LOKALPLAN nr. 368 AMALIEGADE

LOKALPLAN nr. 368 AMALIEGADE Borgerrepræsentationen har den 23. oktober 2003 vedtaget lokalplan nr. 368 for et område ved Amaliegade, Sankt Annæ Plads og Toldbodgade. Lokalplanen er bekendtgjort 26. november 2003 og tinglyst den 25. marts 2004.

INDHOLD BAGGRUND FOR LOKALPLANEN... 03 LOKALPLANEN... 10 1. FORMÅL... 10 2. OMRÅDE... 10 3. ANVENDELSE... 10 LOKALPLANTEGNING 1... 11 LOKALPLANTEGNING 2... 13 4. VEJFORHOLD... 14 5. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING... 15 6. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN... 15 7. UBEBYGGEDE AREALER... 19 8. FORANSTALTNINGER MOD FORURENINGSGENER... 19 9. SERVITUTBORTFALD... 19 10. RETSVIRKNINGER... 19 GENERELLE BESTEMMELSER M.V... 20 BILAG MED BYGNINGSTYPER... 21 Ordliste... 23 2 LOKALPLAN NR. 368 AMALIEGADE

BAGGRUND FOR LOKALPLANEN Lokalplanområdet og den tilstødende del af Amalienborg-kvarteret. LOKALPLAN NR. 368 AMALIEGADE 3

BAGGRUND FOR LOKALPLANEN fortsat I august 2002 nedlagde kommunen forbud i henhold til planlovens 14 mod indretning af erhverv på ejendommen Amaliegade 4 (matr.nr. 115a Sankt Annæ Øster Kvarter, København). Forbuddet skyldtes, at man havde modtaget en ansøgning om ændring af status for lejligheden Amaliegade 4, 3. sal fra bolig til erhverv (kontor). En ændring fra beboelse til erhverv for den omhandlede lejlighed er i strid med kommunens boligpolitiske intentioner om at fastholde og udbygge andelen af større og attraktive boliger i bl.a. Indre By således, som disse er kommet til udtryk i Kommuneplan 2001 og den af Borgerrepræsentationen den 13. juni 2001 vedtagne boligpolitiske strategiplan for Københavns Kommune 2001-2004. Forbuddet efter planlovens 14 blev meddelt ejendommens ejer med brev af 29. august 2002, hvori også blev oplyst, at der blev iværksat udarbejdelse af lokalplan omfattende ejendommen med henblik på at sikre ejendommens øverste etager anvendt til beboelse. Lokalplanområdet og kvarteret Lokalplanområdet afgrænses på de tre sider af gader og mod nord af sydskellet af ejendommen Amaliegade 18 ( Det gule Palæ ). Denne rummer hofmarskallat m.m. og har således en helt særlig anvendelse, knyttet til Amalieborg-palæernes funktion. Den aktuelle ejendom og lokalplanområdets placering umiddelbart syd for Amalienborganlægget 4 LOKALPLAN NR. 368 AMALIEGADE

BAGGRUND FOR LOKALPLANEN fortsat På denne og den efterfølgende side ses en nutidig opmåling af lokalplanområdets husrække mod Amaliegade samt yderst til venstre Det Gule Palæ, Amaliegade 18, der ikke er med i lokalplanområdet. Amaliegade 18-12 Lokalplanområdet udgør en del af Amalienborg-kvarteret også benævnt Frederiksstaden, opkaldt efter grundlæggeren, Frederik V. Planen til det nye kvarter, der grundlagdes i midten af 1700-årene, blev udarbejdet af hofbygmester Nicolai Eigtved. Han opstillede ligeledes retningslinierne for udformningen af kvarterets enkelthuse med henblik på at give bebyggelsen et ensartet præg, så der opstod harmoniske gadebilleder. Det lykkedes i nogen grad, men bl.a. lokalplanområdets front mod Amaliegade viser i dag en uegal samling huse, ombyggede specielt forhøjede og nybyggede i forhold til den oprindelige bebyggelse. Områdets seneste nybygning er Assurandørernes Hus, Amaliegade 10, der stod færdigt i 1960. Bygningen er opført på det sted, hvor indgangspartiet til Casino-teatret lå. Teatrets bagbygning ses stadig fra Toldbodgade og er i dag ombygget til kontorformål. Frederiksstadens grunde mellem Amaliegade og Toldbodgade nåede oprindeligt helt ud til Toldbodgade og havde ikke selvstændig bebyggelse mod denne gade. Først i slutningen af 1800-årene blev hovedparten af den østlige del af Amaliegades grunde solgt fra og selvstændigt bebygget. Det meste af lokalplanområdets Amaliegade-side set fra hjørnet ved Sankt Annæ Plads. Fra højre mod venstre ses: Først Amaliegade-fløjen af Sankt Annæ Plads 15, dernæst Amaliegade 4 12. LOKALPLAN NR. 368 AMALIEGADE 5

BAGGRUND FOR LOKALPLANEN fortsat Amaliegade 10-4 samt Amaliegade-fløjen af Sankt Annæ Plads 15. Facadebebyggelsen langs Toldbodgade er typisk for slutningen af 1800- tallet. Facaderne fremstår overvejende i rødt murværk med udsmykninger i formsten eller puds. Den fritliggende bygning midt på gadestrækningen er bagsiden af den tidligere Casino-bygning, som i dag er ombygget til kontorformål. Facadebebyggelsen mod Sankt Annæ Plads afspejler udbygningsfaserne i karreen. Bebyggelsen nærmest Amaliegade (ejendommene Sankt Annæ Plads 15 og 15A-B) er de ældste bygninger, fra 1700-tallet, mens de to bygninger nærmest Toldbodgade er fra slutningen af 1800-tallet; en periode, hvor også teglstensfacader bliver almindelige. 6 LOKALPLAN NR. 368 AMALIEGADE

BAGGRUND FOR LOKALPLANEN fortsat Bebyggelsens anvendelse Bebyggelsens anvendelse er domineret af erhverv, hovedsageligt kontorer, herunder ambassader o. lign. Karreen rummer i alt ca. 43.000 m 2 etageareal, hvoraf kun knap 5.000 m 2 etageareal anvendes til boliger, svarende til en boligandel på ca. 11 pct. Lejlighederne er gennemgående store, med en meget stor andel over 200 m 2 etageareal. 0 < 25 % 25-50 % 50-75 % > 75 % nord 14A 4B * Amaliegade 16 14 12 10 8 6 4 Amaliegade Toldbodgade 15 15A - B 17 Sankt Annæ Plads 19 41 Sankt Annæ Plads 25 27 29 31 33 35 37 39 Toldbodgade Illustrationen viser på hvilke etager i henholdsvis forhuse og side-/baghuse, lokalplanområdets nuværende boliger er placeret. Desuden er på den viste grundplan over lokalplanområdet markeret, hvor stor en andel af bebyggelsens samlede etageareal, der i dag anvendes til boliger. Den ejendom (Amaliegade 4), der har foranlediget lokalplan-udarbejdelsen er vist med rød indramning. Planlægning I plan 2001 er lokalplanområdet fastlagt som et område til serviceerhverv (administration, liberale erhverv, butikker, hoteller og erhvervsog fritidsundervisning, grundskoleundervisning samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området). Indtil 25 pct. af etagearealet kan anvendes til boliger, fortrinsvis placeret i bebyggelsens øverste etager. Endvidere kan der i henhold til kommuneplanens rammebestemmelse indrettes kollektive anlæg og institutioner m.v., der er forenelige med anvendelsen til serviceerhverv. Erhverv, institutioner og lignende må ikke indrettes over etager med beboelse. Der er ikke i rammerne fastsat grænser for bebyggelsesprocent, etageantal og friarealprocent. LOKALPLAN NR. 368 AMALIEGADE 7

BAGGRUND FOR LOKALPLANEN fortsat Områdets påvirkning af miljøet Da der er tale om en bevarende lokalplan, og da der i øvrigt ikke er handlepligt knyttet til vedtagelse af en lokalplan, er der umiddelbart ikke nogen miljømæssige påvirkninger eller ændringer forbundet hermed. Trafikstøj Amaliegade er i plan 2001 fastlagt som lokalgade, medens Sankt Annæ Plads og Toldbodgade er bydelsgader. Støjniveauet ved facaden er af Miljøkontrollen beregnet til 63 db(a) og til 65 db(a) langs Toldbodgade. Da trafikmængden i Amaliegade på den heromhandlede strækning er mindre end 3.000 køretøjer pr. døgn, er der ikke foretaget beregning for denne gadestrækning. Under hensyn til trafikbelastningen fra Sankt Annæ Plads og fra Toldbodgade er der i lokalplanen optaget sædvanlig bestemmelse om foranstaltninger mod forureningsgener, ligesom boliganvendelsen er fastlagt til bebyggelsens øverste etager. Forurening af undergrunden Miljøkontrollen har ikke konkret viden om forurening af jorden eller grundvandet i lokalplanområdet. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være sket en diffus forurening af overfladejorden som følge af storbyaktiviteter, hvorfor man skal være opmærksom på, at ved nybyggeri eller andet, der medfører gravearbejde, skal arbejdet standses, hvis der konstateres en forurening af jorden, og der skal ske indberetning til miljømyndigheden (Miljøkontrollen). Forpligtelsen hertil påhviler ejendommens ejer og den, der udfører eller lader udføre det pågældende arbejde. Arbejdet kan genoptages efter 4 uger, eller når Miljøkontrollen har taget stilling til, om der skal fastsættes vilkår herfor. Bestemmelsen gælder i medfør af 71 i lov om forurenet jord (lov nr. 370 af 2. juni 1999). Miljørigtigt byggeri Pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri, der kan ses på Internettet eller rekvireres hos Miljøkontrollen eller Plan & Arkitektur. har besluttet, at der skal tænkes miljørigtigt i forbindelse med byfornyelse og nybyggeri. Borgerrepræsentationen har den 1. marts 2001 tiltrådt revideret udgave af pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri. Baggrunden for pjecen er et ønske om, at der lægges vægt på miljø- og ressourcemæssige forhold, når der bygges, og at der arbejdes for en bæredygtig udvikling i dialog med befolkningen. Pjecen berører emnerne miljørigtig projektering, vand, varme, el/gas, affald, materialer og grønne områder. Inden for hvert emne opstilles en række minimumskrav, anbefalinger og visioner. Minimumskravene i pjecen skal følges i forbindelse med byfornyelse, støttet byggeri samt kommunalt byggeri, mens private opfordres til at hente ideer herfra. Pjecen oplyser i øvrigt adresser på kommunale og statslige instanser, hvor der kan hentes oplysninger i forbindelse med miljøorienteret nybyggeri. Eksemplarer af pjecen udleveres i Miljøkontrollen og Plan & Arkitektur. 8 LOKALPLAN NR. 368 AMALIEGADE

BAGGRUND FOR LOKALPLANEN fortsat Fjernvarme Området er fastlagt som fjernvarmeområde i den kommunale varmeplan, der er vedtaget af Borgerrepræsentationen og godkendt af Energiministeriet (nu Økonomi- og Erhvervsministeriet) i 1988. I forlængelse heraf har Borgerrepræsentationen i 1993 vedtaget et projekt om tilslutningspligt til fjernvarme. For lokalplanområdet indebærer dette, at ved nybyggeri eller ved udskiftning af hovedvarmekilden er der krav om, at huset skal tilsluttes fjernvarme. Overordnede planforudsætninger Amaliegade 16, opført 1756-57 er den bedst bevarede repræsentant for Eigtveds hustype (skønt tegnet af hans efterfølger som Frederiksstadens arkitekt, Lauritz de Thurah). Nederst er en stueetage over en høj kælder, herover den fornemme beletage og øverst den lave mezzanin. De tre midterste fag er trukket et par tommer frem. Midterpartiet fremhæves yderligere ved stueetagens vandrette fugning og vinduernes særlige indramning samt de tre blændingsfelter mellem beletagens og mezzaninens vinduer. Gavlkvisten over hovedgesimsen bryder helt med Eigtveds skema og er påsat ved en senere ombygning. Lokalplanområdets anvendelse: Som nævnt indledningsvis er det et væsentligt boligpolitisk mål at etablere/fastholde større, attraktive boliger i Indre By. På baggrund af lokalplanområdets beliggenhed i en del af Indre By, der må betegnes som særdeles attraktiv, også for boliger trods knebne friarealforhold, tilstræbes det gennem lokalplanens bestemmelser at forøge/fastholde boligindslaget i området. Dette gøres med respekt for områdets kommuneplanramme, der primært tager sigte på en anvendelse til serviceerhverv og lignende. Lokalplanens anvendelsesbestemmelse tager også hensyn til den nuværende fordeling af boliger i området således, at visse dele af området fastlægges til beboelse fra 3. sal og opefter, mens en mindre enklave mod Toldbodgade, som på nuværende tidspunkt har et særligt stort indslag af beboelse, fastlægges til beboelse fra 2. sal og opefter. Alle boliger skal være helårsboliger. En del af lokalplanområdet Amaliegade 10/Toldbodgade 33 rummer dels en kontorbygning fra 1960, dels en til kontorer ombygget teaterbygning og er skønnet uegnet til boligindretning. Denne del af området fastlægges derfor til rent serviceerhverv og lignende, uden krav om boliger. Lokalplanområdets bevaringsforhold: Forhusbebyggelsen har i Bydelsatlas Indre By/Christianshavn fra 1996 høj bevaringsværdi, bortset fra Amaliegade 10 og Toldbodgade 35, der begge betegnes som værende af middel bevaringsværdi. Langt hovedparten af side- og baghusbebyggelsen har i bydelsatlasset høj bevaringsværdi, fem af Amaliegade-husene er tillige bygningsfredet og tre af disse fredninger omfatter foruden forhus også sidehusbebyggelsen, mens fredningen af Amaliegade 4 omfatter både for-, side- og baghusbebyggelse. Lokalplanens bevaringsbestemmelser er fastlagt i overensstemmelse med disse bevarings- og fredningsvurderinger, bortset fra ét tilfælde: Toldbodgade 35, jf. lokalplantegning nr. 1. Skønt man fra en isoleret betragtning finder vurderingen middel bevaringsværdi korrekt, er huset dog i så god overensstemmelse med hovedparten af lokalplanområdets Toldbodgade-bebyggelse, at det er medtaget som bevaringsværdigt. LOKALPLAN NR. 368 AMALIEGADE 9

AMALIEGADE LOKALPLAN NR. 368 I henhold til lov om planlægning fastsættes følgende bestemmelser for området begrænset af Amaliegade, det sydlige skel for ejendommen matr. nr. 123 Sankt Annæ Øster Kvarter, København, Toldbodgade og Sankt Annæ Plads: 1. FORMÅL Lokalplanen skal udgøre det planmæssige grundlag for den fremtidige administration af de bygnings- og anvendelsesmæssige forhold i området. Som led heri skal følgende overordnede hensyn tilgodeses: - Lokalplanen skal sikre et alsidigt og levende bymiljø i det centrale byområde, primært ved at tilstræbe boligandelen øget med overvejende større boliger. - Områdets bevaringsværdige bebyggelse skal sikres, dels de bevaringsværdige enkeltbygninger, dels de bevaringsværdige, sammenhængende facaderækker. - Det enkelte hus skal sikres en fortsat brug i en nutidig sammenhæng dog således, at istandsættelser, moderniseringer o.lign. sker med den størst mulige respekt for husets bygningskultur, herunder de historiske og arkitektoniske særpræg og kvaliteter, som bebyggelsen repræsenterer. - Det tilstræbes, at ældre byområder i størst muligt omfang respekterer miljørigtige principper, herunder gennem en forbedret balance mellem boliger og arbejdspladser og udnyttelse af den eksisterende tekniske infrastruktur, blandt andet fjernvarmenettet, samt gennem bevaring af eksisterende bebyggelse. 2. OMRÅDE Stk. 1 Lokalplanen er afgrænset som vist på lokalplantegning nr. 1 og 2 og omfatter ejendommene matr. nr. 114, 115 a, 115 b, 115 c, 116, 117, 118, 120, 121, 122, 356, 362, 369, 388, 389 og 408, alle Skt. Annæ Øster Kvarter, København, samt alle parceller, der udstykkes fra de nævnte ejendomme, efter den 1. januar 2003. Stk. 2 Lokalplanområdet opdeles i underområderne Ia, Ib og II som vist på lokalplantegningerne. 3. ANVENDELSE Stk. 1 For områderne Ia og Ib gælder, at bebyggelsen fastlægges til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, hoteller, restauranter og erhvervsog fritidsundervisning, samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området, samt til helårsboliger. Fra 3. sal og opefter i områderne Ia og fra 2. sal og opefter i område Ib skal bebyggelsen anvendes til helårsbeboelse, medens de underliggende etager skal anvendes til serviceerhverv. 10 LOKALPLAN NR. 368 AMALIEGADE

LOKALPLANTEGNING NR. 1 18 123 nord 16A 122 16B 16C 43 15 Amaliegade 6A 4A 6B 116 115a 114 Sankt Annæ Plads 118 388 4 6 8 10 12 14 15A 15B 4B Ia 115b 17 121 120 14A 117 356 115c 19 II 29A Ia 389 41A Ib 35A 369 41 362 408 Toldbodgade 25 27 29 31 33 35 37 39 0 10 20 30 40 50m Lokalplantegning nr. 1 Lokalplangrænse Grænse mellem underområder Fredet bygning Bevaringsværdig bygning Byggemulighed LOKALPLAN NR. 368 AMALIEGADE 11

3.ANVENDELSE fortsat Boliger skal i gennemsnit være på mindst 100 m 2 etageareal, og ingen bolig må være mindre end 85 m 2 etageareal. Opdeling af eksisterende boliger må kun finde sted ved overholdelse af nævnte arealkrav. Ved lejlighedssammenlægninger kan kravene fraviges, såfremt trappeforhold eller hensyn til bebyggelsens arkitektur og indretning tilsiger dette. Kommentar Bestemmelsen indebærer, at 25 pct. af det samlede etageareal i lokalplanområdet fastlægges til boligformål i overensstemmelse med Kommuneplan 2001. Ved krav om helårsbeboelse forstås, at det er i strid med lokalplanen at anvende boligen til eksempelvis feriebolig. Folkeregistertilmelding på adressen vil normalt opfylde kravet om helårsbeboelse. Stk. 2 For område II gælder, at bebyggelsen fastlægges til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, hoteller, restauranter og erhvervs- og fritidsundervisning, samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. Stk. 3 For hele lokalplanområdet gælder: a) Udover boliger og serviceerhverv kan Bygge- og Teknikudvalget tillade indrettet mindre institutioner herunder vuggestuer og børnehaver der kan indpasses i området under hensyntagen til de begrænsede udendørs opholdsarealer, samt andre sociale, kulturelle og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med områdets anvendelse. Kommentar Der er ikke aktuelle planer om at indrette kollektive anlæg og institutioner i lokalplanområdet, men muligheden holdes åben, hvis der i fremtiden skulle opstå ønsker herom. I givet fald vil tilladelsen skulle gives i form af en dispensation fra lokalplanen. b) Der må kun udøves virksomhed som ikke forurener (virksomhedsklasse 1). c) Der må ikke indrettes erhverv over boliger. d) Det samlede bruttoetageareal til butikker må højst udgøre i alt af størrelsesordenen 1.000 m 2, og den enkelte butiks størrelse må ikke overstige størrelsesordenen 150 m 2 bruttoetageareal. Kommentar Lokalplanområdet ligger i Indre By, men ikke inden for det område, der i kommuneplanens rammer for detailhandelen er fastlagt som centerområde. Der er dog mulighed for etablering af enkelte mindre butikker til betjening af lokalområdet. Butikker og andre publikumsorienterede serviceerhverv skal normalt placeres i de nederste etager i facadebebyggelsen, og butikkernes størrelse og udformning skal respektere den eksisterende bygningsstruktur og det nuværende gademiljø. Opmærksomheden henledes på, at planlovens 5 f indeholder særlige regler om beregning af bruttoetagearealet til butikker. 12 LOKALPLAN NR. 368 AMALIEGADE

LOKALPLANTEGNING NR. 2 18 123 nord 16A 122 16C 43 15 Amaliegade 6A 4A 6B 116 115a 114 Sankt Annæ Plads 118 388 4 6 8 10 12 14 15A 15B Ia 4B 115b 17 121 120 117 356 115c 19 II 29A 16B Ia 14A 389 41A Ib 35A 369 41 362 408 Toldbodgade 25 27 29 31 33 35 37 39 0 10 20 30 40 50m Lokalplantegning nr. 2 Lokalplangrænse Type 3 Grænse mellem underområder Type 4 LOKALPLAN NR. 368 AMALIEGADE 13

3. ANVENDELSE fortsat Underområde Ib - Toldbodgade 35-39, hvor der faslægges boliganvendelse fra 2. sal og opefter. Stk. 4 Uanset bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3 kan Bygge- og Teknikforvaltningen tillade, at en ejendom anvendes til kontorer og repræsentative formål for en fremmed nation, for eksempel ambassader og lignende samt internationale institutioner. Kommentar De internationale institutioner kan eksempelvis være FN og EU eller tilsvarende mellem- og overstatslige organisationer, der er eller måtte blive dannet. 4. VEJFORHOLD De eksisterende vejlinier opretholdes. Kommentar Amaliegade er i plan 2001 fastlagt som lokalgade. Sankt Annæ Plads og Toldbodgade er fastlagt som bydelsgader. Alle veje er offentlige veje. 14 LOKALPLAN NR. 368 AMALIEGADE

5. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING Stk. 1 Den på lokalplantegning nr. 1 viste bevaringsværdige bebyggelse må ikke nedrives, jf. dog stk. 2 og 7. Stk. 2 Bygge- og Teknikudvalget kan i delområderne Ia og Ib tillade opførelse af nybyggeri til erstatning af bevaringsværdig facadebebyggelse, som ikke vil kunne istandsættes på grund af brand eller lignende force majeure situation, når dette sker med samme placering og i princippet samme volumen som den eksisterende bebyggelse, og en ydre fremtræden i overensstemmelse med bestemmelserne i 6, stk. 5. Stk. 3 Eventuel ny bebyggelse i delområde II skal opføres som sluttet bebyggelse i gadelinien med en gesims- og bygningshøjde samt husdybde svarende til den tilstødende bebyggelse. Stk. 4 Bygge- og Teknikudvalget kan tillade eksisterende, uudnyttede tagetager i område Ia og Ib indrettet til boligformål, jf. 3, stk. 1. Udnyttelse af en tagetage kan gøres betinget af forbedring af den pågældende ejendoms friarealforhold, f.eks. ved gårdsammenlægning. Stk. 5 Der kan opføres nødvendige småbygninger, herunder mindre skure eller halvtage til cykler, renovation og lignende. Stk. 6 Bygge- og Teknikudvalget kan tillade opførelse af påbygninger mod gårdarealer på eksisterende bebyggelse i form af trappetårne, gangbroer o. lign., når dette kan ske uden, at det forringer lysforholdene, de udendørs opholdsarealer eller de arkitektoniske forhold. Stk. 7 Bygge- og Teknikudvalget kan, uanset stk. 1, tillade nedrivning af side- og baghusbebyggelse, når dette kan begrundes med forbedringer af lysforholdene, de udendørs opholdsarealer eller af de arkitektoniske forhold. Kommentar Såvel ved eventuel påbygning som ved eventuel nedrivning tilstræbes gårdrum, hvor lysforhold og opholdsarealer er tilgodeset; men afvejet i forhold til bevaringsbestræbelserne. En forbedring af de arkitektoniske forhold kan imidlertid tænkes opnået ved fjernelse af uoriginal baghusbebyggelse, der dominerer en mere original, bevaringsværdig bebyggelse. 6. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN Stk. 1 For facadebebyggelsen, jf. de generelle bestemmelser i stk. b, gælder nedenstående retningslinier, idet enhver ombygning eller ændring skal ske på en sådan måde, at de kvaliteter og karakteristiske træk, der er beskrevet for den enkelte bygningstype, som vist på lokalplantegning nr. 2, opretholdes eller genskabes: LOKALPLAN NR. 368 AMALIEGADE 15

6. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN fortsat Kommentar Den ældre bevaringsværdige facadebebyggelse er normalt i de historiske dele af Indre By opdelt i 4 hovedtyper. I lokalplanområdet findes alene bebyggelse af type 3 og type 4. Der henvises i øvrigt til den som bilag til nærværende lokalplan optrykte gennemgang af de fire bygningstyper. For Amaliegade 10, som ikke er fastlagt som bevaringsværdig, medfører bestemmelsen, at bygningen - så længe den bibeholdes - skal overholde bestemmelserne vedrørende type 4. a) Type 3 er særligt fine og enestående bygninger, der ikke siden opførelsestidspunktet har undergået ødelæggende forandringer, og som i kraft af helt særlige arkitektoniske udtryk fremstår som markante og harmoniske bygninger i området. Bebyggelserne skal bevare deres nuværende udformning og må ikke ændres. b) Type 4 omfatter bygninger opført efter midten af det 19. århundrede. Stilistisk en ofte uklar type, som i tidens ånd fremstår med en sammenblanding af forskellige stilarter. Endvidere indgår nyere bygninger, som rummer selvstændige arkitektoniske kvaliteter. Bygningerne har overvejende bevaret det oprindelige facadeudtryk, eller såfremt der er foretaget ændringer, er disse tilpasset den enkelte facades særlige udtryk og indgår overvejende på harmonisk vis i den pågældende gadefacades arkitektoniske særpræg. Eventuelle ændringer skal udføres således, at der tilvejebringes en god helhedsvirkning såvel i forhold til det arkitektoniske særpræg på de pågældende gadestrækninger, herunder i forhold til karakteristiske lodrette og vandrette inddelinger af facaderne, som i forhold til den pågældende bygnings arkitektoniske detaljer, såsom vinduer, gesimser, bånd, vindues- og dørindfatninger. Ændringer kan kun ske efter tilladelse fra Bygge- og Teknikudvalget. Stk. 2 For den på lokalplantegning nr. 1 viste bevaringsværdige side- og baghusbebyggelse samt for facadebebyggelsens gårdside gælder, at større ombygninger eller væsentlige ændringer af bebyggelsens udseende, såsom ændrede vindues- og dørtyper, ændring af tagudformning, ændring af facadekarakteren, herunder væsentlig facadebehandling og lignende, ikke må ske uden Bygge- og Teknikudvalgets tilladelse. Kommentar For arbejder, der ændrer bebyggelsens karakter, må der fremsendes ansøgning til godkendelse, medens arbejder, der kun omfatter udskiftninger, vedligeholdelser mv. svarende til de eksisterende forhold, kan gennemføres uden forudgående tilladelse. Originale dør- og vinduesmaterialer bør bibeholdes. Nye dør- og vinduespartier må udføres så vidt muligt som de originale. Ved ændret facadebehandling skal der ske en tilnærmelse eller tilbageførelse til den oprindelige facadebehandling. Bygge- og Teknikudvalget har i 2001 tiltrådt publikationen facader og skilte, der indeholder retningslinier og anbefalinger for ændringer på bevaringsværdige bygninger samt for skilte og facadeudstyr generelt. Retningslinierne vil blive lagt til grund for forvaltningens administration af bestemmelserne i lokalplanen. 16 LOKALPLAN NR. 368 AMALIEGADE

6. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN fortsat Stk. 3 Billedet er fra gårdsiden af Toldbodgade 39. Den tilførte altan er et godt eksempel på forbedring af opholdsmulighederne, udført på en måde, som tilpasser sig bygningens arkitektur. Skiltning, reklamering, opsætning af facadebelysning, markiser, solafskærmning, udhængsskabe og andet facadeudstyr, må ikke ske uden Bygge- og Teknikudvalgets tilladelse og skal udformes således, at der opnås en god helhedsvirkning i forhold til bebyggelsens arkitektoniske karakter, jf. stk. 1. Reklameskilte og lignende må ikke ved blænding eller reflekser være til ulempe for omgivelserne. Kun butiksfacader og skilte må belyses, og eventuel facadebelysning skal afstemmes efter gadebelysningen og skal udføres jævnt, dæmpet og tilpasset facadens farve og karakter. Der må ikke opsættes signboards, lysaviser og reklameskilte med løbende eller blinkende effekt. Der må ikke etableres sammenhængende butiksfacader, der rækker ud over den enkelte bygningsenhed. Butiksfacader skal fremtræde med udstillingsvinduer. Vinduer må ikke blændes ved tilklæbning og lignende, således at de får karakter af facadebeklædning. Gesimser, søjler og andre karakteristiske facadeelementer skal holdes fri for skiltning. Stk. 4 Bygge- og Teknikudvalget kan tillade mindre udskæringer i taget mod gårdsiden på facadebebyggelsen med henblik på etablering af tagterrasser, i hvilken forbindelse tagfladen mod gaden dog ikke må ændres. Ingen del af en tagterrasse i en facadebebyggelse må række op over tagrygningen. Bygge- og Teknikudvalget kan tillade tagterrasser etableret på side- og baghusbebyggelsen. Adgang til tagterrasser skal ske inde fra huset. Bygge- og Teknikudvalget kan tillade opsætning af altaner på side- og baghusbebyggelsen samt på gårdsiden af facadebebyggelsen. Udformningen af terrasser og altaner skal med hensyn til dimensionering, materiale, farve, byggeteknik mv. harmonere med husets facade. Kommentar Med hensyn til skiltning og reklamering m.v. samt etablering af altaner og terrasser m.v. henvises til at Bygge- og Teknikudvalget i 2001 har tiltrådt publikationen facader og skilte, der indeholder retningslinier og anbefalinger for ændringer på bevaringsværdige bygninger samt for skilte og facadeudstyr generelt. Retningslinierne vil blive lagt til grund for forvaltningens administration af bestemmelserne i lokalplanen. Stk. 5 Ny bebyggelse, jf. 5, stk. 2 og 3, skal fremstå med en nutidig arkitektonisk udformning, som tager udgangspunkt i og respekterer de bevaringsværdige hovedtræk, der præger bebyggelsen på den pågældende gadestrækning, jf. stk. 1. I relationen mellem eksisterende bebyggelse og nybyggeri skal lægges særlig vægt på: LOKALPLAN NR. 368 AMALIEGADE 17

6. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN fortsat Facadelængder Gesims- og bygningshøjder Facadedisponering med hensyn til hovedopdeling og balancen mellem lodrette og vandrette linier Materialers karakter og egenskaber, herunder patineringsevne. Der lægges vægt på, at der i forbindelse med nybyggeri tilføres området arkitektoniske udtryk for vor tid, som samtidig tager udgangspunkt i og respekterer de bevaringsværdige træk. Kommentar Det er karakteristisk for nybyggerier gennem tiderne, at de til enhver tid har været udført i tidens stil, og dermed fremstår som udtryk for de forskellige perioders arkitekturopfattelse. Dette er bl.a. baggrunden for den anvendte typologisering. Det forekommer derfor rigtigt, at også vor tid må præge det samlede bybillede. Ny bebyggelse skal således udformes i et nutidigt og moderne formsprog, som tager udgangspunkt i og respekterer de bevaringsværdige træk, som præger bebyggelsen på den pågældende gadestrækning. Nedenfor ses gode eksempler på indpasning af nyere bebyggelser i ældre gadebilleder. Pressens Hus, Skindergade 5 Stellings Hus, Gammeltorv 6 Bikuben, Silkegade 4 De viste byggerier er alle gode eksempler på indpasning af moderne arkitektur i historiske facaderækker. Stellings Hus er fra 1930erne, mens Bikuben er fra 1959, og Pressens Hus er fra 1976. Alle bygningerne er fredet efter bygningsfredningslovgivningen. Et særligt kendetegn ved bygningerne er, at de i helt anderledes materialer og i et moderne formsprog formår at indgå i en kongenialitet med de fine gamle nabobebyggelser. Stk. 6 Opsætning af antenner skal ske så diskret som muligt, fortrinsvis på side- og baghuse, og skal på bygninger placeres ved tagfladen i tilknytning til skorsten, kviste o.lign. Der må ikke opsættes paraboler. 18 LOKALPLAN NR. 368 AMALIEGADE

7. UBEBYGGEDE AREALER Stk. 1 Ubebyggede arealer skal anlægges som opholdsarealer for beboere og brugere og må ikke indrettes med parkering eller som tilkørselsarealer. Stk. 2 Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal. Parkeringen, der ikke må indrettes på terræn, skal etableres i underjordisk anlæg eller eventuelt andetsteds i kvarteret. Stk. 3 Ubebyggede arealer og parkeringsanlæg kan forlanges at skulle indgå i fællesanlæg. Eksisterende gårdbelægninger af naturstensmaterialer skal ved omlægning i videst muligt omfang søges genanvendt. Stk. 4 Adgangs- og opholdsarealer skal udformes således, at de tilgodeser bevægelseshæmmedes færdsel på arealerne. 8. FORANSTALTNINGER MOD FORURENINGSGENER Stk. 1 Bebyggelse og primære opholdsarealer skal, i overensstemmelse med miljømyndighedernes krav, placeres, udføres og indrettes således, at beboere og brugere i fornødent omfang skærmes mod støj og anden forurening fra vej. Det indendørs støjniveau i lokaler til administration, liberale erhverv, undervisning og lignende må ikke overstige 35 db (A). Stk. 2 I forbindelse med ombygning af boligbebyggelse efter beslutning truffet i henhold til lov om byfornyelse kan der stilles krav om, at bebyggelse i overensstemmelse med miljømyndighedernes krav isoleres mod støj. 9. SERVITUTBORTFALD Deklaration, tinglyst den 5. juli 1957 på ejendommene matr. nr. 118, 120 og 388, alle Skt. Annæ Øster Kvarter, København, og deklaration, tinglyst den 14. april 1959 på ejendommen matr. nr. 389 Skt. Annæ Øster Kvarter, København, ophæves i sin helhed. 10. RETSVIRKNINGER I henhold til planlovens 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser. Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse kan blive liggende, og at den hidtidige anvendelse kan fortsætte. Lokalplanens bestemmelser vil således kun gælde i de tilfælde, hvor ejeren ønsker at gennemføre ændringer på ejendommen. LOKALPLAN NR. 368 AMALIEGADE 19

GENERELLE BESTEMMELSER a. På tidspunktet for lokalplanens tilvejebringelse er seneste udgave af planloven trykt som lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002. b. Uanset lokalplanens bestemmelser må der ikke på bygninger, der er fredet i henhold til lov om bygningsfredning, igangsættes bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, før der er opnået tilladelse hertil fra fredningsmyndighederne. c. Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan medføre påbud om midlertidig standsning af arbejdet i henhold til Museumslovens 27 om den arkæologiske kulturarv. Opmærksomheden henledes på, at Københavns Bymuseum som repræsentant for Kulturarvstyrelsen bør kontaktes i god tid, forinden et jordarbejde påbegyndes, således at en forundersøgelse kan iværksættes med henblik på at imødegå påbud om midlertidig standsning af arbejdet. d. Bygge- og Teknikforvaltningen i har påtaleret for overtrædelse af bestemmelserne i lokalplanen. e. I henhold til planlovens 19, stk. 1, kan der dispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensationer meddeles af Bygge- og Teknikudvalget i. Lokalplan nr. 368 er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 23. oktober 2003 og bekendtgjort den 26. november 2003. Bygge- og Teknikforvaltningen, den 26. november 2003 Søren Stenz kontorchef /Jesper Holm fuldmægtig KØBENHAVNS BYRET Indført den 25.03.2004 Lyst under 43747 Ulla Buchardt 20 LOKALPLAN NR. 368 AMALIEGADE

Bilag BYGNINGSTYPER I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslag i Indre By er den bevaringsværdige bebyggelse kategoriseret i nogle hovedtyper: type 1 - ildebrandshusene, type 2 - de klassicistiske borgerhuse, type 3 - de særlige historiske og arkitektonisk betydningsfulde enkeltbygninger, samt type 4 - bygninger af mere varieret karakter såvel med hensyn til tidstypiskhed som til arkitektonisk kvalitet. Type 1 Ildebrandshusene - omfatter bebyggelsen, der er opført som beboelseshuse i årene umiddelbart efter branden i 1728, og som har bevaret det oprindelige facadeudtryk. Karakteristisk for disse huse er, at de overvejende er opført på smalle grunde. De har høj tagrejsning med røde tegltage, murede kviste over mindst 2 fag vinduer, trekantgavl og svære profilerede hvide gesimser ved tagfod og langs gavltrekant. Facaderne er overvejende pudsede og malede i husenes fulde højde og har ringe eller ingen udsmykning. Vinduerne er med 2 fag, tætsiddende og sprossede. Type 1, Gråbrødretorv 5. Porte og døre er kurvehanksbuede, ofte med profileret vederlag og slutsten, og ofte med glasparti i den øverste del og med glug over, der gentages øverst i gavltrekanten. Trappetrin er udført i granit eller sandsten og rækker ud på fortovet. Kælderhalse er ligeledes i granit, og tagrender og nedløbsrør er udført i zink. Type 2 De klassicistiske borgerhuse - omfatter bebyggelsen, der er opført i begyndelsen af 1800-tallet, efter branden i 1795 og bombardementet i 1807, og som har bevaret det oprindelige facadeudtryk, eller ældre, ombyggede huse, der har fået et klassicistisk udtryk. Christian Elling har i sin bog Det klassicistiske København givet følgende meget dækkende karakteristik af de klassicistiske borgerhuse: - Disse husrækker er sammensat af flere bygninger, der hver for sig hævder sin individualitet. Hverken vinduesrækker eller hovedgesimser flugter. Alligevel går bygningerne godt i spand, i og med at helhederne er lige simple og alle enkeltformer er standardiserede. Den enkelte bygning demonstrerer den frihed under gensidigt ansvar, den umiddelbare arkitektoniske soliditet, der herskede i datidens borgerlige byggeri -. Type 2, Krystalgade 3. Karakteristisk for disse huse er en varieret facadelængde fra 4 til 9 vinduesfag, tegltage eller skifertage overvejende med 45º taghældning, smalle kviste, profileret hovedgesims, overvejende pudsede og malede facader, men også facader i blank mur, samt enkelte, hvor hele facaden er refendfuget og malet. De to nederste etager, kælder- og stueetage, er ofte markeret ved anden facadebehandling enten ved refendfugning eller ved kvaderpudsning, ligesom facaderne ofte er udført med kordongesims mellem stueetage og 1. sal. Facaderne kan være udsmykket med enkle friser, ornamentik og vinduesindfatninger. Kende- LOKALPLAN NR. 368 AMALIEGADE 21

BYGNINGSTYPER fortsat tegnende er også sprossede vinduer, smalle døre, ofte med glasparti i den øverste del, rundbuede porte med glasudsmykning i den øverste buede del, og buen eventuelt markeret med særlig udformet slutsten. Trappetrin i granit eller sandsten, der rækker ud på fortovet, kælderhalse i granit og tagrender og nedløbsrør af zink. Særlig karakteristiske er hjørneafskæringerne, der fremstår som facader med vinduer og eventuelt med dørparti. Type 3 er særligt fine og enestående bygninger, der ikke siden opførelsestidspunktet har undergået ødelæggende forandringer, og som i kraft af særlige arkitektoniske udtryk fremstår som markante og harmoniske bygninger i området. Type 4 omfatter bygninger, der er opført efter midten af det 19. århundrede. Stilistisk en mere uklar type, som i tidens ånd fremstår med en sammenblanding af forskellige stilarter. Endvidere indgår nyere bygninger, som rummer selvstændige arkitektoniske kvaliteter. Bygningerne har overvejende bevaret det oprindelige facadeudtryk, eller såfremt der er foretaget ændringer, er disse tilpasset den enkelte facades særlige udtryk og indgår overvejende på harmonisk vis i den pågældende gadefacades arkitektoniske særpræg. Type 3, Pressens Hus, Skindergade 5. Type 3, Bispegården, Nørregade 11. Type 4, Vimmelskaftet 42-44. ORDLISTE Blank mur Teglstensmur uden overfladebehandling, bortset fra fugning. Fag Betegnelsen for et mellemrum. Partiet mellem 2 tagspær, bindingsværksstolper o.lign. Et vinduesfag udfylder hullet mellem 2 murpiller eller bindingsværksstolper (facadelængde opgøres ofte i antal fag). Herudover betegner Vindue med 2 eller flere fag antallet af vinduesrammer i et vinduesfag (rammerne udfylder mellemrummene mellem lodpostene). 22 LOKALPLAN NR. 368 AMALIEGADE

ORDLISTE fortsat Flunke Sidevægge på en kvist. Forbandt System, efter hvilket mursten anbringes. Frise Eksempelvis et dekorationsbånd af afvigende farve eller materiale eller en stribeformet billedfremstilling. Gavlkvist Bred kvist i murflugten på husets facade. Den strækker sig over flere vinduesfag og er oftest placeret over husmidten. Glug Mindre åbning med eller - oftest - uden lukke i mur, væg, dør eller tag. Hovedgesims Gesims, der afslutter facaden umiddelbart under taget. Kordongesims Profileret led, der deler murfladen vandret. Kvader Natursten, der er tilhugget i firkantet form, så den kan finde anvendelse i murværk. Herhjemme er materialet oftest granit. Kvaderpudsning Pudsning, hovedsageligt af facader, der efterligner kvadre. Kurvehanksbue Flad rundbue. Kælderhals Snæver nedgang fra det fri til en kælder. Lisén En flad, retkantet murpille uden basis (fodstykke) og kapitæl (hoved). Ornamentik Udsmykning med dekorative figurer eller mønstre. Man skelner mellem planteornamentik, dyreornamentik og geometrisk ornamentik. Ofte er der tale om en sammenblanding af to af elementerne eller af dem alle tre. Pilaster Flad murpille med basis (fodstykke) og kapitæl (hoved). Refendfugning Murpuds, der ved hjælp af dybe fuger er opdelt i kvaderagtige bælter. Slutsten Den øverste midtersten i hvælvings eller bues toppunkt. Ofte særlig tilhugget og udsmykket. Tagfod Enden af taget ved facaden. Vederlag Den flade, hvorpå en murbue, hvælving, bjælke, eller stik hviler. LOKALPLAN NR. 368 AMALIEGADE 23

Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Rådhuspladsen 77 1550 København V Telefon 3366 1290 E-mail: planogarkitektur@btf.kk.dk www.planogarkitektur.kk.dk