Forslag. Vandhandleplan

Transkript

1 Forslag Vandhandleplan 1

2 Kolofon Titel Emneord Udgiver Forslag til Vandhandleplan Vandrammedirektiv, vandhandleplan, indsatsprogram, vandløb, spildevand, vådområder Faaborg-Midtfyn Kommune Natur og Landskab Nørregade Faaborg Udgivelsesår 2012 Copyright Tekst Teknisk assistance Billede Kort Faaborg-Midtfyn Kommune Claus Paludan, Faaborg-Midtfyn Kommune Berit Jonstrup, Faaborg-Midtfyn Kommune Gitte Kate Jensen, Faaborg-Midtfyn Kommune Claus Paludan (forside) Gengivet fra Miljøministeriets MiljøGIS og findes delvist gengivet på Kortinfo Må citeres med kildeangivelse ISBN nr. Indsættes først i den endelige handleplan

3 Indholdsfortegnelse 1. Resume af handleplanens indhold Resumé af de statslige vandplaner for område nr.: 1.12 Lillebælt Fyn 1.13 Odense Fjord 1.14 Storebælt 1.15 Sydfynske Øhav Forord Baggrund Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Indsatser Forholdet til anden relevant planlægning Bilag 1a Bilag 1b Bilag 1c Bilag 1d Bilag 1e Signaturforklaring Bilag 2a Bilag 2b Bilag 2c Bilag 2d Bilag 3a Bilag 3b Bilag 3c Bilag 3d Bilag 4a Bilag 4b Bilag 4c Bilag 4d... 56

4 1. Resumé af handleplanens indhold Vandhandleplanen indeholder en beskrivelse af hvordan Faaborg-Midtfyn Kommune vil realisere den statslige vandplans indsatsprogram. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Miljømålsloven implementerer EU s Vandrammedirektiv i Danmark. Faaborg-Midtftyn Kommune er omfattet af følgende vandplaner: 1.12 Lillebælt Fyn, 1.13 Odense Fjord, 1.14 Storebælt og 1.15 Sydfynske Øhav. Vandplanerne blev vedtaget den 22. december Vandplanernes indsatsprogram beskriver de tiltag, der skal til for at leve op til miljømålene i vandområderne. Statens indsatsprogram (jf. vandhandleplanens tabel 1) er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode frem til Indsatsprogrammet kan opdeles i generelle og målrettede virkemidler. De generelle virkemidler gennemføres i medfør af nationale regler. Det drejer sig f.eks. om randzoner langs vandløb og søer samt om doseringen af gødning på markerne. Kommunen har ingen indflydelse på hvordan disse tiltag gennemføres. I forhold til de målrettede virkemidler, som kommunen har ansvar for at gennemføre, er det kommunale råderum indskrænket til at opstille prioriteringskriterier for indsatsen samt en tidsplan for gennemførslen. I 1. planperiode indeholde Faaborg-Midtfyn Kommunens vandhandleplan følgende målrettede virkemidler (med henvisning til vandhandleplanen): - Ændret vandløbsvedligeholdelse på 56 km vandløb (se tabel 4) - Fjernelse af 39 spærringer i vandløb (se tabel 5) - Åbning af 1,4 km rørlagte vandløb (se tabel 6) - Etablering af ca. 200 ha kvælstofomsættende vådområder - Etablering af ca. 9 ha vådområder til fosfor tilbageholdelse ejendomme skal have forbedret spildevandsrensning (se tabel 7) - Indsats mod 18 udløb fra fælleskloakken (regnbetingede udløb) (se tabel 8) Vandhandleplanen fastsætter prioriteringskriterier for rækkefølgen af igangsættelsestidspunktet af indsatserne, der skal gennemføres i perioden Hver indsats er herefter nærmere planlagt til igangsætning indenfor denne tidsperiode. I 1. planperiode er der ingen målrettede virkemidler i Faaborg-Midtfyn Kommune for så vidt angår vandløbsrestaurering, sørestaurering eller grundvandsbeskyttelse. Grøn Vækst, som folketinget vedtog i juni 2009 fastsætter den økonomiske ramme for vandplanindsatsen. En stor del af indsatsen finansieres således med ordninger i EU s landdistriktsprogram. Det betyder, at jordbrugere, der berøres af vandplanernes indsatsprogram, får ret til økonomisk kompensation via særlige ordninger for de forskellige indsatser. I øjeblikket er der ordninger for kommunale vådområder og ordninger for de resterende indsatser forventes i løbet af Spildevandsindsatsen indeholder flere virkemidler, som betales forskelligt. Statens Vandplan udpeger 121 ejendomme i det åbne land, der skal lave forbedret spildevandsrensning. Disse ejere skal selv betale for den forbedrede spildevandsrensning. Ændring af kloakering ved de regnbetingede udløb fra fælleskloakker brugerbetales gennem vandafledningsbidraget. Hvis kommunen vælger at lave en tostrenget kloak i et område, skal ejerne i området selv betale for ændring af kloakken på deres private grund. Vandplanerne kan læses på Naturstyrelsens hjemmeside hvor det også er muligt at se kort med vandplanernes forskellige temaer. En del af disse temaer er tillige gengivet på Faaborg-Midtfyn Kommunens KORTINFO på baggrund af statens vandplankort. 4

5 Resumé af de statslige vandplaner For område nr.: 1.12 Lillebælt Fyn, 1.13 Odense Fjord, 1.14 Storebælt og 1.15 Sydfynske Øhav Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder, hvor Faaborg- Midtftyn Kommune er omfattet af følgende vandplaner: 1.12 Lillebælt Fyn, 1.13 Odense Fjord, 1.14 Storebælt og 1.15 Sydfynske Øhav. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager. Statens vandplaner indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder. Grundlaget for vandplanerne og vandhandleplaner fremgår af indledningen i statens vandplaner og er gengivet nedenfor med enkelte redaktionelle ændringer. Vandplanerne er er udarbejdet efter bestemmelserne i miljømålsloven, som lovmæssigt implementerer EU s vandrammedirektiv (direktiv nr. 2000/60/EF af 23. oktober 2000) i Danmark. Vandplanen skal ifølge lovgivningen sikre, at vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden for vandområderne forebygges. I vandplanen er der fastlagt nedre grænser for størrelsen af vandområder, som er omfattet af den konkrete planlægning. For øvrige vandområder indeholder vandplanen generelle retningslinjer for myndighedernes administration af sektorlovgivningen. For Natura 2000-områderne i hovedvandoplandet foreligger Natura 2000-planer, som foreskriver nødvendig indsats for at sikre naturens tilstand i områderne. Denne indsats vil i mange tilfælde have samme karakter, som den indsats, der er nødvendig for at opnå god økologisk tilstand i vandområderne. I konsekvens heraf er det i vandplanen søgt at udnytte denne synergi med henblik på at minimere planernes omkostninger. Effekten af de generelle virkemidler vil medvirke til, at der sker en forbedring med hensyn til næringsstofbelastning i forhold til naturtilstanden. Regeringen vil arbejde aktivt for, at effekten af klimaforandringerne indarbejdes i vandplanlægningen. For investeringer med lang levetid, som fx kloakker, bør der derfor allerede nu indregnes klimaeffekter. For fastlæggelse af miljømål, ændret afstrømning og udvaskning vurderes der dog ikke at være tilstrækkeligt fagligt grundlag for, at det kan indgå i de første vandplaner. Dette forventes at blive vurderet i næste planperiode. En del af de indsatser, der er defineret i denne plan, vil dog medvirke til at kunne imødegå konsekvenserne af ændret nedbør, fx vil vådområder langs vandløb virke som bufferzoner forøget nedbør; tilsvarende gælder for regnvandsbassiner på regnbetingede udledninger. Myndighederne bør give de indsatser i vandplanerne, som understøtter synergieffekt i forhold til klimatilpasning, en høj prioritet. Vandplanen er udarbejdet på baggrund af data frem til og med 2009 og i visse tilfælde er også 2010 data inddraget. Vandplanlægningen består af følgende elementer: 1) Udarbejdelse af en basisanalyse (Basisanalyse del 1 er gennemført pr. 22. december 2004 og basisanalyse del 2 er gennemført foråret 2006, se 2) Udpegning af særlige beskyttelsesområder. 3) Offentliggørelse af et arbejdsprogram for tilvejebringelse af vandplanen med tilhørende tidsplan og en rede-- gørelse for høringsprocessen (blev offentliggjort den 22. december 2006, se 4) Indkaldelse af forslag og ideer fra andre myndigheder, organisationer og private med 6 måneders høringsfrist (blev gennemført i perioden 22. juni december 2007, se 5) Udarbejdelse af en oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses. Oversigten sendes i offentlig høring i 6 måneder (høringen blev gennemført den 22. juni december 2007, se 5

6 6) Udarbejdelse af forslag til vandplan med tilhørende indsatsprogram og udsendelse af forslaget i offentlig høring i 6 måneder (høringen blev gennemført i perioden 4. oktober april 2011). Forinden skal vandplanforslaget sendes i forhøring i kommunerne, regionerne og berørte statslige myndigheder (forhøringen blev gennemført i perioden 14. januar marts 2010). 7) Udarbejdelse og vedtagelse af de endelige vandplaner med indsatsprogrammer. Endvidere er der i december efter gennemførelse af de åbenlyst nødvendige og hensigtsmæssige tilpasninger af vandplanerne - gennemført en supplerende høring af de myndigheder og borgere, hvis ejendom blev berørt af ændringerne i vandplanerne. 6

7 Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for vandområde 1.12 Lillebælt Fyn, 1.13 Odense Fjord, 1.14 Storebælt og 1.15 Sydfynske Øhav og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Faaborg-Midtfyn Kommunens geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet (figur 1). Faaborg-Midtfyn Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Figur 1. Hovedvandoplande med Faaborg-Midtfyn Kommune fremhævet (rød streg). Der er 4 hovedvandoplande på Fyn. Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser og Faaborg-Midtfyn Kommune har derfor indgået et samarbejde på tværs af kommunegrænsen med Assens, Odense, Nyborg og Svendborg Kommununer i relation til vandløbsindsatsen i vandløb, der forløber i kommunegrænsen. Derudover deltager Faaborg- Midtfyn Kommune i vandoplandsstyregrupper (VOS) for de fire vandoplande kommunen er omfattet af. VOS varetager udformning af vandoplandsplaner (VOP) i forhold til etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Kommunen deltager desuden i et netværk med øvrige fynske kommuner om vandhandleplanarbejdet. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) 7

8 Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Vandplanerne blev offentliggjort 22. december Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse - jf. figur 2. Figur 2. Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse. Et forslag til kommunal vandhandleplan vil ikke kunne vedtages, hvis andre berørte kommunalbestyrelser eller staten har gjort indsigelse mod handleplanen. Forslaget kan først vedtages, når der er opnået enighed (Miljømålsloven 31e og d). Det er regionerne, der skal fungere som mæglere, hvis der ikke kan opnås enighed mellem to eller flere kommuner (Miljømålsloven 31d stk. 3). Såfremt der ikke kan opnås enighed, skal Regionsrådet forelægge sagen for Miljøministeren, som herefter træffer afgørelse. Miljøministeren kan til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtelser fremsætte indsigelse mod et forslag til handleplan inden udløbet af høringsperioden. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Hvis der ikke ved forhandling kan opnås enighed, træffer miljøministeren afgørelse. For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at handleplanen ikke skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009). Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Faaborg-Midtfyn Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Forslag til Faaborg-Midtfyn Kommunens vandhandleplan er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Kommunalbestyrelsens udkast til vandhandleplan af 12. juni 2012 vil blive fremlagt til offentlig høring fra den 19. juni 2012 til den 17. august Bemærkninger og indsigelser til vandhandleplanen kan senest den 17. august 2012 afgives på 8

9 Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov skete i december 2003 med miljømålsloven. Før kommunalreformen i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder - hvordan og målsætningerne i vandplanen derved opfyldes. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god økologisk tilstand eller godt økologiske potentiale i

10 Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand Naturlige vandområder Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Figur 3. Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR) Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand må jf. figur 3 højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf. figur 4. Faunaklassen beskriver sammensætning af smådyr i vandløbet. Vandløb Miljømål Økologisk tilstand Mål for faunaklasse Høj tilstand 7 Normale 6 God tilstand 5 Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale Figur 4. Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI. Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden kan medføre, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvands forekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding. Som udgangspunbkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. 10

11 Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand. Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog sikre, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort (22. december 2011) og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. 11

12 5. Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Handleplanens indsatser i Faaborg-Midtfyn Kommune fastsættes med udgangspunkt i vandplanernes indsatsprogram for vandområde 1.12 Lillebælt Fyn, 1.13 Odense Fjord, 1.14 Storebælt og 1.15 Sydfynske Øhav. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i vandområderne og en opskrift på, hvordan det kan ske. For Faaborg-Midtfyn Kommune er vandplanernes indsatsprogram angivet i tabel 1. Virkemidlerne til op- fyldelse af indsatsprogrammet kan opdeles i generelle virkemidler og målrettede virkemidler. De gene- relle virkemidler gennemføres bredt, mens de målrettede virkemidler gennemføres på udvalgte lokaliteter og i udvalgte oplande. Indsatsprogrammet er nærmere uddybet i kap. 6 og 7. Indsatsprogrammets foranstaltninger er angivet på oversigtskort i bilag 1a-d. Signaturforklaring for samt lige kort er vist i bilag 1f. Faaborg-Midtfyn Kommune dækkes af 4 kort indenfor den geografiske afgræsning vist i figur 5. Indsatsprogrammets foranstaltninger kan desuden ses på KORTINFO. Marslev Odense Vissenbjerg Ejby Langeskov Ullerslev Tommerup Kappendrup Kappendrup Kappendrup Kappendrup Kappendrup Kappendrup Kappendrup Kappendrup Kappendrup Kappendrup Kappendrup Kappendrup Rolfsted Rolfsted Rolfsted Rolfsted Rolfsted Rolfsted Rolfsted Rolfsted Rolfsted Rolfsted Tarup Tarup Tarup Tarup Tarup Tarup Tarup Tarup Tarup Dømmestrup Dømmestrup Dømmestrup Dømmestrup Dømmestrup Dømmestrup Dømmestrup Dømmestrup Ferritslev Ferritslev Ferritslev Ferritslev Ferritslev Ferritslev Ferritslev Ferritslev Ferritslev Hudevad Hudevad Hudevad Hudevad Hudevad Hudevad Hudevad Hudevad Hudevad Hudevad Hudevad Hudevad Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Nr.Lyndelse Lyndelse Nr. Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse Lyndelse Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse Nr. Lyndelse Nr. Lyndelse Nr. Lyndelse Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse Nr. Sdr. Sdr. Sdr. Sdr.Nærå Nærå Nærå Nærå Nærå Sdr. Sdr. Sdr. Sdr. Nærå Nærå Nærå Nærå Sdr. Sdr. Sdr. Sdr. Nærå Nærå Nærå Lumby Lumby Lumby Lumby Lumby Lumby Lumby Lumby Nr. Nr. Søby Søby Nr. Nr.Søby Søby Søby Nr. Nr. Nr. Søby Søby Søby Nr. Søby Nr. Nr. Søby Nr. Nr. Søby Søby Søllinge Søllinge Søllinge Søllinge Søllinge Søllinge Søllinge Søllinge Søllinge Søllinge Søllinge Søllinge Freltofte Freltofte Freltofte Freltofte Freltofte Freltofte Freltofte Freltofte Freltofte Freltofte Sdr. Sdr. Sdr. Sdr.Højrup Højrup Højrup Højrup Højrup Sdr. Sdr. Sdr. Sdr. Højrup Højrup Højrup Højrup Sdr. Sdr. Sdr. Sdr. Højrup Højrup Højrup Pederstrup Pederstrup Pederstrup Pederstrup Pederstrup Pederstrup Pederstrup Pederstrup Pederstrup Pederstrup Pederstrup Pederstrup Radby Radby Radby Radby Radby Radby Radby Radby Radby Radby Radby Radby Vittinge Vittinge Vittinge Vittinge Vittinge Vittinge Vittinge Vittinge Vittinge Glamsbjerg Havndrup Havndrup Havndrup Havndrup Havndrup Havndrup Havndrup Havndrup Havndrup Havndrup Havndrup Havndrup Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Allested Allested Allested Allested Allested Allested Allested Allested Allested Allested Allested Allested Nr. Broby Nr. Broby Nr.Broby Broby Nr. Nr. Broby Nr. Broby Sødinge Sødinge Sødinge Sødinge Sødinge Sødinge Sødinge Sødinge Sødinge Sødinge Sødinge Sødinge Rynkeby Rynkeby Rynkeby Rynkeby Rynkeby Rynkeby Rynkeby Rynkeby Rynkeby Rynkeby Rynkeby Rynkeby Ståby Ståby Ståby Ståby Ståby Ståby Ståby Ståby Ståby Ståby Ståby Ståby Ølsted Ølsted Ølsted Ølsted Ølsted Ølsted Ølsted Ølsted Ølsted Ølsted Ølsted Ølsted Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Gestelev Gestelev Gestelev Gestelev Gestelev Gestelev Gestelev Gestelev Gestelev Gestelev Gestelev Gestelev Ørbæk Ryslinge Ryslinge Ryslinge Ryslinge Ryslinge Ryslinge Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden Brobyværk Brobyværk Brobyværk Brobyværk Brobyværk Brobyværk Brobyværk Brobyværk Brobyværk Allerup Allerup Allerup Allerup Allerup Allerup Allerup Allerup Allerup Allerup Allerup Allerup Fjellerup Fjellerup Fjellerup Fjellerup Fjellerup Fjellerup Fjellerup Fjellerup Fjellerup Fjellerup Fjellerup Fjellerup Vantinge Vantinge Vantinge Vantinge Vantinge Vantinge Vantinge Vantinge Vantinge Vantinge Vantinge Vantinge Gislev Gislev Gislev Gislev Gislev Gislev Gislev Gislev Lørup Lørup Lørup Lørup Lørup Lørup Lørup Lørup Lørup Lørup Lørup Lørup Sallinge Sallinge Sallinge Sallinge Sallinge Sallinge Sallinge Sallinge Sallinge Sallinge Sallinge Sallinge Sandager Sandager Sandager Sandager Sandager Sandager Sandager Sandager Sandager Haarby Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Espe Espe Espe Espe Espe Espe Espe Espe Espe Espe Espe Espe Herringe Herringe Herringe Herringe Herringe Herringe Herringe Herringe Rudme Rudme Rudme Rudme Rudme Rudme Rudme Rudme Rudme Rudme Rudme Rudme V. V. V. V.Hæsinge Hæsinge Hæsinge Hæsinge Hæsinge V. V. V. V. Hæsinge Hæsinge Hæsinge Hæsinge V. V. V. V. Hæsinge Hæsinge Hæsinge Højrup Højrup Højrup Højrup Højrup Højrup Højrup Højrup Højrup Trunderup Trunderup Trunderup Trunderup Trunderup Trunderup Trunderup Trunderup Gl. Gl. Gl. Gl.Stenderup Stenderup Stenderup Stenderup Stenderup Gl. Gl. Gl. Gl. Stenderup Stenderup Stenderup Stenderup Gl. Gl. Gl. Gl. Stenderup Stenderup Stenderup Haastrup Haastrup Haastrup Haastrup Haastrup Haastrup Haastrup Haastrup Haastrup Haastrup Haastrup Haastrup Kværndrup Kværndrup Kværndrup Kværndrup Kværndrup Kværndrup Kværndrup Kværndrup Ø.Hæsinge Hæsinge Ø. Ø. Hæsinge Hæsinge Ø. Hæsinge Ø. Hæsinge Ø. Ø. Hæsinge Hæsinge Ø. Hæsinge Ø. Ø. Ø. Hæsinge Hæsinge Hæsinge Ø. Krarup Krarup Krarup Krarup Krarup Krarup Krarup Krarup Haagerup Haagerup Haagerup Haagerup Haagerup Haagerup Haagerup Haagerup Haagerup Haagerup Ny Ny Ny NyStenderup Stenderup Stenderup Stenderup Stenderup Ny Ny Ny Ny Stenderup Stenderup Stenderup Stenderup Ny Ny Ny Ny Stenderup Stenderup Stenderup Snarup Snarup Snarup Snarup Snarup Snarup Snarup Snarup Snarup Snarup Snarup Snarup Korinth Korinth Korinth Korinth Korinth Korinth Korinth Korinth Korinth Korinth Korinth Korinth Faldsled Faldsled Faldsled Faldsled Faldsled Faldsled Faldsled Faldsled Faldsled Faldsled Faldsled Faldsled Vigø Vigø Vigø Vigø Vigø Vigø Vigø Vigø Vigø Vigø Vigø Vigø Millinge Millinge Millinge Millinge Millinge Millinge Millinge Millinge Millinge Millinge Millinge Millinge Stenstrup Illumø Illumø Illumø Illumø Illumø Illumø Illumø Illumø Illumø Illumø Illumø Illumø Svanninge Svanninge Svanninge Svanninge Svanninge Svanninge Svanninge Svanninge Svanninge Svanninge Svanninge Svanninge Diernæs Diernæs Diernæs Diernæs Diernæs Diernæs Diernæs Diernæs Diernæs Diernæs Diernæs Diernæs Horne Horne Horne Horne Horne Horne Horne Horne Horne Horne Horne Horne Faaborg Faaborg Faaborg Faaborg Faaborg Faaborg Bjerne Bjerne Bjerne Bjerne Bjerne Bjerne Bjerne Bjerne Bjerne Bjerne Bjerne Bjerne Bøjden Bøjden Bøjden Bøjden Bøjden Bøjden Bøjden Bøjden Bøjden Bøjden Bøjden Bøjden Pejrup Pejrup Pejrup Pejrup Pejrup Pejrup Pejrup Pejrup Pejrup Pejrup Pejrup Pejrup Kaleko Kaleko Kaleko Kaleko Kaleko Kaleko Kaleko Kaleko V. V. V. V.Aaby Aaby Aaby Aaby Aaby V. V. V. V. Aaby Aaby Aaby Aaby V. V. V. V. Aaby Aaby Aaby Katterød Katterød Katterød Katterød Katterød Katterød Katterød Katterød Katterød Katterød Katterød Katterød Svendborg Vester Skerninge Aastrup Aastrup Aastrup Aastrup Aastrup Aastrup Aastrup Aastrup Aastrup Aastrup Aastrup Aastrup Ollerup Dyreborg Dyreborg Dyreborg Dyreborg Dyreborg Dyreborg Dyreborg Dyreborg Dyreborg Dyreborg Dyreborg Dyreborg Bjørnø Bjørnø Bjørnø Bjørnø Bjørnø Bjørnø Bjørnø Bjørnø Bjørnø Bjørnø Bjørnø Bjørnø Lyø Lyø Lyø By By By LyøBy By Lyø Lyø By By Lyø Lyø By By Lyø Lyø Lyø By By Lyø By Avernak Avernak Avernak AvernakBy By By By By Avernak By Avernak Avernak Avernak By By By Avernak Avernak By By Avernak Avernak By Svelmø Svelmø Svelmø Svelmø Svelmø Svelmø Svelmø Svelmø Svelmø Svelmø Svelmø Svelmø Munke Munke Munke Munke Munke Munke Munke Munke Munke Korshavn Korshavn Korshavn Korshavn Korshavn Korshavn Korshavn Korshavn Korshavn Korshavn Korshavn Korshavn Skarø Tåsinge Drejø Hjortø Søby Strynø Ærø Figur 5. Oversigtskort over Faaborg-Midtfyn Kommune med angivelse af den geografiske opdeling i relation til kortene i bilag

13 Målsætninger og tilstand Vandplanerne beskriver målsætningen for de forskellige vandområder. Målsætningerne for vandløb, søer, kystområder og grundvand i Faaborg-Midtfyn Kommune er kort gennemgået nedenfor. Vandområder, der ikke specifikt er målsat i vandplanen, administreres efter miljølovgivningen i øvrigt og efter vandplanens generelle retningslinjer. Målsætningerne og den aktuelle tilstand er vist på kort i henholdsvis bilag 2a-d og 3a-d. Disse oplysninger kan også ses på KORTINFO. Vandløb I Faaborg-Midtfyn Kommune er ca. 401,4 km vandløb målsat i vandplanerne. De målsatte vandløbs tilstand i øjeblikket fremgår af tabel 2. Af tabellen fremgår tillige fordelingen af længden af vandløb i de forskellige målsætningsklasser. En del af vandløbene har et strengere miljømål en god økologisk tilstand. Det skyldes, at vandløbene allerede er i høj økologisk tilstand, fordi den nuværende tilstand er faunaklasse 7. Det fremgår, at ca. 228 km vandløb ikke opfylder målsætningen i dag, svarende til ca. 57 % af de målsatte vandløb. Tilstandsklasse Tilstand 2012 (km vandløb) Miljømål (km vandløb) Høj økologisk tilstand 48,0 48,0 God økologisk tilstand 125,4 320,8 Moderat økologisk tilstand 146,5 - Ringe økologisk tilstand 27,0 - Dårlig økologisk tilstand 7,5 - Godt økologisk potential 8,1 32,6 Moderat økologisk potentiale 3,3 - Ukendt tilstand 35,6 - Sum 401,4 401,4 Tabel 2. Vandplanens tilstandsvurdering af målsatte vandløb. Desuden angives målsætning for forskellige tilstandsklasser. Søer I Faaborg-Midtfyn Kommune er 21 søer specifikt målsat i vandplanerne - jf. tabel søer skal have god økologisk tilstand, mens målsætningen for Brahetrolleborg Slotsø er godt økologisk potentiale og målsætningen for Store Øresø er høj økologisk tilstand. To søer opfylder i øjeblikket målsætningen. Søer, der ikke indgår specifikt i vandplanerne, reguleres gennem sektorlovgivningen - jf. retningslinje 34 i vandplanen. Tilstandsklasse Tilstand antal søer Miljømål - antal søer Høj økologisk tilstand 1 1 God økologisk tilstand 1 17 Moderat økologisk tilstand 1 - Ringe økologisk tilstand 4 - Dårlig økologisk tilstand 7 - Godt økologisk potential - 1 Ukendt tilstand 5 - Sum Tabel 3. Vandplanens tilstandsvurdering af målsatte søer. Desuden angives målsætning for forskellige tilstandsklasser. 13

14 Kystvande I Faaborg-Midtfyn Kommune er målsætningen at kystvandene Helnæs Bugt, Lillebælt, Faaborg Fjord og Det Sydfynske Øhav skal have god økologisk tilstand. Ingen af disse kystvande opfylder i øjeblikket målsætningen. I Lillebælt er den aktuelle økologiske tilstand ringe, mens den økologiske tilstand i Helnæs Bugt og Det Sydfynske Øhav er moderat. I Faaborg Fjord er målsætningen ikke opfyldt men den aktuelle tilstand er ikke nærmere beskrevet. Grundvand Målsætninger og aktuelle tilstand af grundvandsressourcen fremgår af de enkelte vandplaner og kan ses på 14

15 Indsatsprogram - supplerende foranstaltning Faaborg-Midtfyn Kommune For vandplaner for vandområderne: 1.12 Lillebælt Fyn, 1.13 Odense Fjord, 1.14 Storebælt og 1.15 Sydfynske Øhav Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider - landbrug mv. 2) Anvendelse af virkemidler Kvælstof (tons/år) Effekter Reduceret påvirkning af overfladevande 1) Fosfor (tons/år) Fysisk påvirkninger Iltforbrugende stoffer Miljøfarlige forurenende stoffer, herunder pesticider Samlet årlige omkostningrt (1000 kr./år) Randzoner - op til 10 m langs vandløb og søer* Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret Ændring i normsystemet 8) 8) 8) 8) 8) 8) Oversvømmelse af ådale med henblik på fosfor-fjernelse 3) * 9,3 ha 0, ) Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse 3) * Ca. 200 ha 22, Yderligere brug af efterafgrøder eller godkendte alternativer 8) 8) 8) 2. Vandindvinding - påvirkning af overfladevande Flytning af kildepladser 4) 0 m 3 Kompenserende udpumpning 4) 0 m 3 3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder Ændret vandløbsvedligeholdelse 5) * 56 km ) Fjernelse af faunaspærringer 6) * 39 stk ) Vandløbsrestaurering 6) * 0 km + 0 9) Genåbning af rørlagte vandløb 6) * 1,4 km ) Sørestaurering 0 lokaliteter 0 9) 4. Påvirkninger fra punktkilder Renseanlæg - forbedret rensning 0 anlæg Spredt bebyggelse - forbedret spildevandsrensning 121 ejd. 0,3 0, Regnbetinget udløb - bassiner 18 udløb 0,5 0, ) Industri - forbedret rensning/ afskæring til renseanlæg 0 anlæg 5. Akvakultur Ferskvandsdambrug 0 stk. Indsatsprogram omkostninger i alt/år 15

16 Tabel 1. Indsatsprogram - supplerende foranstaltninger for Faaborg-Midtfyn Kommune. Bemærk følgende noter jf. statens vandplaner: *: Staten har afsat økonomiske midler til kompensation/erstatning. 1) Effekten er angivet i forhold til udledningen til overfladevande samlet set, ukorrigeret i forhold til retention/tilbageholdelse i søer mv. 2) Målet for den samlede kvælstofreduktion er minimum tons.vandplanerne fastlægger den konkrete indsats i forhold til tons, mens der udestår en kvælstofreduktion på minimum tons. Vurdering af virkemidler til at gennemføre kvælstofreduktionen på yderligere tons vil indgå som ét element i den kommende Natur- og Landbrugskommissions arbejde. Resultater fra et udvalg nedsat af den tidligere regering, kvælstofudvalget, vil udgøre et input hertil. På baggrund af Natur- og Landbrugskommissionens arbejde kan regeringen træffe beslutning om virkemidler og tidshorisont for fuld gennemførelse af vandrammedirektivet og herunder yderligere kvælstofreduktion. I forbindelse med gødskningslovens implementering er effekten af en række tiltag mindsket. Denne manko udlignes via en større effekt af andre Grøn Vækst initiativer. 3) omkostnings-og arealeffektivitet, dvs. prisen pr. kg kvælstof hhv. kg fosfor, samt kg N pr. hektar. - Vådområder målrettes reduktion af kvælstofbelastningen i oplande til kystvande. - Ådale målrettes reduktion af fosforbelastningen i oplande til søer med indsatsbehov. Vådområdearealet er beregnet ud fra en gennemsnitseffekt for kvælstofreduktionen på 113 kg N/ ha. Der er imidlertid en betydelig variation i effekten, og for de konkrete projekter i de forskellige oplande lægges den aktuelle kvælstofreduktion til grund for det udlagte areal. Vådområderne lokaliseres i vandoplandsplanen. Planen er dynamisk og det præcise areal med vådområder og antallet af projekter kan løbende justeres. 4) I høringsperioden har en arbejdsgruppe set nærmere på spørgsmålet om vandindvinding i hovedstadsområdet, og en arbejdsgruppe har set nærmere på balancen mellem vandforekomster og vandindvinding til markvanding. Det er på baggrund heraf besluttet, at indsatser over for kvantitativ påvirkning af overfladevand som følge af vandindvinding udskydes begrundet i manglende viden bortset fra eventuelle indsatser i 1. planperidoe, der fremgår af denne plan. 5) På finansloven er der afsat en årlig pulje til ændret vandløbsvedligeholdelse, der skal dække kompensation til jordbrugere inden for rammerne af landdistriktsprogrammet og omkostninger til udarbejdelse af konsekvensvurderinger i forbindelse med indsatsen. Der er tale om årlige kompensationer. Indsatsen gennemføres inden for den økonomiske ramme. Når den økonomiske ramme er opbrugt ophører indsatsen. Omkostninger til konsekvensvurderinger indgår ikke i ovenstående overslag over samlede årlige omkostninger. 6) På finansloven er der afsat en årlig pulje til vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. Dette beløb skal dække omkostninger til anlæg/projektering og erstatninger til lodsejerne. Indsatserne gennemføres indenfor den afsatte økonomiske ramme. Når den økonomiseke ramme er opbrugt ophører indsatsen. Udgifter til erstatninger indgår ikke i ovenstående overslag over samlede årlige omkostninger. Erstatningsudmålingen vil blive gennemført efter gældende lov og praksis, som anvendes i dag i forbindelse med vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. 7) Omkostningerne er estimeret på baggrund af installation af bassiner. Kommunen kan imidlertid benytte andre miljømæssigt ligeværdige virkemidler som separatkloakering og lokal nedsivning af regnvand. Ved anvendelse af andre virkemidler end bassiner kan den samlede omkostning blive en anden end den, der er angivet i skemaet (Faaborg-Midtfyn Kommune). 8) Der henvises til vandplanernes indsatsprogram for vandområde 1.12 Lillebælt Fyn, 1.13 Odense Fjord, 1.14 Storebælt og 1.15 Sydfynske Øhav for detaljer. 9) Indsatsen finansieres af staten. Såfremt der ikke er midler til kommunens rådighed ophører indsatsen. De angivne beløb er beregnet forholdsmæssigt på baggrund af beløbene angivet i vandplanen. 16

17 6. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser I henhold til bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner skal vandhandleplanen indeholde prioriteringskriterier for de foranstaltninger kommunen er ansvarlig for at gennemføre i vandplanens indsatsprogram. Udgangspunktet er, at alle indsatser skal gennemføres i indeværende planperiode til og med Faaborg-Midtfyn Kommune vil følgelig prioritere vandplanindsatsen ud fra nedenstående ligestillede kriterier. Indsatsen gennemføres under forudsætning af, at staten stiller de nødvendige finansieringsmuligheder til rådighed. Såfremt finansieringsmulighederne er utilstrækkelig bliver indsatsen tilsvarende mindre. Afhængig af hvordan indsatsen skrider frem forbeholder kommunen sig ret til at ændre i prioriteringsrækkefølgen. Ligestillede prioriteringskriterier a) Tæt på opfyldelse af miljømål Kommunalbestyrelsen ønsker at gennemføre indsatsprogrammet omkostningseffektivt. Indsatsen vil derfor ske først de steder, hvor den nuværende økologiske tilstand er tættest på at opfylde miljømålet. b) Geografisk spredning Vandhandleplanen omfatter indsatsprogrammer fra 4 vandplaner. Kommunalbestyrelsen vil derfor prioritere geografisk spredning af indsatsen med henblik på at opfylde miljømålene i alle 4 vandplaner. c) Synergi med Natura 2000 handleplaner En del af vandplanernes indsatsprogram ligger indenfor Natura 2000 områder. For disse områder er der særskilte Natura 2000 planer. Med henblik på omkostningseffektivitet, prioriterer Kommunalbestyrelsen, at indsatserne i vandplanen og Natura 2000 planen så vidt muligt gennemføres samtidigt. Det gælder f.eks., hvor der er geografisk eller lodsejermæssig sammenfald. d) Synergi mellem vandplanens indsatser I nogle områder skal der ske mere end en indsats. Kommunalbestyrelsen prioriterer, at alle indsatser gennemføres i et område samtidigt i det omfang støtteordningerne muliggør dette. e) Synergi med indsatser efter gældende aftaler Vandplanen indeholder indsats for flere kvælstof- og fosforvådområder, hvor realisering allerede er i gang i henhold til aftaler mellem Kommunernes Landsforening og Miljøministeriet under Grøn Vækst aftalen. Kommunalbestyrelsen prioriterer disse indsatser højt. f ) Fremkommelighed Vandplanens forskellige indsatser vil i varierende omfang berøre lodsejere i indsatsområderne. Kommunalbestyrelsen ønsker, at indsatsen gennemføres i en tæt dialog med de berørte lodsejere således, at indsatsprogrammet kan gennemføres som forudsat i vandplanen. Nogle indsatser gennemføres som hidtil via anden planlægning; f.eks. spildevandsindsatsen. På vandløbsområdet prioriterer kommunalbestyrelsen indsatser i områder, hvor der fra lodsejernes side er parathed til at realisere indsatsen, hvor der er forholdsvis få lodsejere eller, hvor der er offentlige lodsejere. g) Spærringer i vandløb fjernes i opstrøms retning For at sikre bedst mulige passageforhold i vandløbene prioriterer Kommunalbestyrelsen, at vandløbsspærringer angivet i vandplanen fjernes i opstrøms retning (dvs. nedefra og op). h) Ændret vandløbsvedligeholdelse Ændret vandløbsvedligeholdelse skal sikre bedre fysiske forhold i vandløbene som grundlag for bedre økologisk kvalitet. Kommunalbestyrelsen prioriterer, at vandløbsvedligeholdelsen først ændres på strækninger som har sammenhæng med strækninger, hvor den økologiske tilstand er god eller høj (målop- 17

18 fyldelse). Dette går forud for ændret vedligeholdelse på strækninger, der har direkte sammenhæng med strækninger, hvor der ikke er målopfyldelse. Kommunalbestyrelsen prioriterer tillige ændret vandløbsvedligeholdelse på strækninger i tilknytning til vandløb, der allerede er restaureret. i) Spildevandsindsats før fysisk indsats i vandløb Kommunalbestyrelsen prioriterer spildevandsindsatsen i de vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning - jf. vandplanens retningslinje 15. j) Fjernelse af spærringer i vandløb med god økologisk tilstand Kommunalbestyrelsen prioriterer fjernelse af spærringer i vandløb der har god eller høj økologisk tilstand eller sammenhæng med vandløb, der opfylder målsætningen. Kommunalbestyrelsen ønsker således først og fremmest at sikre og forbedre passagemulighederne i de vandløb der i forvejen har god økologisk status og hvor forbedret passage får størst effekt. k) Spredt bebyggelse Kommunalbestyrelsen prioriterer, at vandplanernes indsats for forbedret spildevandsrensning gennemføres efter tidsplanen. l) Regnbetingede udløb Kommunalbestyrelsen prioriterer, at vandplanernes indsats på regnbetingede udledninger fra fælleskloakken gennemføres efter tidsplanen. m) Spildevand og klima Kommunalbestyrelsen prioriterer, at der tages højde for klimaforhold ved gennemførelsen af vandplanernes spildevandsindsats. Realiseringsrækkefølge og tidspunkt for igangsættelse Prioriteringen har ført til nedenstående realiseringsrækkefølge og - starttidspunkt for indsatserne opstillet i de vandplaner Faaborg-Midtfyn Kommune er omfattet af. Kommunen griber prioriteringslisten an fra toppen og realiserer indsatserne i den givne rækkefølge. Det bemærkes, at en del af indsatsprogrammet realiseres i henhold til generelle virkemidler, hvilket især gælder i forhold til diffus påvirkning med næringsstoffer og pesticider. Indsatsprogrammets foranstaltninger er angivet på oversigtskort i bilag 1a-d samt bilag 4a-d og kan tillige ses i KORTINFO. Oversvømmelse af ådale med henblik på fosforfjernelse Faaborg-Midtfyn skal etablere vådområde for fosforfjernelse i oplandet til Nr. Søby Sø. Indsatsen iværksættes i 2012 i henhold til aftale om Grøn Vækst. Indsatsen iværksættes i henhold til gældende fosfor vandoplandsplan (VOP-P) som Vandoplandsstyregruppen for Odense Fjord har indsendt til Naturstyrelsen den 15. marts Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse Faaborg-Midtfyn Kommune skal i henhold til gældende vandoplandsplaner (VOP-N) etablere kvælstofomsættende vådområder. Indsatsen er for så vidt kommunale vådområdeprojekter iværksat i 2010 i henhold til aftale om Grøn Vækst og i henhold til VOP-N for henholdsvis Odense Fjord og Lillebælt Fyn. Hertil kommer eventuelle private vådområdeprojekter, der iværksættes fra 2012 og frem. Fysisk påvirkning af vandløb Vandløbenes fysiske tilstand skal i Faaborg-Midtfyn Kommune forbedres ved ændret vandløbsvedligeholdelse, fjernelse af spærringer samt ved åbning af rørlagte vandløb. Ændret vandløbsvedligeholdelse Der skal gennemføres ændret vandløbsvedligeholdelse på 61 vandløbsstrækninger - jf. tabel 4. Indsatsen skal gennemføres i både offentlige og private vandløb. I flere tilfælde skal indsatsen ske i vandløb, der danner grænse mellem to kommuner. Kommunerne har koordineret, hvem der er ansvarlig for gennemførsel af indsatsen. 18

19 Vandløbsnavn Vandopland Indsats start år Status Bemærkning Lammehave Bæk (1) Odense Fjord 2013 Off Surmosebækken Odense Fjord 2013 Off Kildemose (1) Lillebælt Fyn 2013 Off Kværndrup Å Odense Fjord 2013 Off Møllebækken Odense Fjord 2013 Off Ulvebækken Odense Fjord 2013 Off Grænsevandløb* Tilløb ved Findinge Odense Fjord 2013 Privat Vittinge Å Odense Fjord 2013 Off Lammehave Bæk (2) Odense Fjord 2013 Off Holmebæk (1) Sydfynske Øhav 2013 Off Tørringebækken Odense Fjord 2013 Off Bjerne Bæk (1) Sydfynske Øhav 2013 Off Vejle Møllebæk (1) Odense Fjord 2013 Off Gedderenden Odense Fjord 2013 Off Planteheldrenden Odense Fjord 2014 Privat Raunsbækken Odense Fjord 2014 Off Hvedholm Bæk Sydfynske Øhav 2014 Off Skelbækken Lillebælt Fyn 2014 Off Dokkebækken (1) Odense Fjord 2014 Off Knebenrenden Odense Fjord 2014 Off Ellekærsrenden Odense Fjord 2014 Off Grænsevandløb** Bjerne Bæk (2) Sydfynske Øhav 2014 Off Tilløb ved Findinge Odense Fjord 2014 Privat Dokkebækken (2) Odense Fjord 2014 Privat Ellekærsrenden Odense Fjord 2014 Privat Grænsevandløb** Ore Bæk (1) Storebælt 2014 Privat Ore Bæk (2) Storebælt 2014 Privat Raunsbækken (1) Odense Fjord 2014 Off Raunsbækken (2) Odense Fjord 2014 Off Lindved Å (1) Odense Fjord 2014 Off Kildemose (2) Lillebælt Fyn 2014 Privat Raunsbækken (3) Odense Fjord 2014 Privat Vejle Møllebæk (2) Odense Fjord 2014 Privat Damhavebækken (1) Odense Fjord 2014 Off Grænsevandløb*** Damhavebækken (2) Odense Fjord 2014 Off Grænsevandløb*** Dokkebækken (2) Odense Fjord 2015 Off Holmebæk (2) Sydfynske Øhav 2015 Off Brændegårds Bæk, Nord Odense Fjord 2015 Privat 19

20 Silke Å Odense Fjord 2015 Privat Møllebækken Odense Fjord 2015 Off Afløb fra Lindholm Mose Odense Fjord 2015 Off Heden Bæk (1) Odense Fjord 2015 Off Skelbækken Storebælt 2015 Off Sølvbjerg Bæk (1) Sydfynske Øhav 2015 Off Heden Bæk (2) Odense Fjord 2015 Off Flinterenden Odense Fjord 2015 Privat Afløb fra Nørre Sø Odense Fjord 2015 Privat Skelbækken (1) Storebælt 2015 Privat Skelbækken (2) Storebælt 2015 Privat Sølvbjerg Bæk (2) Sydfynske Øhav 2015 Privat Vindinge Å (Broåen) (1) Storebælt 2015 Off Vindinge Å (Broåen) (2) Storebælt 2015 Off Vindinge Å (Broåen) (3) Storebælt 2015 Off Skelbækken Odense Fjord 2015 Privat Grænsevandløb** Birkebjerg Bæk (1) Storebælt 2015 Privat Birkebjerg Bæk (2) Storebælt 2015 Privat Birkebjerg Bæk (3) Storebælt 2015 Privat Birkebjerg Bæk (4) Storebælt 2015 Privat Lindved Å (2) Odense Fjord 2015 Off Holmebæk (3) Sydfynske Øhav 2015 Privat Holmebæk (4) Sydfynske Øhav 2015 Privat Tabel 4. Prioriteringsrækkefølge og start tidspunkt for indsatsen Ændret vandløbsvedligeholdelse. Bemærk følgende noter: *** Grænsevandløb mellem Assens Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune. Assens Kommune varetager indsatsen. *** Grænsevandløb mellem Odense Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune varetager indsatsen. *** Grænsevandløb mellem Odense Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune. Odense Kommune varetager indsatsen. ( ) angiver forskellige delstrækninger af vandløbet. Fjernelse af spærringer Der skal fjernes spærringer i vandløbene på 39 lokaliteter - jf. tabel 5. Indsatsen skal gennemføres i både offentlige og private vandløb. I flere tilfælde skal indsatsen ske i vandløb, der daner grænse mellem to kommuner. Kommunerne har koordineret, hvem der er ansvarlig for gennemførsel af indsatsen. 20

21 Vandløbsnavn Vandopland Indsats start år Status Bemærkning Vejle Møllebæk m. tilløb Odense Fjord 2011 Off Rislebæk mv. (1) Odense Fjord 2013 Privat Hellerup Å mv. Storebælt 2013 Off Sallinge Å (1) Odense Fjord 2013 Off Sallinge Å (2) Odense Fjord 2013 Off Sallinge Å (3) Odense Fjord 2013 Off Planteheldrenden Odense Fjord 2013 Privat Hågerup Å Odense Fjord 2013 Off Holme Bæk mv.(1) Storebælt 2013 Off Rislebæk (2) Odense Fjord 2013 Privat Rislebæk (3) Odense Fjord 2013 Privat Holme Bæk mv. (2) Storebælt 2013 Off Hattebæk (1) Lillebælt Fyn 2013 Off Grænsevandløb** Kongshøj Å Storebælt 2013 Off Grænsevandløb** Sorteå - Lamdrup (1) Storebælt 2013 Privat Grænsevandløb** Sallinge Å (4) Odense Fjord 2014 Off Albækken Odense Fjord 2014 Off Hattebæk (2) Lillebælt Fyn 2014 Off Sorteå - Lamdrup (2) Storebælt 2014 Privat Grænsevandløb*** Sorteå - Lamdrup (3) Storebælt 2014 Privat Grænsevandløb*** Skelbæk (1) Lillebælt Fyn 2014 Privat Skelbæk (2) Lillebælt Fyn 2014 Privat Skelbæk (3) Lillebælt Fyn 2014 Privat Horne Mølleå mv.(1) Lillebælt Fyn 2015 Off Horne Mølleå mv. (2) Lillebælt Fyn 2015 Off Horne Mølleå mv. (3) Lillebælt Fyn 2015 Off Tørringebækken (1) Odense Fjord 2015 Off Vittinge Å Odense Fjord 2015 Off Holme Bæk mv. (3) Storebælt 2015 Off Holme Bæk mv.(4) Storebælt 2015 Off Ø.Hæssinge-Hillerslev Afløbet Odense Fjord 2015 Off Sallinge Å (5) Odense Fjord 2015 Off Silke Å Odense Fjord 2015 Privat Tørringebækken (2) Odense Fjord 2015 Off Tørringebækken (3) Odense Fjord 2015 Off Tørringebækken (4) Odense Fjord 2015 Off Tørringebækken (5) Odense Fjord 2015 Off Tørringebækken (6) Odense Fjord 2015 Off Bjerne By afløb Sydfynske Øhav 2015 Off Tabel 5. Prioriteringsrækkefølge og start tidspunkt for indsatsen Spærrings fjernelse. Bemærk følgende noter: *** Grænsevandløb mellem Assens Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune. Assens Kommune varetager indsatsen. *** Grænsevandløb mellem Nyborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune. Nyborg Kommune varetager indsatsen. *** Grænsevandløb mellem Nyborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune varetager indsatsen. ( ) angiver forskellige delstrækninger af vandløbet. 21

22 Åbning af rørlagte vandløb Der skal åbnes rørlagte vandløb på 9 lokaliteter - jf. tabel 6. Indsatsen skal gennemføres i både offentlige og private vandløb. I et tilfælde skal indsatsen ske i vandløb, der daner grænse mellem to kommuner. Kommunerne har koordineret, hvem der er ansvarlig for gennemførsel af indsatsen. Vandløbsnavn Vandopland Indsats start år Status Bemærkning Vejle Møllebæk (1) Odense Fjord 2011 Off Er udført 2011 Vejle Møllebæk (2) Odense Fjord 2013 Off Lammehavebæk Odense Fjord 2013 Off Rislebæk Odense Fjord 2013 Privat Hellerup Å Storebælt 2013 Off Krumstrup Mølledam Storebælt 2014 Off Grimled Bæk Odense Fjord 2014 Off Spangebækken Lillebælt Fyn 2015 Privat Grænsevandløb* Østre Hæsinge-Hillerslevafløbet Odense Fjord 2015 Off Tabel 6. Prioriteringsrækkefølge og start tidspunkt for indsatsen Åbning af rørlagte vandløb. Bemærk følgende noter: * Grænsevandløb mellem Assens Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune. Assens Kommune varetager indsatsen. ( ) angiver forskellige delstrækninger af vandløbet. Fysisk påvirkning af søer I Faaborg-Midtfyn Kommune er der ingen fysiske indsatser i søer i indeværende planperiode. Spildevandsindsatsen Spredt bebyggelse - forbedret spildevandsrensning I Faaborg-Midtfyn Kommune skal der gennemføres forbedret spildevandsrensning indenfor seks geografiske områder i det åbne land - jf. tabel 7. I alle områder skal spildevandsrensningen fra den spredte bebyggelse efterleve renseklasse SO. Renseklasse SO betyder skærpet krav til reduktion af organisk stof og nitrifikation. Nitrifikation betyder fjernelse af kvælstof. De fem geografiske områder omfatter 121 ejendomme. Hele indsatsen vil blive gennemført i vandplanernes første planperiode. Lokalitet Vandopland Indsats start Vest for Nr. Broby Odense Fjord 2013 Vest for Højrup Odense Fjord 2013 Syd for Millinge Lillebælt Fyn 2013 Vest for Faaborg Det Sydfynske Øhav 2013 Vest for V. Åby Det Sydfynske Øhav 2013 Nordvest for Rolfsted Storebælt 2013 Tabel 7. Prioriteringsrækkefølge og start tidspunkt for indsatsen Spredt bebyggelse - forbedret spildevandrensning. Indsatsen kan gennemføres ved installation private renseanlæg eller ved kloakering. Begge virkemidler fremgår af vandplanernes virkemiddelkatalog. I henhold vandplanerne kan kommunen frit vælge mellem de to virkemidler. Det konkrete valg af virkemiddel vil fremgå af spildevandsplanen. 22

23 Regnbetingede udløb I Faaborg-Midtfyn Kommune identificerer vandplanerne 40 regnbetingede udløb fra FFV Spildevand A/S fælleskloakker, hvor der eventuelt skal gennemføres en indsats. Indsatsen fordeles over vandplanernes første og anden planperiode. Mindst 2/5 af indsatsen skal være gennemført i første planperiode, men resten skal være gennemført i anden planperiode - jf. tabel 8. Belastningen fra de udpegede udløb skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinier for spildevand. Der vil blive gennemført en indsats på 18 regnbetingede udløb i vandplanernes første planperiode, mens resten af indsatsen vil blive gennemført i anden planperiode. Udløb Recipient Vandopland Indsats start F21U02F Sundrenden Det Sydfynske Øhav 2013 F21U03F Sundrenden Det Sydfynske Øhav 2013 F23U01F Sundrenden Det Sydfynske Øhav 2013 F37U01F Sundrenden Det Sydfynske Øhav 2013 F38U01F Sundrenden Det Sydfynske Øhav 2013 F42U01F Sundrenden Det Sydfynske Øhav 2013 F44U01F Rislebækken Det Sydfynske Øhav 2013 F46U01F Topbæk Det Sydfynske Øhav 2013 Q28U01F Broåen Storebælt 2014 Q24U01F Tuemose Bæk Odense Fjord 2014 Z02U01F Vindinge å Storebælt 2014 Z03U01F Vindinge å Storebælt 2014 Z04U01F Vindinge å Storebælt 2014 Z44U01F Vindinge å Storebælt 2014 Z44U02F Vindinge å Storebælt Ingen indsats* X21U01F Vejle Møllebæk Odense Fjord 2015 Y05U01F Odense å Odense Fjord 2015 Y08U01F Odense å Odense Fjord Ingen indsats* Tabel 8. Prioriteringsrækkefølge og start tidspunkt for indsatsen Regnbetingede udløb. Bemærk følgende note: * Udløbet overholder vandplanens retningslinjer for udledning af spildevand fra fælleskloakken. Indsatsen kan gennemføres ved installation af bassiner på udløbet eller ved separatkloakering i oplandet eller ved lokal nedsivning af regnvand i oplandet. Virkemidlerne er angivet i vandplanernes virkemiddelkatalog. Mens installation af bassiner er konkret beskrevet i vandplanernes virkemiddelkatalog, henvises der til Miljøstyrelsens Katalog over enhedsomkostninger for konkrete beskrivelser af virkemidlerne separatkloakering og lokal nedsivning af regnvand. I henhold til vandplanerne kan kommunen frit vælge mellem de tre virkemidler. Dog skal det sikres, at den valgte løsning har miljømæssig ligeværdi i forhold til det, der opnås ved etablering af et bassin. Det konkrete valg af virkemiddel for det enkelte udløb vil blive vedtaget i spildevandsplanen. 23

24 Grundvandindsatsen Der er i første vandplanperiode ingen krav om indsatser i Faaborg-Midtfyn Kommune - jf. tabel 9. Indsatsplanens område Nr. Søby Nyborg Vest Odense Syd Faaborg - Egebjerg Ørbæk-Gudme Ringe Øvrige: - Omfatter øerne Bjørnø og Avernakø Status Er vedtaget Udarbejdes i samarbejde med Nyborg Kommune Udarbejdes i samarbejde med Odense - og Assens Kommune Udarbejdes i samarbejde med Svendborg Kommune Udarbejdes i samarbejde med Nyborg Kommune Udarbejdes af kommunen Udarbejdes af kommunen Tabel 9. Indsatsplanlægning for grundvandsforekomster i Faaborg-Midtfyn Kommune. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) I forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplanerne eller der hvor det kan være nødvendigt at foretage en konkret grundvandsbeskyttelse, kan kommunen udpege BNBO, for at beskytte grundvandet mod fare for forurening. 24

25 7. Indsatser Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af indsatsområderne. Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 5 og 6 og indeholder en detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Indeværende kapitlet vil indeholde et kort beskrivelse af hvert indsatsområde og der redegøres for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte, samt hvor langt kommunen er nået med de igangværende. De indsatser, der er beskrevet, er udelukkende de indsatser der fremgår af vandplanerne. Faaborg-Midtfyn Kommune har således ikke medtaget yderligere indsatser eller virkemidler end angivet i vandplanen. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. Med henblik på at opnå omkostningseffektivitet i indsatsen er det i hver enkelt tilfælde vurderet, hvordan der er synergi med øvrige indsatser i vand- og Natura 2000 planerne og i forhold til øvrige projekter. Overfladevand- vandløb og søer Vandløb (i forhold til vandløbsloven) I vandplanerne for 1.12 Lillebælt Fyn, 1.13 Odense Fjord, 1.14 Storebælt og 1.15 Sydfynske Øhav er der for så vidt angår Faaborg-Midtfyn Kommune fastsat miljømål for 401 km vandløb. Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er udpegede. Beskyttelsen af udpegede 3-vandløb indebærer, at der ikke uden dispensation fra naturbeskyttelsesloven må foretages ændringer i tilstanden ud over sædvanlig vedligeholdelse. Samlet set medfører vandplanerne følgende konkrete vandløbsindsatser i Faaborg-Midtfyn Kommune i relation til vandplanens virkemidler: - Ændret vandløbsvedligeholdelse på 56 km (41,2 km offentlige og 14,8 km private strækninger) - Fjernelse af 39 spærringer (28 offentlige og 11 private strækninger) - Åbning af rørlagte vandløb på 1,4 km (7 offentlige og 2 private strækninger) I forhold til vandløbsindsatsen benytter indeværende vandhandleplan ikke andre virkemidler end dem der er angivet i vandplanen. Ovenstående foranstaltninger er vist på kort i bilag 1a-d og kan ses på KORTINFO og de pågældende lokaliteter er beskrevet nærmere nedenfor. 25

26 Ændret vandløbsvedligeholdelse I tabel 10 er en nærmere beskrivelse af de vandløb, hvor vandløbsvedligeholdelsen skal ændres med henblik på at kunne opfylde miljømålet. De angivne vandløb er de samme som fremgår af tabel 4. Vandløbsnavn Miljømål Miljøtilstand Længde (m) Synergi / bemærkning Lammehave Bæk (1) Gt Rt 1758 Vådområdeprojekt Sallinge Å Surmosebækken Gt Mt 1325 Tilknyttet restaureret strækning Kildemose (1) Gt Mt 396 N-2000 Kværndrup Å Gt Mt 1909 Møllebækken Gt Mt 536 Ulvebækken Gt Mt 1137 Vådområdeprojekt Odense Å Tilløb ved Findinge Gt Mt 940 Vådområdeprojekt Sallinge Å Vittinge Å Gt Mt 1888 Spærringsfjernelse Lammehave Bæk (2) Gt Mt 270 Åbning af rørlagt strækning Holmebæk (1) Gt Mt 1385 Spærringsfjernelse Tørringebækken Gt Mt spærringer lige nedstrøms Bjerne Bæk (1) Gt Mt 135 Spærringsfjernelse Vejle Møllebæk (1) Gt Mt 1677 Åbning af rørlagt strækning Gedderenden Gt Mt 316 Vådområdeprojekt Geddebækken, N-2000 Planteheldrenden Gt Mt 672 Spærringsfjernelse, N-2000 Raunsbækken Gt Mt 1442 Hvedholm Bæk Gt Mt 294 Skelbækken Gt Mt 1947 Dokkebækken (1) Gt Mt 616 Knebenrenden Gt Mt 1743 Ellekærsrenden Gt Mt 1664 Bjerne Bæk (2) Gt Mt 316 Tilløb ved Findinge Gt Mt 905 Dokkebækken (1) Gt Mt 1251 N-2000 Ellekærsrenden Gt Mt 765 Ore Bæk (1) Gt Mt 712 Ore Bæk (2) Gt Mt 1185 Raunsbækken (1) Gt Mt 632 Raunsbækken (2) Gt Mt 131 Lindved Å (1) Gt Mt 1022 Kildemose (2) Gt Mt 580 N-2000 Raunsbækken (3) Gt Mt 544 Vejle Møllebæk (2) Gt Mt 158 Dokkebækken (2) Gt Rt 966 Vådområdeprojekt Odense Å Holmebæk (2) Gt Rt 1683 Spærringsfjernelse 26

27 Brændegårds Bæk, Nord Gt Rt 860 N-2000 Silke Å Gt Dt 724 LIFE rigkær, N-2000 Møllebækken Gt Mt 287 Afløb fra Lindholm Mose Gt Dt 684 Heden Bæk (1) Gt Rt 1063 Skelbækken Gt Mt 1017 Sølvbjerg Bæk (1) Gt Rt 1508 Damhavebækken (1) Gt Rt 1861 Damhavebækken (2) Gt Rt 1574 Heden Bæk (2) Gt Rt 171 Flinterenden Gt Rt 254 Afløb fra Nørre Sø Gt Rt 483 Skelbækken (1) Gt Mt 329 Skelbækken (2) Gt Mt 240 Sølvbjerg Bæk (2) Gt Rt 443 Vindinge Å (Broåen) (1) Gt Mt 2647 Vindinge Å (Broåen) (2) Gt Mt 1824 Vindinge Å (Broåen) (3) Gt Mt 701 Skelbækken Gt Mt 1567 Birkebjerg Bæk (1) Gt Mt 149 Birkebjerg Bæk (2) Gt Mt 363 Birkebjerg Bæk (3) Gt Mt 982 Birkebjerg Bæk (4) Gt Mt 105 Lindved Å (2) Gt Rt 2226 Holmebæk (3) Gt Rt 371 Holmebæk (4) Gt Rt 246 Tabel 10. Vandløb hvor vandløbsvedligeholdelsen skal ændres, med angivelse af miljømål (Gt=god tilstand), nuværende økologiske tilstand (Mt=moderat tilstand, Rt=ringe tilstand, Dt=dårlig tilstand), længde af vandløbsstrækningen (meter) samt synergi med andre vandplan og Natura-2000 (N-2000) indsatser eller igangværende eller afsluttede naturforbedringsprojekter. 27

28 Fjernelse af spærringer I tabel 11 er angivet de vandløb, hvor der skal ske fjernelse af spærringer med henblik på at sikre vandløbenes kontinuitet. De angivne vandløb er de samme som fremgår af tabel 5. Der vil være tale om vandløbsregulering, når spærringen fjernes. Vandløbsnavn Synergi/bemærkning Spærringstype Vejle Møllebæk m. tilløb Rørgennemførsel Rislebæk mv. (1) N-2000 Bro Hellerup Å mv. Rørgennemførsel Sallinge Å (1) N-2000, vådområdeprojekt Passageproblem Sallinge Å (2) N-2000, vådområdeprojekt Passageproblem Sallinge Å (3) N-2000, vådområdeprojekt Passageproblem Planteheldrenden N-2000, ændret vedligeholdelse Rørledning (20 meter) Hågerup Å N-2000, vådområdeprojekt Passageproblem Holme Bæk mv. (1) Rislebæk (2) Rislebæk (3) Rørgennemførsel Bro Stemmeværk Holme Bæk mv. (2) Ændret vedligeholdelse Stemmeværk Hattebæk (1) Kongshøj Å Stemmeværk Stemmeværk Sallinge Å (4) N-2000 Stryg Albækken Hattebæk (2) Sorteå - Lamdrup (1) Sorteå - Lamdrup (2) Sorteå - Lamdrup (3) Rørgennemførsel Stemmeværk Stemmeværk Stemmeværk Rist Skelbæk (1) Andre spærringer skal fjernes i nærheden Rørgennemførsel Skelbæk (2) Andre spærringer skal fjernes i nærheden Rørgennemførsel og stryg Skelbæk (3) Andre spærringer skal fjernes i nærheden Rørgennemførsel og stryg Horne Mølleå mv.(1) Horne Mølleå mv. (2) Horne Mølleå mv. (3) Tørringebækken (1) Stemmeværk Rørgennemførsel Stemmeværk Reguleringsanlæg Vittinge Å Ændret vedligeholdelse Reguleringsanlæg Holme Bæk mv. (3) Ændret vedligeholdelse Stemmeværk Holme Bæk mv.(4) Ændret vedligeholdelse Rist Ø.Hæssinge-Hillerslev Afløbet Rørgennemførsel 28

29 Sallinge Å (5) Rørgennemførsel Silke Å N-2000 Styrt Tørringebækken (2) Tørringebækken (3) Tørringebækken (4) Tørringebækken (5) Tørringebækken (6) Bjerne By afløb Ændret vedligeholdelse. Spærring nedstrøms Stryg Stryg Stryg over bundplade Rørgennemførsel Rørledning Stemmeværk Tabel 11. Vandløb hvor der skal fjernes spærringer. N-2000 angiver Natura 2000 interesser. Åbning af rørlagte vandløb I tabel 12 er angivet de vandløb, hvor der skal ske åbning af rørlagte strækninger. De angivne vandløb er de samme som fremgår af tabel 6. Der vil være tale om vandløbsregulering når den rørlagte strækning genåbnes. Vandløbsnavn Synergi/bemærkning Længde (m) Vejle Møllebæk Er gennnemført 38 Vejle Møllebæk Ændret vedligeholdelse 169 Lammehavebæk Ændret vedligeholdelse, Ht nedstrøms 115 Rislebæk N-2000, spærringer opstrøms, Ht opstrøms 169 Hellerup Å Gt både op- og nedstrøms, spærring opstrøms 170 Krumstrup Mølledam Gt både op- og nedstrøms 251 Grimled Bæk Gt både op- og nedstrøms 83 Spangebækken 227 Østre Hæsinge-Hillerslevafløbet Fjernelse af spærring i nærheden 146 Tabel 12. Vandløb hvor rørlagte strækninger skal genåbnes. I tabellen er angivet synergi og bemærkninger til andre tiltag og forhold i vandløbet (N-2000: Natura 2000 interesse, Ht=høj økologisk tilstand, Gt=god økologisk tilstand). Vandløbsrestaurering Vandløbsrestaurering er et virkemiddel i vandplanen. I vandplanen forudsættes, at andre virkemidler (f.eks. ændret vandløbsvedligeholdelse) så vidt muligt skal finde anvendelse før der iværksættes vandløbsrestaurering (f.eks. genslyngning af regulerede vandløb eller udlægning af gydegrus). I Faaborg- Midtfyn Kommune skal der således i indeværende planperiode ikke ske vandløbsrestaurering som følge af vandplanens indsatsprogram. Vandløbsindsats i forhold til gældende lovgivning Regulering af vandløb er projekter, hvor vandløbets forløb ændres. Sådanne projekter forudsætter tilladelse efter vandløbsloven (bl.a. 16 og 17) og efter bekendtgørelse nr af 11/12/2007 om vandløbsregulering og -restaurering og som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Offentlighedens inddragelse ved sådanne projekter er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (nr af 11/12/2007). Der er vandløbsregulativer for alle offentlige vandløb - jf. vandløbslovens 12. Hvis vandplanerne foreskriver, at vedligeholdelserne ændres i vandløbene, kan det betyde, at vandløbsregulativerne skal revideres, hvis ændringerne rækker ud over det eksisterende regulativ eller, at der udarbejdes et tillægsregulativ til det gældende vandløbsregulativ. Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a. med hensyn til vedligeholdelseskrav. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives herunder en beskrivelse af vandløbet. Regulativændringer vil i givet fald ske i henhold til Bekendtgørelse nr af 11/12/2007 om regulativer for offentlige vandløb. Bekendtgørelsen beskriver også offentlighedens inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af vandløbsregulativer. 29

30 For private vandløb findes der ikke vandløbsregulativer. I det omfang den nuværende vandløbsvedligeholdelse i sådanne vandløb skal ændres i henhold til vandplanen kan vandløbsmyndigheden fastsætte bestemmelser om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne i henhold til vandløbslovens 15. Vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af en konkret konsekvensvurdering af de afvandingsmæssige forhold. Øvrige vandløbsforhold Udover de fysiske ændringer samt spildevandsforanstaltningerne som vandplanens indsatsprogram beskriver, er det i vandplanen (tabel 1.3.2a) nævnt, at udledningen af miljøfarlige forurenende stoffer skal ophøre i forhold til 95 km vandløb i indeværende planperiode. Der anvises ingen konkrete virkemidler til denne indsats. Faaborg-Midtfyn Kommune antager derfor, at indsatsen skal ske indenfor rammerne af den eksisterende sektorlovgivning på området. Søer (i forhold til naturbeskyttelsesloven) I vandplanerne for 1.12 Lillebælt Fyn, 1.13 Odense Fjord, 1.14 Storebælt og 1.15 Sydfynske Øhav er der for så vidt angår de 19 specifikt målsatte søer i Faaborg-Midtfyn Kommune ikke fastsat en særlig indsats i indeværende planperiode. Søernes miljøtilstand vil derimod blive søgt forbedret gennem de generelle virkemidler til regulering af diffus påvirkning fra jordbruget mm. i form af næringsstoffer og pesticider samt ved etablering af randzoner. Derudover vil der i et vist omfang ske en indsats for øget spildevandsrensning i søoplandene og i et enkelt tilfælde (Nr. Søby Sø) blive etableret vådområde for tilbageholdelse af fosfor. Alle søer med en størrelse over 100 m2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur. Derfor må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er desuden omfattet af vandløbsloven. Kvælstof-vådområder Vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvand samt give en rigere natur der, hvor de etableres. I Faaborg-Midtfyn Kommune etableres vådområder i forhold til Odense Fjord og Helnæs Bugt. Omfanget at indsatsen er nærmere beskrevet i VOP-N for Odense Fjord og Lillebælt Fyn. Der etableres kommunale vådområder i henhold til bekendtgørelse om tilskud til kommunale vådområdeprojekter (nr. 951 af 30/07/2010). De kommunale vådområdeprojekter på i alt ca. 190 ha i Faaborg-Midtfyn Kommune er beskrevet detaljeret på Derudover kan der etableres private vådom-rådeprojekter i henhold til bekendtgørelse om tilskud til private virksomheder m.fl. til vådområdeprojekter (nr. 952 af 30/07/2010). Udgangspunktet er, at 20 % af vådområderne skal være private. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistriktprogrammet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. De planlagte vådområder fremgår af kortet i Bilag 1a-d og kan ses på KORTINFO. Odense Fjord I henhold til VOP-N for Odense Fjord etableres et vådområde på ca. 141 ha langs Sallinge Å. Projektet forventes at tilbageholde ca. 16 tons kvælstof pr. år. Desuden planlægges et mindre privat vådområdeprojekt i forhold til Odense Å ved Højrup med en kvælstoffjernelse på ca. 1,0 tons kvælstof pr. år 30

31 Lillebælt Fyn I henhold til VOP-N for Lillebælt Fyn etableres et vådområde på ca. 30 ha langs den vestlige del af Horne Mølleå og på ca. 16 ha langs den østlige del af Horne Mølleå. Projekterne skal fjerne henholdsvis 3,4 og 1,8 tons kvælstof pr. år. Fosfor-vådområder Arealer i ådale, som i perioder oversvømmes, kan fjerne fosfor fra vandløbene og dermed de søer der ligger nedstrøms vådområderne, hvorved vandkvaliteten sidenhen forbedres i søerne. I vandplanerne er etablering af fosfor-vådområder rettet primært mod fosforfjernelse i oplande til søer, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt. Etableringen sker derfor kun opstrøms specifikke søer. I Faaborg-Midtfyn Kommune etableres et fosfor vådområde på ca. 9,3 ha i oplandet til Nr. Søby Sø. Omfanget at indsatsen er nærmere beskrevet i VOP-P for Odense Fjord. Vådområdet etableres i henhold bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende fosforvådområder (i udkast). Indsatsen er beskrevet mere detaljeret på og skal bidrage med en fosfortilbageholdelse på ca. 200 kg fosfor pr. år. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistriktprogrammet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. Det planlagte vådområde fremgår af kortet i Bilag 1a-d og kan ses på KORTINFO. Spildevand Spredt bebyggelse - forbedret spildevandsrensning Ifølge vandplanerne skal der i Faaborg-Midtfyn Kommune gennemføres forbedret spildevandsrensning indenfor seks geografiske områder i det åbne land. Områderne omfatter i alt 121 ejendomme. De seks områder er hydrologiske oplande til vandløb eller søer, som ikke opfylder målsætningen. Desuden er der dokumentation for, at den manglende målopfyldelse i vandområderne blandt andet skyldes udledning af spildevand fra den spredte bebyggelse. De seks områder fremgår af kortet i bilag og kan ses på KORTINFO. Forbedret spildevandsrensning skal reducere udledningen af især organisk stof og ammonium/ammoniak fra den spredte bebyggelse til vandområdene. Derfor skal spildevandet som minimum have gennemgået rensning svarende til renseklasse SO inden det udledes. Renseklasse SO betyder skærpet krav til reduktion af organisk stof og nitrifikation. Nitrifikation betyder fjernelse af kvælstof. Indsatsen kan gennemføres ved installation af private renseanlæg, der som minimum renser spildevandet svarende til renseklasse SO. Alternativt kloakeres de pågældende ejendomme, hvorved spildevandet bliver afledt til et af FFV Spildevand A/S renseanlæg. I tabel 13 er indsats og tidsplan for gennemførelsen beskrevet. 31

32 Lokalitet Recipient Vandopland Tiltag/virkemiddel 1.Vest for Nr. Broby Kohavebækken og Odense å Odense Fjord 2. Vest for Højrup Odense å Odense Fjord 3. Syd for Millinge Horne Mølle å Lillebælt Fyn 4. Vest for Faaborg Hvedholm bæk 5. Vest for V. Åby 6. Nordvest for Rolfsted Bjørnemoseafløbet, Blødesbæk og kanal vest for Nakkebølleinddæmningen Søer ved Nyhave og Davinde Det Sydfynske Øhav Det Sydfynske Øhav Storebælt Installation af private renseanlæg eller kloakering Installation af private renseanlæg eller kloakering Installation af private renseanlæg eller kloakering Installation af private renseanlæg eller kloakering Installation af private renseanlæg eller kloakering Installation af private renseanlæg eller kloakering Indsatsstart Tabel 13. Prioriteringsrækkefølge og start tidspunkt for indsatsen Spredt bebyggelse - forbedret spildevandrensning. Spildevandsplanen skal sikre udmøntning af vandplanernes indsats for forbedret spildevandsrensning. Spildevandsplanen udarbejdes i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og angiver blandt andet nye kloakeringsområder samt områder i det åbne land, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau. Sammen med blandt andre miljøbeskyttelsesloven er spildevandsplanen kommunens retlige grundlag for meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning samt for meddelelse se af påbud om tilslutning til kloakken. Indsatsen for forbedret spildevandsrensning i det åbne land i henhold til regionplanen er gennemført inden Den supplerende indsats efter vandplanerne er ikke beskrevet i den gældende spildevandsplan. Faaborg-Midtfyn Kommune skal derfor udarbejde en ny spildevandsplan, hvor indsatsen i henhold til vandplanerne er beskrevet. Her vil den konkrete indsats og tidsplan blive beskrevet på ejendomsniveau. Den nye spildevandsplan forventes vedtaget i starten af Der er en høringsperiode på 8 uger i forbindelse med vedtagelse af spildevandsplanen. Den endelige plan kan ikke påklages. Udover indsatsen i henhold til vandplanerne forventer kommunen ikke, at gennemføre yderligere indsatser for forbedret spildevandsrensning i det åbne land i denne planperiode. Regnbetingede udløb I Faaborg-Midtfyn Kommune identificerer vandplanerne 40 regnbetingede udløb fra FFV Spildevand A/S fælleskloakker, hvor der eventuelt skal gennemføres en indsats. Indsatsen fordeles over vandplanernes første og anden planperiode, hvor mindst 2/5 af indsatsen skal være gennemført i vandplanernes første planperiode, men resten skal være gennemført i anden planperiode. Udløbene er udpeget med baggrund i det modtagne vandområdes manglende målopfyldelse. I vandplanerne er der ikke taget højde for om belastningen fra udløbene overholder vandplanernes retningslinjer eller ej. Der er derfor ikke nødvendigvis behov for en indsats på alle udløbene. De 40 udløb fremgår af kortet i bilag og kan ses på kortinfo. Første planperiodes 18 udløb er markeret med en firkant. Indsatsen overfor de regnbetingede udledninger, skal reducere udledningen af organisk stof, fosfor, kvælstof, ammonium/ammoniak, bakterier, vira samt en række miljøfremmede stoffer til vandområderne. 32

33 Belastningen fra de udpegede udløb skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinjer for spildevand. Heraf fremgår det, at udledningen af opblandet spildevand ikke må overstige 250 m 3 pr. red. ha oplandsareal. Dette svarer til udledningen ved etablering af et first-flush bassin på 5 mm ved en afskærende kapacitet på 4,5 l/s pr. red. ha. Alternativt kan belastningen på vandområdet reduceres ved separatkloakering, lokal nedsivning af overfladevand m.m. Det skal dog sikres, at den valgte metode har ligeværdig miljømæssig værdi i forhold til den, der opnås ved etablering af et bassin. I nedenstående tabel 14 er indsats og tidsplan for gennemførelse beskrevet. Udløb Recipient Vandplan Tiltag/indsats Indsats start F21U02F Sundrenden Det Sydfynske Øhav F21U03F Sundrenden Det Sydfynske Øhav F23U01F Sundrenden Det Sydfynske Øhav F37U01F Sundrenden Det Sydfynske Øhav F38U01F Sundrenden Det Sydfynske Øhav F42U01F Sundrenden Det Sydfynske Øhav F44U01F Rislebækken Det Sydfynske Øhav F46U01F Topbæk Det Sydfynske Øhav Q28U01F Broåen Storebælt Q24U01F Tuemose Bæk Odense Fjord Z02U01F Vindinge å Storebælt Z03U01F Vindinge å Storebælt Z04U01F Vindinge å Storebælt Installation af bassin og/eller separatkloakering og/eller lokal nedsivning af overfladevand Installation af bassin og/eller separatkloakering og/eller lokal nedsivning af overfladevand Installation af bassin og/eller separatkloakering og/eller lokal nedsivning af overfladevand Installation af bassin og/eller separatkloakering og/eller lokal nedsivning af overfladevand Installation af bassin og/eller separatkloakering og/eller lokal nedsivning af overfladevand Installation af bassin og/eller separatkloakering og/eller lokal nedsivning af overfladevand Installation af bassin og/eller separatkloakering og/eller lokal nedsivning af overfladevand Installation af bassin og/eller separatkloakering og/eller lokal nedsivning af overfladevand Installation af bassin og/eller separatkloakering og/eller lokal nedsivning af overfladevand Installation af bassin og/eller separatkloakering og/eller lokal nedsivning af overfladevand Installation af bassin og/eller separatkloakering og/eller lokal nedsivning af overfladevand Installation af bassin og/eller separatkloakering og/eller lokal nedsivning af overfladevand Installation af bassin og/eller separatkloakering og/eller lokal nedsivning af overfladevand

34 Z44U01F Vindinge å Storebælt Installation af bassin og/eller separatkloakering og/eller lokal nedsivning af overfladevand 2014 Z44U02F Vindinge å Storebælt Ingen indsats* 2014 X21U01F Y05U01F Vejle Møllebæk Tørringebækken Odense Fjord Odense Fjord Installation af bassin og/eller separatkloakering og/eller lokal nedsivning af overfladevand Installation af bassin og/eller separatkloakering og/eller lokal nedsivning af overfladevand Y08U01F Odense å Odense Fjord Ingen indsats* 2015 Tabel 14. Prioriteringsrækkefølge og start tidspunkt for indsatsen Regnbetingede udløb. Bemærk følgende note: * Udløbet overholder vandplanens retningslinjer for udledning af spildevand fra fælleskloakken Spildevandsplanen skal sikre udmøntning af vandplanernes indsats overfor de regnbetingede udledninger. Spildevandsplanen udarbejdes i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og angiver blandt andet planlagte fornyelser og ændringer af kommunens spildevandsanlæg. Spildevandsplanen viser desuden de områder i kommunen, hvor der er mulighed for udtræden af kloakfællesskabet for f.eks. tag- og overfladevand. Sammen med blandt andre miljøbeskyttelsesloven er spildevandsplanen kommunens retlige grundlag for meddelelse af påbud om ændringer i tilslutningen til kloakken. Faaborg-Midtfyn Kommunes gældende spildevandsplan beskriver ikke vandplanernes indsats overfor regnbetingede udledninger. Faaborg-Midtfyn Kommune skal derfor udarbejde en ny spildevandsplan, hvor indsatsen overfor regnbetingede i henhold til vandplanerne er beskrevet. Her vil den konkrete indsats og tidsplan blive beskrevet på ejendomsniveau. Den nye spildevandsplan forventes vedtaget i starten af Der er en høringsperiode på 8 uger i forbindelse med vedtagelse af spildevandsplanen. Den endelige plan kan ikke påklages. Udover indsatsen i forhold til vandplanerne vil kommunen formentlig gennemføre en yderlige indsats overfor de regnbetingede udløb i denne planperiode. Akvakultur Sådanne anlæg findes ikke i Faaborg-Midtfyn Kommune. Grundvand Der er i første vandplanperiode ingen krav om indsatser i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vandindvinding Drikkevandskvalitet er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning - som en grundlæggende foranstaltning. Indsatsplaner skal behandles i koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse og godkendes politisk i kommunen. Inden den politiske godkendelse skal indsatsplanerne dog ud i offentlig høring i 12 uger. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) I forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplanerne eller hvor det kan være nødvendigt at foretage en konkret grundvandsbeskyttelse, kan kommunen udpege BNBO, for at beskytte grundvandet mod fare for forurening. 34

35 Øvrige indsatser i kommunen Handlingsplaner for klimatilpasning Faaborg-Midtfyn Kommune har begyndt drøftelserne om klimatilpasning og håndtering af store nedbørsmængder. Vi forventer at have udarbejdet en handlingsplan for klimatilpasning i løbet af Risikostyringsplaner Faaborg-Midtfyn Kommunes beredskab har udarbejdet planer for håndtering af højvande langs kysterne i kommunen. Højvandsplanerne indgår som en del af beredskabsplanen. Badevandsprofiler Faaborg-Midtfyn Kommune har udarbejdet badevandsprofiler for badestrande i kommunen. Badevandsprofilerne beskriver tilstand og trusler mod god badevandskvalitet, herunder trusler fra regnbetingede udledning af spildevand. Badevandsprofilerne kan ses på kommunens hjemmeside. Landdistriktsprogrammet Landdistriktsprogrammet udløber i 2013, og samtidig revideres EU s landbrugspolitik. Hvilken fordeling, der sker mellem medlemsstaterne kendes ikke, men hvis Danmark får reduceret sin andel, vil dette kunne få indvirkning på finansieringen af de nogle af de indsatser, som skal gennemføres ifølge vandplanerne. Husdyrgodkendelser De endelige vandplaner ændrer ikke Husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Det vil sige, at vandplanerne ikke skærper, slækker eller ændrer kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyr-godkendelsesloven. 35

36 8. Forholdet til anden relevant planlægning I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsynings-planen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner jf. figur 6. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Figur 6. Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis). Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Følgende vandplaner er gældende for Faaborg-Midtfyn Kommune: Lillebælt/Fyn Odense Fjord Storebælt Det sydfynske Øhav Disse giver anledning til ændringer, henvisninger og tiltag i kommuneplanen. Disse ændringer foretages i forbindelse med den almindelige revision af kommuneplanen, idet et forslag til kommuneplan 2013 ligger klar i oktober Det skal bemærkes, at kommunen ikke er fuldt bekendt med konsekvenserne af handleplanerne for vandplanerne, hvorfor det forventes at der vil ske yderligere tilretninger i hhv. kommuneplan 2017 og

37 Kommuneplan tilrettes Følgende temaer vurderes at skulle tilrettes ift. vandplanerne. - Byvækstretningerne for Brobyværk og Vester Åby har retning om vandløb for hvilke der skal ske ændret vandløbsvedligeholdelse. Det er et planlægningsprincip at byer udvikles indefra og ud, og det forventes ikke at byen, inden for planperioden på 12 år, når nævneværdigt nær vandløbet. - Byvækstretningen for Ringe går mod syd og krydser dermed det vandløb der afgrænser byen mod syd, og det lavbundsareal der omgiver vandløbet. - Planlægning for jordbruget er en ny opgave i kommuneplanlægningen, hvorfor planlægningen på tidspunktet for udarbejdelsen af vandhandleplaner ikke er gennemført. Det sikres dog at denne planlægning er i overensstemmelse med vandplanerne. Det sikres eksplicit at eventuelle udpegninger af områder til store husdyrbrug eller særligt stor landbrugsbyggeri ikke hindrer opfyldelsen af miljømålene. - I kommuneplanen optages redegørelseskort for grundvand. Hensigten er at sikre grundvandsinteresserne jf. retningslinje 41 i vandplanerne. Endvidere er det hensigten at de indgår i planlægningen for skovrejsning. Særlige lokale forhold kan endvidere blive indført i kommuneplanen rammebestemmelser. Dette sikrer at der i lokalplanlægningen vil blive taget særligt hensyn til vandplanernes bestemmelser. Et opmærksomhedspunkt i kommuneplanlægningen og lokalplanlægningen er byudviklingen omkring Årslev som har haft problemer med oversvømmelse ved skybrud. Særlige henvisninger til vandplanernes retningslinjer Ved retningslinjerne for følgende temaer, vil der ske en eksplicit henvisning til retningslinjer i vandplanerne: - Forurenet jord. Henvisning til vandplanernes retningslinje 40 Tiltag i kommuneplanen Følgende retningslinjer følges op med tiltag i kommuneplanen: - 9 og 10. Kommunen vil gennem planlægningen og særligt lokalplanlægningen arbejde aktivt for at regnvand integreres som en del af bymiljøet eller afledes til nedsivning. Derfor er det relevant at indføre en retningslinje i kommuneplanen, der sikre at kommunen arbejder for at regnvand ikke udledes til kloak og 45. I kommuneplanen er der i dag ikke udpeget badevandsområder. Disse udpeges som fritidsanlæg. Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstofforekomster og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen må ikke indeholde retningslinjer for råstofområderne, som er i strid med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 7. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. Råstofplanen revideres i Forhold i samspillet mellem råstofplan og vandplan reguleres og fastlægges i forbindelse med konkret ansøgning om råstofindvinding. Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Kommunens vandforsyningsplan skal ikke ændres i forhold til kommunens Vandhandleplan. Der er i vandplanerne ikke krav til indsats for beskyttelse af grundvandet eller til nedlæggelse af kildepladser for at beskytte vandløb eller grundvandsforekomster, i Faaborg-Midtfyn Kommune. 37

38 Vandforsyningsplanen Af vandforsyningslovens 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Formålet er at sikre borgerne i kommunen adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges således, at indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i områder, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grundvand. Dette gøres bl.a. ved at beskrive, hvordan vandforsyningen skal tilrettelægges, hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte vandforsyningsanlæg skal have. Spildevandsplanen Ifølge miljøbeskyttelseslovens 32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaffelse af spildevand indenfor kommunen. Kommunen skal via spildevandsplanen gennemføre vandplanernes indsatsprogram for den spredte bebyggelse og regnvandsbetingede udledninger fra fælleskloakken. I spildevandsplanen skal der angives en tidsplan for gennemførelsen af indsatsen. I modsætning til den overordnede vandhandleplan er spildevandsplanens detaljeringsgrad på ejendomsniveau. Konsekvenserne af vandplanernes indsatsprogram for den enkelte grundejer vil derfor fremgå af spildevandsplanen. Nedenfor gennemgås nødvendige ændringer i spildevandsplanen i forhold til vandplanerne. Vandplan 1.12 Lillebælt Fyn giver Faaborg-Midtfyn Kommune anledning til følgende ændringer i forhold til den gældende spildevandsplan. - I et område syd for Millinge skal der gennemføres forbedret spildevandsrensning. - Ændringerne vil blive indført i spildevandsplanen ved en revision af denne. Den nye spildevandsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune forventes vedtaget i starten af Vandplan 1.13 Odense Fjord giver Faaborg-Midtfyn Kommune anledning til følgende ændringer i forhold til den gældende spildevandsplan. - I et område vest for Nr. Broby skal der gennemføres forbedret spildevandsrensning. I et område vest for Højrup skal der gennemføres forbedret spildevandsrensning. Der skal gennemføres en indsats på de regnbetingede udløb Q24U01F, X21U01F, Y05U01F og Y08U01F. - Ændringerne vil blive indført i spildevandsplanen ved en revision af denne. Den nye spildevandsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune forventes vedtaget i starten af Vandplan 1.14 Storebælt giver Faaborg-Midtfyn Kommune anledning til følgende ændringer i forhold til den gældende spildevandsplan. - I et område Nordvest for Rolfsted skal der gennemføres forbedret spildevandsrensning. - Der skal gennemføres en indsats på de regnbetingede udløb Q28U01F, Z02U01F, Z03U01F, Z04U01F, Z44U01F og Z44U02F. - Ændringerne vil blive indført i spildevandsplanen ved en revision af denne. Den nye spildevandsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune forventes vedtaget i starten af Vandplan 1.15 Det Sydfynske Øhav giver Faaborg-Midtfyn Kommune anledning til følgende ændringer i forhold til den gældende spildevandsplan. - Der skal gennemføres forbedret spildevandsrensning i et område vest for V. Åby. Der skal gennemføres forbedret spildevandsrensning i et område vest for Faaborg. - Der skal gennemføres en indsats på de regnbetingede udløb F21U02F, F21U03F, F23U01F, F37U01F, F38U01F, F42U01F, F44U01F og F46U01F. - Ændringerne vil blive indført i spildevandsplanen ved en revision af denne. Den nye spildevandsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune forventes vedtaget i starten af Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanernes indsatsprogrammer angivne indsats for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen. 38

39 Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Kommunens vandhandleplan skal ikke indeholde bestemmelser om, hvordan kommunen skal lave indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Kommunen skal lave indsatsplaner efterhånden som staten bliver færdig med kortlægningen af grundvandets udbredelse og beskyttelse. Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og 2 i bekendtgørelse nr. 1430/2006 om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen ønsker etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale. Relation til Natura 2000-handleplan Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører alene snitfladen ml. Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners indsats for vådområder. Det fremgår af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (BEK nr 1219 af 15/12/2011) og af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (BEK nr 1117 af 25/11/2011). Der er et lovhjemlet krav til samspil ml. Natura 2000-handleplaner og den kommunale vandhandleplan mhp. at realisere Natura 2000-planen - hvad angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Den koordinerende indsats er udtrykt ved at vandhandleplanen generelt understøtter de relevante naturtyper i samspil med Natura 2000-handleplanen. Det er beskrevet dels under de enkelte virkemidler, dels vil det komme til udtryk i udmøntning af vandhandleplanen. Forholdet mellem indsatserne i vandhandleplanen og mulige Natura 2000 indsatser fremgår af tabel 15, hvor vandplanens indsatser er beliggende i Natura 2000 områder. Vandløbsnavn Vandopland Natura-2000 handleplan Samspil Kildemose Lillebælt Fyn Svanninge Bakker Note 1 Gedderenden Odense Fjord Arreskov Sø Note 2 Planteheldrenden Odense Fjord Arreskov Sø Note 3 Dokkebækken Odense Fjord Odense Å mm. Note 2 Brændegårds Bæk, Nord Odense Fjord Skove ved Brahetrolleborg mm. Note 2 Silke Å Odense Fjord Skove ved Brahetrolleborg mm. Note 2 Rislebæk mv. (1) Odense Fjord Arreskov Sø Note 2 Sallinge Å (1) Odense Fjord Odense Å mm. Note 4 Sallinge Å (2) Odense Fjord Odense Å mm. Note 4 Sallinge Å (3) Odense Fjord Odense Å mm. Note 4 Sallinge Å (4) Odense Fjord Odense Å mm. Note 4 Hågerup Å Odense Fjord Odense Å mm. Note 4 Tabel 15. Samspil mellem indsatserne i vandhandleplanen og Natura 2000 handleplanerne. Note 1: Ændret vandløbsvedligeholdelse kan øge grundvandsstanden i rigkær (7230) og give mulighed for udvidelse af arealet med rigkær (7220) og kildevæld. Note 2: Vandplanens indsats får ingen indflydelse på udpegningsgrundlaget. Note 3: Ændret vandløbsvedligeholdelse kan øge grundvandsstanden i rigkær (7230) og give mulighed for udvidelse af arealet med rigkær (7220). Note 4: Skaber sammenhæng mellem levestederne for tykskallet malermusling, pigsmerling, bæklampret og havlampret ved fjernelse af spærringer eller ved forbedring af passageforholdene. 39

40 Bilag 1a 40

41 Bilag 1b 41

42 Bilag 1c 42

43 Bilag 1d 43

44 Bilag 1e 44

45 Bilag 2a 45

46 Bilag 2b 46

47 Bilag 2c 47

48 Bilag 2d 48

49 Bilag 3a 49

50 Bilag 3b 50

51 Bilag 3c 51

52 Bilag 3d 52

53 Bilag 4a 53

54 Bilag 4b 54

55 Bilag 4c 55

56 Bilag 4d 56