Kronisk botulisme ikke kun i Tyskland Forfattere: Dyrlæge Jørn Erri(Erri comfort), Dyrlæge Marie Skau ( LVK), Dyrlæge Bodil Riising Denne artikel er skrevet dels på baggrund af de erfaringer man har haft i Tyskland igennem de senere år med et sygdomskompleks kaldet Kronisk Botulisme, samt dels de erfaringer forfatterne har haft i enkelte besætninger med lignende symptomer i danske besætninger. Formålet med artiklen er at skabe opmærksomhed omkring problemstillingen blandt landmænd, dyrlæger og andre rådgivere så vi kan komme videre omkring afklaringen af dette sygdomskompleks betydning i Danmark. Alarmerende problemer i malkekvægsbesætninger i Tyskland I Tyskland har man i de sidste 10 år set meget store problemer i mange malkekvægsbesætninger. I Schlesvig Holsten alene i 2010 91 besætninger. Der meldes om meget dramatiske forløb med mange døde køer, voldsom nedgang i mælkeydelsen, alt for høje celletal samt stort huldtab. I nogle besætninger er ejeren og medlemmer af hans familie også blevet ramt. Diagnose bekræftet fra hospital. Sygdommen skyldes en kronisk infektion med bakterien Clostridium Botulinum. Problemer i Danmark En sønderjysk mælkeproducent henledte vores opmærksomhed på de tyske problemer, efter han havde haft besøg af en erfaren tysk rådgiver. Han sagde, at det med stor sikkerhed var kronisk botulisme, der havde skabt de problemer der i flere år havde huseret i besætningen. Der blev udtaget blod- og gødningsprøver der blev undersøgt på laboratorium i Tyskland. Diagnosen blev bekræftet og behandling iværksat. Vi kunne se at vi i mange besætninger fandt de samme symptomer. Problemerne var forsøgt løst gennem længere tid ved ændring af foderrationen uden resultat. Der var en fremadskridende fald i ydelse over flere år, størst tab hos de ældste køer, mange døde køer, mange dødsfald ved vaccination mod Bluetongue, ændret drikkeadfærd, forøget tab af huld, køerne savler og får en ændret måde at gå på samt flere klovlidelser. Køer der var friske om aften, men findes døde om morgenen. Utrivelighed, mastitis og forhøjet celletal. Sammen med dette udbredte symptomer på gasgangræn som følge af Cl. Perfringens m.fl. sår på haser og knæ, hævelser på lår og has. Vi udtog derfor blod og gødningsprøver fra nogle at de mistænkte besætninger og sendte disse prøver til undersøgelse i Tyskland. Resultatet var en bekræftelse på vores mistanke.
Ko i dansk besætning inden behandling med toksinbinder og specifikke mælkesyrebakterier blev iværksat. Savlende, kan ikke styre underkæben eller tungen, mager da den har delvis svælg- og tungelammelse. Bemærk de understillede bagben på begge køer. Koen bagved har manglende tonus (muskelkraft) i halen og har også tunge-problemer.
Samme ko efter en uges behandling. Bemærk de stadigt hængende ører, savl, beskidt mule samt trætte øjne. Årsag Forgiftning som følge af toxindannelse af Cl. botulinum Alle har hørt om pludselige dødsfald af et eller flere dyr, forårsaget af et kadaver, der er kommet i ensilagen. Denne forgiftning forårsages af toxiner der produceres af bakterier der hører til Clostridium botulinum gruppen. Bakterierne udøver deres virkning ved at danne toxin. Dette toxin er en meget kraftig nervegift, et såkaldt neurotoxin, der udøver sin virkning i nerveenderne, nervesymptomerne er derfor altoverskyggende. Virkningen består i at toxinet hindrer overførsel af nerveimpulser til muskelcellerne. Frigivelse af signa stoffet acetylkolin blokeres, muskeltrådene får derfor ikke besked om at trække sig sammen, og der opstår lammelser. Kronisk botulisme I lighed med alle andre infektioner findes infektion med Cl. Botulinum også i en kronisk form, der allerede er beskrevet i 1920. Det skyldes, at bakterien sætter en produktion af toksinet i gang i vom og tarmkanal og organismen bliver gennem længere tid påvirket af små mængder toxin. De små mængder toxin optages i blodet og føres rundt til organerne, afhængigt af hvilke organer der angribes vil forskellige symptomer kunne opstå. Fælles er at immunforsvaret påvirkes og dette giver mulighed for at sekundære infektioner kan slå igennem. Med øget antal yverbetændelser, forhøjet celletal, dårlige ben og klove til følge. Man kan bl.a overveje om den seneste tids alarmerende forekomst af mycosplama infektioner kan sættes i forbindelse med kronisk
clostridiose. I flere mycoplasma besætninger har vi kunnet finde antistoffer mod Cl. Botulinum og botulinum toxin i gødningen Forekomst af bakterier hørende til gruppen Clostridium botulinum Bakterien er naturligt tilstede overalt i jord, slam, støv, fersk- og saltvand og har været til stede lang tid før mennesker og dyr kom til. Den findes naturligt i vom og tarmkanal hos køer og i tarmkanalen hos andre dyr og mennesker. Det er en stavformet bakterie, der kan omdanne sig til en spore, i denne form er den meget modstandsdygtig mod næsten alle former for bekæmpelse. Der udskilles store mængder af bakterier og sporer i fæces fra både dyr og menneker. Den vil blandt andet være massivt tilstede i gylle. Bakterien kræver iltfrie forhold for at vokse og har derfor særdeles gode vækstbetingelser i gylle og godt sammenkørt ensilage, hvor luften er presset ud. Clostridium botulinum er naturens skraldemand, dens bestemmelse er at nedbryde døde dyr. Det vides ikke hvorfor den under givne omstændigheder giver sig til at danne toxin, dog skal der være et større antal til stede. Kronisk botulisme eller Faktoren krankheit Det vides ikke hvad der gør, at bakterien, som koen normalt lever uproblematisk sammen med, begynder at formere sig i tarmen og danne toxin. Som tidligere nævnt skal der være en vis mængde bakterier tilstede før der dannes toxin. Hvis der kommer en beskadigelse af vom eller tarmepitel kan bakterien sætte sig fast eller trænge gennem slimhinden og invadere organismen. Produktion af botulinumtoxin kan lamme tarmen kortvarig og medvirkende til den skiftende gødningskoncistens. En anden clostridie bakterie (cl.perfringens som ved gasgangræn) ses altid når også botulinumbkterien er tilstede. Den kan under de rette omstændigheder fremkalde blødninger i tarmen med dyrets død til følge, dette kaldes JHS, jejunal hæmoragisk syndrom, men er også med i hævelser og sår på bl.a. lår og has. Faktorenkrankheit Da udvikling af kliniske symptomer kræver medvirken af forskellige udefra og indefra kommende faktorer, kaldes sygdommen på tysk også en faktorenerkrankung Der er rigtig mange mulige faktorer, som kan påvirke opformering i såvel ensilage som i ko, her er nævnt nogle enkelte: Jord, til blanding af jord i foderrationen medfører markant stigning i koens indtag af clostridium botulinum bakterier og sporer. Gødning tilførsel af gødning fra forurenet foderbord og snavsede køer, der slikker gødning i sig, tilfører både bakterier og sporer. Også afføring fra hunde, katte, mus og rotter udgør en risiko.
Gylle fra besætning med gødning fra inficerede køer vil indeholde store mængder clostridie bakterier og sporer. Vandtrugene vil nemt blive forurenede med både bakterier og sporer. Disse gemmer sig under den biofilm der dannes i mange vandtrug. Ensilage: Græsensilage nævnes at udgøre en stor risiko. Specielt hvis ensilagen begynder at varme efter åbning af stakken. Et passende stykke inde i stakken vil iltindhold være tilpas lavt til at clostridien kan vokse frem. Bakterien kan på meget kort tid være til stede i meget stort antal. Da bakterien vokser dårligt i surt miljø gælder det om så hurtig som muligt at få ph ned i stakken. Meget store mængder kulhydrater, som tit opnås i de nyere græssorter, i ensilagen vil også skabe gunstige vækstbetingelser for clostridien. Brug af specifikke ensileringsmidler anbefales. Derudover mener man at de nye græssorter har et højere indhold af kortkædede proteiner, hvilket også skulle være medvirkende faktor i sygdomskomplekset. Både meget kulhydrat samt mange kortkædede proteiner skulle også skabe gunstige forhold for clostridien i vommen. Mycotoksiner: Tilstedeværelse af mykotoxiner i ensilagen vil også kunne ændre bakteriesammensætningen i vommen så protozoer og mælkesyrebakterier bliver færre og der bliver mere plads til clostridierne. Antibiotikabehandling vil også kunne ændre sammensætningen af mikroorganismer i vom og tarm. Overfordring med kraftfoder medfører beskadigelse af vom og tarm flora det skaber mulighed for opformering samt passage gennem slimhinden. Stress pga hurtige foderskift Kliniske symptomer på kronisk botulisme: Det er karakteristisk, at man i startfasen ser de værste symptomer hos de ældste køer. Måske fordi de i længst tid har været udsat for toxinerne. Som ved den akutte form ses også svigtende overførsel af nerveimpulser. Især påvirkes tygge muskler og koen kan derfor ikke drikke normalt, den vil drikke som en kat når den står ved drikketruget. Under drøvtygningen kan koen ikke fange foderbolden, som falder ud på foderbordet eller i sengebåsen. Koen kaster foder op over ryggen. Køerne savler meget, der kan ligge savl og spyt i sengebåsene. Der forekommer lammelser af halen og bevægelsesmuskler, koen får en usikker bred, vraltende andeagtig gang. Der forekommer hævelser ud for knæet (gasbrand). Der ses ufordøjede foderrester i gødningen. Skiftevis forstoppelse og diarre. Derudover er som nævnt mere uspecifikke symptomer, som markant nedgang i ydelse, hævede led, mastitis, ydelsesnedgang ( man hører ofte landmænd sige køerne har genetik til 10000 kg mælk vi fodrer til 10000 kg men de giver kun 8000 kg) hudforandringer, vesvækkelse/ flere dødfødsler, tilbageholdt efterbyrd, stofskifte problemer, forøget antal løbedrejninger. Køerne bliver uinteresserede, apatiske, matte og snavsede. Der ses afmagring og pludselig død, køer der var raske om aftenen, findes døde næste morgenen, ofte med hoved tilbage på siden.
Senere i forløbet kan der forekomme øget kalvedødelighed. Kalvene er dårlige til at sutte og synke og må fodres med sonde. Skum og savl fra munden er et af de typiske symptomer (hvor ingen anden sygdom ligger til grund). I den værste besætning stod ca 60% af køerne med savl og skum som denne. Diagnose Fra tysk side anbefales at diagnosen stilles på grundlag af kliniske symptomer, den kan yderligere støttes ved påvisning af botulinum toksin og patogene clostridier i gødningen, samt antistof mod toksinet i serum. Men det pointeres at negative laboratoriefund ikke er garanti for, at lidelsen ikke er tilstede. En positiv respons på iværksat behandling anses for bekræftelse af rigtig diagnose. Behandling. Behandlingen vil i første fase bestå i binding af toxinerne samt at fremme eller tilføre mælkesyrebakterier, for at øge dyrenes modstandsdygtighed. Når køerne responderer på denne behandling og virker stabile kan vaccinationsprogram iværksættes. I første omgang mod Cl. Perfrigens og derefter Cl. botulinum. Man skal være opmærksom på at vacciantionen retter sig mod toxinet og ikke mod bakterien. Efterfølgende skal fokus være rettet mod nedbringelse af mængden af clostridier. Probiotika
Der er ses meget positiv effekt af behandling med mælkesyrebakterier (probiotika). Disse kan selv i ret lav koncentration udkonkurrere botulinum bakterierne og de danner desuden signalstoffet der overfører nerveimpulser, acetylkolin, og kan således kompensere for den hæmning som toxinet udøver. Forbyggelse Det er meget vigtigt at erkende sygdommens tilstedeværelse i besætningen tidligt i forløbet og at forsøge at begrænse dens omfang. Et vaccinationsprogram vil give tydelig bedring hos dyrene. Tyske landmænd har fortalt om hvordan de klart kan mærke på køerne når det er tid til at vaccinere igen. Vaccinationsprogrammet tilrettelægges i samråd med besætningsdyrlægen. I det hele taget er besætningsdyrlægens iagttagelser (ifølge tyskerne) meget vigtig i håndteringen af sygdommen. Vaccination er kun ildebrandsslukning, kæden skal brydes. Det er lettere sagt end gjort, da smittevejene samt opformeringen er kompleks. Men ved at lave en god ensilage med fokus på forebyggelse af clostridiemængden samt sikre en god og velfungerende vom, evt. ved fortsat i en periode at bruge toksinbinder samt mælkesyrebakterier, da er man nået langt.