Har Danmark brug for en maritim kompetencefond? Maritime HR & Crew management Konference 11. April 2013 Fritz Ganzhorn Direktør Søfartens Ledere
2.1.6. Overkapacitet Som det er fremgået, er overkapaciteten et generelt problem for alle fragtkategorier. CENSA (Council of European and Japanese National Shipowners` Association) vurderer overkapaciteten til at være 35% for olietankere, 20% for bulk carriers og 30 % for containerskibe. En af årsagerne til, at der er opstået en så betydelig overkapacitet på alle vigtige områder må tilskrives, at rederierne har været for optimistiske. Samtidig kan det antages, at afskrivningsregler og beskatningsforhold har gjort det favorabelt at investere i nybygninger. Endelig har lempelige finansieringsordninger bidraget til øgede investering i nybygninger. Hvidbogen 1987
Hvidbogen 1987
Et større dansk lastskib (mere end 5.000 BRT og mere end 3.000kW) Et sådan skib skal ifølge besætningslovens vejledende skala have følgende besætning: Skibsfører og 3 styrmænd 4 Maskinofficerer 3 Telegrafist 1 Dæksmandskab 6 Maskinmandskab 1 Restaurationspersonale 3 I alt, ifølge besætningslovens vejledning 18 Styrmands/maskinelever, overtallige 3 I alt om bord 21 Årlig besætningsudgift 6, 6 mio. kr. Hvidbogen 1987
Ved beregning af den årlige besætningsudgift er der forudsat dansk besætning og danske overenskomster. Udgiften omfatter hyre, pension, overtid, diverse tillæg, ferie, sociale udgifter, rejser, ægtefællesejlads m.v. samt rejseudgifter i forbindelse med udskiftning af besætningsmedlemmer. I udgiften indgår endvidere, at der til besættelse af en officersstilling om bord kræves ca. 1 2/3 årsværk, på grund af afspadsering af ferie, afspadsering af fridage m.v. Hvidbogen 1987
Samme skib men under bekvemmelighedsflag Skibsfører og 3 styrmænd 4 Maskinofficerer 3 Telegrafist 1 Enhedsmandskab incl. 3 danske elever 5 Restaurationspersonale 2 I alt om bord 15 Årlig besætningsudgift 4,7 mio. kr. Hvidbogen 1987
Besætningsudgiften fremkommer på tilsvarende måde som ovenfor, idet det dog er forudsat, at der er 4 danske officerer (skibsfører, overstyrmand, maskinchef og 1. mester) samt 3 danske elever, alle på danske overenskomster og vilkår i øvrigt, medens de øvrige 8 om bord er udlændinge på ITF-hyre (International Transport Federation). Hvidbogen 1987
Rekruttering Udvalget har kort drøftet de rekrutteringsproblemer, der på det seneste er oplevet i erhvervet. Specielt for navigatøruddannelserne har udviklingen været bekymrende, og rekruttering af studerende til navigationsskolerne er inde i en drastisk tilbagegang. Denne rekruttering sker blandt unge mennesker, der har været igennem en praktisk uddannelse på søfartsskoler efterfulgt af praktisk tjeneste om bord i handelsskibe. Indtaget af navigatøraspiranter på søfartsskolerne har været stærkt aftagende. Dette udgør et væsentligt problem. Rekrutteringen til navigatøruddannelserne er imidlertid også afhængig af, at erhvervet kan fastholde de unge under den praktiske uddannelse. Også på dette punkt har der i den senere tid vist sig stigende problemer. En fremtid for dansk skibsfart 1996
FORLØBSANALYSE 2003 7.1. Nødvendig rekruttering på baggrund af de historiske erfaringer Dette afsnit indeholder beregninger af, hvor mange personer, der skal rekrutteres for at opnå en målsætning om en person, der forbliver beskæftiget til søs fra vedkommende dimitterer til vedkommende går på pension (benævnes en fuldtidssejler). Der er lavet en beregning for hver af de fire typer uddannelser, idet skibsføreruddannelser er erstattet af dualpurpose seniorofficersuddannelsen. I hver af beregningerne indgår tre variable:
a. Søtid dvs. den andel der gennemsnitligt forbliver beskæftiget til søs i hele arbejdslivet. 18 og 40 % b. Dimittendandel dvs. den andel der gennemsnitligt har bestået uddannelsen i f.t. det samlede optag. 75 og 60 % c. Andel søaktive dvs. den andel der på et eller andet tidspunkt i arbejdslivet har været beskæftiget til søs. 53,1 og 89,5 %
1 Maskinmester: 1/(0,75*0,531)*0,18 = 14,3 aspiranter 1 Skibsfører: 1/(0,6*0,895)*0,4= 4,7 aspiranter 1/3 maskinmestre og 2/3 skibsførere = faktor 8
A main question is whether we need Danish seafarers in the future to maintain the position of Denmark as a strong maritime nation with a focus on quality shipping. If the answer is yes and our labour mobility analyses suggest it is the next important question is about how to maintain the national maritime skills base in a situation where the number of Danish seafares trained and employed by the Dansih shipping companies is dropping, relatively speaking. There are generally three ways to deal with the potential problems of a diminishing national maritime skills base, whehter the aim is to maintain domestic navigation or to support the development of the offshore sector broadly conceived:
1. make the national source of labour more attractive for the shipowners to invest in, 2. provide similar labour form alternative sources, or 3. reduce the need for specialised maritime labour in other maritime industries. The first of these broad targets is basically concerned with upgrading the maritime skills base, whereas the two others are about finding substitutes.
Alder medlemmer 18-30 499 31-40 722 41-50 885 51-60 869 61-99 318 I alt 3293 Søfartens Ledere 10. april 2013
Et regnestykke Faktor 8 på 2000 officerer = 16000 nye Med 200 om året tager det 80 år