Christian Jensens formandsberetning FDL 2012!

Transkript

1 Christian Jensens formandsberetning FDL 2012! Hvis man nu efter snart flere eller rettere sagt mange år har måttet stå og gentage sig selv i de årlige beretninger om branchens om ikke dårligdomme, så i hvert fald mangel på tilfredsstillende resultater, så bragte året 2011 ikke noget mærkbart vendepunkt. Så samme klagesang kan jo også benyttes i år. Men det vil jeg forsøge at spare jer for så godt som jeg nu formår. Med disse ord indledte vognmand Christian Jensen, Frederikshavn, sin formandsberetning, da FDL lørdag den 14. april 2012 afviklede sin årlige, ordinære generalforsamling. Selv om arbejdsmængden for dele af erhvervet i årets løb viste en lille pil opad for nogle, er det min opfattelse, at det ikke pr. automatik har været ensbetydende med at de samme også tilsvarende oplevede en tilsvarende positiv ændring i det økonomiske resultat, fortsatte Christian Jensen. Set ud fra et politisk tilfredsstillende billede af branchens placering i det politiske billede som sådan bragte året jo heller ikke afgørende positivt nyt, som giver en sprudlende optimisme for fremtiden. Heller ikke til trods for, at vi har fået en anden regering, som vel i grunden har sendt nogle signaler om mere forståelse for i sær FDL s synspunkter så har vi ikke mærket det omsat til bedre forhold i det daglige - endnu da! Man kan jo kun håbe på at de midler, der dog er afsat til området bliver brugt på den rigtige måde så vi forhåbentlig kan se virkningerne heraf på sigt. Og til trods for, at det vist ikke er ret mange af os her, der har stem på den røde regering er vores forventninger til, at der i regeringens venstre side og langt ind i fagbevægelsen er større forståelse for FDL mange mærkesager om især ulovlige eller i rigtig mange tilfælde slet ingen tilladelser. Sidst, men ikke mindst er vores tid gået med at forsøge at nå bare en ganske lille skridt fremad i problematikken med de ulovlige cabotage transporter. Men det er jo et problem, der ikke løses med et ganske enkelt snuptag. Men det er jo her vi måske har belæg for, at håbe at den nye røde regering presses hårdere af fagforeningerne end den blå regering blev. Den blå regering var jo kun lydhør, når kameraerne og mikrofonerne var tændte. Når mikrofonerne slukkes er de fleste politikere både døve og blinde og har det svært med hukommelsen. Der sker bare ikke noget.

2 Nu skal alle ikke kæmmes over én kam. Der er dog enkelte som Karsten Nonbo og Kim Christiansen, der har holdt fast og prøvet. Men et er jo, at det er en kamp vi i en uendelighed må kæmpe med komplet uforstående myndigheder og politikere om at få dem til at forstå, at når man har regler, så må man også ville den nødvendige kontrol, som giver dem der skal håndtere lovene en reel mulighed for at kunne kontrollere det, vi vil have kontrolleret. Her peger flasken i høj grad på politikerne, fordi de ikke giver lov håndhæverne den nødvendige ordre og værktøj til, at udøve det man kunne forvente af dem. Noget andet er, at det er dybt deprimerende, at vi nu kan konstatere, at det ikke bare var et en gangs tilfælde, at ITD ad åre havde fået en formand der mere og mere som hans formands år gik, blev mere og mere tysk vognmand og mindre og mindre dansk vognmand. ITD s nylige generalforsamling cementerede, at ITD s medlemmer fortsat ønsker en formand, der har flest mulige biler på udenlandske plader. Det synes jeg er ganske uforståeligt, at almindelige og især nytilkomne medlemmer kan leve med. Man kan da roligt spørge, hvor danskheden blev af? Der er i hvert tilfælde ikke meget Hvidsten Gruppe i dem! Men ITD lever da helt op til navnet, som jo er International Transport Danmark og mindst mulig Dansk Transport! De har da om nogen gjort deres til, at der foregår mest mulig international transport i Danmark. At mangeårige medlemmer forbliver i ITD, kan man da have forståelse for, grundet den lommefuld penge, som de fleste får tilsendt én gang om året. Den udgør jo for mange måske lige dette, at resultatet bliver et overskud. Skal vi lige til slut runde det daglige billede af transportbranchens organisationer af som en afslutning på vores tur rundt i dagens transport-situation, ser den vel ikke så anderledes ud end den har gjort tidligere. FDL er og bliver dem de andre ikke vil være bekendt at lege med! Det ser vi jo tydeligt, at selvom DTL og ITD udadtil og i pressen tilsyneladende ligger i åben krig med ITD, sidder de alligevel lårene af hinanden til deres generalforsamlinger, hvor alle parter gør sig store anstrengelser hver især for at undgå i nogen som helst sammenhæng at nævne FDL. Bliver FDL nævnt, er det som regel ved et uheld. Jeg lever et utroligt godt liv uden DTL, men intet ville vel være

3 naturligt/retfærdigt, end at de tilkendegav deres støtte til os, på lige fod med, at vi når lejlighed byder sig tilsiger DTL vores støtte. Men vi er ikke fine nok. Skal vi sige heldigvis for det Mon tiden og medlemstilbagegangen over tid vil ændre på det? Men hvad har vi så brugt årets timer og dage på i FDL? Ja dem, der følger med i den daglige strøm af nyhedsbreve og presse meddelelser har jo igen i år været vidne til, at FDL ubetinget fører an i den helt akutte og her og nu debat. Vi er ubetinget de første på banen med det sidste nye og det er enten det drejer sig om nyheder inden for branchen, men også alle andre politiske hændelser er vi først med. Jeg tror vi må sige, at her ligger FDL i superligaen. Men det skyldes jo faktisk alene Preben. Og det skylder vi Preben en stor tak for. Og endnu større tak synes jeg der skal lyde fra os alle sammen til Preben, fordi han faktisk gør det for samme betaling som vi ørige i bestyrelsen får vores arbejde. Det er for mig et signal fra Preben til os om, at han hjerte, (hvor slidt det så end er) banker for FDL. Det skal vi holde os for øje og være taknemmelige for og i øvrigt glæde os over. Ellers har vi i årets løb deltaget i et stort antal møder i København. De fremskridt, man måske opnår ved disse, er jo ikke revolutioner, der sker fra møde til møde, men som vi ser tid efter anden, med ganske små skridt aflejrer sig i reglerne og lovene. Her i 2012 har Torbjørn og jeg været forhindret i at deltage i nogle møder, hvor Jens og et par andre af bestyrelsen så har deltaget. Jeg håber, det har givet lidt indsigt i, hvad der foregår på sådanne møder og afsløret, at man vader ikke lige ind og ændrer alt efter sit eget hoved. Også fremover vil FDL deltage i de møder og i de fora, vi har tilkæmpet os pladser i. Det vil vi gøre, fordi vi for det første mener, at det hjælper, men også for, at vi skal forfølge enhver lejlighed til at få indført en meget mere effektiv kontrol, med udgangspunkt i den eksisterende lovgivning. Vi ønsker i realiteten ikke ny lovgivning, men vi ønsker den eksisterende lovgivning håndhævet. Det skal jo ingen hemmelighed være at vi fortsat vil lægge al den energi, vi overhovedet har, i at få has på den ulovlige cabotage-mafia. Men hvad med os selv? Hører vi altid til de mindst slemme, eller hvad? Er det de rigtige kampe vi kæmper? Var der noget, vi skulle have gjort anderledes? Var det f.eks. rigtigt, at vi gik ind for at bibeholde 6 i godskørselsloven om kravet om aflønning efter overenskomsterne, når nu vi alle ved, at det jo i realiteten kun er en mindre del, der følger disse

4 aftaler? Det hæmmer i høj grad os, der har ansatte til at sidde i vore biler. Det ville ikke betyde synderligt for den selvkørende, men måske give et mere realistisk billede af hverdagen. Generelt må jeg sige, at jeg har den opfattelse, at den lille flok inkarnerede FDL-vognmænd, der er tilbage af al kraft søger at holde skruen i vanden på en hæderlig måde. Den opfattelse bygger jeg på, at vi i det daglige morads af forskellige tusindkunstnere inden for branchen med de mest kreative og håbløse firma-konstruktioner heldigvis ikke finder FDL-medlemmer som aktører i al almindelighed. Jeg erindrer heldigvis ikke, hvornår vi sidst har måttet opleve et FDL medlem i humoristen i den forbindelse. Men vi ved jo også, at vi kan ikke drive vores forretninger med at holde fanen højere, end vi stadigt beholder jordforbindelsen. Og al den snak om, at man skal lære at sige nej hvis man ikke kan få den pris, man burde have, er jo lettere sagt end gjort. Det er endnu lettere sagt end gjort i dag, end det var for 10 år siden. Da kunne man da gå til en anden, hvis man ikke kunne lide lugten i bageriet. Med den struktur hele branchen er ved at få, bliver det sværere og sværere, og vi alle må jo gang på gang gå på akkord med principperne. Vi siger mange gange ja tak til en transport, som vi måske burde have sagt nej til. Men hvad gør man, når man lige står i det? Men når det er sagt, og selvom vi måske ikke selv kan bestemme ret meget om prisen, har det aldrig været mere nødvendigt, at alle kender deres kostpriser på de forskellige slags kørsel, man udfører i sin forretning. FDL hjælper jer gerne med at regne jeres egen kostpris ud på er given type kørsel. Også en mere generel kostpris for jeres type af kørsel. Så I skal ikke holde jer tilbage hvis der er noget vi kan gøre! Men hvordan er det så gået for vores alle sammens FDL i året, der nu ligger bag os? 2011 blev jo ikke året hvor vi kunne notere os en nødvendig medlems-tilgang. Det blev til det mindre en tilbagegang. Det er jo i lighed med alle øvrige organisationer, som også mister medlemmer, hvor DTL vel er dem der er hårdest ramt, med op mod noget, der ligner halvdelen af hvad DTL havde for bare få år siden. Kun ITD påstår at de har medlemsfremgang. Men det er mest medlemmer de køber sig til med gratisydelser m.m ved hugst i DTL, ja måske også i FDL. Hvem ved, selvom jeg dog måtte undres over hvad det lige er der trækker. FDL s tiltag med besparelser med virkning fra begyndelsen af 2011, var det rigtige. Vi kommer ud med et acceptabelt lille overskud igen i år. Og vi er jo den nøjsomme del af den ellers krævende danske

5 bekvemmeligheds generation. men hvordan ser bestyrelsen og ledelsen så på det kommende år? Findes der flere sparemuligheder? Nej det gør der altså ikke! Hvad gør vi så? Som de ukuelige optimister, vi nu engang er, har vi jo, som det også vil fremgå af dagsordenen senere på dagen, har vi en fornemmelse af, at vi må forsøge med noget nyt. Men ikke alene for at prøve noget nyt, men fordi vi faktisk tror på, at det måske er det der skal til, for at tiltrække nogle nye medlemmer. Samtidig tror vi også på, at en lille nedsættelse af årskontingentet, kan medvirke til, at måske nogle flere får interessen for os Især vores forslag om lavt kontingent det første år, håber vi kan tiltrække nogle nye og gerne unge vognmænd. Ligeledes tror vi, der er mange, der kunne være tiltalt af opkrævning månedlig og via pbs. Det bliver i øvrigt frivilligt om man vil forblive på ½ år opkrævninger eller gå med over på de ny moderne noder. Vi er klar over, at det er en satsning. Vi er også klar over, at der skal et par store håndfuld nye medlemmer til hvis vi skal få det til at balancere fremover. Men bestyrelsen håber på jeres hjælp og engagement med at få det til at lykkes. Nu lakker min beretning til ende, men inden vil jeg takke den øvrige bestyrelse, Jens og især Preben, for samarbejdet i året der gik. Jens fordi han stille og roligt holder hverdagen kørende som han da også er ansat til. Preben fordi han trodser faktisk liv og død for at holde nyhedsstrømmen oppe. Kun en person af Prebens kaliber, ville gøre det, Preben gør. Alle andre ville for længst have kastet håndklædet i ringen. Tak for det Preben. Jeg skal forsøge at påskønne det hver eneste dag gerne længe endnu fremover. Så her slutter festen for mit vedkommende i den omgang. Nu er det så op til jer at flå beretningen fra hinanden og få svar på eventuelle spørgsmål. Tak for opmærksomheden! Christian Jensen