snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal nå ud til flere små og mellemstore virksomheder Virksomhedernes adgang til førende viden og teknologi skal styrkes Innovative indkøb på velfærdsområdet
Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Analyser fra erhvervslivets organisationer viser, at danske virksomheder har et begrænset kendskab til de offentlige innovationstilbud, og at de oplever, at det er svært at finde frem til de ordninger og rådgivningsydelser, der er relevante for den enkelte virksomhed. Samtidig peges med mellemrum på, at effekten af innovationstilbuddene i virksomhederne ikke er tilstrækkelig dokumenteret. Regeringen har siden 2006 foretaget forenklinger og sammenlægninger, så der i dag er langt færre selvstændige aktører, virkemidler og ordninger. Samtidig sker der i dag som hovedregel effektmålinger af innovationsordningerne. Med følgende initiativer vil regeringen skabe yderligere forenkling og effektmåling: Der åbnes et call center og en webportal: For at skabe bedre overblik og kendskab over alle finansierings og rådgivningstilbud fra staten og regionerne har regeringen i november 2010 lanceret en ny innovationsportal: Vækstguiden.dk. Portalen har kort og præcis information om de forskellige ordninger, så virksomhederne hurtigt kan finde relevante tilbud, der bidrager til at skabe vækst, innovation og udvikling. Som supplement er der etableret et call center, som skal understøtte portalen og besvare spørgsmål fra virksomheder, der har spørgsmål til ordninger, søgeresultater og søgning. Dokumentation af effekt: I forlængelse af eksisterende evalueringer, effektmålinger og brugerundersøgelser skal det sikres, at effekten dokumenteres konsekvent for alle innovationstilbud. Der skal således opstilles entydige effektmål for alle ordninger og fonde mv. af de ansvarlige myndigheder. Evalueringer og effektmålinger skal anvendes til at tage stilling til eventuel videreførelse, sammenlægning eller justering. Evalueringerne kan fx også afrapporteres i den årlige redegørelse om erhvervsstøtte. Styrket sammenhæng mellem den nationale og regionale innovationsindsats: Regeringen har siden 2007 indgået regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling med hvert af de seks regionale vækstfora. Formålet med aftalerne er at styrke sammenhængen mellem den nationale vækstpolitik og den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. I aftalerne sætter parterne en række mål for indsatsen og aftaler initiativer, der kan bidrage til at nå målene. Aftalerne sker inden for en række indsatsområder, herunder uddannelse og arbejdskraftudbud, bedre vilkår for vækstvirksomheder, innovation og videnspredning, grøn vækst mv. For at styrke sammenhængen i de offentlige innovationstilbud vil regeringen i regi af partnerskabsaftalerne sætte styrket fokus på sammenhæng og effektmåling af den samlede regionale innovationsindsats, herunder drøfte fælles udbud mv. 2
Innovationspakke Indsatsen skal nå ud til flere små og mellemstore virksomheder Mens op mod 60 pct. af de store virksomheder er innovative, er det kun knap 30 pct. af virksomhederne med under 50 ansatte, der har introduceret nye produkter og/eller processer i perioden 2006 2008. Samtidig viser dialog med erhvervslivet, at det ofte er de små og mellemstore virksomheder, der mangler tid og ressourcer til at arbejde systematisk med innovation af produkter, processer, markedsføring mv. og som derfor ikke i tilstrækkelig grad har fokus på området. Derfor vil regeringen fortsætte indsatsen for at øge innovationen i små og mellemstore virksomheder med en innovationspakke til små og mellemstore virk der tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov og konkrete somheder, situation. Regeringen tager initiativ til et partnerskab med erhvervslivets organisationer og revisorer, så alle små og mellemstore virksomheder får adgang til sparring og rådgivning om innovation og de muligheder, der findes for støtte, partnerskaber og øvrige tilbud, der kan styrke virksomhedens udvikling. Der lanceres et styrket innovationstjek, hvor private rådgivere og GTSrådgivere tilbyder et innovationseftersyn af hele virksomheden. Fornyelsesfonden tilbyder private innovationstjek til omstilling i virksomheder i hårdt ramte områder, og GTS institutternes innovationstjek er gjort landsdækkende og udvidet, således at 3.000 små og mellemstore virksomheder i 2010 2012 vil få tilbudt et eftersyn. Videnkupon ordningen fordobles, så 500 små virksomheder årligt får muligheden for at få en videnkupon, der er et tilskud til køb af viden hos GTSinstitutter, universiteter mv. i forbindelse med innovationsprojekter. Højtuddannede kompetencer er en forudsætning for forskning og udvikling i virksomheder. Regeringen har med den nyeste aftale om globaliseringsreserven afsat yderligere 10 mio. kr. til erhvervsph.d. ordningen og dermed fastholdt ordningens niveau for 2010. 3
Virksomhedernes adgang til førende viden og teknologi skal styrkes Offentlige videninstitutioner samt internationale netværk og samarbejdspartnere er vigtige kilder til virksomhedernes adgang til førende viden og teknologi. Omkring 14 pct. af virksomheder med innovationspotentiale samarbejder i dag med universiteterne, og 17 pct. samarbejder med GTS institutter. Samtidig finansierer danske virksomheder kun i begrænset omfang universitetsforskningen. Der er således potentiale for at styrke virksomhedernes samarbejde og partnerskaber med videninstitutionerne. For at få adgang til nyeste viden og teknologi skal danske virksomheder derudover i stigende grad være internationalt orienterede. Danske forskningsinstitutioner og virksomheder er generelt gode til at hjemtage midler fra EU s 7. rammeprogram for forskning. Imidlertid viser en aktuel opgørelse fra Europa Kommissionen over top 100 World Class Clusters i de 27 EU lande, at ingen danske netværk eller klynger er blandt disse i mod til fx svenske og finske netværk og sætning klynger. Implementering af Matchfonden skal sikre, at der bliver tættere samarbejde mellem private og offentlige institutioner om forskningsaktiviteter. Matchfonden skal gøre det muligt at belønne de universiteter og forskningsinstitutioner, der formår at tiltrække nye forskningspenge fra virksomheder, fonde og privatpersoner. Der er afsat 100 mio. kr. i 2011 2012. Videnoverførelse version 2.0: Videnoverførelse fra offentlige videninstitutioner til virksomheder skal ske mere effektivt, og viden skal nå ud til flere små og mellemstore virksomheder for at styrke virksomhedernes innovation. Således skal virksomhederne generelt i højere grad anvende og inddrage viden (teknologisk, proces, markeds og ledelsesmæssig viden mv.) i deres udvikling. Videnskabsministeren vil til formålet nedsætte en ekspertgruppe, som har til opgave at undersøge og komme med forslag til en mere effektiv videnspredning. I den sammenhæng kan der tages afsæt i de byggesten, der allerede findes (GTS, universiteter, innovationsnetværk), men der kan også tænkes nyt og anderledes. Styrket internationalisering af dansk forskning og innovation: Regeringen vil i 2010 og 2011 stå i spidsen for at etablere en stor nordeuropæisk alliance for over 200 stærke netværk og klynger i blandt andet Norden, Tyskland og Polen. I alliancen skal indgå alle de 22 danske innovationsnetværk, hvilket vil give over 4000 danske netværksvirksomheder helt nye internationale netværk og globale samarbejdspartnere. Samtidig skal de tre danske innovationscentre i Silicon Valley (2006), Shanghai (2007) og München (2008) fortsat og i øget grad bistå virksomheder med videnhjemtagning om nyeste teknologier og forretningsmodeller, identificere samarbejdspartnere, bistå med kommercialisering af dansk forskning mv. 4
Innovative indkøb på velfærdsområdet Danske producenter af innovative velfærdsløsninger kan opleve at have svært ved at afsætte nye løsninger til offentlige kunder, inden disse løsninger har bevist deres værdi i virkelige brugssituationer. Konsekvensen er, at virksomheder med innovative løsninger ikke får det vigtige første salg og dermed ikke kommer på markedet med deres produkter. Dette kan der være gode grunde til. Prisen kan være for høj eller produktet for usikkert. Men der kan også være tilfælde, hvor det kan være hensigtsmæssigt, at den offentlige sektor foretager innovative indkøb, fx for at fremme udvikling og kommercialisering af løsninger på samfundsudfordringer, der samtidig har et erhvervs og vækstpotentiale. Med initiativet igangsættes et antal pilotprojekter under Fornyelsesfonden, hvor der kan gøres erfaringer med innovative, såkaldte prækommercielle, indkøb for producenter og offentlige myndigheder. Dette sker ved, at udvalgte løsninger støttes, således at prisen bliver konkurrencedygtig i forhold til eksisterende velfærdsløsninger. Pilotprojekterne vil fokusere på de områder, hvor der er potentiale for at opnå øget omkostningseffektivitet i den offentlige sektor og øget vækst og beskæftigelse i virksomhederne. Pilotprojekterne skal afsøge mulighederne for, hvordan et prækommercielt indkøb kan tilrettelægges hensigtsmæssigt. Resultaterne af pilotprojekterne skal samles for at tydeliggøre, hvordan myndighederne, inden for rammerne af de offentlige indkøbsaftaler, i praksis kan anvende prækommercielle indkøb og dermed fungere som afsæt for offentlige institutioner, der ønsker at benytte sådanne indkøb. Der vil blive lagt til grund, at indkøbte innovative velfærdsløsninger kan bidrage til en bedre opgavevaretagelse i den offentlige sektor og øget omkostningseffektivitet. For virksomhederne opnås salg af deres løsning og dermed den afgørende reference for fremtidige salg, der kan skabe vækst og beskæftigelse. Udenlandske erfaringer viser, at prækommercielle indkøb kan fremme udviklingen af nye innovative løsninger. Der mangler dog viden, erfaringer og konkrete cases på, hvordan man i praksis kan arbejde med prækommercielle indkøb i en dansk sammenhæng. Pilotprojekterne skal tilvejebringe denne viden. Innovative indkøb på velfærdsområdet: Der igangsættes pilotprojekter under Fornyelsesfonden, der skal fremme innovative, såkaldte prækommercielle indkøb for producenter og offentlige myndigheder. 5