Indholdsfortegnelse. Rasmus R. Sørensen, Christina Svenstrup og Lasse Bager 1

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Projekt Lægehuset... 2 Fordele ved det nye system... 2 Klassifikation af forandring... 3 Problemstillinger i forbindelse med forandringerne... 4 Modstand mod forandringer... 4 Strategi for afhjælpning af problemer... 5 Gennem gang af koden... 6 Generelt... 6 SQL Connektion Indsætning af information i SQL tabeller... 7 Finde information fra SQL tabeller... 8 Slet information fra SQL tabeller... 9 Opdater information fra SQL tabeller Sitemap Tabel Diagrammer Konklusion Rasmus R. Sørensen, Christina Svenstrup og Lasse Bager 1

2 Projekt Lægehuset I en mindre provinsby er en gruppe praktiserende læger og speciallæger rykket under samme tag for bedre at kunne samarbejde og hjælpe hinanden. Det drejer sig om en øre og halslæge, en øjenlæge, en fysioterapeut, en ergoterapeut. Samtidig arbejder der 6 lægesekretærer, en laborant og en diætist. De hører nu alle ind under Lægehuset, hvor de sammen har bestemt sig for at forsøge sig med et nyt system, der skal gøre det lettere at flytte aftaler imellem lægerne, holde styr på patientaftaler og opdatere journaler. Lægehuset ønsker at forsøge sig med et nyt system, da de hver især medbragte hver deres gamle papir bookingsystem og journaler ved flytningen. Hvilket har skabt forvirring ved sygdom blandt sekretærerne og for de to nyansatte som er vant til at anvende digitale ITløsninger. Blandt lægerne er der enighed om at et nyt digitalt system til booking og journalføring vil øge effektiviteten internt i Lægehuset. Dog er der en betragtelig sandsynlighed for, at der under implementeringen af et nyt og digitalt system vil opstå problemer, da de 4 gamle sekretærer ikke er trygge ved nye opgaver og arbejdsformer med brug af IT. Samtidigt er de gamle sekretærer også bange for at miste overblikket over hvad der foregår og skulle kunne finde ud af, at skifte mellem de forskellige lægers kalendere. De er også bange for at miste den gamle nære kontakt til deres egen læge og hans patienter, samt let at kunne gå ind og hjælpe når lægen er under tidspres. Vores opgave er at lave et IT system som kan fungere som kalender og database over patient journaler. Fordele ved det nye system Lægehuset vil have mange fordele ved vores IT system og vi vil her systematisk prøve at gennemgå dem. - Ved at have en samlet kalender digitalt gør det at man altid har adgang til den, så længe man er i nærheden af en computer. Dette kan have adskillige fordele. Bl.a. kan en læge hjemmefra tjekke hans kalender, for at se hvilke patienter han skal have hvornår den pågældende dag. Desuden vil han igennem den digitale kalender have et link fra den bookede tid til patienten som har booket tiden. Det vil sige at han har mulighed for nemt at forberede sig på en konsultation. Ved direkte fra kalenderen at klikke sig ind på patienten og den enkeltes journal direkte fra hans/hendes eget skrivebord endda. - Hvad angår patient journalerne, giver systemet også en masse fordele. Nogle af lægerne har tidligere været van til at føre journaler i hånden, dette er dog på mange måder ikke optimalt. At have det hele digitalt gør at man nemmere kan rette og tilføje i en patients journal. Desuden er det nemmere for de andre læger at få adgang til journalerne og ikke mindst at kunne tyde journalerne. Er ikke altid det er lige nemt at Rasmus R. Sørensen, Christina Svenstrup og Lasse Bager 2

3 tyde en anden persons håndskrift. Så derfor i tilfælde at opsigelse, lægeskifte eller midlertidig anden læge er det en stor fordel at man er sikker på at man kan læse patientens journal uden problemer. Desuden gør en digital journal det også nemmere at dele oplyser med andre læger, hvis en speciallæge f.eks. skal konsuleres om noget bestemt, så er det hurtigt lige at sende journalen videre digitalt i stedet for at man skal til at fotokopiere eller indskrive en håndskreven journal. Desuden er det jo også nemmere at finde patienternes journaler. Du skal ikke stå og rode i et kabinet og der er heller ikke risiko for at misplacere eller at miste en bestemt journal. Klassifikation af forandring Hvis vi skal klassificere den forandring Lægehuset står over for, vil den betegnes som en planlagt strategisk reaktiv forandring altså en forandring der sker over meget kort tid, i forbindelse med at et nyt system skal indføres på arbejdspladsen. Den kaldes også reaktiv, da det nye system der skal tages i brug er Lægehusets svar på de interne forandringer ved sammenflytningen. Det er lægerne og sekretærerne selv, som aktivt skal sørge for at Lægehuset kommer til at fungere med det nye system derfor beskrives forandringen som planlagt. Den forandring der sker, er af strukturel karakter, da det er arbejdsmåden og styringen der laves om på. I og med at det er en planlagt forandring Lægehuset er i gang med, kan man dele hele processen op i 4 faser 1 : 1. Der sker en ændring 2. Virksomheden analysere ændringerne og sætter mål for hvordan de vil forholde sig til dem. 3. Der analyseres hvordan virksomheden skal udformes for at leve op til forandringerne. 4. Ændringerne føres ud i livet Der sker først og fremmest en ændring ved at lægerne flytter under samme tag i Lægehuset. I punkt to, bliver de bevidst om at der er et problem mht. papir journalføring og booking og lægerne får ideen til et digitalt system. Det næste trin er at gøre de ansatte klar til forandringen og analysere på hvordan systemet udformes og tilpasses Lægehuset bedst. I fjerde og sidste punkt implementeres det nye system i Lægehuset og de ansatte bliver oplært i hvordan det fungere. 1 Hvordan organisationer fungerer Indføring i organisation og ledelse, Dag Ingvar Jacobsen og Jan Thorsvik, Hans Reitzels Forlag 2002, s Rasmus R. Sørensen, Christina Svenstrup og Lasse Bager 3

4 Problemstillinger i forbindelse med forandringerne Ved implementering af et nyt system på en arbejdsplads, er der altid en mulighed for at der kan opstå problemer. Derfor gælder det om, at blive bekendt med disse tidligt i processen, så muligheden for en eventuel tilpasning af systemet kommer ind så tidligt i forløbet som muligt. Derved får man muligheden for at lave om på nogle ting og finde en løsning der vil være mindre smertefri og i bedste fald, kan problemerne måske helt undgås. Nogle af de problemer der kunne opstå ved indførelsen af et nyt system i Lægehuset, kunne eksempelvis være at fx de 4 gamle sekretærer, som er vant til at ordne booking og journaler på papir, har svært ved at sætte sig ind i et digitalt system og have det samme overblik og sikkerhed i dette. Heldigvis er de 2 nyansatte sekretærer vant til at arbejde med disse ting digitalt, så der er stor sandsynlighed for, at de relativt hurtigt er inde i hvordan det nye system fungerer og så kan være behjælpelig over for de andre og hjælpe med til at de ikke føler sig utrygge, da der er nogle ligesindede de kan spørge om hjælp. Helt katastrofalt kunne det ske, at en af de 4 gamle sekretærer fx overhovedet ikke kunne sætte sig ind i det digitale system eller måske blev ved med at skrive ting ned de forkerte kalendere. Hvis dette problem opstår, må Lægehuset tage en snak om hvad det er der går galt og hvorfor herefter kan man gå ind og kigge på om der skal laves nogle ændringer i eksempelvis designet af systemet. Det er vigtigt at det egentlige problem analyseres før man for alvor kan gøre noget ved det. Modstand mod forandringer Der findes uendeligt mange typer modstand mod forandring. Det kan være frygt for det ukendte om man fx kan leve op til de nye krav, om ens placering i virksomheden vil forblive den samme eller om forandringen vil bryde sociale bånd. Folk kan være bange for ændringer i magtforholdet på arbejdspladsen, men det kan også være for udsigten til personlige tab af eventuelle goder forbundet med nuværende placering på arbejdet. Selv kravet om ekstra arbejde gennem en periode kan virke afskrækkende. De 4 gamle sekretærer, som har været ansat af lægerne gennem længere tid og som har måttet flytte med over i Lægehuset, viser en tilsyneladende usikkerhed og frygt overfor udsigten til et nyt digitalt system. Det skyldes en frygt for de nye arbejdsmetoder og om de kan leve op til dem og gøre deres arbejde godt nok uden samtidigt at lave fejl. De ønsker alle at bibeholde deres placering og stadig have samme mængde erfaring og overblik over hvad der foregår i Lægehuset. De gamle sekretærer er bange for at de mister den tætte kontakt til deres egen læge og lægens patienter, så de får sværere ved at hjælpe under tidspres. Ergoterapeuten, fysioterapeuten og diætisten har alle tidligere selv styret booking og journalarbejde. De kan alle se fordelene ved et digitalt system, men alligevel har de også den samme usikkerhed som de gamle sekretærer har. Rasmus R. Sørensen, Christina Svenstrup og Lasse Bager 4

5 Strategi for afhjælpning af problemer Når den endelige beslutning er taget, gælder det så om at få hele organisationen til at føle tryghed ved det nye kommende system. Det indbefatter først og fremmest at alle er afklarede med hvad der skal ske og på hvilken måde det kommer til at fungere. Eftersom at der ikke er tale om en meget stor virksomhed, vil der være gode muligheder for at hjælpe den enkelte efter behov. På det tidspunkt hvor systemet skal tages i brug, er det vigtigt at der bliver afsat tid nok til den enkelte, så vedkommende kan få nøjagtig den hjælp og støtte som behøves og føler sig helt sikker og tryg ved hvordan det fungerer. Som udgangspunkt skulle man lave en præsentation hvor hele lægehuset er tilstede, hvor man fortæller nøjagtigt om hvad systemet er i stand til og hvordan det virker. Det er dog ikke sikkert at alle lige fanger alle tingene i første omgang. Så i forbindelse med præsentationen ville det være godt at give alle medarbejderne mulighed for at sidde ned og prøve systemet af selv. Evt. klare et par opgaver eller tests som var forberedt til dem på forhånd for at teste dem ordentligt i systemet. Imens vil folkene bag systemet (os) gå rundt og hjælpe, vejlede og tage imod de spørgsmål som der muligvis ville være. For at de ansatte skal have en mulighed for at få hjælp til deres problemer, når vi engang har overladt systemet til dem ville være at lave en hjælp side eller digital manual om man vil, hvor de kan slå op hvis der opstår tvivl om funktionerne i systemet. Eftersom systemet dog ikke er så omfattende eller avanceret er vi overbevist om at alle hurtigt vil kunne lære at bruge systemet. Uanset ens tekniske baggrund, nogle vil dog naturligvis have lettere ved det end andre. Sidst men ikke mindst er det vigtigt at der fra starten af bliver fulgt op på om enkelte af sekretærerne eller lægerne har svært ved nogle ting i det nye system, så det måske kan blive tilrettet eller problemet afhjulpet på anden vis. Derfor vil vi tage kontakt til lægehuset efter noget tid og forhøre os blandt dem alle, om hvorvidt de har nogle ønsker til ændringer i systemet som vil kunne øge brugervenligheden eller produktiviteten. Rasmus R. Sørensen, Christina Svenstrup og Lasse Bager 5

6 Gennem gang af koden Alt koden er forklaret i selve kildekoden, så derfor vil rapporten kun indeholde forklaringer af nogle små bidder af koden som vi mener er vigtige. Mange af koderne er de samme, med lidt forandring, så derfor vil vi forklare hvad de forskellige ting gør under php, så det er lettet at forstår. Generelt Vi vil lige gennemgå de generelle funktioner som vi bruger. If funktionen tjekker efter om indholdet mellem parenteserne er sand eller falsk. Hvis det er sandt vil den fortsætte efter den første tuborg eller vil den hoppe ned til else If($ID = = 2) { else { For funktionen bliver ved med at køre indtil den har kørt kode efter dens antal. Hvis vi ser på indholdet i parenteserne, kan vi se at der er 3 informationer delt op med ;. Den første er hvor den skal starte i dette tilfælde er den 0, hvor lang tid den skal blive ved altså hvis vi ser på denne vil den blive ved så længe $i er mindre end 25, den sidste er en tælleren, som tæller hvor mange gang den har kørt i gennem. FOR($i=0;$i<25;$i++) { Foreach funktionen bruger vi til gennemkøre vores array fra tidsplanen af, det den gøre er at lave array om til variabler så den kan skrive ned, og bliver ved med at gentage sig selv indtil den har være alle informationerne igennem i arrayen. foreach($seleckt as $Seleckt2){ SQL Connektion. Hver gang man skal have information eller sende information til en SQL server skal man bruge disse to funktioner Den første er for at få adgang til serven, og indikation om hvor MYSQL serveren ligger og navn og kode I dette tilfælde er det en localhost server og navn er Sygehus og koden er 43552dffr432ddgf Grunden til at den ligger i en if funktion er fordi, hvis den ikke for forbindelse til serven, stoppe, den php koden og skrive No connection avaible så man ved hvad der er galt. Rasmus R. Sørensen, Christina Svenstrup og Lasse Bager 6

7 echo "No connection avaible"; exit(); Her vil serven gerne vide hvad for en database vi gerne ville arbejde med, i vores tilfælde er det Sygehus da alle vores tabeller ligger inde unde den. Igen bruges if funktion til at kontroller at databasen eksister if(!@mysql_select_db('sygehus')){ echo "No database whit name Syghus exists"; exit(); Indsætning af information i SQL tabeller Når man skal have information til en SQL tabel bruger man disse kode, som man så kan redigere efter eget brug Jeg valgte at tage et stykke kode med fra vores brugerar.php som viser denne funktion, Når vi har en form som har nogle indput områder, vi har 9 informationer som vi gerne vil have med, og så er der en submit knap som har navn=create som også blive sent med. For ikke at lægge et nyt indslag ind bare ved at gå ind på siden, bruger vi en if funktion til at tjekke om vores isset($_post['create']) er lig med sand, det der sker med en isset er den tjekker efter om variablen Create er set, når den er det vil den blive sand ellers er den false. Her efter laver vi en midlertidig variable til de 9 forskellige informationer. Når man ikke skal bruge dem til andet end at indsætte dem i SQL databasen kunne man bare skrive dem direkte ind i $sql var og slippe for variablerne. Men da der er mange sider hvor vi skal bearbejde information, valgte vi at gøre det ens, så det er, letter at finde ud af, og overskue. if (isset($_post['create'])){ $DOCKTOR = $_POST['DOCKTOR']; $NAVN = $_POST['Navn']; $LASTNAVN = $_POST['Lastnavn']; $TLF = $_POST['Tlf']; $ADRESSE = $_POST['Adresse']; $POST = $_POST['POST']; $ = $_POST[' ']; $BIRTHDAY = $_POST['birthday']; $CPR = $_POST['Cpr']; $sql = "INSERT INTO bruger SET DOCTOR='$DOCKTOR', NAVN='$NAVN', LASTNAVN='$LASTNAVN', Rasmus R. Sørensen, Christina Svenstrup og Lasse Bager 7

8 TLF='$TLF', ADDRESS='$ADRESSE', POST='$POST', ='$ ', BIRTHDAY='$BIRTHDAY', CPR='$CPR'"; if echo "Your sql did not compute!"; exit(); Vi vil lige tage $sql variablen op, for at kunne lave noget med sql skal den vide hvad den skal lave herunder og om den skal indsætte, opdater, slette eller m.m. MYSQL kan finde ud af meget men det kommer længer nede i dokumentet. Når vi ser på denne giver vi MYSQL information om at vi vil INSERT INTO bruger som betyder at vi vil indsætte ny inforation ind i bruger tabellen. Det næste vi giver MYSQL information om er SET som indiker at der kommer tabel information nu hvor efter vi har MYSQL Celle navn og så information f.eks. NAVN='$NAVN' hvor NAVN er Cellen i tabellen som hedder NAVN. Vi har så gjort sådan at MYSQL selv giver den et ID nummer, så der ikke er to der er ens, på den måde kunne man få information tilbage uden problemer. Denne kode er den som sender informationerne til Finde information fra SQL tabeller Når vi så skal have fundet information skal vi bare have forklaret MYSQL om at vi gerne vil have informationerne. Det vil sige det eneste forskel bare er vores $sql kun er den som sender informationen. Hvis vi så ser på $sql så starter den med at hedde select, det vil sige den vælger først den information man gerne ville have. Dette gøres ved at skrive ind hvad for nogle Celler man gerne vil have information fra og skrive, F.eks. BID,DOCTOR,NAVN. Efter man har gjort det, skriver man FROM som indiker hvad for en tabel man gerne ville have dem fra og så navnet på tabellen. Det sidste kan man så skrive som man vil, vi vælger at vise forskellige ting man kan skrive til sidst, som er blive brugt i dette projekt. order by BID = Her sortere vi dem i BID, Men man kan også soter dem i andre ting F.eks. Navn eller DOCTOR eller m.m. group by NAVN = Her sortere dem sådan at alle dem med samme navn blive vist sammen havning LASTNAVN = 2 = Denne her viser alle med LASTNAVN 2 Rasmus R. Sørensen, Christina Svenstrup og Lasse Bager 8

9 Der er mange flere forskellige ting som MYSQL kan finde ud af. Når vi har hentet informationerne skal vi have den med så vi kan bruge dem, derfor skal vi bruge $recorddata =mysql_fetch_assoc($result) som henter alle informationerne som arrary, som man så kan finde ved at skrive cellens navn f.eks. $recorddata['navn'] på den måde kan vi få navnet fra den, men fordi vi har brugt en while, vil den blive ved med at køre alle ROW fra tabellerne igennem, indtil den har kørt dem alle sammen igennem. $sql = "select BID,DOCTOR,NAVN,LASTNAVN,TLF,ADDRESS,POST, ,BIRTHDAY,CPR from bruger order by BID; if (!$result=@mysql_query($sql)){ echo "Your sql did not compute!"; exit(); while ($recorddata =mysql_fetch_assoc($result)){ $DOCTOR = $recorddata['doctor']; $NAVN = $recorddata['navn']; $LASTNAVN = $recorddata['lastnavn']; $TLF = $recorddata['tlf']; $ADRESSE = $recorddata['address']; $POST = $recorddata['post']; $ = $recorddata[' ']; $BIRTHDAY = $recorddata['birthday']; $CPR = $recorddata['cpr']; Slet information fra SQL tabeller Når vi skal slette information, skal vi bare vide en information fra tabellen for at kunne slette den, men man slette næsten altid fra ID primær nøglen, da den er der for at sikre at man kan læse alle, og den styres fra MYSQL, fordi den er indstillede til at tælle en op hver gang der kommer en ny ind, lige meget om man slette noget. Det er meget simpelt at slette noget. DELETE står for slet, FROM bruger er vores database og WHERE BID=2 er hvor den sletter rækken hvor BID er 2.. $sql="delete FROM bruger WHERE BID=2"; if (!@mysql_query($sql)){ echo "Your sql did not compute!"; exit(); Rasmus R. Sørensen, Christina Svenstrup og Lasse Bager 9

10 Opdater information fra SQL tabeller Opdatering er også rimelig simpelt, først har vi UPDATE som står for at vi vil opdater, her efter er vores tabel bruger. SET indiker at informationen kommer nu, sidst men ikke mindst WHERE BID=2 betyder at den vil opdater informationerne cellerne hvor BID = 2 $sql = "UPDATE bruger SET DOCTOR='$DOCKTOR', NAVN='$NAVN', LASTNAVN='$LASTNAVN', TLF='$TLF', ADDRESS='$ADRESSE', POST='$POST', ='$ ', BIRTHDAY='$BIRTHDAY', CPR='$CPR' WHERE BID=2"; if (!@mysql_query($sql)){ echo "Your sql did not compute!"; exit() Rasmus R. Sørensen, Christina Svenstrup og Lasse Bager 10

11 Sitemap Alle siderne undtagen Default har include SQL_conekt.php, som laver forbindelsen til MYSQL serveren og har informationerne. Delete siderne som er med, har ingen anden funktion end at spørge om du vil slette ting som du nu har forsøgt på, selve koden ligger i visningssiderne. Rasmus R. Sørensen, Christina Svenstrup og Lasse Bager 11

12 Tabel Diagrammer Vores start ide med selve sygehuset var at lave systemet som i ser neden under, men var rent umuligt at gennemføre på vores tid, så vi sortere lidt i det. Vi har lavede det som er mørkt. Det som er lyst gråt var det ekstra vi gerne ville have på. De eneste to som har mere end en information, det er bruger log og tid. Grunden til det er at bruger log skal have flere informationer om brugeren og har lavet kalenderen sådan at man kan booke flere tider, altså f.eks. fra 9.15 til hvis man har lyst. Alle andre tabeller indeholder kun en information. Rasmus R. Sørensen, Christina Svenstrup og Lasse Bager 12

13 Konklusion Vi er i bund og grund rigtig godt tilfredse med vores projekt. Vi synes selv vi har lavet en rigtig god og brugervenlig side, som har mange færdige funktioner. Hvis der var nogle ting vi gerne ville have fokuseret lidt mere på hvis vi havde haft god tid, var det nok at forsøge at lave selve systemet endnu mere overskueligt og brugervenligt. I dets nuværende form er det ret simpelt og nemt at gå til, men med lidt mere arbejde ville det nok kunne have ladet sig gøre at gøre opsætningen endnu bedre så det var nemmere at gå til, men det er småting. Alt i alt har det været et godt, spændende og lærerigt projekt! Rasmus R. Sørensen, Christina Svenstrup og Lasse Bager 13