 Dagtilbuddenes ledelseskonstellation 31. december Ledelsesspænd, det samlede antal medarbejdere pr. leder 1. januar SIDE 6

7 Nye tiltag Beslutninger i Børne- og Uddannelsesudvalget og Byrådet i perioden, Alle kommunens dagtilbud skal DGI-certificeres som bevægelsesinstitutioner Alle dagtilbud skal DGI-certificeres, så bevægelse i højere grad integreres i det pædagogiske arbejde. Det er formålet, at alle børn får positive oplevelser med idræt, leg- og bevægelse, både individuelt og i fællesskab med andre, som vil motivere dem til, videre i livet, at være aktive i deres fritid. Halvdelen af dagtilbuddene bliver certificerede i løbet af efteråret 2015, den resterende halvdel bliver certificerede i foråret Midlerne fra regeringens 250 mio. kroners-pulje til flere pædagoger skal anvendes til implementering af Læseleg i dagtilbuddene For midler fra regeringens 250 mio. kroners pulje er der ansat 5 Læselegspædagoger 4, som skal knyttes fast til 5 dagtilbud, der har børn med særlige sproglige udfordringer. De øvrige dagtilbud vil også i et vist omfang kunne gøre brug af Læselegspædagogerne. Forpligtende forældresamarbejde sådan gør vi Der er behov for at samarbejde tættere og styrke dialogen mellem forældre og fagprofessionelle, når der opstår situationer med børn, der kræver en særlig indsats. Helsingør Kommune har derfor udviklet et sæt retningslinjer Forpligtende forældresamarbejde sådan gør vi, der beskriver forventningerne til en hurtig og konstruktiv indsats. I efteråret gennemføres en række aktiviteter f.eks. dialogteater for at sætte spot på dette. Digitale medier skal indgå i det pædagogiske arbejde Med digitaliseringsplanen Fremtidens børn og unge 0 18 år er målet, at børn og unge i Helsingør Kommune får kompetencer, der gør dem i stand til at begå sig i en globaliseret og digital verden. It og medier skal være en del af den didaktiske ramme i både dagtilbud og skoler, og skal derfor være et integreret redskab i hverdagen. Dagtilbuddene vil i de kommende år arbejde med at integrere digitale læremidler i det pædagogiske arbejde. Personalesammensætningen i det enkelte dagtilbud skal bestå af mindst 70 % uddannet pædagogisk personale Med Byrådets vedtagelse af budgettet for blev det besluttet at øge driftsbudgettet til dagtilbuddene med henblik på at øge pædagogandelen fra 55 % til 70 %. Tildeling af ekstra personaleressourcer til dagtilbud med socioøkonomiske udfordringer Budgettet for omfattede ligeledes en beslutning om at tilføre dagtilbud i udsatte boligområder 1.6 mio. kr. om året til ekstra pædagognormering. 4 Se Læseleg beskrevet i bilag 5 SIDE 7

8 Alle dagtilbudsledere skal indgå i et større lederudviklingsforløb Samtlige ledere gennemgik i perioden 21. oktober 2014 til 25. juni 2015 et lederudviklingsforløb omhandlende følgende temaer: Forståelse af organisering, og formelle strukturer Ledelse af kulturelle forandringer Anerkendende tilgang til ledelse Talentledelse Dialogbaseret kommunikation Medarbejderengagement, motivation og inspiration Det vigtige fremsyn, - at få øje på det usete, det utydelige og det oversete. Organisatoriske sammenlægninger af dagtilbud Byrådet besluttede, at der skulle ske en besparelse på 2 mio. kr. i dagtilbuddene, og at besparelsen skulle ske ved at etablere en ny ledelsesstruktur. Resultatet blev en organisatorisk sammenlægning af 12 dagtilbud til 6. Alle dagtilbudslederne skal indgå i forpligtende ledernetværk I januar 2016 indføres forpligtende ledernetværk for alle dagtilbud. I løbet af efteråret 2015 skal rammer, indhold og kompetencer afklares. Målet er bl.a., at den enkelte leder aflastes i forhold til opgaver, der er enslydende for alle netværkets dagtilbud, at den enkelte leder kan få hjælp og støtte i forhold til daglige rutiner af en kollega, og at alle dagtilbud sikres mulighed for løbende udvikling. Inklusion2016 Med vedtagelse af planen Inklusion2016 i 2013, er der arbejdet målrettet med at udvikle dagtilbuddene til at arbejde endnu mere inkluderende i forhold til de børn, der har behov for en særlig indsats. Der har desuden været fokus på efteruddannelse af personale samt udvikling af dialogværktøjer. SIDE 8

9 Pædagogiske tilsyn Det pædagogiske tilsyn varetages af kommunens pædagogiske konsulenter. Der føres tilsyn én gang hvert andet år. Tilsynsbesøget, der varer 2 til 3 timer, er et anmeldt besøg. Ved tilsynsbesøg i de private og selvejende dagtilbud deltager lederen sammen med en medarbejderrepræsentant, samt formanden for bestyrelsen. Ved tilsynsbesøg i kommunale dagtilbud deltager leder samt souschef. Tilsynsbesøgene er en opfølgning på den løbende dialog, der foregår mellem det enkelte dagtilbud og Center for Dagtilbud og Skoler. Udgangspunktet for tilsynsbesøget i de selvejende og de kommunale dagtilbud er det enkelte tilbuds kvalitetsrapport. Besøget vil under alle omstændigheder omhandle følgende spørgsmål: Arbejder dagtilbuddet med konkrete mål for børnenes udvikling - dokumenteres og evalueres disse? Er de fysiske rammer egnede til ophold for de børn, dagtilbuddet er bestemt for? Får forældre og børn den service og omsorg, som de har krav på? Har forældrene den indflydelse, som de har krav på? Hvad kendetegner samarbejdet i forældrebestyrelsen (i kommunale dagtilbud)? Har personalet de fornødne kvalifikationer? Påtager dagtilbuddet sig de opgaver, som fremgår af kommunens strategikort og Centeraftalen? På baggrund af de seneste tilsyn skal der i den kommende periode arbejdes med: Udvikling af metoder til fastsættelse af tydelige mål for børnenes læring, udvikling og trivsel Tidlig indsats i forhold til børns sociale, emotionelle, motoriske og intellektuelle udvikling De flersprogede børns mulighed for at kunne identificere sig i dagtilbuddene, eksempelvis ved at børnene kan opleve artefakter og udsmykning, som hidrører deres egen kulturelle baggrund og deres eget sprog. Personaleressourcerne Byrådet besluttede med budget et mål om, at andelen af pædagoger i det enkelte dagtilbud minimum skal være 70 %. Dagtilbuddene har fået tilført midler for at kunne effektuere denne beslutning. Derudover har dagtilbud med socioøkonomiske udfordringer fået tilført ekstra personaleressourcer for at varetage de aktuelle opgaver omkring udsatte børn. Andelen af uddannet personale i dagtilbuddene varierer fra dagtilbud til dagtilbud. Årsagerne til dette skal dels findes i de enkelte dagtilbuds aktuelle økonomiske forhold, og i det enkelte dagtilbuds historik og kultur. Tilpasningen af personalegruppen vil ske ved ny ansættelser som følger af naturlig afgang. Derfor vil fordelingen, 70 % pædagoger og 30 % medhjælpere, først kunne være effektueret i løbet af de kommende år. Den aktuelle fordeling af pædagoger og andet pædagogisk personale fremgår af tabel ud af 27 dagtilbud har øget pædagog-andelen fra 2014 til Dagtilbud, der viser fald i pædagogandelen fra 2014 til 2015, forklarer dette med behovet for at reducere personaletimerne i forhold til faldende antal indmeldte børn. 4 dagtilbud har pr. 1. juni 2015 en pædagogandel på mellem 74 og 92 %. SIDE 9

10 Tabel 6 5 Andel af uddannet personale juli 2013 juli 2014 juli 2015 (%) Børnehuset Mælkebøtten Børnehuset Blæksprutten Børnehuset Himmelblå Børnehuset Krible Krable Mariahjemmets Børnehave Vuggestuen Kringlen Børnehuset Møllen Børnehuset Tusindfryd Børnehuset Fyrtårnet Børnehuset Bøgen Børnehuset Søstjernen Børnehuset Hornbæk Børnehuset Nyrup Børnehaven Stokrosen Børnehuset Abildvænget Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Hallandsgården Hellebæk Børnehus Børnehuset Kasserollen Børnehuset Mariehønen Børnehuset Montebello Børnehuset Nørremarken Børnehuset Rosenkilden Skovparkens Børnehus Børnehuset Snekkersten Børnehuset Snerlen Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Søbæk Børnehuset Troldehøj Helsingør Børneasyl Specialinstitutionen Himmelhuset Tikøb Familiehus (Børnehaven) Opgørelsen omfatter alle fastansatte med stillingsbetegnelsen pædagog, souschef, leder, konstitueret leder, afdelingsleder samt eventuelle kombinationer af disse. Opgørelsen omfatter ikke vikarer. SIDE 10

11 Kompetenceudvikling og ressourcepersoner Med henblik på til stadighed at kunne øge kvaliteten i dagtilbuddene, er der blevet lagt stor vægt på kompetenceudvikling for det pædagogiske personale i perioden. Der er uddannet læreplansansvarlige, bevægelsesambassadører, sprogvejledere og inklusionsvejledere med henblik på at opkvalificere arbejdet i dagtilbuddene. Samtlige medarbejdere i dagtilbuddene har deltaget i 30 timers studiekredsarbejde om inklusion. Endelig vil alle uddannede pædagoger i løbet af 2015 have gennemført kurset Fælles sprog & Fælles metode, som er en del af inklusionsindsatsen. Pr. 1. januar 2014 var følgende ressourcepersoner ansat i dagtilbuddene: 31 inklusionsvejledere 43 læreplansansvarlige 41 bevægelsesambassadører 54 sprogvejledere Alle dagtilbud har minimum én sprogvejleder og minimum én læreplansansvarlig. Pr. 1. august 2015 har alle dagtilbud ansat inklusionsvejleder. I otte af dagtilbuddene er der ikke ansat bevægelsesambassadør, men set i lyset af den kommende DGI-certificering vil dette ikke få nogen umiddelbar betydning. Alle dagtilbud vil fremover være kvalificerede til at planlægge og udføre aktiviteter, der sikrer børnenes motoriske udvikling. Sygefravær Fra 2013 til 2014 er der sket en stigning i det samlede sygefravær på hele dagtilbudsområdet fra 7,3 % til 7,6 %. Dette skyldes hovedsagelig, at 4 dagtilbud har været ramt af langtidssygdom. Opgørelser af sygefraværet i de enkelte dagtilbud viser, at der i 16 ud af 33 dagtilbud er sket et fald i sygefraværet, mens der i 17 dagtilbud er sket en stigning. Der vil også i den kommende periode være fokus på nedbringelse af sygefraværet. Projekt Nærvær og Trivsel Med henblik på at få nedbragt sygefraværet har Helsingør Kommune igangsat projektet Nærvær og Trivsel, hvor bl.a. 5 dagtilbud deltager. Projektet løber fra april 2014 til september Ét af målene med projektet er at skabe fokus på øget nærvær og mindre sygefravær generelt. Derudover er det et mål at samle erfaringer og input til anbefalinger om det videre arbejde med nedbringelse af sygefravær. Det pædagogiske arbejde Temaer, der vil blive beskrevet i det følgende: Kerneopgaven Læreplan og børnemiljø Tidlig indsats på 0-3 årsområdet Inklusion Børns sproglige udvikling It i dagtilbud Børns overgange fra dagtilbud til skole Skoleudsættelser Forpligtende forældresamarbejde SIDE 11

12 Kerneopgaven I 2013 begyndte en proces for ledelserne på 0 5 års-området med henblik på at definere kerneopgaven. En veldefineret kerneopgave giver mulighed for, at koncentrere indsatsen og dermed også øge den faglige kvalitet. I september 2014 blev forløbet afsluttet med et fællesarrangement, hvor den endelige beskrivelse af kerneopgaven blev udarbejdet. Den helt overordnede beskrivelse af kerneopgaven er nu defineret som at udvikle livsduelige børn. Se den fulde definition i bilag 1. Læreplan og børnemiljø Dagtilbuddene skal ifølge Dagtilbudsloven opstille mål for børnenes læring indenfor seks læreplanstemaer. Målene skal opstilles henholdsvis for de 0 til 2 årige børn og for de 3 til 5 årige børn. Temaer og mål danner udgangspunkt for det daglige pædagogiske arbejde. Det pædagogiske arbejdet med børnenes læring skal dokumenteres, og der skal evalueres ud fra dagtilbuddenes opstillede mål. I bilag 6 opsummeres dagtilbuddenes opstillede intentioner, mål og hensigtserklæringer for det pædagogiske arbejde i 2013, herunder børnemiljøet. Tidlig indsats på 0 3 årsområdet Kursusforløbet Fokus på begyndelsen blev skudt i gang med et fyraftensmøde den 8. januar Oplægsholderen var Ole Henrik Hansen, som tidligere har sat fokus på det pædagogiske arbejde i vuggestuer. Fyraftensmødet var indledningen til et længerevarende kursusforløb, i hvilket alle dagtilbud deltog. 19 dagtilbud har indtil videre deltaget i hele kursusforløbet. Kurset omfattede følgende moduler: Aktuel forskning på småbørnsområdet, vigtigheden af at udvikle små børns motoriske kunnen Didaktik, refleksion, organisering, tilpasning og frigørelse Forudsætninger for den gode begyndelse : velgennemtænkt pædagogisk arbejde, et engageret personale der skaber gode rammer, og intensitet i relationerne til de små børn. Forløbet har inspireret dagtilbuddene til at sætte fokus på indretning og børns motoriske udfoldelsesmuligheder. I flere af dagtilbuddene har det givet anledning til ny indretning af rummene, samt anskaffelse af udfordrende og udviklende materialer og legeredskaber. Fokus på begyndelsen har medført øget samarbejdet med Sundhedstjenesten, samt andre af kommunens tilbud, f.eks. Familiestuen, Børne- og Ungerådgivningen, Råd og Vejledningsteamet. Ligeledes har forløbet afstedkommet, at dagtilbuddene i højere grad end tidligere benytter sig af sparring og vejledning i dagtilbuddets Tværfaglige Forum, bestående af talepædagog, psykolog og sundhedsplejersker. Alle dagtilbud vil blive tilbudt kursusforløbet Fokus på begyndelsen i løbet af SIDE 12

13 Inklusion I 2013 var der fokus på inklusionsarbejdet i dagtilbuddene. For at kvalificere arbejdet blev der uddannet inklusionsvejledere, og samtlige ansatte deltog i studiekredse om inklusion. Nye værktøjer og metoder skulle læres og implementeres i det daglige arbejde, f.eks. Den Løsnings Fokuserede Tilgang, Fælles sprog & Fælles Metode og Børnelinealen. I de nye Tværfaglige Fora (TF), som er et resultat af planen Inklusion2016, er deltagerkredsen udvidet til også at omfatte sundhedstjenesten og socialrådgivere fra Familieafdelingen. Det Tværfaglige Forums opgave er at yde faglig sparring til ledere og pædagoger. Hvert dagtilbud har etableret et Tværfagligt Forum, som mødes fast én gang om måneden. SIDE 13

14 Børns sproglige udvikling Børn i Helsingør Kommunes dagtilbud sprogvurderes to gange i perioden 0 til 6 år, uanset om de går i kommunalt dagtilbud eller ej. Første gang som 3-årige, og igen i året før skolestart. Der vil til stadighed være behov for et intensivt sprogarbejde i dagtilbuddene for at sikre, at alle børn har de fornødne sproglige kompetencer inden skolestart. Tabel 7 viser, at der har været færre børn at sprogvurdere i 2014 i forhold til Tallene for 2015 omfatter kun årets første 7 måneder. Tabel 7 Det samlede antal sprogvurderinger i Helsingør Kommune 2015 ( ) årige Inden skolestart Kilde: RAMBØLLSPROG, rapport: Helsingør Kommune, Sprogvurdering KOMMUNALE TAL, Rapport dannet Ud fra tallene i tabel 8 og 9, er det vanskeligt at se, hvorvidt der er tale om en bevægelse i positiv eller negativ retning, grundet de ujævne udsving over en forholdsvis kort periode. Der ses dog en svag stigning i antallet der scorer i indsatsgruppen særlig indsats. Tabel 8 Sprogvurderingsscore i % opdelt på indsatsgrupper for alle 3-årige børn i Helsingør Kommune Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Kilde: RAMBØLLSPROG, rapport: Helsingør Kommune, Sprogvurdering KOMMUNALE TAL, Rapport dannet Tabel 9 Sprogvurderingsscore i % opdelt på indsatsgrupper for alle 5-årige børn (inden skolestart) i Helsingør kommune Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Kilde: RAMBØLLSPROG, rapport: Helsingør Kommune, Sprogvurdering KOMMUNALE TAL, Rapport dannet SIDE 14

15 Normscoren for alle børn i Danmark er ifølge Rambølls sprogvurderingsrapport fra 28. juli 2015: Generel indsats 85 % Omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling. Fælles for børnene er, at de bruger et varieret sprog, og har en god forståelse for sproget Fokuseret indsats 10 % Omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats indenfor mindst ét sprogområde 6. Fælles for børnene er, at de bruger sproget og viser, at de forstår talt sprog, men begge dele kun i et vist omfang. Disse børn kan have sproglige vanskeligheder. Særlig indsats 5 % Omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Denne indsats medfører ofte en indstilling til PPR. Andelen af Helsingør Kommunes børn, som scorer i indsatsgruppen Generel indsats, er henholdsvis 71 % for de 3- årige og 79 % for de kommende skolestartere, De tal ligger henholdsvis 14 og 6 procentpoint lavere end normscoren for alle børn i Danmark, som ligger på 85 %. Med hensyn til Fokuseret og Særlig indsats placerer Helsingør Kommunes børn sig dårligere end normscoren for alle børn i Danmark. Forskellen er mest markant i forhold til børn der scorer i indsatsgruppen Særlig indsats, hvor andelen af de 3-årige børn i Helsingør Kommune er 17 %, og andelen af skolestarterne er 11 %. Normscoren for alle børn i Danmark er henholdsvis 10 % og 5 %. Hvilket er en forskel i negativ retning på henholdsvis 7 og 6 procentpoint. Sprogstøttende arbejde Børn, der scorer i kategorien generel indsats i sprogvurderingen, tilbydes en generel sprogpædagogisk hjælp i dagtilbuddet. Hertil benyttes mange forskellige metoder. Der arbejdes med de 10 sprogstrategier fra den såkaldte Sprogpakke, f.eks. træning af barnets hukommelsesspændvidde, turtagning, fortælling og fælles lytteopmærksomhed. I forhold til børn der scorer i fokuseret- eller særlig indsats samarbejdes der ofte med en medarbejder fra sprogstøttekorpset. Børnenes aktuelle behov for sproglig stimulering drøftes i dagtilbuddets Konsultative Forum, hvor talepædagogen kan vejlede i forhold til sprogstimuleringsaktiviteter og i forhold til behov for yderligere tiltag, der ligger udenfor dagtilbuddets muligheder. Sprogvejlederne spiller en væsentlig rolle i forhold til tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet med børnenes sprogtilegnelse. Børn, der scorer i kategorien Særlig indsats, henvises altid til talepædagog. Særlige sproglige indsatser I 2013 deltog 43 familier og 46 børn i HippHopp-projektet 7 tilknyttet Familiecenter Løvdal, og fire dagtilbud var tilknyttet projektet LæseLeg. Læseleg er efterfølgende blevet etableret som permanente indsatser for børn i alderen 0 til 5 år. To dagtilbud deltog i det såkaldte Tabletprojekt. Deltagerne i dette projekt var børn med score i fokuseret indsats og særlig indsats. I projektet blev det sprogstimulerende arbejde udført ved brug af tablets og med IT-værktøjet Den talende bog. 6 Sprogområder: Produktivt talesprog, receptivt talesprog, lydlige kompetencer, kommunikative kompetencer. 7 Se HippHopp og Læseleg beskrevet i bilag 5 SIDE 15

16 Flersprogede børn Den sproglige indsats i forhold til de flersprogede børn varetages hovedsagelig af dagtilbuddenes personale. Der er i et vist omfang mulighed for at få hjælp fra Sprogstøttekorpset. Tabel 10 Flersprogede børn i dagtilbud Børnehuset Mælkebøtten Børnehuset Blæksprutten Børnehuset Himmelblå Børnehuset Krible Krable Mariahjemmets Børnehave Vuggestuen Kringlen Børnehuset Møllen Børnehuset Tusindfryd Børnehuset Fyrtårnet Ikke oplyst Børnehuset Bøgen Børnehuset Søstjernen Børnehuset Hornbæk Nyrup Børnehus Børnehaven Stokrosen Børnehuset Abildvænget Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Hallandsgården Børnehuset Hellebæk Børnehuset Kasserollen Børnehuset Mariehønen Børnehuset Montebello Børnehuset Nørremarken Børnehuset Rosenkilden Skovparkens Børnehus Snekkersten Børnehus Ikke oplyst Børnehuset Snerlen Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Søbæk Børnehuset Troldehøj Helsingør Børneasyl Himmelhuset (spec. Inst. ) Tikøb Familiehus Kilde: Dagtilbuddenes egne opgørelser Sprogstøttekorpsets indsats i forhold til børn i dagtilbuddene: Tabel 11 Årstal Børn der har modtaget støtte til udvikling af sprog fra Sprogstøttekorpset 2013 ca. 210 børn 2014 ca. 240 børn 2015 ca. 240 børn SIDE 16

17 It i dagtilbuddene I 2015 er det blevet besluttet, at der skal etableres trådløse netværk i alle dagtilbud. Den vedtagne digitaliseringsplan Fremtidens Børn og Unge Digitaliseringsplan for 0 18-årsområdet beskriver, at der skal ske en kompetenceudvikling i samtlige dagtilbud, som skal sætte personalet i stand til at inddrage It og digitale medier i det pædagogiske arbejde. Fremadrettet skal arbejdet med digitale medier dokumenteres, blandt andet skal der foreligge en plan for arbejdet, som skal indgå i de decentrale aftaler mellem Center for Dagtilbud og Skoler og det enkelte dagtilbud. Status på dagtilbuddenes anvendelse af digitale medier: Tabel 12 Antal dagtilbud Anvendelse af digitale medier* 18 tilrettelægger løbende pædagogiske aktiviteter, hvor i digitale medier indgår. 7 har computere som børnene kan anvende i deres frie leg 1 dagtilbud anvender digitale kameraer til fotodokumentation 7 Dagtilbud, anvender ikke digitale medier i det pædagogske arbejde. 2 begrunder dette med, at der ikke er etableret trådløst netværk. 1 dagtilbud har givet udtryk for, at det er forældrenes beslutning at fravælge digitale medier. 5 dagtilbud har ikke angivet nogen begrundelse. *Opgørelsen er fra udgangen af 2013 og vil blive anvendt som baseline i forbindelse med evaluering af digitaliseringstiltag jf. Digitaliseringsplanen For de dagtilbud, hvor digitale medier anvendes i forbindelse med de pædagogiske aktiviteter, forholder det sig således, at: Antallet af digitale devices samt arten af disse er forskellig De devices dagtilbuddene har til rådighed er anskaffet på eget initiativ De fleste af de dagtilbud, der er i gang med det digitale arbejde, giver udtryk for, at de ønsker at udvide den digitale indsats Børns overgange fra dagtilbud til skole Samarbejdet omkring børnenes overgang til skole er intensiveret, og i den kommende periode vil der blive fokuseret på indsatsen i forhold til at nedbringe antallet af skoleudsatte børn. Alle børn skal sikres den bedst tænkelige overgang til skole, uden tab af viden og kompetencer, og med høj grad af tryghed og omsorg. For at sikre dette, er der udarbejdet en beskrivelse af samarbejdet omkring børns overgange. Her pointeres det, at der omkring et barns overgang fra et tilbud til et andet skal fokuseres på fire forhold: forældresamarbejde fælles sprog mellem de professionelle overgangsobjekter, forstået som fysiske udtryk og genstande, der kan følge barnet fra det ene sted til det andet overgangssamtaler mellem afgivende og modtagende forældre og professionelle SIDE 17

18 Skoleudsættelser Som det fremgår af tabel 12 har antallet af skoleudsættelser ligget jævnt gennem de seneste tre år. Indsatsen for at sikre børn den bedst mulige overgang fra skole til dagtilbud omfatter også indsatsen for at nedbringe antallet af skoleudsættelser. Der vil i den kommende periode blive sat yderligere fokus på arbejdet med de skoleudsatte børn. Tabel 13 Skoleudsættelser Potentielle skolestartere skolestart Bevilgede skoleudsættelser / / / Kilde: De årlige sagsfremstillinger til Børne- og Uddannelsesudvalget vedr. skolestart Kompetencen til endeligt at afgøre, hvorvidt et barn kan få skoleudsættelse, ligger hos den enkelte skoleleder. Forældresamarbejde Alle dagtilbud lægger stor vægt på et godt forældresamarbejde, og på at forældre i Helsingør Kommunes dagtilbud er interesserede og aktive i samarbejdet, hvilket giver de bedste forudsætninger for et tæt og givende samarbejde. Der vil altid være mulighed for udvikling. F.eks. mødes bestyrelsesmedlemmer, ledere og inklusionsvejledere den 22. september for at arbejde med at virkeliggøre principperne fra pjecen Forpligtende samarbejde sådan gør vi. Principperne omhandler bl.a. tidlig involvering af forældre og anvendelse af metoder fra Den Løsnings Fokuserede Tilgang (LØFT). Dagtilbuddene tilbyder forældrene: Opstartsmøder Tre-måneders-samtaler Årlige samtaler Årligt forældremøde Sociale arrangementer, f.eks. sommerfester, bestyrelsesfester, juliefest m.m. Udvidet samarbejde omkring børn med særlige udfordringer, i den forbindelse kommunikation på den digitale platform Familiedialog Daglig kommunikation på den digitale platform NemBørn Ud over samarbejdet med de enkelte forældre samarbejder dagtilbuddet også med forældrevalgte i forældrebestyrelsen. Her har forældre mulighed for at være medbestemmende i forhold til dagtilbuddets overordnede principper, ligesom de har indflydelse på dagtilbuddets læreplan. SIDE 18

19 Bilag 1 - Definition af kerneopgaven I Helsingør Kommunes dagtilbud vil vi udvikle børn, der er livsduelige. De er modige er nysgerrige er kreative er selvhjulpne i forhold til deres alder og aktuelle ståsted er demokratisk tænkende og agerende har lyst og mod til at lære nyt har lyst og mod til at være aktivt deltagende i fællesskabet kan og vil livet kan indgå i relationer og give af sig selv kan forfølge egne drømme kan mærke sig selv, kender egne grænser og give udtryk for dem kan tilsidesætte egne behov, når det er nødvendigt kan tackle modgang og komme videre kan og tør vise sorg, glæde, frustration og vrede kan kommunikere - tør stå frem oplever sig værdifulde for fællesskabet oplever glæde ved fællesskabet Derfor definerer vi vores kerneopgave således: børn og deres familier møder troværdige pædagoger børn og deres familier oplever at blive set, hørt og imødekommet ud fra deres aktuelle ståsted. forældrene oplever, at pædagogerne tager initiativ til kommunikation og samarbejde børnene bliver mødt af pædagoger, der sikrer muligheden for at eksperimentere, udforske, være kreative, opfinde og finde nye løsninger pædagogerne investerer i det enkelte barns udvikling, både socialt, følelsesmæssigt, fysisk og intellektuelt, for at sikre optimale muligheder for udvikling af livsduelighed børn og deres familier oplever, at fællesskabet har betydning børnene oplever at blive hjulpet i forhold til aktiv deltagelse i fællesskabet, og de oplever at få hjælp til at løse konflikter i dagligdagen bliver børnenes verbale og nonverbale henvendelser besvaret, og pædagogerne tager af egen drift initiativ til kommunikation med børnene pædagogerne anerkender børnenes aktiviteter og igangsætter aktiviteter, der udvikler børnenes kendskab til og forståelse for kultur og dannelse børnene har mulighed for fast tilknytning til de samme pædagoger over længere tid børnene og deres familier oplever, at pædagogerne i samarbejde med forældrene tager ansvar for børnenes generelle udvikling og trivsel. november2014 SIDE 19

20 Bilag 2 - Dagtilbuddene pr. 1. august 2015 Helsingør Helsingør Børneasyl Børnehuset Rosenkilden Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Globus Børnehuset Montebello Børnehuset Abildvænget Børnehuset Mariehønen Børnehuset Troldehøj Stengade 29 C, 3000 Helsingør Rosenkildevej 34, 3000 Helsingør Allégade 25, 3000 Helsingør Trækbanen 14, 3000 Helsingør Sydvej 15-17, 3000 Helsingør Gurrevejen 90 A-E, 3000 Helsingør Abildgårdsvej 41, 3000 Helsingør Krb. Ladegårdsvej 114 B, 3000 Helsingør H.P. Christensens vej 24, 3000 Helsingør Sammenlagt pr. 1. august 2015: Vuggestuen Kringlen, Gl. Banegårdsvej 27/Mariahjemmets Børnehave, Nygade 6 C, 3000 Helsingør Børnehuset Krible Krable, Hymersvej 14/Børnehuset Himmelblå, Gefionsparken 24 B, 3000 Helsingør Snekkersten Børnehuset Snekkersten Børnehuset Snerlen Løntoften 3, 3070 Snekkersten Horsensvej 8, 3000 Helsingør Sammenlagt pr. 1. august 2015: Børnehuset Mælkebøtten, Hovmarken 10, Børnehuset Blæksprutten, Sporegangen 19, 3000 Helsingør Børnehuset Bøgen, Staget 3 / Børnehuset Fyrtårnet, Klyveren 4, 3070 Snekkersten Hellebæk Børnehuset Hallandsgården Børnehuset Hellebæk Hallandsvej 59, 3140 Ålsgårde, Hammermøllevej 17, 3150 Hellebæk Sammenlagt pr. 1. august 2015: Børnehuset Møllen, Vingen 2 / Børnehuset Tusindfryd, Orøvej 11, 3140 Ålsgårde Hornbæk Sammenlagt pr. 1. august 2015: Børnehuset Hornbæk, Drachmannsvej 6 / Børnehuset Søstjernen Kræmmervej 3, 3100 Hornbæk Espergærde Børnehaven Stokrosen Børnehaven Nyrup Børnehuset Nørremarken Skovparkens Børnehus Børnehuset Søbæk Børnehuset Kasserollen Børnehuset Elverhøjen Stokholms vej 14, 3060 Espergærde Kongevejen 280, 3490 Kvistgård Nørremarken 50 A, 3060 Espergærde Skovparken 13, 3060 Espergærde Vestermarken 14, 3060 Espergærde Svend Poulsens vej 154, 3060 Espergærde Sct. Georgs Gården, Sct. Georgs vej 17 B, 3060 Espergærde Tikøb Tikøb Familiehus Præstegårdsvej 19A, 3080 Tikøb SIDE 20

21 Bilag 3 - Ledernes uddannelsesniveau Opgørelse fra kvalitetsrapporterne for 2013, omfattende 33 dagtilbudsledere, 31 souschefer og 7 afdelingsledere. Uddannelsesniveau, grunduddannelse Antal ledere Antal souschefer Afdelingsledere Socialpædagog 8 1 Børnehave- eller fritidspædagog Førskolelærer (norsk og svensk uddannelse) 1 2 Omsorgsassistent fra Personalehøjskolen 1 I alt Videregående uddannelse Afsluttet diplomuddannelse i ledelse 23 1 Diplomuddannelse i Pædagogik 3 Diplomuddannelse i sprog 1 Diplommoduler: Voksenpædagogisk grundkursus 1 Organisation og ledelse Ledelse og medarbejdere Ledelse og coaching 2 1 Ledelse og kommunikation 1 1 Pædagogisk ledelse 1 Det personlige lederskab Supervision 1 Læreplaner 2 1 Inklusion 9 Aktionslæring 1 Konflikthåndtering 1 Læring kontakt og trivsel 2 Pædagogiske Udviklingsarbejde 1 Særligt udsatte grupper 1 Dagplejepædagogen som voksenunderviser og vejleder 2 Anden uddannelse Helsingør Kommunes lederuddannelse 9 Helsingør Kommunes souschefuddannelse 2 Årskursus, Danmarks Lærerhøjskole 3 SIDE 21

22 Bilag 4 - Sygefravær 2013 og 2014 Daginstitutioner i Center for Dagtilbud og Skoler Sygefravær i alt: Egen sygdom, delvis syg og arbejdsskade, 56 og nedsat tjeneste JANUAR 10,0 % 9,4 % 9,6 % FEBRUAR 9,0 % 8,6 % 9,2 % MARTS 7,7 % 8,1 % 8,3 % APRIL 7,0 % 5,8 % 6,7 % MAJ 7,0 % 6,5 % 6,3 % JUNI 6,2 % 7,2 % 5,6 % JULI 5,3 % 5,6 % 3,2 % AUGUST 5,8 % 6,1 % SEPTEMBER 7,9 % 8,4 % OKTOBER 7,3 % 8,9 % NOVEMBER 7,1 % 8,8 % DECEMBER 7,0 % 8,5 % År til måned 7,3 % 7,6 % ( ) 7,0 % Tallene er opgjort af Team Ledelsesinformation og Analyse, og er direkte sammenlignelige med fravær i øvrigt i Helsingør Kommune, - og er sammenligneligt mellem årene. SIDE 22

23 Bilag 5 Sprogudviklende indsatser HippHopp er et førskoleprogram, der skal udvikle sprog, motorik, problemløsning og udtryksformer. HippHopp er den danske udgave af førskoleprogrammet HIPPY, og er et struktureret program med aktiviteter til 30 uger, som forældre kan deltage i og gennemføre sammen med deres barn. Hensigten er at gøre børnene i programmet parate til skolestart, så de på lige fod med deres klassekammerater forbliver aktive og selvstændigt kan håndtere udfordringer. Ved at deltage i HippHopp bliver forældrene i stand til at skabe rammerne om et aktivt liv i hjemmet, sådan som regeringens Skolestartsudvalg beskrev det i sin rapport En god skolestart Et samlet læringsforløb for dagtilbud, indskoling og fritidsordning fra 2006: For at få udbytte af undervisningen og det faglige indhold i det første skoleår, vil det være vigtigt, at barnet har en alsidig personlig udvikling, der er underbygget af et aktivt liv i hjem og dagtilbud. HippHopp skal bidrage til, at de deltagende børn: - udvikler et alderssvarende sprog, så de kan sætte ord og begreber på det, de møder i hverdagen - kan give udtryk for sig selv og aktivt bruge sproget til løse problemer med - med hjælp fra deres forældre bliver bedre til at udforske og løse problemer i samarbejde med andre - udvikler deres fin- og grovmotorik alderssvarende - udvikler et alderssvarende kendskab til forskellige kulturelle og børnekulturelle udtryksformer som for eksempel litteratur, spil og lege, så børnene selv bliver i stand til at tegne, lege og male. LæseLeg bygger på metoden dialogisk læsning, hvor den klassiske historieoplæsning udvides og bliver til en dialog, i stedet for monolog. Det fungerer på den måde, at pædagogen læser den samme bog højt tre gange i træk med en stigende involvering af børnene. Første gang sidder børnene bare og lytter, måske afbrudt af et enkelt spørgsmål til handlingen. Anden gang tager pædagogen fat i bestemte ord og billeder, som børnene skal forholde sig til og tale om. Tredje gang bliver der skruet op for dialogen og bl.a. quizzet, ligesom bogens handling bagefter bruges som inspiration til lege og aktiviteter. Undervejs lever børnene sig ind i bøgernes verden og udvikler deres sprog. For ord avler ord, sprog avler fællesskab, og fællesskab avler socialt velfungerende børn. Børn trives bedst, når de kan sætte ord på deres tanker, og netop manglen på ord er et problem for mange børn. Frustrationen over ikke at kunne udtrykke sig kan resultere i mobning og ensomhed. Derfor er LæseLeg udviklet til at stimulere sproget allerede fra 3- års-alderen. Materialet er nemt at bruge, og følgeforskning viser, at LæseLeg gør børnene markant bedre til at kommunikere i forhold til børnene i den testgruppe, der fik de samme bøger læst højt på den klassiske måde. Og pædagogerne er enige i de gode resultater og har bemærket, at børnene simpelthen er blevet bedre til at få venner. Den Talende Bog Et It-værktøj, der giver mulighed for at skriv og fortælle med billeder, lyd og video. Resultatet er barnets egen bog med levende billeder! I Den Talende Bog vækkes ordene til live med billeder, videoklip og lyde: - Barnet indtaler en historie, - laver sine egne lydoptagelser i programmets lydoptager, og bruger optagelserne som en personlig fortællerstemme, der supplerer teksten. - Barnet optager effektlyde med tabletten og sætter dem ind i Den Talende Bog. I Den Talende bog kan der indsættes billeder taget med tabletten, eller illustrationer, hentet fra nettet. SIDE 23

24 Bilag 6 Læreplan og Børnemiljø Mål for temaet: Alsidig personlig udvikling Børnene skal: kende deres eget værd, have en positiv selvopfattelse, og et tydeligt selvbillede have selvtillid, kende egne kompetencer og være selvhjulpne kunne indgå aktivt i relationer og i fællesskab, og udvise tillid kende deres egne grænser, deres egne behov og ønsker kende deres styrker, og svagheder kunne foretage valg, og stå ved deres beslutninger have kendskab til, og forståelse for omverdenen respektere andres meninger, og være ansvarlige. Mål for temaet: Sociale kompetencer Børnene skal: være opmærksomme på, at der er andre børn i gruppen end dem selv vide, at de er en del af et fællesskab, kunne vente på tur, og vide, at de ikke hele tiden kan være i centrum kunne indgå i venskaber, og kunne optræde som gode og tolerante kammerater, som ikke mobber hinanden. Mål for temaet: Sproglige kompetencer Børnene skal: udvikle deres sproglige kompetencer udvikle alderssvarende sproglige færdigheder, og udvikle interesse for både skriftsprog, talesprog, billed- og kropssprog udvikle sproglig nysgerrighed, kunne lege med sproget og kunne anvende sproget til at håndtere konflikter med. Mål for temaet: Krop og bevægelse Børnene skal: have forståelse for egen krop, opøve koordinationsevne, balance samt rum- og retningsbevidsthed have lyst til at bruge deres kroppe, og det kropslige skal være integreret i børnenes leg og aktiviteter udvikle gode vaner i forhold til kost og sund levevis kende almindelige hygiejneregler styre deres fin- og grovmotorik styrkes kunne lytte til kroppens signaler, f.eks. tørst, sult, kulde og varme være selvhjulpne med hensyn til at kunne spise selv, og selv kunne tage tøj af og på. Mål for temaet: Natur og naturfænomener Børnene skal: kunne bruge naturen med respekt og omtanke kende årstiderne, og vejrfænomener samt kunne være ude i al slags vejr have kendskab til planter og dyr opleve glæde ved at være ude i naturen have kendskab til forskellige naturmaterialer have kendskab til former, farver, størrelser, vægt og antal. SIDE 24

25 Mål for temaet: Kulturelle udtryksformer og værdier Børnene skal: kende både den danske kulturs, og andre kulturers højtider, sange og traditioner kunne tænke og handle kreativt have kendskab til forskellige former for kulturelle udtryksformer styrke deres æstetiske og kreative sider have kendskab til nærmiljøets kulturinstitutioner lære at udtrykke sig kreativt gennem teater, og forskellige materialer og teknikker. Mål for det fysiske børnemiljø: indretningen skal være sundheds- og sikkerhedsmæssig forsvarlig, også med hensyn til lydforhold, ergonomiske forhold, pladsforhold og hensigtsmæssige faciliteter. Der skal være gode udfoldelsesmuligheder, som inspirerer og giver anledning til nysgerrighed. Rammerne skal være foranderlige, sådan at de giver mulighed er for skiftende inden- og udendørsbehov. Der skal være mulighed for, at børnene kan udfolde sig fysisk, lege eller finde ro og fordybelse. Der skal være kroge og hjørner, hvor det er muligt at lave små huler, hvor man kan være sig selv, eller være sammen med sin bedste ven. Legepladsen skal være fysisk udfordrende. Mål for det psykiske børnemiljø: Målet er et lærings- og udviklingsmiljø, der er præget af empati, respekt, omsorg, glæde og engagement. Hvor der ikke bliver talt privat eller voksensnak hen over børnene. Mobning accepteres og eksklusion accepteres ikke. Børnene skal omgives af imødekommende, nærværende og engagerede pædagoger, som blandt andet støtter børnene i at udtrykke deres følelser. Omgangstonen skal være anerkendende og respektfuld. Alle børn skal vide, hvordan man er en god kammerat, hvordan man passer på hinanden - og alle børn indgår i relationer. Pædagogerne skal sikre, at børnene udvikler kompetencer til at kunne bidrage til fællesskabet, og pædagogerne skal sikre, at konflikter bliver løst. Mål for det æstetiske børnemiljø Miljøet skal virke indbydende og overskueligt, uden rod. Miljøet skal stimulere alle sanser og understøtte børnenes kreativitet og fantasi. Alle lokaler skal fremstå vedligeholdte, lyse, venlige og hyggelige. Udsmykningen skal afspejle børnenes leg og aktiviteter. Udsmykningen på væggene skal afspejle de pædagogiske aktiviteter, specielt med børnenes egne produktioner. Rummene skal inspirere og stimulere børnenes sanser og nysgerrighed. Der skal være mange ting at se på, og der skal være plads til forskelligartede udtryk. Rummenes udtryk må gerne forandre sig. SIDE 25

26 Bilag 7 kort over Helsingør Kommunes dagtilbud SIDE 26

27 Bilag 8 Antal børn samt pasningsfrekvens i Helsingør Kommune Antal børn i Helsingør Kommune år måned 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 1-5-årige 2012 januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december januar februar marts ,5 513, ,5 669, april maj juni juli august september oktober november december januar februar marts SIDE 27

28 april maj juni juli august Samlede antal indmeldte børn (ekskl. børn i private dagtilbud, og ekskl. børn der går i Sprogstøttetilbud) år måned 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 1-5-årige 2012 januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december januar februar marts april maj juni juli august september SIDE 28

29 oktober november december januar februar marts april maj juni juli august Pasningsfrekvens pr. 1. august 2015 Samlet antal børn i alderen 1 5 år i Helsingør Kommune pr. 1. august Samlet antal børn i alderen 1 til 5 år, som går i kommunale dagtilbud (i alt 2210), bliver passet i de såkaldte Frit Valg Ordninger (i alt 97) eller bliver passet hjemme med tilskud til pasning af eget barn (i alt 29) 2283 (heraf ca. 45 uden-kommunale børn) Samlet antal børn i alderen 1 5 år, som frekventerer private dagtilbud (heraf ca. 31 uden-kommunale børn) Antal børn der ikke frekventerer nogen form for pasningstilbud, men som er kendt af og modtager sprogstøtte i kommunens sprogstøttetilbud, Jordkloden (heraf 0 uden-kommunale børn) Samlet antal 1 5-årige børn der går i dagtilbud, inkl. børn i Frit Valg Ordning, børn passet hjemme med tilskud til privat pasning, private dagtilbud samt Jordkloden 2550 Pasningsfrekvensen for 1 til 5-årige børn i Helsingør Kommune 96 % Kilde: Center for Økonomi og Ejendomme, Økonomi og planlægning, Statistik og Analyse Der skal gøres opmærksom på, at opgørelsesmetoderne ikke er fuldstændig konsistente, samt at der i opgørelsen indgår et antal uden-kommunale børn, der går i dagtilbud i Helsingør Kommune. Fratrækkes det vurderede antal uden-kommunale børn, er pasningsfrekvensen 93 % SIDE 29