Den kropsafgrænsende lejring

Transkript

1 2018 Den kropsafgrænsende lejring

2 Udarbejdet af Helle Fjederholt Espersen Christina Hjelm Jakobsen Steen Blæsbjerg Hanne Volsgaard Herning Kommune 2018 Projektet er støttet af Herning kommune Helsefonden og Ergoterapeut Foreningen 1

3 Indhold Resume Indledning Baggrund Projektets formål Metode - Fase I Udarbejdelse af materiale Undervisning af frontpersonale Etablering af samarbejde og arbejdsgange med frontpersonale Undersøgelse af personalets oplevelser Implementeringsområder Deltagere Metode fase II Projektspørgsmål Undersøgelsesmetode Deltagere Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Randomisering Måling Baselineparametre Måling af adfærd Øvrige registreringer Interventionsgruppe Kropsafgrænsende Lejringsmetode Miljøsanering

4 3.13 Søvnhygiejne Kontrolgruppe Projektaktiviteter Styregruppe Fagmøder med eksterne samarbejdspartnere fra Via University College ERFA møde Ledermøde Resultater fase I Fokusgruppeinterview Analyse af interview Konklusion fase I Resultater fase II Urolig nattesøvn Svært ved at falde i søvn Ubehag ved berøring Utryg ved stillingsskifte Fysisk udadreagerende Verbalt udadreagerende Motorisk uro Søgende adfærd Muskelspænding Fosterstilling Konklusion fase II Samlet konklusion Perspektivering

5 Resume Indenfor ældre- og handicapområdet i Herning Kommune oplever man, at dagligdags aktiviteter som fx søvn, personlig pleje og forflytninger kan være problematiske hos nogle borgere, fordi de er motorisk eller psykisk urolige. Den kropsafgrænsende lejring er en lejringsmetode udviklet af terapeuter i Herning Kommune. Metoden bygger på en sansestimulerende tilgang og ved brug af den kropsafgrænsende lejringsmetode opleves, at der generelt sker en øgning i borgerens funktionsniveau og velbefindende. Vores hypotese er, at vi med lejringen hjælper borgere med stimulisøgende eller urolig adfærd med bedre at kunne mærke sig selv. Der findes ikke andre studier der belyser emnet og vi ønsker derfor i projektet at undersøge dette nærmere. I fase I tilrettelægges og undersøges implementering og brugen af lejringsmetoden. Dette gøres ved en struktureret implementeringsindsats og ved fokusgruppeinterview af plejepersonnalet. Konklusionen er at det er muligt med en struktureret indsats at implementere metoden, men at det kræver opbakning fra ledelsen, at der er en tovholder for tilgangen i plejen, mulighed for undervisning og tæt support fra terapeuterne. Plejen påpeger vigtigheden af at omkostningerne, for såvel plejen som for borgeren af lejringsmetoden, står mål med udbyttet. Det er et positivt mindset, der er afgørende for, hvor villig man er til at acceptere og hvor god man er til at følge lejringsbeskrivelsen. Desuden, at personalet gennem succesoplevelser får et positivt mindset om metoden. I fase II undersøges effekten af lejringsmetoden. Dette gøres ved et randomiseret kontrolleret forsøg, hvor borgere gennem lodtrækning får enten vanlig indsats eller kropsafgrænsende lejring. Der måles på effekt dag, aften og nat. Indsatsen varer i 4 uger, hvor der registreres i uge 1 og uge 4. Vi har fra begyndelsen haft en praksiserfaring, der sagde, at både lejring og vægtdyne kan have effekt. Vi anvender begge metoder i vores praksis. Den antagelse understøtter det statistiske resultat i dette projekt. Ud fra registreringerne kan vi konkludere, at vores lejringsmetode har den ønskelige gavnlige effekt på borgere med de adfærdsproblematikker, som vi har valgt at tage udgangspunkt i, i projektet. 4

6 1. Indledning Indenfor ældre- og handicapområdet i Herning Kommune oplever man, at dagligdags aktiviteter som fx søvn, personlig pleje og forflytninger kan være problematiske hos nogle borgere, fordi de er motorisk eller psykisk urolige. I forbindelse med sovesituationen er der nogle borgere, som ligger meget uroligt i sengen eller har svært ved at falde i søvn. Nogle har spasticitet, og andre kan være sengeflygtige, fordi de ikke kan finde ro, med risiko for at stå eller falde ud af sengen og komme til skade. Plejepersonalet oplever desuden, at nogle borgere opfatter almindelig berøring som ubehageligt eller farligt og derfor reagerer med vrede og aggression, når de vil hjælpe borgeren enten i forbindelse med sovesituationen eller i pleje- eller forflytningssituationer. Disse dysfunktioner er især til stede hos borgere som på grund af demens, apopleksi, hjerneskade eller andre sygdomme i hjernen har nedsat kropsopfattelse eller svært ved kropsafgrænsning. 1.1 Baggrund Ud fra viden om sansestimulering og vores erfaringer med den kropsafgrænsende lejringsmetode, har vi en hypotese om, at den kropsafgrænsende lejringsmetode, som er udviklet af terapeuter i Herning Kommune kan bidrage til at give stimuli, som minder om berøring og dybe tryk, og det tænkes at lejringsmetoden kan bidrage til ændret adfærd hos den lejrede. Derved vil lejringsmetoden kunne erstatte eller supplere eksisterende tiltag for kropslig uro eller agiterende adfærd hos ældre demente eller kognitivt svækkede. Der er ikke fundet studier som tidligere har belyst kropsafgrænsende lejring og det vil derfor være relevant at undersøge nærmere. For at lejringen kan have effekt, har vi erfaring for, at grundlæggende forhold vedrørende søvnhygiejne og miljøsanering er optimale. Vores erfaring bekræftes af eksisterende litteratur om søvn og demente. Det er vores erfaring, at for at frontpersonale får indarbejdet nye rutiner og metoder, kræves en grundig oplæring samt tæt opfølgning og støtte i det nye, og det vil derfor være relevant at før en undersøgelse kan iværksættes skal frontpersonalet have den nødvendige viden om og rutine i at udføre metoder og dens forudsætninger. 5

7 1.2 Projektets formål Projektet inddeles i 2 faser, hvor fase I omhandler implementering og fase II omhandler effektmåling. Det vurderes som væsentligt, at der fokuseres på implementering af lejringsmetoden og på at skabe optimale forhold for søvn, før der måles på effekt af en metode. Kvaliteten af en effektmåling vil være afhængig af, i hvor høj grad frontpersonalet mestrer og udfører den kropsafgrænsende lejringsmetode samt i hvor høj grad der før lejringsmetoden tages i brug hos den enkelte borger Fase I I fase I er formålet: a) At få implementeret den kropsafgrænsende lejringsmetode, herunder at der udarbejdes informations- og undervisningsmateriale, gennemførelse af undervisning af personale og etablering af procedurer og samarbejdsaftaler b) At undersøge personalets oplevelser med lejringsmetoden. Fase II I fase II er formålet: a) At undersøge effekten af den kropsgrænsende lejring på borgere med demens eller anden hjerneskade, der er motorisk og psykisk urolige. 2 Metode - Fase I 2.1 Udarbejdelse af materiale Der skal udarbejdes instruktionsmanual til den kropsafgrænsende lejringsmetode samt materiale til frontpersonalet med væsentlig information om sanseteori, søvnhygiejne og miljøsanering. Materialet skal være med til at give personalet øget viden om lejringsmetoden samt om søvnfremmende tiltag. Desuden skal det fungere som støtte for plejepersonalet i hverdagen til fortsat brug af lejringsmetoden. 6

8 2.2 Undervisning af frontpersonale Frontpersonalet skal undervises i teori og praksis omkring den kropsafgrænsende lejringsmetode. Det skal være muligt for frontpersonalet selv at afprøve lejringen for derved at indlære metoden. Der skal desuden være opfølgning på udførelse af lejringsmetoden og problemløsning i konkrete sager af ergoterapeuterne, som er tilknyttet projektet. Der skal i undervisningsfasen tages udgangspunkt i relevante læringsteorier og metoder. 2.3 Etablering af samarbejde og arbejdsgange med frontpersonale Udnævnelse og uddannelse af ressourcepersoner i frontpersonalegruppen. Ressourcepersonernes opgave skal være at hjælpe til ved problemløsning i konkrete opgaver, at vedholde brugen af lejringsmetoden samt være kontaktperson for Hjælpemiddelenhedens ergoterapeuter. 2.4 Undersøgelse af personalets oplevelser I fase I ønskes det at undersøge frontpersonalets oplevelser med den kropsafgrænsende lejringsmetode. Til dette anvendes fokusgruppeinterviews. Emnerne i interviewet skal belyse: - Frontpersonalets oplevelser med at anvende lejringsteknikken - Frontpersonalets oplevelser af borgere hvor de anvender lejringsteknikken - Oplevelse af arbejdsprocedurer, arbejdsmiljø og samarbejde ved lejringsteknikken. Hvorfor fravælges evt. at bruge teknikken - Hvordan journalføres indsatserne 2.5 Implementeringsområder Implementering skal ske på de 6 plejecentre i Område nord og Område syd, Herning Kommune: Søglimt i Sunds, Sørvad Plejehjem, Kastanjegården, Aulum, Rosenlundcentret, Snejbjerg, Engholmcentret, Sdr. Felding og en enkelt afdeling på Lind plejecenter. 7

9 2.6 Deltagere Ergoterapeuter tilknyttet Hjælpemiddelenheden, Herning Kommune samt plejepersonale i de nævnte områder. 3. Metode fase II 3.1 Projektspørgsmål Hvordan er ændringen i den ældres funktionsniveau ved anvendelse af lejringsmetoden? Hvordan er ændringen i den ældres motoriske symptomer ved anvendelse af lejringsmetoden? - ændringer i motorisk uro - ændringer i anspændthed Hvordan er ændringen i psykiske symptomer ved anvendelse af lejringsmetoden? - Ændringer i utryghed - Ændringer i agiterende adfærd - Ændringer i vågenhed i dagstimerne - Ændringer i opmærksomhed. 3.2 Undersøgelsesmetode Der anvendes et kvantitativt undersøgelsesdesign. Undersøgelsen laves som single-blindet randomiseret prospektiv interventionsundersøgelse. 3.3 Deltagere Deltagere til projektet skal findes på 6 plejecentre i Område nord og Område syd, Herning Kommune, som tilsammen har 150 beboere. 8

10 Det drejer sig om plejecentrene (antal beboere): Søglimt i Sunds (50), Sørvad Plejehjem (20), Kastanjegården, Aulum (31), Rosenlundcentret, Snejbjerg (25), Engholmcentret, Sdr. Felding (32) samt afdeling B på Lind Plejecenter (16). Der forventes 50 deltagere i projektet. 3.4 Inklusionskriterier I projektet skal indgå borgere, som udviser en adfærd som afspejler motorisk eller psykisk uro, agitation, taktil sensitivitet eller følsomhed for hverdags stimuli. Der kan ikke peges på specifikke diagnoser, men oftest vil adfærden have sammenhæng med demenssygdomme som Alzheimers og Lewy body demens eller hjernesygdomme/hjerneskade som Parkinsons og apopleksi. Borgere inkluderes hvis de udviser træk fra en eller flere af følgende adfærdsmønstre: Stimulisøgende adfærd/psykisk uro: - Ligger uroligt i sengen om natten, sparker dynen væk, søger mod sengens kanter, piller/nulrer i sengetøj, tøj eller seng, tager tøjet af - Findes ofte om morgenen med arm eller ben ud over kanten af sengen eller liggende i den ene ende eller side af sengen. - Er rød på hæle, skuldre, bagdel, skuldre, albuer eller lignende af at ligge i sengen fordi borgeren ligger uroligt. - Virker smertepræget eller besværet af at ligge i sengen - Virker ytryg eller anspændt Agiterende adfærd/motorisk uro: - Er fysisk udadreagerende eller modarbejder personale i forbindelse med personlig pleje - Søger/griber med arme (eller ben) efter imaginære ting ud i luften ( i sengen) - Er råbende/klagende i dagtimerne eller efter at være lagt i seng 9

11 3.5 Eksklusionskriterier I projektet ekskluderes borgere med tryksår, borgere som er terminale og borgere i delir. For borgere som sveder meget om natten er lejringsmetoden ikke altid hensigtsmæssig og hos denne gruppe vurderes individuelt på graden af svedtendens og om lejringsmetoden skønnes egnet 3.6 Randomisering Efter udvælgelse af relevante deltagere til projektet, randomiseres de til hhv. sædvanlig praksis eller til intervention med lejring ved hjælp af en simpel randomeringsprocedure. Der laves 50 lukkede kuverter indeholdende note med enten teksten sædvanlig praksis eller intervention. Projektleder Ulla Hansen, som ikke har kontakt til borgerne på plejecentrene, er udvalgt til at trække en vilkårlig kuvert til hver borger, som bliver inkluderet i projektet og borgerne fordeles på denne måde i interventions- og kontrolgruppen. 3.7 Måling I projektet anvendes en kvantitativ tilgang for at måle ændringer hos de inkluderede borgere. Desuden anvendes en kvalitativ tilgang til at få viden om plejepersonalets oplevelser af lejringsmetoden. 3.7 Baselineparametre Køn Alder Plejecenter Evt. Diagnose 3.8 Måling af adfærd Motorisk uro Psykisk uro 10

12 Adfærd 3.9 Øvrige registreringer Compliance - følges lejringsanvisningerne - antal gange deltageren er lejret med teknikken 3.10 Interventionsgruppe I interventionsgruppen sættes ind med kropsafgrænsende lejringsmetode foruden den sædvanlige miljøsanering og etablering af god søvnhygiejne som beskrevet i de følgende afsnit Kropsafgrænsende Lejringsmetode Lejringen udføres ved at tre almindelige dyner lægges på tværs i sengen. Borgeren placeres oven på dynerne. Herefter drejes dynerne stramt ind langs borgeren, som når man laver et kræmmerhus. Der sluttes af med at lægge et klæde stramt over bækkenet samt at sikre, at der er afgrænsning med dyner/puder under fødderne og imellem benene. Se bilag for billedmateriale og nærmere beskrivelse 3.12 Miljøsanering 1. Lys Om natten skal der sikres at der er dæmpet eller ingen belysning. Der skal være mulighed for afskærmning af udefrakommende lys, fx mørklægningsgardiner 2. Lyde/larm/uro Der skal være ro i omgivelserne om natten, ingen radio eller snak i værelset eller på gangen. Ingen forstyrrelser af fx nattevagter, der lægger tøj på plads. 3. Komfort Borgeren skal ligge godt på madras som passer til vedkommende og med pude(r) tilpasset borgerens behov for evt. støtte. 4. Rumtemperatur 11

13 Værelset skal være køligt og velventileret ikke for varmt og ikke for koldt. Sengetøj skal tilpasses borgerens behov for varme Søvnhygiejne 1. Søvn om dagen skal om hovedregel indskrænkes til en middagslur på max 1 time. 2. I dagstimerne skal der være mulighed for fysisk og mentalt stimulerende aktiviteter 3. Før sengetid kan indtages søvnfremmende fødevarer som fx bananer eller anden tryptofanholdig madvare eller kulhydratrig madvare 4. Før sengetid (det kan være hele aftenen) skal undgås koffeinholdige drikke kaffe, te eller andre stimulanser som fx rygning eller alkohol 5. Før sengetid skal der være en afslapningsperiode på ca ½ time med fx stille musik 6. Faste sengetider 7. Der skal sættes realistiske forventninger til hvor længe der kan soves (8-12 timer?). 8. Evt medicin gennemgang mhp at undgå overmedicinering som kan være årsag til døsen i dagstimerne eller konfusion Kontrolgruppe Kontrolgruppen vil modtage den sædvanlige indsats med vægtdyne. Miljøsanering og etablering af god søvn hygiejne som beskrevet i afsnit 3.12 og Der kan suppleres med vægtdyne eller packs, hvis dette skønnes nødvendig. 12

14 4. Projektaktiviteter 4.1 Styregruppe Der blev nedsat en styregruppe bestående af en projektleder Ulla Hansen, Ledende terapeut i Hjælpemiddelenheden, Plejehjemsleder Helle S Sørensen, Engholmcentret, plejehjemsleder Ulla Kristensen, Rosenlund plejehjem, Udviklingsterapeut, Hanne Volsgaard og projektmedarbejdere ergoterapeut Christina Hjelm Jakobsen og ergoterapeut Helle Fjederholt Espersen. Der blev afholdt 8 styregruppemøder. 4.2 Fagmøder med eksterne samarbejdspartnere fra Via University College Der er blevet afholdt 3 møder med en repræsentant fra VIA University College. Disse møder har haft fokus på metoden i projekt og et muligt samarbejde med ergoterapeutstuderende i forbindelse med deres bachelorprojekt. 4.3 ERFA møde Der er blevet afholdt et enkelt ERFA-møde med tovholderne fra de 6 plejecentre for at drøfte daglige muligheder og udfordringer de oplevede i forhold til projektet. 4.4 Ledermøde Ca. halvvejs i forløbet afholdte vi statusmøde med lederne fra de involverede plejecentre, lederen fra hjælpemiddelenheden, udviklingsterapeut og to terapeuter fra hjælpemiddelenheden. 13

15 5. Resultater fase I 5.1 Fokusgruppeinterview Der har været afholdt et fokusgruppeinterview med fem social og sundhedshjælpere/assistenter fra Engholmcentret, Rosenlund Plejecenter og Søglimt. Der var oprindelig planlagt tre fokusgruppeinterviews med hhv seks dagvagter, seks aftenvagter og seks nattevagter. Men da det ikke lykkedes at finde nok deltagere til de tre fokusgruppeinterviews, blev der afholdt et fokusgruppeinterview bestående af primært dagvagter, hvor et par af deltagerne dog også indgik i skiftende aften- og/eller nattevagter Desuden blev der afholdt et interview med en enkelt deltager, som pga øvrige deltageres afbud til interview, var den eneste der kom. Dette interview er ikke transskriberet og medtaget i analysen, men udsagnene lægger sig op af det andet interview. Interviewet tog udgangspunkt i billeder relateret til den kropsafgrænsede lejring samt interviewguide til billederne ( se bilag x for billedmateriale og bilag x for interviewguide). Interviewet er blevet hørt igennem og meningsgivende udsagn er blevet transskriberet. Efterfølgende er det transskriberede materiale blevet gennemlæst og inddelt i meningsbærende elementer, som er kondenseret yderligere og danner grundlag for analysens overskrifter. 5.1 Analyse af interview Mindset - positiv eller negativ Informanterne nævner flere ting, der tilsammen bidrager til et mindset omkring lejringsmetoden. Mindsettet er med til at påvirke de ansatte i retning af, om de er positivt eller negativt stemt for lejringen. Dette har indflydelse på om de får øje på nye borgere med behov for lejring og hvor meget besvær, de er villige til at acceptere i en lejringssituation. Det er for varmt med alle de dyner Når de ser billeder af dynerne, reagerer flere uvilkårligt ved at sige, at det må være varmt. Noget de også kender fra nogen af de beboere, de har afprøvet lejringsmetoden hos. To af dem, vi har prøvet det ved de har simpelthen kogt [ ]det blev for varmt for dem, men det var også i en sommerperiode, det gør det jo heller ikke bedre. 14

16 Hvis man oplever at borgere har det meget varmt ved lejringen, er man mere negativt stemt overfor lejringen. Nogle har dog også fundet løsninger på det og fx brugt et dynebetræk i stedet for en dyne over borgeren. I andre tilfælde har der ikke været noget at gøre borgeren svedte for meget og lejringen blev stoppet. Trygt og rart De, som har prøvet at blive lejret, er enige om, at det føles rigtig rart. Jeg syntes, virkelig det var trygt, og det var rart og behageligt at blive afgrænset på den måde. Hvis man ikke selv har prøvet at blive lejret, kan man have en opfattelse af, at det ikke er rart at være lejret på den måde: Jeg syntes faktisk det snød lidt, for da vi fik det demonstreret okay det ser ikke særlig rart ud, det de gør, altså det ser ikke rart ud at ligge der på sådan nogen pøller, men hold op hvor var det rart. Så man bliver helt snydt det var sådan en positiv overraskelse og det synes jeg næsten, at man fortjener at prøve, så kan man føre det videre at man har mærket det selv det var bare så rart Samtidig gav de også udtryk for, at det ser ud til at det er rart for borgerne. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at de steder hvor vi har brugt det, at det er rart for dem også Det, at man selv har prøvet at blive lejret, er altså vigtigt for, at man tænker positivt om lejringsmetoden. Ligesådan har det betydning, hvis man kan se, at den borger, som bliver lejret, ser ud som om, det er rart og slapper af ved det. Begge dele er vigtigt for at man vil tænke lejring som en mulig løsning på et problem, og at man anvender lejringsmetoden, 15

17 Succesoplevelser Der var nogen af interviewdeltagerne, som fortalte om de beboere, hvor de virkelig kan se, at lejringen gør en forskel. Vi havde en ude hos os, som faktisk lå i sengen fast meget udadreagerende og det havde bare en rigtig god effekt på hende, at hun blev lejret på den her måde. Altså hun blev meget nemmere at samarbejde med og slog ikke så meget Men det er jo også de her succesoplevelser, der er med til, at man får mere fokus på det og ligesom siger, at det her det fungerer simpelthen bare så godt Oplevelsen af succeshistorier er med til at skabe ikke kun et mere positivt mindset om lejringen, men også at man bibeholder fokus på det og tænker det ind i sin praksis. Interviewdeltagerne nævner flere gange, at de har meget, de skal forholde sig til i hverdagen. Det er derfor vigtigt, at der er noget, som bidrager til, at personalet husker på lejringen som en del af løsningsmulighederne ved problemer med søvn. Interviewdeltagerne fortæller også, at det ikke er alle, som er lige gode til at lejre eller som tænker meget negativt om lejringen. Et positivt mindset hos det personale som er på vagt, er med til, at lejringsmetoden bliver anvendt mere systematisk Dilemmaer - Ro eller dynekamp Personalets arbejde I interviewet fremkom flere udsagn om at lejringen kræver meget arbejde af personalet. Dette skal ses i sammenhæng med det udbytte, der kommer ud af lejringen. Det meget arbejde bliver i interviewet omtalt som en dynekamp. Der er især meget arbejde hos de borgere, der skal omlejres mange gange i løbet af en vagt. Dette gælder især hos borgere, der er meget urolige og evt. sengeflygtige og hos borgere med inkontinens, som gennemvæder seng og dyner. Det kan mærkes på hænderne når der skal lejres mange gange, og hos borgere med inkontinens, giver det ekstra dynevask. 16

18 Fordi det de [nattevagten] oplever ved det [ ] det var jo egentlig bare et kæmpe projekt med en stor dynekamp og håndklæde og alt sådan noget. Og tid som ikke var der og når man har 8 sådan steder, hvor man ikke skal stå og lave andet end at vaske dyner, så husker man det ikke som noget positivt Men nogen gange kan man måske også tolke ud fra hvor meget arbejde, man har med det Er det virkelig det værd på grund af. At en kan bruge et kvarter så han kan hvile 10 min Men når man kan se, at borgeren får ro, kan det nogle gange være besværet værd: Når det kan give ro, så er det værd at ofre noget på Omkostninger for borgeren ved lejringen kan være varme, som tidligere beskrevet men det kan også være at borgeren smider dynerne på gulvet og er i fare for at falde i dem. Men der er også nogen, som selv står op, så vores problematik har været det der med, at de falder i dynerne fordi, de smider dem på gulvet og så falder de i dem For personalet er tid en vigtig faktor, for at nå de mange opgaver de skal løse. Og de fortæller, at for at kunne lejre ordentligt, tager det tid. Man skal også give sig tiden det tager faktisk lang tid, at få det rullet rigtigt og ordentligt [.]man skal i hvert fald ind og omlejre ret tit Det er også vigtigt at ens kolleger er med på ideen det er jo egentlig altafgørende 17

19 For personalet handler det altså om hvor meget arbejde, hvor meget tid og besvær, det kræver at udføre lejringen, men det har også betydning for dem, om det har nogen omkostninger eller effekter for borgeren. Udbytte og omkostninger ses altså i flere dimensioner: Omkostninger for borgeren eller omkostninger for personalet og udbyttet for borgeren eller personalet. Samtidig er oplevelsen af omkostninger og udbytte subjektiv og farvet af personalets mindset om lejringsmetoden. Man er mere tilbøjelig til at acceptere ekstra arbejde og besvær hvis man har et positivt mindset omkring lejringsmetoden. For at skabe større compliance til metoden er det derfor nødvendigt at tilrettelægge undervisning og opfølgning under hensyn til dette Undervisning og opfølgning på metoden Ved spørgsmål om undervisningen i lejringsmetoden er der enighed blandt interviewdeltagerne om, at selve undervisningen var rigtig god. Det gav en forståelse af metoden, som er meget vigtig for at kunne udføre lejringen. Der er også enighed om, at det har været godt at de kunne trække på de to terapeuter efterfølgende for råd og vejledning. Det er virkelig noget man skal være klædt godt på, for at det er brugbart Selve den undervisning vi har været på det er i hvert fald vigtigt, at man bliver introduceret godt i det fordi ellers opgiver man på forhånd De [terapeuterne] ved lige præcis hvad man snakker om. Hvis der er nogen ting, som er svært ved de lige præcis, hvad man snakker om, fordi de er så godt inde i det - omkring lejringen Godt stadigvæk at kunne få dem ud kunne trække på dem. Det gør faktisk rigtig meget, at man ved, hvem det er, der står for det, at man har mødt dem og de har undervist. 18

20 Ressourceperson / tovholder [ ] og så sætter en tovholder på, som ligesom er den, der er med til at styre hele processen og sørge for at vi holder den i gang. Det er ligesom det, jeg tænker er den bedste måde til at få det integreret i vores hverdag. ude hos os har vi gruppemøde hver måned. Jeg tror, at man er nødt til at have det på som et punkt hver gang Ledelsen prioriterer det jeg tænker heller ikke det er en ledelsesopgave. Det er en ledelsesopgave at sætte det i gang det vil være rigtig godt, hvis det nu kom fra ledelsen ikke også og så simpelthen sige, at det er det,vi har fokus på lige nu Håndelag det er i hvert fald noget man skal lære, det er ikke bare sån lige at gøre det er da svært, for det er ikke lige så nemt som det ser ud til Tilgængelighed af dyner det har været godt i projektet her, at der har været nogen dyner at gøre godt med Nytænkning Man har i hvert fald fået fokus på hvad lejring er for noget Jeg havde aldrig skænket det en tanke før 19

21 det der miljøsanering og søvnhygiejne der er ikke sådan noget jeg har spekuleret over før vi gik i gang. Det der med at det er godt at lufte ud på stuen, og det der med at beboerne ikke lige skal have alt det der inden de skal i seng 5.2 Konklusion fase I Det er vigtigt for personalet, at omkostninger for såvel personale som for borgerne ved lejringsmetoden står mål med udbyttet. Omkostninger kan være varme, ekstra dynevask, besvær og ømme hænder. Udbyttet er ro hos borgeren. Et positivt mindset er afgørende for hvor meget besvær, man er villig til at acceptere, og hvor god man er til at følge lejringsprincipperne. Det er derfor vigtigt med succesoplevelser og forståelse af lejringen for at have et positivt mindset om lejringsmetoden. Hvis man selv har prøvet at blive lejret har man bedre forståelse for lejringen. Undervisning er vigtigt for at personalet har forståelse for metoden. Der har været stor tilfredshed med den tilbudte undervisning. Det er vigtigt, at der er en, som er tovholder og holder fokus på metoden i hverdagen samt at man i ledelsesmæssigt og i personalegruppen er enige om at anvende metoden systematisk. Metoden er anvendelig i praksis, men ikke til alle borgere med de undersøgte adfærdsproblematikker. 6. Resultater fase II Formålet med analysen er, at vurdere effekten af kugledyne og/eller lejringsmetode på en række problemstillinger, som borgere på plejecentre oplever. Der ønskes en vurdering af effekten på følgende problemområder: 20

22 - Urolig nattesøvn - Svært ved at falde i søvn - Ubehag ved berøring - Utryg ved stillingsskift - Fysisk udadreagerende - Verbal udafreagerende - Motorisk uro - Søgende adfærd - Muskelspænding - Fosterstilling 43 borgere blev i perioden inkluderet i projektet. Personalet har for hver borger udpeget hvilke problemområder borgeren har. Se tabel 1 for borgerdata: Borgerne er blevet observeret over en 14 dage lang periode (2x7 dage) over 3 vagtlag, dvs. dag-, aften- og nattevagt. 21

23 For hvert problemområde skulle personalet angive, om enten vægtdynen eller lejringsmetoden påvirker problemområdet i enten negativ, neutral eller positiv retning. Hvis metoden påvirker i negativ retning bliver data kodet som 0, neutral som 50 og positiv 100. Resultatet for hvert problemområde kan derfor karakteriseres i forhold til alternativet ingen intervention. En score under 50 vil betyde, at interventionen (vægtdyne eller lejring) har en større negativ påvirkning end ikke at gøre noget i forhold til borgerens problemområde. En score over 50 betyder, at interventionen har en større positiv effekt på borgerens problemområde end ikke at gøre noget. Idet der antages lige lange intervaller mellem svarmulighederne, kan problemområderne karakteriseres som intervalskalerede variable (kvantitativ). Derudover indgår borgerens diagnose i analysen som en eventuel medforklarende faktor. Idet registreringen er foretaget over en 14-dages periode, kan analysen derfor karakteriseres som et tidsstudie. De samlede faktorer der anvendes som forklarende faktorer er: - TYPE (vægtdyne eller lejringsmetode) - DIAGNOSE (vaskulær demens, *demens, Parkinson og Alzheimers) - DAG (den numeriske dag observationen er foretaget, dvs. fra 1-14 dage) - TIDSPUNKT (dag-, aften- eller nattevagt) (* i denne kategori er: borger med demenslignende symptomer, forskellige former for hjerneskader, borger med demens diagnose, der ikke er nærmere udredt) I analyserne bliver der også tage højde for eventuelle krydseffekter mellem de forklarende faktorer (f.eks. mellem DAG og TYPE ). I dette tilfælde kunne man forestille sig, at metoden over tid kan have en stigende eller faldende effekt på problemområdet. Den statistiske test der anvendes i analysen er en to-vejs variansanalyse, hvor den forklarede faktor (problemområdet) er en kvantitativ variabel, mens de forklarende faktorer (TYPE, DIAGNOSE, mv.) er kvalitative variable. I de følgende afsnit beskrives de enkelte problemområder, og hvilke faktorer (herunder TYPE) der har en positiv eller negativ indvirkning. 22

24 6.1 Urolig nattesøvn Ved urolig nattesøvn er følgende faktorer statistiske signifikante (og eventuelle krydseffekter): Tabellen viser, at både metoden (vægtdyne eller lejringsmetode) og borgerens diagnose har en indflydelse på, om interventionen har en gavnlig effekt på borgerens problemområde. Derudover ses en tidsafhængig effekt af metoden. Et andet signifikant resultat er på baggrund af borgerens diagnose. Resultatet af en aktiv indsats hvad enten man bruger vægtdyne eller lejringsmetode afhænger også af hvilken diagnose borgerens har. Det er specielt borgere med Alzheimers der har gavn af en aktiv indsats ved urolig nattesøvn. Bemærk, at der ikke er en krydseffekt med interventionsmetoden, hvilket indikerer, at det blot er en aktiv indsats der har gavn i forhold til diagnosen Interventionsmetoden 23

25 6.1.2 Diagnose Krydseffekt mellem tid og interventionsmetode Grafen viser at over tid stiger kvaliteten/effekten for begge interventioner, men lejringsmetoden har en større grad af effekt fra dag 1 end vægtdynen. Selvom det ser ud til at graden af effekt er den samme til slut i registreringsperioden, er der en større varians af effekt ved brug af vægtdyner. BIAS kan være at man er holdt op med at registrere til slut, hvis der ikke er set en positiv effekt. 24

26 6.1.4 Konklusion på urolig nattesøvn Konklusionen er (som understøttes af de ovenstående tabeller og grafer), at begge interventionsmetoder har en gavnlig effekt på borgerens urolige nattesøvn. Resultatet for hhv. vægtdyne og lejringsmetode er 73 og 84, hvilket indikerer, at en aktiv indsats er væsentlig bedre end ikke at gøre noget ved problemet. Samtidig viser resultaterne, at lejringsmetoden er signifikant bedre end vægtdynen i forhold til urolig nattesøvn. 6.2 Svært ved at falde i søvn Hvis borgeren har svært ved at falde i søvn er følgende faktorer statistiske signifikante (og eventuelle krydseffekter): Idet interventionsmetoden ikke fremgår af tabellen, betyder dette, at der ikke er en direkte forskel på hvor meget de enkelte metoder har af effekt på svært ved at falde i søvn. Interventionsmetoderne har derfor i sig selv ingen indflydelse på den generelle udvikling i borgernes evne til at falde i søvn. 25

27 6.2.1 Diagnose Borgerens diagnose har dog en signifikant indflydelse på, om borgeren oplever en fremgang. Det er specielt borgere med vaskulær demens, som oplever en forbedring. Tolkningen kunne derfor være, at ved en række diagnoser vil man ikke kunne påvirke borgerens evne til at falde i søvn væsentligt. Dog har lejringsmetoden en større positiv indvirkning på borgere med vaskulær demens. Det er vigtigt at bemærke, at borgerne generelt oplever en fremgang i forhold til at falde i søvn, efter at problemområdet er blevet identificeret. Det tyder derfor på, at ud over de forklarende faktorer der inddrages i analysen, at andre forhold også spiller ind (som dog ikke bliver testet i denne analyse) 26

28 Krydseffekt mellem interventionsmetode og diagnose Analysen viser også, at lejringsmetoden har en stor effekt ved borgere med vaskulær demens, idet effekten er signifikant bedre end ved de andre diagnoser. Vægtdynen synes at have en bedre effekt på Alzheimers end lejringsmetoden, men den forskel er ikke signifikant. Desværre kan vi ikke identificere flere signifikante forskelle, hvilket skyldes antallet af deltagere i projektet Delkonklusion på svært ved at falde i søvn Det er relevant at iværksætte en intervention ved vaskulær demens og ved alzheimer. Diagnosen giver en indikation for valg af intervention. Der ses størst effekt af vægtdyne ved alzheimer og størst effekt af lejring ved vaskulær demens. Det bør dog nævnes, at vægtdynes større effekt på alzheimer ikke er signifikant. 6.3 Ubehag ved berøring Følgende faktorer er signifikante ved ubehag ved berøring: 27

29 Tabellen viser, at både metoden (vægtdyne eller lejringsmetode) og borgerens diagnose har en indflydelse på, om interventionen har en gavnlig effekt på borgerens problemområde. Derudover har borgerens diagnose også en betydning Interventionsmetode Begge interventionsmetoder har en gavnlig effekt på borgerens ubehag ved berøring. Resultatet for hhv. vægtdyne og lejringsmetode er 65 og 71, hvilket indikerer, at en aktiv indsats er væsentlig bedre end ikke at gøre noget ved problemet. Dette betyder også, at lejringsmetoden er signifikant bedre end vægtdynen i forhold til ubehag ved berøring. Bemærk dog, at effekten af interventionsmetoderne er lavere end ved urolig nattesøvn. 28

30 6.3.2 Diagnose Borgerens diagnose har også en særskilt indflydelse (uafhængig om man gennemfører en intervention eller ej) på ubehaget. Det er specielt borgere med vaskulær demens der oplever en generel fremgang. Det tyder derfor, på baggrund af grafen, at borgere med almindelige demenssygdomme har sværere ved at opnå en forbedring i forhold til ubehag Delkonklusion for ubehag ved berøring Begge interventionsmetoder er gavnlige ved ubehag ved berøring. Det er vigtigere at gøre noget end slet ikke at gøre noget. Dog ses lejringsmetoden at være signifikant bedre end vægtdynene ved ubehag ved berøring. Specielt borger med vaskulær demens profiterer af en intervention. 6.4 Utryg ved stillingsskifte Ved følgende faktor findes en signifikant forskel: 29

31 Analysen viser, at det kun er ved borgerens diagnose hvor der er forskel på en oplevet fremgang ved utryg ved stillingsskift. Borgere med Alzheimers, Parkinson og vaskulær demens oplever en fremgang, mens borgere med demens ikke viser en større forbedring Diagnose Delkonklusion for utryg ved stillingsskift Interventionsmetoden har ikke indflydelse på borgerens utryghed ved stillingsskifte. Man kan dog generelt forvente en fremgang, dog ikke ved demenssygdomme, som kan skyldes en række andre faktorer som ikke analyseres i denne omgang. Det kunne derfor være relevant at overveje helt andre tiltag såsom lejringskiler eller vendesystemer. 30

32 6.5 Fysisk udadreagerende Interventionsmetoden har ikke indflydelse på borgere som er fysisk udadreagerende. Dog ses en fremgang ved borgere med vaskulær demens og, til dels, Alzheimers. Borgere med demens eller Parkinson oplever kun i ringere grad en fremgang Diagnose Delkonklusion for fysisk udadreagerende Igen må det konkluderes, at sygdommen har i sig selv indflydelse på om borgeren oplever en fremgang, og at andre ikke-analyserede faktorer kan have indflydelse. 31

33 6.6 Verbalt udadreagerende Interventionsmetode Interventionsmetoden har indflydelse på borgere som er verbalt udadreagerende. Testen viser også, at der kun opleves en mindre fremgang ved vægtdyne, men til gengæld en større fremgang ved lejringsmetoden. Denne forskel er signifikant. 32

34 6.6.2 Diagnose Diagnosen har også en særskilt indflydelse på, om der opleves fremgang. Uafhængigt af interventionsmetoden, er det specielt borgere med vaskulær demens der har en positiv udvikling, set i forhold til borgere med demens og Parkinson. Resultatet viser også, at borgere med Alzheimers oplever en større generelt fremgang end borgere med demens og Parkinson Delkonklusion for verbalt udadreagerende Begge typer af interventioner er relevante ved verbalt udadreagerende adfærd, ved alzheimer og vaskulær demens. Ved parkinson og demens ses der ikke den samme store effekt. Lejringsmetoden viser den største fremgang. 6.7 Motorisk uro Ved motorisk uro er to forhold signifikante. 33

35 6.7.1 Interventionsmetode Ved interventionsmetoden ses en meget signifikant forskel mellem vægtdynen og lejringsmetoden (hhv. 53 og 87). Lejringsmetoden har meget stor effekt på motorisk uro, mens vægtdynen praktisk talt ikke forbedrer borgerens motoriske uro Krydseffekt mellem interventionsmetode og diagnose Samtidig ses en effekt af interventionsmetoden på motorisk uro ved diagnoserne. Alle forskelle i tabellen er signifikante, hvor specielt lejringsmetoden har en stor gavnlig effekt overfor borgere med Alzheimers. Samtidig ses også en positiv effekt på de øvrige diagnoser. 34

36 Vægtdynen har til gengæld en negativ påvirkning på borgere med Alzheimers, da scoren ligger under 50. Dog ses en mindre effekt ved de øvrige diagnoser Delkonklusion ved motorisk uro Uanset diagnose er man generelt markant bedre hjulpet af lejringsmetode end vægtdyne ved motorisk uro. 6.8 Søgende adfærd Analysen viser, at der ikke er forskel mellem interventionsmetoden på søgende adfærd. I stedet ses en signifikant indflydelse af diagnose Diagnose Grafen viser, at borgere med vaskulær demens oplever den største fremgang ved en intervention. Ved øvrige diagnoser ses også en fremgang, men ikke i samme grad som ved vaskulær demens. Bemærk igen, at der ikke er forskel mellem interventionsmetoderne. 35

37 6.8.2 Delkonklusion for søgende adfærd Det er relevant at gøre noget fremfor ikke at gøre noget. Typen af intervention er ikke afgørende. 6.9 Muskelspænding Ved muskelspænding ses, at interventionsmetoden har en signifikant påvirkning på borgeren Interventionsmetode Der ses en markant forskel mellem interventionsmetoderne. Lejringsmetoden afdæmper muskelspændingerne i betragtelig grad, men der ses ikke en større effekt ved brug af vægtdyne. Derfor kan det tænkes, at lejringsmetoden bør være første udgangspunkt når borgeren har muskelspændinger, da man ikke kan forvente en større positiv effekt af vægtdyne Delkonklusion for muskelspændinger Ved muskelspændiger er typen af intervention afgørende. Lejringsmetoden afhjælper problematikken i betragtelig grad. Der ses ikke den store effekt ved vægtdyner. 36

38 6.10 Fosterstilling Ved fosterstilling ses en effekt af interventionsmetoden i sammenhæng med hvilken diagnose borgeren har Krydseffekt mellem interventionsmetode og diagnose Lejringsmetoden har en større gavnlig effekt overfor borgere med demens. Vægtdynen har en større gavnlig effekt ved Parkinson end lejringsmetoden. Bemærk dog, at scoren ikke er særlig høj i denne analyse, udover de som er blevet nævnt Delkonklusion ved fosterstilling Vægtdyne har størst effekt ved parkinson. Lejringsmetoden har størst effekt ved demens. Ved de andre diagnoser, kunne det være relevant at tænke i andre løsninger. 37

39 6.11 Konklusion fase II De ovenstående analyser er et forsøg på at analysere sammenhængene mellem metoderne og udviklingen i borgerens problemstillinger. Andre faktorer kan naturligvis spille ind på borgerens problemområder, såsom pleje, familien, sekundære sygdomme, miljø, mv. De ovenstående resultater underkender ikke vigtigheden af andre forhold. Fokus har i denne analyse været at måle effekten af interventionsmetodens indvirkning på borgernes nævnte problemstillinger. Ved urolig nattesøvn, ubehag ved berøring og søgende adfærd er det vigtigere at gøre noget fremfor ikke at gøre noget. Det afgørende er ikke hvilken af de to metoder, der anvendes. Lejringsmetoden har den største effekt ved muskelspænding, motorisk uro og urolig nattesøvn. Borger med vaskulær demens har størst effekt af lejring, hvis de har svært ved at falde i søvn. Ved denne gruppe, ses der også en signifikant bedre effekt ved lejring fremfor vægtdyne, hvis de har ubehag ved berøring. Borger med vaskulær demens og borger med alzheimer, der er verbalt udadreagerende, oplever størst fremgang vha. lejringsmetoden. Ved borger med demens, der kryber om i fosterstilling, er der størst effekt af lejringsmetoden. Borger med alzheimer, der har svært ved at falde i søvn, ses at have størst effekt af en vægtdyne. Borger med parkinson, der kryber om i fosterstilling, har størst effekt af vægtdyne. Er borgeren utryg ved stillingsskift, bør der overvejes andre tiltag end vægtdyne og lejring. Er borgeren fysisk udadreagerende, kan det være relevant først at overveje andre tiltag eller se på, hvilke faktorer, der spiller ind. Vægtdyne og lejring kan understøtte de øvrige tiltag. Lejringsmetoden er mere kompleks at udføre end brugen af vægtdynen, så det kan også have en indvirkning på resultatet, da enten lejringsmetoden ikke bliver udført korrekt eller den bliver opgivet for hurtig. På grund af dette forventes resultatet i undersøgelsen at være lavere end det kunne have været, hvis lejringsmetoden var blevet udført korrekt efter forskrifterne hver eneste gang. Hvormed forskellen mellem interventionerne ville have været endnu større. 7. Samlet konklusion Den effekt, som vi ser i vores daglige praksis, når vi står med de tidligere nævnte adfærdsproblematikker og anvender enten vægtdyne eller lejring, stemmer godt overens med de resultater, dette projekt er fremkommet med. 38

40 Vi har fra begyndelsen haft en praksiserfaring, der sagde, at både lejring og vægtdyne kan have effekt. Vi anvender begge metoder i vores praksis. Den antagelse understøttes af resultaterne i dette projekt. Ud fra de registreringer kan vi konkluderer, at vores lejringsmetode har den ønskede gavnlige effekt på borgere med de adfærdsproblematikker, som vi har valgt at tage udgangspunkt i, i projektet. Vi har lavet ændringer i proceduren, efter et hold Bachelorstuderende lavede et fokusgruppeinterview med i alt 6 deltagere fra plejen, som gjorde os opmærksomme på, hvor svært det er at implementere lejringsmetoden i praksis. Samt at der fra personalets side blev efterspurgt en lokal tovholder. For at imødekomme dette, fik vi en lokal tovholder på hvert plejecenter, som vi holdt en tæt kontakt med. I andet fokusgruppeinterview påpeger plejen vigtigheden af, at omkostningerne for såvel pleje som for borgerne ved lejringsmetoden står mål med udbyttet. Det er et positivt mindset, der er afgørende for, hvor villig man er til at acceptere og hvor god man er til at følge lejringsbeskrivelsen. Det er afgørende, at personalet forstår metoden. Og at de selv har prøvet at ligge i lejringen, da det giver en bedre forståelse for lejringen. Både ud fra fokusgruppeinterviews og i den praktiske proces ifht. implementeringen af lejringsmetoden, må vi konkluderer, at undervisningen spiller en vigtig rolle for, om det bliver en vellykket intervention. Så det over tid bliver plejens eget redskab, som de kan bruge som en naturlig del i tilgangen til borgerne. Vores egne erfaringer fra projektet er, at der er store kulturforskelle i de 6 personalegrupper, der har deltaget i projektet. Forstået på den måde, at på nogle plejecentre, har personalet mødt den nye lejringsmetode med et positivt mindset. Hvor andre steder, er metoden mødt med en mere negativ og forbeholdende mindset. Det har bevirket, at der internt i de enkelte personalegrupper ikke er enighed om at anvende metoden systematisk. 39

41 8. Perspektivering Ud fra de resultater, som vi har fået i projektet, er det vores intention at få udarbejdet en algoritme, som skal bruges som vejledning til terapeuterne i Herning Kommune, når der modtages henvendelser fra vores plejecentre på borgere med de, i rapporten undersøgte adfærdsproblematikker. En algoritme kan gøre arbejdsgangen og indsatsen hurtigere, mere effektiv og af højere kvalitet, da man sikrer en systematisk og evidensbaseret tilgang til problemløsning. Anvendelse af en algoritme forventes desuden, at være med til at sikre en mere målrettet og ensartet indsats. I den praktiske udførsel af projektet, blev det tydeligt, at der var forskel på, hvordan typerne af intervention blev modtaget på de forskellige plejecentre. Vi kunne se, at personalets mindset for at lære nyt og få det implementeret i deres daglige praksis, var vidt forskellig. Det vil vi i evt. fremtidige projekter eller når der skal implementeres nye arbejdsgange eller hjælpemidler have endnu større fokus på. En grundig undervisning og afprøvning på egen krop, er vigtige faktorer, for et positivt mindset hos personalet. Et fremtidigt scenarie er, at tilbyde nyansatte på vores plejecentre kurser, hvor de lærer den kropsafgrænsende lejring. Dette sker allerede nu med undervisning i forflytninger og ved brug af E-learning om hjælpemidler. Desuden kunne et scenarie være at have opfølgende kurser ved behov. I løbet af projektperioden er vi blevet endnu mere opmærksomme på, at det er andre tiltag, man kan iværksætte, for at sikre en tilgang og måde at arbejde med den kognitivt svækkede ældre på. Vi har arbejdet med Affolter både inden, under og efter projektet. I vores videre arbejde med denne gruppe borgere, håber vi, gennem endnu flere erfaringer, praksis afprøvninger og igennem opkvalificering på det neuropædagogiske område, at kunne bidrage til en endnu bedre faglig indsats på vores plejecentre. 40