af Susan Vestergaard, 1264.dk

af Susan Vestergaard, 1264.dk En e-bog til dig, som går og overvejer at starte virksomhed eller lige er sprunget ud som iværksætter Version nr. 7, udgivet august 2015

Indholdsfortegnelse Forord 3 Lidt at tænke over inden du starter virksomhed Personlige overvejelser 5 Forretningsplan 7 Opstart Budgetter 9 Startkapital 11 Registrering af virksomheden 13 Virksomhedsformer 15 Virksomhedens bankkonto 17 Virk.dk 19 SKAT og TastSelv Erhverv 20 NemKonto 21 Forskudsopgørelsen og B-skat 22 Hjælp til virksomheden ansætte eller outsource 24 Arbejdspladsen - hjemme eller kontor i byen 26 Tips til valg af kontorfællesskab eller kontor i byen 28 Hjemmeside 29 Cookies på din hjemmeside 31 Forsikringer, sygedagpenge, A-kasse, ATP, pensioner mv. Forsikringer 33 Fagforening og A-kasse 35 Sygedagpenge 37 Pension og ATP 38 I fuld gang - bogføring Har du styr på regnskabet? Ellers hyr en bogholder 40 Økonomisystem eller Excel? 42 Lidt grundlæggende regnskabsforståelse 44 Bogføring og bogholderi 51 Moms (dansk og udenlandsk) og momsafregning 53 Lønsumsafgift 57 Skattekontoen 58 Omvendt betalingspligt på moms i Danmark 59 Tidsfrister og deadlines 62 1

I fuld gang lidt praktiske ting Revisor og advokat 64 Salg og markedsføring 66 Spam-mails! 68 Prisfastsættelse (timepris, produktpris mv.) 70 Kundekontrakter / forretningsbetingelser 72 Ferie (feriepenge og afholdelse af ferie) 74 Ekstra job indtil virksomheden er kommet godt i gang? 76 Lidt om varemærker (virksomhedsnavn og logo) 78 Netværk 80 Iværksætterkurser og informationsmøder 82 Et step videre Nyhedsbrev 85 Sociale medier 88 Annoncering 89 Sælg din viden online 91 Valg af kunder 93 Planlæg din tid 95 Vær skarp! 97 Mine egne erfaringer igennem 3 år 98 Mine bedste værktøjer Programmer og hjemmesider for iværksættere, gratis 100 Programmer og hjemmesider for iværksættere, ikke gratis 103 Gode blogs og hjemmesider, målrettet iværksættere 105 Spændende folk på Twitter, Facebook, LinkedIn 106 Om bogen 109 2

Forord Jeg startede min virksomhed i foråret 2011 så jeg har for længst fejret 4 års fødselsdag som chef for mig selv. I 2011 ledte jeg rundt på nettet for at finde tjeklister og guides omkring dét at starte virksomhed. Jeg fandt mange brugbare hjemmesider med videoguides, pdf-filer og gratis kurser om specifikke emner. Tilsammen gav de et godt overblik over de ting, jeg skulle være opmærksom på i starten. De var guld værd! I løbet af de seneste 4 år har jeg lært mere, end jeg har gjort de tidligere mange år på skoler og kurser: Nemlig bare ved at arbejde og leve som selvstændig med alt hvad der hører til dét. De 6 første versioner af iværksætter-guiden, har været fyldt med generelle informationer og ikke så meget om mig selv og de erfaringer, som jeg har fået igennem de seneste 4 år. Denne 7. version af iværksætter-guiden indeholder derfor både de generelle informationer og en masse tips fra mig, bl.a. en oversigt over de programmer, redskaber, blogs, hjemmesider mv., som jeg selv har stor gavn af. Der er jo ikke nogen grund til, at vi alle går ud og opfinder den samme dybe tallerken, vel? Jeg er nu i fuld gang med mit 5. år som virksomhedsejer, og selvom det nogle gange er kanon hårdt, så kan det slet ikke overskygge glæden ved at være selvstændig. Jeg kan klart anbefale det til alle, som går med en lille iværksætter i maven. Guiden her bliver løbende rettet til, så både datoer, links og indhold altid svarer til virkeligheden. Er du tilmeldt mit nyhedsbrev? Så får du selvfølgelig guiden automatisk, når den fremover bliver opdateret. God fornøjelse med læsningen... og med at starte op, eller med at fortsætte som selvstændig. Susan :o) 3

Lidt at tænke på inden du starter virksomhed 4

Personlige overvejelser Har du dét, der skal til, for at blive selvstændig? Lad mig stille dig disse spørgsmål: Er du klar til at arbejde rigtig mange timer hver uge? Er din familie og venner indstillet på at du nok ikke lige kan holde fri og tage på landet hver weekend? Er du og familien indstillet på at der måske vil være lavere indkomst i en periode? Tør du satse penge på din idé? (Hvis ikke - hvorfor skulle andre så?) Tør du gå fra at være lønmodtager (med fast løn ind på kontoen hver måned) til at være selvstændig (uden at vide, hvor meget der kommer ind på kontoen eller om der overhovedet kommer noget ind)? Har du erfaring nok indenfor området? Hvorfor skal dine fremtidige kunder vælge dig fremfor dine konkurrenter? Skal du konkurrere på lavere pris, bedre service, hurtigere ekspeditionstid? Kan du overhovedet tjene penge på din idé? Er der plads på markedet til én mere af din type virksomhed? Er du god nok til at skabe og vedligeholde kontakter? Er du stædig, vedholdende og har du masser af is i maven? Har du mod nok til at stå ved den pris, som du fastsætter? Duer du overhovedet til at sælge? og til at sælge dig selv? Brænder du for din idé? Og er du villig til at kæmpe for idéen? Når du har tænkt over dine svar, så har du en god del af svaret på, om du har dét, der skal til, for at blive selvstændig. For udover at være faglig dygtig på dit område, kræver dét, at blive selvstændig, også rigtig meget af både dig og mindst lige så vigtigt: Det kræver også rigtig meget af din familie og venner. Det er ikke et 8-16 job at være selvstændig! Der skal lægges mange (rigtig mange timer) i din virksomhed og mange af disse timer vil blive brugt på alle de administrative ting og på salg, salg og atter salg. 5

Så hvis du brænder for at starte en virksomhed, hvor du skal sy damehatte, skal du være indstillet på også at være direktør, salgschef, økonomichef, stik-i-renddreng og måske endda personaleansvarlig. Du vil dog kunne betale dig fra de fleste administrative opgaver ved at hyre konsulenter til at lave din hjemmeside, en bogholder til at beregne momsen, en designer til at lave dine visitkort men helt fri for administrative opgaver bliver du aldrig som selvstændig. Du kommer til at være din egen chef, og hvis du virkelig brænder for din virksomhed, så vil du også opleve følelsen af altid at være på. Personligt er jeg på morgen, middag, aften, hverdage, weekender altid! Det kræver rygrad at kunne sige nej og vælge arbejdet fra i hvert fald lige for en enkelt weekend. For jeg er selvstændig og virksomhedsejer i alle mine vågne timer. Jeg plejer altid med et glimt i øjet at sige: Jeg er den skrappeste chef, jeg nogensinde har haft Men, det er okay at holde fri! Og hvad angår mig: Tjaaa - jeg lærer det nok også på et tidspunkt. Personligt er jeg stadig, her efter 4 år, af den holdning, at det er fint for mig at arbejde hjemmefra. Jeg får en masse fra hånden, meeen der er også altid lige dén der opvask, gulvtæppet som skal have en gang med støvsugeren osv. Jeg havde i de første 3 år kontorplads i et kontorfællesskab, men der er altså stor forskel på at sidde i et rum sammen med en masse andre iværksættere og så dét at have et kontor, hvor man kan lukke døren. Så i april 2014 flyttede jeg ind i et nyt kontorfællesskab, hvor jeg har mit helt eget kontor. For nogle vil et åbent kontorfællesskab garanteret være det idéelle, måske vil et hjørne i stuen med et skrivebord også lige være dét, som du har brug for. Det idéelle for mig viste sig så at være eget kontor tæt på hjemmet, men samtidig i tilpas lang afstand fra støvsuger og opvaskemaskine. 6

Forretningsplan Nogle af de mest udbytterige timer, du kommer til at bruge i starten, er at udarbejde en forretningsplan. Det er både i forhold til din virksomhed, men også på det personlige plan. En forretningsplan kan du blandt andet bruge til: at få overblik over dine idéer ved at vende og dreje dem i hovedet at beskrive den virksomhed, du vil starte, og hvordan den skal drives at beskrive hvordan dit salg og markedsføringen gribes an at skabe overblik over alt det administrative (prissætning, budget, kapitalfremskaffelse, lokalitet mv.) at få identificeret, hvad dine stærke og svage sider er (og vær nu ærlig) at du gør op med dig selv, hvad der skal til, for at kunderne vælger lige netop din virksomhed og ikke dine konkurrenter Hvis du står for at skulle ned i banken for at søge om lån som startkapital eller bare ansøge om en kassekredit til din virksomhed, vil banken ofte bede om en forretningsplan. En velformuleret og gennemtænkt forretningsplan viser, at du er seriøs og at du ikke bare har kastet dig hovedkulds ud i det. Der findes flere gode skabeloner til både almindelig forretningsplan og miniforretningsplan rundt omkring på internettet. Jeg startede selv med at udfylde en mini-forretningsplan, hvor der i skabelonen skal svares på forskellige spørgsmål. Nogle af spørgsmålene var lige til at svare på, mens andre spørgsmål krævede lidt mere at tage stilling til. Prøv fx at tænke over det her spørgsmål: Hvad er det specielle ved din idé set i forhold til dine konkurrenters? Jeg fandt i sin tid nogle rigtig gode skabeloner på Væksthusets hjemmeside www.startvaekst.dk. Den hører under Virk.dk. 7

Opstart 8

Budgetter Når du lægger et budget så får du overblik over dine etableringsudgifter, driftsindtægter og udgifter og cashflow (hvornår pengene fysisk går ind og ud af bankkontoen). Ved at følge op på dit budget, finder du ud af, om de rent faktisk også svarede til de realiserede regnskabstal eller om du har været lige lidt for optimistisk. Et velovervejet og realistisk budget er uundværligt i enhver virksomhed Det kan være, at du tror at et driftsbudget er rigeligt, altså hvor mange indtægter og udgifter der er. Men, hvis du kun koncentrerer dig om, hvor meget du sælger for og hvor meget du køber for, så kommer du helt sikkert ud for nogle slemme overraskelser. Dermed ikke sagt, at du ikke skal koncentrere dig om dit salg og dine køb for dét er jo dét, du skal leve af. Et budget kan så hjælpe dig til at få bedre økonomi i virksomheden, ved at du får et overblik og at du overvejer alle beløbene i budgettet. Et budget bør både indeholde et drifts- og et likviditetsbudget (cash-flow). Et eksempel, hvis du er momsregistreret: 1. Den 10. marts får du en faktura på 25.000 kr. på varer, som du skal sælge videre, svarende til et køb (altså en udgift i regnskabet) på 20.000 kr. + tilgodehavende moms fra SKAT på 5.000 kr. 2. Din leverandør har 8 dages betalingsbetingelser fra fakturadato, så fakturaen fra din leverandør skal betales den 18. marts, hvilket gør at du skal overføre 25.000 kr. fra din bankkonto til leverandøren. 3. Den 31. marts sender du fakturaer til dine kunder på i alt 50.000 kr., hvilket svarer til et salg (altså en indtægt i regnskabet) på 40.000 kr. + skyldig moms til SKAT på 10.000 kr. 4. Du har sat dine egne betalingsbetingelser til 14 dage fra fakturadato, hvilket svarer til at kunderne indbetaler de 50.000 kr. den 14. april. 5. Så selvom du i regnskabet for marts måned har haft indtægter for 40.000 kr. og udgifter for 20.000 kr. = et overskud på 20.000 kr. YES! 6. så har du faktisk samtidig haft trukket 25.000 kr. på din bankkonto i 27 dage, før der fysisk er kommet penge ind fra kunderne! OH NO! 9

Hvis du synes, at mit eksempel lige så godt kunne have været skrevet på russisk, så får du meget mere at vide i afsnittet om regnskab, som forhåbentlig gør tingene lidt klarere. På Væksthusets hjemmeside kan du finde nogle gode skabeloner og vejledning til at udarbejde henholdsvis: Etableringsbudget: Hvad koster det at starte virksomheden op? (se mere i afsnittet Startkapital (etableringsbudget)) Driftsbudget: Hvilke indtægter og udgifter forventer du at få i virksomheden? Beløbene skal være uden moms, hvis du har en momsregistreret virksomhed. Har du en 100% lønsumsregistreret virksomhed, så skal beløbene være med moms. Likviditetsbudget/cash-flow: Altså hvornår pengene fysisk går ind og ud af din virksomheds bankkonto. Beløbene skal være med moms, uanset om du er momsregistreret eller registreret for lønsumsafgift. Privatbudget: Det er en rigtig god idé at få privatbudgettet med ind, specielt hvis det er en personligt ejet virksomhed, du påtænker at starter. For som ejer af en personligt ejet virksomhed (enkeltmandsvirksomhed), så får du nemlig ikke løn i den forstand, som du normalt forstår løn. Overskuddet af din virksomheds regnskab er din løn, og den kan sagtens svinge voldsomt hen over årets 12 måneder. 10

Startkapital Har du r. fuld af penge? Så gå bare videre til næste side. det er dog nok de færreste, som kommer igennem opstart af en virksomhed, uden at skulle tænke på, hvor startkapitalen skal komme fra. Alt efter hvilken virksomhed, du vil starte op, så er behovet for startkapital meget forskelligt. Startkapital vil bl.a. skulle bruges til følgende: En cykelforretning (med forretningslokale og cykler på lager til videresalg): depositum på forretningslokale betaling af de første måneders husleje køb af cykler - det nytter jo ikke noget, at der kun er billeder af cykler i dit vindue køb af andet cykeludstyr, som du vil sælge køb af værkstedsudstyr så kunderne også kan få repareret deres cykler køb af et kasseapparat og meget, meget mere En konsulentvirksomhed (hvor indholdet i dit hoved er din salgsvare): en kuglepen en blok et par papirclips Okay okay overdrivelse fremmer forståelsen! Jeg ved godt, at der måske også skal skaffes en ny computer og en printer MEN der skal ikke meget hovedregning til for at finde ud af, at der er meget stor forskel på behovet for startkapital. Personligt startede jeg op med at hæve alle mine feriepenge, få en kassekredit i banken og så gav jeg min virksomhed 6 måneders prøvetid. Så havde jeg hele tiden i baghovedet: Jeg kan jo bare stoppe den efter 6 måneder, hvis det ikke går. Men det gik :o) og det med prøvetiden virkede rigtig godt for mig. 11

Der findes flere muligheder for at du kan fremskaffe startkapital, bl.a.: lån i banken kassekredit lån i realkreditinstitut (forudsætter fast ejendom) leasing det er godt nok ikke et lån, men en mulighed for at holde startudgifterne nede Hvis du har nogle villige i den nære familie, vil et familielån også være en mulighed. Det forudsætter dog at I sammen laver en skriftlig låneaftale med vilkår om tilbagebetaling på anfordring mv. Spørg eventuelt en advokat til råds omkring dette for selvom det er familie, så er det vigtigt at få tingene skrevet ned. En anden måde at have noget sikker indkomst under opstarten, er at du starter egen virksomhed sideløbende med at du har et fast arbejde, evt. deltids. Her skal du bare overveje, om dét at starte lige præcis din egen virksomhed op, kræver så meget tid om dagen, at du rent faktisk ikke har tid til at have et deltidsarbejde. Så kunne et aftenarbejde måske være en mulighed. Personligt har jeg jo en konsulentvirksomhed, så det krævede bare den førnævnte erhvervskonto med kassekredit og så feriepengene og så var jeg kørende. Godt nok med 536 stykker rystende is i maven, but who s counting? De forskellige måder at fremskaffe startkapital kan du læse meget mere om på internettet, bare Googl Startkapital egen virksomhed. Hvis du er i tvivl bør du også søge råd hos en advokat. 12

Registrering af virksomheden Skal din virksomhed registreres med et CVR-nr.? Det er et krav, at din virksomhed skal registreres hos Erhvervsstyrelsen, og dermed få tildelt et CVR-nr.: når du har ansatte og skal udbetale løn når du skal betale lønsumsafgift og/eller punktafgift hvis du anslår at få en omsætning på over 50.000 kr. indenfor de næste 12 måneder så skal du nemlig registreres for moms når du importerer til/fra lande udenfor EU til videresalg Derudover skal du også registrere en forening, hvis du vil have foreningen godkendt til at modtage gaver. Et PMV (Personligt ejet mindre virksomhed) er også en mulighed, hvis du ikke har ansatte, handel med udlandet, ikke forventer en årlig momspligtig omsætning over 50.000 kr. mv. Registreringen foregår via www.virk.dk på blanketten Start virksomhed. Blanketten skal bl.a. udfyldes med: Virksomhedsnavn og adresse, virksomhedstypen, virksomhedsejer eller ejernes navn og CPR-nr., branche (du finder en oversigt over branchekoder på www.branchekode.dk), om der er ansatte, eksport/import fra lande uden for EU, moms mv.). Ca. 1 uge efter at Erhvervsstyrelsen har modtaget blanketten får du tilsendt registreringsbeviset på din virksomhed. Her vil CVR-nr. fremgå samt alle de oplysninger, som du indtastede ved registreringen. 3 hverdage efter indsendelsen fik jeg selv en mail fra CVR med oplysning om mit CVR-nr., og nogle dage efter kom selve registreringsbeviset med posten. Hvis du bagefter har ændring til dit registreringsbevis, kan du lynhurtigt selv foretage ændringen på www.webreg.dk. Hvis du vil, kan du faktisk printe dit nye registreringsbevis ud selv bagefter. Din virksomheds CVR-nr. er unikt, og du kan faktisk betragte den som en pendant til dit eget CPR-nr. 13

Din virksomheds CVR-nr. skal altid fremgå af de fakturaer, som du sender til kunderne. Du skal også altid bruge din virksomheds CVR-nr. når du har kontakt med offentlige myndigheder. CVR-nr. skal altid fremgå af din virksomheds fakturaer, brevpapir og din eventuelle hjemmeside. Du kan læse alt om registrering af din virksomhed på www.skat.dk / Erhverv / Egen virksomhed / Start virksomhed. 14

Virksomhedsformer Hvilken virksomhedsform skal din virksomhed have? Af samtlige nyoprettede virksomheder er enkeltmandsvirksomhed (personligt ejet virksomhed) den mest almindelige. Ca. 50 % af alle nyoprettede virksomheder oprettes som enkeltmandsvirksomhed ApS udgør ca. 25 %, I/S udgør ca. 6 % og A/S udgør ca. 4 % (2008-tal) (til info: i 2008 fandtes der ikke IVS-selskaber eller PMV-virksomheder) Her er lidt information om nogle af de mest almindelige virksomhedsformer: Lidt om: Enkeltmandsvirksomhed (personligt ejet virksomhed med 1 ejer) Ingen kapitalkrav - ejer hæfter personligt med alt, hvad han har Regnskabet skal ikke indsendes til Erhvervsstyrelsen Lidt om: Interessentskab (I/S) (personligt ejet virksomhed med 2 eller flere ejere) Ingen kapitalkrav ejerne hæfter hver især personligt, ubegrænset og solidarisk, dvs. med alt hvad man ejer og for virksomhedens samlede gæld Identisk med enkeltmandsvirksomhed, dog med 2 eller flere ejere Regnskabet skal ikke indsendes til Erhvervsstyrelsen Det anbefales at der udarbejdes en interessentskabskontrakt ejerne imellem (for at være sikker på at alt er nedskrevet i en sådan kontrakt, kan det være fornuftigt at benytte en advokat) Lidt om: Anpartsselskab (ApS) og Aktieselskab (A/S) Kapitalkrav ApS: minimum 50.000 kr. ejer/ejerne hæfter udelukkende med den indskudte kapital. Kapitalkrav A/S: minimum 500.000 kr. samme hæftelse som ApS Stiftes af én eller flere personer (kapitalejere (anpartshavere/aktionærer)) A/S: Ledelse, der skal være en direktion og en bestyrelse Regnskabet skal indsendes til Erhvervsstyrelsen Alle aftaler imellem selskab og kapitalejer ApS (anpartshaver) skal være skriftlige Hjælp til oprettelse af et ApS og A/S fås hos enten en revisor eller en advokat 15

Lidt om: Iværksætterselskab (IVS) (ny selskabsform fra maj 2013) Et IVS svarer nogenlunde til et ApS, dog med nogle forskelle Kapitalkrav: Mindst 1 kr., kapitalindskuddet skal være kontant, og ikke i aktiver ejer/ejerne hæfter udelukkende med den indskudte kapital Mindst 25 % af selskabets overskud skal henlægges til en bunden reserve, indtil denne reserve sammen med den indskudte selskabskapital udgør mindst 50.000 kr. Regnskabet skal indsendes til Erhvervsstyrelsen Hjælp til oprettelse af et IVS fås hos enten en revisor eller en advokat Lidt om: Personligt ejet mindre virksomhed (PMS) (ny virksomhedssform fra september 2014) Et PMV kan kun have én ejer (personligt ejet) Den årlige momspligtige omsætning må ikke overstige 50.000 kr. Et PMV er hverken momspligtig eller lønsumspligtig Der er intet handel med udlandet (import/eksport) Et PMV kan ikke have ansatte Hvert 3. år skal registreringen fornys Hvis eet af ovenstående punkter ikke opfyldes, skal virksomheden ændres til fx en personligt ejet virksomhed. Hvis du er i tvivl om hvilken virksomhedsform, du skal vælge, kan du altid rådføre dig med en revisor eller en advokat. Der er også mange nyttige informationer at hente på www.skat.dk og www.startvaekst.dk (en del af Virk.dk). 16

Virksomhedens bankkonto Bland aldrig din virksomheds økonomi sammen med din egen private økonomi på én og samme bankkonto! Din virksomhed skal selvfølgelig have sin egen bankkonto Uanset hvilken virksomhedsform du vælger til din virksomhed (bl.a. A/S, ApS, IVS, I/S, PMV eller enkeltmandsvirksomhed (personligt eget virksomhed)), så skal du altid sørge for at have en separat bankkonto til din virksomhed og det skal du have helt fra starten af. Nogle banker er ret lang tid om at oprette en erhvervskonto, så sørg for at være i god tid for du skal have en bankkonto til din virksomhed. Det nytter ikke noget at begynde at blande dine egne indkøb til maden og biografbesøgene sammen med køb af kopipapiret til din virksomhed på én og samme bankkonto. Ved et A/S, ApS, IVS og I/S giver det måske sig selv, mens en enkeltmandsvirksomhed og en personligt ejet mindre virksomhed jo bare er en virksomhed, hvor overskuddet er din indtjening, som du skal beskattes af. Din virksomhed er et selvstændigt individ med CVR-nr., momsafregning (hvis du selvfølgelig er momsregistreret), regnskabsaflæggelse mv. og din virksomhed skal også behandles som et selvstændigt individ. Hvis du overhovedet på noget tidspunkt regner med at skulle have refusion af et eller andet fra det offentlige (sygdomsrefusion, momsrefusion mv.), så vil kommunen, SKAT mv. altid kræve at udbetalingen sker til en NemKonto, hvilket så vil være din virksomheds bankkonto. Ved en enkeltmandsvirksomhed og en personligt ejet mindre virksomhed kan det måske godt føles som om, at man nogle gange bare flytter penge fra den ene til den anden bankkonto, og at alle pengene jo alligevel er en ens egne. Men den tid, det tager at skrive til din bank og at få oprettet en bankkonto til din virksomhed, er godt givet ud. 17

Du kan også selv foretage denne indberetning af en NemKonto på www.nemkonto.dk. At din bank så måske er længere tid end lige et par minutter om at oprette bankkontoen, er så en anden snak. Hvis du på et tidspunkt skal have en bogholder til at bogføre for dig, så er det måske heller ikke det bedste, hvis bogholderen kan følge med i, hvor mange gange du har været i biografen eller købt guf på tanken så igen: Få oprettet en bankkonto til din virksomhed som noget af det allerførste. Vær opmærksom på, at banken først opretter en erhvervsbankkonto, efter at de har modtaget en kopi af din virksomheds registreringsbevis fra Erhvervsstyrelsen. Du modtager dette registreringsbevis ca. 1 uge efter, at du har indsendt oprettelsesblanketten til Erhvervsstyrelsen. Når du har fået oprettet bankkontoen til din virksomhed, så er det ellers bare at komme i gang med at sælge. En lille detalje med at have en bankkonto til din virksomhed er, at det jo så vil være dét bankkontonummer, som står på dine salgsfakturaer i stedet for at dine kunder skal til at indbetale på din private bankkonto. Brugen af din private bankkonto som din firmakonto går heller ikke rent regnskabsmæssigt. Det første du skal gøre, når måneden er slut, er at nemlig at afstemme din bankkonto. Du skal være 100% sikker på, at alle bevægelserne på din bankkonto også er bogført i dit økonomisystem. Og så vil guf på tanken og en tur i biografen blive lidt af en udfordring, når du skal i gang med at afstemme din bankkonto. 18

Virk.dk Hvad er virk.dk? Og hvad kan siden bruges til? Som virk.dk selv skriver på deres hjemmeside: Virk.dk er virksomhedernes digitale indgang til det offentlige. Portalen giver adgang til 1.500 indberetninger. Med Virk.dk kan du nøjes med at gå ét sted hen, når du skal indberette til myndighederne på vegne af din virksomhed. Sagt på lidt anderledes dansk: Du kan foretage indberetninger til det offentlige ét sted Du finder erhvervsrettet information fra myndighederne Du kan indtaste dine elektroniske fakturaer (EAN) til evt. offentlige kunder her Du kan anmelde og ansøge om refusion for sygedagpenge og barselsdagpenge for dine ansatte her Du kan bestille digital signatur her (NemID). Du kan spare porto skriv til det offentlige her, modtag svar her og opbevar posten elektronisk her Kort sagt: Virk.dk kan blive et uundværligt redskab i dit administrative arbejde med din virksomhed Gå selv ind og se på www.virk.dk. 19

SKAT og TastSelv Erhverv Når din virksomhed bliver momsregistreret eller registreret for lønsumsafgift, bliver du automatisk tilmeldt TastSelv Erhverv. Du skal derefter indberette dine momsangivelser eller dine indberetninger af lønsumsafgiften elektronisk til SKAT. På TastSelv Erhverv kan du desuden tilmelde dig andre elektroniske indberetninger, så du nemt kan indberette lønsumsafgift, andre afgifter, spilleafgift og EU-salg uden moms. Du logger på TastSelv Erhverv med digital signatur/nemid. Læs mere på www.skat.dk/tastselverhverv. Linket til TastSelv Erhverv kan du selvfølgelig også finde på www.virk.dk. Vidste du at: SKAT har deres eget Web-TV med masser af små informations-videoer SKAT har lavet en masse små videoklip, som beskriver bl.a. hvordan du indberetter moms, hvordan den udvidede selvangivelse skal udfyldes, hvordan du forskudsregistrerer mv. Se mere på: http://www.youtube.com/channel/ucwzx1kgzhwwtnwcldpneuwg 20

NemKonto En NemKonto er en helt almindelig bankkonto, man har i forvejen, og som det offentlige bruger til at udbetale penge til. Som jeg skrev under punktet Bankkonto er det vigtigt, at du får din bank til at indberette din virksomheds bankkonto (eller én af dem, hvis du har flere bankkonti) som virksomhedens NemKonto, alternativt at du selv indberetter din bankkonto på www.nemkonto.dk. En virksomheds bankkonto er ikke automatisk virksomhedens NemKonto det skal enten du eller din bank altså først indberette til NemKonto. Det er rigtig hurtigt at få indberettet en bankkonto som en NemKonto. Min bank havde fx allerede gjort det dagen efter, at jeg havde bedt dem om det. Alle i Danmark skal have en NemKonto, både borgere, foreninger og virksomheder Din virksomheds NemKonto skal bl.a. bruges til at modtage: Refusion for sygedagpenge, barselsdagpenge for virksomhedens ansatte og momsrefusion fra SKAT. og på din private bankkonto bruges NemKonto bl.a. til at modtage: Børnefamilieydelse Overskydende skat Pensioner Løn (offentligt ansatte) Overførselsindkomster Det er vigtigt, at du får indberettet din virksomheds bankkonto som virksomhedens NemKonto, da fx SKAT ellers ikke ved, hvor de skal sende eventuel momsrefusion til og det vil da være surt at vente unødigt ekstra dage på at få momsrefusionen. 21

Forskudsopgørelsen og B-skat En lønmodtager defineres som: En person, der modtager vederlag/løn for personligt arbejde i et tjenesteforhold, dvs. udfører arbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger og for dennes regning Arbejdsgiver trækker A-skat og andre bidrag af lønmodtagerens vederlag/løn. Arbejdsgiveren afregner derefter beløbene bl.a. til SKAT. Er du selvstændig erhvervsdrivende med et ApS, A/S eller IVS, er du at betragte som lønmodtager med din virksomhed som arbejdsgiver. En selvstændig erhvervsdrivende defineres som: En person, som for egen regning og risiko udøver en virksomhed af økonomisk karakter og med det formål at opnå et overskud. Det er uden betydning, om den skattepligtige herudover har indkomst som lønmodtager. Personen modtager ikke vederlag/løn fra arbejdsgiver. Personens løn er overskuddet i virksomheden. Heraf skal der betales B- skat. En ejer af en enkeltmandsvirksomhed (personligt ejet selskab), PMV og ejere af et interessentskab (I/S) betragtes som selvstændig erhvervsdrivende. Er du lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende? Som ejer af enkeltmandsvirksomhed (personligt ejet virksomhed) eller en af ejerne af et I/S, vil du sandsynligvis løbende over året trække beløb ud til eget forbrug. Hele overskuddet i din/jeres virksomhed skal du/i beskattes af, og i stedet for at få ét girokort fra SKAT på hele beløbet modtager du/i 10 girokort pr. år fra SKAT til indbetaling af B-skat (i juni og december skal ikke betales B-skat). Overgang fra lønmodtager (A-skat) til selvstændig erhvervsdrivende (B-skat) For at overgå fra status som lønmodtager til selvstændig erhvervsdrivende, skal noget af det første, du foretager dig når du har besluttet at starte op for dig selv - være at ændre din forskudsopgørelse på www.skat.dk også selvom du i en periode samtidig fortsætter som lønmodtager. 22

Hvis du fortsætter som lønmodtager samtidig med, at du starter virksomhed, kan du få både indbetalingskort til B-skat og et nyt skattekort til din lønindkomst. Hvis du er i tvivl om, hvordan forskudsopgørelsen skal udfyldes, har SKAT lavet nogle et par gode videoer som fortæller dig, hvordan du skal gøre. Se mere på dette link. Alternativt kan du kontakte en revisor. http://www.youtube.com/channel/ucwzx1kgzhwwtnwcldpneuwg Et godt råd: Din forskudsopgørelse kan du gå ind og ændre hele tiden, faktisk hver måned, så gør dig selv den tjeneste at du på din første ændring af forskudsopgørelsen sætter din indtjening efter et lavt skøn. Ellers kan du risikere at modtage 10 girokort fra SKAT på et meget stort anslået beløb i B-skat og så bliver din bankkonto hurtigt drænet i de første måneder. Det kan godt være, at du forventer at have et overskud af egen virksomhed på 500.000 kr. på et år, men derfor er det jo ikke sikkert, at du tjener de 500.000 kr. med 1/12-del hver måned. Det kan sagtens (og ofte) svinge meget. Du kan ændre din forskudsopgørelse hver måned Når du har et mere realistisk billede af din indtjening, så kan du altid gå ind og ændre din forskudsopgørelse igen. Du vil så modtage nye girokort med det ændrede beløb. Jeg synes selv at det er en fordel at få indbetalt så meget af den realistiske skat som muligt i løbet af året. Så står jeg nemlig ikke står med en kæmpe skatteregning, når året slutter. 23

Hjælp til virksomheden - ansætte eller outsource Mange af de administrative opgaver i en virksomhed kræver ikke nødvendigvis ansat personale. Netop de administrative opgaver (design af hjemmeside, bogføring, momsberegning, afstemning af konti og at lave regnskab) kan være lidt af en byrde at sidde med, når man nu egentlig bare brænder for at designe damehatte. Du kan i stedet vælge at købe dig til ydelserne dvs. hyre en konsulent og derefter betale konsulenten ved, at konsulenten sender dig en faktura. Har du for meget arbejde? Og har du brug for at ansætte personale? Der er fordele ved at købe sig til konsulentbistand ( outsourcing ): Du skal ikke tænke på ansættelseskontrakt, lønforhandling mv. Du har ingen udgifter, hvis konsulenten pludselig bliver syg eller går på barsel Du betaler typisk kun for de timer, konsulenten bruger på at udføre arbejdet eller hvad I nu har aftalt i samarbejdsaftalen Du behøver ikke nødvendigvis at have konsulenten siddende, typisk vil konsulenten kunne udføre arbejdet fra konsulentens eget kontor Der findes masser af dygtige web-designere, revisorer, bogholdere, advokater mv. Det er bare at søge løs på Google eller spørge rundt i dit netværk. Ved at købe sig til konsulentbistand får du en faktura fra konsulenten. Der kan være stor forskel på timeprisen, så kig dig godt omkring. Du skal dog have i baghovedet om timeprisen er dit eneste kriterie for at vælge en konsulent. Det kan jo fx være at konsulenten til 500 kr. i timen kun bruger 2 timer om at udføre opgaven, mens konsulenten til 400 kr. i timen måske bruger 3 timer. En billig timepris på én konsulent kan måske gå hen og blive dyrere end den højere timepris på en anden konsulent så kig dig godt for! 24

Det kan selvfølgelig også være at selve kerneydelsen i din virksomhed har så stor succes, at du som ene person ikke har tid til at nå det hele selv. Hvis du går hen og får brug for at ansætte personale skal du registrere dig hos SKAT som arbejdsgiver. Det indebærer, at du hver måned skal holde bl.a. A-skat, AM-bidrag og ATP tilbage af lønnen inden du udbetaler lønnen til medarbejderen. Derudover er der også nogle lovpligtige forsikringer, du skal have. Derudover skal du for hver medarbejder indberette lønoplysninger til E- indkomst. Den letteste måde at klare lønningerne på er at vælge et af de lønbureauer, som der er på markedet. Her skal du selv indberette lønningerne, og så sørger lønbureauet for at dine medarbejdere får løn til tiden, at A-skat, AM-bidrag mv. bliver betalt til tiden osv. Alt det kan du læse meget mere om på www.skat.dk. Selvom du har ansat personale kan det selvfølgelig også være, at du samtidig vælger at købe dig til konsulentydelser vedr. design af hjemmeside, bogføring, løn, regnskab mv., så du kan koncentrere dig om det du brænder for. Der kan være både fordele og ulemper ved at klare det hele selv. Du bruger tid måske endda masser af tid på fx at lave en hjemmeside eller at bogføre dine regnskabsbilag. Til gengæld har du så fuldstændig kontrol over arbejdet. Jeg valgte fx fra starten at jeg gerne selv ville lave min egen hjemmeside. Jeg har det nemlig sådan, at hvis jeg pludselig kl. 2 om natten vil have lavet en ændring på hjemmesiden, så står jeg op, laver ændringen og 10 minutter efter er jeg i seng igen. Hvis jeg havde valgt et hjemmesidefirma, så ville jeg ikke kunne få lavet det SÅ hurtigt til gengæld ville jeg så få min søvn. Så det er egentlig bare et spørgsmål om at have dine prioriteter i orden. Dermed ikke sagt, at jeg helt har nedprioriteret dét at sove :o) 25

Arbejdspladsen hjemme eller kontor i byen Alt efter hvilken slags virksomhed du har, vil du også have forskellige behov for, hvor arbejdet skal udføres. Som sælger af damehatte vil dit arbejde enten skulle udføres fra en butik, hjemmefra eller igennem en web-shop Som regnskabskonsulent vil dit arbejde skulle udføres fra et kontor, hjemmefra eller ude hos kunderne Har du tænkt over, hvor du skal udføre dit arbejde? Det er muligt at overtage hele færdige butikker (bl.a. på iværksætterstedet www.amino.dk, i diverse aviser mv.). Hvis din virksomhed beskæftiger sig med noget, som ville kunne laves hjemmefra skal du bl.a. være opmærksom på følgende vigtige ting: Der kan være skattemæssige konsekvenser ved at udføre arbejdet hjemmefra, da SKAT skelner skarpt imellem 100 % rent erhvervslokale og delvist erhvervslokale. Det er derfor ikke sikkert, at du vil kunne trække alle kontorudgifter fra. SKAT afholder nogle gode og gratis informationsmøder for nystartede virksomheder, hvor du kan få svar på alle dine spørgsmål. Se datoerne på www.skat.dk. Hvis du bor i et almennyttigt boligselskab er det slet ikke en gang sikkert, at du har lov til at drive erhverv fra din lejlighed. I Lov om leje af almene boliger 79 står: Lejeren må ikke uden udlejerens samtykke bruge det lejede til andet formål end aftalt. I din lejekontrakt har I aftalt beboelse og ikke erhverv. Det er derfor vigtigt, at du kontakter din udlejer og forhøre dig ad, om du må drive din virksomhed og dermed have din virksomhedsadresse i dit private hjem. 26

Hvis du får afslag på at drive virksomhed fra dit hjem, har du nogle forskellige muligheder: Du kan leje et kontor for dig selv Du kan leje et kontor sammen med nogle andre Du kan leje et kontor i et kontorfællesskab/kontorhotel Du kan leje et skrivebord i et kontorfællesskab/kontorhotel Ved at benytte et kontorfællesskab/kontorhotel får du fordelene: At have kollegaer omkring dig, når du er på kontoret At din private post og din firmapost bliver skilt ad At fysisk kunne tage på arbejde, i stedet for bare at smutte ind i rummet ved siden af eller hen i hjørnet af stuen, hvor skrivebordet står At dine kunder ikke sidder med den tanke, at du evt. sidder i nattøj og syer deres damehatte, eller laver deres hjemmesider At du ikke skal tænke på rengøring, inventar osv. det er med i prisen Der er mange udbud, både billige og dyre, uden opsigelse og med lange opsigelsesfrister, små deposita og meget store deposita på kontorpladser så kig dig godt for, inden du skriver under. Jeg startede selv i et kontorfællesskab, hvor jeg kunne sætte mig ved et bord i et meget stort lokale. I 3 år havde jeg kontorplads inde i centrum af København og det var en rigtig god start til meget billig penge (1.000 kr. ekskl. moms pr. måned). Efter 3 år havde jeg dog behov for noget andet, så jeg gik i gang med at finde et kontorfællesskab, hvor jeg kunne få mit eget kontor med egen dør og eget skilt nede på husmuren. På www.kontorfaellesskaber.dk gik jeg en weekend i gang med at gennemgå ledige kontorer i de områder, som jeg gerne ville være i. Hvis du selv skal ud for at finde et kontor, så er der flere ting, du skal være opmærksom på for der er meget stor forskel på kontorhoteller og kontorfællesskaber og der er meget stor forskel på kontorfællesskaber og ja: Kontorfællesskaber. 27

Tips til valg af kontorfællesskab eller kontor Du får her nogle af de ting, som jeg personligt selv havde i baghovedet og brugte som tjekliste, da jeg skulle ud for at finde et nyt sted at have firmaadresse. Jeg var ude for at kigge på 4 forskellige kontorhoteller / kontorfællesskaber, og jeg endte det helt rigtige sted for sådan én som mig og samtidig fik jeg en masse kig-efter-nyt-kontor-erfaring med i bagagen. Prøv at tænk over følgende: Skal kontoret ligge tæt på din private bolig? Skal du have eget kontor eller et kontorplads i et stort lokale? Skal der være trådløst internet med i prisen? Skal du have adgang 24/7? Skal der være adgang til mødelokaler? Skal brug af mødelokaler være med i prisen? Skal kontoret være møbleret? Skal der være rengøring med i prisen? Skal der være en receptionsskranke, som tager imod dine gæster? Skal huslejen betales hver måned eller hvert kvartal? Er depositum på 1 måned, 3 måneder, 6 måneder eller måske 1 års husleje? Hvor lang opsigelsesvarsel er der? Hvor stort skal kontoret være? Har du krav til, hvilke andre brancher som du skal sidde sammen med? Skal det være muligt for dine gæster at parkere? Skal du selv have en parkeringsplads? Uanset hvad du vælger, så har jeg 1 råd, som står over alle andre råd: Få en underskrevet lejekontrakt Hvis du selv er det mindste i tvivl om de juridiske dele af lejekontrakten, så får en advokat til at kigge den igennem. Det kan være nogle gode penge at give ud hvis nu det hele ikke går som du forventede. Jeg brugte som sagt selv www.kontorfaellesskaber.dk til at søge efter kontor. 28

Hjemmeside Jeg finder aldrig ud af at lave en hjemmeside!. Man skal aldrig sige aldrig! Ovenstående sætning kom fra min mund! Jeg var fuldstændig overbevist om, at jeg i hvert fald hverken ville eller kunne lave min egen hjemmeside. Men Jeg var til gengæld så stædig, at jeg VILLE have den mulighed, at jeg selv kunne rette på min hjemmeside midt om natten, hvis jeg havde dét behov. Derudover gav (og stadig: giver) det mig en enorm tryghed og selvtilfredsstillelse, at jeg rent faktisk selv endte med at lave min egen hjemmeside. Jeg er nu i gang med at lave min 3. hjemmeside, og der er meget stor forskel på de to (man lærer jo lidt over årene) men summasummarum: Det, som jeg troede var den mest vanskelige opgave af alle, var faktisk slet ikke så svært, som jeg havde frygtet. Inden du selv går i gang med at lave en hjemmeside skal du have et webhotel og et domænenavn. Find ud af, hvad din virksomhed skal hedde, og find derefter ud af hvad din hjemmeside skal hedde NB. Læs også mere i afsnittet omkring Varemærker Gå så ind på www.dandomain.dk her kan du tjekke om dit domænenavn allerede er købt af en anden. Du kan faktisk også se, hvem der har købt domænenavnet. Du skal være opmærksom på, at der kan være nogle navne som konflikter med en eksisterende virksomheds navn. Du kan fx ikke kalde din virksomhed for firma-novo-nordisk, for så kan du være sikker på, at du får en pæn henvendelse fra Novo Nordisk Når du har fundet et godt og ledigt domænenavn, kan du faktisk købe det med det samme bare læg det i indkøbskurven Efter ca. 1 døgn får du besked fra DK-Hostmaster (som er det sted, der administrerer alle danske domænenavne) om, at du nu lejer domænenavnet. Ja, du lejer det for en periode, som så bliver fornyet hvert år 29

Derefter kan du gå i gang med at lede efter et webhotel. Bare Google ordet webhotel Du kan også finde webhotellet først, og så bestille domænenavnet derigennem. Det gjorde jeg. Du kan enten vælge selv at kaste dig ud i det eller betale en web-designer til at lave en hjemmeside for dig. Jeg valgte som sagt selv at kaste mig ud i det. Mit webhotel havde bl.a. nogle skabeloner, som jeg kunne vælge imellem. De havde også nogle drag-and-drop skabeloner, hvor jeg selv kunne modellere min hjemmeside og så var det ellers bare at vælge en og gå i gang! Uanset hvordan du får lavet din hjemmeside, så sørg for: at få en ven til at gennemgå hjemmesiden for trykfejl. Det ser så sjusket ud, hvis der er ting som mangler eller noget som er stavet helt hen i vejret at din hjemmeside altid er opdateret. Gør det fx til en fast ugentlig eller månedlig opgave at gennemgå den og få rettet/justeret. Husk også at tjekke om evt. links på siden virker. Google elsker sider, som er levende, og hvor der hele tiden sker aktivitet på Hvis du vil dukke op, når der fx Google s damehatte, kan du selvfølgelig betale dig fra det hos Google. Du kan faktisk også selv gøre en del: Hvis du kan, så få andre til at linke til din hjemmeside fra deres egen hjemmeside Sørg for at nogle af de ord, som du vil søges på, bliver nævnt mere end én gang på din hjemmeside, gerne som almindelig dagligdags sætninger, som folk bruger og ikke bare enkelte ord Foretag jævnligt justeringer/rettelser på din hjemmeside, så den ikke er helt død Sørg for at sidens title tag (altså navnet på siden) er sigende, og ikke bare fx 1264.dk (et title-tag er det navn, som er på fanebladet, når du er inde på en hjemmeside) Brug Google Analytics og Inspectlet til at se, hvordan folk går omkring på din hjemmeside og så er det vist bare: Sæt i gang! 30

Cookies på din hjemmeside Når du har en hjemmeside i Danmark (og i et andet EU-land), så er det et krav at dine besøgende skal have mulighed for at kunne sige NEJ til at de efterlader cookies på din hjemmeside. En cookie er et lille fodaftryk, som dine besøgende lægger på din hjemmeside. Når dine besøgende lægger cookies, så kan du aflæse en masse interessante ting. Du kan fx se: hvor mange sider dine besøgende ser hvor længe deres besøg varer om det er første gang de besøger din hjemmeside eller 4. gang hvor i landet de er placeret om de logger på fra en mobiltelefon, en ipad eller en computer Hvis dine besøgende vælger at der ikke skal lægges en Cookie, så kan du ikke se disse ting. Du kan vælge, at de besøgende så slet ikke skal få lov til at gå ind på din side eller at de skal kunne gå rundt uden at efterlade fodspor. Der er rigtig mange steder omkring på nettet, hvor du kan finde gratis Cookiekoder, lige til at sætte ind på din hjemmeside efter at du har tilrettet den med din hjemmeside, teksten og hvordan Cookie-advarslen skal dukke op. Bare Googl efter Free cookie script eller gratis cookie badge. Her kan du fx se den cookie-advarsel, som der er på min hjemmeside. Det er den røde linje forneden. 31

Forsikringer, A-kasse, ATP, pensioner og sygedagpenge 32

Forsikringer Hvis der var noget, som jeg ikke vidste noget om, da jeg startede egen virksomhed, så var det de forsikringer, man skal have som selvstændig. Har du styr på dine forsikringer? Faktisk regnede jeg slet ikke med, at jeg skulle tegne separate forsikringer. Men - forestil dig at du står ude ved en kunde og lige i det, du drejer dig rundt, får du væltet kundens projektor ned på gulvet. Eller ved et uheld kommer du til at hælde noget kaffe ned på kundens dyre gulvtæppe. Tjek det grundigt inden du afviser at få en forsikring også selvom du slet ikke mener, at du får brug for en forsikring. Der er bl.a. følgende forsikringer: Personforsikringer Sygeforsikring Ulykkesforsikring Krydsliv Livsforsikring Tab af erhvervsevne (sygdom og ulykke) Helbredsforsikring Hospitalsforsikring Kritisk sygdom Erhvervsforsikringer Lovpligtig ansvarsforsikring på bilen Kaskoforsikring Afsavnsforsikring Arbejdsskadeforsikring (lovpligtig, hvis der er ansatte) Erhvervsansvarsforsikring Produktansvarsforsikring Rådgivningsansvarsforsikring Firmarejseforsikring 33

Jeg vil ikke komme nærmere ind på, hvad de forskellige forsikringer dækker. Jeg vil bare anbefale dig at få styr på, om du er dækket - hvis uheldet nu pludselig skulle være ude. Du kan få hjælp til at få de rigtige forsikringer igennem et forsikringsselskab, en forsikringsmægler eller et forsikringsagentur. 34

Fagforening og A-kasse Hånden på hjertet: Selvom der ikke er så voldsomt mange at vælge imellem, så syntes jeg at det var lidt af en jungle at finde ud af, om jeg var i den rigtige A- kasse. Allerførst, så er det vigtigt at huske, at der ingen arbejdsløshedsdagpenge er for en person, som driver selvstændig virksomhed. Uanset, hvilken A-kasse du vælger, så vil arbejdsløshedsdagpenge først komme på tale efter, at du er fuldstændig ophørt med din virksomhed. Er din nuværende A-kasse den rigtige for dig, nu, hvor du bliver selvstændig? Supplerende dagpenge kan du kun få, hvis du kan dokumentere, at din virksomheds aktiviteter kan udføres udenfor normal arbejdstid. Hvis du får supplerende dagpenge skal du nemlig stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det, som man så får for pengene i en A-kasse som selvstændig, er bl.a. juridisk bistand ved oprettelse og drift af din virksomhed, kurser, netværksgrupper mv. Der er mange af de nuværende fagforeninger, som også har afdelinger for selvstændig erhvervsdrivende. Jeg kan bl.a. nævne: HK Djøf IDA Men der er også nogle, som har specialiseret sig i netop selvstændig erhvervsdrivende: ASE DANA Jeg vil anbefale dig at tjekke priser og ydelser hos nogle andre steder end din nuværende A-kasse, så du er sikker på at du er det rette sted. 35

Hvis du vælger at skifte A-kasse, så kontakt den nye A-kasse og få dem til at overflytte dig. På den måde får du al din hidtidige anciennitet med dig over i din nye A-kasse, også hvis du fx har en tillægsforsikring som Kritisk Sygdom. Selve fagforeningsdelen bliver ikke automatisk overført. Faktisk skal du heller ikke bruge den del som selvstændig med en personligt ejet virksomhed med mindre du med sikkerhed ved, at du kommer til at få konflikter med dig selv. Hvis du vil skifte A-kasse, så skal du selv skrive til din tidligere fagforening, at du fx melder dig ud. Men alt det vil du også kunne få at vide af din nye A-kasse. 36

Sygedagpenge Hvad nu hvis du bliver syg som selvstændig? Hvis du skulle være så uheldig at blive syg som selvstændig, vil du kunne få sygedagpenge fra din kommune. På www.borger.dk kan du finde blanketten DP 200C Anmodning om sygedagpenge (selvstændige). Den udfylder du enten elektronisk (du kan logge på med NemID) eller sender på papir til din egen kommune. Blanketten skal sendes til din kommune senest 3 uger efter første sygedag, hvis du ikke er forsikret igennem Statens Administration (se nedenunder). Ellers skal du aflevere blanketten ca. 1 uge efter første sygedag. De første 14 dages sygdom skal du selv betale! med mindre du tegner en separat forsikring igennem Statens Administration. Ja hvis du bliver syg, og du ikke har tegnet en separat forsikring igennem Statens Administration, er du først berettiget til at få sygedagpenge fra din kommune efter de første 14 dage. Separat forsikring igennem Statens Administration Du kan tegne en separat forsikring igennem Statens Administration (tidligere Økonomistyrelsen). Her kan du forsikre dig fra 1. eller 3. sygedag, og du kan ligeledes vælge om du skal være forsikret med minimumsats eller maksimumsats. Præmierne ligger årligt fra ca. 1.700 kr. til 4.000 kr., alt efter hvilken dækning du tegner dig for (april 2015-priser). Som arbejdsgiver er prisen lidt anderledes. Du finder blanketten til indmeldelse på www.statens-adm.dk / Forsikring. Du skal dog være opmærksom på, at du skal have startet din virksomhed op og have kunder, før du kan få lov til at tegne en sygeforsikring. 37

Pension og ATP Indbetalte din arbejdsgiver automatisk ind til en pensionsordning og ATP? Som selvstændig skal du selv sørge for det. Pension Mange lønmodtagere får et beløb indbetalt til en pensionsopsparing udover deres almindelige månedsløn. Som selvstændig ophører denne automatiske indbetaling, og du skal derfor selv sørge for at få sparet op til din alderdom. Du kan få råd og vejledning mange steder, bl.a. i din bank, et pensionsselskab, et forsikringsselskab mv. Det er et meget stort marked, så jeg vil anbefale dig at indhente tilbud flere forskellige steder fra. I begyndelsen af din tilværelse som selvstændig vil der måske ikke være så mange penge at jonglere rundt med. Du kan derfor vælge at udskyde indbetaling til en pensionsordning efter et stykke tid, da du garanteret har nok at bruge dine penge til i starten. Du skal dog være opmærksom på, at det tit kommer frem i medierne, at selvstændige sakker bagud med pensionsindbetalingerne og at ca. hver tredje selvstændig har en for lille pensionsopsparing. Det er værd at bruge tid på at finde den helt rigtige pensionsordning ATP Da du var lønmodtager blev der trukket et mindre beløb hver måned i din løn (egenbetaling). Det dobbelte af egenbetalingen lagde din arbejdsgiver oveni, og så blev det totale beløb overført til ATP hvert kvartal. Som selvstændig er det ikke noget krav, at der indbetales til ATP. Du kan du dog vælge selv at indbetale til ATP Livslang Pension. Du kan læse mere om det på www.atp.dk. 38

I fuld gang bogføring 39

Har du styr på regnskabet? Ellers hyr en bogholder Bogføring, momsregnskab og afstemninger kan være lidt af en mundfuld, hvis du nu bare brænder for at lave damehatte i grøn velour. Egentlig vil jeg sige, som Danske Bank gør i deres reklamer: Gør hvad du er bedst til! Men når det er sagt, så behøver bogføring, momsregnskab mv. ikke at være en fuldstændig uoverskuelig opgave. Hvis du har mod på det, så er det bare at kaste dig ud i det. Du skal dog være opmærksom på, at modsat hvis du kaster dig ud i at lave en hjemmeside selv, så kan det have nogle meget store økonomiske konsekvenser at lave regnskabet selv, hvis du intet kender til regnskab. Hvis du vælger at lade en anden lave dit regnskab Du kan vælge at lade en revisor eller en bogholder ordne al din bogføring, betaling af regninger, afstemning af banken, momsregnskab og evt. lønninger. Timeprisen for en bogholder vil typisk være billigere end en revisor. Hvis du kigger lidt rundt på nettet vil du se, at en bogholder typisk tager 300-500 kr. i timen, alt efter opgavens art, bare søg efter bogføring på Google. Hos nogle bogholdere kan du med fordel have en månedlig fast-pris ordning. Jeg kører bl.a. selv efter denne ordning, og jeg har tre forskellige bogføringspakke til hver sin pris, afhængig af antallet af bilag. Men se dig godt for, når du vælger bogholder eller revisor og find ud af, hvad den bedste løsning er for dig. Gå ikke efter billigst! Det kan ende med at blive et dyrt bekendtskab. Som jeg skrev tidligere i guiden under Hjælp til virksomheden ansætte eller outsource, så skal du være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at du sparer penge ved at bruge en bogholder til en timepris på 300 kr. Det kan være at bogholderen til 500 kr. i timen klarer opgaven på færre timer og måske endda flere opgaver end normalt, så du i sidste ende kommer til at spare både på udgiften til bogholder, og at udgiften til revisor bliver lavere. 40