Administration Affald Intet andet må fyldes i disse containere! Afløb Altaner 54.250 kr 110.695 kr



Relaterede dokumenter
Administration Affald Afløb Altaner Antenne Barnevogne Bestyrelse Chikane Cykler El Emhætte Fjernvarme Flag Forbedringer/ændringer Fremleje Garager

Administration Affald Afløb Altaner Antenne Barnevogne Ballofix

Vesterparken. Regler og retningsliner. Hvem betaler hvad?

HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN E/F DANASVEJ 4-6

Velkommen. til. Andelsboligforeningen. Sct. Kjelds Hus

Husorden for andelsboligforeningen. Irmingersgade

Vesterparken. Regler og retningsliner. Hvem betaler hvad?

HUSORDEN FARUMGADE

Håndbog for andelsboligforeningen Slangerupgård

HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN TOFTEGÅRDENE. Årgang 2016

Husorden for andelsboligforeningen. Irmingersgade

Husorden for A/B Dannevirke

ANDELSBOLIGFORENINGEN HARALDSTED

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004

Husorden Ejerforeningen Odensegade 17 & Faksegade 13

A/B Udbygård. Husorden

Husorden AB- Syven Vedtaget på generalforsamlingen 9. November 2017

Andelsbeviset skal opbevares omhyggeligt, således at du kan aflevere det, når du engang flytter.

Salgsprocedure for A/B Matthæusgaarden

Regler for byggesager

Anmodning om salg af andel - Vejledning

Kagsgårdens. husorden

Velkommen til. Andelsboligforeningen A/B Godthåbsvej 64 A-D 2000 Frederiksberg. Stiftet 1974

HUSORDEN NB Woltershus

Husorden for A/B Vesterparken

Når du vil sælge din andelsbolig

Vi er blevet mere eller mindre afhængige af hinanden, og fælles om mange ting.

Husorden for A/B Nansensgade 68-78B

Husorden for AB Borup Rev Maj. 2018

Ejerlejlighedsforeningen Philip Smidth, Smallegade 22 og 24, Hospitalsvej 1A og 1B. HUSORDEN

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj Revideret marts Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen.

HUSORDEN FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN HUMLEGÅRDEN

Andelsboligforeningen Vanløsegaard Samlet regelsæt

E/F UNGARNSGADE m.fl. HUSORDEN. Affaldscontainerne i gården skal benyttes til alt almindeligt husholdningsaffald. Se også under storskrald.

Husorden. Medlemmerne i ejerforeningen Østerbæksvej 15 som lægger stor vægt på og som ønsker at opretholde

Bestyrelsens forslag til ny husorden

BOLIGAFTALE FOR A/B FIRKANTEN

Husorden i afdeling 37

Ejerlejlighedsforeningen Bryggervangen

Praktiske oplysninger

Husorden for andelsboligforeningen Lersøgaard af 2012

HUSORDEN FOR E/F EGHOLM

ANDELSBOLIGFORENINGEN STRANDPARKEN 26 31

Husorden for Katrinebjergparken.

Kagsgårdens. husorden

Husorden for afd. 4 Kagshusene

ETABLERING AF BADEVÆRELSER I AB-SYVEN

Beboerbrev / Husorden for

Boligaftale for A/B Gilholm

Husorden for medlemmerne i E/F Blågårdsstrœde 2-4 og Skomagergade 46, Roskilde

INDFLYTTERMAPPE AB ÅGADE 136 M. FL.

Andelsboligforeningen Filipsgården, Husorden.

Velkommen til E/F Grøndalsbo

Lejlighedsvurdering.dk Vurdering af andelslejlighed

Husorden for Kollegiet på Lauritz Sørensens Vej

Husorden. Henstilling af løst affald i affaldsøer, opgange, kældergange eller andre fælles områder er forbudt.

Husorden for ejendommen Dronningens Tværgade 5, 1302 København K - udarbejdet juni 2015

Velkommen som lejer. hos UNGBO DANMARK. H. N. Clausens Gade 21, Aarhus C

Husorden Afdeling 34. Studievej 15, Nørresundby

Velkommen til. Ejerforeningen Nørre Allé April 2015

Indhold Boligen Området Husorden Til-/fraflytning

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO

EJERFORENINGEN/BEBOERREPRÆSENTATIONEN Matr.Nr udenbys Klædebo Kvarter Revideret af generalforsamlingen 15/ E/F WILLEMOESGADE 91 M/FL

HUSORDEN Etagebyggeri

HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade

HUSORDEN. Andelsboligforeningen Borups Plads. Bemærk at denne husorden er gældende for alle beboere og erhverv fra 26. juni 2012.

Husorden for Mønten Kollegium

Husorden. Lille Manhattan afd. 6003/6008 Jyllandsgade 55 & 57

CYKLER, KNALLERTER, M.M. GENERELT BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER

OMP EF Husorden. Store, faste installationer eller lignende er ikke tilladt på altaner eller tagterrasser f.eks. jacuzzi eller udekøkken

Vurdering af andelslejlighed

HUSORDEN F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N M Ø N T E N

HUSORDEN FOR EJERLEJLIGHEDSFORENINGEN H.C. ØRSTEDSVEJ 21/AMALIEVEJ 22-24

Spørgsmål og svar i Vesterbo

BARNEVOGNE, CYKLER, INDKØBS- VOGNE M.M. GENERELT BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FORSIKRING ALTANER FODRING AF FUGLE M.V.

Vedligeholdelsesreglement

HUSORDEN VIBO AFDELING 105 HAVEKILDEGÅRD

Lejlighedsvurdering.dk

Husorden for AAB afdeling 16

Kære nye andelshaver

Retningslinjer for byggearbejde i A/B Jæger

HUSORDEN FOR ETAGEBYGGERIET RØDOVRE BOLIGSELSKAB AFDELING 9 VALHØJGÅRDEN

Når du flytter. Hvad skal du være opmærksom på, når du sælger og flytter ud af din andelsbolig. A/B Frederik

Husorden. Har du meget affald, så bær affaldet til de store blå containere, så du ikke blokerer affaldsskaktene.

Velkommen som lejer. hos UNGBO DANMARK. Holmbladsgade 70C, København S

Når du flytter. Hvad skal du være opmærksom på, når du sælger og flytter ud af din andelsbolig. A/B Frederik

Fremgangsmåde for salg af lejligheder i Andelsboligforeningen Thor Læs fremgangsmåden grundigt inden du udfylder Anmodning om udtrædelse af A/B Thor

GENERELT CYKLER, KNALLERTER M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER

Husordensregler for Rosenvænget afd. 08/25

Ordensregler for Afdeling 13. Plantagevej & Grønnegade 31-35:

HUSORDEN for Andelsboligforeningen I. G. Smidts Allé 11 33

Husorden og reglement for. Andelsboligforeningen. Torvebo

Bestyrelsen for Ejerforeningen Farumhus byder velkommen til nye beboere i ejendommene på Ryttergårdsvej 16, 18 og 20 i Farum.

Vedtaget på afdelingsmøde: 5. maj 2015 Tilføjelser godkendt på afdelingsmødet den 10. maj 2016.

Ordensregler for Afdeling 3. Lærkevej 31 A-K, Vesterled 14-72, Baungårdsvej 15-29:

Husorden Funktionærernes boligselskab i Rødovre Kommune. Afdeling Valhøjparken.

CYKLER, KNALLERTER M.M. GENERELT DØRSKILTE FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING AFFALD ANTENNER/PARABOLER FORURENING BRANDDØRE

Alabu Bolig Afd. 61 Østergaarden. Husorden. Pr. 17. juni (Revideret den 3. november 2016 Nyt afdelingsnummer)

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015

- vurderer forbedringer i andelsboliger

Transkript:

Administration Andelsboligforeningen har valgt Andelsbo, Dronning Olgas Vej 37, 2000 Frederiksberg (telefon 38 16 11 25), som administrator. Udover huslejeopkrævning forestår Andelsbo alle juridiske forhold i forbindelse med køb og salg af lejligheder samt andre sager, foreningen måtte få. Affald Der er opsat affaldscontainere i gården. Disse kan benyttes til almindeligt husholdningsaffald. Sørg for, at beholderlåget kan lukke tæt. Placér affaldet i beholdere, hvor der er plads, og på en måde, hvor det fylder mindst. Således undgås lugtgener, rotter og flyvende affald. Der er ligeledes opsat containere til pap, aviser og ugeblade samt en mindre beholder til brugte batterier. Endvidere er er der opsat containere til metal, plast og elektronik. Intet andet må fyldes i disse containere! Endelig har vi to flaskecontainere. Er de fyldte, henvises til andre containere i området: ved Valbygård på Valbygårdsvej, ved siden af Medborgerhuset samt ved Super Best på Gl. Køge Landevej. Vi opfordrer til, at man henkaster sit affald i de rette containere. Storskrald: Med jævne mellemrum gives der besked om, at storskrald kan hensættes ved garagepladsen. Husk at opdele dit skrald i de angivne grupperinger, da det ellers ikke bliver afhentet. Byggeaffald og gamle WC bliver ikke afhentet. Andelshaverne skal selv aflevere dette på genbrugspladsen. Har man brug for at få afhentet hårde hvidvarer samt større møbler, kan man ringe til Københavns affaldsservice og lave en aftale (se fanen Håndværkere) Afløb Foreningen får foretaget en rensning af alle afløbsbrønde én gang om året. Det henstilles i den forbindelse, at man ikke smider ting i toilet og afløb, der kan sætte sig fast og i værste fald skabe oversvømmelse for andre beboere. Altaner I forbindelse med vedtagelsen af, at der måtte søges kommunen om opsætning af altaner, blev det også vedtaget, at altanerne efter opsætningen tilhører foreningen, som til gengæld har vedligeholdelsespligten. De andelshavere, der har betalt for opsætning af altan kompenseres på den måde, at altanen betragtes som en forbedring, som ikke nedskrives de første 10 år, dernæst nedskrives lineært over 30 år. Nedskrivningen begynder 1. januar 2020. Altanerne er endeligt nedskrevet 1. januar 2050. Pr. 1/1 2010 var forbedringsværdien for altaner opsat på eksisterende fransk altan 54.250 kr. For altaner i mansardetagen var forbedringen 110.695 kr.

Der kan tillades opsætning af nye altaner, når de har helt samme udseende som de øvrigt opsatte og når der er opnået byggetilladelse fra Center for Byggeri. Endvidere kræves en betryggende aftale med entreprenøren med entreprenørgaranti, gældende i 5 år m.v. Ballofix ved 1. afgrening: Foreningen vedligeholder ballofixen på 1. afgrening. Øvrige ballofixer vedligeholdes af andelshaver. Barnevogne Det er tilladt at henstille barnevogne i opgangen, når disse er i brug. Barnevogne, som ikke er i brug, henvises til cykelkælderen. Bestyrelse Som anført i vores vedtægter forestår en bestyrelse på 5 medlemmer og en suppleant den daglige drift af foreningen. Valg af bestyrelse og deres ansvar fremgår af vedtægterne. Henvendelse til bestyrelsesmedlemmerne kan ske pr. mail, personligt eller telefonisk (se fanen Bestyrelse). Chikane Nøgle til chikane: Standardnøglen til hovedtrapper m.v. passer også til chikanerne. Cykler Cykler må ikke henstilles andre steder end i de overdækkede cykelstativer ved køkkentrapperne nr. 46 og nr. 54 på bagsiden af huset eller i cykelkældrene. Der er fire cykelkældre. To befinder sig under nr. 44 og nr. 58 (nedkørselsramperne vender ind mod haven), og i hver af de to kældergennemgange midt for huset er der ligeledes et cykelkælderrum. El Andelshaveren har ansvaret for at alle el-installationer i lejligheden er i forsvarlig stand, herunder HPFI-relæet. Alt arbejde med faste installationer skal udføres af en autoriseret el-installatør. Faste el-installationer er alt det, som tilhører bygningen, f.eks. el-tavler, dåser, rosetter, udtag, afbrydere og stikkontakter samt fast oplagte eller indmurede kabler og ledninger i rør. Derfor skal en autoriseret el-installatør installere nye afbrydere og stikkontakter, lampetilslutninger m.m., hvis de sættes op på steder, hvor der ikke har siddet nogle før. Emhætte

Det er tilladt at opsætte emhætter med kulfilter (recirkulerende) i lejlighedernes køkkener. Der gives IKKE tilladelse til emhætter med aftræk af Center for Byggeri. Fjernvarme Al vedligeholdelse af fjernvarmesystemet foretages på foranledning af bestyrelsen. Opstår der problemer med radiatorer, termostater eller varmemålere, skal der ske henvendelse til bestyrelsen (se fanen Bestyrelse). Skal man i forbindelse med større vedligeholdelsesarbejder i egen lejlighed have nedtaget en radiator, betaler andelshaveren selv udgiften for dette arbejde. Arbejdet skal altid udføres af ejendommens VVS-firma (se fanen Håndværkere). 1 Flag Foreningens dannebrogsflag ligger i trivslen og kan frit benyttes. Flagene skal være tørre inden sammenlægning. Husk at vimplen skal hejses efter brug af Dannebrog. Nøglen til Trivslen kan lånes af en fra bestyrelsen eller den ansvarlige for Trivslen (se fanen Bestyrelse). Forbedringer/ændringer Alle forbedringer i lejligheden skal være lovlige. Det er en forudsætning for at medregne en forbedring, at denne er lovligt udført og om nødvendigt godkendt af byggemyndighederne. Hvis en sådan godkendelse ikke foreligger ved salg af andel, skal ulovligt arbejde lovliggøres. Fremleje Man kan ansøge bestyrelsen om tilladelse til at fremleje sin lejlighed for en kortere periode. Praksis er, at tilladelse gives, såfremt fremlejen er begrundet i de forhold, der fremgår af lejeloven. Der gives normalt kun tilladelse til fremleje i 1 år. Der kan dog søges om tilladelse til fremleje i yderligere 1 år. Der skal gives oplysninger til bestyrelsen om egen midlertidige adresse og navn mv. på fremlejer. Garager og P-plads Ejendommen råder over et antal garager og P-pladser på nordsiden af ejendommen, som udlejes til beboerne. Bestyrelsen fører en venteliste til såvel garager som p-pladser (se fanen Ventelister). Der kan kun rådes over enten en parkeringsplads eller en garage. På garageområdet er der to vandhaner, der kan benyttes i forbindelse med vask af bil eller cykel. Generalforsamling

I henhold til foreningens vedtægter afholdes ordinær generalforsamling én gang om året inden 1. juni. Procedure vedrørende indkaldelse og forslag til generalforsamlingen fremgår af vedtægterne. Herudover er det vedtaget, at der sammen med indkaldelsen altid udsendes en blanket, der kan anvendes som fuldmagt til andre andelshavere, såfremt man selv er forhindret i at deltage i generalforsamlingen. Gårdmand Gårdmandsfunktion og trappevask foretages p.t. af et rengøringsfirma. Henvendelse til det bestyrelsesmedlem der har med gårdmænd og renholdelse at gøre. (se fanen Bestyrelsen og fanen håndværkere) Gårdmandens hovedopgaver er at renholde området omkring ejendommen, at vedligeholde haveanlægget samt renholde de indvendige gangarealer på trapper, loft og i kælder. Endvidere sørger gårdmanden for lys i den fælles belysning udenfor som indenfor. Henvendelse til bestyrelsen Skal man i kontakt med bestyrelsesmedlemmer, kan dette ske pr. mail, brev, telefonisk eller personligt. Hvert år efter generalforsamlingen udsendes den aktuelle liste over bestyrelsesmedlemmer. Af denne liste fremgår også bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområde. Vi opfordrer til, at der altid først rettes henvendelse til det bestyrelsesmedlem, hvis ansvarsområde henvendelsen omhandler. Hvis sagen ikke haster opfordres der til at maile eller skrive (se fanen Bestyrelse) Husdyr Se reglement for husdyrhold.(se fanen Vedtægter og Husorden) Husorden Formålet med husordenen er at fremme gode og ordnede forhold mellem beboerne samt at skabe et godt miljø, hvor der tages hensyn til hinanden. Se Husordenen på hjemmesiden (se fanen Vedtægter og Husorden). Håndværkere Foreningen har en række håndværkere tilknyttet ejendommen, herunder elektriker, murer og VVS-installatør. Du er velkommen til at benytte disse, da de er kendt med forholdene i ejendommen (se fanen Håndværkere). Rekvirering af håndværkere med henblik på arbejde, der forventes betalt af foreningen, skal være aftalt på forhånd med bestyrelsen. Mht. vedligeholdelse af ejendommen generelt, tilkaldes alle håndværkere af bestyrelsen, og der må ikke af andre tilkaldes håndværkere til at udføre arbejde på foreningens regning.

Koldt/varmt vand Foreningen har ansvaret for at vedligeholde de fælles vandinstallationer i ejendommen. Udgifter til reparation af stigeledninger mv. afholdes af det fælles driftsbudget. Den del af vandinstallationerne, der ligger efter afgreningen i hver lejlighed, skal vedligeholdes af den enkelte andelshaver. Iværksættelse af reparationer, der forventes betalt af foreningen, skal altid først være aftalt med bestyrelsen. Kælder- og loftsrum Alle andelshavere har krav på at få stillet et pulterrum til rådighed, enten på loftet eller i kælderen, men da der er flere pulterrum end lejligheder, er der mulighed for at råde over mere end ét rum. Ønskes et ekstra pulterrum, eller finder man, at det anviste pulterrum ligger uhensigtsmæssigt i forhold til lejligheden, kan henvendelse rettes til bestyrelsen. Man kun kan få stillet pulterrum til rådighed i den halvdel af huset, man bor i. Flyttes der internt i ejendommen mellem de to halvdele, skal der således skiftes pulterrum; flyttes der internt inden for samme halvdel af ejendommen, kan andelshaveren beholde sit oprindelige pulterrum, såfremt det ønskes. Køb af loftsareal Andelshavere, der bor på 3. sal i ejendommen, kan helt eller delvist købe arealet umiddelbart over deres nuværende bolig. Arealet opmåles som beboelsesareal efter de i lovgivningen fastsatte regler. Arealets placering anvises af bestyrelsen i hvert enkelt tilfælde. Loftsarealer kan kun købes med henblik på udvidelse af eksisterende lejlighed. Af det købte areal må højst 25% udlægges som tagterrasse. Enhver inddragelse af loftsareal til beboelse forudsætter, at der også efterfølgende er hensigtsmæssige adgangsforhold til de resterende fælles loftsarealer på 4. sal. Såfremt en lejlighedsudvidelse forudsætter ændrede adgangsforhold til fællesarealerne, påhviler udgiften til etablering heraf køber. Der udarbejdes en salgsaftale mellem andelshaver og bestyrelsen, hvoraf det fremgår, hvilket areal der købes, og hvoraf projektets art og omfang fremgår. Arealet og hermed andelssummen beregnes i første omgang efter bedste skøn. Fra den først følgende 1. i måneden efter den dato, hvor hele det aftalte loftsareal er til købers uindskrænkede disposition, betales dels boligafgift af det beregnede indendørs areal, dels den beregnede andelssum ud fra skøn. Såvel andelssum som husleje af arealet reguleres med tilbagevirkende kraft, når arealet er blevet opmålt af en af bestyrelsen udpeget landmåler. Ved salg indgår det opmålte boligareal i opgørelsen af det totale boligareal. Al indvendig

vedligeholdelse afholdes af andelshaver med undtagelse af tag, vinduer og varmeanlæg, der afholdes af foreningen. Andelshaver forestår selv hele indretningen af boligområdet for egen regning. Efter etableringen overdrages varmeinstallation samt vinduer og evt. tagterrasse til foreningen, der står for den fremtidige vedligeholdelse. Lejlighedsudvidelsen skal ske i overensstemmelse med alle gældende byggereglementer, brandforskrifter m.m. Projektet skal på forhånd være godkendt af kommunen og efterfølgende påhviler det køber at få attesteret af en autoriseret byggesagkyndig, at arbejdet er udført i henhold til projektet og i overensstemmelse med gældende bygningsregler. 3 For tagterrasser betales fuld boligafgift for det areal, der såfremt det ikke var blevet udlagt som tagterrasse ville kunne udnyttes som indendørsareal (med en minimumshøjde over gulv jf. gældende regler for opmåling af arealer i tagetager).løbende vedligeholdelse af ekstra tilbehør og gulvbelægning på tagterrassen påhviler andelshaver. Videresalg af opkøbt loft- og kældereal Videresalg af Loftareal: 1. Loftarealer opkøbt til 100 % af andelssummen kan efter færdigbygning videresælges til 100 % af den til enhver tid gældende andelsværdi. Indretningen af boligområdet betragtes som 80% etableringsværdi (uden afskrivning, men også uden pristalsregulering) og 20% forbedringsværdi, som afskrives over 20 år. 2. Loftareal opkøbt til reduceret andelssum kan efter færdigbygning videresælges til 100 % af den til enhver tid gældende andelsværdi. Vurdering af forbedringer foretages ud fra samme kriterier som for den øvrige andel. Videresalg af kælderareal: Videresælges til samme procentsats som ved opkøbet, ud fra den til enhver tid gældende andelsværdi. Vurdering af forbedringer foretages ud fra samme kriterier som for den øvrige andel. Legeplads Hvis man gør brug af legepladsen i gården ved nr.48 og legepladsen på græsplænen, opfordrer vi til, at man rydder op efter sig og husker at lukke for sandkassen, så den ikke bliver benyttet som toilet af ræve og katte.

Navneskilte Ved indflytning eller ved andre ændringer af navnene på husstandens beboere, bestilles nye navneskilte til postkasse og dørtelefon hos formanden. Bestyrelsen sørger for, at der sættes nyt skilt i dørtelefonanlægget; andelshaver får nyt skilt til postkassen og skal selv sørge for at isætte dette. Navneskilte til lejlighedens yderdøre står andelshaver selv for. Nøgle- og cylinderudskiftning Køb af ekstra nøgler og cylinderudskiftning foregår via bestyrelsen. Ombygning af lejligheder Ved ombygning forstås: 1) Flytning, opsætning eller nedtagning af vægge, herunder blænding eller etablering af døråbninger. 2) Sænkning af lofter 3) Flytning af badekar eller toilet, nedlæggelse af badekar, opsætning af badekar eller bruseniche. Forretningsgang for en byggesag: 1. Andelshaver udfylder en ansøgning om byggearbejde til Center for Byggeri. Godkendes og underskrives af bestyrelsen 2. Fuldmagt med tilladelse til Center for Byggeri. Underskrives af bestyrelsen. 3. Kvittering og tilladelse fra Center for byggeri. Kopi til bestyrelsen. 4. Færdigmelding indsendes til Center for Byggeri. Kopi til bestyrelsen 5. Ibrugtagningstilladelse modtages fra Center for Byggeri. 6. Bestyrelsen arkiverer sagens akter og betragter hermed sagen som afsluttet. Samtlige blanketter til byggearbejde, kan hentes på foreningens hjemmeside under fanen Blanketter. Særligt om badeværelser: Krav om byggetilladelse fra Center for Byggeri er frafaldet. Man skal blot overholde Byggereglementet BR10. Bestyrelsen kræver dokumentation (foto og/eller faktura) for vådrumsbeskyttelse for ombygninger efter 27.05.2014, hvis arbejdet skal honoreres. Alle badeværelser skal have en vådrumssikring. Et vådrum kan opdeles i to zoner: en våd og en fugtig. Vådzonen omfatter den del af rummet, der jævnlig udsættes for direkte vandpåvirkning, og her stilles de strengeste krav til konstruktioner, materialer og eventuelle overfladebehandlinger.

Vådzonen omfatter altid hele gulvet, de nederste 10 cm af alle vægge, vægge omkring badekar og håndvaske med brusearmatur samt vægge i og omkring bruseniche. I små vådrum med gulvareal på mindre end 3,25 m2 eller med en bredde på mindre end 1,3 m er alle vægge omfattet af vådzonen, da det er svært at undgå at sprøjte vand på væggene i så lille et rum. Den fugtige zone omfatter alle vægområder uden for vådzonen. Her er kravene til materialer og overflader knap så strenge som i vådzonen, men dog noget skrappere end i boligens andre rum, da der stadig vil være tale om en stor påvirkning af vand og fugt. Statens Byggeforskningsinstitut udgav en revideret og udvidet anvisning om vådrum i 2001. Den hedder SBI Anvisning 2001 Vådrum og beskriver detaljeret kravene til konstruktion af gulv og vægge og brugen af materialer i vådrum. Alt el- og VVS-arbejde skal udføres af autoriserede håndværkere. Man skal ikke anmelde til Center for byggeri, hvis man udskifter håndvasken, armaturet eller flisebeklædningen på væggene, men vær opmærksom på, at der skal etableres vådrums-membran, såfremt flise-vægbeklædningen udskiftes. Parabol Der kan opsættes en parabol under følgende forudsætninger: Placering: Kun opsætning på bagsiden af ejendommen. Størrelse: Max.60 cm i diameter. Farve: Grå farve som muren. Opsætning: Opsættes sikkert af fagmand, således at den ikke kan falde ned og ikke støjer. Nedtagning: Parabolen skal nedtages ved fraflytning, med mindre ny ejer overtager ansvaret for parabolen. Efter nedtagning renoveres muren af fagfolk, således at huller lukkes og mur males. Samtlige udgifter ved parabolens opsætning, evt. vedligeholdelse og nedtagning påhviler andelshaveren. Den opsatte parabol må på ingen måde være til gene for andre beboere. Salg af lejlighed Alt salg af lejligheder skal gå gennem bestyrelsen. Sælger skal med et opsigelsesvarsel på 3 mdr. meddele bestyrelsen, at andelen ønskes solgt. Derefter sender bestyrelsen en kvittering for opsigelsen og en køreplan for salget (se fanen Lejlighedssalg). OBS: Andelshaver er pligtig at betale husleje, indtil lejligheden er ejerskiftet. Ved salg af en andel er det et krav, at en uvildig vurderingsmand gennemgår lejligheden og udarbejder en vurderingsrapport. Udgiften til vurderingsmand deles ligeligt mellem køber og sælger. Sælger lægger i første omgang ud for vurderingsmanden. Ligeledes bliver der fortaget en gennemgang af el- og vvs-installationerne, udgiften til dette betales af sælger. Vurderingen foretages normalt efter, hvad der er synligt, og omfatter forbedringer, fejl og mangler. Det er en forudsætning for

at medregne en forbedring, at denne er lovligt udført og om nødvendigt godkendt af byggemyndighederne. Sælger kan ikke forlange, at køber skal overtage evt. løsøre. Når vurderingsrapporten er færdig (ca. 2 uger efter vurderingen), annonceres lejligheden til salg via opslag i opgangene. Sælger afholder to fremvisninger med ca. 1 uges mellemrum. Ventelisterne har fortrinsret, men hvis ingen har vist interesse inden 5 dage efter sidste fremvisning, overtager sælger det videre salgsforløb. Kopi af vurderingsrapporten afleveres til sælger, bestyrelsen beholder en kopi (til sagen), en kopi sendes til administrator og køber modtager en kopi sammen med sin købsaftale. Den samlede pris for andelslejligheden udgør summen af andelsværdien, værdien af evt. forbedringer og evt. fradrag. Andelsværdien pr. m2 fremgår af foreningens seneste årsregnskab. Enhver betaling relateret til overdragelsen af andelen kan alene ske til administrator. Det er ikke tilladt at overdrage andelslejligheden til et større beløb end den dokumenterede pris for lejligheden. Der udarbejdes en bindende aftale om overdragelse af andelen. Denne aftale (4 eksemplarer) underskrives af køber, sælger og 2 bestyrelsesmedlemmer. En kopi til køber, sælger, foreningen samt en kopi til administrator. Der tilbageholdes kr. 20.000 i op til 8 uger som sikkerhed for dækning af skader, der ikke var synlige ved vurderingen af lejligheden, eller som dækning for manglende oprydning m.m. Sælger indestår endvidere for, at lejligheden overdrages ubehæftet, dvs. uden udlæg og pant. Støj Af hensyn til natteroen i ejendommen må istandsættelse og lignende ikke finde sted efter kl. 22.00, og der skal udvises hensyn til de øvrige beboere, når vandhaner benyttes mellem kl. 23.00 og kl. 6 morgen. Afspilning af musik skal ske under hensyntagen til øvrige beboere, og må kun foretages for lukkede vinduer, således at det ikke er til gene for andre. Tagterrasser, beregning af boligafgift Ved lejlighedsudvidelse på 4. sal, som omfatter indretning af en tag-terrasse, beregnes boligafgift på samme måde, som hvis arealet havde været udnyttet fuldt ud som bolig under tag. Der ses således ikke på tag-terassens faktiske areal, men på hvor stort et areal, der ville have været boligafgiftspligtigt, hvis hele loftsarealet havde været under tag, altså hvor stort et areal, der ville have opfyldt reglerne for minimums afstand fra gulv til tagflade.

Løbende vedligeholdelse og ekstra tilbehør og gulvbelægning påhviler andelshaver. Telte Foreningen ejer 3 stk. telte (8X5 m.) Teltene opbevares i garage nr. 16. Teltene kan lejes for kr. 100 pr. stk. Teltene skal opsættes midt i havearealet, således at festen forstyrrer de øvrige beboere mindst muligt. Fester må kun afholdes inden for tidsrummet kl. 8-22. Der må ikke benyttes musikanlæg, - med mindre det drejer sig om fælles fest for alle andelsbeboere. Teltene må tidligst opsættes dagen før en fest og skal nedtages dagen efter festen, - med mindre teltene er våde. Termostater: Termostater vedligeholdes af foreningen, men andelshaveren hæfter selv for evt. ekstraforbrug af varme som følge af en defekt termostat. Ved konstatering af fejl på termostat kontaktes bestyrelsen. Toilet/bad Vedligeholdelsen af stigeledninger med varmt og koldt vand samt faldstammer påhviler andelsforeningen, mens vedligeholdelse af badeværelsets øvrige installationer påhviler beboeren. Populært sagt: de lodrette rørføringer er foreningens ansvarsområde, de vandrette rør og alt efterfølgende beboernes. Reparations- eller fornyelsesarbejder, der indebærer, at der lukkes for vandet, er meget generende for de øvrige beboere, så hvis der ikke allerede findes en Ballofix-hane på vandrørene, skal der for andelsforeningens regning monteres én ved førstkommende indgreb, hvorved fremtidige VVS-arbejder i badeværelset ikke vil medføre lukning for vandet hos andre beboere. Det skal understreges, at det også er beboernes ansvar løbende at kontrollere, at de monterede ballofixer faktisk virker. Endelig forventes det af alle andelshavere, at de giver bestyrelsen besked om alt, der giver mistanke om utætheder i såvel vandrør og faldstammer som vægge og gulve. En vandskade, der konstateres hurtigt, er langt billigere at udbedre end én, der har stået og hygget sig over længere tid. Trapper Der må af hensyn til brandfare, rengøring, flugtveje og almindelig færdsel ikke henstilles ting på for- og bagtrappe. Overholdes reglen ikke, kan bestyrelsen foranledige at genstande fjernes på beboernes regning. Benyt dørmåtter og bank fodtøj af udenfor, hvis vejret kræver det, for at mindske snavs på trappen og skåne belægningen for ridser fra småsten, og om vinteren - det skadelige salt. Vær opmærksom på, at åbne bagdøre uden opsyn kan være en invitation til ubudne gæster.

Hvis der på trappen og afsatsen ligger uafleverede reklamer/aviser hjælper det at reagere; tag dem evt. med i bladcontaineren. Det er et fælles ansvar og i alles interesse, at vi hjælper hinanden med at holde ejendommen pæn og ren. Når en pære er gået på trapperne, i kælderen eller på loftet, kan du rette henvendelse til det bestyrelsesmedlem der har med gårdmanden at gøre (se fanen Bestyrelse) Rygning er ikke tilladt på trappe, lofter og kældre. Trappevask Hovedtrapperne vaskes hver 14. dag, og bagtrapperne hver 4. uge: Dog efter behov i vintermånederne. Henvendelse til det bestyrelsesmedlem, der har med gårdmændene at gøre (se fanen Bestyrelsen). Trivslen Lokalet udlejes ikke. Trivslen benyttes p.t. kun til bestyrelsesog beboermøder. TV-signaler I tilfælde af problemer med modtagelse af tv-kanaler skal man rette henvendelse til den i bestyrelsen, som har det som arbejdsområde (se fanen Bestyrelse). Vedligeholdelse Alt, der er inde i lejligheden er den enkelte beboer pligtig til at vedligeholde. Foreningen er ansvarlig for, at afløb og forsyning af lys, gas, vand og varme (lodrette strenge inkl. afgreninger) holdes i god og brugbar stand. Foreningen er ansvarlig for vedligeholdelse af vinduer, herunder punkterede ruder. Andelshaver kan drages til ansvar for forkert eller ingen indvendig vedligeholdelse af boligen. Vi er alle ansvarlige for at melde skader eller begyndende skader til bestyrelsen. Ventelister Ejendommens lejligheder er ikke frit omsættelige, men kan kun sælges gennem bestyrelsen (det gælder også salg i lige linje op/ned til andelshavers forældre eller barn). Der føres derfor en venteliste, der af praktiske grunde er opdelt i tre. Første ret til en ledig lejlighed har andelshaverne: Andelshavere, der ønsker at få mulighed for at flytte til en anden lejlighed i ejendommen, kan blive skrevet op på den såkaldte INTERNE liste, hvor det yderligere kan specificeres, hvilken størrelse lejlighed, der har interesse, og evt. særligt ønskede opgange eller etager.

Dernæst kommer slægtninge til andelshavere (børn/forældre). De kan blive skrevet op på FAMILIE-listen. I tredje række kommer interesserede udefra. De står på EKSTERN liste. Der optages ikke nye interesserede på EKSTERN listen. Lejligheder annonceres udelukkende til salg via opslagstavler i foreningens trappeopgange og via foreningens hjemmeside. 1: Vedtaget på generalforsamling 23. maj 2007 2: Satsen på 50 % blev vedtaget på generalforsamling 31. maj 2011, satsen på 30 % blev vedtaget på generalforsamling 29. maj 2012 3: Vedtaget på generalforsamling 23. maj 2007 Senest revideret 20.09.2014