NYHEDSBREV FOR MILJØSAMARBEJDET GREEN CITIES DECEMBER 2010 Kære læsere Energirenoveringer kunne løfte klimaindsatsen Da statsminister Lars Lykke Rasmussen den 5. oktober åbnede folketinget, var det blandt andet med en erklæring om, at Danmarks energiforsyning skal være hel uafhængig af fossilt brændsel i 2050. Bestemt en glædelig udmelding, men statsministeren sagde også at regeringen ikke agter at fremlægge en detaljeret plan for, hvordan dette nås.i Green Cities vil vi gerne fremlægge vores konkrete planer. Til sommer har alle Green Cities kommuner hver en klima-plan med konkrete tiltag til CO 2 reduktioner. Klimaplanerne er vores første skridt mod et Danmark, der er fri for fossilt brændsel. I min optik er der to forhold, der er helt centrale for, at vi som kommuner kan skabe markante reduktioner af vores CO 2 udledning. For det første skal vi have mere vedvarende energi. Primært fra havvindmøller, men også gerne fra møller på land, hvor det er miljømæssigt og æstetisk forsvarligt. For det andet skal vi have energiforbedringer for det eksisterende byggeri, der med ca 40 % af det samlede energiforbrug, er en væsentlig bidragsyder til CO 2 udledningen. Når parcelhusejeren bygger om eller bygger til, skal der være et økonomisk incitament til at tænke isolering ind fra starten af byggeprocessen. Hvorfor ikke lave en fond, hvor private boligejere opsparer til energiforbedringer? En sådan fond peger klimakommissionen også på i deres bud på virkemidler til at forbedre CO 2 belastningen, og en lignende fond findes allerede for lejere i almennyttige boliger, der med en vis procentdel af deres husleje sparer op til forbedringer af bygningen. Når boligselskaber og kommuner gennemfører store renoveringsprojekter i boligområder, er der for alvor perspektiver i at tænke energi og klima ind. Udfordringen er dog at landsbyggefonden, ifølge loven, ikke må yde tilskud til mere end en basisrenovering, og denne medfører altså ikke mærkbare energiforbedringer. Når byggerierne er færdigrenoverede, er de energimæssigt set allerede forældede i forhold til dagens standard, fordi Landbyggefonden ikke må yde tilskud til at renovere ud over bygningsreglementets krav. Kommuner og boligforeninger, der ønsker energiforbedringer, kunne tage syvmileskridt, hvis reglerne blev ændret. Da Energibyerne tidligere på året mødtes med klimaminister Lykke Friis, benyttede jeg selv lejligheden til at gøre opmærksom på disse barrierer. Vi vil som politisk styregruppe gerne komme med udmeldinger rettet mod de faglige og politiske barrierer, vi oplever. Barrierer der gør det mere udfordrende at nå vores Green Cities mål. Disse udmeldinger skal naturligvis modnes i samarbejde med Jer i Green Cities arbejdsgrupperne og med kommunernes medarbejdere i øvrigt. I sidder inde med den faglige viden, og den kan ikke undværes, når vi skal styrke og målrette vores udmeldinger til de parter, der har mulighederne for at skabe bedre rammer for vores arbejde. Med håb om et fortsat godt samarbejde, også med denne opgave, vil jeg gerne sige Jer tak for et spændende år i Green Cities, og ønske Jer den allebedste jul. Leif Pedersen I DECEMBER KAN DU BL.A. LÆSE: S1 Formandens leder S3 SMS dagbog fra en Green Cities medarbejder S6 Har frøen, fulgen og fisken nu også fået det bedre? S10 Grøn Herning Uge S2 På efterårskonferencen... S4 Gate 21 byder sekretariatet velkommen S8 En god historie fra en observatør S12 Årets Green Cities Pris 2010 DECEMBER 10 Side 1 af 12
På efterårskonferencen blev der arbejdet med forankring Kommunikation om miljø skal tage udgangspunkt i det enkelte menneske. Kun hvis miljøindsatsen vinkles, så den giver mening for den enkelte, kan vi forvente, at folk vil bidrage til den. Det var et af mange budskaber på Green Cities efterårskonference, som blev afholdt i Albertslund d. 27. og 28. oktober. På konferencen deltog ca. 100 miljøinteresserede mennesker såvel fra Green Cities kommunerne som fra andre organisationer. AF PERNILLE FRIIS BRØDSGAARD, ALBERTSLUND KOMMUNE Temaet for årets konference var forankring af miljøarbejdet, og der var inviteret forskellige oplægsholdere med viden om forankring på det teoretiske plan og på helt konkret plan. Jeppe Læssøe fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) lagde på første-dagen ud med at fastslå, at der er mange barrierer for at få folk engageret i miljøarbejdet. Derfor skal vi være goden til at forstå, hvad der giver mening for det enkelte menneske og blive bedre til at lytte og forstå, hvordan miljøarbejdet kan indgå i forskellige menneskers liv. Jeppe Læssøes indlæg kunne på glimrende vis holdes op mod Christine Feldthaus, som på anden-dagen kom med en række helt konkrete bud på, hvordan miljøinformationen kan tænkes og adresseres præcise målgrupper. Nogle målgrupper skal rammes i byggemarkedet, andre i livsstilsmagasiner og atter andre på loppemarkederne. På den måde kan vi få miljøarbejdet til at give mening for mange. Oplægget gav også mening for deltagerne, der fik grinet godt igennem og samtidig fik en øjenåbner for holdninger Jeppe Læssøe bidrog med teoretiske perspektiver på forankring, mens Christine Feldthaus fik mobiliseret de sidste energireserver hos konferencedeltagerne sent torsdag eftermiddag. og præferencer hos grupper som normalt ikke markerer sig særlig kraftigt i forhold til miljø og natur. Arbejdernes Landsbank i Vanløse var et af de konkrete eksempler på, at miljøet sættes på dagsordenen. Det kunne kundemedarbejder Mette Pille Mogensen berette om. For selvom en bank ved først øjekast ikke har meget med miljø at gøre, så har det lokale miljøprojekt Climate Street bl.a. medført væsentlige energitiltag i banken og gjort energirigtig rådgivning til en del af medarbejdernes kundesamtaler. Miljøarbejdet kan give mening for mange, men på vidt forskellige måder, og derfor er udfordringen at finde ud af hvordan. Den gode nyhed er, at det er muligt, den mindre gode er, at det ikke er så enkelt. Det kræver en ekstra indsats, dialog og tid. Sidst på konferencen fik deltagerne mulighed for at se flere eksempler på hvordan miljøarbejdet kan forankres i praksis. Det skete på de workshops der blev afholdt forskellige steder i Albertslund. Et hold diskuterede forankring på det strategiske- og ledelsesmæssige niveau og besøgte Albertslunds nye passivhus daginstitutioner. Et andet hold fik mulighed for at møde nogle af de ildsjæle, der til dagligt huserer Albertslund. Her kunne Jørgen Poulsen blandt andet fortælle om hvordan Vikingelandsbyen arbejder med at formidle den naturopfattelse, der for 1000 år var en del af vores forfædres liv, og i øvrigt hvordan man opfører alt i landsbyen, med de ressourcer den omkringliggende natur stiller til rådighed. Midt på eftermiddagen kunne en flok trætte konferencedeltagere så tage toget mod Øst- og Vestdanmark forhåbentligt beriget med en masse teoretiske og praktiske bud på, hvordan man kan forankre miljøarbejdet i danske kommuner. Årets efterårskonference var slut. Du kan læse om uddelingen af årets Green Cities pris på sidste side. DECEMBER 10 Side 2 af 12
SMS dagbog fra en Green Cities medarbejder Annica Myrén rapporterer fra Green Cities Efterårskonference. AF ANNICA MYRÉN, KLIMAMEDARBEJDER I KOLDING KOMMUNE Dag 0. kl. 21:10 Er nu på vej i toget til København for at deltage i Green Cities Efterårskonferencen. Glæder mig, for da jeg læste programmet, hæftede jeg mig ved at Jytte Abildstrøm kommer. Det bliver sjovt. Også at der er så mange forskellige emner, der tages op. Her i toget er det jo også dejligt, at man kan tage en lille lur, så man er udhvilet til i morgen. Dag 1. kl. 9:35 Så endnu et tog. Dog kun et S-tog denne gang. Udover konferencen er det da også hyggeligt at være i hovedstaden. Bor i en af Koldings Kommunes ferielejligheder, da ugen afsluttes med lidt byferie med mor og far helt fra Nordsverige. Måske er det nu tid til at læse programmet ordentligt. Dag 2 kl. 11:47 Sidder lige og tygger på en sandwich i Albertslund Syd. Jeg er glad for, at jeg valgte en workshop i det fri, men også ganske tilfreds at høre om pladsdannelse og beboerinitiativer. Beboerinddragelse er aldrig noget man bare lige gør, men er jo en meget vigtig del af vores job i kommunerne Dag 2 kl. 16:06 Tak for en god og lærerig efterårskonference. Med mange ideer i rygsækken vil jeg nu hoppe ombord på toget tilbage til min Københavnske ferielejlighed. Hvad mon Ballerup kan finde på til næste år Dag 1. kl. 12:56 Jiu Jitzu princippet, EMAS bøn, Climate street - yes we can, fejre fejltagelser hold da om en indholdsrig formiddag. Må sige at det er en af de bedste oplæg jeg har hørt i mine 3 år som Green Cities kommune medarbejder Dag 1. kl. 16:47. Så fik vi en rigtig god historie om, hvordan hoteller kan blive CO2 neutrale. Sej kvinde Og grinet fuldstændigt igennem til Jytte Abildstrøm. Hvor er det da befriende at få en opsang en gang imellem. Glæder mig nu til fest i aften. Dag 2. kl. 07:55. Er på vej til dag 2 af Green Cities konferencen. Lidt træt efter hyggelig middag i går. Troede jeg ville tage tidligt hjem, men så begyndte Kirsten at snakke om Grønland og Bjørn om anerkendende værdisamtaler i miljøledelse, og så blev det lidt sent alligevel Bliver godt med en gåtur! Annica Myrén, SMS korrespondent DECEMBER 10 Side 3 af 12
Gate 21 byder sekretariatet velkommen Green Cities sekretariat bliver i 2011 placeret i Gate 21 for at styrke Green Cities strategi- og projektarbejde. AF JACOB LUNDGAARD, KONST. DIREKTØR I GATE 21 Albertslund Kommune har med Green Cities styregruppes opbakning valgt at flytte foreningens sekretariat til Gate 21 i en etårig prøveperiode. Flytningen fra Albertslund Kommune til Gate 21 sker i håb om, at Gate 21 kan bidrage til at skabe et mere slagkraftigt sekretariat med et større fokus på projektarbejde. Som leder af Gate 21 s sekretariat kan jeg love, at vi vil gøre vores bedste for at realisere dette ønske. I Gate 21 har vi ikke tøvet et øjeblik med at byde Green Cities sekretariatet velkommen inden døre. Det skyldes flere ting. Foreningerne Green Cities og Gate 21 har begge som mål at skabe et bæredygtigt samfund. I begge foreninger er vi overbevidste om, at strategiske samarbejder på tværs af kommunegrænser er nødvendige og afgørende for at nå de langsigtede mål på klima- og energiområdet. Vi går forskellige veje for at opnå målet. Green Cities medlemmerne har sat sig nogle fælles politiske mål, som medlemmerne i fællesskab følger. Gate 21 er i højere grad et operationelt samarbejde, hvor mange forskellige interessenter bindes sammen i projekter. Samtidig er Green Cities kun for kommuner, hvor Gate 21 også er for virksomheder og universiteter. Jeg mener, at de to tilgange vil supplere hinanden på fantastisk vis. Samlingspunkt for visionære aktører Både Gate 21 og Green Cities er samlingspunkt for en række visionære medlemmer og partnere, der har interesse i at arbejde målrettet med konkrete klima- og energiløsninger. Begge foreninger har derfor brug for et stærkt sekretariat, der kan håndtere mange interesser. Gate 21 sekretariatets grundlæggende opgave er at servicere en bred partnerkreds og at skabe slagkraftige projekter. Selvom Gate 21 sekretariatet kun har eksisteret i et år, er der allerede en stærk bemanding, som fra 1. februar 2011 tæller 20 årsværk. Jeg mener derfor, at vi er godt klædt på til at kunne understøtte og styrke Green Cities styregruppe og sekretariatet Velkommen til Green Cities sekretariat i Gate 21. >> FORTSÆTTES NÆSTE SIDE DECEMBER 10 Side 4 af 12
>> FORTSÆTTELSE i forhold til betjening af medlemmerne og udviklingen af strategiske partnerskaber. Omdrejningspunktet er projekter Green Cities ønsker i højere grad at lade projekter være omdrejningspunktet for samarbejdet imellem kommunerne. Her vil et tættere samarbejde imellem de to organisationer også være en stor styrke. I Gate 21 er det centrale omdrejningspunkt for partnerskaberne nemlig projekter, som partnerne løbende er med til at formulere. Projekterne tager afsæt i partnerkredsens og især i det kommunale markeds behov og skal generere nye løsninger, videndeling, netværk og kompetenceudvikling med fokus på konkret handling. Fra 2011 vil tre store og flere mindre projekter have til huse i Gate 21. Et af dem er Carbon 20, som er et Green Cities projekt. Gate 21 ser frem til at huse projektet, og vi ser gode muligheder for synergieffekter ved, at ledelse og kommunikation ligger i Gate 21 s sekretariat.. Om Gate 21 Foreningen Gate 21 blev dannet i 2009 og er i dag et projekthus i Albertslund med 20 medarbejdere. Gate 21s hovedformål er at skabe længerevarende partnerskaber mellem kommuner, boligselskaber, universiteter og private virksomheder om klima- og energiløsninger, der gør en forskel for klimaet og for samfundet. Det centrale omdrejningspunkt for partnerskaberne er klima- og energiprojekter, som medlemmerne løbende er med til at formulere. Du kan læse mere om Gate 21 og de projekter, som foreningen varetager på hjemmesiden www.gate21.dk. Personligt er jeg glad for den kontinuitet i betjeningen af Green Cities får, ved at Gunver Bennekou ansættes i Gate 21 s sekretariat fra 2011. I Gate 21 glæder vi os til samarbejdet og til at give vores bidrag til, at Green Cities bliver en endnu mere visionær og slagkraftig forening. DECEMBER 10 Side 5 af 12
Har frøen, fuglen og fisken nu også fået det bedre? Eller har Allerød kommune i 2015 flere agerhøner i det åbne land, flere violetrandede ildfugle i enge og moser, mere rundbladet soldug i fattigkærene, flere par af lille flagspætte i skovene? Er løgfrøen og mørk pletvinge tilbage i Allerød? AF OLE DAHLQVIST SØRENSEN, NATUR- OG VANDMILJØMEDARBEJDER ALLERØD KOMMUNE Status I oktober 2010 blev der afholdt et FN-topmøde i Nagano, Japan (COP 10) for at gøre status for de globale mål om at mindske tilbagegangen af tabet af biodiversitet inden 2010. Resultatet var mildest talt ikke godt. 2010 målet var ikke nået for nogen af de 21 delmål. 2010 målet blev heller ikke samlet nået i et eneste land. Næsten 18.000 ud af 52.000 vurderede arter er udryddelsestruede. Planeten mister i øjeblikket levende arter i et tempo, der er 1.000 gange hurtigere end den historiske hastighed. FN og EU har derfor i 2010 fastsat nye mål for arbejdet med bevarelse af arter og natur indtil 2020. FN s og EU s nye mål er inden udgangen af 2020 at standse tilbagegangen af den biologiske mangfoldighed. Rammerne for arbejdet er denne gang bedre. Forpligtelser til økonomisk bistand til fattige lande, lokal beskyttelse mod monopolisering af genetiske ressourcer osv. er indarbejdet. EU har et forslag på vej om en ny biodiversitetsstrategi, som skal lægge rammerne for indsatsen frem til 2020. Green Cities og Allerød Kommune Men er det ambitiøst nok problemets dybe alvor taget i betragtning? I Green Cities samarbejdet er der også fastsat et mål for beskyttelsen af biodiversiteten. Kan vi være med mht. EU s og FN s ambitioner? Svaret er ja, oven i købet er vi langt foran. Green Cities målet at frem mod 2015 ØGE antallet af prioriterede arter og øge kendskabet til arbejdet med bevarelse af biodiversiteten. Green Cities målet har nødvendiggjort, at Allerød Kommune skulle udvælge prioriterede arter. Derfor blev der i efteråret 2009 udarbejdet en Strategi for biologisk mangfoldighed med en lang liste over de arter, hvor en indsats i Allerød kommune er vigtig for arten regionalt eller nationalt, eller at arten kan være et mål for en vigtig naturtypes tilstand. Strategien indeholder også retningslinjer for mulige indsatser i specifikke højtprioriterede naturområder i kommunen og guidelines for naturindsatser i forskellige naturtyper. Ved en grundig analyse i samarbejde med COWI blev de arter udvalgt, hvor en indsats i Allerød kommune kan give et vigtigt og effektivt bidrag til artens udbredelse. På den måde har kommunen et solidt grundlag for at prioritere naturindsatsen fremover og måle resultatet af indsatsen. Ud fra indholdet i Strategien er der politiske vedtaget en handleplan for 2010-2015, hvor de helt konkrete mål for gennemførsel af naturprojekter mv. samt økonomi fremgår. Som eksempler på målsatte indsatser inden udgangen af 2015 kan nævnes gennemførelse af 5 vandløbsprojekter, forbedre natur-informationen i mindst 10 naturområder (skilte mv.), udbrede kendskabet til 2010, 2020 og Green Cities målene for biodiversitet, have opnået mindst 5 detailundersøgelser af sjældne arter i 5 større områder, anvendelse af specifikt beløb til at støtte naturpleje på private >> FORTSÆTTES NÆSTE SIDE DECEMBER 10 Side 6 af 12
>> FORTSÆTTELSE arealer, kortlægning af udbredelsen af andre invasive arter end bjørneklo (som vi allerede bekæmper intensivt) for at bedømme behov for indsats, genindførsel af to arter og en naturtype-botanik i kommunen og forbedre forholdene for flagermus og hulrugende fugle i byerne. Handleplanen og Strategien for biologisk mangfoldighed for Allerød Kommune kan findes på www.alleroed.dk/service/ Natur_Miljo/Naturbeskyttelse.aspx Handleplanen er ambitiøs, fremadrettet og prioriteret. OG slet ikke umulig at opfylde. Det behøver ikke at være dyrt eller svært at forbedre biodiversiteten. Primært drejer det sig om at lære at tænke biodiversitet ind i alt andet, vi laver i kommunen og tænke i synergieffekter imellem andre projekter og andre kommunale forvaltningers arbejde. Kommunenetværket i Green Cities er en vigtig faglig sparringspartner i dette arbejde, og flere tværgående projekt ideer er i støbeskeen, så vi også sammen kan løfte opgaven og styrke hinandens arbejde yderligere. Flere andre kommuner i Green Cities har allerede hentet inspiration i Allerøds Strategi for Biologisk mangfoldighed til det videre arbejde. Nogle af arterne på Allerød Kommunes prioritetsliste: Rundbladet soldug Lille flagspætte Violetrandet ildfugl DECEMBER 10 Side 7 af 12
En god historie fra en observatør - Køge Kommune stiller miljø- og energikrav ved grundsalg I Køge kommunes Kommuneplan 2009 2021 samt Agenda 21 strategi 2008, er der opstillet en række ambitiøse mål for kommunen her i blandt også mål for bæredygtige tiltag for kommunens udvikling. Dette har bl.a. resulteret i, at politikerne i Køge har valgt at stille en række miljø- og energikrav i salgsbetingelserne til ca. 190 boliger i det nye boligområde Ravnsborg i den sydlige del af Køge by. AF LENE LINDKVIST OKHOLM, AGENDA 21- OG KLIMAKOORDINATOR, LENE.LINDKVIST.OKHOLM@KOEGE.DK OG KIRSTEN AGERHOLM GYALOKAY, LEDER FOR KOMMUNIKATION OG KLIMA, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN I KØGE KOMMUNE Krav i salgsbetingelser - hurtigt salg trods krise Lokalplanen til det nye boligområde Ravnsborg blev vedtaget inden udvidelsen af 15 i Planloven. Da vi gik i gang med udviklingen af Ravnsborg, var mulighederne for at stille miljø- og energikrav i forbindelse med lokalplanlægningen mere begrænsede, end de er i dag. Det betød, at vi valgte at arbejde med mulighederne for at stille mere radikale miljø- og energikrav i selve salgsbetingelserne. Kravene skulle tilpasses de forskellige typer af boliger i Ravnsborg; parcelhuse, rækkehuse og etageboliger. Trods stagnationen i salget af grunde som følge af den økonomiske krise i 2009 blev samtlige grunde i det nye boligområde solgt på ca. ½ år. Dette skyldes dog ikke en ganske særlig interesse for at købe grunde med miljø- og energikrav, men nok mere det forhold, at grundenes beliggenhed er god med kun 1,5 km til Køge bymidte. Til gengæld har kravene heller ikke været en hindring for salget. Proces for miljø- og energikravene For at udarbejde miljø- og energikravene, blev der nedsat en intern tværfaglig projektgruppe, som skulle samle både tidligere erfaringer fra bl.a. de Svanemærkede Fremtidens Parcelhuse i Herfølge samt ny viden fra eksperter og andre kommuner. Formålet med projektgruppen var også at sikre forankring hos både planlæggere, byggesagsbehandlere, medarbejderne for grundsalg samt de teknikere, der arbejder med byggemodning. Forudsætningen for de krav, der skulle stilles, var fra starten, at de skulle kunne administreres. Se eksempler i faktabox. Information til køberne Efter at den sidste grund var solgt inviterede kommunen køberne af parcelhusgrundene til en kop kaffe og et fælles informationsmøde. Her blev de nye grundejere flere i følgeskab med deres byggefirma introduceret til kravene og deres betydning. Flere fra projektgruppen fra Teknik- og Fakta om Køge Ca 40 km syd for København 57.000 indbyggere Areal 25.600 ha www.koege.dk/agenda21 www.koege.dk/klima www.koege.dk/groentregnskab www.detgroennehus.dk www.fremtidensparcelhus.dk www.koegekyst.dk Grundelementerne til de nye parcelhus er her blevet opfør >> FORTSÆTTES NÆSTE SIDE DECEMBER 10 Side 8 af 12
>> FORTSÆTTELSE Miljøforvaltningen og Det Grønne Hus informerede om, hvorfor kommunen havde valgt at stille de aktuelle krav, og hvad det betød for dem som nye grundejere. Særligt Det Grønne Hus kunne uden begrænsende myndighedskasket vejlede de nye grundejere om helt konkrete løsningsmuligheder på de aktuelle krav. Informationsmødet havde også til formål at sikre, at de byggeansøgninger kommunen efterfølgende ville modtage, imødekom de stillede krav mm. så godt, at sagsbehandlingsprocessen ville gå smidigt muligt for den enkelte grundejer. Hvad har vi lært? At mere vidtgående miljø- og energikrav i salgsbetingelserne ikke nødvendigvis har betydning for salgbarheden af en grund. At det er vigtigt at orientere bygherrerrne om, hvorfor de givne krav er stillet, og hvordan de kan imødekommes og at de er interesserede i at få den viden. At det er vigtigt at inddrage repræsentanter for alle led i salgs, planlægings- og byggemodningsprocessen for at nå et godt resultat, som følges helt til dørs. Vi er fortsat midt i processen. Husene begynder at tage form i Ravnsborg, men den endelige evaluering af hvorvidt kravene i salgsbetingelserne er blevet indfriet, og hvordan de involverede medarbejdere i Teknik- og Miljøforvaltningen har oplevet processen, er endnu ikke gennemført. Miljø- og energikrav i salgsbetingelser eksempler Byggeriet Mindst lavenergiklasse 1 eller bedre Intet trykimprægneret træ - undtaget ved direkte jordkontakt Intet pvc Installation af loggere i husene, så forbrug af vand, varme og el kan monitoreres af beboerne Udearealer rækkehuse og etageboliger Biofaktorberegning skal vedlægges (krav om en minimum biofaktor på 0,7) Regnvand skal nedsives på egen grund, anvendes rekreativt eller genanvendes til toiletskyl eller tøjvask Mulighed for udendørs tørring af tøj Jordbalanceberegning vedlægges Etablering af lettilgængelig og overdækket cykelparkering tæt på boligen Etablering af lettilgængelig opbevaringsmulighed for cykelanhængere, barnevogne mv tæt på boligen Køge som observatør i Green Cities Køge Kommune har arbejdet målrettet med miljøarbejde i mange år og ser det derfor som en naturlig forlængelse heraf, at vurdere mulighederne for at blive medlem af Green Cities. Der har været mange både store og små projekter og indsatsområder inden for energi og miljø gennem tiden her vil vi blot nævne et par af dem. F.eks. Det Grønne Hus i Køge, som blev etableret for mere end 10 år siden og som i dag er Østsjællands største videncenter indenfor energi og miljø samt det eksperimenterende projekt med de første svanemærkede Fremtidens Parcelhuse i Herfølge syd for Køge. Køge Kommune følger arbejdet i Green Cities tæt og vil i foråret 2011 vurdere et muligt medlemskab. Der er her på Ravnsborgvej at Køge Kommune har stillet miljø- og energikrav i salgsbetingelserne for den nye bebyggelse DECEMBER 10 Side 9 af 12
Grøn Herning Uge - Inspiration til grøn livsstil For tredje år i træk har vi i Herning Kommune, afholdt Grøn Herning Uge den sidste uge i september. Grøn Herning Uge har involveret mere end 25 lokale parter, der har bidraget aktivt med arrangementer, input og samarbejde. Heraf er mange fra klimanetværk Herning, som består af over 30 lokale aktører fra virksomheder, foreninger, uddannelsesinstitutioner, landsbyer, fagorganisationer mv. AF LINE THASTUM, MILJØKOORDINATOR OG GRØN GUIDE, HERNING KOMMUNE Vi har set lidt på tilslutningen til Grøn Herning Uge og anslår vi at der har været direkte kontakt til 1100 1200 borgere gennem de 8 afholdte arrangementer. Desuden er der formidlet klima- og miljø ud til omkring 100.000 læsere, forbipasserende og gæster på biblioteker, gågade, station, mv. Det synes vi er en meget god eksponering! Arrangementer i Grøn Herning Uge Allerede onsdagen inden Grøn Herning Uge starter, udkom der en husstandsomdelt tema-avis med masser af spændende grønne artikler, råd og inspiration samt programmet for selve ugen. Klimaavisen er et eksempel på et rigtig godt samarbejdsprojekt: Herning Folkeblad er redaktør på avisen, Herning kommune lægger, sammen med folkebladet, den overordnede linje samt bidrager med input til avisen. Desuden bidrager forskellige lokale parter, heraf mange fra Klimanetværk Herning, med stof til avisen, som udelukkende er annoncefinansieret. Herning kommune har været overordnet koordinator for Grøn Herning Uge. Men seks af de afholdte arrangementer er arrangeret uden kommunens deltagelse ud over at tilføje dem til programmet og koordinere tidsmæssigt. Fem andre arrangementer har været samarbejdsprojekter mellem kommune og andre aktører, og kun tre arrangementer har vi selv stået for. Stort set alle arrangementerne har der været tilfredshed med og positive tilbagemeldinger på. Nogle af vores positive erfaringer er f.eks. hvor meget lettere det er, at komme i snak med borgerne, når der er mad involveret. Folk er positivt interesserede, og det giver en god snak, mens de står og smager på maden. Klima-vok på torvet trak desuden folk til, fordi vi stod med et lille transportabelt brændekomfur. På fire timer delte vi næsten 300 smagsprøver ud, snakkede med folk og fordelte opskrifter og foldere. Plakatkonkurrencen gav fornyelse i formidlingen, ved at få unge designstuderende til at konkurrere om bedste layout og klimabuskab. En sidegevinst var at de unge, som også skulle bruge tid på at finde budskaberne på nettet, selv oplevede projektet som en øjenåbner i forhold til bæredygtighed. Desuden ville det blive meget dyrere og sikkert ikke meget bedre, hvis vi skulle have fået plakaterne lavet hos et reklamebureau. Plakaterne blev brugt over alt, hvor det var muligt at hænge dem op samt på biblioteker skoler mv.. At samle flere forskellige stande i Herningcenteret, der er et indkøbscenter, giver også en fin synergieffekt og større synlighed end, hvis vi havde stået der alene. Men det er vigtigt, at man har noget interessant at fange borgernes opmærksomhed med, når de er på vej ud at købe ind. I løbet af ugen foregik der arrangementer og events rundt om i byen: Åbent-hus arrangementer om vedvarende energi-, og bæredygtige løsninger Klimavenlig vok-mad på torvet Indvielse af det grønne torv i Klimalandsby >> FORTSÆTTES NÆSTE SIDE DECEMBER 10 Side 10 af 12
>> FORTSÆTTELSE Jeg kunne skrive om erfaringer fra flere arrangementer, men så bliver historien lidt for lang. Så vil jeg hellere slutte af med at se på, hvorfor vi bruger energi på at afholde en Grøn Herning Uge. Hvorfor laver vi en Grøn Herning Uge og hvordan vil vi gerne udvikle ugen? En grøn uge har flere formål: Den giver et positivt samarbejde med lokale grønne aktører, som både får lejlighed til at synligere egen grønne indsats og ydelser og til at være med til skubbe til en bæredygtig udvikling. Vi tror på, at tilbagevendende formidling om grønne og klimavenlige valg og livsstil er nødvendig. Selv om vi godt ved, at information alene ikke ændrer borgernes adfærd, så er Grøn Herning Uge alligevel vigtig i samspil med mange andre initiativer og projekter. Ugen rumme desuden mere end information, den viser også de gode historier, skaber debat og har betydning for de parter, der bidrager med arrangementer. Endelig viser Grøn Herning Uge borgerne, at der sker noget på det grønne område, kommunens grønne intensioner bliver tydelige. Grøn Herning Uge koster nogle tidsressourcer, og der er travlt op til og under ugen. Til gengæld er der mange bidragydere til ugen, og der er blevet flere fra år til år. Rent økonomisk er det muligt for os at holde ugen inden for vores formidlingsbudget suppleret med lokale sponsorater. Et par aktive medarbejdere serverer klimamad på torvet i Herning. Et mål for næste års grønne uge er at få endnu flere aktører med på banen, som på eget initiativ sætter ting i gang i den grønne uge. Desuden vil vi gerne øge interessen for Grøn Herning Uge i vores egen organisation. Derfor vil vi, allerede inden for den nærmeste fremtid, lave en tids- og kommunikationsplan for Grøn Herning Uge 2011. På den måde kan vi bedre tilrettelægge og prioritere arbejdsindsatsen, da det også er vigtigt for os, at Grøn Herning Uge ikke vokser os over hovedet. DECEMBER 10 Side 11 af 12
Årets Green Cities prisen 2010 gik til Miljøpunkt Østerbro Med sit storstilede projekt, 2100.nu, har Miljøpunkt Østerbro vundet årets Green Cities pris. Ambitionen med 2100.nu er at få hele Østerbro til at tage del i en innovationsproces for en CO 2 -neutral bydel. AF PERNILLE FRIIS BRØDSGAARD Projektet tager udgangspunkt i borgernes dagligdag og mobiliserer både borgere, forsyningsvirksomheder, videninstitutioner og virksomheder i udviklingen af bæredygtige CO 2 - løsninger. Løsningerne er centreret omkring beboelsesejendomme i etagebyggerier. Allerede efter få måneders levetid kan projektet fremvise resultater. F.eks. har 120 boligforeninger modtaget energirådgivning med et besparelsespotentiale på ca. 10 %, hvilket allerede er omsat til en besparelse på min. 35 tons CO 2. Projektet har initieret otte netværksgrupper med borgere, boligforeninger, virksomheder og butiksindehavere, som samarbejder om fælles interesser inden for bæredygtig innovation. Samtidig har projektet medført, at Østerbro både har fået forsøg med elbiler på delebasis og med fjernaflæsning på vand og varme. Lars Fogh Mortensen fra det Europæiske Miljøagentur repræsenterede dommerkomitéen og overrakte prisen på 50.000 kr. Green Cities sekretariatet og Green News ønsker Miljøpunkt Østerbro tillykke med prisen. Et hold glade medarbejdere fra Miljøpunkt Østerbro modtager Green Cities prisen 2010. DECEMBER 10 Side 12 af 12