Lovgivning om NemID skaber problemer for udviklingshæmmede Mennesker, der ikke kan håndtere pinkoder og NemID, har store problemer med at få støtte til at logge ind på de digitale platforme. Konsekvenserne er enten lovbrud, rettighedskrænkelse eller praktisk besvær. Af Mathias Bundgaard og Rasmus Lundberg Udviklingshæmmede mennesker, der ikke kan huske en pinkode eller NemID-kode, har et problem. De skal enten håbe på, at nogen vil se gennem fingre med loven, eller være villige til at give afkald på deres økonomiske myndighed. Personer, der arbejder med udviklingshæmmede, risikerer tilmed at bryde loven, hvis de hjælper en udviklingshæmmet borger med nøglekortet. Hovedproblemstillingen er, at NemID er helt personligt. Du må ikke bruge andre menneskers NemID, selvom du
får tilladelse til det. Mennesker, som ikke er i stand til selv at logge på, må ikke give tilladelse til at en medarbejder bruger deres NemID, da det rent faktisk er kriminelt, siger Asbjørn Agerschou, som er socialfaglig konsulent i Socialpædagogernes Landsforbund. Han er bekendt med masser af eksempler på kommunale medarbejdere og pårørende, der har hjulpet handicappede mennesker med pinkodeindtastning i en hæveautomet. En handling, der slet og ret er ulovlig. Ifølge socialministeriets retslige bestemmelser omkring NemID må personer nemlig ikke dele oplysninger om personlige koder til hverken betalingskort eller NemID heller ikke på baggrund af en fuldmagt. Bestemmelsen bunder i straffelovens regler om dokumentfalsk, der sætter lighedstegn mellem en fysisk underskrift og NemID s digitale signatur. Det er mellem de regler og den såkaldte værgemålslov, at udviklingshæmmede uden mulighed for at håndtere hverken NemID eller pinkoder ender i klemme. Det har fået Kommunernes Landsforening og Finansrådet til at reagere: Der findes en gruppe af handicappede, der ikke er i stand til at afgive en fuldmagt, men som omvendt heller ikke er syge nok til at blive umyndiggjort, siger økonomisk konsulent ved afdelingen for infrastruktur i Finansrådet, Maria Fenger Jensen. Hun bekræfter, at Finansrådet i øjeblikket arbejder sammen med KL om et udspil, der skal italesætte problemet over for Justitsministeriet. Lovbrud eller rettighedskrænkelse Hos landsforeningen LEV, der er en interesseorganisation for udviklingshæmmede, genkender man problemet.
Der, hvor vi får sorteret rigtig mange fra, er, når folk selv skal kunne lave, huske og oprette et kodeord. siger informationsmedarbejder i LEV, Hans Andersen. Han understreger, at problemet længe har eksisteret, men at det gradvist er blevet tydeligere i takt med den voksende digitalisering. Pludselig er det blevet graden af folks handicap, der afgør vedkommendes praktiske muligheder for at tage hånd om sin økonomi. Og her er der simpelthen nogle rettighedskrænkelser, der er på spil, siger Hans Andersen. Ser man på Handicapkonventionen, der udarbejdet af det danske Institut for Menneskerettigheder, springer særligt konventionens stykke 12 i øjnene. Heri fremgår det blandt andet, at personer med handicap har lige ret til ( ) at styre deres egne økonomiske forhold. Instituttet knytter på deres hjemmeside følgende kommentar til stykke 12: I stedet for at blive umyndiggjort, har personer med handicap ret til den nødvendige støtte til at varetage egne interesser. Også det såkaldte Sektoransvarlighedsprincip, der er udviklet af Det Centrale Handicapråd, berører problemstillingen. Princippet lyder således: Den myndighed, organisation eller virksomhed, som har ansvaret for at levere ydelser, tjenester eller service til borgerne i almindelighed, har en tilsvarende forpligtelse til at sikre og finansiere at disse ydelser, tjenester eller services er tilgængelige for mennesker med en funktionsnedsættelse. Alligevel peger konsulent i afdelingen for social og sundhed ved Kommunernes Landsforening, Rigmor Lond,
samt socialministeriet på umyndiggørelsen som den typiske løsning for mennesker, der ikke efterlever digitaliseringens krav. Der er en stor gruppe, der bliver umyndiggjort, fordi de kan ikke selv, lyder det fra Rigmor Lond, der i den forbindelse henviser til værgemålsloven. I værgemålsloven fremgår det, at en funktionsnedsat person i relevante tilfælde kan få udstedt en værge, men at vedkommendes eneret til at håndtere sin økonomiske situation dermed ophører. De udviklingshæmmedes landsforbund, ULF, er dog meget skeptiske over for denne løsning. Læs mere her. Færre filialer Kommunernes Landsforening sendte tilbage i 2013 et brev til erhvervs- og vækstministeriet i håb om at komme problemerne med udviklingshæmmedes brug af NemID til livs. Det var netop social- og sundhedskonsulent Rigmor Lond, der i sin tid havde ansvaret for brevet. Spørger man hende, vokser problemstillingen i takt med, at digitaliseringen tynder ud i de bankfilialer, der har kontantkasse. Det er helt galimatias, at socialfagligt uddannet personale skal bruge en masse tid på at køre borgerne til og fra en bank med kontantkasse og personlig betjening. Det er den direkte konsekvens af nogle digitale løsninger, der kommer mange af os til gode, men som altså hægter en gruppe borgere af, siger hun og tilføjer: Men fordi man ikke kan lade sårbare mennesker i stikken, så hjælper man jo alligevel. Hans Andersen fra LEV understreger, at problematikken presser både de udviklingshæmmede
mennesker og de kommunale ressourcer. Forestil dig, at du skal betale 40 kr. for at hæve i en bank. Du hæver 300 kr. om ugen. Oven i købet skal du tage med bussen og bruge den støttetid, du har med en pædagog, på at hæve de penge. Mange af de timer, de her mennesker er blevet visiteret til, er ikke blevet stillet til den slags, siger Hans Andersen. KL og Finansrådet i samarbejde Rigmor Lond fra KL kan oplyse, at brevet tilbage i 2013 blev mødt med erhvervs- og vækstministeriets opfordring til at gå i dialog med Finansrådet. En opfordring, som KL fulgte, og som i øjeblikket udgør grundlaget for et kommende udspil. Vi (KL og Finansrådet, red.) vil forsøge at få Justitsministeriet på banen. Det er dem, der står for loven omkring værgemål og fuldmagter, og vi vil forsøge at få dem til at overveje, hvordan man kan hjælpe de her borgere på en bedre måde, siger Rigmor Lond. I justitsministeriet gennemgår et lovforslag om såkaldte fremtidsfuldmagter i øjeblikket første behandling. Lovforslaget går på at sikre raske mennesker muligheden for at give en fremtidig fuldmagt i tilfælde af pludseligt opstået sygdom, ulykker eller demens. En presseansvarlig fra ministeriet, Camilla Svane, vedkender, at dette lovforslag ikke indbefatter udviklingshæmmede mennesker, men understreger bevågenhed om problemerne med fuldmagter. Og spørger man Asbjørn Agerschou fra Socialpædagogernes Landsforbund, er det netop i fuldmagterne, at løsningen på problemet skal findes. Man er nødt til at lave en lovgivning, som gør det muligt og lovligt at støtte udviklingshæmmede i de her
situationer. Det, man kunne gøre, var at give en udviklingshæmmet borger mulighed for at udstede fuldmagt til én konkret medarbejder, siger han.