Pilkjærprojektet i. bibelpark. jens langkniv

Transkript

1 Pilkjærprojektet i bibelpark jens langkniv

2 2 Indlednin Landsbyen Vridsted Landsbyen Vridsted er beliggende som det vestligste lokalcenter i Viborg kommune. Sognet tæller ca. 700 indbyggere og byen rummer servicefaciliteter som kirke, skole, idrætshal, børnehave, købmand og pengeinstitut mfl. Ligeledes rummer byen en række mindre servicevirksomheder. Landsbyen er beliggende naturskønt grænsende op til den anselige Karup Å der gennemskærer terrænet og omgives af jævne sandede strækninger, en hedeslette dannet af en ældre Karup Å. Området karakteriseres som et ujævnt bakket morænelandskab med lette jorde. Højeste sted er Bavnehøj med sine 56 m oh. Så sent som i1960 erne var der registreret fl ere områder med Flyvesand i sognet. I området er der en del plantager, hvoraf Pilkjærskoven er den mest kendte. Vridsted optræder i historiebøgerne første gang i 1415 med navnet Vridstedt og i 1525 med navnet Wrestedt. Nord for byen ligger Trevad der i 1231 tilhørte Valdemar Sejr. Baggrund I oktober 2005 blev der nedsat en initiativgruppe på tværs af alle foreninger og interessegrupper i byen. Gruppen er forankret i borgerforeningen og har det fælles ønske at få etableret et rekreativt område i og omkring Vridsted by, med udgangspunkt i Pilkjærskoven. Et perfekt område til rekreativt formål for alle borgere i byen. Ejeren af skovområdet ved Pilkjær, Gårdejer Jens Kristian Svenningsen, har velvilligt, under visse betingelser, givet initiativgruppen fuld råderet over arealet. Siden 2005 har initiativgruppen afholdt en række møder, og eksterne konsulenter har medvirket i ideudviklingen. Indsatsen koncentreres om fi re områder: Adgang til Pilkjærskoven og anlæg af motions- og oplevelsesstier i skoven Et nærrekreativt område i tilknytning til Pilkjærskoven Kanopitstop ved Vridsted Bro Aktivitetsområde ved hallen Landsbyen Vridsted er beliggende i den vestlige del af Viborg Kommune.

3 3 Projektidé Den overordnede ide er at skabe adgang til, og oplevelser i, den fantastiske natur som området byder på. Åen, skoven og heden byder på unikke muligheder for naturoplevelser, men det kniber med legaliseret adgang for borgerne og besøgende. Adgangen til åen kan skabes ved reetablering af det offentligt ejede areal ved Vridsted Bro. Adgangen langs ådalen kan skabes ved frivillige lodsejeraftaler, så det legaliseres at anvende eksisterende markveje. Adgangen til Pilkjærskoven kan skabes via en frivillig lodsejeraftale og via præstegårdens areal. Oplevelserne skal bygge på adgangen til naturen og formidlingen af den. Samtidig skal det lokale kulturmiljø og de unikke historier om Jens Langkniv gøres til et tema i formidlingen. Oversigtskort over den vestlige del af Vridsted samt nogle af de beskrevne projekter.

4 4 Kanopitsto Arealet har tilhørt Viborg Amt og det har fungeret som P-plads og til ophold for besøgende ved åen. På arealet stod en velfungerende toiletbygning der er nedbrændt. Viborg Amt nedprioriterede reetableringen og vedligeholdelsen af arealet de sidste år i amtets levetid. Ejerskabet til arealet og forpligtigelsen til reetablering af toiletfaciliteterne er nu overdraget til Viborg kommune. Vridsteds borgere har en stor interesse i at arealet bliver gjort tilgængeligt og fremstår vedligeholdt. På initiativ fra Vridsted Borgerforening blev der indgået en aftale med Viborg Amt om, at foreningen måtte reetablere arealet og anvende det som byens rekreative areal ved åen. Opgaverne blev fordelt på den måde, at Viborg Amt skulle reetablere toiletbygningen og P- pladsen. Ligeledes skulle Viborg Amt forestå driften af de to faciliteter. Borgerforeningen skulle forestå indretning af opholdsområdet og adgangen til åen med mulighed for anlæg af en kanoophalerplads. Kanoophalerpladsen skal fungere som byens ophalerplads og som pitstop for kanosejlende på åen. Projektets indhold Viborg Kommune involveres i reetableringen af toiletbygningen og P-pladsen. Borgerforeningen rydder op på området og der etableres følgende faciliteter: Kanoophalerplads ved åen etableres med en gangbro af træ. Gangbroen lægges på jord og fastgøres til eksisterende faskine der renoveres. Kanopitstoppet placeres strategisk i forhold til strøm og udnyttelse af eksisterende faskine, så naturen belastes mindst muligt. Den eksisterende trappe op af skrænten ved vejbroen renoveres. Udsigt fra Vridsted over Karup Å. Den eksisterende trampede sti langs vejen renoveres og gøres farbar, så bløde trafi - kanter kan komme ned til åen uden de skal ud på vejen. Mellem opholdsområdet og vejen forlænges den eksisterende beplantning, således området afskærmes mod vejen. Området planeres og gamle bygningsrester fjernes og tilsås med græs. Langs kanten af området placeres skiftevis bordbænke sæt og bænke. Fra disse vil der være en god udsigt ind i ådalen. På områdets øverste del etableres en gril / bålplads og en overdækket grillhytte. Placeringen på områdets øverste del vil visuelt sløre hytten, så den bliver vanskelig at se fra ådalen. På området opsættes informationstavle og kortbord med informationer om områdets natur m.v. På tavlen informeres der samtidig om de aktivitetsmuligheder, vandreture m.v. byen og området byder på. Kanosejladsen er reguleret på Karup Å og der kommer en del kanosejlende forbi ved Vridsted. Etableringen af et sted, hvor det gøres legalt at fortøje og gøre stop vil reducere det generelle slid på brinkerne. Stedet bruges af mange lystfi - skere og ved anlæg af servicefaciliteterne vil det blive et naturligt udgangspunkt for fi sketure m.v. hvorved det generelle slid på naturen reduceres.

5 5 Kig fra vejen ind mod pladsen, hvor P-pladsen tænkes placeret. Jordtank under den nedbrændte toiletbygning. Påtænkt placering af kanobro.

6 6 Pilkjærsk Størstedelen af Pilkjærskoven er ejet af en privat lodsejer og en mindre del af Vridsted præstegård. Begge parter er indstillet på at borgerne skal have adgang til dette naturområde og der er truffet aftale om at arealet åbnes op. Ideen Rundt i skoven ryddes de eksisterende skovveje og der etableres et netværk af stier mellem dem. Stierne forbindes på en sådan måde, at den besøgende kan opleve de forskellige typer af bevoksning skoven består af, og samtidig vil ruterne være af forskellig længde. Hele systemet af veje og stier knyttes op på tre temaer: Historien om Jens Langkniv der iht. sagnhistorien blev dræbt i Vridsted Præstegård. Naturformidling med Naturekspeditionsrygsække. Motion i naturen. Jens Langkniv Historien om Jens Langkniv tænkes indarbejdet som et tema, og når den besøgende færdes rundt i skoven vil historien blive fortalt i små bidder via plancher. Naturformidling med Naturekspeditionsrygsække På udvalgte steder opsættes små plancher, hvor den besøgende via illustrationer og tekster informeres om årets gang i skoven og konkrete naturoplevelser der kan opleves. Samtidig søges der indkøbt et antal Naturekspeditionsrygsække der kan lånes ved henvendelse hos Købmanden. Rygsækken indeholder forskelligt udstyr som kikkert, insektsuger, lup m.v. Ligeledes indeholder rygsækken et hæfte med anvisninger og inspiration til aktiviteter man kan foretage sig i naturen. Naturekspeditionen er et koncept som Friluftsrådet har medvirket til at udvikle Motion Stierne afmærkes og på kortmaterialet indtegnes forskellige ruter med angivelse af distancer. På udvalgte steder opsættes pitstop i naturmaterialer, hvor motionister kan udføre strækøvelser m.v. Ved indgangene til ruten opsættes der to steder Pitstopfaciliteter der gør det muligt at låse ekstraudstyr eller skiftetøj inde, mens man motionerer. Samtidig er pitstoppet designet, så den kan fungere som det sted, man strækker ud efter turen, ser på kort over mulige løberuter eller bruger som genkendeligt møde- og startsted for turen. På sigt søges etableret en motionsrute fra Pilkjærskoven til den nærliggende landsby Vroue, via eksisterende markveje. En stor lysning i skoven har gennem tiden været anvendt som træningsbane for rideklubbens medlemmer. Pga. reduceret medlemstal er rideklubbens aktiviteter reduceret betydeligt. Arealet henstår lidt rodet og mangler vedligeholdelse. Der planlægges en proces med dialog om arealets fremtidige anvendelse og udformning. En spirende ide er at indrette området som børneskov. Lysningens beliggenhed tæt på byen, tæt på vejen, tæt på børnehaven og alligevel midt i skoven kun to minutters gang fra vejen og man står midt i den stille skov, må siges at være en unik beliggenhed. Som børneskov og med en skovlegeplads vil stedet være oplagt for børnehavens ude gruppe og måske på sigt stedet for byens nye skovbørnehave.

7 7 Principskitse over Pilkjærskoven.

8 8 Præstesk Præstegårdsskoven er et mindre bynært skovområde der støder op til kirken. Skoven består af gamle bøge og blandet løvtræsbevoksning. Der er i dag adgang via trampede stier, men svagt gående og handicappede er henvist til at betragte skoven fra kirkens P-plads og det tilstødende villakvarter på den anden side. Ideen Det er hensigten at gøre Præstegårdsskoven tilgængeligt for handicappede og svagt gående. Skoven skal være et mentalt åndehul hvor også bevægelseshæmmede kan opleve skoven på alle årstider. Præstegårdsskoven skal ikke være en aktivitetsskov, men en stille skov hvor den besøgende kan fi nde ro og opleve livet under trækronerne, dufte skoven m.v. Skoven henlægger i dag som uberørt naturskov med en enkelt trampet sti igennem. Vildnisset skal fortsat være uberørt og der skal kun foretages enkelte fældninger af træer der udgør en sikkerhedsrisiko for den besøgende. Rundt i skoven anlægges befæstede stier der gør det muligt og sikkert for den bevægelseshæmmede at komme rundt i skoven. På udvalgte steder etableres der opholdspladser med en enkelt bænk og en informationstavle. Centralt i skoven etableres et lidt større opholdsområde der gør det muligt for fx en mindre gruppe kørestolsbrugere at opholde sig sammen. På området placeres to borde til brug for kørestolsbrugere. Formidlingen af historien og naturen skal primært ske via foldermateriale og tre større informationstavler. Informationstavlerne placeres ved indgangene og en enkelt ved opholdsområdet. Ved de små opholdspladser opsættes små informationstavler der primært skal informere om dens placering i skoven og ruten til næste stop og vejen ud af skoven. Det er ikke hensigten at placere handicaptoilet i skoven, men der henvises til det der er etableret ved kirken. Tingstedet Den nye udstykning er etableret uden for kirkens beskyttelseslinie. For udstykningen gælder lokalplan nr. 07.B endeligt vedtaget af Fjends Kommunalbestyrelsen den 5. november På den måde skabes et halvmåneformet areal mellem udstykningen, kirken og Præstegårdsskoven der iht. lokalplanen er udlagt til offentligt formål. Arealet må ikke bebygges da det befi nder sig inden for kirkens beskyttelseslinie og borgerne har derfor efterlyst andre anvendelsesmuligheder. Området kan anvendes som en levende bibelpark, hvor kirkens budskab kan formidles via kunstnerisk visualisering og leg. Området tænkes anlagt med græs og beplantet med små grupper af frugttræer, hvor det er legalt for byens børn, borgerne og den besøgende at plukke frugt. Midt på arealet anlægges et tingsted af store sten og i midten plantes et egetræ. I tilknytning til grupperne af frugttræer placeres små informationstavler med legeanvisninger. Legene der illustreres er gamle lege der har tilknytning til kirken fx den gamle leg Slå Munk. Legene kan leges uden eller med meget få og primitive rekvisitter. Der fokuseres primært på de lege der har rod i kristendommen og gennem århundrede er udviklet af præsterne og missionærerne i forbindelse med deres pædagogiske virke for at udbrede læren om kristendommen. Samtidig kan området prydes med skulpturer der visuelt formidler kristendommen.

9 9 På dette sted igennem Præsteskoven anlægges en handicapvenlig sti. På dette fællesareal anlægges et Tingsted og en Levende bibelpark. Den eksisterende handicapvenlige sti ved kirken. Principskitse over indretningen af Præsteskoven og Tingstedet.

10 10 Præstem Præstegården ejer et areal i tilknytning til Pilkjærskoven. Arealet danner en trekant med skov og en trekant med fri mark. Arealet er stillet til rådighed for byens borgere og der tænkes etableret et aktivitetsområde i tilknytning til skoven. Arealet er meget fl adt og med fri udsigt til vejen. Ved at beplante langs stien og anlægge to kunstige bakker vil der kunne skabes et nærmiljø på pladsen. De kunstige bakker skal anlægges så de kan anvendes som kælkebakker og som hobbitbakke med rørtunneller til rollespil. For at skabe rum i den smalleste ende af arealet, åbnes skovbrynet lidt og der etableres en hulebyggerskov, hvor det gøres legalt at bygge huler med naturlige materialer. Overfor Hobbitbakkerne skabes et afgrænset område i skoven til rollespil. I Rollespilskoven opsættes nogle visuelle effekter af naturlige materialer fx træer med rod der nedgraves med roden oppe i luften. Hensigten er at skabe et lidt mystisk og sanseligt rum i skoven der kan inspirere til rollespil mv. Kig over arealet hvor Præstemarken påtænkes anlagt På den del af arealet der er bynært etableres grillplads, overdækket værested og borde. Ligeledes placeres en Pitstopfacilitet, der gør det muligt at låse ekstraudstyr eller skiftetøj inde, mens man motionerer. Samtidig er pitstoppet designet, så den kan fungere som det sted, man strækker ud efter turen, ser på kort over mulige løberuter eller bruger som genkendeligt startsted for turen. Naturformidling og formidling af historien om Jens Langkniv integreres i pladsens faciliteter. Principskitse over aktivitetsparken Præstemarken.

11 11 Vridsted har et velfungerende foreningsliv. Idrætshallen med det integrerede klubhus fungerer som det centrale omdrejningspunkt for idrætslivet i hele området. Mellem hallen og skolen er skolefritidsordningen placeret. Arealet mellem SFO en og Hallen bruges kun sporadisk og det er derfor et oplagt sted at placere faciliteter til de mere uorganiserede aktiviteter fx multibane, udendørs scene m.v. Arealet tænkes anvendt til faciliteter der kan understøtte livet omkring hallen, skolen og SFO en, således mulige synergieffekter opnås. Denne del af projektplanen er nedprioriteret og søges udviklet på sigt. Eksisterende forhold ved idrætsforeningen.

12 12 Pilkjærprojektet i Vridste Denne projektbeskr sted Borgerforening ter Pilkjærskoven Præstemarken Præstegårdsskov Tingstedet Kanopitsop ved V Aktivitetspladsen Fælles naturformindling af Vridsted Det er ikke muligt a jekter på én gang. g vis efterhånden som sourcer. Første etape, som o Pilkjærskoven Kanopitstop ved Fælles naturform Søges gennemført Projektplanen er udarbejdet af GRObund ApS, for Vridsted Borgerforening med økonomisk støtte fra Fjends Kommune. Illustrationerne er taget fra tegneserien: Jens Langkniv af Orla Klausen.