Urinvejsinfektioner i almen praksis
|
|
- Charlotte Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undersøgelser for urinvejslidelser ligger oftest hos praksispersonalet. Af en eller anden grund har det i mange praksis været rutine, at patienterne ved symptomer bare kan komme og aflevere en urinprøve i stedet for at få en regulær tid, hvor symptomerne bliver behandlet på samme måde som ved andre generende lidelser. Artiklen forklarer, hvorfor det er vigtigt, at vi sætter tid af til at foretage en ordentlig udredning og lægge en ordentlig plan. Af Lars Bjerrum og Kirsten Inger Paulsen Urinvejsinfektioner i almen praksis hvordan stilles diagnosen? De typiske symptomer på urinvejsinfektion (UVI) er svie ved vandladning, hyppig vandladning og trykken over blæren. Patienter, der henvender sig med disse symptomer, har med stor sandsynlighed en blærebetændelse. Man kan imidlertid også have et eller flere af de samme symptomer, uden at det behøver skyldes en blærebetændelse. Infektioner i underlivet, fx klamydia eller svamp, kan således give de samme gener. For at stille den rigtige diagnose er det derfor nødvendigt at undersøge urinen for at se, om der er bakterier til stede. Formålet med denne artikel er at orientere om de forskellige diagnostiske muligheder, man har i almen praksis, når man har en patient med mistanke om en urinvejsinfektion. Inden man går i gang med at undersøge urinen, skal man tage stilling til, hvilken type urinvejsinfektion der kan være tale om. Vi taler om 2 slags urinvejsinfektioner, den ukomplicerede og den komplicerede (se boks). Ukompliceret UVI: UVI hos en ikke-gravid, rask kvinde i den fertile alder, eller hos en i øvrigt rask ældre kvinde. Kompliceret UVI: UVI hos børn, mænd, gravide, kronisk syge og personer med misdannelser i urinvejene eller hyppige tilfælde af UVI. Man taler om en nedre urinvejsinfektion, når infektionen er lokaliseret til blæren (cystitis) eller urinrøret (urethritis), mens øvre urinvejsinfektioner ty- Biografi Lars Bjerrum er professor, ph.d. og speciallæge i almen medicin og tilknyttet Afdeling for Almen Medicin ved Københavns Universitet. Kontakt Lbjerrum@sund.ku.dk 41
2 pisk sidder i nyrebækkenet (pyelonefritis). Sidstnævnte er en alvorlig infektionssygdom, som kun ses sjældent i almen praksis, og disse patienter skal ofte indlægges akut til behandling på hospital. Den ukomplicerede blærebetændelse er den hyppigste urinvejsinfektion, vi møder i almen praksis. Undersøgelser har vist, at hen ved 5 % af alle kontakter til praktiserende læge skyldes mistanke om infektioner i urinvejene. Urinopsamling Ved at undersøge urinen kan man fastslå, om patientens symptomer skyldes en urinvejsinfektion. Hvis man ikke finder bakterier i urinen, må man se sig om efter en anden årsag. Urinen bør opsamles som midtstråleurin, dvs. den midterste del af vandladningen. Afvaskning spiller ingen rolle for prøvens kvalitet. Det vigtigste er midtstråleprincippet. Ved kun at opsamle den midterste del af vandladningen undgår man tilblanding af bakterier fra urinrørsråbningen og huden. Patienten skal lade den første portion urin i toiletkummen, herefter opsamles en urinprøve (10-20 ml) i et rent engangsbæger, og patienten færdiggør vandladningen i kummen. Kvinder kan med fordel sidde omvendt på toilettet med ansigtet mod væggen. Herved adskilles skamlæberne uden brug af hænderne, og tilblanding af udflåd mindskes. Tilfældig emballage til urinopsamling (flasker, medicinglas, syltetøjsglas m.m.) frarådes, da en lille forurening kan give et forkert analyseresultat. Hvis urinprøven ikke undersøges straks efter prøvetagningen skal den sættes i køleskab indtil undersøgelsen kan finde sted. Urinopsamling og diagnostik Midtstråleurin: Patienten lader en portion urin i toiletkummen. Herefter opsamles ml urin i et rent engangsbæger, og resten af vandladningen kommer i toiletkummen. Afvaskning: Det er ikke nødvendigt med afvaskning før urinopsamling hos i øvrigt raske patienter i almen praksis. Friskladt urin: Urinprøven bør undersøges kort tid efter prøvetagningen. Hvis den står for længe, kan bakterierne formere sig, og man får et falsk forhøjet bakterietal. Hvis man ikke undersøger prøven med det samme, skal den stilles i køleskab. Fase-kontrast-mikroskopi: Et hårrør fyldes med urin, og der afsættes en lille dråbe på et objektglas. Der lægges et dækglas over. Eventuel overskydende urin suges forsigtigt op med filtrerpapir eller køkkenrulle. Bakteriuri: 1 bakterie pr. synsfelt ved 400 forstørrelse svarer det til ca bakterier pr. ml. Pyuri: 1 leukocyt pr. synsfelt ved 400 forstørrelse. Signifikant bakteriuri: Signifikant bakteriuri defineres traditionelt som bakterier pr. ml urin. Nogle patienter har imidlertid en symptomgivende UVI med et lavere bakterietal, og man har i dag sat behandlingsgrænsen ned til bakterier pr. ml hos patienter med typiske uropatogene bakterier (fx E. coli og S. saprophyticus) og til bakterier pr. ml ved de fleste andre bakterier. Asymptomatisk bakteriuri: bakterier pr. ml hos en patient, der ikke har symptomer på UVI. Borsyreglas: Urinprøverør tilsat borsyre, som bevarer bakterierne i live, men hæmmer deres formering. Dip-slide: Dyppeplader med to agarsider, en på hver side, fx Uricult, Uricult Trio. Plademedium: Agarplader beregnet til dyrkning. Kromogen agar: Agarplade tilsat farveindikator til identifikation af forskellige bakteriearter. Reference: 42
3 Nedenfor beskrives de håndgreb vi har til rådighed i almen praksis til at undersøge en urinprøve for UVI. Urinstiks Urinmikroskopi Urindyrkning Urinresistensbestemmelse. Urinstiks Urinstiks er en metode, hvor man dypper en papirstrimmel ned i urinprøven og efterfølgende undersøger, om der kommer en farveændring på nogle af felterne på strimlen (se figur 1). De felter, der har interesse ved mistanke om UVI, er leukocyt- og nitritfeltet. Leukocytfeltet skifter farve, hvis der er hvide blodlegemer (leukocytter) i urinen. Der er næsten altid leukocytter i urinen ved blærebetændelse, så dette felt er ofte positivt. Problemet er bare, at hvis der kommer en lille tilblanding af udflåd fra vagina, bliver leukocytfeltet også positivt (falsk positivt resultat). Det andet felt, der har interesse ved mistanke om UVI, er nitritfeltet. Dette felt skifter farve, når der er infektion med bakterier, der kan omdanne nitrat til nitrit. Man kan stole på et positivt svar, for det kommer kun, hvis der er bakterier til stede. Men der er mange fejlkilder, og man kan ikke udelukke en blærebetændelse, hvis nitritfeltet er negativt. For at give en positiv nitritreaktion skal urinen have været tilstrækkelig længe i blæren til, at reaktionen (omdannelsen af nitrat til nitrit) kan finde sted. Generelt siger man, at man skal holde på vandet i mindst 4 timer, for at man kan stole på en nitrittest. Men hvis man har blærebetændelse, er det svært at holde på vandet så længe. Et andet problem ved testen er, at det ikke er alle bakterier, der kan omdanne nitrat til nitrit, og man kan derfor ikke altid stole på et negativt re- sultat. Urinstiks er en hurtig, nem og billig metode, men den kan være svær at tolke. Hvis begge felter er positive, kan man være ret sikker på, at der foreligger en blærebetændelse. Hvis begge felter er negative, kan man med stor sikkerhed udelukke en blærebetændelse. Hvis det ene felt er positivt (oftest leukocytfeltet) og det andet negativt (oftest nitritfeltet), kan der foreligge en UVI, men man må lave yderligere undersøgelser (fx mikroskopi, dyrkning) for at bekræfte eller udelukke diagnosen. Det er vigtigt at overholde aflæsningstiderne, nitritfeltet: 1 minut og leukocytfeltet: 2 minutter. Man bør ikke lave stiks på en urinprøve opsamlet i et borsyreglas da borsyren kan givefejlaflæsninger på stiksen. Figur 1. Urinstiks: Husk at overholde aflæsningstiderne, nitritfeltet: 1 minut og leukocytfeltet: 2 minutter Urinmikroskopi Der findes 2 slags mikroskoper til at undersøge en urinprøve: Fasekontrast-mikroskop og lysmikroskop (se figur 2, som viser et fasekontrast-mikroskop). Fasekontrast-mikroskopi er absolut at foretrække til brug i almen praksis. Undersøgelsen kræver ingen særlige forberedelser; urinprøven skal ikke centrifugeres og der skal ikke tilsættes farve før mikroskopi. Fasekontrasten forskyder bølgelængden, hvilket gør, at man kan se levende celler og bakterier uden at farve præparatet. Man tager 43
4 Figur 2: Fasekontrast-mikroskop Figur 3. Fasekontrast-mikroskopi af urin fra patient med blærebetændelse. De 2 pile til venstre peger på bakterier (colibakterier), og pilene til højre peger på leukocytter. blot en dråbe fra en friskladt urinprøve, lægger den på et objektglas og lægger et dækglas over. Så kan man starte med at mikroskopere. I øvede hænder tager undersøgelsen under 2 minutter. Man kan se, hvor mange bakterier der er, og man kan ud fra deres form (stave eller kokker), beliggenhed (hobe, eller kæder) og bevægelighed (ubevægelige, tumler-fumler-bevægelse, raketbevægelse) bestemme, hvilke bakterier det drejer sig om. Når man har fået øvelse i at mikroskopere, kan man med stor sikkerhed bestemme, om der er tale om en urinvejsinfektion. Ved den ukomplicerede UVI er det altid kun én slags bakterie, der er årsag til infektionen. En af de store fordele ved mikroskopi er, at man får svaret, mens patienten er i konsultationen. Undersøgelsen er billig. Når man ser bort fra udgiften til indkøb af mikroskopet, er det den billigste urinundersøgelse i almen praksis. Undersøgelsen kræver imidlertid oplæring og rutine. Figur 3 viser det typiske fund ved en urinmikroskopi fra en patient med blærebetændelse. Figur 4 viser de mest almindelige mikroorganismer, man kan finde ved urinmikroskopi, samt deres karakteristika. Urindyrkning i lægepraksis Ved et lavt antal bakterier i urinen, kan det være svært at se dem i et mikroskop, og i den situation er det en god idé, at foretage en dyrkning. Dyrkning er den sikreste metode til at påvise bakterier i urinen, og bør altid foretages hos patienter med kompliceret urinvejsinfektion. Der findes forskellige metoder til dyrkning. Fælles for metoderne er, at der tilsættes en mængde urin til en dyrkningsplade, hvor bakterierne, efter inkubation, kan vokse frem som små kolonier. Dagen efter kan pladerne aflæses for antal kolonier (bakteriemængde), og ved nogle metoder kan det afgøres, hvilke bakterier der er årsag til infektionen. 44
5 Ved fund af bakterier vurderes morfologi (stave, kokker eller blandet flora) og for stavenes vedkommende, om de er bevægelige, og evt. hvordan de bevæger sig (peritrikt eller polært). Kokker er ubevægelige. Skema til tolkning af mikroskopi Morfologi * Bakteriernes flageller (svingtråde) ses ikke ved mikroskopi Eksempler på bakterieart Naturligt resistensmønster (resistens kan dog udvikles for et eller flere stoffer) Figur 4. Oversigt over de typiske mikroorganismer, der kan ses i en urinprøve, samt deres karakteristika i mikroskopet (1). Peritrikt bevægelig stav (tumler, slår kolbøtter) * E. coli Følsom for sulfonamid, ampicillin og mecillinam Ubevægelig stav Pseudomomas E. Coli Klebsiella E. Klebsilla Candida Følsom for sulfonamid og mecillinam, altid resistent for ampicillin Staph momas Polært bevægelig stav (hurtige E. Coli bevægelser i lige linie som en raket eller en skøjteløber) Kokker i kæde (kokker bevæger sig ikke) Pseudomomas E. Klebsilla * Candida Resistent for de almindelige Pseudomonas perorale antibiotika, ses ofte ved afløbshindring, blærekateter eller kompliceret E. Klebsilla UVI. E. Coli Følsom for ampicillin og nitrofurantoin, intermediært følsom for trimetoprim, altid resistent for sulfonamid og mecillinam. Candida Staph la Candida Kokker i hobe Meget små, ligner næsten»grums«(kokker bevæger sig ikke) Staph Stafylokokker Følsom for sulfonamid, altid resistent for mecillinam, de fleste stammer har erhvervet resistens for ampicillin. E. Klebsilla Candida Gærceller Staph Staph meget større end bakterier, evt. med knopskydning (gærceller bevæger sig ikke) Staph Resistent for antibiotika, ses ved blærekateter og Candida arter afløbshindring, kan være slutresultat af talrige antibiotikakure Stave, E. Klebsilla kokker og evt. gærceller Candida Ses ved blærekateter Staph og Blandingsflora afløbshindring * Tilblanding Dårlig prøvetagning med tilblanding af bakterier fra hud eller slimhinder De dyrkningsplader der oftest benyttes i almen praksis, er de såkaldte kromogene plader, hvor agaren er tilsat reaktorer, der giver bakteriekolonierne forskellige farver, alt efter hvilken type det er. Der findes to forskellige typer af kromogene plader. Den hyppigst anvendte er en kromogen 9 plade, der udelukkende er til dyrkning (fig. 5), og som oftest kombineres med en Mueller Hinton resistensplade (fig. 11). Flexicult urinkit er en kromogenplade, der både er til dyrkning og resistensbestemmelse (fig.14). En tredje metode til dyrkning er dipslide (fig.8), der består af to sider på- 45
6 Bakterie E. coli Proteus Klebsiella Pseudomonas Blandingsinfektion Bakterie Kolonistørrelse Kolonifarve E.coli Stor Rød - Klebsiella sp. Stor, fed Mørkeblå/ violet Enterobacter sp. Stor Mørkeblå/ violet Agarfarve Proteus sp. Stor Lysebrun Brun Proteus vulgaris Pseudomonas aeruginosa Enterococcus faecalis Enterococcus faecium Staphylococcus saprophyticus Stor (sværm) Stor Små Grønbrun Gråhvid/ grønlig Grøn/grønblå Små Grønlig/grå - Små Hvid/rosa - Candida sp Stor/mindre Hvid - - Brun Grønlig - Figur 6. Aflæsning af kromogen agarplade og Flexicult. Figur 5. Typisk udseende af forskellige bakteriekulturer på en kromogen agar (Flexicult). klædt med to tre forskellige agar. Fælles for alle tre metoder er, at det er muligt at bestemme mængden af bakterier, samt afgøre hvorvidt der er én eller flere forskellige slags bakterier i urinen. Når man vælger at lave dyrkning og resistensbestemmelse i almen praksis er det vigtigt, at følge fabrikanternes anvisninger nøje. For at sikre en løbende høj kvalitet bør praksis deltage i et kvalitetssikrings-program. I Danmark findes der i 4 regioner velfungerende kvalitetssikringsprogrammer til sikring af mikrobiologiske analyser i Danmark, MIKAP. Tilsåning af dyrkningsmedier Inden en urinprøve udsås, vendes uringlasset et par gange, eller urinbægeret roteres for at opblan- de urinen. Selve udsåningen afhænger af, hvilken metode der anvendes til dyrkning: Kromogen agarplade tilsås med en 10 µl øjenål, som er en pind med en lille ring i enden. Urinen Fig. 3: E. coli på CLED agar, E. coli agar (sorte kolonier) og MacConkey agar. E. coli agar (farveløs agar) Selektiv, kromogen agar, som påviser en zy met betaglucuronidase. Dette en zym findes hos ca. 95% af alle E. coli stammer og er yderst sjældent forekommende hos an dre Gram-negative stave. E. coli vokser med farvede kolonier (brune til sorte, blå eller gule, afhængig af fabrikat) (Fig. 3). Andre Gram-negative stave vokser med farve løse ko lonier. Gram-positive kokker vok ser ikke eller kun meget svagt. Figur 7. Borsyreglas til indsendelse af urinprøve. Husk at fylde op til stregen. Opbevaring Dipslide opbevares ved stuetemperatur i originalpakning, som be skytter mod lys. Må ikke an ven des efter ud løbs dato. I øvrigt Figur 8. Vækst af E.coli på en dip-slide-plade (Uricult Trio). henvises til fabrikantens anvisninger. Tilsåning Påsæt dipsliden patientidentifikation. Uringlasset vendes et par gange, eller urinbægeret roteres for at opblande urinen. Skru dipsliden ud af røret uden at berøre agarfladerne. Sliden dyppes i urin, således at beg ge agar flader dækkes (Fig. 4). Ved utilstrække- 46
7 Fig. 14a: Tilsåning af kromogen agar. Urinen afsættes i en stribe 1/3 ned over pladen. Tilsåning af kromogen agar plade Først vendes uringlasset et par gange, eller urinbægeret roteres for at opblande urinen. Pladen tilsås med 10 µl urin vha. standardiseret engangs-øjenål. Urinen afsættes i en stribe 1/3 ned over pladen (Fig. 14a), hvorefter der spredes med jævne strøg vinkelret på striben ned over hele pladen (Fig. 14b). Fig. 14a: Tilsåning af kromogen agar. Urinen afsættes i en stribe 1/3 ned over pladen. Figur 8a Figur 8b Fig. 14b: Der spredes med jævne strøg vinkelret på Hvorefter der spredes med jævne på striben striben ned over hele pladen. ned over hele pladen (figur 8b). Fig. 14b: Der spredes med Antal jævne strøg vinkelret kolonier på striben ned over hele pladen. på pladen Udsåning med 1 ul øjenål Udsåning med 10 ul øjenål 0 <10.000/ml <1000/ml /ml 1000/ml /ml /ml /ml /ml Tabel 1 viser, hvordan man beregner antal bakterier i urinen ud 17 fra, hvor mange kolonier der findes på dyrk-ningspladen. Fordelene ved urindyrkning er, at den er sikker og præcis, og man kan påvise små mængder af bakterier i urinen (ned til pr. ml). Ulempen er, at den tager tid (et døgn), den kræver oplæring og rutine, og agarpladerne bliver hurtigt forældede (skal opbevares i køleskab), hvis man ikke laver mange prøver i praksis. 17 afsættes i en stribe 1/3 del ned over pladen, hvorefter der spredes med jævne strøg vinkelret på striben (fig. 8a + 8b). Flexicult urinkit tilsås ved at hælde urinen kortvarigt ud over pladen, der vippes så urinen kommer i kontakt med hele pladen. Derefter hældes overskydende urin fra. Dipslide tilsås ved at dyppe sliden ned i urin så begge sider er helt tildækket. Ved utilstrækkelig mængde urin kan der anvendes pipette. Efter tilsåning af dyrkningsmedier anbringes disse i varmeskab til næste dag. Uanset hvilken metode der anvendes til dyrkning, er det vigtigt at følge producentens anvisninger både ved tilsåning og efterfølgende aflæsning. Resistensbestemmelse Resistensbestemmelse er en undersøgelse af effekten af forskellige antibiotika over for de bakterier, man har påvist i urinen. Undersøgelsen udføres som et supplement til en dyrkningsundersøgelse, og den kan iværksættes på samme tidspunkt. Der er forskellige resistensmetoder på markedet. Den klassi- Flow chart til aflæsning af dipslide CLED agar ingen vækst urin negativ + vækst (agar: grøn/gul) urin positiv, vækst kan bestå af kokker/stave MacConkey agar ingen vækst vækst på CLED agar består af kokker Figur 9. Vækst af E.coli med sorte kolonier (foroven) og Proteus med transparente kolonier (forneden). + god vækst vækst på CLED agar og MacConkey agar består af stave + svag vækst vækst på CLED agar og MacConkey agar består af enterokokker Figur 10. Flow-chart til aflæsning af dip-slide (Uricult eller Uricult Trio) (1). Plademedier Flexicult Flexicult er udformet som en agarplade inddelt i felter, og den kan 47
8 Zonestørrelser for Mueller Hinton agar med Neosentitabs fra Rosco Antibiotikum Zonestørrelser angivet af Rosco Tablet betegnelse Bemærk S = følsom Zonestørrelse i mm Konfluerende vækst R = resistent Trimetoprim TRIM Sulfonamid SULFA 17 < 13 Ampicillin AMP10 17 < 14 Nitrofurantoin NI < 15 Mecillinam MEC10 Gælder 15 < 15 Ciprofloxacin CIPR5 enterobakterier Virker ikke på Grampositive 22 < 19 kokker Mueller Hinton agar med Neo-Sensitabs fra Rosco Tæthed: konfluerende (sammenflydende) vækst (Fig. 18) Tolkning af zonestørrelse sker efter fabrikantens anvisninger. Fig. 16: Semikonfluerende vækst (venstre) og konfluerende vækst (højre plade). Aflæsning af resistensbestemmelse Inden aflæsning vurderes mængden af bakterier (bakterietætheden) (Fig. 16) og arten af bakterier (renkultur eller blanding). Aflæs ning kan ske ved hjælp af skabelon eller ved måling af zonediameter med lineal. Zonediameter måles i mm (Fig. 17). Det anbefales at aflæse pladen fra bagsiden mod en sort baggrund med belysningen rettet mod pladen. Der skal aflæses til 100 % hæmning, dvs. til inderste koloni, der kan ses med det blotte øje. Tolk ning af zonestørrelser sker efter fabrikantens anvisninger. Zonestørrelser for Mueller Hinton agar med Neosensitabs fra Rosco Fig. 18: Konfluerende vækst Figur på Mueller Hinton 11. Resistensbestemmelse agar med Neo-Sensitabs fra Rosco. med agardiffusionsmetoden (aflæses på sort baggrund). Figur 14. Flexicult, en kombineret dyrkning og resistensbestemmelse. Kontrolfeltet (det store felt) bruges til at aflæse antallet af kolonier. De øvrige felter er tilsat forskellige antibiotika, og hvis bakterievæksten er hæmmet, betyder det, at bakterien er følsom. Vokser den frem som i kontrolfeltet, er den resistent. i Antibiotikum Tablet Bemærk Zonestørrelse i mm Fig. 17: Aflæs ning kan ske betegnelse Konfluerende vækst ved hjælp af skabelon eller ved måling af zone diameter S = følsom med lineal. Zonediameter Trimetoprim måles mm. TRIM Sulfonamid SULFA 17 < 13 Ampicillin AMP10 17 < 14 Nitrofurantoin NI < 15 Mecillinam MEC10 15 < 15 Gælder enterobakterier Virker ikke på Grampositive Ciprofloxacin CIPR5 kokker 22 < 19 Zonestørrelser angivet af Rosco Figur 12. Zonestørrelser R = resistent for antibiotikaresistens ved aflæsning af resistensplade samt millimeterstok til at måle diameteren Figur 13. Udsåning af resistensplade. Venstre: ikke konfluerende vækst (forkert), Højre: konfluerende vækst (korrekt). Figur 15. Flexicult med udsåning af colibakterier i forskellige koncentrationer. 48
9 ske metode (agar-diffusionsmetoden) består i at udså urinen på en Muller-Hinton-agar. Man udsår pladen med en steril vatpind og sørger for, at urinen bliver fordelt jævnt over hele pladen. Herefter tilsættes antibiotikatabletter, og dagen efter undersøger man størrelsen af hæmningszonerne omkring antibiotikatabletterne (se figur 11). Der er forskellige zonestørrelser for de forskellige antibiotika, og man bør bruge en lineal til at måle hæmningszonen (se figur 12). Det er afgørende for resultatet, at der kommer konfluerende vækst på pladen, dvs. at kolonierne er vokset tæt sammen (se figur 13). Flexicult er en metode, der både inkluderer dyrkning og resistensundersøgelse (se figur 14). Den er nem at anvende i praksis, fordi antibiotika på forhånd er tilsat pladen i forskellige kamre. Aflæsningen sker ved at inspicere de forskellige kamre og sammenligne med kontrolfeltet, hvor der ikke er tilsat antibiotikum. Er væksten hæmmet, er det udtryk for, at bakterien er følsom. Figur 15 viser resultatet af en Flexicult-undersøgelse af colibakterier i forskellige koncentrationer. Generelt er det sådan, at resistensbestemmelse kræver rutine, og kun lægepraksis, der regelmæssigt udfører undersøgelsen, bør give sig i kast med denne opgave. Men gøres det på den korrekte måde, er kvaliteten af undersøgelsen god. Fordelen ved at foretage undersøgelsen i praksis er, at man får svaret hurtigere (dagen efter), og man kan selv bestemme, hvilke antibiotika man vil undersøge resistensen for. Hvis man ikke har udstyr til at foretage urindyrkning i egen praksis, kan man sende prøven til nærmeste mikrobiologiske laboratorium. Urinprøven skal sendes i et særligt borsyreglas, som holder bakterierne i live, og samtidig forhindrer, at de formerer sig under transporten. Det er vigtigt, at glasset fyldes op til stregen (se figur 7). Undersøgelse af gravide for asymptomatisk bakteriuri Asymptomatisk bakteriuri (AB) betyder, at der er signifikant vækst (> bakterier pr. ml urin), men kvinden har ingen symptomer. AB skal kun behandles hos gravide og hos personer, som skal opereres i urinvejene. AB er hyppigst hos kvinder og stiger fra 2-3 % i ungdomsårene til over 10 % hos kvinder over 70 år. Hos gravide forekommer AB hos 5-10 %, og det ses hyppigst fra 8. til 17. graviditetsuge. Hos gravide kan AB føre til for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og sygdom hos barnet. Ved infektion med gruppe B-streptokokker (GBS) er der en særlig risiko. Derfor anbefaler man at undersøge alle gravide for AB, både ved 1. og 2. svangrekontrol i almen praksis. Primært foretages urinmikroskopi (eller stiks), og hvis der er mistanke om AB, foretages der en dyrkning. Dyrkningen afslører, hvor mange bakterier der er, og hvilken type det drejer sig om. Behandling med antibiotika indledes, hvis der er signifikant vækst, eller hvis der påvises GBS (uanset mængde). Ved fund af GBS i urinen skal kvinden også have forebyggende behandling med penicillin under fødslen, og fundet skal derfor noteres i svangrejournalen. Hvornår skal man bruge hvilke undersøgeler og hvad med kontrol? Vi har i denne artikel valgt at fokusere på de diagnostiske muligheder, der foreligger i almen praksis, for patienter med mistanke om urinvejsinfektion. I de fleste tilfælde vil man kunne klare sig med en urinmikroskopi, og ser man typiske bakterier og leukocytter, er diagnosen klar. Man kan så vælge at behandle med enten pivmecillinam (Selexid) eller sulfamethizol. Hvis man er i tvivl om, hvad man ser i mikroskopet, eller hvis det drejer sig om en kompliceret UVI, er det relevant 49
10 at foretage en dyrkning. Dyrkningsresultatet foreligger først dagen efter, og det mest korrekte er derfor at afvente start af behandling indtil dagen efter. Man bør selvfølgelig også overveje, om symptomerne kan skyldes noget helt andet, og det kan være relevant at foretage en gynækologisk undersøgelse. Hvis patientens symptomer fortsætter trods antibiotisk behandling, er det relevant at foretage en resistensbestemmelse for at vurdere, om det valgte antibiotikum har effekt på bakterierne i urinen. Omkring 40 % af colibakterier er resistente for sulfamethizol, men trods den høje forekomst af resistente bakterier ser man ofte en god effekt, fordi antibiotika opkoncentreres i urinen. Ved behandlingssvigt bør man vælge antibiotikum ud fra resistenssvaret. Ofte kan man bruge et af følgende 5 midler: Selexid, sulfamethizol, amoxicillin, trimethoprim eller nitrofurantoin. Kinoloner (ciprofloxazin) bør aldrig være førstevalg det må kun anvendes hvis resistensbestemmelsen viser, at det er det eneste antibiotikum, bakterierne er følsomme for. Der er i almindelighed ingen grund til at kontrollere urinen efter behandlingens afslutning. Har patienten symptomer, bør hun opfordres til at komme igen, og der bør foretages en dyrkning og resistensbestemmelse, så man kan vælge det mest hensigtsmæssige antibiotikum. Har patienten ingen symptomer, er der ingen grund til at undersøge urinen. Hvis man i forbindelse med udredningen af patienten fandt blod i urinen (hæmaturi) enten mikroskopisk (ved stiks eller mikroskopi) eller makroskopisk, bør man sikre sig, at hæmaturien er forsvundet efter behandling. Hvis der fortsat er blod i urinen, bør patienten udredes herfor efter de gældende retningslinjer. Litteratur 1. Hojbjerg T, Paulsen K, Bystrup P. Mikrobiologisk diagnostik i almen praksis en praktisk vejledning. Urinvejsinfektioner. Fluor vaginalis. Leo Pharma Nordic,
Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens
Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Bente Gahrn-Hansen og Pia Steinicke Urinvejsinfektioner Urinrørsirritation (urethritis) Akut blærebetændelse (cystitis)
Læs mere02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation
at opdatere deltagernes viden om diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis med fokus på praksispersonalets rolle: Kathrine Bagger, yngre læge Lars Bjerrum, professor, praktiserende
Læs mereUrinmikroskopi i almen praksis
Urinmikroskopi i almen praksis Charlotte N. Agergaard og Flemming Schønning Rosenvinge Læger KMA, OUH Dorthe Eva T. Hansen Bioanalytikerunderviser KBF, OUH Akut ukompliceret bakteriel cystitis Bakteriuri
Læs mereDiagnostik af urinvejsinfektion i almen praksis
Velegnet til praksispersonale Diagnostik af urinvejsinfektion i almen praksis Af Lars Bjerrum, Per Grinsted og Tove Højbjerg Biografi Lars Bjerrum er praktiserende læge og professor ved Københavns Universitet,
Læs mereFLEXICULT SSI-URINKIT
FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner
Læs mereFLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:
Læs mereMikrobiologisk diagnostik i almen praksis en praktisk vejledning
Mikrobiologisk diagnostik i almen praksis en praktisk vejledning - Urinvejsinfektioner - Fluor vaginalis Tove Højbjerg Kirsten Inger Paulsen Peter Bystrup Udarbejdet af: Overlæge, Tove Højbjerg Klinisk
Læs mereVELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015
VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 Klamydia Nielsen, 7 år Klamydia 7 år Feber, mavesmerter og smerter ved vandladning Dårlig trivsel Urinvejsinfektion - definition: Den nuværende
Læs mereJeg har i øvrigt lige en urin med
Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?
Læs mereDiagnostik af urinvejsinfektioner
Diagnostik af urinvejsinfektioner Kirsten Paulsen Afsnitsledende bioanalytiker og laboratoriefaglig konsulent Klinisk Mikrobiologi Aalborg Universitetshospital Kirsten Paulsen, november 2015 Facts om UVI
Læs mereUrinundersøgelser i almen praksis
Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis Sanne Kjær Hansen og Pia Steinicke Gurli 44 år Gurli fik for 10 dage siden en 3 dages kur med sulfametizol mod blærebetændelse Hun ringer til konsultationen,
Læs mereDyrkning og Resistens
Mikrobiologi i LKO Dyrkning og Resistens Per Søgaard og Pia Steinicke LeoPharma Dennis Nielsen tlf 40562569, lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark. http://www.mikapnord.dk/vejled ninger/mikrobiologiskdiagnostik-i-almen-praksis-enpraktisk-vejledning.aspx
Læs mereHermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP).
Forår 2012 Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP). I alt er 61 lægepraksis med tilknytning Sydvestjysk Sygehus tilmeldt
Læs merei Det naturlige resistensmønster for bakterier ved UVI (Bente Gahrn-Hansen, OUH -2007)
Urinvejsinfektion Ætiologi til Urinvejsinfektion Incidens Kvinder 2-6% per år Hyppigst ukomplicerede UVI Gravide: 30% kompliceres med ascenderende infektioner Mænd 0,5-1% per år Når mænd får UVI er der
Læs mereUrinundersøgelser i almen praksis
LKO Urinundersøgelser i almen praksis Sanne Kjær Hansen og Sisse de Siqueira Dagens program Urinvejene - anatomi Infektionstyper i urinvejene Prøvetagning Behandling Profylakse Dyrkning og resistensbestemmelse
Læs mereMIKAP Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen Praksis
Forår 2014 Hermed de samlede er for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med (MIKAP) den 6. maj 2014. Kvalitetskrav Kvalitetskravene for MIKAP er beskrevet i Kvalitetssikring og kvalitetskrav til
Læs mereFLEXICULT SSI-URINKIT. SSI Diagnostica
FLEXICULT SSI-URINKIT SSI Diagnostica Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Professor, overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Kristian Teilmann Frederiksen 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit
Læs mereBrugsvejledning FLEXICULT DANSK
Brugsvejledning FLEXICULT DANSK FLEXICULT URINKIT Flexicult URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner (UVI). Samtidig med dyrkningen (kvantitering af mængden af bakterier) foretages
Læs mereFLEXICULT VET URINTEST. SSI Diagnostica
FLEXICULT VET URINTEST SSI Diagnostica Udarbejdet af Tanja Rasmussen, Dyrlæge Mette Kerrn, Cand.Pharm., PhD Aase Meyer, produktspecialist Layout Anja Bjarnum/Kristian Teilmann Frederiksen 2 Flexicult Vet
Læs mereBlærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Kompliceret UVI, se nedenfor.
Urindyrkning Synonymer Blærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Indikation Kompliceret UVI, se nedenfor. Der er ikke rutinemæssigt indikation for urindyrkning ved cystitis hos
Læs mereInfektionshygiejne og UVI
Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereUrinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv
Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv Valeria Antsupova Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Herlev og Gentofte Hospital FSUIS Landskursus 2018 Hvem skal behandles?
Læs mereUrinvejsinfektion hos ældre 16. og 23. marts 2011. Tove Højbjerg overlæge KMA Aalborg sygehus
Urinvejsinfektion hos ældre 16. og 23. marts 2011 Tove Højbjerg overlæge KMA Aalborg sygehus Urinvejsinfektion (UVI) baggrund definition anatomi inddeling ætiologi signifikansgrænser diagnostik og behandling
Læs mereForbedret diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis Svarrapport 39 praksis
Forbedret diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis Svarrapport 39 praksis 1 Kolofon: Forbedret diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis Udgivet af: Audit Projekt
Læs mereMIKAP REGION NORDJYLLAND
MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG EFTERÅR 2011 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis.
Læs mereMIKAP REGION NORDJYLLAND
MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG EFTERÅR 2012 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis.
Læs mereØvre og nedre luftvejsinfektioner % som skyldes virus 02-02-2014. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation
Lars Bjerrum, professor, praktiserende læge Københavns Universitet At opdatere viden om diagnostik og behandling af de mest almindelige infektionssygdomme i almen praksis. Vi tager udgangspunkt i konkrete
Læs mereMIKAP REGION NORDJYLLAND
MIKAP REGION NORDJYLLAND FYRAFTENS-MØDER /KURSER 2017 KURSUS A+B: (to identiske kurser) MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret
Læs mereMIKAP REGION NORDJYLLAND
MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG FORÅR 2012 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis. Kurset
Læs mereStudiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS
Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS 1 Makroskopisk og mikroskopisk undersøgelse af bakterier Formål: At udføre makroskopiske og mikroskopiske bakterieundersøgelser.
Læs mereSygehus Lillebælt - Kl. Mikrobiologi, VS - 10 Registreringer og arkivering Laboratorieinformationssystem. Urindyrkning_prøvetagningsvejledning
Sygehus Lillebælt - Kl. Mikrobiologi, VS - 10 Registreringer og arkivering - 10. 1 Laboratorieinformationssystem Dokumentbrugere: SLB/Mikrobiolo Læseadgang: Alle Kl. Mikrobiologi, VS Udskrevet er dokumentet
Læs mereKan mikroskopi reducere omkostningerne i cystitudredning i almen praksis?
Kan mikroskopi reducere omkostningerne i cystitudredning i almen praksis? Forskningsopgave i almen medicin Aarhus universitet Januar 2014 Af Ali Maghsoudi Toke Østerby Vejleder Jette Kolding Kristensen
Læs mereRingtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006
1 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 Laboratoriefuldmægtig Rene S. Hendriksen 1, Forskningsprofessor, dyrlæge Frank M. Aarestrup 1, Dyrlæge Kaspar Krogh 2.
Læs mereURINENS VEJ I PRAKSIS
URINENS VEJ I PRAKSIS Afsnitsledende bioanalytiker Kirsten Inger Paulsen Overlæge, ph.d. Jette Brommann Kornum Klinisk Mikrobiologi Aalborg Universitetshospital CASE 1 Ung kvinde med symptomer på urinvejsinfektion
Læs mereKMA - I Urindyrkning_prøvetagningsvejledning, ver. 1.9
Side 1 af 6 Sygehus Lillebælt - Kl. Mikrobiologi, VS - 10 Registreringer og arkivering - 10. 1 Laboratorieinformationssystem Dokumentbrugere: SLB/Mikrobiolo Læseadgang: Alle Kl. Mikrobiologi, VS Udskrevet
Læs mereBaggrund for Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende urinvejsinfektioner
Baggrund for Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende urinvejsinfektioner Hensigtsmæssig anvendelse af antibiotika i almen praksis og på hospital Versionsnr.: 1.0 Om Medicinrådet Medicinrådet er
Læs mereResistensovervågning i Danmark: DANMAP
Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge
Læs mereProfessionsbachelorprojekt
A f l æ s n i n g a f r e s i s t e n s b e s t e m m e l s e r f o r u r i n p r ø v e r m e d E s c h e r i c h i a c o l i o g K l e b s i e l l a p n e u m o n i a e e f t e r 6, 9 o g 1 6 t i m e
Læs mereRingtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2007
Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2007 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2007 Rene S. Hendriksen Frank M. Aarestrup Kaspar
Læs mereMælkesyrebakterier og holdbarhed
Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal
Læs mereUndersøgelse af forskellige probiotiske stammer
Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer
Læs mereOPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE
OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE NOTAT NR. 1417 Undersøgelser af sæd fra ornestationer i Danmark har vist, at der er antibiotikaresistente bakterier, bl.a. Proteus og Chlamydier, til stede i en
Læs mereForebyggelse af urinvejsinfektioner
Forebyggelse af urinvejsinfektioner Hvorfor fokus på UVI? Udsagn fra hjemmeplejen og plejecentre jeg synes vi har så mange urinvejsinfektioner Undervisning gav indikation på flere indsatsområder: Opbevaring
Læs mereFORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002
FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Akut urinretention hos patient med prostatahypertrofi
Læs mereRingtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014
Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Lina Cavaco Bjørn Lorenzen Jacob Dyring Jensen
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mereDANMAP rapport Ulrich Stab Jensen. STATUS DANRES møde Odense 20. marts 2007
DANMAP rapport 26 Ulrich Stab Jensen STATUS DANRES møde Odense 2. marts 27 Data til DANMAP 26 rapport For perioden 1. januar 26 31. december 26 Escherichia coli blod hospital ampicillin (antal testet,
Læs mereDette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia.
Transformation af E.coli K 12 Version 3. marts 2009 (C) Claudia Girnth-Diamba og Bjørn Fahnøe Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages
Læs mereImadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen.
Læs mereUrin-analyse ALERE AFINION ACR TEST. Alere Afinion ACR test. Til brug i Afinion AS100 multianalyseinstrument.
Urin-analyse ALERE AFINION ACR TEST Alere Afinion ACR test. Til brug i Afinion AS100 multianalyseinstrument. 1116044 1 Æske Alere 2017 URIN-ANALYSE 1 DKK EKSKL. MOMS Resistensbestemmelse ROSCO DISPENSER
Læs mereValidering af gramfarvning af bakterier
Valideringsrapport Gramfarvning af bakterier Formålet med valideringen At dokumentere at KMA, OUHs kan anvende gramfarvning til at identificere grampositive og negative bakterier, samt karakterisere morfologi/lejring.
Læs mereOxoid Resistenslapper. Varenummer Vælg variant Enhed Pris pr. stk.
Urin-analyse OXOID SUSCEPTIBILITET DISC Oxoid Resistenslapper. Varenummer Vælg variant Enhed Pris pr. stk. CT446B Oxoid Disc Ofloxacin 5µg 1 Pk 225,00 CT1615B Oxoid Disc Ciprofloxacin 10µg 1 Pk 225,00
Læs mereKonkurrence mellem to bakteriearter
1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereUrinvejsinfektioner (UVI) diagnostik. Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle
Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle Pointer ~50% af behandlinger for urinvejsinfektion er overflødige Positiv urinstix
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereKvalitetssikring og kvalitetskrav. til laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis
Kvalitetssikring og kvalitetskrav til laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis Regionernes Lønningsog Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) 2010 Kvalitetssikring og kvalitetskrav
Læs mereInfektionsmonitorering på Sygehus Lillebælt
Infektionsmonitorering på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor & Jacob Dvinge Redder, Ph.d.-studerende, cand.scient.med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt,Vejle
Læs mereRingtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008
Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008 Rene S. Hendriksen Frank M. Aarestrup Kaspar
Læs mereForskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow
Forskningsopgave Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Marts 2011 Introduktion. Mænd, der henvender sig hos praktiserende læge med urethritissymptomer;
Læs mereUdredning for urininkontinens
Ifølge servicelovens 97 bevilges inkontinenshjælpemidler, såfremt der er tale om en varig lidelse, som ikke kan bedres ved medicinsk eller terapeutisk behandling. Odder Kommune følger derfor et udredningprogram
Læs mere6.6. Substratoversigt
substrater geblomme, antibiotika m.v.. l) Ophældning på plader, 8-15 ml pr. plade. m) Eventuel tørring af plader. n) Plader, der ikke bruges med det samme, kan gemmes i køleskab, indpakket i plastposer.
Læs mereKonkurrence mellem to bakteriearter
1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette
Læs mereTabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines.
Tabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines. Eksisterende Guidelines hvor infektion omtales Amnioinfusion (2008) http://www.dsog.dk/sandbjerg/amnioinfu
Læs mereRingtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011
Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Rene S. Hendriksen Lars Kunstmann Jacob Dyring
Læs mereOptimering af mikrobiologisk betjening af praksis i Region Hovedstaden
Optimering af mikrobiologisk betjening af praksis i Region Hovedstaden Ledende overlæge, PhD, Dr.med Hvidovre Hospital 1 Den nationale handlingsplan (fra 2017) for antibiotika til mennesker Forbruget af
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereElevvejledning pglo transformation
Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer
Læs mereHvad er en urinvejsinfektion?
Patientinformation Hvad er en urinvejsinfektion? Børneambulatoriet 643 HVORDAN STILLES DIAGNOSEN URINVEJSINFEKTION? Ud fra: symptomerne stix af urin og evt. mikroskopi af samme dyrkning af urinen. Det
Læs mereDiagnostik af ukompliceret nedre UVI i almen praksis! Forskningsopgave i Almen Medicin. Aarhus Universitet Januar 2013
Forskningsopgave i Almen Medicin Aarhus Universitet Januar 2013 Af Læge Maja Løvgreen Læge Kasper Hyldgaard Poulsen Læge Thomas Hjertholm Vejleder Læge, phd. Tomas Holm 1 Indholdsfortegnelse: Formål...Side
Læs mereForebyggelse af urinvejsinfektioner
Forebyggelse af urinvejsinfektioner Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Definition på urinvejsinfektion Positiv urindyrkning med >10 4 kolonier/ml urin med
Læs merevejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere
vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereFYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK
FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer
Læs merePatient- information
Patientinformation Denne patient information er en vejledning, som kan bruges under behandlingsperioden. Den er tænkt som et supplement til den information, der gives af lægen eller sygeplejersken. Behandlingen
Læs mereHåndtering af gruppe B streptokok urinvejsinfektion hos gravide i almen praksis
Håndtering af gruppe B streptokok urinvejsinfektion hos gravide i almen praksis Forskningstræningsopgaven er lavet af Anne Sofie Hanghøj Laursen Sarah Vibeke Lorentzen Bendtsen Tenna Barbre Haargaard Nielsen
Læs mereProfessionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen VIA University College, Aarhus N. Marlene Egeskov Vigen,
Verificering af Mueller Hinton plader fra Becton Dickinson Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen VIA University College, Aarhus N Udarbejdet af: Anne Dissing Dæncker, 205427@via.dk Fransine
Læs merePåvisning av methicillinresistens i Stafylokokker. Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai
Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai Bakgrunn Methicillin/oxacillin resistente stafylokokker, både Staphylococcus aureus (MRSA) og koagulase
Læs merePost polio og Vandladningsproblemer. Lise Kay Overlæge, PTU
Post polio og Vandladningsproblemer Lise Kay Overlæge, PTU Min historie kort Født 1952 1974 gift 1978 læge 1976/79 børn 1995 speciallæge i urologi 1997 overlæge Slagelse 1998 ledende overlæge 2009 overlæge
Læs mereVelkommen til kursus i gynækologi. Udflåd. Udflåd
Velkommen til kursus i gynækologi Anna Visby Lunde, praktiserende læge Ditte Trolle, gynækolog Udflåd 19 årig kvinde henvender sig pga øget flour. Ikke svie eller kløe bare fornemmelse af mere udflåd,
Læs mereBCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine
DK BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige
Læs mereAntibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje. På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS
Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS WHO: Svært bekymrende udvikling! Bakterie og resistens mod:
Læs mereAnalyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt
Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Infektionsregistrering
Læs mereBestemmelse af celletal
Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg 4 Bestemmelse af celletal Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvor mange mikroorganismer man har i sin prøve. Det undersøger man gennem forskellige
Læs mereKvalitetssikring og kvalitetskrav til laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis 2010 Del 1
Kvalitetssikring og kvalitetskrav til laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis 2010 Del 1 Side 3 Kvalitetssikring og kvalitetskrav til laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis 2010 Del
Læs mereMikrobiologiske processer og sundhed
Mikrobiologiske processer og sundhed 1. CASE: Hjælp en landmand med sundhedsproblemer i svinebesætning En landmand, der fodrer sine grise med vådfoder, oplever døde grise og grise med diarre. Han frygter
Læs mereNår du det? Information om mandlig inkontinens
URO17006DKa 10.2017 Når du det? Information om mandlig inkontinens Blæren.dk Man regner med, at ca. 200 millioner mennesker i verden har problemer med blæren. Ved du, hvor det nærmeste toilet er? Synes
Læs mereBIOZYMER ØVELSE 3 BEKÆMP DIN β-lactamase - TEST DIN EGEN MEDICIN!
BIZYMER ØVELSE 3 BEKÆMP DIN β-lactamase - TEST DIN EGEN MEDICIN! FAGLIG BAGGRUND For at få det maksimale udbytte af denne øvelse er det en forudsætning, at teorien bag enzymer, enzymkinetik og resistensmekanismer
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereRegnskovens hemmeligheder
Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere
Læs mereKlinisk Mikrobiologisk Afdeling
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling er en tværgående, klinisk orienteret laboratorieafdeling under Odense Universitetshospital. Vi betjener sygehusafdelinger på OUH (Odense
Læs mereResistensbestemmelse af Enterokokker
Resistensbestemmelse af Enterokokker Læge Klinisk mikrobiologisk afdeling Hvidovre Hospital Baggrund & Metoder 18 enterokokker repræsenterende et spektrum af antibiotisk resistens udsendt fra SSI Anette
Læs mereCEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI
Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?
Læs mereUrologi i almen praksis -plan
Urologi i almen praksis -plan UVI Inkontinens/LUTS /Overaktiv blære Prostata-cancer Hæmaturi Erektil dysfunktion Nyrebækkenbetændel se Uretetrit/epididymit Sten Børn, kirurgiske emner Gen. Ext. Opsamling
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skumbehandling af åreknuder
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om skumbehandling af åreknuder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den
Læs mereFOLKESYGDOMMEN man ikke taler om
FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,
Læs mereStatens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
Læs mereRingtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009
Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Rene S. Hendriksen Susanne Karlsmose Frank
Læs mereHvordan håndterer vi bedst nedre urinvejsinfektion hos piger i aldersgruppen 2-12 år i almen praksis.
Hvordan håndterer vi bedst nedre urinvejsinfektion hos piger i aldersgruppen 2-12 år i almen praksis. Projektgruppen: Birgitte V. Bjerre Mette Rimmen Vejleder: Hanne Heje INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1: Indledning
Læs merevarskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation
Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller
Læs mere