Energiantropologi - Borgernes omstillingsparathed over for lavtemperatur fjernvarme Fokus Hvilke udfordringer kan der være ved at få fjernvarmemodtagere med, når man vil nedsætte temperaturen i fjernvarmesystemet? Hvordan kan vi skabe forståelse for borgernes energiadfærd, og forsøge at indgå et samarbejde med dem? Oplægsholder: Line Marie Bille, Energiantropolog
Antropologisk perspektiv Sænkning af temperaturen i fjernvarmesystemet er en kompleks sag, som kan påvirke mennesker i den anden ende i større eller mindre grad. Som antropolog vil jeg ikke tale ud fra tariffer eller antal grader, som fremløbstemperaturen skal nedsættes, da min faglighed ikke ligger inden for det tekniske felt. Fiktiv case: Men jeg vil tage udgangspunkt i lavtemperatur fjernvarme, som ikke går betydeligt udover borgernes komfort. Optimalt bør eventuelle energioptimeringer af varmeinstallationer også have rimelige effekter i fremtiden. Analytiske tilgang: Jeg tager afsæt i adfærdspsykologisk teori og sætter det i kontekst til den nyeste psykologiske forskning, nudging teori og vidensantropologi.
Energi fylder meget lidt i folks hverdag Teknikken skal bare virke og passe ind i folks travle hverdag!. Ændring af fremløbstemperaturen, er mindre synligt og håndgribeligt, til trods for at det kan mindske Co2 udslip og bane vej for grønnere energikilder. For at imødekomme borgerne bør man starte med at: Anerkende menneskene bag energiforbrugene, fremfor blot at se dem som energiforbrugere. Undersøge adfærdsmønstre. Informere om handlemuligheder.
Forandringer Mennesker kan være skeptiske og angste for det uvisse - Hvad kommer ændringerne til at betyde for den enkelte i praksis? - Nogle vil finde tekniske omstillinger besværlige, da det potentielt vil kræve udskiftning eller tilføjelse af supplerende varmeinstallationer. Hvem er målgruppen hvor vil man starte? - 64 % af alle danske husstande har fjernvarme svarende til ca. 3,2 millioner danskere (fjernvarme.info.dk). Det er især bysamfundene, der har fjernvarme. - Varmeværket og kommunen beslutte hvilke energidistrikter vil man starte med at udvælge til tests. Metode - Vigtigt at lave antropologiske kvalitative undersøgelser af de målgrupper, hvor fjernvarmetemperaturen skal sænkes. Eftersom det kan være forskelligt, hvad der vil kunne motivere folk til at acceptere tiltaget. - Ud fra deltagerobservation og interviews kan man undersøge folks forskellige præferencer, ressourcer og vidensniveau.
1. Hypotese Modstand - Kan være større blandt borgere i områder med huse, hvor varmeinstallationer er af ældre dato. - Forskellige varmepriser og frataget handlekraft kan skabe protest. Fortrin og tab. - Geografisk placering ift. ledningsnettet kan også have en afgørende faktor. Jo længere væk, jo større problemer forskelsbehandling. - Sociodemografiske karakteristika (eks. alder, uddannelse, køn og indkomst) kan have negativ indflydelse på borgernes tilgange til initiativet.
2. Hypotese Motivation - Varmeprisen vil med tiden blive lavere, måske med det samme for borgere med energioptimerede huse. De kan være med til at skabe positiv omtale. - Evt. gulerod i den anden ende investeringspakker i led med energieffektivisering af varmeinstallationer for borgere med ældre huse. - Klimahistorie - Fællesskab
Adfærdspsykologisk teori Mål regerer eller sætter "rammer for, hvordan folk har tænkt sig at handle, hvordan viden og holdninger bliver kognitivt mest tilgængelige, hvordan folk vurderer forskellige aspekter af situationen, og hvilke alternativer der bliver overvejet (Lindenberg & Steg 2007:119) Og når det kommer til visse teknologier, baserer enkeltpersoner deres accept på: Den samlede vurdering af omkostninger, risici og fordele (Theory of Planned Behaviour /Prospect Theory). Moralske evalueringer, afhængigt af, i hvilket omfang den teknologi har en mere positiv eller negativ effekt på miljøet eller samfundet (The Norm Activation Theory). På positive eller negative følelser relateret til den teknologi, såsom følelser af tilfredshed, glæde, frygt eller vrede (Affect Theory).
MEN. Antropologiske undersøgelser har også vist, at der ikke nødvendigvis er lighed mellem økonomiske incitamenter og komfortabel teknologi udrulning af varmepumper i udkantsdanmark (DREAM) er et eksempel, hvor gør-det-selvkultur og fællesskabet havde større betydning for de lokale borgere. Seneste psykologiske forskning det har ikke fungeret, at få mennesker til at interessere sig for klimaforandringer ved udelukkende at sige, at vi bør tackle et miljøproblem, fordi det er vigtigt. Hvilket skyldes, at det er så tæt forbundet med den enkeltes politiske overbevisning. De afledte effekter betyder generelt set, at man tager ting, som folk allerede bekymrer sig om, og forbinder dem med at skride til handling over for klima eller andre miljømæssige anliggender. Det kunne for eksempel være den økonomiske eller videnskabelige udvikling eller simpelthen at leve i et mere omsorgsfuldt og elskværdigt samfund (Videnskab, 2015)
Nudging Dual Process Theory Mennesker operer kognitivt ud fra: 1. Intuitiv tænkning, dvs. umiddelbare/ubevidste reaktioner, der er indlejret gennem erfaringer. 2. Refleksiv tænkning, hvor der handles ud fra bevidste overvejelser. Vi er altid i system 1, og når vi møder problemer tyr vi til system 2. for eksempel når vi sættes over for et vanskeligt regnestykke, der kræver opmærksomhed og dyb koncentration. I forhold til energitiltaget, vil den enkelte forbrugers kognitive tankeproces måske udspille sig ubevidst/bevidst således: - Hvad er det letteste at gøre i denne situation? - Hvad gør de andre? - Hvad fanger min opmærksomhed? - Hvilke informationer har jeg at forholde mig til? - Hvad får jeg ud af det? Touch points - Timing hvornår passer det ind? Energirenovering/optimering er ofte en uoverskuelig overgangsfase i tid. - Sanselighed nye varmeinstallationer og sænkning af fremløbstemperatur kan betyde mere/eller mindre komfortable omgivelser.
Et nudge er en intervention, der ikke burde betyde noget i princippet, men gør det i praksis. Eksempel fra England, hvor man forsøgte at få borgere til at loftisolere, som en del af statens energioptimeringstiltag med støtte. Folk fik det ikke gjort, fordi: - Loftsrum ikke er synlige og spændende - Besværligt at flytte ting - manglende opmagasinering - Ting har affektionsværdi - Valg og beregning af isoleringsmuligheder Synliggørelse af et tlf. nr. til to flyttemænd, der kunne hente tingene, opmagasinere dem og sætte dem tilbage igen efter isoleringen, betød at folks interesse steg markant!
Strategier til at få forbrugerne med
Antropologisk feltundersøgelse Få en energiantropolog ud og observere og interviewe udvalgte borgere med fokus på: - Hvordan de danner formodninger om, hvad en nedsat fremløbstemperatur i fjernvarmesystemet vil betyde. Ud fra disse formodninger, baseret på deres værdier (økonomiske, klima, fællesskab o. lign), vidensniveau og forudsætninger, kan man forsøge at afdække deres omstillingsparathed analyse Tage udgangspunkt i dataene og italesætte tiltaget/ændringerne på en simpel måde, som er tilpasset borgerens kognitive sprog.
Energirådgivning Tilrettelægge en gennemgang af tilbud: - Energirådgivning i et givent antal timer tilbud om en energiscreening af den enkelte husstand ift. deres behov vedrørende energioptimering af varmeinstallationer - Forklare ændrende praksisser efter energioptimering; udluftning i kortere tid, fast temperatur i gulvvarme og radiatorer, følge for at spare på energien og skabe et godt indeklima.
Energiledelse Fællesskabet som en motiverende faktor: - Det kan være en god idé at udvælge nøglepersoner, der har den rette interesse/viden om lavtemperatur fjernvarme, som kan sprede positive ringe i vandet vidensprocesser. - Workshops tilknyttet energirådgivning som kan indføre og engagere borgerne i projektet. Adfærdskampagne: - Vil måske kunne medvirke til at påvirke borgernes åbenhed overfor projektet. Her vil nudging teknikker evt. kunne bruges ud fra nøje etiske overvejelser.